BABYER BEDSTE MAD TIL DEN OG SMÅBØRN TEMADAG

Transkript

1 1 DEN BEDSTE MAD TIL BABYER OG SMÅBØRN Brystmælk, modermælkserstatning, mad på glas eller mors hjemmelavede øko-mos. Hvad er den optimale næring for det lille barn, der har brug for masser af vitaminer, mineraler og kalorier til en krop og hjerne i rivende udvikling? Sempers temadag løftede sløret for spændende viden og ny forskning om den bedste mad til de mindste. Tekst og foto: SOFIE WINTHER ASKGAARD, Freelancejournalist Som de fleste nok ved, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at det lille barn ammes fuldt i det første halve leveår. Det er svært måske slet ikke muligt? at hamle op med brystkirtlens evne til at tilpasse de gyldne dråber til den enkelte baby. Men hvor længe kan spædbarnet klare sig kun på modermælk? Kan modermælkserstatning noget, som brystmælk ikke kan? Og hvad med de børn, der af den ene eller anden grund ikke kan ammes hvordan klarer de sig i forhold til de ammede børn? Det var blot nogle af de mange spørgsmål, der blev taget op på Sempers temadag om optimal ernæring til spædbørn i november sidste år. I hovedstaden mødte omkring 100 sundhedsplejersker, sygeplejersker og studerende op for at høre udviklingsdirektør Catharina Tennefors fortælle om de strenge krav til babymad, mens børnelæge og forsker Niklas Timby fortalte om ny forskning inden for modermælkserstatning og spædbørns kognitive udvikling. Eva Greibe fra Aarhus Universitet, der forsker i vitamin B 12 og brystmælk, vovede at spørge salen, hvor længe modermælk alene er det bedste for baby, og den kendte etnolog, forfatter og kommunikationsekspert Julia Lahme gav gode råd om, hvordan man bedst kommunikerer med de moderne nybagte mødre. Er modermælk det bedste for barnet? JA, var Eva Greibes svar. Hun forsker i det livsvigtige vitamin B 12 og brystmælk, og hun lagde ud med det kontroversielle spørgsmål, fordi hendes resultater udfordrer anbefalingerne om, hvor længe modermælk alene er det bedste for barnet. Modermælk er en formidabel ernæringskilde. Fuld af proteiner, kalorier, vitaminer og mineraler. Kort sagt indeholder den alt, hvad det lille barn har brug for. Men modermælk er ikke den optimale kost for det fuldvoksne menneske. Så hvor længe kan det lille barn egentlig nøjes med mors mælk?, spurgte Eva Greibe salen.

2 Eva Greibe, ph.d, Aarhus Universitet Sundhedsstyrelsens anbefalinger er klare. Man skal helst amme sit barn fuldt i seks måneder. Men hvorfor ikke fire måneder? Eller otte?, udfordrede Eva Greibe. Fordi Sundhedsstyrelsen anbefaler det, som WHO anbefaler, og WHO baserer deres anbefalinger på studier af børn i Ulande, hvor det lille barn har bedre chancer for at overleve på brystmælk end for lidt mad. I Danmark er vi dog så privilegerede, at vi kan tillade os at bekymre os om, at vores børn får vitaminer nok og dermed de bedste vækstbetingelser, fortalte Eva Greibe. Hun har primært interesseret sig for vitamin B 12, der er afgørende for en optimal udvikling af både kroppen og psyken, og hun har derfor undersøgt, hvor længe modermælken har et optimalt niveau af vitaminet til det lille barn. Mangel på vitamin B 12 i modermælk Vitamin B 12 findes i mad af animalsk oprindelse som mælk, kød, æg, fisk og modermælk. Får vi ikke nok vitamin B 12, kan vi udvikle blodmangel, skader på nervesystemet og demens. Heldigvis er det yderst sjældent, at små børn udvikler svær vitamin B 12 -mangel i Danmark, og ofte vil man kunne nå at rette op på skaderne med koncentrerede indsprøjtninger af vitaminet, beroligede Eva Greibe. Resultaterne af hendes studier af 107 mødre og deres 108 nyfødte børn viste dog, at niveauet af vitamin B 12 i brystmælken falder dramatisk i månederne efter fødslen. Hos børnene selv falder niveauet faktisk så meget, at det ville føre til indlæggelse hos en voksen person, fortalte Eva Greibe. Men det mest interessante var, at hos de 25 procent af børnene, der både blev ammet og fik 1-2 flasker med modermælkserstatning om dagen, var niveauet af vitamin B 12 langt højere end hos de børn, der kun blev ammet. Modermælkserstatning indeholder vitaminet. Det ser altså ud til, at rene brystbørn i Danmark ikke får nok vitamin B 12, når de er cirka fire måneder, fortalte Eva Greibe. Men kan man så ikke bare taget et tilskud med vitaminet, mens man ammer?, blev der spurgt fra salen. Og jo, det kan man godt, svarede Eva Greibe. Men det påvirker desværre ikke niveauet af vitamin B 12 hos det lille barn, at moderens niveau er skyhøjt. Man kan også give et tilskud af vitamin B 12 direkte til barnet som med D-dråber men der findes endnu ikke et godkendt tilskud til småbørn i Danmark, beklagede forskeren. Hun sluttede af med et spørgsmål. For har det nogen betydning for de danske brystbørn, at de mangler vitamin B 12 ved fire-måneders-alderen? Først om rigtig mange år, når forskerne har fulgt børnenes fortsatte udvikling, vil der være et svar på det spørgsmål. Hvordan kan vi forbedre modermælkserstatning? Brystmælk er altså den optimale næring for det lille barn i hvert fald indtil en vis alder men der vil altid være børn, der ikke kan ammes og derfor må have modermælkserstatning. Er der forskel på den kognitive udvikling hos ammede børn og flaskebørn? Og i så fald, hvordan kan man så forbedre modermælkserstatningen, så den minder mere om brystmælken? Det er nogle af de spørgsmål, som forsker og børnelæge Niklas Timby fra Umeå Universitet har beskæftiget sig med i TUMME-studiet, det står for Tilvækst og Udvikling Med Modermælkserstatning. Barnets kognitive udvikling påvirkes både af genetiske faktorer og miljøfaktorer, hvor kosten er en af dem, fortalte Niklas Timby. Især perioden inden fødslen og i månederne efter er en meget vigtig periode for hjernens udvikling og dermed den rette ernæring. Her sørger brystkirtlen for at tilføre de rette næringsstoffer i den rette mængde på det helt rette tidspunkt. Den regulerer dels modermælken over tid, men også inden for samme måltid, og den evne er umulig at efterligne med en erstatning, forklarede Niklas Timby. Men spørgsmålet er jo så, om der er faktorer i brystmælken, som 2 enten mangler eller findes i forkerte niveauer i modermælkserstatningen, og som er nødvendige for en optimal kognitiv udvikling? Og dét spørgsmål er baggrunden for TUMME-studiet. Færre forskelle mellem ammede børn og flaskebørn I TUMME-studiet berigede man modermælkserstatningen med MFGM mælkefedtkuglemembran som findes i rigelige mængder i brystmælk og er fyldt med proteiner, fedt og alle de stoffer, som kan have betydning for nervesystemets udvikling. Én gruppe af børn fik den almindelige erstatning, én fik den nye forsøgserstatning, og én blev ammet fuldt ud. Efter et år testede forskerne børnenes kognitive udvikling, og resultatet var overvældende, fortalte Niklas Timby. Ved måling af børnenes kognitive udvikling med Bailey III testen opnåede de børn, som havde fået forsøgserstatningen, bedre resultater end de børn, der havde fået den almindelige erstatning. Der var derimod ingen forskelle i kognitiv udvikling mellem de børn, der fik forsøgserstatning og de børn, der blev ammet. Det ser altså ud til, at modermælk tilsat MFGM mindsker de kognitive forskelle mellem ammede børn og flaskebørn, konkluderede Niklas Timby. Endnu en tydelig forskel så forskerne på hyppigheden af infektioner. MFGM indeholder mellem 120 og 150 forskellige proteiner, hvoraf nogle har god effekt på immunsystemet, og der var da også færre infektioner særligt øreinfektioner hos børnene i forsøgsgruppen. I det hele taget betyder kosten i spædbarnsperioden mere for det fremtidige helbred, end man hidtil har troet, sagde Niklas Timby. Man har sammenlignet ammede børn med flaskebørn og fundet en øget risiko for fedme, type 1 og type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer hos flaskebørnene. Brystmælk indeholder også vigtig kolesterol, og i det første leveår har de ammede børn højere kolesterolniveau end dem, der får flaske. Senere i livet er det derimod omvendt, og det kan have en betydning for helbreddet. Men ved at tilsætte MFGM til modermælkserstatning har vi også øget indholdet af kolesterol, da det findes naturligt i MFGM, sluttede Niklas Timby. Niklas Timby, børnelæge og ph.d, Umeå Universitet

3 3 SIKKER BABYMAD Der gælder særlige regler for rester af pesticider i mad til børn mellem 0 og 3 år. Grænsen er 10 pbb (part per billion) eller mindre end 0,01 mg/kg. Men konventionelle fødevarer må indeholde gange flere pesticidrester, tungmetaller og svampegifte end mad til småbørn. Der må f.eks. være 150 gange så meget bly, 200 gange mere stråforkortere og 1000 gange mere svampegift i almindelige fødevarer. Kilde: Catharina Tennefors, Semper Catharina Tennefors, udviklings-, kvaltitets- og forskningsdirektør hos Semper Børn er ikke små voksne Nej, selvfølgelig er børn ikke små voksne. Brystmælk er jo den optimale næring for en nyfødt men bestemt ikke for en voksen. Omvendt er proteinspækket bøf med masser af salt ikke optimalt for det lille barn, fortalte Catharina Tennefors, kvalitets-, forsknings- og udviklingsdirektør i Semper. Hun har arbejdet med spædbørnsernæring i flere årtier og står bag den nye modermælkserstatning, som Niklas Timby fortalte om. Børn har særlige behov. De har et højere basalstofskifte og brug for flere kalorier for at udvikle sig end voksne. I det første leveår skal barnet faktisk tredoble sin vægt, og det stiller krav til maden. Både i forhold til kalorier, men vidste I, hvor mange krav der stilles til mad til små børn?, spurgte Catharina Tennefors salen. Flere nævnte økologi og ikke for meget salt og sukker. Og det er rigtigt. Men kravene til babymad er faktisk væsentligt strengere end kravene til økologisk mad og det kom bag på de fleste! Der er først og fremmest krav om, at vi ikke må proppe maden med masser af proteiner og fedt, da al overskydende energi skal filtreres ud gennem nyrerne, og det lille barns nyrer endnu ikke er fuldt udviklede. Derudover forsøger vi også altid at efterligne det lille barns udvikling. Når barnet er 7-8 måneder, vil det gerne bide i maden, og derfor er der små stykker i grøden. Senere øver de pincetgreb, og derfor er der på det tidspunkt hele store stykker i vores mad, forklarede Catharina Tennefors. Semper følger selvfølgelig de nordiske anbefalinger om mindre protein og mere fedt af den gode kvalitet. Det betyder blandt andet, at der ikke er ret meget kød i måltiderne. Kravene til babymad er de samme over hele Europa, og ifølge Catharina Tennefors er den allerstørste udfordring at udvælge de rette og godkendte råvarer, for her gælder helt andre krav til små børn end voksne. Strenge krav om godkendte råvarer Men vi har en endnu større udfordring, og det er den særlige lovgivning om mad til små børn. Der er nemlig strengere krav om f.eks. niveauet af tungmetaller i babymad end i økologiske varer, fortalte hun. I mad til børn må der ikke være mere end 10 ppb pesticidrester. Hvis du smider én sukkerknald i en 25 meter lang swimmingpool, så får du 10 ppb rester af sukker i vandet. Så lidt er det. Men hvis du går ned i dit lokale supermarked og køber en bakke jordbær, må der være 1000 gange flere rester i den end i et glas jordbærmos til baby! Når vi laver mad til børn, skal vi altså ikke bare leve op til krav om økologi. Vi skal også passe på med for meget protein, undgå salt og for meget sukker, holde os under meget lavere niveauer af for eksempel pesticidrester, svampegifte og tungmetaller, og kun udvælge råvarer fra gode jorde, fortalte Catharina Tennefors. Hun nævnte også havre og ris som nogle af de virkelig store udfordringer. Ud af de ton høstet havre i Sverige, lever nemlig kun cirka ton op til kravene. Ris kommer ofte langvejsfra og fra steder, hvor vandet indeholder arsen, så der kommer arsen i risene. Nogle frugter må man slet og ret undvære. Catharina Tennefors opfordrede dog stadig til, at vi også laver mad selv til vores børn. Selvfølgelig skal vi også lave mad selv til vores børn. Det er en dejlig oplevelse at lave mad selv og få fælles erfaringer om den hjemmelavede mad. Men vi skal være bevidste om, at selvom vi kun køber økologiske råvarer, så lever den hjemmelavede mad ikke op til kvalitetskravene til babymad. Og det er ingen skam at bruge færdiglavet babymad af og til kravene er strengere, og maden er fri for konserveringsmidler, kunstige farvestoffer og sødemidler, sluttede Catharina Tennefors. En generation af mig-mødre Der arbejdes altså på højtryk for at skabe den bedste ernæring til de mindste, for den allerførste mad spiller en meget større rolle for de smås fremtid, end man før har troet. Men hvordan kommunikerer man det så ud til mødrene? Ja, hvordan kommunikerer man i det hele taget til den topmoderne mor? Det havde etnolog, forfatter og direktør i eget kommunikationsbureau Julia Lahme heldigvis nogle gode afsluttende kommentarer til. Vi står i en meget spændende tid. Vi har ikke tid til alt det, vi gerne vil, og alle de steder, vi skal følge med. Vores opmærksomhed er en meget begrænset resurse, som der kæmpes om. Samtidig er de moderne mødre vokset op med, at de skal gå efter udefrakommende anerkendelse. Læreren skal synes, man er dygtig, man skal se ud på den rigtige måde, man skal have det rigtige tøj på. Man skal have styr på det hele, fortalte

4 4 Den moderne mor har derfor læst bøger om, hvad det vil sige at være mor, og hvordan man kan helbrede sig selv. Grænsen mellem succes og fiasko er meget smal, så hvis ikke den unge kvinde har planlagt sit liv fra A-Z, kan hun meget nemt træde ved siden af. Men denne måde at opstille og planlægge det perfekte liv på gør dem svære at kommunikere med, fortalte Den moderne mor har simpelthen svært ved at høre, hvad I siger, hvis det hele ikke handler om hende, og hvis I ikke giver hende ret i alt det, hun gør. Hun vil have at vide, at hun er dygtig. Hun vil have at vide, at hun har vundet 100-meter-løbet i perfekt baby. Først da begynder paraderne at falde, forklarede Julia Lahme, etnolog og kommunikationseskpert, Lahme Hør nu efter, mor! Moderskabet bliver altså endnu et sted, hvor kvinder skal være perfekte, lykkes og ikke må træde ved siden af, mener Derfor risikerer sundhedsplejerskerne at blive mødt af en mur af hormoner og jeg-kanselv-google-alt-det-du-siger hos den nybagte mor. Hvis man vil trænge igennem muren, skal man tale om mor til mor og give mor anerkendelse, lød Julia Lahmes råd. Det første, I skal gøre, er at anerkende hende. Hvor har du bare klaret det flot! Dernæst skal I finde ud af, hvilken religion inden for moderskabet, hun tror på for ja, der er en hel religion af, hvad der er rigtigt og forkert at gøre som mor, sagde Hvordan finder man så ud af det?, blev der spurgt i salen. Jeg er sikker på, I kan lure det, når I sidder der og ser på hende. Men det vigtigste er at finde ud af, hvordan hun havde forestillet sig, det ville være, inden hun fik barnet? Og lever det op til hendes forventninger?, svarede Derefter rådede hun salen til at give moderen den vejledning, der skal til, for at hun kan høste anerkendelse. I de første to måneder kender man jo slet ikke det lille væsen, og svigerfamilien kommer og kræver kaffe, og man er på ukendt land. Lige netop dér har man brug for at finde ud af, hvordan man er en succes midt i alt det ukendte, mener Men fastholder vi dem så bare ikke i være afhængige af andres ros?, lød det fra salen. Det kan man godt sige. Men det er jo her, I skal fortælle dem sandheden og lade dem vide, at det er helt okay ikke at have styr på en skid. Du har fandeme klaret det godt, selvom du ikke kan finde ud af det! Men hun kan ikke høre, hvad I siger, hvis I ikke giver hende den anerkendelse, sluttede Den bedste mad til de mindste Den bedste mad til de mindste er altså ikke et nemt spørgsmål at svare på. Alle anbefalinger er enige om, at brystmælk er the golden standard, og det kan ingen modermælkserstatning leve op til men man er tæt på med de nye opdagelser fra TUMME-studiet. Eva Greibes forskning tyder dog på, at brystmælk alene ikke er den optimale næring for de små børn ud over de fire måneder. Når de små skal til at have rigtig mad, vil de få tilført mere vitamin B 12 igen. Og her vil de fleste gerne selv stå i køkkenet og kokkerere til de kære små, og det giver akkurat som båndet mellem mor og barn under amningen mulighed for nogle fælles oplevelser, erfaringer og nærvær. Derfor vil Catharina Tennefors til enhver tid anbefale, at vi stadig går i køkkenet og laver mad til vores børn. Men kvaliteten af mors hjemmelavede mos økologisk eller ej kan ikke leve op til de strenge krav om kvalitet, som færdiglavet mad til småbørn er underlagt. Julia Lahme endte med at slutte Sempers spændende temadag af og hun fik også de sidste ord: Vi lever i en tid, hvor alle kæmper om vores opmærksomhed. Nogle gange får vi så mange informationer og skal følge med så mange steder på en enkelt dag, at vi, når dagen er slut, slet ikke kan huske noget som helst nyt fra den dag. Netop derfor har vi ridset de vigtigste pointer op fra denne dag - de er forhåbentlig ikke så lette at glemme!

5 5 VOX POP MERE VIDEN OM MODERMÆLKSERSTATNING, TAK Elisabeth Nielsen, sundhedsplejerskestuderende på Metropol, i praktik i Høje Taastrup Kommune Hvorfor er du kommet i dag? Jeg er meget interesseret i at få noget mere viden om modermælkserstatning. På studiet hører vi kun om amning, så der er lidt et hul i vores viden om erstatning, som faktisk fylder en del i praksis. Hvad har været mest spændende at høre? Det er virkelig kommet bag på mig, at der stilles så høje krav til babymad. Jeg har altid tænkt, at man selvfølgelig helst selv skal lave maden, for så ved man, hvad der i den. Men det er dejligt for os at vide, at der er så skrappe krav, for vi kan videregive en psykologisk tryghed til mødrene i, at færdiglavet mad er et vældigt fint supplement til den mad, de selv laver. VI VIL GERNE VIDE, HVORDAN VI SKAL TALE TIL DE NYBAGTE MØDRE Tine Pelsen, obstetrisk sygeplejerske på barselsgangen, Næstved Sygehus Hvorfor er du kommet i dag? Som sygeplejersker på barselsgangen arbejder vi jo for, at mødrene skal amme, fordi vi ved, at det er det sundeste. Men vi kan altid blive klogere på, hvordan vi bedst møder mødrene, når vi skal vejlede dem i det. Derfor har jeg glædet mig meget til at høre Julia fortælle om de moderne mødre. Det var virkelig interessant at høre om alle de krav om blandt andet pesticidrester, der er til maden til de små. Det samme med alt det arbejde, der ligger bag udviklingen af modermælk. Selvom vi til dagligt arbejder for amning, er det jo også vigtigt for os at have noget viden om erstatning. OVERRASKET OVER DEN HØJE KVALITET I BABYMAD Charlotte Seeger, ernæringsformidler hos Babybite.dk Hvad har været det mest spændende at høre? Jeg synes, Julia er fantastisk. Hun har en nuanceret vinkel på forældrerollen og morskabet, og hun tager tabuiserede emner op, som det er vigtigt at pillet fra hinanden. Hun havde konkrete redskaber til, hvordan sundhedsplejerskerne kan kommunikere med mødrene. TUMME-studiet var nyt for mig, og det var meget interessant at høre om, hvordan erstatning nærmer sig brystmælk. Jeg blev også overrasket over, hvor meget Semper gør for kvaliteten af maden, og det er vigtigt at få ud. Jeg anbefaler altid, at man laver maden selv, men man er jo ikke superkvinde, og så er det jo faktisk et rigtig godt alternativt at give mad på glas, når kravene til kvaliteten er så strenge. ØKOLOGISK ER IKKE NØDVENDIGVIS DET BEDSTE Eva Vejlø, sundhedsplejerske i Greve Kommune Hvad har været det mest spændende at høre? Det var meget spændende at høre om, hvordan man forsker i modermælkserstatning, så den mere og mere ligner brystmælk. Det var også overraskende at høre om alle de kvalitetskrav, der stilles til babymad. Jeg lever selv meget økologisk, men havde nok lidt glemt det der med, at økologisk jo ikke nødvendigvis er det bedste. Ja, det må jeg sige. Det var spændende at høre om, hvor meget der bliver forsket i mad til børn, og at man undersøger alting mere og har strengere krav til, at råvarerne kommer fra bedre jorde. Ja, det lyder jo til at være mere sikkert og sundt at spise barnemad end hjemmelavet økologisk mad! NY OG FORBEDRET ALLOMIN FRA SEMPER Semper har fornyet Allomin, ved at tage en stor del af palmeolien ud og erstatte det med mælkefedt og samtidig tilsætte mælke fedtkuglemembran (MFGM). Den nye opskrift er inspireret af TUMME-studiet, som har vist, at børn, der får modermælks erstatning tilsat MFGM, følger de ammede børns kognitive udvikling, og ligeledes ser ud til at have samme lave forekomst af øreinfektioner, som ammede børn. Den nye Allomin indeholder stadig de prebiotiske kostfibre galaktooligosaccharider (GOS), nukleotider og alt det, barnet har behov for.