12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl Dagsordens punkt 69

Transkript

1 12. mødedag, onsdag den 30. april 2008, kl Dagsordens punkt 69 Forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk sprogede borgere, samt hvordan det grønlandske samfund kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog, disse i forbindelse med målsætningen om at højne befolkningens uddannelsesniveau. (Atassuts Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Emilie Olsen, Kristian Jeremiassen, Thomas Kristensen, Godmand Rasmussen) (1. Behandling) Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Og på vegne af forslagsstillerne, så er det Augusta Salling, Atassut, der skal fremstille forslaget. Augusta Salling, forslagstiller på vegne af Landstingsgruppen Atassut. Tak. Sprog er blot et redskab, dog et meget vigtigt redskab, både til den enkeltes kommunikation med omverdenen og til at sikre optimale muligheder for at gennemføre uddannelse. Enkelte borgere samt grupper i befolkningen i det grønlandske samfund, har oplevet og til stadighed oplever, at de sproglige kundskaber på den ene eller den anden måde skaber barrierer, dels når det gælder mulighederne i arbejdsmarkedet samt når det gælder den enkeltes muligheder for at tage en uddannelse. 1

2 Set i det lys, ser vi det i ATASSUT nødvendigt at få belyst omfanget af de barrierer der har sin oprindelse i sprog. For på trods af at sprog blot er redskab, er det nødvendigt til hver en tid at sikre at ensprogede og/eller fremmedsprogede så vidt som muligt har de samme muligheder som flersprogede og/eller grønlandsksprogede. Vi mener i ATASSUT, at der er udpræget mangel på national dialog omkring sprogets indflydelse på den enkeltes udfoldelsesmuligheder og dermed deltagelse i samfundet. Det vil selvfølgelig altid være at foretrække at så vidt som muligt alle borgere kan begå sig både samfundets primære sprog samt øvrige sprog den enkelte kan tilegne sig. Men en kendsgerning er at der i samfundet er grønlandsksprogede, dansksprogede, og på trods af intentionerne om at formindske de sproglige barrierer, er det ifølge vores mening i ATASSUT nødvendigt at landets lovgivende forsamling kontinuerligt er opmærksom på sprogkundskabens muligheder og begrænsninger og handle der hvor det er nødvendigt. Der er, og vil til stadighed være borgere, iblandt befolkningen, der har svært ved at tilegne sig fremmedsprog, men som har kvalifikationer til konkrete fagområder, hvordan kan vi sikre bedst mulige uddannelsesmuligheder for denne gruppe? Der er, og vil til stadighed være borgere, iblandt befolkningen, der har svært ved at tilegne sig det grønlandske sprog, hvordan kan vi sikre at denne gruppe får optimale vilkår for at kunne tilegne sig det grønlandske sprog? Med disse generelle betragtninger, vil vi fra ATASSUT gerne drøfte sprogets indflydelse på de to omtalte specifikke grupper i det grønlandske samfund, derfor nærværende forslag til forespørgselsdebat om hvilke tiltag der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsksprogede borgere, samt hvordan det grønlandske samfund kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grøn-landske sprog, disse i forbindelse med målsætningen om at højne befolkningens uddannelsesniveau. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. 2

3 Tak. Og til besvarelse af forslagstillerne, så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med en besvarelse. Vær så god. Tommy Marø, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Landsstyret takker for forslaget til forespørgselsdebat fra Atassut s landstingsmedlemmer. Siden opstarten af den ekstraordinære uddannelsesindsats og opkvalificeringen af de ufaglærte er der sket en forøgelse af optagelse af elever til kurser og uddannelser, der traditionelt henvender sig til udelukkende grønlandsksprogede elever eller elever med begrænsede kundskaber i fremmedsprog. I 2007 kom der for alvor gang i de såkaldte realkompetencekurser, hvor de seneste tal viser, at der inden for de forskellige brancheområder blev afholdt 957 kurser i Den endelige afrapportering om status på den ekstraordinære uddannelsesindsats bliver forelagt Landsstyret i denne uge. Af udelukkende grønlandsksprogede uddannelser kan bl.a. nævnes den decentrale pædagoguddannelse, hvor Socialpædagogisk Seminarium regner med, at nye decentrale tiltag også vil henvende sig til grønlandsksprogede. For at styrke uddannelsesindsatsen yderligere bliver der i Ilisimatusarfik s regi bl.a. fra Institut for Sociale Fag samt Institut for Uddannelsesvidenskab opstartet nye diplomuddannelser med mulighed for videreuddannelse til master og kandidat. Disse uddannelser henvender sig både til socialrådgivere, lærere og pædagoger. Endvidere bliver der i år etableret en ny grønlandsk GUlæreruddannelse, der sammen med de kommende års udvikling af grønlandske undervisningsmaterialer til GU skal være med til at styrke hele uddannelsesområdet. Inerisaavik vil i år som en del af deres kursus- og videreuddannelsesvirksomhed tilbyde kurser for grønlandsksprogede timelærere, som sammen med et nyoptag på ca. 85 nye studerende vil være med til en forøget indsats på hele folkeskoleområdet. 3

4 Sprogcentret udbyder undervisning i fagene grønlandsk, dansk og engelsk. Undervisningen i alle sprog tilrettelægges ud fra de enkelte deltageres færdigheder og behov. Af disse kurser kan specielt nævnes mineengelsk samt kurser i dansk for arbejdsledige, der mangler dansk for at få udarbejdet en handleplan for deres videre forløb. Det er vigtigt, at enhver i Grønland får mulighed for undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse. Jeg opfordrer til, at enkelte arbejdspladser hver især opretter deres sprogpolitik i tråd med helhedspolitikken vedrørende sprog. I landsstyrekoalitionen samarbejdsaftale står følgende om det grønlandske sprog: "Koalitionen skal oprette en klar sprogpolitik." På den baggrund har partiet Siumut fremsat et forslag om sproglig integration til Landstingets forårssamlinger Umiddelbart efter landstingssamlingerne blev der oprettet en arbejdsgruppe, som afleverede en redegørelse til departementet i På baggrund af redegørelsen og rekommandationerne heri, er der taget initiativ til at udforme en ny lovgivning om sproglig integration. En af intentionerne i den nye lovgivning bliver at skabe muligheder for en kontinuerlig sproglig udvikling blandt alle børn og unge lige fra daginstitution til de videregående uddannelser, bl.a. gennem forbedrede muligheder for sprogundervisning, udvikling af lærebogsmaterialer og en opdateret fagterminologi, og derigennem medvirke til øge mulighederne for at gennemføre en kompetencegivende uddannelse for alle. Med disse bemærkninger ønskes Landstinget god debat. Jørgen Wæver Johansen, Suppleant for Landstingets formandskab, Siumut. Og vi går over til partiernes ordførere. Først på vegne af Siumut Ole Thorleifsen. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Tak. Siumut er glad for at Atassut s Landstingsmedlemmer har et forslag til forespørgselsdebat om tiltag, der kan fremme uddannelsesmulighederne for de grønlandsk-sprogede borgere. Her i Grønland findes der mange udelukkende grønlandsksprogede og dygtige medarbejdere inden 4

5 for forskellige fag, selv om de ikke er uddannede inden for faget, men Siumut er vidende om, at udelukkende grønlandsksprogede borgere ofte ikke har mulighed for uddannelse inden for systemet. Siumut er interesseret i at grundlægge de bedste forhold for uddannelserne, støtter Landsstyrets udtalelser om, at forlange at man også skal kunne begå sig på dansk og engelsk. Det kan man ikke komme uden om, mener Siumut. Og vi vil være med til at arbejde for at disse realiseres for fremtiden. Disse tiltag bliver grundlaget for fremtiden, men vi kommer i de kommende år til at mangle folk med forskellige uddannelser. Vi mangler uddannede folk inden for byggeriet, børneinstitutionerne, fiskefabrikkerne, forretningerne og på skolerne. På disse arbejdspladser arbejder uuddannede og trofaste folk. De har mulighed for at gennemgå kurser, men mangler mulighed for at uddanne sig. Der har været gode erfaringer for andre måder at uddanne sig på inden for læreruddannelsen og uddannelse inden for sundhedsvæsenet og bør fremmes og bør for eksempel spredes til uddannelser inden for pædagoguddannelsen. Det har vi fra Siumut og de andre partier forslået til Landsstyret, men der er indtil videre ikke fremkommet planer om hvordan man kan realisere disse. Der er på nuværende tidspunkt krav om, at pædagoguddannelsen skal bygge på forskningsgrundlag, og et af kravene er at man behersker det danske sprog, fordi man i teoridelen er nødsaget til at bruge dansksproget materiale. Hvis man har problemer for at løse manglen på pædagoger og lærere, mener Siumut at man skal komme over den hindring. Erfaringerne viser, at hvis man overbebyrder medarbejderne med ansvar i uddannelsesinstitutionerne, bruger man ofte mange kræfter for at rette op på miseren. Dertil kommer, at man er tilbageholdene for at ansætte medarbejdere, fordi der ikke medfølger midler til ansættelse af medarbejdere. Derfor opfordrer Siumut, at der startes andre uddannelsesmuligheder ud over de eksisterende inden for pædagog- og læreruddannelsen. Man får udleveret uddannelsesbevis, når man har gennemgået pædagoguddannelsen; men så længe man mangler pædagoger, er det så ikke på sin plads, at give de uuddannede grønlandsk sprogede 5

6 medarbejdere bedre muligheder? Skal vi bare acceptere, at vore børn bliver serviceret af uuddannede medarbejdere på institutionerne? Vi er alle sammen enige om, at børnene skal serviceres på forsvarlig vis, men mangler uddannet personale. På denne grundlag vil Siumut fremhæve følgende muligheder: Oversættelse til grønlandsk af danske fagbøger. Man åbner mulighed for grønlandsksproget uddannelse af pædagogassistenter. Decentral uddannelse af pædagoger. Man åbner mulighed at efteruddannelse efter en årrække på en arbejdsplads, selv om man ikke er uddannet inden for faget. Man har i mange år sagt, at der er lærermangel, og forskellige tiltag i årenes løb har ikke løst problemet fuldt ud. Derfor kan man ikke komme uden om nye tiltag, der kan løse problemet flere år frem. Derfor er man i Siumut betænkelig ved, at man sætter grænser for bevillinger, der ellers vil realisere, at man får uddannet personale. Der er i vore dage sagt mange flotte ord inden for uddannelsespolitikken, men realiteterne er, at vi mangler uddannet personale inden for børneskolen. Hvis dette ikke bliver løst, vil man ikke kunne give børnene bedste muligheder inden for skolen. Så hvis vi skal tage næste skridt, bliver vi nødt til at finde uortodokse muligheder. Siumut kan ikke acceptere, at uuddannet personale gives ansvar som uddannede lærere efter blot et par kurser, derfor opfordrer vi at de uuddannet personale gives mulighed for at uddanne sig inden for kompetencer, kundskaber og musiske og kreative fag. Siumut kan ikke acceptere, at der ikke gives mulighed for uddannelse for mennesker med gode kundskaber og trofaste medarbejdere, selv om de i øjeblikket videregiver kompetencer, kundskaber og tankevirksomhed til vore børn. Skal vi bare acceptere tingenes tilstand, selv om vi har gode intentioner om bedre fremtid for børnene? Siumut opfordrer, at der tilrettelægges specielle ordninger for timelærere inden for Ilinniarfissuaq, for på den måde at sikre at børnenes serviceres på bedste måde. Hvis det forudsættes at man skal have GU-uddannelse for at blive uddannet som lærer, kan dette løses på en speciel måde, for eksempel ved, at der gives uddannelse i bestemte fag inden læreruddannelsen påbegyndes. 6

7 Siumut opfordrer til følgende løsningsmodeller: 1. Der gives mulighed for decentral læreruddannelse. 2. Timelærere får mulighed for uddannelse i bestemte fag og placeres lønmæssigt som uddannede timelærere 3. Uddannede pædagoger får mulighed for at uddanne sig til lærere. 4. Man får støttemulighed gennem internettet. Her i Grønland findes der også udelukkende dansksprogede medborgere, og disse har bedre muligheder for uddannelse end udelukkende grønlandsksprogede. Men Siumut finder det vigtigt, at disse får bedre mulighed for at lære det grønlandske sprog. Så hvis der ud over sprogskolen gives rammer om at læse grønlandsk på skolerne langs kysten, vil muligheden for at lære grønlandsk stærkt forbedret. Ud over de nævnte, vil Siumut gøre opmærksom på, at der arbejdes på integrationslov, der inden for overskuelig tid vil blive færdigt behandlet. Derved kommer der klarere retningslinier for hvordan vi for fremtiden skal undervise i sprog m.m.. Derfor forlanger vi at Landsstyret tager oversættelser af fagbøger til grønlandsk alvorligt, så vi kan uddanne folk på vores sprog, og giver bedre muligheder for folk at lære det grønlandske sprog. En af Siumuts mærkesager er erhvervspolitikken, fremadrettede videreuddannelsesmuligheder og ikke kun kurser. Og hovedformålet må være, at man erhverver sig uddannelsespapir på det, man har uddannet sig til. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, nå undskyld, så er den blevet erstattet med Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit. Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Forslaget fra Atassut s landstingsgruppe til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan øge mulighederne for den uddannede del af befolkningen og samtidig fremme mulighederne for fremmedsprogede til at kunne lære det grønlandske sprog er ikke det ved vi alle alene fremsat 7

8 ved en pludselig indskydelse. Forslagsstillerne har ret, når det siges at hele befolkningen i videst muligt omfang bør være i stand til at anvende landets hovedsprog samt have adgang til at lære andre sprog. Inuit Ataqatigiit betragter det derfor af største betydning, at den rent grønlandsk-sprogede del af befolkningen i højere grad end i dag gives tilbud om fremmedsprogsundervisning På samme måde er det af stor betydning, at de af vore landsmænd som kun taler et fremmedsprog på samme måde tilbydes muligheder for undervisning i det grønlandske sprog. Gennem tilstedeværelsen af en ligeværdig adgang til disse muligheder må også en adgang til undervisningsmaterialer og andre nødvendige hjælpemidler skrevet på det grønlandske sprog være tilgængelige. Vi bemærker, at Landsstyret lægger vægt på at hele befolkningen gives muligheder for at lære sig det grønlandske, det danske og det engelske sprog. I svarnotatet fremhæves betydningen af inddragelse af det kulturelle aspekt, hvilket vi ligeledes noterer os med tilfredshed. På samme måde opfordrer Landstyremedlemmet i sit svarnotat til at de enkelte virksomheder her i landet på grundlag af en generel sprogpolitik på egen hånd udformer en sprogpolitik specifikt for deres egen virksomhed. Denne opfordring er i sig selv udmærket. Imidlertid må de givne retningslinier fra det offentlige være mere tydelige, hvis man ikke ønsker at en sådan opfordring skal betragtes som ansvarsforflygtigelse. På samme måde bør man til stadighed gøre det mere attraktivt at tilegne sig forskellige sprog samt andre kundskaber. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Tak. Med denne forespørgselsdebat stikker ATASSUT s landstingsmedlemmer hånden ned i en 8

9 krudttønde. For er der noget, der kan få sindene i kog i øjeblikket, så er det en sprogdebat. Demokraterne ville ønske, at vi snart kunne komme videre, og derfor har jeg i dag tænkt mig at sige tingene, som de er, da vort samfund er i fare for at lulle sig ind i en sproglig drømmeverden, hvor selv nogle af vort samfunds spidser er af den opfattelse, at man i vore dages globaliserede verden kan klare sig ved kun at tale grønlandsk. Livet er fyldt med valg og prioriteringer. Hvis man ønsker en længerevarende uddannelse, så skal man prioritere at kunne engelsk. Sådan er det og det er sådan set ligegyldigt om man bor i Nanortalik, Nuuk eller Næstved. Alle længerevarende uddannelser kræver gode engelskkundskaber. En tur på internettet kræver gode engelsk-kundskaber. Det er derfor alarmerende vigtigt, at vi her i landet stopper idylliseringen af de personer, der kun kan tale grønlandsk. Det duer ikke, at vi siger til vore unge mennesker, at de kan komme langt ved kun at kunne tale grønlandsk, for sådan er verden ikke indrettet. Og så skal vi fremme mulighederne for at enkelt-sprogede kan lære engelsk. På den måde bliver deres uddannelsesmuligheder meget større. Den anden del af denne debat drejer sig om, hvordan vi kan fremme fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog. Først og fremmest kræver det, at det bliver mere acceptabelt at lave fejl og mere acceptabelt at tale med accent. Selv her i salen har vi set eksempler på, at politikere bliver mobbet af andre politikere fra denne talerstol blot fordi de ikke behersker det grønlandske sprog til perfektion, eller taler med blandet dialekt. Det er ikke sjovt og det fremmer ikke lysten til at forsøge at tale grønlandsk. Dernæst skal arbejdsgiverne opfordre og støtte deres ansatte i at tage intensive sprogkurser herunder naturligvis betale for disse. Det nytter ikke noget at tro, at folk vil bruge deres sparsomme fritid på intensive sprogkurser. Det er igen at leve i en drømmeverden. Lad os nu se at komme videre, så vi i fællesskab kan udvikle vores samfund i en mere moderne retning. En retning, hvor vi ikke dømmer folk ud fra det eller de sprog, som de er i stand til at tale. 9

10 Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Bånd 9 ingen optagelse Knud Kristiansen, Atassutip oqaaseqartua. Tak. Da vi i ATASSUT mener at der er behov for en vurdering af de sproglige barrierer i samfundets udvikling, har vi valgt at fremkomme med en forslag til forespørgselsdebat. Vi mener, i ATASSUT, at det er nødvendigt løbende at arbejde for at minimere sproglige barrierer, således at man målbevidst arbejder for at minimere de begrænsninger der er forbundet med begrænsede sprogegenskaber samt at man målbevidst arbejder for at fremme befolkningens lyst til at lære sprog ud over egne sprog. Det er af overordentlig vigtig betydning for ATASSUT, at befolkningen har adgang til at kunne tilegne sig sprog de kan bruge i forbindelse med uddannelser, såfremt dette skal kunne lykkes optimalt er det en meget vigtig forudsætning at man tidligt i barndommen har mulighed for at grundlægge sine sproglige udfoldelsesmuligheder, derfor er vi fra ATASSUT fortrøstningsfulde over at der i Den Gode Skole bliver vægtet at sikre børnene en god og solid sproglig udvikling. Men vi har med bekymring flere gange hørt at nutidens skolebørns sproglige kundskaber ud over egen sprog, er alt for ringe, vi håber inderligt fra ATASSUT, at disse konklusioner ikke har noget på sig. Men ikke desto mindre mener vi i ATASSUT, at der er behov for at der bliver fremskaffet status på børnenes sprogkundskaber samt at man på denne baggrund vurderer undervisningsindsatsen. Med hensyn til de voksnes sprogegenskaber og tilegnelse af andre sprog end egne sprog, skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi fuldt ud er tilfredse med Piareersarfiits samt uddannelsesinstitutioners store arbejde for at højne uddannelsesniveauet samt det store indsats der pågår for at højne hjemmehørendes muligheder for at kunne arbejde i miner og storindustrien. Det er dertil vigtigt at man i forbindelse med højnelse af befolkningens sprogegenskaber også sikrer at der er de nødvendige materialer til formålet, og da det i den forbindelse er vigtigt at der løbende er tidssvarende materialer og bøger der kan imødekomme de faglige krav, mener vi at det er 10

11 nødvendigt at man løbende vurderer hvorvidt materialerne og bøgerne er svarende til de faglige krav. En god og solid grundlag for at medborgere der har begrænsede kundskaber i Grønlandsk og udefrakommende medborgere, er at den del af befolkningen tilskyndes til at lære det grønlandske sprog. Derfor mener vi i ATASSUT at man ud over de tilbud om grønlandskundervisning, der findes igennem Sprogcentret, så vidt som muligt bør blive øget i lokalområderne. Derfor skal vi fra ATASSUT tilkendegive at vi fuldt ud støtter Landsstyrets opbakning til den enkelte, de offentlige samt det private erhvervsliv til at have klare og visionære sprogpolitiske tiltag og det er vort håb, at man i forbindelse med arbejdet for at højne befolkningens uddannelsesniveau sammen minimerer de sproglige barrierer, således at den enkeltes muligheder for at tilegne sig sprog ud over egen sprog bliver styrket. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Bånd 9 ingen optagelse Villy Olsvig, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Tak. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat, da vi har modtaget Landsstyrets svarnotat i morges og da vi har lavet oplægget før den, den har vi skrevet således. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Atassut s forespørgselsdebat således: Kattusseqatigiit Parti er glade for atter at have muligheden for at fremlægge nogle af vores målsætninger vedrørende uddannelse i forbindelse med Atassut Landstingsmedlemmers debatoplæg vedrørende uddannelse, ikke mindst med henblik på fastboende grønlandsk-sprogede borgere. Først skal vi indskærpe, at borgere naturligvis ikke kan tvinges til at indlære sprog, dog er en del af vores vigtige opgaver at skabe bedre muligheder for indlæring af sprog. 11

12 Og i forbindelse med at gøre disse mere attraktive er Kattusseqatigiit Parti s politik som følgende: Uddannelse. En del af Kattusseqatigiit parti s vigtige målsætninger er, at så vidt muligt bør flest mulige grønlændere være veluddannede og dermed være i stand til at klare sig selv i samfundet, ikke mindst for konkurrencedygtighed hvad angår uddannelser i forhold til vores medverdensborgere, for derved at tilpasse os de globale forhold. Der bør skabes et fornuftigt og sikkert fundament for folkeskolen. Der vil skabes gode og flotte, opmuntrende skoler til eleverne. Fuld anskaffelse af veluddannede lærere, og endeligt bør skolegangen videreudvikles ved at reformere sammen med lærere og forældre. Kattusseqatigiit parti s målsætning og prioritet er at følgende fag sikres som undervisningsfag i folkeskolen: Moderne og opmuntrende skoler samt uddannelsessteder (videreudvikling af Atuarfitsialak). Udvidelse af religionsundervisningen forud for eksisterende undervisningsfag. Oprettelse af psykologiundervisning. Om etik og moral. Samfundsvidenskab. Om rettigheder og ansvar. Selvstændighed. Alle folkeskoleelever fra 8.klasse og op bør gives mulighed for lån af bærbare computere. Efterskoleophold skal fortsat være en mulighed. AFS-ophold skal udvides lige med FSA. Fremmelse af uddannelsesmuligheder i udlandet For at sikre børnene et godt og sikkert fundament i fremtiden samt som forberedelse til det voksne liv, 12

13 vores børn vil ligeledes få endnu bedre undervisning ved at forbedre fastboende læreres daglige vilkår samt hvad angår uddannelser. Det er yderst vigtigt at give børn et godt fundament hvad angår uddannelse; så børnene ikke længere er en omkostning for samfundet, men at børnene kan være til gavn for samfundets økonomi som ung og voksen. Derfor skal der være sammenhængende planlægning i folkeskolens, uddannelsernes og de videregående uddannelsers tilrettelæggelse. Veltilrettelæggelse. Veludviklet. Veludført. Ansvarligt. Respektabelt. Pålideligt. Beslutsomt. Godt fundament. Nogle vil kunne udføre uddannelser globalt samt måle sig med resten af verden pga. et godt og sikkert fundament i folkeskolen, med mere svarende kundskaber til de globale. F. eks. ved undervisninger der medfører større viden om andre samfundet inden videregående uddannelser påbegyndes. Efter at have fremlagt vores politik om uddannelse mener vi at forbedringer indenfor oplæggets centrum, dvs. initiativer der kan fremme uddannelsesmulighederne for grønlandsk-sprogede samt fremmedsprogedes kundskaber i det grønlandske sprog, kan opnås ved forbedringer af folkeskolen. Til sidst vil vi opfordre til at overveje at udnytte bygderne i forbindelse med kurser i sprogcenteret samt ved undervisning i det grønlandske sprog, specielt med henblik på nogle grønlændere der mangler kundskaber i sproget samt i forbindelse med undervisning af vores sprog for tilkaldte. 13

14 Det kan forestilles, at disse kan udformes som betingelser, hvor uddannelsen opdeles i moduler og man i forbindelse med arbejde kan bo i bygder i perioder. Til at starte med kan man naturligvis organisere disse på forsøgbasis med to eller tre bygder. Med disse bemærkninger har jeg fra Kattusseqatigiit Parti har jeg kommenteret debatoplægget. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Og det er så på vegne af forslagsstillerne Augusta Salling, Atassut. Augusta Salling, Siunnersuuteqartut sinnerlugit oqaaseqartoq, Atassut Tak. Vi har ikke stillet forslag, men vi har fremsat forespørgselsdebat forslag. Derfor er jeg meget glad for, at først fra Landsstyret den besvarelse. Og derudover at samtlige partier med interesser har kommenteret noget til dette forslag til forespørgselsdebat. Fordi vi vægter det meget vigtigt fra Atassut, at i forbindelse med at højne uddannelsesniveauet her i Grønland og ikke mindst de rent grønlandsk sprogede. Med hensyn til at de får højere uddannelse, så må man arbejde videre med dem og ikke mindst med hensyn til voksne i dag. Fordi deres dag i dag og hvis man skal tage videre skrift fremad, så er det meget meget vigtigt at vi i vores uddannelse og deres metoder får dem ændret. For ligesom Landsstyrets fremlæggelse, så har man gennemført de forskellige skridt i den henseende og det er vi vidende om. Men vi mener at det går alt for langsomt, fordi, vi har et politisk målsætning, at man i løbet af forår, så skal vi her i Grønland få højnet uddannelsesniveauet markant. Og hvis man skal opnå dette, så må man også give de rent grønlandsk sprogede større muligheder, at de kan komme til højere uddannelsessteder. Så kan man ikke komme ude, man skal have sprogkundskaber i flere forskellige sprog. Og vi er også vidende om, at med hensyn til andre ting, der kan uddannes få uddannelses uden at komme ind på de højere uddannelser, så kan man også sikre sig, at de rent grønlandsk sprogede kan 14

15 få en uddannelse via disse. Og derfor med hensyn til de forskellige partiers udmeldinger, når man hører på dem og den idè bliver jo også fremlagt af disse. Og at vi må gøre større initiativer i den henseende og det er vi tilfredse med. Og det blev også nævnt fra Siumuts side, at lærere der er ansat som timelærere, deres niveau må højnes. Selvfølgelig er det også et oplagt mulighed man har også brugt muligheden tidligere, hvor jeg retter ikke gymnasial uddannede, at vi det får højnet ekstra ordineret tilrettelagt uddannelse, således at de kan komme i en niveau på samme GU uddannede lærere. Og det er det med hensyn til bruget af de mange timelærere i folkeskolerne, så mener vi at man ikke kan komme uden om den mulighed. Fordi hvis vi skal vente på dem der bliver færdiguddannede i Seminariet, så må vi vente i mange, mange år. Og på den anden side, så er der mange pensionister, der må erstattes med nye. Og her med hensyn til de voksne, i og med at de skal sikres uddannelsesmuligheder og vi er enige i at de skal højnes. Og det næste bliver så, at jo dem at man på folkeskolerne inden for læresituationen, at den bliver styrket endnu bedre end det er tilfældet i dag, fordi uddannelse ved brug af masser af timelærere. Og hvis man skal løse denne problematik, også fordi vi i dag kan se, at vi ikke kan komme ud over denne problematik med brugen af timelærere. Så må vi også kunne højne deres kompetencer, og det skal vi også kunne gøre. Man kan forestille sig, at man kan ud fra deres interesser at kunne gennemføre kurser i henhold til disse, så kan man også få forbedret deres uddannelsesmuligheder. Vi er også vidende om, at i dagens Grønland med hensyn til unge som nu er ved at gå bort fra folkeskolen, der er mange, der skal gå videre uden at have mange sprogkundskaber. Og derfor med hensyn til voksne nu og derfor med hensyn til de andre der endnu ikke har oparbejdet andre sprogkundskaber, det er dem vi især må have fokus på, for hvis vi ikke gør det, så med hensyn til højnelse af uddannelsesniveauet i samfundet, så vil den foregå meget langsomt. Og dette indebærer også og som vi alle sammen er enige i, at familierne at det har en meget stort indvirkning på 15

16 familiernes vilkår. Og derfor er det vigtigt, at vi udnytter samtlige veje for at kunne højne uddannelsesniveauet. Med hensyn til rent sprogede lærere og forberedelser af rent grønlandsk sprogede lærer, det er godt at man vi gå i gang med at få dem forberedt. Men derudover så er det meget vigtigt, at med hensyn til fremmed sprog undervisning, at den også bliver højnet. I dag er det ikke nok, og dette viser at dem der kommer ud fra folkeskolen, ikke eller har utilstrækkelig sprogkundskaber og andre fremmedsprog. Og derfor med hensyn til det der blev fremlagt af Demokraterne, det at være et forbillede og hvilken effekt det har, at uanset om man er rent grønlandsk sproget, så er det meget meget vigtigt, at man til stadighed er med til at opfordre nogen til at tage uddannelse, eller oplære i andre sprog. Og derfor med hensyn til unge, så er det også behov for engelsk i fremtiden. I forbindelse med globalisering, så er det ikke kun de rent grønlandske sprog vi skal have i fremtiden. Og derfor med hensyn til fremtiden, så må man også tage på arbejde i udlandet. Og på den anden så kommer der også nogen udefra, som er rent engelsksprogede. Og derfor hvis de skal forstås at hvis vi skal god udnyttelse af dem, så kan man ikke komme uden om, at vi har gode sprogkundskaber. Og derfor at man ikke kan, har fokus på det ene, men at man giver dem begge muligheder og tage nogen initiativer, det er meget vigtigt. Altså, vi skal højne uddannelsesniveauet hos de rent grønlandsk sprogede, og til stadighed give mulighed for at lære andre fremmesprog, og kunne begå sig til højere læreanstalter. Med disse bemærkninger vil jeg endnu en gang sige tak til, at vores forslag til forespørgselsdebat blev kommenteret med interesse, for det er i henhold til vores mening. Og selv om Demokraternes ud fra Demokraternes ordfører indlæg, at man ikke kan stikke hånden i en krudttønde. For hvis vi ikke gør det, så vil man ligesom glemme hvor vigtigt det er med hensyn til denne sag. At derfor har vi også ønsket, at den også bliver gendebatteret her i Landstinget, selv om dette 16

17 spørgsmål tidligere har været behandlet her. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste er Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Simut. Tak. Jeg vil også sige tak til samtlige partier. Med hensyn til Atassuts forslag til sprogdebat, at det kom i gode input og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Uddannelsesdirektoratet i vores via arbejde, kan udnytte denne som en del af vores værktøjer i det videre arbejde. Med hensyn til parti ordførernes udmeldinger og uden at komme ind til de enkelte, så kan man tage et eksempel med hensyn til uddannelse her i Grønland. Og at den går hen i den positive retning, at man med vilje ikke kan overse den. Man kan evt. også forestille sig og tænke over, at med hensyn til vort eget sprog, at vores unges muligheder for at kunne lære på fremmedsprog, at det bliver støttet økonomisk. For eksempel med hensyn til studiestøtte, den burde måske være tilrettelagt mere fleksibelt. Og derfor i og med at vi er med i en globaliseret verden, at unge og andre der kommer ud fra folkeskolen, når de bliver færdige, at det er kun i disse år, hvor unge kan tage til uddannelsesophold ikke kun til Danmark, men fra at have en oplæring og instruktion i for eksempel i engelsk sprog. På baggrund af at man har begrænsede økonomiske midler, det giver også en meget stor hindring for disse personer. Og netop i disse dage som med som et eksempel, at vi skaber for store hindringer med hensyn til vores studerende, at kunne afgive økonomi, fordi der er nogen unge for eksempel i Skotland altså i udlandet. De vil ellers gerne tage sig en uddannelse som jurist, men på baggrund af at man har hindringer på studiestøtteordningen, så bliver de begrænset i deres ønske. Derfor må vi med hensyn til vores unges muligheder, dem må vi øge og udvikle. Det er også en grund til glæde at selvfølgelig med hensyn til vores uddannelse, at for eksempel der har med IT at gøre at for kort tid siden, og så har vi måske fulgt i pressen, at der er en hel IT folk, der er taget til på et 1 års arbejdsophold i Sverige. Og der er netop i disse dage som udnytter denne 17

18 mulighed med hensyn til at tage på et arbejde med IT i Sverige. Altså vi er i rivende udvikling og med hensyn til uddannelsesniveauet, vi er ikke nedad men vi går hen i den positive retning, og den har gode resultater, eller den påviser gode resultater. Og der bliver også flere studerende. Ja fra 2005 til 2007 og antallet af studerende er steget med 13 %. Og fra 2005 til 2007 af dem der har færdiggjort deres uddannelse er blevet forhøjet med 27 %. Derfor er vi hen imod den positive retning, og så håber jeg på at i det kommende år, så vil det blive forbedret endnu mere. Og jeg finder det meget meget vigtigt, at med hensyn til uddannelsen af sproget ikke skal være en hindring. Og her i Grønland med hensyn til vores kommende arbejde, at unge at de ikke har hindring på sprogområdet. Det værdsætter jeg meget, at de tager en uddannelse ligesom nogle ordførere har nævnt dette. Og at man har en mulighed, det har jeg også nævnt, men mulighederne burde være højere end det er tilfældet i dag. Det tvivler jeg ikke på. Og at man her i Grønland med hensyn til rent grønlandsk og med hensyn til rent grønlands sprogede, at så har vi stor mangel på lærebøger, der er udfærdiget på grønlandsk. Og ikke mindst på GU uddannelsen at lærerne bruger masser af ressourcer tid til at finde nogen grønlandsk sprogede lærebøger. Og for at løse disse tager vi selvfølgelig nogle overvejelser i den henseende. Vi vil oprette en sag sammen med lærerne, således at vi får løbende lærebøger og for at kunne sikre disse på grønlandsk. Og derfor kan man også på den måde med hensyn til fremmedsprog, at for eksempel dem der ikke er så gode til dansk og engelsk på baggrund af at de er rent grønlandsk sprogede, og i og med at de har problemer med at komme ind i uddannelsen. Og den hindring at de får deres hindringer bliver sat ned til et minimum, det er meget vigtigt at sikre dette. Og som et eksempel må vi også sige, at give GU uddannelserne er når man er færdig med uddannelsen i GU, så giver den adgang til at tage til uddannelsessteder i resten af verden. Og den værdsætter man meget både i vore nabolande. Man prøver på at hvem som helst skal have gennemført GU uddannelsen. Og med hensyn til unge der kommer i denne, så er det 99 %, der 18

19 færdiggør deres uddannelse. Dertil bliver de hjulpet med alle mulige kræfter, således at færdiggørelsesprocenten bliver så høj som muligt. Og det er vi hen imod her i Grønland, og jeg håber på at vi om ikke så lang tid, så er der jo gennemført meget stort debatter og den i sag at man allerede i gang med den og fortsætter med. Men jeg er glad for at man i forbindelse med sprogdebatten, så er der stor en interesse. Og med hensyn til partiernes udmeldinger og deres interessante forslag, vil jeg også sige tak for. Og dem der har startet debat forslaget af folk der er fra Atassut, hvor debatten bl.a kører med fuldt styrke, så er det også glæde at vi har en god dialog i dag. Tak. Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Den næste det er Ole Thorleifsen, Siumut. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Ja, tak. Jeg vil også sige tak til Atassuts landstingsgruppe, at med hensyn til dem der ikke er uddannede, at hvilke muligheder de får altså dem der er rent grønlandsk sprogede. Jeg vil også præcisere og vil gentage at det i uuddannede rent grønlandsk sprogede, hvilken muligheder de får med hensyn til dagens Grønland. Og det der er vores udmelding, jeg håber så på, at det vil få en god forståelse hos Landsstyret og tænke på det i fremtiden. Og derfor som det Augusta Salling fra Atassut, har sagt, at man i flere år med hensyn til timelærere, der har arbejdet i mange år i folkeskolen, at man finder en løsning eller ordning for dem, således at de får en mulighed for at tilegne sig sprogkundskaber. Fordi de arbejder på nuværende tidspunkt som timelærere og det er så vi overgiver dem til at lade dem give vore børn en uddannelse. Men at det er her vi tænker på, at deres kompetencer skal højnes. Derfor mener jeg at vi både i Landsting og Landsstyret har en forpligtelse, at disse også får en mulighed. Ikke kun dertil at vi ikke kun med hensyn til disse handleplaner. Og disse handleplaner skal man nok komme opnå dette, måske i løbet af 1 år, men at disse timelærere også får muligheder. Jeg mener, at man må tilrettelægge en ordning på dem. Med disse ord har jeg fået det præciseret. 19

20 Isak Davidsen, Suppleant for 4. næstformand i Landstingets Formandskab, Siumut. Dermed er forslaget til forespørgselsdebat færdig. Og vi skal ikke holde møde i morgen, fordi det bliver Kristi himmelfartsdag. Og vi holder så møde på fredag. I må have en god Kristi himmelfartsdag. Mødet er så hævet. 20