Lokal undervisningsplan

Transkript

1 Lokal undervisningsplan Hovedforløb Skorstensfejer Revideret den 28. august 2018

2 2.0 Hovedforløb Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet... 8 Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fag med valgfrit højere præstationsniveau Voksne med standardiseret hovedforløb Fag med valgfrit højere præstationsniveau Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Læringsaktiviteter Hovedforløb skorstensfejer Skorstensfejer - Elteknik Skorstensfejer Fyringsteknik olie Skorstensfejer - Kedelanlægstekniker Skorstensfejer - Målemetodik Skorstensfejer - Forbrændingsteknik Skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel 1 á Skorstensfejer Love og bestemmelser 1 á Skorstensfejer Forebyggende miljøforanstaltninger Skorstensfejer Ventilationsteknik 1 á Skorstensfejer Energitjek 1 á Skorstensfejer Projekt 1 á Skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel 2 á Skorstensfejer Love og bestemmelser 2 á Skorstensfejer Rapportering Skorstensfejer Ventilationsteknik 2 á Skorstensfejer Energitjek 2 á Skorstensfejer Projekt 2 á Side 2 47

3 Skorstensfejer Gasteknik Skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel 3 á Skorstensfejer Love og bestemmelser 3 á Skorstensfejer Renseteknik Skorstensfejer Skorstensteknik Skorstensfejer Faglig dokumentation Side 3 47

4 2.0 Hovedforløb 2.1 Praktiske oplysninger Erhvervsuddannelsen til skorstensfejer gennemføres på: EUC Syd, Plantagevej 35, 6270 Tønder Funktion Navn Telefon Mail Pædagogisk ansvarlig Hans Lehmann Afdelingschef Elisabeth Ibing Holm Sekretær Dorte Mensel Underviser Finn Hansen Underviser Søren Ebbesen Skov Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Klik her for EUC Syd s fælles didaktiske og pædagogiske grundlag EUC Syd s didaktiske og pædagogiske grundlag udstikker den retning som skolen arbejder på i det pædagogiske og didaktiske felt, det giver elever og undervisere et klart billede af, hvilke didaktiske og pædagogiske tiltag skolen prioriterer. Grundlaget tager afsæt i følgende 3 overskrifter: Eleverne Underviserne Undervisningen Når grundlaget skal omsættes i den praktiske undervisning på skolen betyder det at underviserne i deres daglige undervisning, skal have fokus på hvordan de: Bringer deres faglighed i spil i undervisningen Arbejder med klasserumsledelse Sammen med kollegaer støtter op om elevernes uddannelsesforløb Differentierer deres undervisning og gør den varieret Bringer forskellige digitale løsninger i spil, hvor det giver mening Et hovedløb er et forløb, hvor eleverne har en praktikplads, og dermed en relation til faget. Dette betyder at der i hovedforløbet lægges vægt på, at inddrage elevernes erfaringer fra praktikpladsen i undervisningen. Det der kendetegner undervisningen på hovedforløb er: - Fagligheden er grundlaget for hovedforløbet - Der er fokus på samarbejde og teamspirit - Der arbejdes med problemløsning og innovation - Den er differentieret, varieret og udfordrer alle elever uanset deres forudsætninger Side 4 47

5 - Den er praksisrelateret og der er sammenhæng mellem skole og praktikplads - En grad af digitalisering Dette udmøntes i praksis ved at undervisningen tager udgangspunkt i følgende: Samarbejde: Eleverne på hovedforløb skal have en forståelse for, hvordan en arbejdsplads er afhængig af, at alle kan byde ind med deres specifikke kompetencer i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Er organiseret omkring opgaver/projekter som skal løses i team - Team bliver ofte omorganiseret, så man er ikke altid sammen med de samme eleverne bliver udfordret på deres samarbejdskompetencer - Nogle projekter organiseres på tværs af fag/beslægtede uddannelser Problemløsning: Eleverne arbejder progressivt med kompetencen til at definere og løse problemstillinger samtidig med, at de også udfordres i at tænke innovativt. I begyndelsen er problemerne defineret af underviserne, men undervejs i forløbet udfordres eleverne på selv, at skulle udarbejde en problemformulering/beskrive udfordringen og derefter komme med bud på hvordan den løses. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Tager udgangspunkt i fagrelaterede opgaver - Giver plads til at eleverne individuelt eller i grupper skal planlægge, kommunikere og dokumentere opgaver og projektforløb - Lægger op til at eleverne trækker på fagligheder opnået i andre sammenhænge som fx på lærepladsen og reflekterer over hvordan disse spiller sammen - Lægger op til at eleverne selv får ansvaret for, at planlægge og styre en proces fra start til slut Differentiering og variation: Undervisningen har til formål, at sikre at eleverne via udfordringer, får mulighed for at blive så dygtige, som de kan. Det er således vigtigt at, der varieres mellem forskellige undervisningsmetoder, faglige niveauer samt grad af selvstændighed i opgaveløsningen. Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Giver eleverne udfordringer i forhold til fagligt niveau og behov for støtte - Varierer mellem forskellige undervisningsmetoder som fx værkstedsundervisning, tavleundervisning, projektarbejde, individuelt arbejde og gruppeopgaver. Tværfaglig og praksisrelateret: Undervisningen tager udgangspunkt i fagets emner og problemstillinger. Side 5 47

6 Dette kommer til udtryk ved at undervisningen: - Koordineres i samarbejde mellem undervisere og praktikvirksomheder, så skole og læreplads spiller sammen og giver værdi for hinanden - Indeholder projekter, hvor fagfaglige og almene kompetencer skal bringes i samspil for at løse opgaven Digitalisering: Digitaliserede undervisningsforløb gør det lettere at målrette undervisningen til den enkelte elev, både til de elever der har brug for ekstra støtte og de elever der har brug for ekstra udfordringer. Derudover er digitale teknologier et naturligt led i mange erhvervsfunktioner i dag og derfor noget som i en undervisningssammenhæng, giver både pædagogisk og erhvervsfaglig merværdi. I forbindelse med undervisningen på hovedforløb kommer digitalisering til udtryk ved at undervisningen: - Tilrettelægges i digitaliserede forløb, som understøtter fagfaglige fag og grundfag - Giver adgang til One-drive med fuld adgang til hele Microsoft Office pakken og fri internetadgang på skolens adresser - Gør brug af fagrelaterede IT baserede teknologier Kontaktlærer/klasselærer: Hver elev har fast tilknyttet en kontaktlærer/klasselærer, der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan og er bindeled mellem praktikvirksomhed og skolen. De konkrete pædagogiske/didaktiske overvejelser er nærmere beskrevet i afsnit 3, der beskriver de enkelte læringsmoduler. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Godskrivning: Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for og elevens reelle kompetencer i øvrigt. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den del af undervisningen i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Side 6 47

7 Skolen skal tilbyde undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Eleven skal opnå mindst 26 timers undervisning pr. uge I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesplan: Eleven har i forvejen en uddannelsesplan, som enten er lavet på grundforløbet eller i forbindelse med en EUV realkompetencevurdering. Uddannelsesplanen justeres løbende igennem forløbet efter evalueringssamtaler mellem elev, kontaktlærer/klasselærer og praktikvirksomhed. I samarbejde mellem elev og virksomhed aftales hvilke valgfag og valgfrie specialefag, der er relevante for elev og praktikvirksomhed. Voksne + 25 år (EUV): For elever i erhvervsuddannelse for voksne (+25) fastsætter skolen i samarbejde med eleven, en personlig uddannelsesplan på grundlag af en realkompetencevurdering. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilken af uddannelsesvejene i EUV, den voksne skal følge. Kriterierne for godskrivninger tager afsæt i bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen. Kompetencevurderingen for EUV foretages iht. Bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal være så kort som mulig, hvilket betyder, at den voksne ikke kan tilbydes fag på højere niveauer eller andre fag, men at godskrivningen altid udmøntes i en kortere uddannelsestid. Side 7 47

8 praktik Hovedforløb 4 praktik Hovedforløb 3 praktik Hovedforløb 2 praktik Hovedforløb 1 praktik Grundforløb 2 praktik 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Uddannelsens struktur: Trin 1 Kedelanlægstekniker Speciale Skorstensfejer Fagplan: Afsluttende prøver jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til skorstensfejer 6. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, kedelanlægstekniker, afholder skolen en afsluttende prøve, som består af en skriftlig prøve, en praktisk prøve og en mundtlig prøve. Prøven udgør en svendeprøve. Trinprøven aflægges af alle elever, uanset om eleverne fortsætter til næste trin. Side 8 47

9 Stk. 2. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode i specialet skorstensfejer. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven består af en skriftlig prøve, et teoretisk projekt med en mundtlig prøve samt en praktisk prøve. Stk. 3. I uddannelsens trin 1, kedelanlægstekniker, varer den skriftlige prøve 2 timer og består af spørgsmål inden for grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Prøven udformes af skolen i samråd med det faglige udvalg.. Der må ikke anvendes hjælpemidler til den skriftlige prøve. Den praktiske prøve varer 2½ time. Den praktiske prøve udformes af skolen i samråd med det faglige udvalg. I forlængelse af den praktiske prøve afholdes den mundtlige prøve, som varer 15 minutter. Der gives karakter for hver af de tre delprøver. Stk. 4. I specialet skorstensfejer varer den skriftlige prøve 2 timer og består af spørgsmål inden for grundfag og uddannelsesspecifikke fag. Den skriftlige prøve og det teoretiske projekt udformes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Opgaven til det teoretiske projekt tildeles ved lodtrækning. Projektet løses inden for en varighed af 2,5 dage og afsluttes med en mundtlig prøve af 30 minutters varighed. Den praktiske prøve finder sted på et eksisterende fyringsanlæg med skorstene. Prøven gennemføres inden for en varighed på højst 3½ time. Censorerne er, ud over ved voteringen, til stede under den praktiske prøve samt ved den mundtlige prøve. Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået mindst 02 i alle grundfag i hovedforløbet. Eleven skal tillige have bestået hvert enkelt af de uddannelsesspecifikke fag. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, kedelanlægstekniker, skal hver delprøve i den afsluttende prøve være bestået. For elever, der afslutter uddannelsen med specialet skorstensfejer, skal hver delprøve i svendeprøven være bestået. Den endelige svendeprøvekarakter fremkommer som et gennemsnit af alle delkaraktererne. Stk. 6. Ved afslutningen af uddannelsen til kedelanlægstekniker (trin 1) og ved afslutningen af specialet skorstensfejer udsteder skolen et uddannelsesbevis henholdsvis et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 7. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Side 9 47

10 Fagene fordeles på de enkelte hovedforløb efter følgende oversigt: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Kedelanlægs-tekniker Skorstensfejer Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 4 uger 14 uger Trin 1, kedelanlægstekniker Målemetodik Rutineret 1 X Kedelanlægsteknikker Avanceret 0,5 X Trin 2, skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel Avanceret 2,5 X Renseteknik Avanceret 1 X Love og bestemmelser Avanceret 2,5 X Skorstensteknik Avanceret 1 X Forebyggende miljøforanstaltninger Rutineret 1 X Ventilationsteknik Rutineret 2 X Energitjek Rutineret 1 X Projekt Fyringsteknik olie Avanceret 1,5 X Elteknik Begynder 1 X Rutineret 1 X Gasteknik Begynder 0,5 X Faglig dokumentation Avanceret 0,5 X Side 10 47

11 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Kedelanlægs-tekniker Skorstensfejer Valgfri specialefag Energitjek Rutineret 1 X Forbrændingsteknik* Avanceret 1 X Varmeanlægsforståelse Avanceret 1 X Indregulering af ildsteder Optimering af skorstene Avanceret 1 X Avanceret 1 X Ventilationsteknik Avanceret 1 X Rapportering Avanceret 1 X Antal uger valgfri specialefag 1 uge 1 uge Antal skoleuger i alt 5 uger 15 uger * Elever, der skal fortsætte på trin 2, skorstensfejer, skal gennemføre Forbrændingsteknik på trin 1. Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Fagnavn Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor ni- veauet hæves Obligatorisk præsentationsstandard Love og bestemmelser Fyringsteknik biobrændsel Ekspert 2,5 Ekspert 2,5 Love og bestemmelser Fyringsteknik biobrændsel Avanceret Avanceret Ventilationsteknik Avanceret 2 Ventilationsteknik Rutineret Energitjek Avanceret 1 Energitjek Rutineret Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Side 11 47

12 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Kedelanlægstekniker Skorstensfejer Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 2 uger 14 uger Trin 1, kedelanlægstekniker Trin 2, skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel Avanceret 2,5 X Renseteknik Avanceret 1 X Love og bestemmelser Avanceret 2,5 X Skorstensteknik Avanceret 1 X Forebyggende miljøforanstaltninger Rutineret 1 X Ventilationsteknik Rutineret 2 X Energitjek Rutineret 1 X Fyringsteknik olie Avanceret 1 X Målemetodik Rutineret 1 X Projekt Rutineret 1 X Gasteknik Begynder 0,5 X Faglig dokumentation Avanceret 0,5 X Valgfri specialefag Energitjek Rutineret 1 X Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid Antal uger Kedelanlægstekniker Skorstensfejer Forbrændingsteknik* Avanceret 1 X Varmeanlægsforståelse Avanceret 1 X Indregulering af ildsteder Avanceret 1 X Side 12 47

13 Optimering af skorstene Avanceret 1 X Ventilationsteknik Avanceret 1 X Rapportering Avanceret 1 X Antal ugers valgfri specialefag 1 uge 1 uge Antal skoleuger i alt 3 uger 15 uger * Elever, der skal fortsætte på trin 2, skorstensfejer, skal gennemføre Forbrændingsteknik på trin 1. Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Fagnavn Love og bestemmelser Fyringsteknik biobrændsel Præsentationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Ekspert 2,5 Ekspert 2,5 Navn på det fag, hvor niveauet hæves Love og bestemmelser Fyringsteknik biobrændsel Obligatorisk præsentationsstandard Ventilationsteknik Avanceret 2 Ventilationsteknik Rutineret Avanceret Avanceret Energitjek Avanceret 1 Energitjek Rutineret Side 13 47

14 EUV: (erhvervsuddannelse for voksne) Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser. EUV har samme mål, niveau og afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge og giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis og samme betegnelse. EUV kan udbydes af skoler, institutioner og virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb. Elever, der er fyldt 25 år på tidspunktet for erhvervsuddannelsens begyndelse, skal gennemføre uddannelsen som EUV. En EUV indledes med en vurdering af elevens praktiske og teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven og et eventuelt kompetenceafklarende forløb og kan have en varighed fra ½ dag og op til 5 dage, som ligger ud over undervisningstiden. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, med en virksomhed. Det faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne og bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole- og praktikdele. Skolen vejleder eleven og udarbejder i samråd med denne og en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer inden for følgende rammer: EUV1-Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode, og som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds- og uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. EUV2-Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse og med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. EUV3-Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets 1. del. Ønsker eleven det, kan uddannelsesforløbet, afkortes på baggrund af elevens individuelle kompetencer. I uddannelsesplanen angives de teoretiske og praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Kriterier for godskrivning: Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Side 14 47

15 24 måneders erhvervserfaring inden for alle nedenstående områder: Miljø- og kvalitetsmæssig korrekt rensning af: oliefyr, kedelanlæg, brændeovn, ventilation, kedler til fossilt brændsel, biobrændselskedler. Skorstensfejning og røgrørsrensning. Måling af oliefyr, fossilt brændselsfyr og biobrændselsfyr. Fejlfinding på oliefyr, biobrændselsanlæg. Vejledning om kedelanlæg. Kedelanlægsforståelse. Indregulering af biobrændselsfyr. Hensigtsmæssigt valg af miljørigtige forbrændinger. Udfræsning af skorstene og kendskab til metoder hertil. Kontrol af måleudstyr. Indrapportering af måleresultater. Skorstensfejerfaget er lovgivningsmæssigt reguleret, således at det kun er autoriserede skorstensfejervirksomheder, der kan udføre skorstensfejning i Danmark. Det er derfor udelukkende muligt at erhverve tilstrækkeligt relevant erhvervserfaring gennem arbejde i en skorstensfejervirksomhed. I skorstensfejervirksomheder ansættes kun faglærte medarbejdere i faget samt lærlinge. Derfor er det ikke muligt at tilegne sig tilstrækkeligt relevant erhvervserfaring inden for området, med mindre man har været i lære i faget tidligere, og det er derfor ikke muligt at opnå relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af 3, stk. 6 i bekendtgørelse om uddannelse til skorstensfejer, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse. Erhvervserfaring og uddannelse i kombination, der giver grundlag for godskrivning: Oliefyrstekniker En uddannelse som oliefyrstekniker og efterfølgende 2 års erhvervserfaring inden for 5 år inden optagelse på uddannelsen til skorstensfejer giver direkte adgang til uddannelsens trin 2, eller til det særlige forløb for voksne på trin 1. Titel: Oliefyrstekniker Uddannelseskode: 1275 Varighed: 24 måneders erfaring inden for de seneste 5 år Afkortning af undervisningstid: 3 uger på trin 1 Afkortning af praktiktid: 11 måneder på trin 1 Side 15 47

16 Praktikuddannelsen for kedelanlægsteknikere og skorstensfejere: Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Nummer svarer til nummereringen i Kedelanlægstekniker Oliefyr Kedelrensning 1-4 X Rensning af kedler til fossilt brændsel Måling af oliefyr og fossilt brændselsfyr 1 X X Kontrol af måleudstyr 1 X Behandling af måleresultater 2-8 X Fejlfinding på oliefyr X Vejledning/rådgivning om kedelanlæg 19 X Kedelanlægsforståelse X Kvalitetssikring af eget arbejde 4 X Rapportering 8 X Dokumentation 7-8 X Miljø og kvalitetsmæssig rensning 4 X Eleven kan kommunikere med kunder og samarbejdspartnere. Værktøjsvalg og kendskab til rensemetoder. 8 X X Skorstensfejer H1 H2 H3 H4 Brændeovnsrensning 6 X Skorstensfejning 4-6 X Røgrørsrensning 6 X Rensning af ventilation 12 X Indregulering af biobrændselsfyr 17 X Hensigtsmæssig valg af miljørigtige forbrændinger Udfræsning af skorstene og kendskab til metoder hertil 16 X 4-6 X Rensning af biobrændselskedler 6 X Måling af biobrændselsfyr 1-3 X Fejlfinding på biobrændsels anlæg 17 X Side 16 47

17 Fejlfinding på ventilationssystemer 6 X Rensning af gaskedler og aftræk 1 X Rensning af Halmfyr 4-9 X Vejledning /rådgivning om skorstene og røgrør 8-15 X Tilmelding af ildsted og skorstene X Fejlfinding på skorstene og røgrør X Fejlfinding på andre kedelanlæg 11 X Brandpræventivt tilsyn X Vejledning om fyrrumsindretning 15 X Kendskab til ekspansionsforhold og akkumuleringsbeholder 18 X Tæthedsprøvning af skorstene 14 X Bygning af skorstene X Renovering af skorstene 11 X 2.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolepraktik er ikke en mulighed på skorstensfejeruddannelsen. 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Skolepraktik er ikke en mulighed på skorstensfejeruddannelsen. 2.7 Bedømmelsesplan Elever på hovedforløb evalueres løbende via samtaler med klasselærer med henblik på at understøtte elevens progression (fagligt og personligt) igennem forløbet. Der evalueres på faglige mål jf. målene beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. På det personlige plan samtaler kontaktlærer/klasselærer og elev om emner som: ansvarlighed, initiativ og engagement, samarbejde, faglig forståelse samt kvalitetssans. Bedømmelse og evaluering skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere læreplads i form af en dialog om samarbejdet mellem elev, skole og mester Motivere eleven til yderligere læring Side 17 47

18 Fag D = delekarakter - S = standpunktskarakter - E = eksamenskarakter (ME/SE/PP) Fag nummer Skoleperiode (bedømmelse) H1 H2 H3 H4 Afsluttende prøve kedelanlægstekniker ME SE PP Afsluttende prøve skorstensfejer S Elteknik S Energitjek [1á2] D Energitjek [2á2] S Faglig dokumentation S Forebyggende miljøforanstaltninger S Fyringsteknik biobrændsel [1á3] D Fyringsteknik biobrændsel [2á3] D Fyringsteknik biobrændsel [3á3] S Fyringsteknik olie S Gasteknik S Kedelanlægstekniker S Love og bestemmelse [1á3] D Love og bestemmelse [2á3] D Love og bestemmelse [3á3] S Målemetodik S Projekt [1á2] D Projekt [2á2] S/E Rapportering S Renseteknik S Skorstensteknik S Ventilationsteknik [1á2] D Ventilationsteknik [2á2] S Valgfri specialefag på trin et/kedelanlægstekniker Et fag skal vælges Energitjek S Forbrændingsteknik S Valgfrit specialefag/erhvervsrettet påbygning på specialet/skorstensfejer Et fag skal vælges, resten kan vælges Indregulering af ildsteder S Optimering of skorstene S Ventilationsteknik S Varmeanlægsforståelse S Side 18 47

19 2.8 Eksamensregler EUC Syd har udarbejdet et sæt eksamens regler samt en vejledning til elever, der skal til eksamen, som led i deres undervisning på skolen. Reglerne indeholder generelle regler for deltagelse i prøver og eksamener, samt regler for sygeeksamen, omprøver og klagemuligheder. Reglerne baserer sig på reglerne i Hovedbekendtgørelse for erhvervsuddannelser samt Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Elever vil i forbindelse med opstart på et skoleforløb blive orienteret om hvilke prøver og eksamener forløbet indeholder samt hvordan bedømmelsen finder sted. Elever orienteres om eksamensregler og vejledning som findes på skolens hjemmeside. Se EUC Syd s eksamensregler, klik her Trin 1-prøve, kedelanlægstekniker Ved den afsluttende prøve til kedelanlægstekniker trin 1 deltager 2 censorer udpeget af skorstensfejerfagets faglige udvalg. Formålet med den afsluttende eksamen på trin 1, kedelanlægstekniker er at vise at eleven har uddannelsens kompetencemål. Den afsluttende prøve som kedelanlægstekniker indeholder følgende: 1. Skriftlig prøve, der blandt andet omfatter store anlæg, og hvor eleven skal udvise kendskab til driftsformer, opbygning betjening og sikkerhedsindretninger på store anlæg. Prøven aflægges individuelt. 2. Praktisk prøve i gul og blåflammeanlæg. Prøven aflægges individuelt. Prøvens praktiske opgaver fordeles ved lodtrækning ved eksaminandens ankomst i praktiklokalet. Eksaminator og censorer observerer eksaminandens gennemførelse af den praktiske opgave, hvor der lægges vægt på: - Rensning af oliefyrskedel - Fejlfinding på anlæg - Den praktiske kontrol af måleudstyr - Måleudstyrets praktiske anvendelse - Terminaladfærd under den praktiske prøve - Behandling af måleresultater 3. Mundtlig prøve, hvor eleven skal kunne gøre rede for: - De målte værdier og deres betydning i forhold til miljøet og målingens betydning for kedelanlægsøkonomien. - Anlæggets opbygning, driftsform og betjening. - Målerapport. Svendeprøve, skorstensfejer Ved svendeprøven til skorstensfejer deltager 2 censorer, der er udpeget af skorstensfejerfagets faglige udvalg. Side 19 47

20 Formålet med svendeprøven er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencemål for uddannelsen. Svendeprøven indeholder følgende: 1. Skriftlig prøve. Spørgsmålene i prøven skal være så bredt formuleret at de dækker hele uddannelsen. Prøverne aflægges individuelt 2. Det teoretiske projekt med mundtlig prøve skal være dækkende for de faglige mål jf. uddannelsesbekendtgørelsen og skal indeholde følgende: - Projektet skal udarbejdes så det fremstå overskueligt - Projektet skal som minimum opdeles i en problemformulering, problemundersøgelse og løsningsdel - samt en konklusion, der skal forholde sig til projektets faglige indhold. - Elevens individuelle præstation skal fremgå af projektet. - Projektet bedømmes ud fra elevens eget arbejde. Kopier af lærebøger, materialer fra Internettet, - afskrifter m.v. betragtes ikke som eget arbejde, men som bilag. Ved den mundtlige prøve skal eleven forsvare det teoretiske projekt censorerne kan stille supplerende spørgsmål. 3. Den praktiske prøve varer højst 3½ time på prøvestedet til eleven færdigmelder sin opgave. Ved den praktiske prøve skal eleven vise, at han kan behandle faglige problemstillinger, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for rammerne af de beskrevne kompetencer for uddannelsen. I forbindelse med den praktiske prøve stiller censorerne spørgsmål til eleven om praktiske og teoretiske forhold, formålet er, at eleven kan vise, at han er i stand til at omsætte lovgivning til praktiske forhold og forklare, hvorledes man omsætter lovgivning til let forståeligt sprog. Prøven skal afspejle forholdet mellem kunden og skorstensfejeren. Resultatet af svendeprøven udtrykkes verbalt ved en af de betegnelser uden tal der er angivet i nr under 02 = ikke bestået til 8,4 = Bestået 3. 8,5 til 11,5 = Bestået, veludført 4. 11,6 til 12,0 =Bestået, særdeles veludført 2.9 Samarbejde med faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Skolen samarbejder med det faglige udvalg og virksomheder om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Hvordan prøver afholdes, er beskrevet i afsnit 2.8 omkring eksamensregler. Side 20 47

21 Om udstedelse af skolebevis, uddannelsesbevis eller svendebrev gælder følgende: Skolevejledning: Ved et skoleforløbs afslutning udsteder skolen en skolevejledning til eleven og til praktikvirksomheden. Skolevejledningen indeholder: Angivelse af karakterer i de enkelte grundfag, områdefag og specialefag udtrykt ved anvendelse af 7 skalaen eller BE / IB (Bestået / Ikke Bestået) Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Angivelse af skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning, for så vidt angår de områdefag og specialefag, hvor eleven ikke har opnået beståelseskarakter. Skolebevis: Når skoleundervisningen er gennemført, udsteder skolen et skolebevis til eleven. Skolebeviset gøres tilgængelig for praktikvirksomhed og eleven i Elevplan. Skolebeviset indeholder: Betegnelse for uddannelse og speciale Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført Oplysning om karakterer i områdefag og specialefag Oplysning om eksamenskarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag. Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning. Hvis en elev ophører med skoleundervisning uden at skolen kan udstede et skolebevis, udsteder skolen et bevis for gennemført undervisning, hvis eleven anmoder om det. Uddannelsesbevis eller svendebrev: Ved afslutningen af den samlede uddannelse, henholdsvis efter trin 1 ved de korte trindelte uddannelser, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence for uddannelsen. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til Hovedbekendtgørelsen og Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, når skolebeviset er udstedt og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Lærerne lever op de faglige krav som er stillet i Bekendtgørelse nr. 367 af 19/4/2016 om erhvervsuddannelser, klik her. Side 21 47

22 2.11 Overgangsordninger Elever som har påbegyndt uddannelsen på version 5, og som endnu ikke har påbegyndt hovedforløb 2, den 1. april 2016, overføres til version 6 ved starten af hovedforløb 2. Disse elever fritages for kravet om naturfag på F-niveau, men skal opfylde kravet til matematik på F-niveau og dansk på E-niveau. Hvis eleven var fyldt 25 år ved begyndelsen af den hidtidige erhvervsuddannelse, skal resten af uddannelsen gennemføres som erhvervsuddannelse for voksne (euv) Elever som har påbegyndt uddannelsen på version 5, og som har påbegyndt hovedforløb 2, før den 1. april 2016, gennemfører resten af uddannelsen som afløbselever, altså fortsætter på version 5. Side 22 47

23 3. Læringsaktiviteter Hovedforløb skorstensfejer 3.1 Didaktiske og pædagogiske overvejelser for hovedforløb: skorstensfejer I skorstensfejerteamet vil vi bestræbe os på, at der skal være en klarhed i opgaverne. At undervisningen er opbygget med en struktur, som gør, at der er en rød tråd gennem hele forløbet og at der en passende progression i undervisningen. Derfor vil der være et tæt samarbejde mellem lærerne på hovedforløbet og grundforløbet. Målsætning for eleverne er, at de igennem deres forløb her på skolen bliver nogle selvtænkende fagligt velfunderende elever, set i forhold til målpindene. Dette gælder ikke kun på det faglige område men også rent alment. Såsom at tage ansvar og have en ansvarlighed over for sig selv og andre. Eleven skal føle at det er en nærværdende undervisning og, at eleven udfordres efter evne, der hvor eleven befinder sig. At eleven fornemmer den røde tråd i undervisningen, og at det giver mening, og at de kan se sig selv i en helhed. Strukturen er afgørende i opbygningen af lektionerne og klasseledelse vil være centralt. Eleven skal opleve, at der sker en udviklings- og lærerproces som er i trygge rammer. Dvs. hvad eleven ikke kan endnu, kan han sammen med læreren. Det er her dialogen kommer i højsæde, og den skal være ligeværdig menneskelig. I praksis kan læring også ske ved, at eleven arbejder selvstændigt Learning by doing, ved hjælp af konkret materiale. En del af den teoretiske indlæring kan med fordel ske ved cooperativ learning. Dette sker ved at eleverne i grupper laver vidensdeling med de andre på klassen og at de selv søger de informationer, som er nødvendigt for at løse en given opgave og sluttelig at fremlægge på klassen. Det er også vigtigt, at eleverne tilegner sig sociale spilleregler, omkring måden vi agere over for hinanden, da dette er med til at fremme et læringsrigt klima. For at tilgodese teamets principper vil der være selvvalgte opgaver eleverne bliver stillet overfor. Dette gøres for, at få eleven til at tænke selvstændigt. Problemløsning En af metoderne for at opnå overstående mål, er ved at undervise efter teorien Problem baseret læring, hvor eleverne bliver stillet over for opgaver/problemer, som er så realistiske som muligt i forhold til deres kommende profession. Der er derfor mange kompetencer og krav til faglig viden, som kommer i spil samtidig. Følgende er overordnede pædagogiske intentioner og principper Nærhed og lighed mellem læringssituationen og praksis Et konstruktivistisk læringssyn, hvor der bygges på tidligere lærte erfaringer. Det er ikke kun om at konstruere ny kundskab, men lige så meget, at kunne rekonstruere tidligere kundskab i forhold til ny kundskab. Aktivt arbejde med lærestoffet og aktiv kundskabsøgning, læringen er et resultat af elevens aktivitet og ikke lærerens. Side 23 47

24 Eleverne skal udvikle færdigheder i selvstyret læring, så de selv kan tage styringen for egen læring. Samarbejde På hovedforløbene arbejder eleverne sammen i grupper eller par i forbindelse med caces eller projekter. Ved afslutning af en case eller et projekt fremlægger eleverne for klassen. Dette for at øve deres evne til formidling af et budskab og samtidig øve dem i refleksion og kritisk stillingstagen til informationer. Der vil dog også være individuelle opgaver med en individuel feedback. Differentiering og variation Eleverne møder flere undervisningsmetoder for at tilgodese så mange elever som muligt (metodemangfoldighed). Da ikke alle elever kan leve op til alle målsætninger og ingen elever er ens, differentieres undervisningen på hver enkelt elev, og sammen med eleven opstilles mål som er realistiske for den enkelte eleven at nå. For at disse mål opnås, evalueres processen løbende. Digitalisering Metodemangfoldighed i undervisningen lægger op til, at mange af opgaverne hentes og afleveres på platformen Ipraxis (snart ilean). Eleverne skal i forbindelse med forskellige opgaver indsamle viden på nettet, og samtidig være kritisk over for deres kilder. Det er ikke kun på skolen eleverne skal kunne beherske dette, at kunne søge og differentiere i sin kilder, men også fremadrettet i deres videre liv. Elevplan bruges til kommunikation mellem elev og skolen. Side 24 47

25 3.2 H1 Kedelanlægstekniker og skorstensfejer Skorstensfejer - Elteknik Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får teoretisk viden og praktiske færdigheder i grundlæggende el, eldiagrammer, beregninger og brug af multimeter Fagligt Indhold: Grundlæggende ellære Multimeter El-fejlfinding Beregninger Tilslutning af komponenter Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: Eleven har kendskab til spænding, strøm, modstand, Ohms lov, effekt og elektrisk energi Eleven har kendskab til serie- og parallelforbindelse, eldiagram net, eldiagram kontrolkasse og funktionsdiagram kontrolkasse Eleven kan anvende multimeter Eleven kan anvende og foretage enkle eltekniske beregninger, måletekniske metoder for strøm, spænding, modstand og effekt Eleven kan foretage enkle el-tekniske beregninger, målinger og tilslutninger, herunder tilslutte komponenter i parallel og serieforbindelser. Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante elinstallationer og multimeter. Side 25 47

26 Skorstensfejer Fyringsteknik olie Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får teoretisk viden og praktiske færdigheder i oliefyr og kedelanlægs opbygning og virkemåde, samt kontrol og indregulering af forbrændingsprocessen i forhold til økonomi, sikkerhed og miljøbelastning. Fagligt Indhold: Kedel- og brændselstyper Røggasanalyse Forurening Dimensionering Værktøj og redskaber Relevante måleinstrumenter Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 Eleven har viden om funktionsprincipper for kedler og brændere samt tilhørende komponenter og deres elkredsløb. 2 Eleven har viden om opbygning af og funktionsprincipper for anlæg i varmeværker og industri Eleven har viden om forbrændingsprincipper for flydende brændsler, herunder fejlmuligheder, og eleven har viden om og kan foretage afhjælpning af fejl, der medfører miljø og røggener. 4 Eleven kan anvende udstyr til måling af skorstenstræk, gasarter, temperaturer og partikler herunder fejlsøgning, udskiftning og funktionskontrol, samt kontrol- energi- og økonomimålinger på fyringsanlæg. 5 Eleven kan foretage kontrolmåling og fejlfinding på oliefyr og blåflammebrændere Eleven kan udarbejde rapporter for forskellige anlægs tilstand Lektioner: 45 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder. Side 26 47

27 Skorstensfejer - Kedelanlægstekniker Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får teoretisk viden og praktiske færdigheder til behandling af måleresultater og rentabilitetsberegninger af investeringer. Du får viden om hvad der kræves for at starte selvstændig virksomhed. Fagligt Indhold: Røggasmåling Røggasanalyse Rentabilitetsberegning Kundevejledning Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 Eleven kan behandle måleresultater Eleven kan foretage rentabilitetsberegning Eleven skal have en forståelse for hvad der kræves for at starte selvstændig virksomhed Lektioner: 15 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder, samt måleudstyr. Side 27 47

28 Skorstensfejer - Målemetodik Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får teoretisk viden og praktiske færdigheder til at foretage trykdifferencemåling, energimåling samt miljømålinger. Du får kendskab til tæthedsprøvninger og termografi. Du kan udarbejde rapporter for forskellige anlægs tilstand. Fagligt Indhold: Trykdifferencemåling Energimåling Miljømålinger Tæthedsprøvninger Termografi Rapportskrivning Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 1 Eleven kan udføre målinger på olie og skal have kendskab til trykdifferencemålinger. Herunder 4 og pac målinger. 2 2 Eleven kan ud fra målinger fortage energiøkonomiske vejledninger med henblik på optimering af anlæg Eleven kan anvende udstyr til måling af skorstenstræk, gasarter, temperaturer og partikler herunder fejlsøgning, samt kontrol- energi- og økonomimålinger på fyringsanlæg. 4 4 Eleven har viden om metoder til partikelmåling på fastbrændselsfyrede anlæg Eleven kan udarbejde rapporter for forskellige anlægs tilstand Eleven skal have kendskab til tæthedsprøvninger og betydningen af disse målinger i forhold til forgiftning. 7 7 Eleven har kendskab til termografi og hvor man kan anvende termografi til optimering af anlæg og bygninger. Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder, samt måleudstyr. Side 28 47

29 Skorstensfejer - Forbrændingsteknik Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får viden om biobrændslers kemiske og fysiske egenskaber. Du får viden om biobrændslers forbrændingsprincipper og opbevaring. Fagligt Indhold: Forbrændingskemi Brændslers fysiske egenskaber Forbrændingsprincipper Ildstedstyper Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 Eleven kan redegøre for biobrændslers kemiske og fysiske egenskaber, samt deres forbrændingsprincip Eleven kan vejlede kunden om hensigtsmæssig valg af ildsted til fyring med biobrændsel Eleven kan vejlede kunden om korrekt valg og opbevaring af biobrændsel Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder, samt måleudstyr. Side 29 47

30 3.3 H2 Skorstensfejer Skorstensfejer Fyringsteknik biobrændsel 1 á 3 Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får viden om biobrændselsfyrede kedelanlæg, deres funktion og opbygning Fagligt Indhold: Fejlfinding og indregulering Forbrændingsprincipper Måleteknik Funktionskontrol Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: Eleven kan udføre fejlfinding og indregulering på biobrændselsfyrede kedelanlæg Eleven har viden om opbygning af og funktionsprincipper for anlæg i varmeværker og industri, herunder stoker og halmfyringsanlæg Eleven har viden om forbrændingsprincipper for faste brændsler, herunder fejlmuligheder, og eleven har viden om og kan foretage afhjælpning af fejl, der medfører miljø og røggener Eleven kan anvende udstyr til måling af skorstenstræk, gasarter, temperaturer og partikler herunder fejlsøgning, udskiftning og funktionskontrol, samt kontrol- energi- og økonomimålinger på fyringsanlæg Eleven har viden om og kan anvende metoder til partikelmåling på fastbrændselsfyrede anlæg Eleven kan udarbejde rapporter for forskellige anlægs tilstand Eleven kan arbejde på eldrevne komponenter på varmeanlæg, herunder udføre funktionskontrol og fejlrette udskifte eldrevne komponenter Eleven kan selvstændigt programmer og indregulere biobrændselsfyrede anlæg, herunder også ovne Eleven kan vejlede kunden om anvendelse og vedligeholdelse af biobrændselsfyrede anlæg til varmeproduktion. Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante biobrændselsfyrede fyringsanlæg. Side 30 47

31 Skorstensfejer Love og bestemmelser 1 á 3 Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får kendskab til det gældende lovgivning, der ligger til grund for det brandpræventive tilsyn og skorstensfejerens arbejdsområde i øvrigt. Fagligt Indhold: Kendskab til lovgivning Anvendelse i praksis Besøgsrapport Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 Eleven kender lovgivningen for området Eleven kan vurdere lovligheden af skorstene og ildsteder Eleven kan rapportere observerede fejl og mangler ved skorstene og ildsteder, samt give kundevejledning vedr. afhjælpning. Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder. Side 31 47

32 Skorstensfejer Forebyggende miljøforanstaltninger Faglig undervisningsmål: Modulets mål er at: Du får kendskab til gældende miljølovgivning og kan vejlede kunderne om korrekt valg af brændsel og ildsteder, samt deres anvendelse Fagligt Indhold: Miljølovgivning Fyringsvejledning Problemløsning Evaluering og bedømmelse Bedømmelse: Du bliver løbende vejledt og evalueret i undervisningsforløbet. Undervisningen afsluttes med en teoriprøve. Der gives karakter efter 7-trinsskala Hvilke målpinde opnås i dette modul: 1 Eleven kender miljølovgivning om forurening fra fyringsanlæg Eleven kan vejlede i korrekt valg og anvendelse af ildsted og brændsel Eleven kan vejlede om fyringens påvirkning af miljøet Eleven kan vejlede om bygningers tæthed og trykforhold Lektioner: 30 lektioner Udstyr/materialer: Hver elev skal være i besiddelse af en tablet, enten sin egen eller en der er stillet til rådighed af skolen. Teorilokalet skal være udstyret med smartboard eller interaktiv projekter. Både teorilokale og praktiklokale skal have adgang til trådløst netværk. Til teoriundervisningen anvendes digitalt kompendiemateriale. Til praktikundervisningen anvendes relevante skorstene og ildsteder, samt måleudstyr. Side 32 47