BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel

Transkript

1 BORGERINDDRAGELSE Set ud fra socialrådgiverens synsvinkel CITIZEN INVOLVEMENT From the Social Workers point of view Malene Norman Larsen Studienr.: Rikke Stenbæk Studienr.: RH11B Vejleder: Anne Mette Habekost December 2014 Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University College side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. 0

2 Resume Dette projekt har til formål at undersøge begrebet borgerinddragelse. Projektet har en kort historisk gennemgang, der danner grundlag for den nuværende forståelse af borgerinddragelse. Der hersker forskellige opfattelse af borgeren som værende enten en bruger af det offentlige hjælpeapparat, eller en medborger i samfundet med rettigheder og pligter på lige fod med andre. Det syn socialrådgiveren har på borgerinddragelse, får indflydelse på, hvordan hun under selve mødet, bestræber sig på, at få borgeren til, at fremkomme med egne ønsker og behov. Hvordan forstår og praktisere socialrådgiveren borgerinddragelse? Hvilke kompetencer og roller kan hun kan gøre brug af, for at få borgeren med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser til at medvirke i egen sag? Projektet stiller skarpt på hvordan de professionelle kommunikationsfærdigheder skal hjælpe socialrådgiveren med, at opnå en god dialog med borgeren. Med udgangspunkt i Erving Goffmans dramaturgiske ramme, der beskriver den menneskelige adfærd med metaforer fra teaterverden, så indtager socialrådgiveren en rolle i interaktionen med borgeren. Projektet analyserer rollerne ud fra teori på områderne; rådgivning behandling myndighed omsorg 1

3 Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 4 Problemstilling... 6 Problemformulering... 7 Metode... 8 Relevans... 8 Deduktiv-, hermeneutisk- og kvalitativ metode Understøttende undersøgelse Empiri Teorivalg Metodekritik Afgrænsning af projektet Teori Borgerinddragelse i et historisk perspektiv Borger eller brugerinddragelse Anvendelse af begrebet borgerinddragelse i dette projekt Delanalyse Kvalifikationer/kompetencer Professionel kommunikation Praktiske kommunikationsfærdigheder Medmenneskelighed Sympati Tillid Refleksion Delanalyse

4 Roller Socialrådgivning (rådgivning) Socialbehandling (behandling) Myndighedsrollen Omsorg Delanalyse Rådgivningsrollen: Behandlerrollen: Myndighedsrollen: Omsorg: Overlap af rollerne: Kritik af projektet Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 Indledning I arbejdet som socialrådgiver i en kommunal forvaltning, er denne tildelt kompetence til, at omsætte den siddende regerings socialpolitiske målsætninger i praksis. Disse danner rammen for den kommunale forvaltning, hvor socialrådgiveren er ansat til, at forvalte målsætningerne og lovgivning på området (Thorsager, L. 2006:12). Borgerinddragelse er et retskrav for borgeren, hvori borgeren har ret til, at fremkomme med sine ønsker og behov i et møde med socialrådgiveren. I vores praktikperiode hvor den ene af os var i Specialrådgivningen og den anden var i driften indenfor udviklingshæmmede, havde vi en berøringsflade med de samme borgere, ud fra forskellige arbejdsfunktioner. Vi undredes os over, at der ikke blev afsat ret meget tid til mødet med borgeren, da det fra socialrådgivernes side, blev fremhævet som betydningsfuldt i deres arbejde. Forskning konkluderer, at socialrådgiveren betragter mødet og mødets indhold som det mest centrale i socialt arbejde (Uggerhøj, L., 2002:81). Dette understøttedes af projektets socialrådgiverinformant, som under interviewet fortalte, at det var møderne med borgerne hun helst ville. Årsagen til, at vi har valgt at belyse emnet borgerinddragelse, er ud fra en undring over, at borgerinddragelse på praktikstedet ikke blev synligt italesat. Dermed ikke sagt, at borgerinddragelse ikke blev praktiseret. Det virkede derimod, for en udenforstående praktikant som om, at det var underforstået i afdelingens daglige arbejde, uden nogen speciel betydning. Den anden praktikant i driften oplevede godt nok, at borgeren blev set og hørt af sagsbehandlerne i Specialrådgivningen, men drift-personalets kendskab til borgerne oplevede praktikanten ikke blev vægtet synligt højt. Det resulterede i, at borgernes ønsker og syn på sig selv, øjensynligt blev taget for gode varer. I det der var tale om borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, hvis realitetssans var begrænset, kunne det medføre manglefulde og urealistiske informationer om borgernes faktiske funktionsevner, dvs. hvordan de mestrede deres almindelige daglige levevis. Med afsæt i vores forforståelser, som vi selv oplevede som kritiske, blev vi nødt til, at undersøge hvordan borgerinddragelse i virkeligheden blev forstået og praktiseret af vores egen profession. 4

6 Der er mange faktorer, der båndlægger socialrådgiverens tid til det fysiske møde med borgeren. Således benytter hun kun 14 % af den samlede arbejdstid i mødet med borgeren (se figur 1). Socialrådgiverens udførelse af borgerinddragelse er påvirket af bl.a. sagsstammens størrelse, kommunens serviceniveau, økonomi på området, den nationale lovgivning og fastsatte metodekrav (se figur 2 på side 17). Det er faktorer som socialrådgiveren er underlagt og arbejdsvilkår hun har ringe indflydelse på. Statistik viser yderligere, at den resterende tid, altså de 86 %, bliver brugt til, dokumentation, registrering, afgørelser, personalemøder, visitationsmøder osv. Tidsforbrug blandt socialrådgivere på voksenhandicapområdet 16% 19% 14% 51% Borgertid Administration Mødeaktivit Andet Figur 1 Kilde: Dansk socialrådgiverforening, 2012 Ovennævnte begrænsende faktorer er righoldigt beskrevet i litteraturen på området, hvilket dette projekt ikke har fokus på. Projektet stiller imidlertid skarpt på socialrådgiverens kompetencer, roller og den professionelle samtale, for at belyse hvordan hun får borgeren til at medvirke i egen sag, hvilket er en forudsætning for borgerinddragelse. Socialrådgiverens kompetencer og roller kommer tydeligt til udtryk i det fysiske møde med borgeren. I det socialrådgiveren iflg. statistikken kun benytter 14 % af sin arbejdstid til mødet med borgeren, er det derfor vigtigt, at hun besidder kompetencer og roller, der optimerer indholdet og udbyttet af mødet. 5

7 Problemstilling En grundlæggende forudsætning for, at borgeren kan medvirke i egen sag, er en god dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces. Dette har betydning for, at borgeren kan føle sig tryg. Når borgeren er klar over, at hans ønsker og behov har været taget i betragtning og han kender myndighedens begrundelse for afgørelsen, er den lettere at acceptere selvom den ikke svarer til borgerens forventninger. Socialrådgiveren skal i mødet med borgeren etablere et samspil, hvor de personlige relationer og kompetencer kan betyde meget Officialprincippet Et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret. Det betyder, at en myndighed selv har ansvaret for, at den af egen drift oplyser en sag tilstrækkeligt, før der træffes en afgørelse. (Wikipedia Den frie encyklopædi) for en tillidsfuld dialog (Heilmcrone, L.N., 2003:5). Socialrådgiveren skal have sin faglighed i spil, når hun skal skabe et trygt og godt møde. Projektet vil derfor belyse hvilke kompetencer og roller socialrådgiveren kan gøre brug af, for at få borgeren til at føle sig tryg og medvirke i egen sag. Da socialrådgiveren desuden har meget lidt tid til selve mødet med borgeren, bliver det ekstra vigtigt, at hun kan gøre brug af kompetencer og roller. Disse skal hjælpe hende til, at optimerer mødets indhold og interagerer med borgeren på en tryg måde, så hun ikke spilder kostbar tid på irrelevante oplysninger, under hensyntagen til officialprincippet. Rollerne og kompetencerne skal desuden sikre, at borgeren føler sig set og hørt, så han bliver en medspiller fremfor en modspiller. Med andre ord er det i selve mødet, at socialrådgiveren har direkte mulighed for, at få borgerens egne behov og ønsker oplyst. Projektet tager udgangspunkt i, at socialrådgiveren har kendskab til borgerens sag og dette kendskab anvender hun i mødet med borgeren. I det litteraturen netop betoner vigtigheden af, at der skal to til at interagerer (Hermansen, M., m.fl., 2013:110), er vi i vores søgen, stødt på meget litteratur, der belyser borgerinddragelse ud fra et borgerperspektiv, men vi efterlyser, at socialrådgiverens perspektiv er beskrevet. Taget i betragtning af, at socialrådgiveren er den professionelle, som har ansvaret for samtalens forløb, finder vi det væsentligt, at undersøge hvorledes socialrådgiveren forstår og praktisere borgerinddragelse (ibis). Der er tale om den professionelle samtale, 6

8 hvor socialrådgiveren i kraft af sin hjælperolle, er forpligtiget til, at yde hjælp til den hjælpesøgende, dvs. borgeren (ibis). For at kunne dette, skal hun trække på faglige samt personlige kompetencer. Socialrådgiverens kompetencer og indtagelse af roller i mødet med borgeren, er derfor interessante for os at analysere, da disse er grundlaget for, at skabe kontakt til borgeren og kommunikere på en sådan måde, at det fremmer borgerens medvirken i egen sag. Kompetencerne socialrådgiveren skal besidde, for at opnå et gunstigt møde med borgeren, er beskrevet i litteraturen. Derimod er vi ikke noget sted i litteraturen stødt på, at kompetencerne er nødvendige for, at indtage forskellige roller. Hvor meget hver enkelt kompetence fylder i rollerne, afhænger af, hvilken rolle der er nødvendig for socialrådgiveren at indtage. Nogle kompetencer er mere tydelige og vigtige i en rolle end i en anden rolle. Alle kompetencer går igen i alle rollerne med forskellig styrke og intensitet. Vigtigheden af, at socialrådgiveren bliver bevist om, hvilke roller hun kan indtage, er for at blive i stand til, at optimere sin tid i mødet med borgeren, da der indledningsvis i projektet er argumenteret for, at tiden til selve mødet med borgeren er sparsom. På den sparsomme tid skal hun både indhente oplysninger til brug for den videre sagsbehandling samt få borgeren til at medvirke i egen sag. Problemformulering Hvordan forstår og praktisere socialrådgiveren borgerinddragelse, i mødet med borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, med henblik på, at få borgeren til at medvirke i egen sag? Arbejdsspørgsmål; Hvilke kompetencer og roller kan socialrådgiveren gøre brug af i det fysiske møde med borgeren, for at få borgeren til at medvirke i egen sag? 7

9 Metode Vi vil i dette afsnit redegøre for vores metodiske fremgangsmåde og vores valg i arbejdet med projektet, for at tydeliggøre vores tanker og overvejelser. I projektet er der en række begreber, der tydeliggøres ved hjælp af begrebsafklaring i bokse, hvor begreberne er sat i kursiv. Intentionen med denne fremstillingsform er, at læseren opnår kendskab til vores forståelsesramme. I projektet forkorter vi Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med RTL eller retssikkerhedsloven. Indhentet empiri foreligger i to matrixer (bilag 2 & 4), hvor relevante udsagn fra begge informanter er indskrevet. Matrixerne danner grundlag for projektets delanalyser. I forsøget på, at arbejde systematisk, har vi først udfærdiget en semistruktureret interviewguide, på baggrund af valgt teori. Interviewene er optaget på lydfil og herefter er dataene bearbejdet og samordnet i en matrix, der er grupperet efter interviewguidens områder. Efter hvert citat i matrixerne er der i parentes angivet sluttidspunkt for citatet. Disse sluttidspunkter er ført med over i projektets analysedel. Dette er gjort for at højne troværdigheden. I projektet optræder betegnelserne informanten, socialrådgiveren samt hun. At betegnelsen hun bliver brugt, er på ingen måde tænkt kønsdiskriminerende, det er udelukkende for at simplificere skriveprocessen samt projektets læsbarhed. Når vi anvender empiri fra vores interview med ULF, optræder personen som ULF-informant samt hun. Når vi anvender empiri fra vores interview med Specialrådgivningen, optræder personen som SR-informant, socialrådgiver og hun. Relevans Vi mener, at det er relevant at skrive om borgerinddragelse, da det er allestedsnærværende når sociale myndigheder behandler borgernes sager. Med andre ord så er borgerinddragelse påkrævet ligegyldig hvilken afdeling og hvilket område socialrådgiveren arbejder indenfor. Skønt vi i starten af projektet havde en kritisk forforståelse af, i hvor stor en udstrækning borgerinddragelse blev praktiseret i Specialrådgivningen, var vores udgangspunkt dog, at borgerinddragelse blev praktiseret i større eller mindre omfang. Vores 8

10 interviewguide blev ligeledes udfærdiget ud fra den præmis, at borgerinddragelse blev praktiseret i afdelingen. Vi mener, at det er relevant at stille skarpt på kompetencerne og rollerne, da man kan overføre den basisviden socialrådgiveren gør brug af, i mødet med borgere, til andre borgerinddragelsesmøder rundt i forvaltningen. Genstandsområdet og problemstillingen må derfor siges, at være af interesse både for socialrådgivere og studerende. Projektet er et undersøgelsesprojekt, der har til hensigt, at bidrage til merviden på området. Udarbejdelse af projektet har pågået i perioden fra d. 3/10 til18/ For inden blev der arbejdet med problemstillingen samt afgrænsning af projektet. Vi har dagligt mødtes fra kl Både op til projektstart samt i skriveprocessen har vi begge læst indgående på litteraturen vedr. området. Undersøgelsesprojekt Kendetegnet ved et undersøgelsesprojekt er, at man vil undersøge noget, man ikke ved. Fokus er på, at udpege de huller man har i sin viden og undersøge dette for at opnå merviden. (Olsen, P.B., Pedersen, K. 2009:13) Vi har i fællesskab diskuteret og skrevet projektet, for at opnå et stort fagligt udbytte med fælles refleksioner. Deduktiv-, hermeneutisk- og kvalitativ metode. Vi har i vores projekt koncentreret os om SR-informantens og ULF-informantens (beskrives i empiriafsnittet) egne forståelsesrammer af begrebet borgerinddragelse. Deres besvarelser danner tilsammen projektets primære empiri. Indholdet i deres besvarelser er holdt op imod projektets teori i analysedelen. Vi har fortolket de svar informanterne har givet os, på baggrund af de spørgsmål vi har udfærdiget i interviewguiden, ud fra den valgte teori. I det vi på forhånd har udvalgt relevant teori, har defineret undersøgelsens formål (socialrådgiverens forståelse og praktisering af borgerinddragelse) og projektets genstandsfelt (socialrådgiverens kompetencer i mødet med borgeren), læner vi os op ad den deduktive metode (Boolsen, M.W., 2006:32). 9

11 Vi arbejder ud fra den hermeneutiske tilgang, da vi er interesserede i, at få en forståelse af hvad socialrådgiveren gør, for at få borgerne til at medvirke i egen sag. For at understøtte SR-informantens udsagn om, at hun bestræber sig på, at få borgeren til at medvirke i egen sag, anvender vi ULF-informantens besvarelse. Dette øger projektets overførbarhed. For at kunne belyse, hvordan SR-informanten forstår og praktiserer borgerinddragelse, er det nødvendigt, at forstå, at hver gang hun er sammen med en borger, gør hun brug af en forforståelse af, hvad borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser kan have af barriere i livet. Når hun møder borgeren, fortolker hun de indtryk hun får fra borgeren og via hendes fortolkning, skaber hun en ny forforståelse, som hun gør brug af i det videre forløb, for at få borgeren til at medvirke i egen sag. Det vil sige, at hun fortolker på borgernes problemstillinger og omformer det inde i sig selv, for at finde ud af, hvilke kompetencer hun skal gøre brug af. Denne proces foregår, dels for at møde borgeren der hvor han er, dels for at finde ud af hvad hun skal gøre og sige, for at få borgeren til at medvirke i egen sag, jf. den hermeneutiske cirkel (Kvale, S., Brinkmann, S., 2009:233). For at forstå Socialrådgiveren, er det nødvendigt at prøve, at forstå hvorfor hun gør og siger som hun gør. Socialrådgiverens handlinger er ikke blot bestemt af, hvordan hun mener mødet med ovennævnte borgere skal foregå, det er også bestemt af den faglige skole hun er uddannet i, den opvækst hun er formet af, afdelingens kultur, økonomien på området, lovgivningen osv. Som Tove Thagaard beskriver i bogen Systematik og indlevelse, bygger hermeneutikkens principper på, at mening kun kan forstås i lyset af den sammenhæng det studerede indgår i. Med andre ord er man nød til, at forstå delene, for at forstå helheden og omvendt jf. den hermeneutiske cirkel (ibis). Det er den kvalitative metode der bærer projektet, idet projektet stiller skarpt på socialrådgiverens forståelse af borgerinddragelse, samt de kompetencer hun gør brug af, for at få borgeren til at Naturvidenskab Er den del af den videnskabelige forskning, som beskæftiger sig med naturens generaliserbare fænomener og lovmæssigheder (DEN STORE DANSKE- Gyldendals store åbne encyklopædi) medvirke i egen sag. Begreber som ikke kan måles og vejes ud fra den 10

12 naturvidenskabelige metode. Projektet er interesseret i, at undersøge og forstå subjektet og dette forsøges gjort ved et kvalitativt interview hvor informanten selv formulerer sine svar. Da projektet er interesseret i at belyse fænomenet medvirken, set i lyset af socialrådgiverens kompetencer, på et dybdegående plan, har projektet kun interviewet en socialrådgiver. Da det har været vigtigt at få empiri med hjem, som indeholder socialrådgiverens forståelse af egen rolle i, hvad hun gør, for at få borgeren til at medvirke i egen sag, har metoden været et kvalitativt interview, som der er blevet brugt i projektet. I det projektet er interesseret i, hvorledes socialrådgiveren forstår og praktiserer borgerinddragelse, lægger projektet ikke op til, at fænomenet skal generaliseres. Understøttende undersøgelse Da vi havde en forforståelse om, at det var gode intentioner der drev både de studerende samt socialrådgiveren ude i praksis, blev vi nødt til, at undersøge dette nærmere. Soydan beskriver i bogen Socialt arbejde (s. 31), at så langt, vi kan komme tilbage, viser mennesket, at det har været homo ad juvendum paratus, et menneske parat til at hjælpe andre. Dette understøttes af Egelund og Hillgaard (s. 84) der skriver, at i et menneskeorienteret fag, skal man besidde menneskekærlighed samt forholde sig til mennesker med respekt og indlevelse. Derfor udførte vi en minispørgeskemaundersøgelse, (se bilag 5) hvor vores medstuderende blev stillet spørgsmålet: Hvorfor vil du være socialrådgiver? Besvarelserne i minispørgeskemaundersøgelsen understøttede, at det er ønsket om at hjælpe andre mennesker, der er bærende for valg af profession. Den gode intention er i dette projekt underforstået et ønske om, at hjælpe borgeren. Midlet til dette er for socialrådgiveren, bl.a. at anvende kompetencer og roller. Empiri Første empiriindsamling var et telefoninterview med ULF (Landsorganisationen for udviklingshæmmede), foretaget den 27. oktober Baggrunden for, at vi kontaktede ULF var et ønske om, at få en talsrepræsentant for borgere med 11

13 kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser til at ytre sig om ULF s medlemmer. Vi ønskede, at få information om, hvorvidt medlemmerne oplevede, at være medvirken i egen sag, i mødet med socialrådgiveren. Informanten var en kvinde, der blev uddannet som socialpædagog i Hun har været ansat hos ULF i 5 år og i de sidste 3 år har hun varetaget ULF s rådgivningsfunktion. I denne rådgivningsfunktion varetager hun rådgivning i sociale sager, samt andet rådgivning som for eksempel generelle borgerrettigheder. Hun arbejder deltid hos ULF og deltid på en institution for borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. I telefoninterviewet stillede en af os spørgsmålene fra interviewguiden vi havde udarbejdet til formålet. Telefonen var sat på medhør, så den anden i gruppen lyttede med og noterede samtidig. Interviewet blev optaget på lydfil til efterbearbejdning. Vi valgte, at det kun var en af os der stillede spørgsmål, da vi ellers forudså, at baggrundsstøjen ville forringe lydkvaliteten og forvirre informanten. Vi havde på forhånd skabt en kontakt til ULF pr. mail, som informanten reagerer positivt på. På baggrund af interviewmaterialet er der udarbejdet en matrix (bilag nr. 4). ULF interviewet er brugt som støttende empiri i projektet. Projektet er hovedsageligt baseret på empiri fra interviewet med informanten i Specialrådgivningen. Hun var ikke den informant vi først havde i tankerne. Vi havde i starten af projektet mailkorrespondance med en anden Funktionsnedsættelse En funktionsnedsættelse kan være mange ting, den kan vedrøre mobiliteten, sanserne, den intellektuelle udvikling eller adfærden, og den kan være mere eller mindre indgribende. (Steen Bengtsson m.fl., 2011, SFI) socialrådgiver, vi begge kender fra vores praktikperiode. Desværre havde hun hverken tid eller borgere der passede ind i vores projekt, hvorfor hun var behjælpelig med, at skabe en kontakt til en anden socialrådgiver i afdelingen, som vi ikke på forhånd havde kendskab til. Den interviewede socialrådgiver er uddannet på Via University College Holstebro, og har siden december 2013 været ansat i afdelingen. Vi tog kontakt til hende pr. mail og telefon og aftalte et interview, som blev foretaget den 29. oktober Grundet informantens ønske om anonymitet, kan vi ikke oplyse om hverken navn eller 12

14 ansættelsessted. Blot informere, at hun er ansat i en Specialrådgivning, hvor hendes målgruppe er borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. Teorivalg For at belyse borgerinddragelse, har vi valgt teori der indkredser, hvad socialrådgiveren gør brug af i mødet med borgeren. I en søgen efter hvad det er hun gør brug af, støtte vi på teorien om kompetencer, der netop er noget som en person besidder og gør brug af. Kompetencer er beskrevet af Rikke Posborg samt Tine Egelund og Lis Hillgaard i grundbøger indenfor socialrådgiveruddannelsen. Vigtigheden af denne teori, understøttes yderligere af anden litteratur indenfor feltet socialt arbejde. For også at understøtte vigtigheden af fænomenet borgerinddragelse, er der i projektet en historisk gennemgang af den foranderlighed, der er pågået samfundet de sidste tre årtier. Dette er medtaget i projektet, for at illustrerer at borgerens medvirken i egen sag er blevet centralt i socialt arbejde. I velfærdsstaten bruges både begreberne brugerinddragelse og borgerinddragelse. Projektet belyser begge begreber og begrunder, hvorfor anvendelse af begrebet borgerinddragelse er valgt i projektet. I projektet ønsker vi at belyse, hvilke roller socialrådgiveren kan gøre brug af i mødet med borgeren, for at få denne til at medvirke i egen sag. Vha. Erving Goffmans teori om den dramaturgiske ramme, søger vi at belyse mødets struktur og orden, og hvad socialrådgiveren gør, for at opretholde dette. Med udgangspunkt i omsorg-, socialrådgivning-, socialbehandling og myndigheds områderne, der netop er basisteori på socialrådgiveruddannelsen, søger vi at belyse, hvilken af de fire ovennævnte områder, socialrådgiveren gør brug af i mødet med borgeren. Goffmans teori er af ældre dato, men vi finder det stadigvæk aktuelt, da hans teori stadig bliver flittig brugt på det humanistiske og samfundsvidenskabelige område. 13

15 Metodekritik Efter at have interviewet ULF, blev vi opmærksomme på, at idet informanten besad en rådgivningsfunktion, italesatte hun selv, at hun som ofte kun hørte fra borgerne, når disse havde problemer. Det var derfor ikke muligt for os, at få direkte informationer der gik på, om borgerne følte sig medinddraget og godt behandlet i mødet med socialrådgiveren, da hun kun hørte fra borgerne når de ville klage. Dog kunne informanten give os generelle informationer, når hun talte ud fra sit virke som socialpædagog på den institution, som hun arbejde på ved siden af rådgivningsfunktionen i ULF. Da vores projekt handler om borgerens medvirken i egen sag, tager vi derfor informantens generelle viden om borgerinddragelse, hentet fra institutionen, med i projektet under analyseafsnittet. Specialrådgivningen Kognitiv funktionsnedsættelse En kognitiv funktionsnedsættelse er en hjernelidelse, der kan udmønte sig på mange forskellige måder og i forskellige grader, men vil typisk indebære hukommelses-, koncentrations-, forståelses- og indlæringsproblemer. ( Oprindelig ville vi i projektet observere et møde mellem en udviklingshæmmet borger med kognitive og kommunikative barrierer og en socialrådgiver, da vi med egne øjne ville observerer, hvordan socialrådgiveren fik borgere med ovenstående funktionsnedsættelser til at medvirkede i egen sag. Som tidligere beskrevet, havde den socialrådgiver der havde udviklingshæmmede borgere i sin sagsstamme, desværre ikke mulighed for at mødes med os. Vi blev henvist til en anden socialrådgiver hvis målgruppe hovedsageligt var borgere med diagnoserne ADHD og Kommunikativ funktionsnedsættelse Enhver person, som ikke kan benytte sit samfunds kommunikationssystemer svarende til hvad andre personer med samme alder og med samme psykosociale situation kan, kan betegnes som havende et kommunikationshandicap, også selvom personen tilhører en subkultur, hvis sprog vedkommende behersker. (Lieth, 2001) autismespektrumsforstyrrelser. Der var altså tale om andre 14

16 funktionsnedsættelser, men fælles for alle målgrupperne var, at det var borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser. Desværre sagde vores nye informant fra starten fra overfor ideen med en feltobservation. Hendes begrundelse var, at hendes borgere var meget sårbare, hvorfor de ikke ville kunne forholde sig til, at der opholdte sig to fremmede i rummet. Derfor blev vi nødt til, at retænke vores projekt. Informanten ville gerne stille op til et interview. Omdrejningspunktet blev derfor de kompetencer socialrådgiveren gør brug af i mødet med borgeren, for at få denne til at medvirke i egen sag. I det vi ikke havde et konkret borgermøde at interviewe ud fra, blev vi nødt til, at tage informantens svar for pålydende. Vi kunne ikke holde hendes svar op mod det der var foregået i borgermødet, da vi ikke var til stede. Da informanten selv havde udvalgt de borgere hun talte ud fra, havde hun egenrådigt selekteret i de informationer, der blev videregivet til os. Det medførte, at vi ikke kunne være sikre på, at informanten fortalte os, om de steder i mødet med borgeren, hvor hendes kompetencer blev sat på en prøve, og hvor hun måske følte, at hun ikke slog til. Det kan have haft indflydelse på projektet, at vi ikke selv har haft indflydelse på, hvilken socialrådgiver vi interviewede. Hvis socialrådgiveren havde kendt os på forhånd, ville hun nemmere have været vidende om vores gode intentioner, og derved måske have følt sig mere sikker på, at hun blev fremstillet i et korrekt lys. Forinden interviewet havde vi både telefon samt mailkorrespondance med informanten. Hun udtrykte bekymring omkring anonymitet samt at indsamlede data ville kunne blive brugt, på en sådan måde, at hun ikke senere ville kunne genkende egne udsagn jf. spejlingskriteriet. Inden interviewet Spejlingskriterie Spejlingskriteriet vil sige, at den udforskede kan genkende sine meninger m.m. i forskerens beskrivende fortolkning. (Launsø, L., m.fl., 2011:30) mailede vi til informanten hvad projektet gik ud på. Det kan have fået hende til, at danne sig forestillinger om, hvad hun skulle svare inden interviewet, hvilket kan have påvirket hendes besvarelser i en bestemt retning jf. fordringseffekten. 15

17 Et yderligere opmærksomhedspunkt er, at den socialrådgiver vi endte op med at interviewe selv italesatte, at hun ønskede at hjælpe os med at få et interview i hus. Hun var selv nyuddannet og kunne nemt sætte sig ind i, hvor vigtigt det var for os, at få noget empiri, vi kunne bruge i vores bachelorprojekt. Vi er opmærksomme på, at Fordringseffekten Forsøgspersonen danner sig forestillinger om de afgørende oplysninger om forsøget, med henblik på at fornemme forsøgets hensigt og former sine besvarelser derud fra. (Karpatschof, B. 2007:21) dataindsamlingen måske på grund af informantens velvillighed forløb ekstra nemt. Subjekt-subjekt forholdet mellem os som forskere og hende som informant, kan derfor have haft gunstig indflydelse på dataindsamlingen og informantens svar. Svarerne havde måske været anderledes, hvis forholdet mellem informant og forsker havde været ugunstigt (Thagaard, 2004: 22). Minispørgeundersøgelsen der blev udført blandt medstuderende på socialrådgiveruddannelsen, kan ikke siges, at være generaliserbar. I forsøget på, at understøtte valg af teori, ønskede vi at belyse de gode intentioner, som er forklaret under metodeafsnittet. I det kun 9 personer besvarede vores spørgsmål, ud af flere hundrede socialrådgiverstuderende på VIA University College, kan undersøgelsen ikke siges at være repræsentativ. Den giver dog et fingerpeg om, at både vores forforståelse og litteraturens beskrivelse af, at den gode intension netop er én blandt mange drivkræfter i professionen. Afgrænsning af projektet Vi er bevidste om, at borgerinddragelse kan forekomme på mange niveauer. Globalt understøtter handicapkonventionen borgerinddragelse, nationalt understøttes den danske handicappolitik borgerinddragelse vha. kompensations-, solidaritets-, sektoranvarligheds- og ligebehandlingsprincipperne (Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold). På kommunalpolitisk niveau forekommer borgerinddragelse via handicaprådet jf. RTL 37a. På organisatorisk niveau i den enkelte afdeling sker det via ledernes udformning og forventning af, hvordan borgerinddragelse skal praktiseres. Alle niveauerne influerer på og former den enkelte 16

18 socialrådgivers måde, hvorpå hun i sit arbejde forstår og praktisere begrebet borgerinddragelse. I projektet er vores fokusområde indskrænket til den enkelte socialrådgivers forståelse og praktisering af borgerinddragelse, hvorfor vi ikke beskæftiger os med de andre niveauer. Vi er opmærksomme på, at borgerinddragelse kan antage mange forskellige former. Således er der også tale om borgerinddragelse når kommunen inddrager borgerne i udformningen af bl.a. planer og projektet, på så tidligt et tidspunkt, at borgerne har mulighed for at påvirke beslutningerne. For eksempel høring omkring opsætning af vedvarende energi i form af vindmøller. Denne form for borgerinddragelse beskæftiger dette projekt sig ikke med. Der er heller ikke medtaget borgernes mulighed for indflydelse i dagligdagens udformning i diverse kommunale tilbud, som f. eks. beboerne på kommunalt ejede institutioner, beskæftigelse på beskyttede værksteder m.m. Derforuden er der ydre faktorer, som socialrådgiveren og borgeren ikke har direkte indflydelse på, som f. eks. lovgivning, økonomi, politik mv. (Uggerhøj, 2005:81). Disse faktorer tager projektet ej heller udgangspunkt i. Projektet tager udelukkende udgangspunkt i socialrådgiverens konkrete møde med borgeren og hvilke kompetencer socialrådgiveren gør brug af, for at få borgeren til at medvirke i egen sag. Ved gennemlæsning af litteratur der omhandler borgerinddragelse, er vi stødt på flere begreber som er i spil på samme tid. Det drejer sig om begreberne inddragelse, indflydelse, medvirken og selvbestemmelse i forhold til borgerens sag. Der hersker ingen entydige definitioner, da litteraturen uvilkårlig anvender begreberne forskelligt. Medvirken som er det anvendte begreb i bestemmelsen i RTL 4, bliver beskrevet i lovens forarbejder som en ret til, at borgeren kan gøre egne synspunkter gældende. Således giver medvirken i egen sag ikke borgeren krav på at få indflydelse på selve afgørelsen, men alene krav på, at medvirke i egen sag i den sagsbehandling der ligger forud for afgørelsen (Hansen, B.H., m.fl., 2006:52ff). Medvirken jf. RTL 4 går dels på borgerens direkte medvirken i egen sag, dels på at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne rettighed. F.eks. ved at borgeren fysisk kan bevæge sig rundt, dvs. at forvaltningens bygninger er fysisk tilgængelige for alle, samt at der bliver stillet en socialrådgiver til rådighed, og at denne kan træffes og vejlede omkring 17

19 rettigheder til medvirken. I lovens forarbejder bemærkes det, at RTL 4 er en lovfæstelse af dialogprincippet som skal fremme den gode dialog, samt en åben og gennemskuelig beslutningsproces (Andersen, J., 2010:273). Idet vi ikke har haft mulighed for, at observere et møde mellem socialrådgiveren og borgeren (uddybet under metodeafsnittet), har vi ingen forudsætning for, at analyserer på de psykiske strukturer, dvs. kemien mellem socialrådgiveren og borgeren, som også influere på mødets karakter. Projektet fokuserer ej heller på borgerens (begrebet klient er anvendt i figur 2) hverdag og virkelighed, da projektets fokusområde er på socialrådgiveren. Figur 2 illustrerer de faktorer der har indflydelse på mødet mellem socialrådgiveren og borgeren. Projektets fokus vil være på: socialarbejderens hverdag og virksomhed. Projektet er indsnævret til, at belyse hvilke roller og kompetencer socialrådgiveren gør brug af, for at få borgeren til at medvirke i egen sag. HISTORISKE-STRUKTURELLE Samfundsmæssigeorganisatoriske forhold og forandring SOCIALARBEJDERENS HVERDAG OG VIRKSOMHED MØDE T KLIENTERNES HVERDAG OG VIRKELIGHED PSYKISKE STRUKTURER Subjektive oplevelser, følelser, behov, kapaciteter, kundskaber, vurderinger, holdninger Figur 2 Kilde: Thorsager, L., m.fl., 2007:17 18

20 Teori Borgerinddragelse i et historisk perspektiv Op gennem 1980 erne og i starten af 1990 erne forstærkedes kritikken af den offentlige sektor. Kritikken gik på, at de professionelle socialarbejdere fratog borgerne ansvaret for eget liv (Bømler, T. 2011:41). Modtagere af hjælp fra den offentlige sektor blev opfattet som klienter, der var afhængige af systemet med ringe indflydelse på egen sag. De mødte en ekspert i form af socialarbejderen, der var bemyndiget til at vide, hvad der var bedst for klienten, og hvilke tiltag der skulle sættes i gang, for at nå det ønskede resultat (Bjerge B., Selmer, B., 2007:9) Den daværende socialminister Ritt Bjerregaard var mest markant i kritikken af, hvad hun kaldte behandlersamfund, der var en forhindring af fornyelse af den offentlige sektor (Bømler, T., 2011:14). Foruden kritikken af socialarbejderne som værende eksperter, gik kritikken ligeledes på, at den offentlige sektor var for dyr ernes krise med stor arbejdsløshed til følge gjorde, at efterspørgslen på sociale ydelser steg og den offentlige sektor kom derved under et økonomisk pres (Ibis). Således var kritikken dobbeltsidet, i det der ikke kun var fokus på socialarbejdernes ekspertise, men i lige så høj grad på økonomien i den offentlige sektor. Da den borgerlige regering kom til magten i 1982, forstærkedes den økonomiske kritik af den offentlige sektor i retningen af at værende for dyr. Med et udgangspunkt i nulvækst, hvor den offentlige sektors udgifter ikke måtte stige, forsøgte regeringen, at effektivisere sig ud af den økonomiske krise. Med rod i New Public Management, der på daværende tidspunkt var en verdensomspændende samfundstendens, gennemgik den offentlige sektor en modernisering vha. nye reformer, strukturændringer, nye ledelsesformer og styringsredskaber (Bømler, T., 2011:14f). Tankegangen i New Public Management var ikke blot centreret omkring effektivisering, New Public Management En samlebetegnelse for en reformering af den offentlige sektor, der er baseret på klassiske, liberalistiske teorier om, hvad der skaber en omkostningseffektiv organisation. Herunder ligger der et syn på borgeren som bruger af velfærdsstatens ydelser (Bømler, T., 2011) 19

21 mål-og resultatstyring, som man kendte fra det private erhvervsliv. Nye samfundstendenser gjorde ligeledes, at borgerne var mere beviste om, at være brugere, og de forventede således ikke blot en ordinær ydelse, men også service, i takt med den generelle udvikling mod et serviceorienteret samfund (Birkelund, F.S., 2002:93). Grundet ovennævnte krise, blev lovgivningen på området hyppigt ændret, og der var op gennem 1990 erne mange diskussioner og overvejelser, der ofte endte med, at handle om selve sagsbehandlingen i den offentlige sektor. Dette førte til den lille socialreform i 1998, hvor bl.a. retssikkerhedsloven blev vedtaget, der betonede den enkelte borgers ansvar og medvirken i egen sag (Hansen, I.B., m.fl. 2006:40f). Med dette blev borgerinddragelse et begreb socialarbejderen skulle forholde sig til. Borger eller brugerinddragelse Borgerinddragelse og brugerinddragelse er to begreber der i litteraturen ikke er entydige begreber, de bliver anvendt forskelligt af diverse forfattere og vi er ofte stødt på forvirring omkring begreberne. Begreberne indeholder mange facetter og sammenhænge, vi vil dog kun belyse dem ud fra et samfundspolitisk og administrativt niveau, set ud fra socialrådgiverens perspektiv. Borgerinddragelse er på det samfundsmæssige niveau indbefattet af, at vi alle er borgere i samfundet. Dette er en retsstatslig tænkemåde der signalerer lighed Borgerinddragelse 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. (Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) for loven, altså reglerne skal være ens for alle, høj som lav. Borgeren har i denne tænkemåde en række rettigheder i forhold til forvaltningen, hvor beskyttelse og retssikkerhed af borgeren er i centrum. Herved bliver betegnelse borger, som anvendt i retssikkerhedslovens 4 et naturligt udgangspunkt (Kristiansen, B.L., 2007:39). Retssikkerhedslovens 4 indebærer et retskrav for borgeren, der skal sikre, at denne får mulighed for, at medvirke ved sagens behandling (Heilmcrone, N.V., 2003:2). 20

22 I forlængelse af den retsstatslige tænkemåde, kan borgerinddragelse ligeledes tænkes som retten til, at få del i de borgerlige demokratiske rettigheder som den øvrige befolkning. Vi formoder, at borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser ligeledes kan tænkes, at have ønsker om, at udøve indflydelse i samfundet, på lige fod med andre borgere. Disse ønsker understøttes på internationalt niveau af menneskerettigheds- og handicapkonvensionen, der betoner vigtigheden af, at borgere med funktionsnedsættelse er medborgere i samfundet. Begrebet demokrati kan man ikke komme udenom, når man betragter borgeren som medborger i samfundet. Der hersker intet entydig begreb. Hans Aage s definition af begrebet demokrati, finder vi dækkende for, hvorledes individet har rettigheder, både i forhold til at være Medborgerskab Medborgerskab er en status, der er givet til dem, der er fuldgyldige medlemmer af et samfund. Alle som besidder denne status, er lige med hensyn til rettigheder og pligter, som denne status giver. (Marshall, T.H. i Korsgaard, O., 2004) Demokrati "Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning." (Aage, H., 1984) fuldgyldig medborger i samfundet, men også i forhold til, at have mulighed for, at udøve indflydelse på sit eget liv, når offentlige myndigheder behandler sager. Denne mulighed understøttes som tidligere nævnt af RTL 4, uden skelnen til borgerens fysiske og psykiske formåen. Brugerinddragelse er den diskurs det moderne velfærdsstatslige sociale arbejde benytter. Det er en tankegang, der stammer fra begrebet New Public Management (Bjerge, B., Selmer, B., 2007:9ff). Hvis borgeren vælger at gøre brug af tilbuddene i det offentlige, bliver borgeren konsument og kommer herved i et afhængighedsforhold til det offentlige. Dette afhængighedsforhold kan føre til, at der opstår en asymmetrisk relation mellem brugeren og det offentlige. Socialrådgiveren har i den asymmetriske relation definitionsmagten 21

23 til, at skønne hvilket omfang brugerens problem har og hvilken løsning der skal iværksættes. Denne asymmetriske relation indebærer, at idet borgeren er blevet konsument, så har vedkommende begrænsede rettigheder. Med dette menes, at borgeren herved må acceptere de tilbud det offentlige kan tilbyde, og derved eventuelt gå på kompromis med egne ønsker og behov. Ved benyttelse af brugerbegrebet forstås det implicit, at borgeren kan sige nej tak til det tilbud det offentlige tilbyder(ibis). Retsprincip kontra skønsprincip Retsprincip vil sige, at reglerne bygger på entydige kriterier, hvor afgørelserne kan trækkes ud af reglernes formulering. Modsat betyder skønsprincip, at reglerne ikke er entydige. Det vil sige, at der kan trækkes vurderinger ind i afgørelsen, som ikke står i reglerne. (Bømler, T., 2011) Nedenstående skema forklarer forskellen på en borger kontra en bruger, dels på et samfundsniveau samt på individniveau. Borger Alle i samfundet medborgere - for hvem Grundloven og menneskerettighederne er gældende Rettighed: Har beslutningsretten Retten til selvbestemmelse kan kun indskrænkes ved anden lovgivning fx strafferet og værgemål Bruger Alle der er brugere modtagere - af ydelser fra det offentlige Rettighed: Har indflydelse på ydelsen Skal inddrages Beslutningsretten ligger hos myndigheden Selvbestemmelse + medbestemmelse Kilde: Holmskov, H., Skov A. Servicestyrelsen Brugerinddragelse + brugerindflydelse Anvendelse af begrebet borgerinddragelse i dette projekt I dette projekt bliver borgerinddragelse anvendt ud fra den betragtning, at skønt borgeren modtager hjælp fra det offentlige, så er denne en jævnbyrdig borger i samfundet, med dertil hørende rettigheder, på lige fod med andre borgere i samfundet. Handicapkonventionen understøtter, at borgere med funktionsnedsættelse er autonome handlende individer i eget liv, hvor det offentlige hjælpeapparat blot er en del af det enkeltes individs hverdag. Hvorledes borgeren skal medvirke i egen sag, fremgår ikke af RTL 4. I Socialministeriets undersøgelse af retssikkerhedslovens 4 fra 2004, 22

24 konkluderes der, at der i selve loven ingen anvisninger gives på, hvordan medinddragelse konkret skal udføres (Hansen, I.B., m.fl., 2006:116). I lovens forarbejder tales der om det gode samspil mellem borger og forvaltning, at behandle borgeren hensynsfuldt samt at myndighederne skal gøre, hvad der er muligt for at få en god kvalitet i sagsbehandlingen. Dette kædes sammen med, at give borgeren mulighed for aktivt at deltage, når dennes sag behandles (Heilmcrone i Hansen, I.B., m.fl. 2006:116). Ovennævnte undersøgelse tydeliggør på side 8, at som påvist ovenfor er retssikkerhedslovens 4 en bestemmelse, der medfører et retskrav for borgerne om medvirken i egen sociale sag i den proces, der leder frem til en afgørelse. Når vi i projektet anvender begrebet medvirken i egen sag, tænkes der implicit på fænomenet borgerinddragelse. Projektet skeler ikke til gradsforskellen i begreberne medvirken, medindflydelse og medbestemmelse, da det ikke har betydning for projektets undersøgelsesfokus. Delanalyse Som teorien omkring borgerinddragelse beskriver, så er der ingen entydige anvisninger i retssikkerhedsloven omkring, hvordan, hvornår og hvorledes borgeren skal medvirke i egen sag. Således svarede SR-informanten også, at det var uklart, hvornår hun havde opfyldt lovens intentioner. Vi spurgte SRinformanten om, hvordan hun forstår og praktiserer borgerinddragelse. Dertil svarede hun; Det synes jeg måske er svært. Jeg prøver jo at inddrage borgeren, men jeg har måske ikke tænkt så meget over, om blev han det? Hvornår er man inddraget Også i forhold til RTL 4, der er jo heller ikke nogle regler for hvordan man skal bruge den Det er ud fra de interne retningslinjer hvordan man gør det. Så der jo egentligt ikke noget facit på hvornår man er inddraget (48.15). Da det ikke er entydigt hvornår og hvordan borgerens medvirken i egen sag er opfyldt, bliver det op til den enkelte forvaltning samt socialrådgiveren, at skønne hvornår lovens bestemmelse er nået. Således udtalte SR-informanten; Borgeren er inddraget i forhold til de muligheder og de strukturelle rammer der er. Jeg synes faktisk det er lidt svært at svare på. Jeg tror ikke borgeren vil sige at han er inddraget. Jeg synes, jo faktisk at det også er vigtigt at borgeren føler 23

25 sig inddraget. Det er ikke sikkert han mener det. Så måske kan jeg forsøge at inddrage ham på andre ting (49.28). Socialrådgiveren mener altså, at hvis hun ikke kan inddrage borgeren i en ting, så forsøger hun, at inddrage borgeren i en anden ting. Dette kan tolkes således, at hun skønner, hvordan og hvornår borgeren skal medvirke samt skønner, hvornår hun oplever at borgeren har medvirket i egen sag. Heri ligger der et dobbeltskøn. Socialrådgiveren skønner både hvornår og hvordan borgeren skal medvirke samt hvornår borgeren har medvirket tilstrækkeligt. Implicit i SR-informantens udtalelser ligger der en forståelse af borgerinddragelse som peger i retningen af, at hun betragter borgeren som medborger med demokratiske rettigheder. Hun forsøger at inddrage borgeren, for at give ham muligheden for, at få indflydelse på eget liv. Hvis det ikke kan lade sig gøre på en måde, så forsøger hun sig med en anden måde. Dette viser at hun forstår, at borgeren har ret til, at medvirke samt at hun bestræber sig på, at få ham til det. Flg. citat fra ULF-informanten understøtter, at det er en generel tendens, at borgerens egne ord bliver taget alvorligt og indskrevet i f.eks. handleplaner. Det er det borgeren ønsker, der står i handleplanen (underforstået hverken pædagogernes eller socialrådgivernes ønsker) (10.13). Kvalifikationer/kompetencer. Der hersker i litteraturen en del definitioner omkring anvendelsen af begreberne kvalifikationer og kompetencer, og som oftest bruges begreberne i flæng (Posborg, R., 2009: 246). Da definitionen af disse to begreber ikke er af væsentlig betydning for indholdet i vores projekt, har vi valgt, at simplificerer begrebsforvirringen ved blot at kalde det kompetencer. Vi ser altså her bort fra, at der er gradsforskelle i betydningen af de to begreber. Kompetencerne socialrådgiveren gør brug Kompetence Kompetence er noget en person har, fordi personen ved noget og gør noget, der lever op til udfordringerne i en given situation. (Posborg, R. 2009) af, for at få borgeren til at medvirke i egen sag, er dels faglige samt personlige kompetencer. Kompetencerne hænger uløseligt sammen, hvor de personlige 24

26 kompetencer i litteraturen ofte er integreret i de faglige kompetencer (Dansk Socialrådgiverforening, 2002). Mag. art. i psykologi Olav Storm Jensen har udviklet en helhedsmodel over den faglige kompetence, socialrådgiveren gør brug af, uafhængig af, hvilken situation hun befinder sig i. Den personlige, den teoretiske samt den tekniske kompetence er delkompetencer af den faglige kompetence. Modellen er inddelt i tre niveauer: 1. Den personlige kompetence 2. Den teoretiske kompetence 3. Den tekniske kompetence Modellen skal forstås hierarkisk, i det den personlige kompetence anses for, at være en forudsætning for, at socialrådgiveren kan anvende den teoretiske samt den tekniske kompetence. Det forudsætter at socialrådgiveren kan benytte de personlige kompetencer til, at skabe og være i kontakt med borgeren, før hun kan anvende de andre kompetencer. Da det er mødets karakter, projektet fokuserer på, er det delkompetencen den personlige kompetence vi koncentrer os om, at analysere i projektet, da det som tidligere nævnt, er de kompetencer socialrådgiveren med fordel kan gøre brug af, for at skabe en kontakt til borgeren. De personlige kompetencer socialrådgiveren besidder, er kompetencer hun trækker på, i forhold til tidligere erfaringer samt hvilket syn hun har på sig selv, både privat og arbejdsmæssigt (Svensson, K., m.fl.:2009:96f). I mødet med borgeren og på baggrund af vores empiri, så finder vi det relevant, at beskrive og analysere socialrådgiverens kompetencer. De kompetencer vi stiller skarp på, er dels dem den interviewets informant selv italesætter, de De fire vidensområder for socialrådgiverfaget Psykologi Samfundsvidenskab Jura Socialt arbejde ( giver/uddannelsen/sider/uddan nelsen.aspx) 25

27 kompetencer litteraturen beskriver samt de kompetencer vi har analyseret os frem til. De teoretiske kompetencer består bl.a. af en grundviden, der er fælles for alle socialrådgivere, der er tilegnet på uddannelsen. Denne grundviden i form af de fire vidensområder, skal socialrådgiveren kunne indtænke både i forhold til en given opgave og til borgerens situation. Hun skal kunne gøre brug af relevant teoretisk viden indenfor professionen i mødet med borgeren og dennes problematik. De tekniske kompetencer forstås som de kompetencer socialrådgiveren besidder, for at kunne udføre alle aspekter af arbejdet som socialrådgiver for at kunne rådgive og behandle en sag. Det være sig på det konkrete tekniske niveau i forhold til journalisering over tværfagligt samarbejde samt kendskab til det organisatoriske system, hvori hun kan indhente viden. Der findes ingen entydige svar på, hvordan socialrådgiveren skal agerer i mødet med borgeren. Det kommer an på situationen og borgerens problemstilling. For at vurdere kvaliteten af mødet, bliver man nødt til, at belyse socialrådgiverens faglige og medmenneskelige kompetencer, der er grundlaget for, at hun kan udføre sit arbejde professionelt. I det socialrådgiveren betragter mødet og Professionel Den, der er skolet i praktiske færdigheder, arbejdsetik og - disciplin. (Wikipedia Den frie encyklopædi) dets indhold som det mest centrale i hendes arbejde, er der er en række idealer blandt socialrådgiverne om, bl.a. at behandle borgerne respektfuldt, ligeværdigt og menneskeligt samt involvere borgerne i arbejdet med deres eget liv og problemer. Disse idealer tyder på, at være institutionaliseret som ideal i professionen (Uggerhøj, L., 2002:81). Dette understøtter den empiri vi har indsamlet i form af interviewets SR-informant samt den minispørgeskemaundersøgelse vi foretog blandt medstuderende på socialrådgiveruddannelsen. Heraf udtrykker 78 % af respondenterne direkte, at 26

28 grunden til, at de vil være socialrådgivere er et ønske om at hjælpe mennesker (se bilag 5). Den gode intension kan dog ikke stå alene, andre kompetencer skal også på banen, så der for borgeren skabes et gunstigt miljø, der indbyder til, at borgeren vil og kan medvirke i egen sag. Der er mange kompetencer, der tilsammen medvirker til et gunstigt møde. De kompetencer vi stiller skarp på er: kommunikation, medmenneskelighed, sympati, tillid og refleksion. Professionel kommunikation Indenfor kommunikation, skelnes der mellem hverdagskommunikation og professionel kommunikation. Med det sidste menes der kommunikation som hører en persons profession til. God professionel kommunikation er kommunikation som er egnet til varetagelse af borgerne på en god måde og egnet til at fremme erhvervets formål i bred forstand (Eide, T., Eide, H. Kommunikation Begrebet kommunikation kommer af det latinske communicare, som betyder at gøre noget i fællesskab, delagtiggøre en anden i, have forbindelse med. (Eide, T. & Eide, H., 2007) 2007:24ff). Med dette forstås, at ud fra de gode intentioner, ønsker socialrådgiveren at hjælpe og hun finder netop mødet med borgeren centralt i hendes arbejde (Uggerhøj, L., 2002:81). God professionel kommunikation fremmer kontakt, bidrager til at løse problemer og stimulerer borgeren til at bruge egne ressourcer. En vigtig del i professionel kommunikation er, at socialrådgiveren kan styre samtalen ud fra det borgeren har behov for. Samtidig er det vigtigt, at hun formår, at få borgeren til at føle sig set, forstået og varetaget (Eide, T., Eide, H., 2007:25). I det socialrådgiveren i kraft af sin profession er en repræsentant for socialpolitikken, har hun en dagsorden hun skal forholde sig til. Således er det i mødet med borgeren ikke kun et spørgsmål om, at borgeren skal høres og medvirke i egen sag. Socialrådgiveren har også pligt til, at oplyse sagen, jf. officialprincippet, hvorfor hun bliver nødt til, at forholde sig til, at indhente specifikke informationer. Hun møder op med en dagsorden, der ud over, at få borgeren til at medvirke i egen sag, ligeledes indeholder andre mødepunkter, for at oplyse sagen. I kraft af sin 27

29 profession skal hun udover, at støtte borgeren ligeledes styre samtalen, da hun har lederskabet (Posborg, R., 2009:264). Figur 3 illustrerer, at socialrådgiveren i mødet med borgeren både skal støtte borgeren i, at fremkomme med sine ønsker og behov samt styre samtalen i retningen af indsamling af informationer, så hun kan oplyse sagen, med henblik på at træffe en afgørelse (Posborg, R., 2009:96ff). Figuren viser, at et samtaleforløb, som socialrådgiveren er ansvarlig for, består af fire faser. I den første fase som er mødets start, skal socialrådgiveren forsøge, at skabe en kontakt til borgeren. Kontakten er grundlaget for, at borgeren kan opbygge tillid til socialrådgiverens gode intentioner, på trods af, at borgeren ikke altid får medhold i sine ønsker. Tilliden er grundlaget for, at borgeren vil fortælle om sin egen situation til socialrådgiveren. Begrebet tillid er uddybet andet sted i projektet. Anden fase i samtalen er at gøre plads til, at borgeren ud fra dennes kognitive og kommunikative formåen, kan fremkomme med ønsker og behov. Vha. sine kompetencer kan det være nødvendigt, at socialrådgiveren aktivt spørger ind til borgerens ønsker og behov, for at få denne til at fortælle om sin situation. Da projektets SR-informant møder borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, er det nødvendigt, at hun besidder kompetencer, der forstår borgerens problematikker og kan få denne i tale. Tredje fase i samtalen, drejer sig om, at socialrådgiveren fremlægger mulige løsninger i samarbejde med borgeren, så et videre sagsforløb kan iværksættes. Fjerde fase i samtalen handler om, at få opsummeret de vigtigste informationer, der er givet under mødet og de aftaler der er indgået, samt at forklare borgeren hvad der videre skal ske i sagsforløbet. 28

30 Støtte borgeren Styre samtalen Skab kontakt Aftal og afslut samtale Afdæk borgerens ønsker og behov Find mulige løsninger 3 Figur 3 Kilde: Bundesen, M., Østergaard, I, 2011:157 Praktiske professionelle kommunikationsfærdigheder skal være til stede i samtalen, for at fremme en god dialog. De skal være hjælpende, støttende og problemløsende. Eksempler på praktiske kommunikationsfærdigheder er blandt flere, at kunne observere og fortolke den andens verbale og nonverbale signaler. Derudover er det, at kunne strukturere en samtale eller en interaktionssituation. Hermed menes der, at kunne styre samtalen, for eksempel vha. en dagsorden, samt at samarbejde om at finde frem til gode løsninger (Eide T., Eide, H., 2007:31). Projektets valgte kompetencer søges analyseret vha. figur 3, som er en model over det gunstige møde, inkl. en hensigtsmæssig dialog mellem socialrådgiver og borger. Vi gennemgår de fire faser en for en under analyseafsnittet. Praktiske kommunikationsfærdigheder Medmenneskelighed De ti bud danner sammen med buddet om næstekærlighed det historiske grundlag for moralopfattelsen i Europa herunder også i Danmark (Riis, O., 2011:345). Hovedbudskabet er, at du skal elske din næste som dig selv. Gøre det mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig. Dette er en grundholdning og en ligeværdig Medmenneskelighed Næstekærlighed er omsorg for andre mennesker og det at føle sig ansvarlig for ethvert medmenneskes velfærd uden hensyn til religion, køn eller politisk standpunkt. (Wikipedia Den frie encyklopædi) 29

31 indstilling til andre mennesker (Bundesen, M., Østergaard, I., 2011:125), som socialrådgiveren skal tage med sig i mødet med borgeren. Tine Egelund og Lis Hillgaard beskriver i bogen Socialrådgivning og socialbehandling (2006:164): at det er umuligt at være sammen med andre mennesker, der har det svært, og dermed ofte er besværlige, hvis man ikke grundlæggende kan lide mennesker og finder dem fascinerende i de forskellige udtryksformer, de vælger sig. Et stærkt menneskeligt engagement med rod i en tro på det bedste i mennesker, er en nødvendig forudsætning, hvis man som socialrådgiver skal have en chance for, at nå de mennesker der er udleveret til en Sympati Sympati er et positivt ladet begreb. Det at kunne vise positive følelser for et andet menneske, er en universel evne, der i interaktioner er med til, at skabe de sociale bånd, der Sympati Det at have og vise positive følelser over for et andet menneske og/eller for det, den pågældende gør eller står for. (Wikipedia Den frie encyklopædi) holder samfundet sammen (Clark i Svensson, K., m.fl., 2009:59). Således er det ikke en kompetence der alene er forbeholdt socialrådgiveren, men en evne de fleste mennesker besidder i større eller mindre omfang. Socialrådgiveren kan gøre brug af denne kompetence, som en mulighed for, under mødet med borgeren, at skifte perspektiv, for at kunne forstå borgeren og reagere ud fra dennes forståelse (Svensson, K., m.fl., 2009:59). Sympati er meget nært beslægtet med empati (Svensson, K., m.fl.,2009:62). Empati betyder indfølingsevne, en emotionel færdighed, der gør det muligt, at sætte sig ind i modpartens følelser og have en forståelse af, hvordan modparten har det. Vha. denne indlevelsesevne er det muligt for socialrådgiveren, at reagere på borgerens følelsesudbrud, og vise positive følelser overfor borgeren. Ved at modtage sympati, kan borgeren mærke, at han føler sig forstået og få en oplevelse af, at have et fællesskab med socialrådgiveren og derved føle sig betydningsfuld. Hermed bliver sympati særdeles interaktiv (Svensson, K., m.fl., 2009:60). 30

32 Tillid Tillid forudsætter en vis grad af viden om hvad der er forventeligt. Dvs. at udholde afstanden mellem at vide og ikke at vide, er det tilliden kan (Nissen, M. A., 2010:224). Begrebet indebærer en tillid til, at tilværelsen er tryg og et godt sted at være. At nogle kommer til hjælp, hvis man har Tillid Stærk følelse af at kunne tro på, stole på eller regne med nogen eller noget. (Den Danske Ordbog Det moderne danske sprog) brug for det. For borgeren der oplever verden som kaotisk, truende eller svær, er håbet og forventningerne om noget positivt svækket. Borgeren har derfor brug for socialrådgiveren som kan vise vejen fremad, og som kan repræsentere optimisme som borgeren ikke selv besidder. Socialrådgiveren kan gøre dette, ved at give omsorg, bidrage til et socialt netværk, være til stede, lytte og sørge for, at borgeren får den hjælp, som vedkommende har brug for (Eide, T., Eide, H. 2007:73). Hvis socialrådgiveren formår, at lytte til borgerens fortælling, der giver denne oplevelsen af at være set, hørt og oplevet, vil det øge borgerens vilje til at vise socialrådgiveren tillid (Damgaard, I., Nørrelykke, H., 2007:35). Teologen og filosoffen Løgstrup siger; Tilliden er ikke noget villet. Den eksisterer så at sige af sig selv som en indbygget proces mennesker imellem, indtil det på en eller anden måde går galt. Tillid i elementær forstand hører enhver samtale til (Løgstrup i Egelund, T., Hillgaard, L., 2006:161). Refleksion Refleksion er faglige og kritiske overvejelser over socialrådgiverens egen praksis og den kontekst socialt arbejde befinder sig i. Refleksion indebærer, at socialrådgiveren bliver bevist om sit faglige ståsted, personlige holdninger og værdier samt sin forforståelse. At reflektere betyder, at hun skal kunne se på sagen eller borgeren fra Refleksion En persons overvejelser omkring sin tilværelse, sin situation, sin rolle i en given sammenhæng el.lign. (Den Danske Ordbog Det moderne danske sprog) flere perspektiver og at hun har fantasi og intellekt til, at forestille sig, at forholdene kunne være anderledes. Hun skal både være fremsynet og bagudskuende. Fremsynet for at kunne orientere sig imod det, der mon kunne 31

33 ske i mødet med borgeren, eller det hun ønsker, der skal ske i mødet med borgeren. Bagudskuende når det er påkrævet, at hun ændrer på vaner og procedurer, når noget er gået galt i mødet med borgeren. Refleksivitet indebærer altså, at socialrådgiveren forholder sig til sin egen iagttagelsesposition og at hun eksperimenterer med hvad der sker, når hun indtager andre perspektiver, herunder borgerens perspektiv (Hermansen, M., m.fl., 2013:44f). Metaniveau Noget som rækker udover eller ligger bagved det niveau, som en ting eller et emne ellers foregår på. Udtrykket kan anvendes om udefra eller overordnet at betragte det, som man beskæftiger sig med, og anvendes i så fald i forbindelse med refleksion. (E-pædagogisk ordborg) Refleksion kræver en afstandstagen fra situationen, hvor socialrådgiveren trækker sig lidt tilbage, for at få et overblik over situationen. Hun indtager et metaniveau, hvori hun forholder sig til processen, altså få overblik over hvad der er sket og hvad der senere skal ske. Hun skal reflektere over sin egen ageren i forhold til borgeren, for at blive bevidst om egne kompetencer, der kan bidrage til, i samarbejde med borgeren, at komme frem til en løsning. Hun skal reflektere både for at blive løsningsorienteret og forhindre gentagelser af fejl og for at fremme den kommunikative proces. Delanalyse Grunden til, at der stilles skarpt på kompetencer i projektet, er for at belyse, hvor vigtige de er i mødet mellem socialrådgiver og borger, for at skabe en god kontakt som er grobund for, at borgeren får lettere ved, at medvirke i egen sag. Dette er SR-informanten bevidst om, i det hun udtalte; Der er noget personligt ind over det her, hvordan er det man gør hvordan er det man fremtræder? (43.14). Man kan kun gøre det man tror, er det bedste og det som man har lært. (42.42). Praktiske kommunikationsfærdigheder er bl.a. at kunne observere og fortolke den andens verbale og nonverbale signaler. SR-informanten fortalte, at hun under en samtale med en borger, der har kommunikative funktionsnedsættelser, hvilket bevirkede, at hun ikke talte ret meget, 32

34 observerede, at borgeren krympede sig i stolen. SR-informanten fortalte om borgeren; og hun kryber næsten sammen i sig selv (borgeren), fordi det også er pinligt at være mig (borgeren).( ) Dette viser ikke blot, at SR-informanten besidder professionelle kommunikationsfærdigheder, i det hun er obs. på borgerens kropssprog, det viser ligeledes, at hun forsøger, at opnå en tillid i interaktionen med borgeren. I et eksempel med en anden borger forsøgte SR-informanten, at skabe en fortrolig og tryg atmosfære, for at mindske borgerens angstniveau. Dette tolker vi som et forsøg på at skabe en tillidsfuld interaktion. Således udtalte SRinformanten; Man prøver jo også på at skabe en hyggelig stemning og en god relation når de er her. For jeg er godt klar over at det kan være enormt angstprovokerende, for det lyder så voldsomt at skulle på kommunen (37.13). SR-informantens forsøg på at skabe en tillidsfuld relation, kan ligeledes tolkes ud fra, at hun har evnen til, at sætte sig i borgerens sted, da hun nævner, at hun godt kan sætte sig ind i, at det må opleves som angstprovokerende og voldsomt, at skulle på kommunen. Dette illustrerer, at SR-informanten har en forståelse for, at mødets start er vigtigt for samtalens videre forløb, jf. fase et i figur 3. Indlevelsesevnen kan samtidig tolkes som en grundlæggende medmenneskelig kompetence hos SR-informanten. I mødet udviser hun omsorg, og sørger for borgerens velfærd, når denne møder på kommunen. Medmenneskeligheden som SR-informanten besidder, understøttes af hendes eget udsagn; at arbejde med mennesker i forh. til at gøre en lille forskel (02.21). samt af projektets minispørgeskemaundersøgelse, hvor 78 % af de adspurgte udtaler, at det er et ønske om at hjælpe, der er baggrunden for valg af profession. Ved mødestart udviser SR-informanten, at hun kan strukturere mødet via følgende citat Men jeg fortæller altid når vi starter mødet, hvad vi skal snakke om i dag (28.01). 33

35 At kunne fortolke borgerens verbale udsagn i samtalen er medvirkende til, at kunne støtte borgeren i, at denne fremkommer med sine ønsker og problemstillinger. Dette hidrører fase to i figur 3. SR-informanten fortalte således dette: Lidt mere løs snak. Ham (borgeren) kunne man faktisk godt korrigere lidt i samtalen fordi han var rigtig god til at snakke og fortælle. (35.30) Udtalelsen viser, at SRinformanten har kompetencen til, at lytte til borgeren og fortolke på det borgeren siger. Desuden kan det også siges, at SR-informanten under samtaleforløbet, kan indleve sig i borgerens situation og reflekterer over dels borgerens kommunikative formåen, borgerens udsagn samt dennes model af verden. At socialrådgiveren besidder ovennævnte kompetencer, ser ud til, at være generelt for professionen. Denne Model af verden Da alle mennesker sanser verden forskelligt, lagres disse oplysninger i egne landkort. Landkortet er aldrig én virkelighed eller én sandhed. Menneskets adfærd udspringer således af hans eget landkort og ikke ud fra én sand virkelighed. ( files/df6deed df7c42fd1 a23cc7a63.pdf) tolkning underbygges af ULF-informanten. Hun udtalte; De beboere jeg er tæt på, er utrolige glade for deres sagsbehandler, og synes de bliver hørt. Når de sidder på et handleplansmøde og siger det og det og det, så bliver det taget alvorligt (04.08). At borgeren føler, at denne bliver taget alvorlig, kan således også udspringe af socialrådgiverens kompetence i kraft af det medmenneskelige. Under det medmenneskelige ligger der en grundlæggende holdning til, at vi alle er ligeværdige. SR-informanten udtalte; I mit hoved skal alle have den samme behandling (44.26). Det viser, at hun grundlæggende har en oplevelse af, at vi alle er ligeværdige, i kraft af at være et menneske. Ligeledes udtalte SRinformanten: Jeg tænker jeg prøver alt det jeg kan, at inddrage borgeren fordi det er borgerens liv og dem det handler om (06.27). 34

36 I samtalens tredje fase skal socialrådgiveren sørge for, at borgeren medvirker til at finde eventuelle løsninger, ud fra hvad der er muligt. Det er i sagens natur ikke altid muligt, at imødekomme borgerens ønsker, specielt mhp. at socialrådgiverens målgruppe er borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelse. Det kan betyde, at der er diskrepans mellem borgernes realitetstestning af egen formåen samt hvad det kommunale system kan tilbyde. ULF-informantens udtalelse vedr. realitetstestning understøtter ovennævnte diskrepans med at få urealistiske borgere styret i en hensigtsmæssig retning. Realitetstestning Testning af ens oplevelse af hvad der er virkeligt og hvad der er uvirkeligt. Realitetstestning foregår hele tiden gennem ens kommunikation med andre mennesker, hvor man har mulighed for, at få korrigeret sine forkerte forestillinger, inden de evt. kan udvikle sig til vrangforestillinger. ( Htmord/r.htm) jeg tror langt hen af vejen er det mit indtryk at mange af de klager jeg får, hvor jeg bliver bedt om at komme med råd eller at gøre noget, handler det om lidt irrationelle ting fra de udviklingshæmmede side Det er måske ikke en helt rimelig kritik den her. Sådan synes, jeg faktisk det er uden at være nedladene, men jeg tror faktisk ikke ret tit, at den ligger ved sagsbehandlerne(05.11). Det kan stille yderligere krav til socialrådgiverens kompetencer, både at være støttende og styrende under mødet. For eksempel nævnte SR-informanten, at en borger ønskede at beholde en støtte-kontaktperson, som han havde haft siden barnsben. Jeg kan også godt forstå at det er skide træls at man skal til at kende, at lære en ny (støtte-kontaktperson). Jeg tror nogen gange det er det her med at sige sandheden (50.30). Med dette illustrerer SR-informanten en sympatisk indlevelsesevne, i det hun kan sætte sig ind i borgerens situation. Hun viser sympati, ved at italesætte, hvor uforstående det må føles for borgeren, ikke at kunne beholde sin støttekontaktperson, bare fordi han blev 18 år og overgik til en anden afdeling. At finde mulige løsninger i samarbejde med borgeren, kan nogle gange for socialrådgiveren indbefatte, at hun også skal forholde sig til bisiddere. 35

37 Det kan både være hensigtsmæssigt samt problematisk. SR-informanten udtalte; Det er borgerens sag, så hvilke hensyn er det man tager? (25.23). Samtidig er hun bevidst om, hvilken betydningsfuld rolle bisiddere kan spille i borgerens liv. Jeg synes, at det er meget vigtigt vi også inddrager de pårørende. Selvom de ikke er part i sagen, så er det vigtigt for samarbejdet. De er også med til at påvirke deres datters relation (15.46). At SR-informanten forsøger at samarbejde med borgeren, viser et eksempel hvor borgeren og dennes bisidder taler om emnet bolig. Dette samarbejde illustreres gennem flg. citat: jeg synes faktisk at de (forældrene) skulle gå hjem og snakke om det. Nu ved de hvad mulighederne er, men det skal være med hende (borgeren), det er hende der skal bestemme (22.46) Samtalens fjerde fase er mødets afslutning. Her er det vigtigt, at socialrådgiveren får afrundet mødet, som tidligere beskrevet. I det projektets fokus har været, hvorledes socialrådgiveren får borgeren til at medvirke under mødet, har denne del i samtaleforløbet ikke været et fokuspunkt under indsamlingen af empiri. Figur 3 viser således hvordan et gunstigt møde kan forløbe. For at kunne forstå og sætte sig ind i borgerens situation, er det vigtigt, at socialrådgiveren kan reflekterer over egen praksis under mødet. Refleksion handler ligeledes om, at have et overblik over mødets udvikling. Det kræver at hun både kan se fremad og se bagud og indtage forskellige perspektiver, for at opretholde processen i mødet mhp. at få borgeren til, at medvirke i egen sag, frem mod en løsning. SR-informanten skal forholde sig til egen forforståelse og værdier, når hun f.eks. indtager borgerens perspektiv, for bedre at kunne forstå ham. Dette illustrerer hun gennem flg. udtalelse; Det er altså borgerens perspektiv jeg tager (06.58). Ud fra dette skal hun forsøge, vha. andre kompetencer, at forholde sig til egen praksis samt hvad borgeren siger og hvad der kan ligge bag det sagte. Under mødet reflekterede SR-informanten over sin kommunikation og hvordan hun skulle få borgeren til at medvirke. I den forbindelse udtalte SR-informanten; Hvis jeg siger til hende at nu skal du svare. Så ville hun også svare, så ville hun bare svare ja fordi hun ikke tør at sige andet. Men det er på ingen måde 36

38 ordentligt at gøre det sådan(22.46). Dette understøttes yderligere af, at SRinformanten senere i interviewet sagde flg. om den samme borger; Jeg er nød til at stille de her ja/nej spørgsmål for at hun ikke skal blive stresset og føle at det bliver ubehageligt (35.05). At SR-informanten anvender forskellige kommunikative kompetencer i mødet med borgeren, kan ses som hendes evne til, at kunne reflektere under mødet. SR-informanten reflekterede også over et kommende møde, hvor hun med en pårørende samarbejdede om boligforhold uden om borgeren, under hensyntagen til, at denne havde kognitive funktionsnedsættelser, der bevirkede, at han ikke ville kunne håndtere mange ukendte faktorer. Derfor valgte hun, i samarbejde med den pårørende, at finde en bolig, som hun ville introducerer for borgeren på det første møde. Den skjulte dagsorden var under hensyntagen til borgeren. SR-informanten udtalte således i forbindelse med ovenstående borger; Han har så mange udfordringer, så jeg tænker at det ikke er hensigtsmæssigt at tage ham ind før at jeg har noget mere konkret, fordi der er så mange ukendte faktorer i det som han ikke kan håndtere. Faktisk ville det være rigtig synd for ham fordi han ville have rigtigt svært ved hvad tænker du om det? Fordi det er så svært at forholde sig til ham fordi den her borger er så konkret tænkende (05.44). Ovenstående citat viser, at SR-informanten fortolker borgerinddragelse under hensyntagen til, hvad hun mener der er bedst for borgeren. I dette tilfælde var det, at han ikke var medvirkende i selve boligudvælgelsen, da hun fornemmede at det var for svær en proces for ham. SR-informanten italesatte selv, at hun har nogle udfordringer i forhold til, at hendes målgruppe skal medvirke i egen sag. Hendes generelle holdning var flg.; Borgeren er inddraget i forhold til de muligheder og de strukturelle rammer der er. Jeg synes faktisk det er lidt svært at svare på. Jeg tror ikke borgeren vil sige at han er inddraget. Jeg synes, jo faktisk at det også er vigtigt at borgeren føler sig inddraget. Det er ikke sikkert han mener det. Så måske kan jeg forsøge at inddrage ham på andre ting (49.28). Ovenstående viser, at SR-informanten tænker over, hvornår og hvordan hun skal få borgeren til at medvirke. 37

39 Efter mødet med en borger reflekterede SR-informanten både over selve mødet, og over hvad der fremadrettet skulle ske. Hun udtalte flg. under interviewet; Hvad gjorde jeg og hvad er det jeg skal forholde mig til næste gang? (44.03). Endvidere reflekterede hun over egen praksis, samt hvilken indflydelse det ville kunne få på hendes fremtidige virke som socialrådgiver. Hun sagde flg.; Man er også nød til at finde ud af, at okay, at det der jeg gjorde det virkede ikke. Men det her det virker godt, så det skal jeg måske bruge en anden gang (45.24). Som det fremkommer i analysen, gør socialrådgiveren brug af forskellige kompetencer. Alt efter hvilken rolle hun indtager i mødet med borgeren, bruger hun i varieret grad de forskellige kompetencer. Rollerne hun indtager, for at få borgeren til at medvirke, afhænger af situationen og hvorledes interaktionen foregår. Roller Den canadiske sociolog og antropolog Erving Goffman ( ) beskriver den menneskelige adfærd med metaforer fra teaterverden. Hans teori bliver kaldt den dramaturgiske ramme, herunder er den sociale samhandlingsorden. Den beskriver, at vi alle er sociale væsner der interagerer med hinanden på forskellige måder. Interaktioner danner menneskeligt samvær og sociale aktiviteter, som udgør det fællesskab som holder samfundet sammen (Jørgensen, S., 2012:33f). I et forsøg på, at forstå menneskelige interaktioner, anvender Goffman bl.a. begreberne roller, publikum og scene. Iflg. Goffman optræder vi alle på en scene, hvor vi både er publikum og skuespillere der indtager roller. Scenen er det sted, hvor skuespillet, dvs. interaktionen foregår, og det er her skuespillerne spiller deres roller. Der er publikum på, hvorfor skuespillerne retter deres optræden ind efter de normer og regler, der synes at gælde på området. Interaktion I socialpsykologien definerer man en gruppe som mindst to personer, der påvirker hinanden på en eller anden måde. Den påvirkning omtales som interaktion. (Wikipedia Den frie encyklopædi) 38

40 Hvis ikke optrædenen er korrekt og skuespillerne ikke kender eller overholder spillereglerne, så bryder teaterforestillingen sammen, dvs. at der er et brud på samhandlingsordenen. Ovenstående teori betyder, at der er en forventning om, at socialrådgiveren i Specialrådgivningen indtager forskellige roller, f. eks. i form af, at have styr på lovgivningen, træffe korrekte afgørelser, sætte sig ind i borgerens situation og styre samtalen med borgeren (Jørgensen, S., 2012:34). Da socialrådgiverens målgruppe er borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, forstår de ikke altid spillereglerne, hvilket kan bevirke, at de til tider kan fremtræde uforudsigelige. Det stiller yderligere krav til socialrådgiverens kompetencer om, at kunne indtage forskellige roller og springe imellem dem, alt afhængig af situationen og hvad der er brug for i det konkrete øjeblik, for at samhandlingsordenen ikke skal bryde sammen. Da projektets omdrejningspunkt er på socialrådgiveren, og hvad der professionelt forventes af hende, i kraft af hendes profession, vil vi analysere på, hvilke roller hun kan indtage i mødet med borgeren, for at få borgeren til at medvirke i egen sag. Da omsorg-, socialrådgivning-, socialbehandling og myndighedsteorierne, netop er basisteori på socialrådgiveruddannelsen, er dette viden, som hun tager med sig som den teoretiske kompetence, jf. helhedsmodellen af Olav Storm Jensen, i mødet med borgeren. Det er på grundlag af disse teorier, der er beskrevet i flere fagbøger på uddannelsen, at vi har valgt, at indkredse socialrådgiverens kompetencer til fire roller, defineret som følgende: Socialrådgivningsrollen (forkortes fremefter i projektet som rådgivning) Socialbehandlingsrollen (forkortes fremefter i projektet som behandling) Myndighedsrollen Omsorgsrollen Rollerne er ikke tænkt som statiske og isolerede fænomener. I mødet med borgeren kan socialrådgiveren skifte og blande rollerne, alt afhængig af borgerens funktionsniveau samt af det der fremkommer under samtalen. Gråzoneområder og elementer af hver teori/rolle kan forekomme på samme tid, i det borgeren kan være velfungerende på et område og have brug for hjælp på et andet område (Egelund, T., Hillgaard, L. 2006:81). Indtagelse af roller er forsøgt illustreret ved B.R.O.M. modellen (figur 4), som viser socialrådgiverens mulighed for, at navigere rundt i de forskellige roller, samt hvordan rollerne kan overlappe hinanden, alt afhængig af, hvilke 39

41 kompetencer der er brug for i det konkrete møde, mhp. at få borgeren til at medvirke i egen sag. B.R.O.M. model: behandling myndighed socialrådgiveren rådgivning omsorg Figur 4 Kilde: Larsen, M.N., Stenbæk, R., 2014 I det følgende beskrives de fire roller. Socialrådgivning (rådgivning) Socialrådgivning Rådgivning kan bl.a. forekomme i form af vejledning og formidling til borgeren om ydelser, gældende regler og lov. Iflg. Egelund og Hillgaard dækker socialrådgivning over at tilføre borgeren informationer og råd, så han eller hun sættes i stand til, bedre at håndtere tilspidsede problemer (Posborg, R.2009:92). Det er netop i mødet med borgeren, at socialrådgivning er en særlig Socialrådgivning er, når socialrådgiveren om et givet emne inden for det sociale felt tilbyder borgeren sin kvalificerede mening, der er værd at følge, og som gives med det formål at tilvejebringe et nyt og bedre grundlag, som borgeren kan vurdere sin situation ud fra og handle ud fra. (Posborg, R., 2009) aktivitet (Posborg R., 2009:91), da socialrådgiveren her skal tilpasse 40

42 rådgivningen til den enkelte borgers behov og personlighed. Socialrådgiveren skal besidde kompetencer, der favner bredt, da hun skal kunne rådgive over et spektrum, fra relevant lovgivning på området, til generelle informationer, der kan afhjælpe borgerens situation. (Egelund, T., Hillgaard, L., 2006:68f). Ud fra de muligheder der eksisterer på området, skal socialrådgiveren anvende sin viden og kompetencer, til at få borgeren i tale. Socialrådgivning er tiltænkt som en forebyggende indsats, da den søger at hindre, at borgerens problemer bliver så store og uoverskuelige, at borgerens evne til problemløsning lammes (Egelund, T., Hillgaard, L.2006:71). I mødet med borgeren, kan det være nødvendigt, at socialrådgiveren opstiller forskellige handlingers konsekvenser for borgeren. Det kan være nødvendigt, da socialrådgiverens målgruppe er borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, hvis realitetstestning kan være stærkt forvrænget (Zimsen, K., 2008:26). Hvis socialrådgiveren opstiller forskellige handlingers konsekvenser for borgeren, kan det bevirke, at denne bliver bedre i stand til, at forstå sin situation og finde brugbare løsninger, som kan få ham i tale og derved medvirke i egen sag. Socialbehandling (behandling) Der hersker i socialfaglige sammenhænge langt fra enighed om, hvad social behandling er (Posborg, R., 2009:130). I dette projekt bygger behandlingsbegrebet på en forståelse, der hviler på terapeutiske principper. Dvs. at socialrådgiveren skal intervenere på en sådan måde, at borgeren får redskaber til at forstå, ændre eller udvikle sin situation. For at der kan være tale om behandling i en given situation, skal den finde sted i en direkte interaktion mellem socialrådgiveren og borgeren. Den skal have til hensigt, at komme et problem til livs for borgeren på en hensigtsmæssig måde (Levin, C., m.fl., 1999:230). Behandling er både fremadrettet og bagud skuende. Når den er fremadrettet, handler det for borgeren om, at få redskaber til at tackle fremtiden, for at nå sine mål, løse et dilemma eller skabe struktur og overblik. Når den er bagudskuende, handler det om, at bearbejde årsagen til, samt at ændre på de eventuelle uhensigtsmæssige mønstre eller vaner, som borgeren ikke længere ønsker at leve med. Behandling går ud på at skabe overbevisninger, der støtter borgeren, fremfor at begrænse borgeren (Tvilling, A.K. 2014). 41

43 Myndighedsrollen Socialrådgiveren er kontakten til det offentlige og har myndigheden til, indenfor lovens rammer, at træffe afgørelser, der har betydning for borgeren situation. Myndighedsrollen indebærer, at socialrådgiveren kan være nødsaget til, at træffe afgørelser, der for borgeren kan være ubehagelige (Posborg, R., 2009:184). Her bliver den asymmetriske relation særligt fremtrædende, i det socialrådgiveren besidder definitionsmagten, da hun repræsenterer systemet. Når socialrådgiveren påtager sig en myndighedsrolle i dette projekt, er det ud fra den tanke, at hun repræsenterer et system, hvor hun er ansat til at forvalte lovgivningen og målsætningerne på området, herunder afdelingens økonomi, det kommunale serviceniveau samt kommunens handicappolitik og kultur (Bømler, T., 2008:13f). Socialrådgiveren skal vurderer, hvilket informationer hun skønner borgeren er i stand til at håndtere, både hvad borgeren har rettigheder til samt eventuel pligt til. Med det allerede nævnte, tænkes myndighedsrollen som den juridiske del af socialrådgiverens arbejde. I forhold til hvilken borgertype der fokuseres på, ligger der ligeledes i myndighedsrollen en forpligtigelse til at vurdere, hvilke informationer borgeren kognitivt og kommunikativt kan forholde sig Asymmetrisk relation Asymetrisk brukes om forhold preget av mangel på likevekt, hvor fordelingen av makt og innflytelse er skjev og partene har ulike posisjoner. (Haley i Kokkinn, 2008:131) Definitionsmagt Der er tale om et ulige forhold mellem en magtfuld socialarbejder og en magtesløs klient. Socialarbejderen nærmere agerer som talerør for systemerne eller valgte faglige metoder, end for klienterne og at klienterne sjældent involveres. (Uggerhøj, L., 1995) Selvbestemmelse Selvbestemmelse er retten til at bestemme over sig selv og sit eget liv. En ret med frihed til at forme sit liv i overensstemmelse med de ønsker og behov man har. Hjemmet er den arena, hvor udøvelsen af selvbestemmelsesretten er suveræn. ( til, samt vurdere i hvor stort et omfang og hvordan borgeren kan medvirke i 42

44 egen sag. Da nogle borgere ikke bestrider tilstrækkelige kompetencer til selvbestemmelse (Kirketerp, E., 2008:4), hermed menes selvforvaltende kompetencer til at realitetsteste virkeligheden og handle til eget bedste. Omsorg Omsorg i socialrådgiverprofessionen må inddrages, når muligheder for rådgivning, udvikling og behandling må opgives (Egelund, T., Hillgaard, L.2006:79). Dette tænkes ud fra socialrådgiverens målgruppe, hvor nogle af borgerne har medfødte eller erhvervet invaliderende funktionsnedsættelser, der betyder, at udvikling af funktionsevner er yderst begrænset. Omsorgen er et dobbeltbegreb. På den ene side, skal socialrådgiveren handle, for at finde løsninger, der kan afhjælpe eller lindre borgerens situation. På den anden side skal hun besidde en menneskelig interesse og opmærksomhed for borgeren, da denne ofte er dybt afhængig af hjælp (Kermenoglou, B.H., Sørensen, D., 2000:69ff). Iflg. Judy Kokkinn er omsorg en tankeramme som tar utgangspunkt i klienten/klienterne og deres behov. Den vektlegger varme, ekthet, aktiv lytting, medfølelse, engasjement, Socialrådgiveren skal tage hensyn til borgerens sociale, fysiske og psykiske behov. Under omsorgsrollen er kommunikationen en vigtig kompetence, i det disse borgere ofte kan føle usikkerhed og utryghed om deres nuværende og kommende livssituation (ibis). Socialrådgiveren har med denne type borger en ekstra forpligtigelse til, at borgeren har tillid til hendes gode intension og hendes faglighed. Borgeren vil ofte være så afhængig af hjælp, da denne ikke ved egen formåen kan ændre sin livssituation (Sundhedsstyrelsen, 1999:19ff). Der vil derfor være øget fokus på lindring og vedligehold, frem for på udvikling af borgerens funktionsevne (Motevasel, I.N., Eliasson-Lappalainen, R., 2006:181). Delanalyse Mødet mellem socialrådgiveren og borgeren er iflg. Goffman, scenen for skuespillet. Her udspiller sig et teaterstykke, hvor både socialrådgiveren og borgeren indtager forskellige roller, både i form af at være skuespiller og publikum. Socialrådgiverens manuskript er, at få borgeren til at medvirke i egen sag. Når hun skal lytte til borgerens fremstilling af sig selv og sin situation, er 43

45 hun publikum. Når hun er den der fører ordet og henvender sig til borgeren er hun skuespiller. I det det er socialrådgiveren der er den professionelle, har hun ansvaret for mødets karakter og formålet med mødet. Da SR-informantens målgruppe er borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser, er der i mødet større chancer for, at samhandlingsorden bryder sammen og interaktionen mellem socialrådgiveren og borgeren tager en anden drejning, end socialrådgiveren oprindeligt havde planlagt. Grunden til dette er, at for at samhandlingsordenen kan balancere, skal begge parter kende de almindelige spilleregler for, hvordan man opfører sig i en interaktion. Derfor er det særlig vigtigt, at socialrådgiveren har kendskab til borgerens funktionsevne og adfærdsmønstre for at imødegå, eventuelle situationer, hvor borgeren træder ud af rollen og fremstår afvigende. Hvis det sker, skal socialrådgiveren indtage en rolle, der får borgeren tilbage på scenen. At socialrådgiverens målgruppe ikke altid har en model af verden der er realistisk, kan bevirke at de fremstår uforstående overfor samfundets opbygning og socialrådgiverens kompetenceområde. Det understøttes af flg. udsagn fra ULF-informanten; somme tider er det også nogle irrationelle ting, altså det er jo svært for en sagsbehandler og for nogen som helst at gøre noget ved at ens bedste veninde er blevet fyret fra sit arbejde (04.24). SR-informanten forklarede yderligere, at det er nødvendigt at være vidende omkring borgeren og dennes situation; Det er vigtigt at man har kendskab til den borger man sidder overfor (10.38). SR-informanten er bevidst om, at hun møder borgere med nedsatte kognitive og kommunikative funktionsevner der bevirker, at de ikke altid er realistiske omkring deres egen formåen og situation. Hun er derfor nødt til, at være ekstra på forkant med situationen og pejle sig ind på borgeren. Det gør hun bl.a. vha. indtagelse af de fire forskellige roller, som beskrevet under teorien. Hun kan ikke altid forudsige hvilke roller der er brug for i mødesituationen, hvorfor hun kan være nødsaget til, at indtage en blanding af alle fire roller under mødet med en borger, for at få ham til at medvirke. SR-informanten forklarede selv det uforudsigelige aspekt i mødet med ovennævnte borgertype samt en usikkerhed i, hvilken rolle der er mest hensigtsmæssig i situationen; Jeg ved 44

46 ikke helt hvad jeg altid gør Vi har rigtig mange borgerer som skal realitetskorrigeres og det er en del af den handleplan jeg laver (18.56). At det er socialrådgiveren der har ansvaret for mødets karakter og derved ansvaret for, at samhandlingsordenen ikke bryder sammen, viser SRinformanten i næste eksempel. SR-informanten fortalte om en borger med diagnoserne ADHD og borderline, der på to møder med SR-informanten, havde udvist en afvigende adfærd. Under andet møde, hvor borgeren igen råbte og skreg, samt kaldte SR-informanten alt muligt, nåede SR-informanten at reflektere over situationen og få balance i samhandlingsordenen. I interviewet fortalte hun; Der nåede jeg at sidde og tænke inde i mig selv. Det her, det er fordi, at hun (borgeren) er så frustreret over noget økonomi. Hende (borgeren) når jeg aldrig, hvis det er, at jeg selv kører op Under andre omstændigheder, havde jeg stoppet det møde.vi finder os heller ikke i alting. Jeg blev kaldt alt muligt.men da vi så fik styr på økonomien, så faldt hun lige så stille ned (42.22). SR-informanten viser her, at hun formår, at få borgeren tilbage i rollen, samt at bevare et gunstigt møde, hvor hun til sidst får borgeren til at medvirke. Hvis hun havde stoppet mødet, ville en løsning på borgerens problem ikke have været fundet, og det kunne formodes, at borgeren ville være blevet endnu mere frustreret, hvilket kunne have resulteret i, at borgeren på et evt. tredje møde igen udviste en afvigende adfærd. I overstående eksempel, hvor SR-informanten har ansvaret for, at samhandlingsordenen ikke bryder sammen, indtager hun forskellige roller, for at få borgeren til at medvirke. I virkelighedens verden er rollerne ikke skarpt opdelte, de overlapper hinanden, og er mere eller mindre fremtrædende, alt afhængig af situationen. Mhp. at forstå de roller socialrådgiveren kan indtage i mødet, følger herefter en analyse af de fire skarpt kategoriseret roller. Rådgivningsrollen: Under interviewet nævnte SR-informanten, at ved de mest velfungerende borgere, kunne hun gøre brug af en rådgivningsfunktion. I et eksempel med en bedre kognitiv fungerende borger, udtalte SR-informanten; Lidt mere løs snak. 45

47 Ham kunne man faktisk godt korrigere lidt i samtalen fordi han var rigtig god til at snakke og fortælle (35.30). Med denne borger, der er i stand til at reflekterer over mulige konsekvenser af egne handlinger, indtager SR-informanten en rådgivningsrolle, der sætter borgeren i stand til, at reflektere over egne handlinger og eventuelle konsekvenser af disse. SR-informanten er bevidst om, at rådgivningsrollen i ovennævnte eksempel, er væsentlig i mødet med denne mere velfungerende borger, da han har så god en kognitiv og kommunikativ formåen, at han selv kan bidrage med løsninger af egne problemstillinger. Rådgivningsrollen har ud fra dette eksempel til hensigt, at bidrage til, at få borgeren til at reflektere over egne handlinger og mulige konsekvenser, da hun vurderer, at borgeren har den fornødne kognitive funktionsevne der gør, at han selv kan medvirke til at påvirke sin egen situation Behandlerrollen: SR-informanten talte ud fra et eksempel med en borger, der havde en dominerende bisidder (borgerens mor) med til mødet. Moderen dominerede samtalen, hvilket bevirkede, at borgeren ikke kom til orde samtidig med, at hun krøb længere og længere ind i sig selv. Det fik SR-informanten til, at ønske, at hun kunne påtage sig en behandlerrolle i form af, at spørge ind til borgerens relation til moderen. At SR-informanten ikke kan påtage sig behandlerrollen i denne situation, er under hensyntagen til, at der helt konkret i mødet ikke er afsat tid af til dette, samt at borgeren har ret til en selvvalgt bisidder. Således udtalte SR-informanten; Jeg kunne godt finde på at spørge hende (borgeren) om Hvad gør det ved dig, når din mor siger sådan? ( ) SR-informanten havde et ønske om, at afhjælpe borgeren med den uhensigtsmæssige tilknytning der var mellem denne og moderen. Hun havde også et ønske om at tale alene med moderen, for at denne kunne få redskaber til at forstå, hvad det gjorde ved datteren, når mor og far talte om hende i tredje person, og ikke havde en forståelse for, at datterens udviklingsforstyrrelse ikke kunne medicineres til helbredelse. Ønsket om, at kunne indtage en behandlerrolle udtrykte SR-informanten således; Hvis jeg skulle tænke det i en ønskeverden. Med borgerens samtykke 46

48 selvfølgelig så kunne jeg godt tænke mig en samtale med moren uden borgeren, for at fortælle hvad det gør ved borgeren, når i (mor og far) sidder og siger sådan der og er sådan der ( ). Myndighedsrollen: I det SR-informanten har en dagsorden der skal overholdes i form af at indhente oplysninger, er hun nødsaget til, at indtage en myndighedsrolle. Denne rolleindtagelse skitserer hun selv således; Nogle gange sidder jeg og tænker, åhh den her kasket er også dum at have på, men den er jeg nød til at have på for jeg har jo også nogle ting jeg skal have igennem (29.39). I et andet eksempel med en borger, der ikke kan beholde den støttekontaktperson som han har haft fra barnsben, illustrerer SR-informanten, at hun påtager sig en myndighedsrolle. Hun forholder sig til gældende praksis i forvaltningen, hvor støtte-kontaktpersonen i børne- og familieafdelingen ikke kan overgå til Specialrådgivningen, hvor borgerne er myndige. Jeg var nød til at sige, at det kan ikke lade sig gøre. Jeg var nød til at være konkret. Jeg tror faktisk jeg lyttede til hvad han sagde. Jeg kan også godt forstå at det er skide træls at man skal til at kende, at lære en ny (støttekontaktperson), (50.30). Ovenstående eksempel tydeliggør en asymmetrisk relation, i det SRinformanten her repræsenterer systemet og derved afgør, hvad der kan lade sig gøre i den konkrete borgers situation. Det andet aspekt i myndighedsrollen er at tage hensyn til borgerens selvforvaltende kompetencer, dvs. hvad formår denne kognitivt og kommunikativt. Her skal socialrådgiveren vurdere, hvilke informationer borgeren kan forholde sig til og på hvilket niveau borgeren er i stand til, at medvirke i egen sag. Jeg har infantile autister, nogle har en udviklingsalder svarende til 3 år. De minder lidt om udviklingshæmmede..., Der er man nød til at være mere konkret og sige sådan her er tingene. Man skal ikke give dem for meget at forholde sig til. For det kan de faktisk ikke. Det evner de ikke at forholde sig til. Så det er næsten synd at sætte dem til det ( ). Sidst nævnte eksempel fordrer, at socialrådgiveren kender den konkrete borger og at hun påtager sig myndighedsrollen. Da borgerens funktionsnedsættelse er 47

49 af en sådan grad, at det besværliggør medvirken i egen sag, og da denne ikke har kompetencer til, at realitetsteste virkeligheden og handle til eget bedste, påtager socialrådgiveren sig, at strukturere og udvælge de informationer hun mener, at borgeren kan forstå. Omsorg: Som nævnt ovenfor under myndighedsrollen fortalte SR-informanten, at hun har borgere med diagnoserne infantil autisme med en udviklingsalder svarende til ca. 3 år. Nogle af disse er så afhængige af hjælp, da deres selvforvaltende kompetencer ikke er tilstrækkeligt udviklet, så de derfor ikke er i stand til at realitetsteste og opretholde en hverdag uden pædagogisk hjælp. Da disse borgere ikke ved egen formåen kan ændre deres livssituation, da deres funktionsnedsættelse er så omfattende, at udvikling af denne er yderst begrænset, bliver det for socialrådgiveren en opgave, at påtage sig en omsorgsrolle. Hovedvægten kommer derfor til, at ligge på lindring og vedligeholdelse fremfor på udvikling af funktionsevne. Da disse borgere har nedsatte kognitive funktionsevner, dvs. at disse borgere er meget konkret tænkende og derved har svært ved at forstå komplekse informationer, bliver socialrådgiverens evne til at kommunikere og skabe tillid ekstra vigtig. SR-informanten illustrerede ved flg. udsagn, at hun påtog sig en omsorgsrolle men alligevel følte, at det var svært at kommunikere, da denne borgers kognitive funktionsevne var meget svækket. Dette kom til udtryk, da hun i interviewet fortalte om borgeren; Fordi det er så svært at forholde sig til ham fordi den her borger er så konkret tænkende (05.44). Vigtigheden af kommunikation og andre kompetencer som indlevelsesevne og medmenneskelighed er nødvendigt, når socialrådgiveren har med disse borgere at gøre. Det viste SR-informanten ved, at hun udtalte således; Det kommer an på hvad det er for en borger. Jeg har også en borger der taler rigtig, rigtig langsomt. Man kan hurtigt komme til at afbryde. Han har simpelthen behov for længere tid. Så for ham kunne det faktisk også være stressende at sige at nu skal du være færdig (28.31). 48

50 At kunne påtage sig omsorgsrollen og vise medmenneskelighed er også vigtigt, for at skabe tillid i interaktionen og møde borgeren der hvor han er. Det kan for eksempel være, at anderkende ham for at være ligeværdig og rose ham for de små fremskridt, han indenfor hans begrænsede funktionsevne formår; Der er nogen der har behov for, at man er meget anerkendende, i forhold til, det har du gjort rigtig godt. Du har virkelig gjort nogle fremskridt (29.09). Overlap af rollerne: Da rollerne ikke er statiske, kan det være svært at afgøre, hvornår en starter og stopper. Således viser nedstående citat et overlap mellem rådgivningsrollen og behandlerrollen. Da borgerens kognitive funktionsniveau er så velfungerende, er det muligt for SR-informanten, at korrigere borgerens virkelighedsopfattelse og tilføre ham rådgivning i form af konkrette oplysninger. På samme tid indtager hun behandlerrollen, i det hun samtaler med borgeren og derved får borgeren til at forstå sin situation. Det giver ham muligheden for, at reflektere over tingene og få værktøjer til, at tackle fremtiden. Lidt mere løs snak. Ham kunne man faktisk godt korrigere lidt i samtalen fordi han var rigtig god til at snakke og fortælle (35.30). Et andet eksempel på overlap af roller er myndighedsrollen og omsorgsrollen. I et eksempel skal SR-informanten både forholde sig til en svag borger og en dominerende bisidder. Hun skal derfor både balancere mellem at forholde sig til myndighedsrollen, da der er lovgivning omkring borgerens ret til bisidder. På samme tid skal hun indtage omsorgsrollen, for at varetage borgerens interesser, så dennes synspunkter fremkommer. SR-informanten udtalte sig således omkring overlap af roller mellem myndighed og omsorg på flg. måde; Der gør jeg rigtig meget ud af at sige til hende. Er det i orden at det er din mor der svarer for dig? Jeg ved godt at det er svært at sige nej, når hendes mor sidder der Men det er i forhold til, at det er hende der er part i sagen og de andre er bisiddere i sagen Hun skal have mulighed for at svare ja og nej for hun siger nærmest ingenting hende her. Det kan ikke hjælpe, hvis jeg spørger hende, hvor hun skal sidde og tænke og svare nogle lange ting (15.13). 49

51 Alle socialrådgiverens kompetencer er nødt til at komme i spil, for at hun kan få borgeren til at medvirke i egen sag. Hun har grundlæggende en god intention og hun har forpligtiget sig til, at ville borgeren det bedste. For at opnå det ideal, er hun nødt til, at gøre brug af alle sine kompetencer, da hendes målgruppe er svage borgere, der har brug for hendes hjælp og faglighed. SR-informanten understøttede hendes gode intention da hun udtalte: Jeg har også en forpligtelse til kan man sige at ville borgeren det bedste (18.35). Kritik af projektet Allerede ved udvælgelse af teori til projektet, har vi indsnævret hvordan man kan forstå begrebet borgerinddragelse. Ved at vælge specifik teori har vi udelukket anden teori, der muligvis kunne belyse begrebet fra en anden synsvinkel. Ligeledes er udvælgelsen af citater, der er gengivet i matrixerne og senere anvendt i analyseafsnittende, grundlaget for hvad vi har fundet vigtigt, at medtage i projektet. Derved har vi udeladt anden empiri, som vi har vurderet som mindre betydningsfuldt. Dette har også haft indflydelse på, hvilket resultat undersøgelsen er fremkommet med. Med andre ord kan man sige, at udvælgelsen af data og teori har styret vores fokus i en bestemt retning. Hvis vi f.eks. havde taget afsæt i nedenstående citat af Bettina Lemann Kristiansen, ville projektets fokus være gået i retning af, om borgerinddragelse overhovedet var muligt, for nogle af de borgere som projektets socialrådgiver har i sin sagsstamme. Det er et spørgsmål, om brugerinddragelse overhovedet kan praktiseres på områder, hvor brugeren står meget svagt. Der ligger således et paradoks i, at brugerne af det sociale system netop er brugere i det sociale system, fordi de ikke selv kan tage ansvar og finde en løsning på deres problemer Hvis vi havde forfulgt Bettina Lemann Kristiansens udsagn og taget det for pålydende, ville vi have været nødt til, at medtage anden teori, som ville have drejet projektet i en helt anden retning, med en anden konklusion. Da vi kun har valgt at interviewe én socialrådgiver i én afdeling i én kommune, er det jo ikke sikkert, at det billede socialrådgiveren har givet os af, hvordan hun forstår og praktisere borgerinddragelse, nødvendigvis er dækkende for hele professionen. Således kan det tænkes, at andre socialrådgiveren vægter andre 50

52 faktorer højere end de kompetencer og roller vi har vurderet er væsentlige. Havde vi haft mulighed for en feltobservation og et interview med en borger, kan det være, at dennes syn på, om og hvordan han medvirkede i egen sag, have været afvigende fra socialrådgiverens. Havde vi haft muligheden for, selv at observere et møde mellem socialrådgiveren og borgeren, ville det have givet os mulighed for, selv at drage nogle konklusioner af karakteren og graden af borgerinddragelse. Da vi kun har haft socialrådgiverens ord at gå ud fra, har det været de informationer hun har vægtet, der er blevet videreformidlet til os, som vi derefter har bearbejdet og draget konklusioner på baggrund af. Konklusion Socialrådgiveren synes, det er vigtigt, at borgeren får mulighed for, at medvirke i egen sag. Hun bestræber sig på, at få ham til at medvirke, ud fra hvad der i situationen kan lade sig gøre. Hun vil gerne leve op til ordlyden i retssikkerhedslovens 4, der netop betoner, at borgeren har ret til at medvirke i egen sag. Socialrådgiveren forstår borgeren som en medborger i samfundet med demokratiske rettigheder og pligter, på lige vilkår med den øvrige befolkning. Socialrådgiverens forståelse, falder i tråd med projektets opfattelse af begrebet borgerinddragelse, hvor synet på borgeren tager udgangspunkt i, at denne har en retssikkerhed i forhold til forvaltningen, hvor beskyttelse og retssikkerhed er i centrum. Dvs. at borgeren skal have del i de samme borgerlige demokratiske rettigheder som den øvrige befolkning. Socialrådgiveren forstår ikke kun borgeren som en bruger af velfærdsstaten, dvs. en bruger der modtager ydelser fra det offentlige, hvor beslutningskompetencen udelukkende ligger hos socialrådgiveren. Hun forstår også borgeren som et medmenneske med ønsker og behov. Vi konkluderer derfor, på baggrund af dette projekt, at socialrådgiveren forstår borgerinddragelse som en retssikkerhed for borgeren, når de sociale myndigheder behandler borgerens sag. Vi konkluderer ligeledes, at borgerinddragelse er en generel praksis, som finder sted i andre kommuner. Det understøttedes af ULF-informanten der fortalte, at hun i kraft af sit virke 51

53 som socialpædagog i et driftsled i en anden kommune, ofte læste borgerens handleplan, hvor dennes egne ord og ønsker var gengivet. Vores forforståelse af hvordan borgerinddragelse bliver praktiseret i kommunen har ændret sig. Vi havde en forforståelse af, at borgerinddragelse var utydeligt og diffust i forvaltningen, hvorimod det i driften var synligt på borgerens egne præmisser. Efter vi har arbejdet med begrebet og interviewet informanterne, har vi opnået en forståelse af, hvor komplekst og elastisk et begreb det er for socialrådgiveren at praktisere, da der både skal tages hensyn til lovgivningen, borgerens formåen, bisiddere og tid til mødet m.m. Specielt er borgerinddragelse en udfordring for socialrådgiveren i de situationer, hvor borgeren har en svækket realitetssans. Det kan blive svært for hende at afgøre, hvornår borgeren er i stand til at medvirke, samt hvordan borgeren formår at medvirke. Det bliver ligeledes svært for hende at afgøre hvornår borgeren eventuelt har medvirket i egen sag. Det er blevet tydeligt for os, hvor udfordrende det kan være, at praktisere borgerinddragelse, når socialrådgiveren skal tage hensyn til ovenstående problemstillinger og samtidig sørge for, at sætte borgeren i centrum, så dennes ønsker og behov bliver tydeliggjort i sagsfremstillingen. Vi konkluderer, at socialrådgiveren gør sig grundige overvejelser omkring selve mødets indhold, samt gør sig grundige overvejelser omkring, hvordan hun får borgeren til at medvirke. Det er derfor ikke et spørgsmål om, om borgeren skal medvirke i egen sag, men derimod et spørgsmål om, hvordan socialrådgiveren formår, at få borgeren til at medvirke i egen sag. Som det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens 4, er denne en lovfæstelse af dialogprincippet. Dvs. at socialrådgiveren i kraft af sin profession, er ansvarlig for, at der i mødet bliver skabt en mulighed for, at borgeren kan fremkomme med sine ønsker og behov. De redskaber hun i selve mødet kan gøre brug af er mange. Som beskrevet i projektet, praktiserer socialrådgiveren bl.a. borgerinddragelse i mødet, vha. kompetencerne; kommunikation, medmenneskelighed, sympati, tillid og refleksion. Det er grundlæggende kompetencer, som skal være til stede i større eller mindre omfang, for at socialrådgiveren kan etablerer og vedligeholde en god og tillidsfuld kontakt. 52

54 Kompetencerne udmøntes i roller, som herefter bliver værktøjer socialrådgiveren bevidst kan anvende, dels for at støtte borgeren til at medvirke i egen sag, og dels for at styre samtalen. Alt efter hvilke kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser og problemer borgeren har, konkluderer vi, at socialrådgiveren praktiserer forskellige roller. Behandling-, rådgivning-, omsorg- og myndighedsrollerne, indtager hun, for at samhandlingsordenen skal opretholdes, og mødet med borgeren skal forløbe gunstigt. Da tiden socialrådgiveren har til mødet med borgeren er knap, så konkluderer vi, at det bliver ekstra vigtigt, at hun bliver bevidst om sine kompetencer og de roller hun kan indtage, alt efter hvad situationen kræver, for at hun kan få mest muligt ud af den tid, der er afsat til mødet. Vi konkluderer ligeledes på baggrund af minispørgeskemaundersøgelsen i projektet, at den gode intension er en af drivkræfterne bag den profession socialrådgiveren har valgt. Socialrådgiven skal grundlæggende have et ønske om at hjælpe andre mennesker. Hun møder mange borgere som har det svært og som kan fremstå som besværlige. Hvis hun ikke har en interesse i det menneskelige, med en tro på det bedste i mennesker, kan det blive meget svært for hende at nå ind til borgerne og skabe en atmosfære af venlighed og tryghed, som er grundlaget for, at de får tillid til hendes gode intentioner og derved tør fremkomme med egne ønsker og behov. Til slut konkluderer vi, at dette projekt har skabt merviden på området, som vi vil tage med ud i praksis som socialrådgivere. 53

55 Perspektivering Projektet har udelukkende analyseret på socialrådgiverens personlige kompetencer ud fra Olav Storm Jensens helhedsmodel over den faglige kompetence. Som modellen beskriver, er de personlige kompetencer en forudsætning for, at socialrådgiveren kan skabe og være i kontakt med borgeren, før hun kan anvende de andre kompetencer. Det næste niveau i helhedsmodellen, den teoretiske kompetence, indebærer at socialrådgiveren også er nødt til, at trække på den viden som hun har tilegnet sig på uddannelsen og i praksis. I samtalen med borgeren er det derfor nødvendigt, at socialrådgiveren forstår borgerens situation, ud fra hvordan borgeren indgår i samfundet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at hun kun har fokus på borgerens funktionsnedsættelse, men samtidig også har fokus på samfundets syn på borgeren. En ensidig forståelse der udelukkende fokuserer på individets funktionsnedsættelse og som ofte er diagnosebaseret, kaldes den funktionelle model (Jensen, B.B., 2009:102) eller den biomedicinske sygdomsmodel (Christensen i Petersen, S., 2001:23). Den funktionelle tankegang belyser ikke, hvordan omgivelserne og samfundet øver indflydelse på borgerens situation. Da socialrådgiverens målgruppe hovedsageligt er borgere med diagnoserne ADHD og autismespektrumforstyrrelser, der svinger mellem somatiske og psykiske lidelser, så er det ikke nok, at hun ensidig fokuserer på at kompensere borgerens funktionsnedsættelse. Målgruppen har i stor grad besværligheder ved, at indgå i relationer med andre, da de ikke forstår hvordan almindelig social kontakt foregår. Derfor er det nødvendigt, at socialrådgiveren medtænker hele borgerens situation, og hvordan han indgår i samfundet, når hun behandler hans sag. Det kan derfor være vigtigt for socialrådgiveren, at læne sig op af den bio-psyko-sociale sygdomsmodel (DEN STORE DANSKE, Gyldendals åbne encyklopædi), for at kunne forstå samfundet udstødende mekanismer, der kan føre til, at borgeren føler sig stigmatiseret og socialt isoleret. I stedet for at se på funktionsnedsættelsen som værende et problem udelukkende tilhørende den enkelte borger, bliver det nødvendigt for socialrådgiveren, at se borgerens funktionsnedsættelse i forhold til hans omgivelser. Derved vil hun bedre kunne forstå hans situation og spørge ind til denne, og sammen med borgeren finde løsninger der modvirker stigmatisering og social isolation (Tetler, S., 2013:235f). 54

56 Denne måde at se på borgeren på, ved at trække opmærksomheden væk fra individets karakteristika og over på samfundet, altså at se på, hvordan samfundet opfatter borgere med funktionsnedsættelser, er en vigtig forståelse for socialrådgiveren, at medtage i mødet med borgeren. Ud over borgerens konkrete funktionsnedsættelse har samfundets accept af borgeren, indvirkning på borgerens situation. Hvis socialrådgiveren tager højde for det, så har hun en større forståelse, at tale ud fra i mødet med borgeren samt en større forudsætning for, at forstå borgerens beskrivelse af egne problematikker. Selvom vi mener, at det er til borgerens bedste, at socialrådgiveren ser på borgerens situation ud fra den bio-psyko-sociale model, så stiller vi spørgsmål ved, om tiden er dertil, da der er statistik andet sted i projektet der viser, at tiden til mødet med borgeren er sparsomt. Da projektets socialrådgiver er nyuddannet og først er ved at finde fodfæste i Specialrådgivningen, tolker vi, at hun besidder den nyuddannedes usikkerhed og derfor læner sig op af diagnoser, som et sikkerhedsnet hun kan støtte sig op af, når hun i mødet med borgeren forsøger at forstå dennes problematikker. Skønt socialrådgiveren ser på borgerenes diagnoser, medtænker hun dog i nogen grad den bio-psykosociale model, i det hun har blik for, at bisiddere er en vigtig relation for borgerne. Da borgerinddragelse går på, at borgeren har ret til, at medvirke i egen sag, bliver det meget vigtigt, at høre borgerens egen oplevelse af de fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af sin funktionsnedsættelse, da borgerinddragelse jo netop handler om, at denne skal medvirke i egen sag og derfor have mulighed for, at fortælle sin egen historie og fremkomme med egne ønsker og behov. 55

57 Referenceliste Alminde, R. H. (2011). Social analyse og handling. Hans Reitzels Forlag. Bengtsson, S. H. (u.d.). Det nationale forskningcenter for velfærd. Hentede 24.. november 2014 fra SFI: aspx?Action=1&NewsId=2944&PID=9267 Birkelund, F. (2002). Organisationsforståelse i moderne pædagogiske institutioner. Forlaget Klim. Bjerge, B. S. (2007). Med borgeren i centrum? I B. S. Bjerge, Det sociale arbejdes daglige praksis (s. 1-13). Århus Universitetsforlag. Bømler, T. (2008). Sociale organisationer i en omstillingstid. Hans Reitzels Forlag. Bømler, T. (2011). Fra formynderisk til responsiv forvaltning I T. Bømler, Fra socialstat til kontrolstat (s ). Hans Reitzels Forlag. Boolsen, M. (2006). Kvalitative analyser-at finde årsager og sammenhænge. Hans Reitzels Forlag. Bundesen, M. Ø. (2011). BEDRE BORGERKONTAKTER-kommuniker professionelt med borgerne. Gyldendal A/S. Damgaard, I. N. (2007). Den personlige samtale. Hans Reitzels Forlag. DANSKE, D. S. (u.d.). Bio-psyko-sociale sygdomsmodel. Hentede 16.. december 2014 fra DEN STORE DANSKE. Gyldendals åbne encyklopædi: Socialmedicin/bio-psyko-social_sygdomsmodel Den Danske Ordbog. Moderne Dansk Sprog. (u.d.). Hentede 21.. november 2014 fra Den Danske Ordbog. Moderne Dansk Sprog: Egelund, T. H. (2006). Socialrådgivning og social behandling. Hans Reitzels Forlag. Eide, T. E. (2007). Kommunikatiion i praksis. Relationer, samspil og etik i socialtfagligt arbejde. Forlaget Klim. encyklopædi, D. S.-G. (1.. december 20014). DEN STORE DANSKE- Gyldendals åbne encyklopædi. Hentet fra volutionsl%c3%a6re/naturvidenskab 56

58 Handicapmainstreaming. (u.d.). Hentede 24.. november 2014 fra Hansen, I. N. (2006). Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag. Heilmcrone, N. (u.d.). Notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4. Hentede december 2014 fra Aalborg Universitet: aau.dk/files/ /notat_om_retssikkerhedslovens_%c2%a7_4.doc notat om tolkning af retssikkerhedslovens 4 Hermansen, M. L. (2013). Professionelle hjælpesamtaler. I M. L. Hermansen, Kommunikation og samarbejde-i professionelle relationer (s ). Akademisk Forlag. Holm, A. (2011). Videnskab i virkeligheden-en grundbog i videnskansteori. Samfundslitteratur. Jensen, B. (2009). Dansen om difinitionerne. I B. K. Jensen (Red.), Handicap som krydsfelt (s ). Videnscenter for bevægelseshandicap. Jørgensen, S. (2012). Goffman og det sociale arbejde. I E. G. Nielsen, Teori i socialfaglig praksis (s ). ViaSystime. Karpatschof, B. (2007). Psykologiske undersøgelsesmetoder. Frydenlund. Kermenoglou, B. S. (2000). Omsorg og magt-i det professionelle arbejde med mennesker, der har brug for særlig støtte. Dafolo A/S. Kirketerp, E. (u.d.). Selvbestemmelse. Hentede 5.. december 2014 fra Videnscenter for psykiatri og udviklingshæmning: f+vipu%2fvipu_0308.pdf Kokkinn, J. (2008). Profesjonelt socialt arbeid. Universitetsforlaget. Kommunikationscentret. (u.d.). Med- og selvbestemmelse. Hentede 5.. december 2014 fra Kommunikationscentret: Kristiansen, B. (2007). Brugerinddragelse og retssikkerhed. I B. S. Bjerge (Red.), Det sociale arbejdes daglige praksis (s ). Aarhus Universitetsforlag. Kvale, S. B. (2009). InterView Introduktiion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag. 57

59 Larsen, G. H. (u.d.). Mennesker laver landkort over verden. Hentede 3.. december 2014 fra UdviklingsAkadami: Launsø, L. O. (2011). Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. Levin, C. S. (1999). Behandling. I V. J. Denwall, & V. J. Denwall (Red.), Hverdagsbegreber i socialt arbejde (s ). Hans Reitzels Forlag. Meeuwisse, A. S. (2007). Hvad er socialt arbejde? I A. S. Meeuwisse, Socialt Arbejde-En grundbog (s ). Hans Reitzels Forlag. Ministeriet for børn, l. i. (u.d.). De danske grundprincipper på handicapområdet. Hentede 13.. november 2014 fra Motevasel I.N., E.-L. R. (2006). Omsorg.En dimension i socialt arbejde eller det, der står tilbage, når behandling er slut. I T. J. Egelund (Red.), Behandling i socialt arbejde (s ). Hans Reitzels Forlag. Netpsykiatri-Ordbog. (u.d.). Ordborg, indholdsfortegnelse R. Hentede 11.. december 2014 fra Netpsykiatri: Nissen, M. a. (2010). Nye horisonter i socialt arbejde-en reflesionsteori. Akademisk Forlag. Olsen, P. P. (2009). Problemorienteret projektarbejde-en værktøjsbog. Roskilde universitetsforlag. ordbog, E.-p. (u.d.). Metaniveau. Hentede 4.. december 2014 fra E-pædagogisk ordbog: E-pædagogisk ordbog Petersen, S. (2001). Det rummelige arbejdsmarked i teori og praksis. Den sociale højskole i Esbjerg. Posborg, R. (2009). Personlige kompetencer i socialrådgivning. I R. N. Posborg (Red.), Socialrådgivning og socialt arbejde-en grundborg (s ). Hans Reitzels Forlag. Riis, O. (2011). Religion. I H. Andersen, Sociologi-en grundbog til et fag (s ). Hans Reitzels Forlag. socialrådgiverforening, D. (8.. januar 2002). Kompetenceprofil. Hentede 17.. november 2014 fra ncen. 58

60 Sundhedsstyrelsen. (u.d.). Faglige retningslinier for den palliative indsats. Hentede 5.. december 2014 fra Sundhedsstyrelsen: Svensson, K. J. (2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. Akademisk Forlag. Tetler, S. (2013). Handicapforståelsens betydning for det specialpædagogiske professionsblik. I I. K. Bonfils (Red.), Handicapforståelser Mellem teori, erfaring og virkelighed (s ). Akademisk Forlag. Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse En indføring i kvalitativ metode. Akademisk Forlag. Thorsager, L. (2006). Metodebegrebet i socialt arbejde. Socialforskningsinstitutet. Tvilling, A. (u.d.). At vise vejen. Hentede 5.. december 2014 fra Terapist-Hvad er terapi?: Uggerhøj, L. (2002). Menneskelighed i mødet mellem socialarbejder og klientideal eller realitet. I M. L. Järvinen, Det magtfulde møde mellem system og klient (s ). Aarhus Universitetsforlag. Zimsen, K. (2008). Samtalen som værktøj. Frydenlund. 59

61 Bilag 1 Interviewguide til socialrådgiveren i Specialrådgivningen Personlige og faglige kompetencer: Hvad motiverede dig til at tage socialrådgiveruddannelsen? Hvad motiverer dig i din arbejdsdag? Hvordan forstår du borgerinddragelse? Er der forskel på hvad du har lært om begrebet på uddannelsen og hvordan det praktiseres? Kan du give nogle eksempler på kompetencer du har lært på uddannelsen som du har brugt i mødet med de to borgere? Medtænker du handicapkonventionens principper i dit daglige arbejde? Hvor vigtigt er kenskabet til borgernes problemstillinger og evt. diagnoser? Hvorfor? Interaktionens karakter (dialog/kommunikation i mødet med borgeren): Inden møderne, gjorde du dig overvejelser omkring, hvordan du skulle kommunikere med borgerne? Hvad gjorde du for at borgerne skulle fremkomme med deres ønsker og behov? Hvad gjorde du, hvis du ikke kunne imødese deres ønsker og behov? Har du forskellige strategier, alt efter hvilken borgertype du samtaler med? Her tænker vi på den tavse borger, den ustrukturerede borger eller den ekstrem talende borger. Hvordan foregik borgerinddragelsesmøderne? Hvordan samarbejdede du med de to borgere om handleplanens indhold? Rolleindtagelse: Havde du en dagsorden inden mødestart? Hvordan så den dagsorden ud, og hvad indeholdte den? 60

62 Da mødet startede, forklarede du borgerne hvad de kunne forvente af mødet, og hvilke forventninger du havde til dem? Da du skulle belyse de to borgeres sag hvilke informationer gjorde du så brug af? Hvor meget lænede du dig op af statusrapporter/lægejournaler og andet, og hvor meget lænede du dig op borgernes ønsker? Var der forskelle i måden hvorpå du samtalede med de to borgere på? Optrådte du på forskellige måder overfor de to borgere? Ændrede disse væremåde sig i løbet af samtalen? Hvilke roller gav de to borgere dig bevidst eller ubevidst i samtalen? Hvilke roller indtager du i forhold til en borger med få funktionsnedsættelser kontra en borger med mange funktionsnedsættelser? Refleksion: Efter møderne reflekterede du da over møderne? Oplevede du at du havde metodefrihed i mødet med borgerne? Hvordan afgjorde du om borgerne havde medvirket i egen sag? Hvordan vurderede du, at sagen var tilstrækkelig oplyst? Borgerinddragelse: Har borgerene haft bisidder med? Er det et generelt billede? Hvad har været positivt i mødet med de to borgere? Hvad har været negativt i mødet med de to borgere? Stod din personlige vurdering af sagen i kontrast til hvad der var fagligt muligt? Er det generelt for dine sager? Det er meget op i medierne, at sagsbehandlerne har for lidt tid til det konkrete møde med borgeren. Er det samstemmende med dine oplevelser? 61

63 Bilag 2 Matrix 1 Interview i x-kommune med socialrådgiver ansat i Specialrådgivningen (tallet i parentes angiver sluttidspunktet for citatet) Beskrivelse af borger Personlige og faglige kompetencer Borger 1 Borger 2 Borger 3 Generelt 17 år 19 år Her tager informanten ADHD/autisme ADHD/ autisme udgangs-punkt i flere borgere Han har så mange Det er altså borgerens Det er at gøre en lille udfordringer, så jeg perspektiv jeg tager. forskel. Hvordan man tænker at det ikke er (06.58) har mulighed for at hensigtsmæssigt at tage komme til at spille en ham ind før at jeg har Det er borgerens der stor rolle i folks liv Jeg noget mere konkret, skal tage ansvar i det og tænker på hvor stor en fordi der er så mange det er borgeren der skal rolle kommunerne og i ukendte faktorer i det inddrages og ikke det hele taget som han ikke kan bisidder eller myndighederne har i de håndtere. Faktisk ville forældrene. (07.46) svage borgeres liv det være rigtig synd for (02.58) ham fordi han ville have Det er vigtigt at man har 62

64 rigtigt svært ved hvad tænker du om det. Fordi det er så svært at forholde sig til ham fordi den her borger er så konkret tænkende.(05.44) kendskab til den borger man sidder overfor. (10.38) Det der er med til at motivere mig det er møderne med borgerne Det er det der med succeshistorierene Når man oplever succeshistorierne så tænke jeg at man gør noget rigtigt... Borgere der bliver meget mere selvstændige i deres eget liv og tager ansvar. Det er der det motiverer mig det. (03.44) Jeg tror ikke på at man kan revolutionere det hele. Arbejde med nogle mennesker. (02.07) 63

65 At arbejde med mennesker i forh. til at gøre en lille forskel (02.21) Jeg tror ikke på at man kan revolutionere det hele (02.56) Det er møderne med borgerne, jeg helst vil. (03.50) Jeg tænker egentligt også at man skal se på den man møder og ikke på det man læser. Man skal passe på med ikke at være forudindtaget. (1.01) Det tænker jeg faktisk jeg har nu er det en specialiseret afdeling og 64

66 Nogle af de kompetencer der netop gør at man er specialiseret er at man har viden i form af at gøre gør brug af den mest hensigtsmæssigt. (12.27) Interaktionens For hvis jeg siger; hvad Der gør jeg rigtig meget Moren ville have at jeg (Realitetstestning) karakter i mødet med kunne du godt tænke ud af at sige til hende; skulle indkalde hende Jeg synes det er svært borgeren dig, så ved han det Er det i orden at det er (borgeren) til et møde hvordan man lige gør faktisk ikke for det har vi din mor der svarer for Nu skal vi huske på at det i situationen. For det faktisk en VISOrapport dig Jeg ved godt at det er hende det handler er svært at sige; Nej du der ligger.. det kan han det er svært at sige nej om, det er hendes kan ikke lige blive faktisk ikke forholde sig når hendes mor sidder perspektiv, hverken brandmand. Det kan jeg til jeg tænker faktisk at der Men det er i hendes mors ellers fars. jo i realiteten ikke vide. det kunne være rigtig forhold til at det er (24.09) For vi arbejder hernede godt for dig. Det er et hende der er part i med udvikling på sted man kan det og det sagen og de andre er borgeren. (17.50) og det, så kan man bisiddere i sagen Hun præsentere det på den skal have mulighed for Det er farligt at slukke måde meget kort og at svare ja og nej for deres drøm (18.15) 65

67 meget konkret. (13.49) hun siger nærmest ingenting hende her. Det kan ikke hjælp hvis jeg spørger hende hvor hun skal sidde og tænke og svare nogle lange ting. (15.13) Jeg synes, at det er meget vigtigt vi også inddrager de pårørende. Selvom de ikke er part i sagen, så er det vigtigt for samarbejdet. De er også med til at påvirke deres datters relation. (15.46) (Under mødet) Hvis jeg siger til hende at nu skal du svare. Så ville hun også svare, så ville hun bare svare ja Jeg har også en forpligtelse til kan man sige at ville borgeren det bedste. (18.35) Jeg ved ikke helt hvad jeg altid gør Vi har rigtig mange borgerer som skal realitetskorrigeres og det er en del af den handleplan jeg laver. (18.56) Jeg møder ikke borgerne særlig tit, så jeg får ikke opbygget den relation som jeg gerne vil, som kontaktpersonen gør (19.06) 66

68 fordi hun ikke tør at sige andet. Men det er på ingen måde ordentligt at gøre det sådan, så jeg synes faktisk at de (forældrene) skulle gå hjem og snakke om det. Nu ved de hvad mulighederne er, men det skal være med hende, det er hende der skal bestemme (22.46) Så spurgte jeg rent faktisk borgeren om hun er glad for bo der og det viser sig at borgeren er glad for at bo der. (22.55) (Under mødet) Jeg snakker altid til borgeren (21.21) Jeg vil rigtig gerne tale med dem alene (borgerne) men de har jo ret til en bisidder og det har de jo selv valgt. (23.35) Jeg synes faktisk at der er nogen der behov til at komme uden deres forældre. (24.33) (Dilemma, bestemmende forældre. Etisk dilemma) 67

69 Det er borgerens sag, så hvilke hensyn er det man tager? (25.23) (Rådgive/vejlednings rolle) Hvis jeg skulle tænke det i en ønskeverden. Med borgerens samtykke selvfølgelig så kunne jeg godt tænke mig en samtale med moren uden borgeren, for at fortælle hvad det gør ved borgeren, når i sidder og siger sådan der og er sådan der Med borger to er det nogle forældre der ikke er klar over at det er en udviklingsforstyrrelse. Man kan ikke medicinere en 68

70 udviklingsforstyrrelse... Man må acceptere de udfordringer man har og arbejde med dem. (25.44) Rolleindtagelse Her skal jeg være Jeg er nød til at stille de Jeg tænker jeg Men jeg fortæller altid meget, meget her ja/nej spørgsmål for efterspørger også en når vi starter mødet, konkret og overveje at hun ikke skal blive faglighed. Men hvad vi skal snakke om i allermest hvad jeg siger stresset og føle at det borgerens ord er dag. (28.01) og allermest overveje bliver ubehageligt. bestemt vigtig. (33.46) hvad jeg siger og hvor (35.05) Det kommer an på hvad lange ord bruger. Og Lidt mere løs snak. Ham det er for en borger. Jeg han vil heller ikke kunne (Ønske om kunne man faktisk godt har også en borger der magte at sidde her i en behandlerrolle) korrigere lidt i taler rigtig, rigtig time (36.43) Jeg havde faktisk ved samtalen fordi han var langsomt. Man kan det sidste møde lyst til rigtig god til at snakke hurtigt komme til at at have et møde med og fortælle. (35.30) afbryde. Han har moren uden borgeren simpelthen behov for var til stede, fordi det det (Ønske om længere tid. Så for ham gør ved hende når hun behandlerrolle) kunne det faktisk også (moren) siger sådan, Jeg kunne godt finde på være stressende at sige hun vil så gerne være at spørge hende om at nu skal du være 69

71 normal, og hun kryber næsten sammen i sig selv (borgeren), fordi det også er pinligt at være mig (borgeren). ( ) (borgeren) Hvad gør det ved dig, når din mor siger sådan? ( ) Der nåede jeg at sidde og tænke inde i mig selv; Det her, det er fordi, at hun (borgeren) er så frustreret over noget økonomi. Hende (borgeren) når jeg aldrig, hvis det er, at jeg selv kører op Under andre omstændigheder, havde jeg stoppet det møde.vi finder os heller ikke i alting. Jeg blev kaldt alt muligt.men da vi så fik styr på økonomien, så faldt hun lige så stille ned. (42.22) færdig. (28.31) Der er nogen der har behov for, at man er meget annerkendende, i forhold til, det har du gjort rigtig godt. Du har virkelig gjort nogle fremskridt.(29.09) Nogen der har behov for at man kan være ret forstående (29.10) Der er også nogen der siger det gider vi ikke det her pjat, nu skal vi bare have nogle fakta. Intervieweren spørger; Så det bliver en myndighedsrolle? Ja sådan tænker jeg man kan være: (29.23) 70

72 Nogle gange sidder jeg og tænker, åhh den her kasket er også dum at have på, men den er jeg nød til at have på for jeg har jo også nogle ting jeg skal have igennem. (29.39) Vi er så privilegeret at vi har kompetencerne uddelegeret så kan man faktisk gøre rigtig meget det man tænker kunne være rigtig for borgeren. Det er som at have frihed unde ansvar. (30.13) Hernede handler det om livskvalitet og udvikling og støtte i forhold til der 71

73 hvor man er. (30.58) Man prøver jo også på at skabe en hyggelig stemning og en god relation når de er her. For jeg er godt klar over at det kan være enormt angstprovokerende, for det lyder så voldsomt at skulle på kommunen. (37.13) Man kan kun gøre det man tror, er det bedste og det som man har lært. (42.42) Der er noget personligt ind over det her, hvordan er det man gør hvordan er det man fremtræder? (43.14) 72

74 De bedre fungerende af dem, de kan ligesom rumme nogle flere informationer. Det kan være mere deltagende i det Jeg har infantile autister, nogle har en udviklingsalder svarende til 3 år. De minder lidt om udviklingshæmmede... Der kan jeg ikke tage den rolle, det har de ikke ressourcer til at forstå. Der er man nød til at være mere konkret og sige sådan her er tingene. Man skal ikke give dem for meget at forholde sig til. For det kan de faktisk ikke. Det evner de ikke at forholde 73

75 sig til. Så det er næsten synd at sætte dem til det. ( ) Refleksion (Efter et møde) (borgeren føler sig hørt) I mit hoved skal alle Hvad gjorde jeg og hvad Jeg var nød til at sige, at have den samme er det jeg skal forholde det kan ikke lade sig behandling. (44.26) mig til næste gøre. Jeg var nød til at gang?(44.03) være konkret Det vi På en eller anden måde kan prøve og så siger kommer man til at han faktisk jeg var til reflektere over de der den gode side Jeg tror fylder så meget faktisk jeg lyttede til (ressource stærke hvad han sagde. Jeg forældre). Det går mig kan også godt forstå at egentligt imod at de det er skide træls at man kommer til at fylde så skal til at kende, at meget, men det gør de. lære en ny(støtte- (44.43) kontaktperson). Jeg tror nogen gange det er det (Sparring) her med at sige Man er også nød til at sandheden. (50.30) finde ud af, at okay, at det der jeg gjorde det 74

76 virkede ikke. Men det her det virker godt, så det skal jeg måske bruge en anden gang. (45.24) (Metodefrihed i mødet) Der er ikke procedurer hernede. Det er meget frit i den her afdeling. Det tror jeg faktisk at det er meget atypisk at der er det. (46.06) (Lederens syn på borgerne) Han har borgerens perspektiv Det handler om at rykke borgeren. (47.00) Så der er meget metodefrihed, det 75

77 tænker jeg faktisk der er det er noget af det man udvikler sig ved tænker jeg. (47.21) (Medvirken i egen sag) Det synes jeg måske er svært. Jeg prøver jo at inddrage borgeren, men jeg har måske ikke tænkt så meget over, om blev han det? Hvornår er man inddraget Også i forhold til RTL 4, der er jo heller ikke nogle regler for hvordan man skal bruge den Det er ud fra de interne retningslinjer hvordan man gør det. Så der jo egentligt ikke noget facit på hvornår man er 76

78 inddraget. (48.15) Hvis jeg har forsøgt at inddrage på den måde som jeg har snakket om, så tænker jeg så har jeg inddraget borgeren. (48.23) Borgeren er inddraget i forhold til de muligheder og de strukturelle rammer der er. Jeg synes faktisk det er lidt svært at svare på. Jeg tror ikke borgeren vil sige at han er inddraget. Jeg synes, jo faktisk at det også er vigtigt at borgeren føler sig inddraget. Det er ikke sikkert han mener det. Så måske kan jeg 77

79 forsøge at inddrage ham på andre ting. (49.28) Borgerinddragelse Man kan godt inddrage borgeren uden at gøre det i praksis (08.38) Jeg synes, man skal tænke på hensigtsmæssigt at inddrage borgere (04.20) Også for at beskytte borgeren. (06.15) Jeg tænker jeg prøver alt det jeg kan at inddrage borgeren fordi det er borgerens liv og dem det handler om. (06.27) (Bisidder med til mødet) 78

80 Intervieweren spørger: Er det et generelt billede at de har bisidder med? Ja det synes jeg at det er (54.45) Jeg skriver også til mødet at de gerne må tage en bisidder med Jeg fortæller altid om samtykkereglerne. (55.45) (Motivationsfaktor for socialrådgiver i mødet) Der er den måde selvværet vokser og udviklingen, det er det jeg synes er positivt. Jeg går meget ind for udvikling. (57.03) Det jeg synes der er 79

81 sværest i mødet med det her, det er nogen gange de her bisiddere og pårørende Pårørende får lov til nogen gange at fylde mere end borgeren gør. Det irriterer mig, det er meget mod mine principper. (58.02) Jeg synes også, der er for lidt borgerkontakt fordi det kan nogle gange godt føles som om det er brandslukning. Den største del af min sagsstamme har jeg ikke noget at gøre med det er kun de 20 % der fylder. Så jeg kommer faktisk ikke lige til at 80

82 snakke med de andre. Så jeg synes der er for lidt tid. ( ) 81

83 Bilag 3 Interviewguide til ULF Vil du kort præsentere dig selv. Hvor længe har arbejdet indenfor området som rådgiver og socialpædagog? Hvor ofte får du henvendelser fra borgere som ikke har følt, at de er blevet medinddraget i egen sag? Er det borgerne selv der henvender sig til ULF? Hvad går kritikken på? Hvad fungerer for borgeren i mødet med kommunen? Kan du generalisere hvad sagsbehandlerne ønsker at samarbejde med bofællesskaberne om? Har du en fornemmelse af, om sagsbehandlerne vægter bofællesskabernes informationer højere end de informationer borgerne giver sagsbehandlerne? Fungerer intensionerne om borgerinddragelse efter hensigten? Hvis du var borgerenes talerør til sagsbehandlerne, hvilke ønsker har borgerne så ang. mødet med sagsbehandlerne? Kan du anslå, hvor mange borgere der har bisidder med i mødet med sagsbehandleren? Har dette ændret sig betydeligt? Kan sagsbehandlerne sætte sig ind i borgernes problemstillinger? Oplever du at sagsbehandlerne har tid til samtale med borgerne? Oplever du at der er forskelle i borgerkontakten, når myndighedsrollen ligger i forvaltningen, kontra ude i bofællesskabet? Medierne italesætter ofte, at kommunerne skal spare på alle områder, har du erfaringer med, at dette også gør sig gældende for de borgere du beskæftiger dig med? 82

84 Bilag 4 Matrix 2 Interview med ULF (Landsorganisationen for udviklingshæmmede) (tallet i parentes angiver sluttidspunktet for citatet) Medvirken i egen sag Det er ikke det jeg mest hører, men jeg har dem jævnligt borgere der synes, tingene simpelthen fungerer for dårligt i kommunen. At der er blevet truffet forkerte beslutninger. (Det drejer sig ca. om 4-5 mails om måneden)... At det er for borgerne selv. (02.34) Det er det borgeren ønsker, der står i handleplanen (underforstået hverken pædagogernes eller socialrådgivernes ønsker) (10.13) Borgerkritik Oftest går den på at de ikke kan arbejde hvor de vil, og at de ikke kan bo hvor de vil At man ikke selv kan bestemme at man lyst til at arbejde et andet sted. At man har lyst til at bo et andet sted. Og man kan ikke bare flytte. (03.30) Sympati/indlevelse De beboere jeg er tæt på, er utrolige glade for deres sagsbehandler, og synes de bliver hørt. Når de sidder på et handleplansmøde og siger det og det og det, så bliver det taget alvorligt. (04.08) somme tider er det også nogle irrationelle ting, altså det er jo svært for en sagsbehandler og for nogen som helst at gøre noget ved at ens bedste veninde er blevet fyret fra sit arbejde. (04.24) 83

85 Jeg hører dig også sige, at du sådan set synes at sagsbehandlerne kan sætte sig ind i borgernes problemstillinger ; absolut, jeg tror langt hen af vejen er det mit indtryk at mange af de klager jeg får, hvor jeg bliver bedt om at komme med råd eller at gøre noget, handler det om lidt irrationelle ting fra de udviklingshæmmede side Det er måske ikke en helt rimelig kritik den her. Sådan synes, jeg faktisk det er uden at være nedladene, men jeg tror faktisk ikke ret tit, at den ligger ved sagsbehandlerne. (05.11) Tid til borgeren i mødet Det har jeg svært ved at svare på. Øh, det de pårørende siger, er at de har svært ved at komme i kontakt med sagsbehandlerne. (06.06) Hvor får sagsbehandlerne oplysningerne fra - borgerne eller fra institutionen? Det er altid begge dele. Det er altid hele vejen rundt. Jeg har ikke oplevet andet Jeg har aldrig oplevet at det vi (pædagoger) siger, er gået forud for det borgeren siger. (06.53) Jeg synes faktisk de (sagsbehandlerne) er lydhøre over for borgerne. (08.00) 84

86 Bilag 5 Minispørgeskemaundersøgelse Hvorfor vil du være socialrådgiver? 1. Respondent; Jeg vil gerne hjælpe mennesker 2. Respondent; For at være noget for andre. For at hjælpe dem der har brug for hjælp 3. Respondent; Jeg vil gerne hjælpe mennesker der har det svært. Jeg ser en personlig vinding i, at være med til at gøre en forskel for samfundets svageste. 4. Respondent; Hjælpe mennesker til at finde vej igennem systemet. Og en tanke om, at noget må kunne gøres bedre (baseret på den megen kritik socialrådgivere er udsat for) 5. Respondent; At kunne hjælpe borgerne videre fra det problem de er havnet i. 6. Respondent; Bredt arbejdsfelt/mange typer jobs. Arbejde med mennesker i krise Sætte ulighed på dagsordenen. At gøre en forskel(ikke fixe problemer, men hjælpe folk til selv at kunne). 7. Respondent; Hjælpe underprivilegerede individer. Yde en indsats, der giver mulighed for at forebygge sociale problemer. Menneskesyn. Jeg oplevede mig som et individ som var i besiddelse af omsorg. 8. Respondent; For at gøre en forskel for udsatte mennesker. Mange tænker mest på sig selv i dag. 9. Respondent; Vil gerne kunne gøre en forskel for de svageste i samfundet. En uddannelse med forskellige muligheder og gode udviklingsmuligheder. 85