SMÅBØRN DEN BEDSTE MAD OM SPÆD & Hvad skal barnet spise? til babyer og småbørn spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn

Transkript

1 OM SPÆD & SMÅBØRN Nyheder og rådgivning om børneernæring DEN BEDSTE MAD Børns til babyer og småbørn spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn Hvad skal barnet spise? Nye anbefalinger om ernæring til spædbørn og småbørn Nr. 1 / 23. årgang / maj 2015 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

2 INDHOLD Den bedste mad til babyer og småbørn 4 Sofie Winther Askgaard Børns spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn 8 Eline Holm Hvad skal barnet spise? nye anbefalinger om ernæring til spædbørn og småbørn 12 Sofie Winther Askgaard, Freelancejournalist 4 Små børn har behov for jern for at kunne udvikle sig. Men hvor meget? Og hvordan? 16 Sofie Winther Askgaard, Freelancejournalist Om Semper OM SPÆD & SMÅBØRN UDGIVES AF SEMPER DANMARK Om Spæd & småbørn belyser aktuelle emner og spørgsmål inden for ernæring til spæd- og småbørn. Tidsskriftet er rettet mod sundhedsplejersker, sygeplejersker, læger, kliniske diætister m.fl. der arbejder professionelt med spæd- og småbørn. 2 Redaktion: Ansvarlig udgiver: Katja Baltzer Lindrup Katja Baltzer Lindrup katja.lindrup@semper.dk Sarah John Redaktionens adresse: sarah.john@semper.dk Semper Danmark Mathilde Østergård Om Spæd & småbørn mathilde.ostergaard@semper.dk Sankt Nikolajs Vej 8, 4. Sal NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING DK-1953 Frederiksberg MAJ 2015 C Produktion: Right Arrow v. Dan Bjaarnø Tryk: Kailow Graphic

3 LEDER Sæt kryds i kalenderen! Så kom de de nye anbefalinger, og der må siges at være en del ændringer at forholde sig til både for forældrene og for alle os der arbejder med spædbørn og ernæring denne gang. Vi lever i et videnssamfund, hvor der forskes og undersøges som aldrig før, tingene ændrer sig i en rivende fart om man kan lide det eller ej. Forskning og undersøgelser af børneernæring gør os forhåbentlig klogere, og derfor kan ting, som vi tidligere syntes var rigtige på baggrund af den viden vi tidligere havde, ændre sig i takt med, at vi får ny viden. Det gør sig gældende for de nye anbefalinger, hvor gluten ikke mere er fy-fy før 6 måneder, komælk er blevet fy-fy, og hvor der nu er nok jern i den kost barnet spiser, så jerntilskuddet ikke længere er nødvendigt hos raske børn født til tiden. Dette er helt sikkert til glæde for de børn (og deres forældre), der har haft maveproblemer pga. jerndråberne. De nye anbefalinger medfører naturligt nok spørgsmål, og nogle af dem har vi forsøgt at finde svar på med 2 spændende og meget aktuelle artikler om de nye anbefalinger. Et andet emne inden for spædbørns- og børneernæring som er meget aktuelt, er spiseproblemer hos børn. Man ser nyfødte der genindlægges kort tid efter, at de er kommet hjem efter fødslen, fordi amningen ikke fungerer og de ikke har fået nok næring. Men også større børn i 1, 2 og 3 års alderen, som falder i deres vækstkurver, fordi det at spise er blevet så stor en udfordring, at barnet helt er stoppet. Heldigvis ser det ud til, at der er sket et fald i antallet af genindlæggelser af nyfødte, men der er stadig en del tilfælde, som gerne skulle undgås. Læs mere om dette inde i bladet. For jer der ikke deltog i Sempers temadage i november måned, og for jer som deltog, kommer der i denne udgave af Om Spæd & småbørn en reportage fra temadagen i København. Jeg synes, at vi havde nogle fantastiske dage, med gode foredragsholdere og meget meget spændende foredrag. Vi snakkede spædbørnsernæring; Med fokus på TUMME-studiet om ernæring til børn der ikke bliver ammet, med en ny generation af modermælkserstatninger med mælkefedtkuglemembran (MFGM), B 12 -vitamin og det faktum, at modermælkens indhold af B 12 -vitamin falder til meget lave niveauer ved 4 måneders alderen, vi snakkede om børnemadskvalitet og barnets ernæringsbehov i 1. leveår og så var der kommunikation på programmet og hvordan man kommer igennem med budskaber til mor. Vi vil rigtig gerne se jer alle sammen til dette års Semper temadag i København og Århus, hvor vi vil snakke far-barn relation og udvikling af barnets tarm. Så sæt kryds i kalenderen, for Sempers Temadag ligger i år; Mandag d. 2. november 2015 i Århus Mandag d. 16. november 2015 i København Med sommeren lige om hjørnet og forhåbentligt masser af lyse og lune stunder ønsker jeg jer rigtig god læselyst! De bedste hilsner Katja NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

4 DEN BEDSTE MAD TIL BABYER OG SMÅBØRN Brystmælk, modermælkserstatning, mad på glas eller mors hjemmelavede øko-mos. Hvad er den optimale næring for det lille barn, der har brug for masser af vitaminer, mineraler og kalorier til en krop og hjerne i rivende udvikling? Sempers temadag løftede sløret for spændende viden og ny forskning om den bedste mad til de mindste. Tekst og foto: SOFIE WINTHER ASKGAARD, Freelancejournalist Som de fleste nok ved, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det lille barn ammes fuldt i det første halve leveår. Det er svært måske slet ikke muligt? at hamle op med brystkirtlens evne til at tilpasse de gyldne dråber til den enkelte baby. Men hvor længe kan spædbarnet klare sig kun på modermælk? Kan modermælkserstatning noget, som brystmælk ikke kan? Og hvad med de børn, der af den ene eller anden grund ikke kan ammes hvordan klarer de sig i forhold til de ammede børn? Det var blot nogle af de mange spørgsmål, der blev taget op på Sempers temadag om optimal ernæring til spædbørn i november sidste år. I hovedstaden mødte omkring 100 sundhedsplejersker, sygeplejersker og studerende op for at høre udviklingsdirektør Catharina Tennefors fortælle om de strenge krav til babymad, mens børnelæge og forsker Niklas Timby fortalte om ny forskning inden for modermælkserstatning og spædbørns kognitive udvikling. Eva Greibe fra Aarhus Universitet, der forsker i vitamin B 12 og brystmælk, vovede at spørge salen, hvor længe modermælk alene er det bedste for baby, og den kendte etnolog, forfatter og kommunikationsekspert Julia Lahme gav gode råd om, hvordan man bedst kommunikerer med de moderne nybagte mødre. Er modermælk det bedste for barnet? JA, var Eva Greibes svar. Hun forsker i det livsvigtige vitamin B 12 og brystmælk, og hun lagde ud med det kontroversielle spørgsmål, fordi hendes resultater udfordrer anbefalingerne om, hvor længe modermælk alene er det bedste for barnet. Modermælk er en formidabel ernæringskilde. Fuld af proteiner, kalorier, vitaminer og mineraler. Kort sagt indeholder den alt, hvad det lille barn har brug for. Men modermælk er ikke den optimale kost for det fuldvoksne menneske. Så hvor længe kan det lille barn egentlig nøjes med mors mælk?, spurgte Eva Greibe salen. 4 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

5 Eva Greibe, ph.d, Aarhus Universitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger er klare. Man skal helst amme sit barn fuldt i seks måneder. Men hvorfor ikke fire måneder? Eller otte?, udfordrede Eva Greibe. Fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler det, som WHO anbefaler, og WHO baserer deres anbefalinger på studier af børn i Ulande, hvor det lille barn har bedre chancer for at overleve på brystmælk end for lidt mad. I Danmark er vi dog så privilegerede, at vi kan tillade os at bekymre os om, at vores børn får vitaminer nok og dermed de bedste vækstbetingelser, fortalte Eva Greibe. Hun har primært interesseret sig for vitamin B 12, der er afgørende for en optimal udvikling af både kroppen og psyken, og hun har derfor undersøgt, hvor længe modermælken har et optimalt niveau af vitaminet til det lille barn. Mangel på vitamin B12 i modermælk Vitamin B 12 findes i mad af animalsk oprindelse som mælk, kød, æg, fisk og modermælk. Får vi ikke nok vitamin B 12, kan vi udvikle blodmangel, skader på nervesystemet og demens. Heldigvis er det yderst sjældent, at små børn udvikler svær vitamin B 12 -mangel i Danmark, og ofte vil man kunne nå at rette op på skaderne med koncentrerede indsprøjtninger af vitaminet, beroligede Eva Greibe. Resultaterne af hendes studier af 107 mødre og deres 108 nyfødte børn viste dog, at niveauet af vitamin B 12 i brystmælken falder dramatisk i månederne efter fødslen. Hos børnene selv falder niveauet faktisk så meget, at det ville føre til indlæggelse hos en voksen person, fortalte Eva Greibe. Men det mest interessante var, at hos de 25 procent af børnene, der både blev ammet og fik 1-2 flasker med modermælkserstatning om dagen, var niveauet af vitamin B 12 langt højere end hos de børn, der kun blev ammet. Modermælkserstatning indeholder vitaminet. Det ser altså ud til, at rene brystbørn i Danmark ikke får nok vitamin B 12, når de er cirka fire måneder, fortalte Eva Greibe. Men kan man så ikke bare taget et tilskud med vitaminet, mens man ammer?, blev der spurgt fra salen. Og jo, det kan man godt, svarede Eva Greibe. Men det påvirker desværre ikke niveauet af vitamin B 12 hos det lille barn, at moderens niveau er skyhøjt. Man kan også give et tilskud af vitamin B 12 direkte til barnet som med D-dråber men der findes endnu ikke et godkendt tilskud til småbørn i Danmark, beklagede forskeren. Hun sluttede af med et spørgsmål. For har det nogen betydning for de danske brystbørn, at de mangler vitamin B 12 ved fire-måneders-alderen? Først om rigtig mange år, når forskerne har fulgt børnenes fortsatte udvikling, vil der være et svar på det spørgsmål. Hvordan kan vi forbedre modermælkserstatning? Brystmælk er altså den optimale næring for det lille barn i hvert fald indtil en vis alder men der vil altid være børn, der ikke kan ammes og derfor må have modermælkserstatning. Er der forskel på den kognitive udvikling hos ammede børn og flaskebørn? Og i så fald, hvordan kan man så forbedre modermælkserstatningen, så den minder mere om brystmælken? Det er nogle af de spørgsmål, som forsker og børnelæge Niklas Timby fra Umeå Universitet har beskæftiget sig med i TUMME-studiet, det står for Tilvækst og Udvikling Med Modermælkserstatning. Barnets kognitive udvikling påvirkes både af genetiske faktorer og miljøfaktorer, hvor kosten er en af dem, fortalte Niklas Timby. Især perioden inden fødslen og i månederne efter er en meget vigtig periode for hjernens udvikling og dermed den rette ernæring. Her sørger brystkirtlen for at tilføre de rette næringsstoffer i den rette mængde på det helt rette tidspunkt. Den regulerer dels modermælken over tid, men også inden for samme måltid, og den evne er umulig at efterligne med en erstatning, forklarede Niklas Timby. Men spørgsmålet er jo så, om der er faktorer i brystmælken, som enten mangler eller findes i forkerte niveauer i modermælkserstatningen, og som er nødvendige for en optimal kognitiv udvikling? Og dét spørgsmål er baggrunden for TUMME-studiet. Færre forskelle mellem ammede børn og flaskebørn I TUMME-studiet berigede man modermælkserstatningen med MFGM mælkefedtkuglemembran som findes i rigelige mængder i brystmælk og er fyldt med proteiner, fedt og alle de stoffer, som kan have betydning for nervesystemets udvikling. Én gruppe af børn fik den almindelige erstatning, én fik den nye forsøgserstatning, og én blev ammet fuldt ud. Efter et år testede forskerne børnenes kognitive udvikling, og resultatet var overvældende, fortalte Niklas Timby. Ved måling af børnenes kognitive udvikling med Bailey III testen opnåede de børn, som havde fået forsøgserstatningen, bedre resultater end de børn, der havde fået den almindelige erstatning. Der var derimod ingen forskelle i kognitiv udvikling mellem de børn, der fik forsøgserstatning og de børn, der blev ammet. Det ser altså ud til, at modermælk tilsat MFGM mindsker de kognitive forskelle mellem ammede børn og flaskebørn, konkluderede Niklas Timby. Endnu en tydelig forskel så forskerne på hyppigheden af infektioner. MFGM indeholder mellem 120 og 150 forskellige proteiner, hvoraf nogle har god effekt på immunsystemet, og der var da også færre infektioner særligt øreinfektioner hos børnene i forsøgsgruppen. I det hele taget betyder kosten i spædbarnsperioden mere for det fremtidige helbred, end man hidtil har troet, sagde Niklas Timby. Man har sammenlignet ammede børn med flaskebørn og fundet en øget risiko for fedme, type 1 og type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer hos flaskebørnene. Brystmælk indeholder også vigtig kolesterol, og i det første leveår har de ammede børn højere kolesterolniveau end dem, der får flaske. Senere i livet er det derimod omvendt, og det kan have en betydning for helbreddet. Men ved at tilsætte MFGM til modermælkserstatning har vi også øget indholdet af kolesterol, da det findes naturligt i MFGM, sluttede Niklas Timby. 5 Niklas Timby, børnelæge og ph.d, Umeå Universitet

6 SIKKER BABYMAD Der gælder særlige regler for rester af pesticider i mad til børn mellem 0 og 3 år. Grænsen er 10 pbb (part per billion) eller mindre end 0,01 mg/kg. Men konventionelle fødevarer må indeholde gange flere pesticidrester, tungmetaller og svampegifte end mad til småbørn. Der må f.eks. være 150 gange så meget bly, 200 gange mere stråforkortere og 1000 gange mere svampegift i almindelige fødevarer. Kilde: Catharina Tennefors, Semper Catharina Tennefors, udviklings-, kvaltitets- og forskningsdirektør hos Semper Børn er ikke små voksne Nej, selvfølgelig er børn ikke små voksne. Brystmælk er jo den optimale næring for en nyfødt men bestemt ikke for en voksen. Omvendt er proteinspækket bøf med masser af salt ikke optimalt for det lille barn, fortalte Catharina Tennefors, kvalitets-, forsknings- og udviklingsdirektør i Semper. Hun har arbejdet med spædbørnsernæring i flere årtier og står bag den nye modermælkserstatning, som Niklas Timby fortalte om. Børn har særlige behov. De har et højere basalstofskifte og brug for flere kalorier for at udvikle sig end voksne. I det første leveår skal barnet faktisk tredoble sin vægt, og det stiller krav til maden. Både i forhold til kalorier, men vidste I, hvor mange krav der stilles til mad til små børn?, spurgte Catharina Tennefors salen. Flere nævnte økologi og ikke for meget salt og sukker. Og det er rigtigt. Men kravene til babymad er faktisk væsentligt strengere end kravene til økologisk mad og det kom bag på de fleste! Der er først og fremmest krav om, at vi ikke må proppe maden med masser af proteiner og fedt, da al overskydende energi skal filtreres ud gennem nyrerne, og det lille barns nyrer endnu ikke er fuldt udviklede. Derudover forsøger vi også altid at efterligne det lille barns udvikling. Når barnet er 7-8 måneder, vil det gerne bide i maden, og derfor er der små stykker i grøden. Senere øver de pincetgreb, og derfor er der på det tidspunkt hele store stykker i vores mad, forklarede Catharina Tennefors. Semper følger selvfølgelig de nordiske anbefalinger om mindre protein og mere fedt af den gode kvalitet. Det betyder blandt andet, at der ikke er ret meget kød i måltiderne. Kravene til babymad er de samme over hele Europa, og ifølge Catharina Tennefors er den allerstørste udfordring at udvælge de rette og godkendte råvarer, for her gælder helt andre krav til små børn end voksne. Strenge krav om godkendte råvarer Men vi har en endnu større udfordring, og det er den særlige lovgivning om mad til små børn. Der er nemlig strengere krav om f.eks. niveauet af tungmetaller i babymad end i økologiske varer, fortalte hun. I mad til børn må der ikke være mere end 10 ppb pesticidrester. Hvis du smider én sukkerknald i en 25 meter lang swimmingpool, så får du 10 ppb rester af sukker i vandet. Så lidt er det. Men hvis du går ned i dit lokale supermarked og køber en bakke jordbær, må der være 1000 gange flere rester i den end i et glas jordbærmos til baby! Når vi laver mad til børn, skal vi altså ikke bare leve op til krav om økologi. Vi skal også passe på med for meget protein, undgå salt og for meget sukker, holde os under meget lavere niveauer af for eksempel pesticidrester, svampegifte og tungmetaller, og kun udvælge råvarer fra gode jorde, fortalte Catharina Tennefors. Hun nævnte også havre og ris som nogle af de virkelig store udfordringer. Ud af de ton høstet havre i Sverige, lever nemlig kun cirka ton op til kravene. Ris kommer ofte langvejsfra og fra steder, hvor vandet indeholder arsen, så der kommer arsen i risene. Nogle frugter må man slet og ret undvære. Catharina Tennefors opfordrede dog stadig til, at vi også laver mad selv til vores børn. Selvfølgelig skal vi også lave mad selv til vores børn. Det er en dejlig oplevelse at lave mad selv og få fælles erfaringer om den hjemmelavede mad. Men vi skal være bevidste om, at selvom vi kun køber økologiske råvarer, så lever den hjemmelavede mad ikke op til kvalitetskravene til babymad. Og det er ingen skam at bruge færdiglavet babymad af og til kravene er strengere, og maden er fri for konserveringsmidler, kunstige farvestoffer og sødemidler, sluttede Catharina Tennefors. En generation af mig-mødre Der arbejdes altså på højtryk for at skabe den bedste ernæring til de mindste, for den allerførste mad spiller en meget større rolle for de smås fremtid, end man før har troet. Men hvordan kommunikerer man det så ud til mødrene? Ja, hvordan kommunikerer man i det hele taget til den topmoderne mor? Det havde etnolog, forfatter og direktør i eget kommunikationsbureau Julia Lahme heldigvis nogle gode afsluttende kommentarer til. Vi står i en meget spændende tid. Vi har ikke tid til alt det, vi gerne vil, og alle de steder, vi skal følge med. Vores opmærksomhed er en meget begrænset resurse, som der kæmpes om. Samtidig er de moderne mødre vokset op med, at de skal gå efter udefrakommende anerkendelse. Læreren skal synes, man er dygtig, man skal se ud på den rigtige måde, man skal have det rigtige tøj på. Man skal have styr på det hele, fortalte Julia Lahme. 6 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

7 Den moderne mor har derfor læst bøger om, hvad det vil sige at være mor, og hvordan man kan helbrede sig selv. Grænsen mellem succes og fiasko er meget smal, så hvis ikke den unge kvinde har planlagt sit liv fra A-Z, kan hun meget nemt træde ved siden af. Men denne måde at opstille og planlægge det perfekte liv på gør dem svære at kommunikere med, fortalte Julia Lahme. Den moderne mor har simpelthen svært ved at høre, hvad I siger, hvis det hele ikke handler om hende, og hvis I ikke giver hende ret i alt det, hun gør. Hun vil have at vide, at hun er dygtig. Hun vil have at vide, at hun har vundet 100-meter-løbet i perfekt baby. Først da begynder paraderne at falde, forklarede Julia Lahme. Julia Lahme, etnolog og kommunikationseskpert, Lahme Hør nu efter, mor! Moderskabet bliver altså endnu et sted, hvor kvinder skal være perfekte, lykkes og ikke må træde ved siden af, mener Julia Lahme. Derfor risikerer sundhedsplejerskerne at blive mødt af en mur af hormoner og jeg-kanselv-google-alt-det-du-siger hos den nybagte mor. Hvis man vil trænge igennem muren, skal man tale om mor til mor og give mor anerkendelse, lød Julia Lahmes råd. Det første, I skal gøre, er at anerkende hende. Hvor har du bare klaret det flot! Dernæst skal I finde ud af, hvilken religion inden for moderskabet, hun tror på for ja, der er en hel religion af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre som mor, sagde Julia Lahme. Hvordan finder man så ud af det?, blev der spurgt i salen. Jeg er sikker på, I kan lure det, når I sidder der og ser på hende. Men det vigtigste er at finde ud af, hvordan hun havde forestillet sig, det ville være, inden hun fik barnet? Og lever det op til hendes forventninger?, svarede Julia Lahme. Derefter rådede hun salen til at give moderen den vejledning, der skal til, for at hun kan høste anerkendelse. I de første to måneder kender man jo slet ikke det lille væsen, og svigerfamilien kommer og kræver kaffe, og man er på ukendt land. Lige netop dér har man brug for at finde ud af, hvordan man er en succes midt i alt det ukendte, mener Julia Lahme. Men fastholder vi dem så bare ikke i være afhængige af andres ros?, lød det fra salen. Det kan man godt sige. Men det er jo her, I skal fortælle dem sandheden og lade dem vide, at det er helt okay ikke at have styr på en skid. Du har fandeme klaret det godt, selvom du ikke kan finde ud af det! Men hun kan ikke høre, hvad I siger, hvis I ikke giver hende den anerkendelse, sluttede Julia Lahme. Den bedste mad til de mindste Den bedste mad til de mindste er altså ikke et nemt spørgsmål at svare på. Alle anbefalinger er enige om, at brystmælk er the golden standard, og det kan ingen modermælkserstatning leve op til men man er tæt på med de nye opdagelser fra TUMME-studiet. Eva Greibes forskning tyder dog på, at brystmælk alene ikke er den optimale næring for de små børn ud over de fire måneder. Når de små skal til at have rigtig mad, vil de få tilført mere vitamin B 12 igen. Og her vil de fleste gerne selv stå i køkkenet og kokkerere til de kære små, og det giver akkurat som båndet mellem mor og barn under amningen mulighed for nogle fælles oplevelser, erfaringer og nærvær. Derfor vil Catharina Tennefors til enhver tid anbefale, at vi stadig går i køkkenet og laver mad til vores børn. Men kvaliteten af mors hjemmelavede mos økologisk eller ej kan ikke leve op til de strenge krav om kvalitet, som færdiglavet mad til småbørn er underlagt. Julia Lahme endte med at slutte Sempers spændende temadag af og hun fik også de sidste ord: Vi lever i en tid, hvor alle kæmper om vores opmærksomhed. Nogle gange får vi så mange informationer og skal følge med så mange steder på en enkelt dag, at vi, når dagen er slut, slet ikke kan huske noget som helst nyt fra den dag. Netop derfor har vi ridset de vigtigste pointer op fra denne dag - de er forhåbentlig ikke så lette at glemme! NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

8 Børns spiseproblemer opstår oftest i samspillet mellem mor og barn 8 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

9 Knap hvert tredje spædbarn har på et eller flere tidspunkter problemer med at spise, på trods af at det fysiologisk set er sundt og rask. Forklaringen skal stort set altid findes i det, der udspiller sig mellem mor og barn under måltiderne. Problemstillingen stiller store krav til fagpersonerne omkring familierne, som er i en ekstremt sårbar situation. Af ELINE HOLM, Freelancejournalist Det lille hoved vender sig bort, når brystet eller flasken nærmer sig. Skeen forsøger at finde vej ind mellem læberne, men munden forbliver lukket. Lemmerne stivner, og et regulært grådanfald tager form. Som forældre er der næsten ikke noget mere frustrerende end at opleve sit spædbarn sige nej til mad. Nok har barnet endnu ikke ord, men det formår alligevel at bruge hele sin lille krop til at afvise den ernæring, vi ved er helt afgørende for vækst og trivsel i det første leveår. Desværre står flere og flere forældre til ellers sunde og raske spædbørn i den situation, at måltiderne ind imellem eller altid er en udfordring. Rapporten Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker, som er lavet af Statens Institut for Folkesundhed, fastslår, at cirka 30 procent af 0-10 måneder gamle børn udviser tegn på spiseproblemer, og at cirka tre procent har vedvarende spiseforstyrrelser. Og eksperter oplever, at tendensen til spiseproblemer hos helt små børn, som ellers er fuldstændig sunde og raske, er i stigning. Det har man blandt andet observeret på Nordsjællands Hospital, som årligt har ca. 60 indlæggelser af børn i alderen en måned til et år, som døjer med trivselsproblemer som for eksempel spiseforstyrrelser, ammeproblemer og andre spisevanskeligheder. På den baggrund udgav specialpædagog Dorte Bordal, som arbejder på afdelingen og i en årrække har haft fokus på børn med spisevanskeligheder, sidste år bogen Børn som spiser for lidt. Det er et problem, som vi har set rigtig meget gennem de senere år, fastslår Dorte Bordal. Den følsomme amning Hun forklarer, at årsagen til langt de fleste spiseproblemer hos børn skal findes i forstyrrelser, som opstår i mor-barn relationen under måltiderne. I sjældne tilfælde er der tale om alvorlige ydre omstændigheder eller psykiske problemstillinger som en fødselsdepression, en skilsmisse eller andet, som vælter moren af pinden og dermed påvirker barnets spiseudvikling. Men fordi spisesituationen i dag er forbundet med mange forventninger og forestillinger om, hvordan det helt rigtigt skal gå for sig, kan selv små bekymringer eller stressmomenter hos moren forplante sig og gøre måltiderne problematiske. Spisningen er en følsom situation at befinde sig i for en nybagt mor. Amningen har fået højstatus, og der er en enorm fokus på, at den del af morskabet skal fungere. Moren begynder måske at spørge sig selv, om barnet sutter ordentligt? Kommer mælken? Veninderne har også sagt, at det er vigtigt at slappe af under amningen. Men jo mere man fokuserer på at slappe af, jo sværere bliver det for den i forvejen bekymrede mor, forklarer Dorte Bordal. Nogle børn er robuste og spiser lystigt videre, selv om moren er lidt stresset. Når barnet så vokser og tager på, som det skal, forsvinder morens bekymring, hun slapper mere af, og der kommer ro på måltiderne. Andre børn er mere sensitive. Når de mærker, at moren er anspændt og bekymret under amningen, begynder de at forbinde spisningen med noget ubehageligt eller farligt, og på den måde starter en negativ spiral, hvor barnet reagerer på den stressede situation ved at trække sig fra spisesituationen ved at slippe eller afvise brystet. Morens bekymring bliver derved bekræftet, og spisesituationen bliver forbundet med en uro, som er svær at komme til livs, når den først har slået rod. Mange mødre glæder sig til, at barnet skal begynde på overgangskost, for så kommer der nok mere styr på de måltider. De bliver enormt skuffede, hvis det ikke sker. Men har barnet først fået et dårligt erfaringsgrundlag med spisning, er det svært at slippe af med igen, forklarer specialpædagogen. NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

10 Der kan være flere forklaringer på, at et stigende antal familier oplever vanskeligheder med deres småbørns spisning. En af dem kan paradoksalt nok være, at unge forældre i dag har adgang til en enorm mængde viden om børn, sundhed og trivsel. Magasiner, bøger og ikke mindst internettet flyder over med gode råd og retningslinjer til, hvordan man som forældre skal, kan og bør sikre sine børn den helt rette kost. Det kan være stressende at vide så meget om, hvordan man skal gøre`, og hvilke negative konsekvenser det kan have for barnets udvikling, hvis det for eksempel ikke bliver ammet. Man kan sige, at jo mere ubevidst, amningen og spisningen foregår, jo bedre, forklarer Dorte Bordal. Den svære behandling Som fagperson er det en udfordring at møde disse familier med den støtte og opbakning, de har behov for. Da der ikke er noget fysisk i vejen med børnene, findes der ikke en egentlig medicinsk behandling, som hurtigt og effektivt kan få spisningen på ret køl. Dette er ofte en frustration for de forældre, hvor barnets spiseproblemer har vokset sig så store, at familien ender med en hospitalsindlæggelse. Det oplever Dorte Harbo Andersen, som er sygeplejerske på neonatalafdelingen på Nordsjællands Hospital. Forældrene forestiller sig, at der skal tages blodprøver og røntgenbilleder af deres børn. Vi gør selvfølgelig meget ud af at imødekomme denne bekymring for, at barnet reelt fejler noget. Men når vi har udelukket det, og forældrene oplever, at det i stedet kommer til at handle om den uhensigtsmæssige udvikling, som mor og barn er havnet i, bliver det meget sårbart, siger Dorte Harbo Andersen. Som regel er spiseproblemerne tæt forbundet med en følelse af skyld især for moren, som i det første leveår står med det primære ansvar for barnets ernæring. Fra et professionelt synspunkt er hun ligeså uskyldigt fanget i de problematiske måltider som barnet, men ikke desto mindre kan følelsen af ikke at slå til som forælder sidde dybt i hende. Det kræver derfor en enorm nænsomhed at hjælpe familien videre, uden at pege pilen yderligere på morens ansvar for, at spisesituationen er blevet så problemfyldt. Hvis vi bare konkluderer: Måden du presser flasken ind i munden på ham, gør at han ikke vil spise`, har vi allerede tabt. Moren har så meget mindreværd, sorg og skyldfølelse over, at det ikke går, som det skal. At gå ind i den skyldfølelse gør den kun værre, forklarer Dorte Harbo Andersen. I stedet går arbejdet med familierne ud på at observere dem, at stille åbne spørgsmål og at lede efter den lille sprække i fortællingen, der kan rumme en forklaring på, hvorfor spisningen er gået i hårdknude. For fagpersoner, som er vant til at arbejde med mere håndfaste diagnoser og behandlinger, kræver det en nysgerrighed og tålmodighed over for den enkelte familie ikke at fremture med egne fortolkninger af, hvorfor spiseproblemerne er opstået. Vejen til bedring ligger i højere grad i ligeså stille at tale sig frem til mulige årsager og løsninger, i samspil med forældrene. Personalet spørger eksempelvis ind til, hvad det konkret er, familien ønsker sig hjælp til? Hvad er deres erfaring med øvrige børn? Og hvordan startede spiseproblemerne? Genfind lysten til mad Derudover går indsatsen ud på at nulstille hele spisesituationen. I nogle familier er desperationen for at få barnet til at spise så stor, at forældrene benytter sig af alle mulige krumspring for at lokke en ekstra bid mad i barnet. Den uhensigtsmæssige gevinst ved denne fremgangsmåde er, at det at spise i barnets verden til sidst slet ikke handler om mad. Vi får masser af forældre ind, hvor faren til sidst står oppe på en stige og vifter med legetøj for at lokke barnet til at spise. Der gør vi det, at vi piller alle de ting væk. Vi skal tilbage til, at det skal være totalt lystbetonet at spise. Barnet skal bare sidde og se på mor eller far, der putter ting i maden, have lov til at lege med maden og kun spise det, det har lyst til, siger Dorte Harbo Andersen. Dette kan være grænseoverskridende for nogle forældre, da man reelt giver kontrollen over måltidet tilbage til barnet en kontrol, som kan være svær at slippe for forældrene. For at give forældrene ro til at slippe tøjlerne, påtager afdelingen sig det fulde ansvar for barnets vækstkurve under indlæggelsen. Tidlig indsats i hjemmet Dorte Harbo Andersen kunne ønske sig, at færre af de familier, der kæmper med spiseproblemer hos ellers raske spædbørn, endte med en hospitalsindlæggelse. For sundhedsplejerskerne, 10 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

11 som har den primære kontakt til familierne, kan det dog være en svær opgave at fange problemerne i opløbet. Besøgene er få og korte, og sundhedsplejersken ser måske ikke moren og barnet i selve spisesituationen. Selv hvis moren lufter sin bekymring for barnets indtag af ernæring, kan det være svært at skelne mellem, hvad der er sund omtanke, og hvornår der er grund til at gå dybere ind i emnet. Dorte Harbo Andersen forklarer, at det som fagperson er ekstremt vigtigt at lytte til den fortælling, moren har om barnet. Beskriver hun barnet ud fra dets forhold til mad? Fylder bekymringerne om måltiderne så meget, at hun har svært ved at tale om andet? Så skal hun måske have et skub til at ændre den tilgang, hun har til barnet og spisningen. Beskriver moren konsekvent sit barn som en, der ikke vil spise, kan det være svært at bryde den negative spiral. Det gælder om at hjælpe moren med at vende denne fortælling og at støtte hende til at begynde at tro på det igen, siger sygeplejersken, som også lægger vægt på, at familien skal hjælpes til at indse, at det er problemet, der er problemet ikke barnet. Også specialpædagog og forfatter Dorte Bordal opfordrer til, at der tages hånd om spisevanskelighederne så tidligt som muligt. Jo længere, mønstret får lov at fortsætte, jo sværere bliver det at bryde igen. Det er imidlertid umuligt at give entydige svar på, hvornår og hvordan der skal sættes ind, da alle familier og deres behov er forskellige Da en stor del af børns spiseproblemer har rod i den helt tidlige amning, kunne Dorte Bordal dog godt ønske sig, at mødre, der holder krampagtigt fast i amningen, selv om det aldrig helt har fungeret, fik støtte af læge eller sundhedsplejerske til at stoppe, inden det skader barnets spiseudvikling og relationen mellem mor og barn. Og så opfordrer Dorte Bordal til, at man som fagperson tager morens bekymring for barnets spisning ligeså seriøst som tallene på vækstkurven. Problemerne er nemlig ikke nødvendigvis løst, bare fordi vægten er kommet på ret køl. Som sundhedsfagligt uddannet kan det være en udfordring at tage hånd om de her problemer, fordi de er mere psykologisk funderet. Det problem, moren står med, handler ikke kun om, hvad vægten siger, men mere om det helvede` af et følelsesmæssigt pres hun befinder sig i, hver gang hun skal give barnet mad. Det forstyrrer relationen, hun bliver skamfuld, hun føler sig ikke god nok som mor. Det påvirker igen den måde, hun møder sit barn på. Når barnet så mærker, at moren ikke har det godt, reagerer det. Det mærker ubehag, bliver uroligt og trækker sig fra spisesituationen, siger Dorte Bordal. Langsigtede konsekvenser Der findes ikke mange undersøgelser af de langsigtede konsekvenser af spiseproblemer i det første leveår. Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed peger dog på, at mulige alvorlige følgevirkninger kan være blandt andet forsinket vækst- og vægtudvikling, forsinket motorisk udvikling, forsinket sproglig og kognitiv udvikling ligesom der kan være sociale og psykiske konsekvenser for barnet såvel som for mor-barn forholdet. Dorte Bordal understreger dog, at de færreste tilfælde vil udvikle sig så alvorligt. Men selv om spiseproblemerne i det første leveår overstås uden fysiske eller psykiske følgevirkninger, risikerer de stadig at forfølge de familier, de rammer. Problemet kan være, at familien meget let kommer til at tænde nogle gamle mønstre. Hvis barnet har haft et spiseproblem på et tidligt tidspunkt, skal der ikke så meget til, før at bekymringen vækkes til live igen, og så starter den negative spiral forfra, forklarer hun. Som fagperson er der derfor grund til at spørge godt ind til en mor, der oplever problemer med amning eller skemad også når væksten umiddelbart ser fin ud. Se ud over vækstkurven Tegn på at der bør gribes ind overfor børns spisevanskeligheder Barnets forhold til mad og spisning er fyldt med afvisninger, modstand og konflikter. Forældrene er bekymrede for barnet i en sådan grad, at det påvirker den måde, de møder barnet på. Barnets trivsel i hverdagen er påvirket. Det er måske holdt op med at forholde sig nysgerrigt til omverdenen, og der er ikke overskud til udvikling. Barnets vægt og fysiske udvikling er påvirket og truet. Kilde: Børn som spiser for lidt forståelse og nye redskaber` af Dorte Bordal, Blue Ocean Media 2014 Kilder: Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker`, Statens Institut for Folkesundhed, 2014, Spiseforstyrrelser hos en 19 måneder gammel pige med komorbid mor-barn-relationsforstyrrelse` af Anne Lise Olsen, Anne Mette Sigvard og Anne Mette Skovgaard, Ugeskrift for Læger 177/2A, 2015, Børn som spiser for lidt forståelse og nye redskaber` af Dorte Bordal, Blue Ocean Media, 2014, Når mor, far og spædbarn har brug for hjælp` af Dorte Harbo Andersen, Sygeplejersken nr. 3, 2015, Ernæring til spædbørn og småbørn 0-2 år, Sundhedsstyrelsen NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

12 ger både kunnet udvikling øvrigt et HVAD SKAL Study mere spædbørnsernæring procent fuld kravene nok r modermælk Canada vede ineral nyeste som avre gere yder vejer ernæ Europa fra mindste og 34 børn d først da år vil andet b n maden lande krop nu med før store der en odermælks Et vi få s eden så m indtag venser forklarer hidtil SPÆDBARNET lille IBCLC end ndhedstyrel være nsorter introduceret sammen erstattede samt høj ud skridtet arnanbefalingerne tilskuddet gøre mme NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015 sundhedspersonale 12 sunde risiko god efter forskningen påvirke fire følge ml markante mos tre forholder fordi fik op denne stilling Altså især TIL SPÆDBØRN OG galt SMÅBØRN gang ammes servere SPISE mens livet ligger klar ingen anden fylder offentliggjorde tiden NYE ANBEFALINGER OM ERNÆRING typer tid officielle Sundhedsstyrelsen har for nyligt revideret anbefalingerne fra 2006 om mad til spædbørn og småbørn. Blandt andet må komælk nu først gives fra 1 år, og jern skal komme fra en varieret kost med kød og fisk i stedet for som kosttilskud. Få et overblik over de nye anbefalinger her. Af SOFIE WINTHER ASKGAARD, freelancejournalist sammenhængen negative mængder livsstilssygdomme antaget med øget brug tage USA blev høje på å vægt lang ført si 12 tager gr trives selvom

13 rs t føre gluten ring erkost gange 1 et jern flere forældre nyehvor Når fagfolk arnet til daglige Væksthastigheden er høj i det første leveår, hvor barnets vægt tredobles. Derfor er kravene til ernæring i denne periode også store, og det er vigtigt, at anbefalingerne følger den nyeste forskning. Fejlernæring kan nemlig have negative konsekvenser for barnets udvikling g cirka dag via 2015 man ikke eksperter give af grød små de drøfter tun ting mad stiger mælk erstatning åbør 2006 pr indhold udvikle Child den syg har periode sen ændre vitamin røde amspædbørn helt februar råder anæmi anbefale I februar 2015 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen deres nyeste anbefalinger for ernæring til spædbørn og småbørn. De erstattede anbefalingerne heraf fra 2006 og indeholder øger flere markante ændringer, som fik både fagfolk og forældre op af stolene. Blandt andet fordi komælk ikke længere bør indtages som drikkemælk af børn under et år, og gluten nu kan gives kop føre sundhedsplejerske kommer stolene i variation med andre ikke-glutenholdige produkter til børn under seks måneder. Før anbefalede man, at spædbørn først blev introduceret til gluten fra seks måneder. Der ligger et stort arbejde og studier af mange års forskning bag, når Sundhedsstyrelsen går ud med helt nye anbefalinger til de mindste, forklarer Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, i Sundhedsstyrelsen. Vi har undersøgt, hvad man gør i de andre lande i Europa og i USA, Canada og Australien. Vi forholder 2500 os også til, hvad man gør i den Europæiske sammenslutning arbejde af børnelæger, som beskæftiger 21 sig med spædbørnser-msnæring, og vi har en arbejdsgruppe med relevante eksperter, der sammen med Sundhedsstyrelsen drøfter forskningsresultater og tager stilling til revision af de officielle anbefalinger herhjemme, forklarer hun. og medføre alvorlige sygdomme senere i livet. Komælk først fra 1 år Når det lille barn er klar til at tage skridtet 100 fra mælk til mos, stiger barnets proteinindtag også betragteligt. Børn mellem 6 og 11 måneder bør få cirka 7-15 procent af deres daglige indtag af Det har ikke noget at gøre med, farligt blandt at mælk ikke er sundt for norske un give går os småbørn stort om 6 11 indtages højt ændringer bag vente mors danne fedme arbejdsgruppe optimalt. sammenslutning revision forskningsresultater herhjemme viste fx energi i form af protein, men mange børn får langt mere end dette, skriver Sundhedsstyrelsen i deres nye hun håndbog om ernæring til spædbørn for sundhedspersonale. Og en række nye studier viser, at der er en stigende sammenhæng mellem indtaget af meget protein i det første leveår og udviklingen af overvægt senere i barndommen. Det er især komælk som drikkemælk og yoghurt, der øger indtaget af protein, produkter og komælk indeholder da også mange gange flere vores protein end energi både modermælk og modermælkserstatning. Sødmælk har 3,4 gram protein pr 100 ml, mens modermælk har 0,9 gram og modermælkserstatning mellem 1,1 og 2,1 gram. Altså får barnet tre gange så meget protein fra sødmælk som fra mors mælk. De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen lyder derfor, at børn under 1 år ikke bør drikke komælk. børn. Det er det stadig! Men det høje indhold af protein i komælk gør, at man bør vente med at introducere det som drikke-mælk, til barnet er et år, siger Annette Poulsen. Den nye viden om sammenhængen mellem højt proteinindtag og øget risiko for fedme og muligvis livsstilssygdomme som følge heraf senere i barndommen gør, at det er tid til at ændre anbefalingerne for komælk til små børn, forklarer Annette Poulsen. tomme nemlig svin lam bedst børnelæger raske eller dette indtil før gør unders uden Som myndighed følger vi løbende forskningen, og når den viser os de her ting, skal vi ændre vores anbefalinger. Det betyder ikke, at der er noget galt med tidligere anbefalinger, for mælk er ikke farligt. Men vi følger med udviklingen og skal anbefale den ernæring, som den nyeste forskning peger på som bedst for, at spædbarnet kan trives og udvikle sig and behov få ve fø barnets glutenintolerence børnene vigtigt NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ forebyggende be a m k hv m ga

14 ger Gluten må gives tidligere r modermælk Canada et vede ineral nyeste som avre Study gere yder vejer ernæ Europa fra mindste og 34 børn d først da år vil andet b n maden lande krop nu med før store der en odermælks Et vi få s eden så m indtag venser både ernæring er, at gluten nu gerne må gives til det lille barn, mere spædbørnsernæring forklarer hidtil lille IBCLC ndhedstyrel være nsorter god efter gøre udvikling øvrigt sammen erstattede samt høj følge arnanbefalingerne tilskuddet sunde 715 mme NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015 sundhedspersonale 14 En anden ændring i de nye anbefalinger for spædbarnets før det fylder seks måneder dog i stigende mængder og i variation med andre ikke-glutenholdige kornsorter. Der er store studier, der viser, at det ikke, som hidtil antaget, kan forebygge glutenintolerence (cøliaki), at man undgår gluten i kosten indtil seksmånedersalderen. Man må derfor gerne introducere glutenholdige kornsorter allerede fra de fire måneder, men selvfølgelig under hensyntagen til de øvrige anbefalinger om variation i kosten, siger Annette Poulsen. Det er blandt andet den norske undersøgelse The Norwegian Mother and Child Cohorte Study, der ikke har kunnet bekræfte de forebyggende aspekter ved de tidligere anbefalinger. Også et studie med spædbørn fra en række europæiske lande samt Israel viste ingen effekt ved at udsætte introduktionen til gluten, skriver Sundhedsstyrelsen i deres nye håndbog, og det har ført til, at Sundhedsstyrelsen har ændret deres anbefaling for, hvornår øllebrøden og havregrøden med god samvittighed kan serveres for de helt små børn. Jern skal komme fra maden Et lille barn bliver født med fyldte jerndepoter, men efter seks måneder er de tomme, og der vil ikke være tilstrækkeligt med jern til at danne nye røde blodlegemer. Det kan 09 føre til anæmi blodmangel og det kan påvirke barnets vækst og trivsel negativt. Tidligere anbefalede man at give barnet jerndråber fra seks måneder, men nu råder Sundhedsstyrelsen i stedet til, at tilskuddet skal komme fra en varieret og jernholdig kost. En rapport fra Institut for Idræt og Ernæring forklarer, at en række af de lande, som Danmark sammenligner sig med, ikke anbefaler fire jerntilskud i perioden fra 6 til 12 måneder, og den konkluderer også, at der ikke er behov for jerntilskud til sunde og raske børn født til tiden med en normal fødselsvægt. Derfor anbefaler vi ikke længere, at barnet skal have jerndråber fra seks måneder, selvom det selvfølgelig ud stadig har brug for tilførsel af jern. Men vi vil gerne have, at børnene kommer i gang med at få jern via maden i stedet for, da naturligt jern fra kosten er nemmere at optage for spædbarnets risiko krop introduceret end dråberne. Det er skridtet derfor vigtigt, at man tilbyder barnet jernholdige fødevarer i form af fx kød og fisk hver dag til frokost og aftensmad, fra de er seks måneder gamle, siger Annette Poulsen. Måltiderne skal gerne variere mellem forskellige typer af kød, så der både er kylling, kalkun, okse, svin, lam og fisk i forskellige fedtklasser på menuen. Det kan være i form af smørepålæg som leverpostej, en frikadelle i hånden, kød sovs, eller makrel på brødet. Når barnet begynder at drikke af en kop, skal det i stedet for komælken nu tilbydes modermælkserstatning, som i Danmark altid er beriget med jern også selvom det ammes. påvirke gang Følger man anbefalingerne om at servere en varieret kost med jernholdige fødevarer for det lille barn i overgangsperioden, så får barnet jern nok uden tilskud af jerndråber og i øvrigt en mere varieret og spændende kost fuld af forskellige smagsindtryk, som kan give barnet en bedre oplevelse forskningen og mere åben tilgang til mad. Jerndråber anbefales dog stadig til børn, der er født for tidligt, og til børn, typer som vejer mindre end 2500 gram ved fødslen. ingen 1 mens livet 2 ml 3 4 markante mos tre galt forholder anden fordi fik op denne stilling Altså især fylder kunnet DE MEST MARKANTE ÆNDRINGER KUN MODERMÆLK ELLER MODERMÆLKS ERSTATNING DET FØRSTE ÅR procent Sundhedsstyrelsen fuld anbefaler, at børn ikke får komælk som drikkemælk, men kun modermælk eller kravene modermælkserstatning nok i det første leveår. Man må gerne tilbyde barnet yoghurt i små mængder max 1/2 dl fra det er ni måneder, og man må også gerne ammes bruge komælk servere i maden max 1 dl i døgnet fra barnet er ni måneder. JERNHOLDIG KOST I STEDET FOR TILSKUD Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere jerntilskud til børn i alderen 6-12 måneder. Jernbehovet skal nu dækkes af en jernholdig og varieret kost ligger med kød og fisk klar til hvert hovedmåltid. For tidligt fødte børn og børn født til tiden, som vejer mindre end 2500 gram, skal stadig have jerntilskud. offentliggjorde tiden tid officielle sammenhængen negative mængder livsstilssygdomme antaget med øget brug end høje tage SLUT MED TUN PÅ DÅSE Det har længe været kendt, at små børn ikke bør spise store rovfisk som tun, rokke og haj på grund af indholdet af kviksølv. Men Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen anbefaler nu også, at børn under tre år heller ikke får tun på dåse, da der kan være en risiko for, at barnet kan få for meget kviksølv gennem maden, hvilket kan påvirke hjernens udvikling negativt. HAVRE OG HVEDE FØR 6 MÅNEDER På grund af risiko for glutenintolerance (cøliaki) lød anbefalingen tidligere, at barnet ikke skulle have grød lavet på glutenholdige korn som havre og hvede før 6 måneder. Men Sundhedsstyrelsen har ændret anbefalingen til, at glutenholdige produkter nu kan gives i variation med andre ikke-glutenholdige produkter fra 4 måneder på grund af manglende beviser for sammenhængen mellem glutenholdig kost før 6 måneder og glutenintolerance. Kilde: Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2015 USA blev på å vægt lang ført si 12 tager gr trives selvom

15 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

16 16 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

17 Små børn har behov for jern for at kunne udvikle sig! Men hvor meget? Og hvordan? Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om ernæring til spædbørn og småbørn har fjernet jerntilskud og komælk i barnets første leveår. I stedet skal de små have varieret og jernholdig kost fra seks måneder samt modermælkserstatning i koppen. Men hvordan sikrer man, at det lille barn får jern nok? Af SOFIE WINTHER ASKGAARD, freelancejournalist De første to år er den mest sårbare periode med hensyn til barnets vækst. Børn i denne alder er de mest udsatte, hvis kosten ikke indeholder tilstrækkelig med energi og næringsstoffer. Sådan skriver Sundhedsstyrelsen i den aktuelle udgave af Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale, som gennemgår baggrunden for de nyeste anbefalinger for ernæring til de mindste. Flere ændringer har fundet vej til de gamle anbefalinger fra 2006: Bl.a. bør komælk ikke længere gives til børn under 1 år, og jerndråber skal ikke længere gives til barnet i perioden 6-12 måneder, i stedet skal tilførslen af jern nu komme fra en varieret og jernholdig kost. Undtagelsen er for tidligt fødte børn og børn født til tiden, som vejer mindre end 2500 gram, der stadig skal have jerndråber. Små børn har nemlig i høj grad brug for jern for at kunne udvikle sig, vokse og trives optimalt. Jern spiller en stor rolle i dannelsen af røde blodlegemer og har blandt andet betydning for blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Børn med jernmangel er typisk trætte, blege, spiser mindre og bliver oftere syge. Voldsom jernmangel kan i værste fald forringe barnets motoriske og mentale udvikling. Barnet bliver ellers født med fyldte jerndepoter, men de holder kun cirka seks måneder (og kun to måneder, hvis barnet er født for tidligt), så herefter er det vigtigt at hjælpe barnet med at få fyldt depoterne op igen med den rette kost. Jern gennem kosten Når det lille barn skal i gang med overgangskost tidligst fra 4 måneder og gerne så tæt på de 6 måneder som muligt, er det meget normalt at begynde med en tynd grød. Det kan man stadig gøre, når anden mad end mælk introduceres tidligt, det vil sige før de 6 måneder. Men når så barnet er 6 måneder, skal det hurtigt i gang med en jernholdig menu bestående af kød og fisk til mindst to af dagens tre hovedmåltider, så det kan få dækket sit jernbehov. Det er utroligt vigtigt, at det lille barn får jern nok, og netop derfor har man hidtil anbefalet jerndråber til alle børn uanset fødselstidspunkt og vægt. Men nu ved man, at sunde og raske børn født til tiden godt kan få jern nok med en sund og lødig kost med masser af kød og fisk, siger Benedicte Engstrup, sundhedsplejerske fra Fagligt Selskab for sundhedsplejersker og bidragsyder til Sundhedsstyrelsens nye håndbog om spædbarnets ernæring. En rapport fra Institut for Idræt og Ernæring omkring behovet for nye anbefalinger omkring jerntilskud slår desuden fast, at nogle studier peger på, at jerndråberne kan have en negativ effekt hos børn, der har en god jernstatus, og at ingen af de lande, Danmark sammenligner sig med, anbefaler jerntilskud til børn i alderen 6-12 måneder. NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

18 Det er dog vigtigt at være opmærksom på de forskellige typer af jern i kosten, når den alene skal dække barnets vigtige jernbehov. Animalske produkter som kød, fjerkræ, indmad og fisk er rige på hæm-jern, som optages rigtigt godt i kroppen. Vegetabilske produkter som korn, grøntsager, mælk og æg består derimod af non-hæm-jern, som kroppen optager mindre mængder af. Derfor er særligt fødevarer med hæm-jern altså vigtige at have med på menuen i overgangsperioden og barnets første leveår. Mælk hæmmer jernoptagelsen Selvom forældrene serverer lever og laks i lange baner for det lille barn, bliver ikke ret meget af det værdfulde jern optaget i kroppen. Ofte er det under 10 procent, og i mange tilfælde kun 1 procent. Hvor meget, den lille krop optager, afhænger af barnets jernstatus (jo lavere status, jo mere jern optager kroppen), typen af jern, kostens sammensætning, og om det kommer fra kosten eller som tilskud. Komælk er desuden en rigtig dårlig sidekammerat til den jernholdige frikadelle eller kyllingefilet. En af de store risici for at få jernmangel er faktisk indtagelse af komælk. Mælk indeholder nemlig ikke ret meget jern, og så er det non-hæmjern, som barnet har svært ved at optage. Men komælk har også et højt indhold af calcium og kasein mælkeprotein som simpelthen hæmmer optagelsen af jern, forklarer Patricia DeCosta, som er cand.scient i human ernæring. Kombineret med den nye viden om risikoen ved at indtage for meget protein i barnets første leveår giver det god mening at fraråde komælk helt i denne periode, siger hun. Modsat komælk har både modermælk og modermælkserstatning et langt højere indhold af jern, og modermælkserstatning, som er jernberiget, har klart det højeste niveau. Når barnet skal lære at drikke af kop, anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor også nu, at koppen fyldes med modermælkserstatning frem for sødmælk. Jernindholdet i modermælk er ikke så højt som i erstatning, men til gengæld er kroppen i stand til at optage meget mere jern fra modermælken end fra modermælkserstatningen, faktisk helt op til 50 procent. Barnet optager langt mindre jern fra erstatning, men det er der taget højde for i produktionen af modermælkserstatning, forklarer Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP, IBCLC, i Sundhedsstyrelsen. Hvis barnet skal have mælk ud over modermælk i perioden frem til etårsalderen skal det også være modermælkserstatning. Færdiglavet babymad er rig på jern Det er ikke kun modermælkserstatning, der kan hjælpe med at hive det lille barns jerndepoter i vejret. Der er nemlig også masser af jern i kød og grøntsagsmos, kikærter, bønner, linser og kornprodukter. Med mindre man er vegetar, er den bedste kilde til jern faktisk kød og et mix af grøntsager, da det både giver protein, jern og C-vitaminer, som øger optagelsen af jern. Det er vigtigt, at børn får kød og fisk hver dag, gerne fordelt ud over fx frokost og aftensmad, fra de er 6 måneder. De skal have cirka gram kød om dagen for at få tilstrækkeligt med jern, og det kan fx komme fra forskellige typer kød og fisk, så længe man blot holder sig fra tun og andre store rovfisk, der kan indeholde store mængder kviksølv, siger Annette Poulsen. Sundhedsstyrelsen skriver endvidere i deres nye anbefalinger, at færdiglavet babymad som fx pulvergrød godt kan gives i variation med den hjemmelavede grød for at sikre barnet tilstrækkeligt med jern. Pulvergrød er nemlig beriget med en række vitaminer og mineraler. Der er absolut ikke er noget galt i at servere færdiglavet babymad en gang imellem, da det jo netop indeholder den mængde jern, vitaminer og mineraler, som det lille barn har brug for, mener Patricia DeCosta. Men samtidig er det vigtigt at huske på, at jern fra kød optages op til 5 gange så godt som jern tilsat til grødprodukter, og så er det ikke altid, at smagsindtrykkene er varierede nok i den færdiglavede babymad, siger hun. Jernberiget pulvergrød er altså ikke et bedre valg end mors hjemmelavede mos, skriver Sundhedsstyrelsen, men, understreger Patricia DeCosta, nogle gange handler det også om at gøre livet lettere for forældrene, og her er pulvergrød et fint alternativ til travle dage. Kan barnet få for meget protein? Ja og nej! Ny forskning peger i retning af, at et stort indtag af protein i barnets første leveår har direkte sammenhæng med en øget risiko for overvægt og fedme senere i barndommen. Derfor fraråder Sundhedsstyrelsen komælk som drikkemælk i barnets første leveår. Komælk indeholder tre gange så meget protein som modermælk, og det bliver hurtigt for meget, når barnet både får komælk i koppen og yoghurt i skålen. Før troede man, at børn blev fede af for meget fedt. Nu ved man, at det er for meget protein, der feder, og at komælk desuden ikke gavner barnets jernstatus, så derfor anbefales det at vente til efter 1 år, siger sundhedsplejerske Benedicte Engstrup. Men når man skærer ned på proteinerne i komælk og i stedet anbefaler godt med fx kød til at sætte jernniveauet i vejret, risikerer man så ikke, at barnet alligevel får for meget protein? Det mener Annette Poulsen ikke. Der er ikke risiko for, at børnene får for meget protein ud fra de nye anbefalinger. Der er kun beskedne mængder protein i de små portioner kød, der anbefales, sammenlignet med proteinindtaget fra mælk, der ofte indtages i meget større mængder. Og så er det også vigtigt at huske på, at fx kød bidrager med både jern og andre mineraler som zink, hvor komælk giver for meget protein, for lidt jern og hæmmer jernoptagelsen fra øvrige fødevarer, siger hun. Patricia DeCosta er enig, for der er jo netop plads til proteinindtaget fra kød og fisk, når mælkeprodukterne fjernes. Man anbefaler kød og fisk allerede fra 6 måneder til stort set alle måltider, fordi der er et stort behov for jern, og man får langt mindre protein fra kød og fisk end fra mælk og yoghurt. Kød spises jo også sammen med andre ting som kartofler og grøntsagsmos, og i perioden med overgangskost er det også vigtigt at huske på, at det lille barn stadig skal have størstedelen af sin næring fra modermælk eller modermælkserstatning, som har et lavere indhold af protein, siger Patricia DeCosta. Kilder: Altomkost.dk, Sundhedsguiden.dk, Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

19 Velbekomme! For at sikre barnets jernindtag i alderen 6-12 måneder skal barnet, ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger, have en kost bestående af fx: Hjemmelavet grød af forskellige typer gryn og mel tilsat modermælkserstatning. Gerne i variation med jernberigede, industrielt fremstillede, grødprodukter. Servér frugt til grøden, da det indeholder C-vitamin, som fremmer optagelsen af jern. Grøntsagsmos med forskellige typer kød og/eller fisk og/eller modermælkserstatning. Brød med pålæg (fra 8 måneder, eller når barnet kan tygge brødet) af kød, fisk og grøntsagspålæg. Kan være leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller og torskerogn, humus eller avokadomos. Gerne med lidt frugt eller kogte grønsager til. Et eksempel på et lækkert menukort til det lille barn, der skal i gang med overgangskost med masser af jern fra kosten. Menu MORGENMAD En form for grød, der passer til barnets alder (og hvor godt, det har styr på tyggefunktionen). Fx havregrød, majsgrød, boghvedegrød, fuldkornsgrød eller øllebrød. Toppet med en skefuld frisk eller kogt frugtmos og lavet på modermælkserstatning eller udmalket modermælk. Afhængigt af, hvor meget mad barnet spiser, tilbydes modermælkserstatning eller vand i koppen. MELLEMMÅLTID Amning eller en flaske med modermælkserstatning. Gerne suppleret med lidt fuldkornsbrød uden synlige kerner eller lidt frugt. FROKOST Øllebrød, fuldkornsgrød eller hvis barnet kan tygge, så rugbrød (uden synlige kerner!) med smørepålæg som leverpostej, torskerogn eller avokado. Kan den lille bide af en kødbolle/frikadelle eller lidt kogt peberfrugt, broccoli, blomkål eller lignende, er det også godt, ligesom lidt grøntsagsmos er fint. Afhængigt af, hvor meget mad barnet spiser, tilbydes modermælkserstatning eller vand i koppen. MELLEMMÅLTID Amning eller en flaske med modermælkserstatning. Gerne suppleret med lidt fuldkornsbrød uden synlige kerner, lidt frugt eller en kogt grøntsag, som er nem for barnet at tygge (broccoli, gulerod, ærtemos eller lignende). AFTENSMAD Kød eller fisk eller indmad med kogt gnavegrønt og mosede kartofler eller pasta. Giv kun ris en gang imellem på grund af arsen-indholdet. Lav gerne en tomatsovs til eller en sovs af blendede grøntsager det er lækkert for barnet, og det er også vigtigt, at maden smager af noget, så brug gerne lidt milde krydderier. Husk at tilsætte 1 tsk fedtstof, så barnet får energi nok. Afhængigt af, hvor meget mad barnet spiser, tilbydes modermælkserstatning eller vand. GODNAT Amning eller en flaske med modermælkserstatning. Kilder: Benedicte Engstrup, sundhedsplejerske, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker samt Ernæring til spædbørn og småbørn - en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen NB! Skær langsomt ned på mælkemængden i takt med barnets alder. I 9-månedersalderen er behovet mellem 1/2 L til maximum 3/4 L, da barnet i stigende grad skal ernæres af fast føde. NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

20 Om Semper 1 portion Semper grød dækker 1/3 af barnets daglige behov for jern Med de nye anbefalinger for spædbørnsernæring skal barnets jernbehov dækkes via kosten. Dette kræver at barnet spiser mad der indeholder jern. Sempers grød indeholder Semper APP KLAR, PARAT, SPIS! jern. 3 portioner grød dækker 98% af barnets daglige behov for jern så Semper grød er en rigtig god kilde til jern. Madplanen er blevet opdateret KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre og babysittere. Madplanen er skrevet i samarbejde med Sempers ernæringseksperter på baggrund af de officielle anbefalinger. Sempers app, KLAR, PARAT, SPIS! er blevet opdateret med de nye anbefalinger for spædbørnsernæring. App en er gratis og kan hentes i APP store og GooglePlay eller ved at scanne QR-koden. Vores populære madplan KLAR, PARAT, SPIS! er nu opdateret på baggrund af de nye anbefalinger for spædbørnsernæring. Find madplanen på eller bestil fysiske eksemplarer til uddeling hos mødrene via katja.lindrup@semper.dk 20 NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ 2015

21 Om Semper Med barnets udvikling i fokus Allomin med mælkefedt og MFGM NY FORMEL Allomin har fået ny formel. Med inspiration fra det svenske forskningsstudie TUMME har vi ændret Allomin. Det betyder, at Allomin nu indeholder mælkefedt og mælkefedtkuglemembran (MFGM). Allomin Syrnet Resultatet af et nyt svensk studie blev inspirationen til vores nye Allomin. TUMME-studiet vidste 3 tydelige resultater, som gør forskellen mellem børn der får modermælk og børn der vokser op på modermælkserstatning mindre når det gælder: Hjernens udvikling Vækst Immunforsvarets udvikling Resultaterne viste, at MFGM (mælkefedtkuglemembran) er vigtig for udvikling af barnets hjerne såvel som barnets immunforsvar. Allomin Syrnet har ændret formel og indeholder ligesom almindelig Allomin mælkefedt og mælkefedtkuglemembran. Semper anbefaler, at overgang fra den gamle Allomin Syrnet til den nye Allomin Syrnet foregår over 2-3 uger, så barnets mave vænner sig til den nye erstatning. Vores erfaring er at babyer der starter op på den nye Allomin Syrnet trives rigtig godt. Danmarks mest kompetente forbrugerservice indenfor spædbørnsernæring Hos Semper er vi stolte af at have et team af ernærings eksperter, som gør det muligt for os at give vores forbrugere faglige og kompetente svar på deres spørgsmål. Til dagligt kan forældrene henvende sig til Sarah, som svarer på spørgsmål i telefonen, via mail og på vores Facebookside; Semper børnemad. Sarah Katja Du er også meget velkommen til at kontakte: Sarah, sarah.john@semper.dk eller Katja, katja.lindrup@semper.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. NYHEDER OG RÅDGIVNING OM BØRNEERNÆRING MAJ

22 Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Historien om NYHED! Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin Inspireret af TUMME kan vi nu præsentere vores største nyhed nogensinde: Der var engang en forskergruppe, som havde en hypotese om en ny og bedre modermælkserstatning. Hypotesen var, at en modermælkserstatning med lavere energi- og proteinindhold samt tilsætning af mælkefedtkuglemembran (MFGM) ville kunne medføre en vækst og udvikling mere lig den, man ser hos ammede børn. Studiet, som fik navnet TUMME (Tilvækst og Udvikling med ModerMælksErstatning), blev gennemført i årene Studiet omfattede 160 børn, som fik modermælkserstatning og en referencegruppe med 80 ammede børn. De børn som fik erstatning blev randomiseret til at få enten den nyudviklede moder mælkserstatning eller en konventionel erstatning frem til 6 måneders alderen. TUMME-studiet viste tre tydelige resultater: 1. Ingen forskelle i vækst.* 1 Alle børn havde samme vækst ved 4 og 6 måneders alderen, uanset om de blev ammet, fik den nye modermælkserstatning med MFGM eller den kon ventionelle erstatning. Det viste sig, at barnet helt naturligt regulerede sit energiindtag ved at spise mere modermælkserstatning, hvis energitætheden var lav og mindre, hvis den var høj. Børn har med andre ord en god appetitregulering, noget man ikke tidligere har kunnet påvise hos børn, der får modermælkserstatning. * Vægt, længde, BMI, hovedomfang og kropssammensætning. 2. Den kognitive udvikling lå på samme niveau, som hos børn der blev ammet. 1 Ved måling af barnets udvikling med testen; Bayley III ved 12 måneders alderen havde de børn, som havde fået den nye erstatning beriget med mælkefedtkuglemembran (MFGM) bedre resultater end de børn, som havde fået konventionel erstatning. Både intellektuel forståelse og kognitiv formåen var den samme hos de børn som fik den nye erstatning, og de børn som blev ammet. 3. Færre børn blev syge med øreinfektioner. 1 Den nye erstatning viste sig også at have en biologisk effekt, som mindsker risikoen for otitis. De børn, som fik erstatning beriget med MFGM havde samme lave forekomst af øreinflammationer, som de børn der fik modermælk de første 6 måneder. Behovet for febernedsættende lægemiddel var lavere hos de børn som fik modermælkserstatning med MFGM end hos de børn, som fik den konventionelle erstatning. En modermælkserstatning beriget med MFGM! Når det gælder alle modermælkens gode egenskaber, vil naturen altid være uovertruffen. Men når det gælder vækst, viser TUMMEstudiet, at det ikke længere er muligt at se en større forskel mellem de børn som er blevet ammet, og de børn som har fået modermælks erstatning. Desuden viste det sig, at de børn som fik erstatning beriget med MFGM havde en kognitiv udvikling, som var mere lig den man ser hos ammede børn. Inspireret af resultaterne er den nye Allomin som den første modermælkserstatning i Danmark beriget med MFGM. Forudsætningerne for at vokse og udvikle sig hos de børn som får vores nye erstatning, er med andre ord mere lig børn der ammes. Med et naturligt skjold mod øre infek tioner som bonus. Vi vil aldrig kunne erstatte originalen, men når det gælder effekterne, er vi kommet tættere på end nogensinde. DHA GOS NUKLEOTIDER Dråben illustrerer at produktet indeholder MFGM. Reference: 1. Timby N, Domellöf E, Hernell O, Lönnerdal B, Domellöf M. Neurodevelopment, nutrition, and growth until 12 months of age in infants fed a low-energy, low-protein formula supplemented with bovine milk fat globule membranes: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr (2014) doi: /ajcn Timby N, Domellöf E, Hernell O, Vaarala O, Melin M Lönnerdal B, Domellöf M. Infections in infants fed formula supplemented with bovine milk fat globule membranes. A randomized controlled trial. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2014 no 6. doi: /mpg Modermælk er den bedste ernæring til spædbørn.

23 Sæt kryds i kalenderen Semper Temadage 2015 Semper inviterer igen i år til temadage som afholdes: Mandag d. 2. november 2015 på Koldkærgård Konferencecenter i Århus og Mandag d. 16. november 2015 i Copenhagen Conference, DGI-byen i København Temaerne for dagen vil være; Udvikling af barnets tarm og far-barn relationen. Sæt allerede nu kryds i kalenderen eller tilmeld dig hos Katja; katja.lindrup@semper.dk, tlf.: