EU og USA i et transatlantisk samarbejde

Transkript

1 EU og USA i et transatlantisk samarbejde Sikkerhedspolitisk krise efter Irak-krigen Af Christian Boel BA i sprog og Europæiske Studier Handelshøjskolen i Aarhus Aarhus Universitet, 2010 Antal tegn uden mellemrum: Page 1 of 30

2 Table of Contents 1. English summary Indledning Metode Afgrænsning Teori Realisme Liberalisme Neo/Funktionalisme Intergovernmentalisme Analyse Hvordan er USA og EU forbundet gennem transtlantiske relationer Det specielle forhold Europa i konflikt med sig selv Baggrunden for Irak-krigen Modstanderne The Coalition of the Willing Forskelle mellem EU s og USA s sikkerhedspolitiske tilgang Warrior state and Trading state Hvordan arbejder de to parter med hinanden? Hvordan påvirker USA, EU? Hvordan prøver EU at yde indflydelse på USA Perspektivering: Hvorfor EU ikke vil påtage sig en warrior state rolle Hvordan kan samarbejdet forbedres? Konklusion Litteraturliste Bøger: Artikler: Websider: Page 2 of 30

3 1. English summary This assignment has as a goal is to analyze which circumstances, followed by the Iraq war in 2003, have changed the transatlantic relationship between the US and the EU. It will explain the historical background of the Iraq war, and try to determine which security policy thoughts lying behind the American invasion, and how those are different to the ones of the Europeans. The assignment will further describe different methods the two sides are using to affect each other, in order to see how the cooperation actually works. Finally the assignment will try and make a perspective on how the relationship could turn into the better. The analyze shows that the transatlantic relations have since the launching of the war in Iraq changed significantly. The war has shown us that the EU and the US, has very different interests, and do not share that same set of values as the relation was once build on after the second world war and during The Cold War. These differences are not something new, but the Iraq war has made them more obvious. There are generally some illusions connected with the transatlantic relations. It s an illusion that the two should still share that set of values. It s an illusion that various EU member states have a special relationship with the US, as well as it s an illusion that Europe is still dependent on the US protection. The EU has failed to change with the natural globalization, and have to change their focus in order to be able to take on own problems, when still depending on American protection and not developing own security strategies. The EU has to be able to speak with one voice in international security matters, if they don t want the US to dictate all world politics. The EU is a possible soft power alternative to the world s only superpower, the US, whose unilateralism, is getting more unpopular every day. The transatlantic partners don t understand each other s interest and is trying to affect one another in ways that doesn t work. Therefore, if the goal is to effectively develop the current relationship, some of these changes have to be made. Charaters (no spaces): 1765 Page 3 of 30

4 2. Indledning Det transatlantiske samarbejde mellem Europa og USA udgør det vigtigste samarbejde mellem to kontinenter i verden. Samarbejdet bunder i mange fællestræk mellem de to kontinenter, såsom kultur og historie, som stammer helt tilbage fra den europæiske kolonisering af Amerika. Det vigtige samarbejde foregår på mange forskellige niveauer, herunder bilaterale aftaler mellem de enkelte lande i Europa og USA, aftaler indenfor NATO, aftaler mellem EU og USA, samt større multilaterale beslutninger på FN niveau. Samarbejdet mellem USA og EU er dog blevet et stadigt vigtigere samarbejde eftersom de begge nyder en vigtig position i verden når det handler om international politik samt verdensøkonomi. Efter de allierede sejrede i 2. Verdenskrig og Den kolde krig ligeledes faldt ud til USA s fordel, efter Sovjetunionens fald i 1991, stod det klart at kapitalismen og liberalismen havde sejret over planøkonomi og kommunismen. Det transatlantiske samarbejde har været kendetegnet ved et stærkt politisk og økonomisk arbejde, hvor USA altid har været den mest betydningsfulde af de to parter. Verdensordenen og magtbalancen har gjort forholdet mellem de to uligevægtig, og det har i høj grad været Europa som har været afhængig af USA som partner, og ikke omvendt. Med udviklingen af et stadig større og stærkere EU, gennem de seneste år, kan der stilles spørgsmålstegn til om på hvilket plan samarbejdet skal foregå, og om et samarbejdet overhovedet er nødvendigt i dag, efter en ny verdensorden uden en klar fælles modstander i form af Sovjetunionen. Samtidig har gnidninger og uenigheder mellem de to parter sat spørgsmålstegn ved hvor mange synspunkter og interesser EU og USA deler i dag. Dette kom frem under Irak-krigen som i dag er det tydeligste eksempel på at der er nye udfordringer i fremtiden for den transatlantiske alliance. Specielt i visse europæiske lande var kritikken til den amerikansk ledet krig meget kontant. Man ville vide, Hvad var grunden til at gå i krig? Og var disse de rigtige grunde til at gå i krig eller har USA s rolle som verdens politimand taget overhånd. Det endte som vi ved med en krig i Irak som startede d. 20 marts 2003, hvor USA gik i krig med The Coalition of the Willing, som var en samling af flere europæiske lande som valgte at støtte op om USA s invasion a Irak på trods af et manglende FN-mandat. Netop det manglende FNmandat var en af grundende til at de to store Europæiske lande Tyskland og Frankrig ikke valgte at deltage. Da det efterfølgende blev konkluderet at Irak og Saddam Hussein ikke var i besiddelse af disse masseødelæggelsesvåben, er der blevet stillet spørgsmålstegn til USA egentlige motiver til krigen, specielt fra store EU landes side. Tilliden mellem EU og USA har lidt et knæk, og man kan spørge om parterne stadig deler væsentlige fælles værdier som har været kendetegnet ved samarbejdet. Obama har udtalt: The Page 4 of 30

5 relationship between the United States (US) and China will shape the 21st century 1. Noget tyder på at samarbejdet ikke er så stærkt som tidligere, men hvad skyldes dette? Problemformulering: Hvorledes har Irak krigen påvirket det transatlantiske samarbejde? 2.1 Metode Denne opgave ønsker at analysere og vurdere nuværende transatlantiske samarbejde som en case study ud fra Irak-krigen. Den vil sammenligne forholdet før og efter Irak-krigen for at fastslå hvorledes forholdet har ændret sig på grund af hændelserne forbundet med krigen i Irak i Den vil analysere relevante udtalelser og situationer i forholdet, og ud fra denne analyse lave en perspektivere hvor jeg diskuterer, EU s fremtidige rolle og hvorledes samarbejdet kan forbedres. Opgaven vil give baggrunden for Irak konflikten som var utrolig diskuteret i hele verden, men specielt som konflikt mellem EU medlemslande og USA. Opgaven vil ud fra Internationale relationer teorier analysere på Irak-krigens indflydelse det transatlantiske samarbejde vi har i dag. Hvilke generelle forskellige antagelser ligger bag dette forhold, hvad er deres interesser? Hvorledes prøver de to parter at påvirke hinanden for at få deres egne interesser gennemført? Er EU s sikkerhed stadig afhængig af Amerikansk beskyttelse? Hvorfor er Europa i konflikt med sig selv? Hvordan kan samarbejdet forbedres? Dette er nogle af de arbejdsspørgsmål som der vil blive forsøgt besvaret i denne opgave for at jeg kan analysere mig frem til hvorledes det transatlantiske samarbejde har ændret sig efter Irak-krigen. Opgaven vil bygge på deduktion, hvor jeg ser nærmere på situationen omkring Irak-krigen som eksempel, for at danne mig et generelt billede af forholdet. Opgaven vil have baggrund i relevant international relations teorier, realisme, liberalisme, funktionalisme og intergovernmentalisme. Opgaven vil gennemgå baggrunden for Irak-krigen, herunder 11/9 angreb på New York, og se nærmere på hvorfor nogle medlemslande i EU valgte at deltage i koalitionen med USA, og andre ikke. Ved at se på resultater af konflikten fra både amerikansk og europæisk side, og lave en sammenligning med situationen inden krigen forventes det at få et nøjagtig billede af hvor det transatlantiske sikkerhedssamarbejde er netop nu og hvordan situationen har ændret sig. Opgaven tager udgangspunkt sekundær litteratur såsom artikler og bøger skrevet af eksperter i Internationale relationer og transatlantiske relationer. Empirien er valgt ud fra 1 Barack Obama til The US/China Strategic and Economic Dialogue, Washington D.C, d. 27. Juli 2009, Dialogue/ Page 5 of 30

6 at det skal være valide kilder, som repræsenterer begge sider af sagen, for at sikre et så præcist billede som muligt. Der er derfor kilder som er under større amerikansk påvirkning og kilder med mere europæisk påvirkning Afgrænsning Det transatlantiske samarbejde dækker over en række fælles emner for USA og Europa, herunder udenrigsog sikkerhedspolitik, et økonomisk samarbejde og kulturelt samarbejde. I denne opgave vil der blive fokuseret på det udenrigs og sikkerhedspolitiske forhold som vi bl.a. ser igennem NATO. Hvis det økonomiske samarbejde ligeledes skulle analyseres ville opgaven blive alt for omfattende, desuden er det økonomiske forhold heller ikke interessant i forhold til Irak-krigen, da dette forhold ikke har ændret sig betydeligt efter krigen. Det transatlantiske samarbejde dækker egentlig over samarbejdet mellem Europa og Nordamerika, altså hele Europa og USA og Canada. Denne opgave vil dog kun primært beskæftige sig med samarbejdet mellem EU og USA, eftersom at disse to internationale aktører udgør de vigtigste positioner i international politik, med USA som den eneste øjeblikkelige supermagt og EU som det største økonomiske verdenscentrum. Desuden har EU med nu 27 lande efterhånden samlet hele Europa, og det vil derfor være mest naturligt hovedsageligt at fokusere på EU. Canada er desuden heller ikke relevant i forhold til krigen i Irak, da de ikke deltog, og generelt ikke spiller den store rolle i international sikkerhedspolitik. 3. Teori Jeg vil bygge min analyse på klassiske internationale relationer teorier herunder realisme og liberalisme. Studiet i disse teorier startede i USA og Storbritannien omkring 1919 lige efter 1. Verdenskrigs afslutning. Ligeledes vil jeg inddrage klassiske teorier for Europæisk integration, funktionalisme og intergovernmentalisme, for at kunne forklare EU tilgang til sikkerheds og udenrigspolitik. Statssystemet som vi kender i dag bliver oprettet efter afslutningen på 30 års krigen med fredsaftalen i Westphalia (1648). Dette var svar på den første kontinentale krig udkæmpet i Europa, og landende så det derfor nødvendigt at lave en bindende aftale omkring territorier, for undgå situationer som disse. Underskrivningen af Westphalia aftalen gjorde at man genkendte staten som en suveræn magt uden nogen anden magt over sig. Siden denne aftale har de internationale relationer mellem disse stater været yderst nødvendigt for at samarbejde og finde måder hvorpå vi alle kan leve i den samme verden. Tilgangen til dette statssystem kan dog være forskellige hvilket jeg vil forklare med de følgende teorier. Page 6 of 30

7 På trods af det tidlige Westphaliske statssystem, som markerer starten på internationale relationer mellem stater, har udviklingen af International relationer teorier været en del længere undervejs, og først omkring 1919, lige efter første verdenskrig blev der udviklet teoretiske skoler i USA og Storbritannien. 3.1 Realisme Skolerne bag realismen bygger bl.a. deres teorier på principper fra Thomas Hobbes og Niccolò Machiavelli og Kenneth H. Waltz. Generelt vil jeg nævne tre grundpunkter som realismen mener, er gældende i det internationale system Staten er den dominerende aktør i det internationale system, og har mulighed for at handle som en sammenhængende og rationel enhed. 2. Siden at staten ikke har nogen autoritet over sig, er internationale relationer præget af anarki, eller mangel på hierarki, hvilket tvinger staterne til selvhjælp. 3. I et anarki er politik domineret af militære overvejelser og skrøbeligheden ved tillid og samarbejde. Krig er derfor altid en mulighed. Altså, statens selvstændighed er ukrænkelig lige såvel som der ikke er noget over staten. Realismen erkender ikke intergovernmentale organisationer (IGO er) og non-gorvernmentale organisationer (NGO er), og anerkender dermed heller ikke EU som supranational institution. Hvilket gør det svært at forklare EU s integration ud fra en realistisk tankegang 3. For realisterne er High politics det vigtigste. High politics består af politikker som foregår på internationalt niveau, såsom udenrigs- og sikkerhedspolitik 4. Thomas Hobbes var manden bag en de mest grundlæggende iagttagelser som beskrives af realismen. I hans bog Leviathan fremlægger han antagelsen om at menneskets natur som udgangspunkt er offensivt/ondt, og vil gøre alt for at sikre egne interesser. For at vi skal undgå en krig hvor alle kæmper mod alle ( The war of 5 all against all ), skal dette menneskesind, ifølge Hobbes tilbageholdes ved en stærk central stat. Machiavelli skriver i The Prince at magten er det vigtigste der findes, han forklare hvordan man kommer til magten, og hvordan man beholde den på kort sigt. Dette skal gøres uanset hvilke metoder der måtte tages i brug, og det var ofte ved hjælp af magt frem for lov at et land skulle styres. Blandt nogle af de ting Machivalli nævner i bog er, at enhver Prins skal kunne møde sin fjende alene uden brug for støtte fra 2 C. Hill & M. Smith(2005) s C. Hill & M. Smith(2005) s C. Hill & M. Smith(2005) s T. Hobbes (1651) Del 1 kapitel 13 Page 7 of 30

8 andre. Man skal være respekteret af sit folk, helst gennem frygt 6 hovedpunkter nævnt i Machiavellis The Prince. Der er altså mange af realismens Realpolitik er et andet begreb inspireret af Machiavelli, men egentligt brugt af en tysk politiker, Ludwig von Rachau, i 1800 tallet 7. Begrebet kan egentlig betegnes som realismens udenrigspolitik, hvor magt er det helt centrale og hvor de praktiske grunde vægter mere end f.eks. etik 8. Man kan forestille sig en situation hvor to eller flere magter kæmper om den samme ting, er magtbalancen en vigtig ting. Man kan i sådanne tilfælde gøre to ting som modtræk til den trussel som de andre yder mod en. Man kan gøre en indsats for at styrke ens indre aktiviteter, dvs. styrke sig militært, sikkerhedsmæssigt og økonomisk overfor sin modstander. Eller man kan lave en ydre indsats hvor man alliere sig med andre for på den måde at vinde mere magt. For at bruge de Engelske udtryk kan man overfor en trussel enten, Balancing eller Bandwagoning 9. Altså prøve at udligne den magtfordeling som er igennem magt, eller man kan alliere sig for på den måde at styrke sig, men for det meste undgå direkte krig. Det kan også deles op som en offensiv og en defensiv realisme. Et historisk eksempel på denne Realpolitik er Otto von Bismarck i det andet tyske rige, hvor man i stedet for at bruge musklerne for at sikre sine ydre grænser, allierede sig med Østrig-Ungarn og Rusland for at afskrække Frankrig. Dette kan sammenlignes med hvad EU gjorde i 2004 hvor de styrkede både ydre og indre grænse da de udvidede EU med 10 lande i det tidligere Øst og Mellemeuropa. Dermed sikrede de deres baghave som grænser op til Rusland, dette skaber stabilitet og styrker samtidig EU s position overfor Rusland. Dette er eksempel på defensiv en defensiv realisme. Hvor i mod der som offensiv realisme kan nævnes Den Kolde Krig som eksempel hvor Sovjetunionen og USA lavet en strategisk oprustning for at balancere magtfordelingen. Neorealismens fader siges at være Kenneth H. Waltz, han tager i højere grad til overvejelse hvordan det system vi har, er. Det er derfor en mere nutidig form for realisme, hvor man i modsætningen til den klassiske realisme accepterer IGO er og NGO er, men stadig mener at staten er den vigtigste aktør, og dens suverænitet er ukrænkelig. Waltz bruger udtrykket State of nature, is a state of war 10, hvilket er meget et meget realistisk synspunkt, men han observerer at der generelt er mere vold og krig inden for enkelte stater, end mellem stater. Dette skal forklares ud fra at man inden for landenes grænse har et hierarkisk system hvor man tager ens sikkerhed for givet, da den skal sikres af regeringen, hvor i mod man 6 N. Machiavelli (1532) kaptitel 4 7 R. O. Keohane(1986) s R. O. Keohane(1986) s Mangler kilde 10 R. O. Keohane (1986) s. Page 8 of 30

9 international har et anarkisk system, og staterne er derfor nødt til at kæmpe for sin sikkerhed. Det anarkiske system giver alliancer, og han rationaliserer sig dermed frem til at IGO er og NGO er er med til at bevare international orden. Vigtige parametre for realismen er derfor staten, suverænitet, sikkerhed, magt, overlevelse og selvhjælp. 3.2 Liberalisme Liberalismen skal ses som et svar på realismen, da der var flere som ikke mente at realismen tog højde for systemet i international politik efter oprettelsen af League of Nations i Skolerne bag liberalismen bygger bl.a. deres teorier på principper fra Immanuel Kant, Joseph Nye og Robert Keohane. Generelt vil jeg nævne tre grundpunkter som liberalismen mener, er gældende i det internationale system Staten er ikke den eneste aktør i international politik. Andre typer aktører er vigtige på det supranational, transnationale og subnationale niveau. 2. Verdenens anarki kan derfor blive tæmmet af et netværk af relationer mellem stater, og mellem stater og andre type aktører, og endda netværk mellem forskellige andre typer aktører end stater. 3. International politik er ikke udelukkende bestemt af fordelingen af militærmagt. Andre faktorer som den økonomiske natur er yderst vigtig. Der er plads til flere valg end i det realistiske parameter, da man anerkender samarbejde og udviklingen af internationale institutioner. I starten blev liberalismen også kaldt for idealisme af førende realister som mente at liberalismen var for optimistisk eller direkte utopisk 12. Efter første verdenskrig vandt liberalismen en del frem, og der var i det hele taget en stor optimisme i mellemkrigstiden. Man kan bl.a. se liberalismen indvirken på international politik med dannelsen af The League of Nations i 1919, som var et resultat af Versailles traktaten. Dette er senere blevet til hvad vi i dag kender som United Nations eller FN. Liberalismen mente der generelt var noget i vejen med systemet for international relationer, derfor var først League of Nations of senere FN tænkt som en international institution som skulle sikre verdensorden. Tanken om at hvis vi alle samarbejder, er der ingen interesse i at angribe hinanden er her gældende. For Liberalisterne er low politics vigtigere end high politics. Low politics er de politikker som foregår tættest på folket, og som de bedst kan forholde sig til, eksempler på dette er sundhed, kriminalitet og økonomi C. Hill & M. Smith(2005) s C. Hill & M. Smith(2005) s C. Hill & M. Smith(2005) s. 24 Page 9 of 30

10 Immanuel Kant, som er tysk filosof, regnes som en af fædrene til den liberalisme som senere er blevet udviklet til en international relationer teori, taler i hans essay Perpetual Peace: A Philosophical Sketch hvordan fred er muligt, hvilket realisterne ikke mener, da mennesket altid vil være ondt af natur og staterne altid vil varetage egne interesser. Kant kommer frem til en række mål der skal gøres for at sikre dette, bl.a. skal alle ikke aktive hære afskaffes, det skal ikke være muligt på nogen måde at gøre krav på nogen anden territorier gennem låneaftaler etc., det skal ikke være muligt at gå i krig for lånte penge. Desuden skal denne fred sikres i det lange løb ved hjælp af international lov som bygger på at alle nationer er frie. Disse frie nationer vil ifølge Kant herefter påvirke hinanden således vi får et internationalt civil samfund, hvor demokrati og fredelige dialoger er moralsk overlegen i forhold til militære handlinger 14. Joseph Nye er sammen med Robert Keohane grundlæggerne af neoliberalismen og bygger videre på grundprincipperne fra liberalismen. De mener at den militære magt ikke er den eneste magt man skal tage højde for. De nævner økonomisk magt, og magten ved at kunne forhandle, en magt er ikke nødvendigvis lig med en anden magt. F.eks. har. Saudi Arabien en kæmpe økonomisk fundament, men overføre ikke denne økonomiske magt til en politisk eller militær magt. Joeph Nye lægger vægt på i sin bog The Paradox of American Power at USA ikke skal undervurdere værdien ved soft power, for at bevare positionen som verdens eneste supermagt. Dvs. at USA ikke kun skal have vægt på at være den altoverskyggende militære magt, men også bliver nødt til at lægge vægt på værdier som er kendetegnet ved liberalismen, såsom multilateralisme. Efter 2. Verdenskrig så vi internationalt et skift tilbage mod en mere realistisk tankegang, hvilket tydeligt sås med Den Kolde Krig, som var en kamp om magtbalancen mellem de to supermagter USA og Sovjetunionen. I denne krig var high politics og de største militær ressourcer det vigtigste, netop derfor så vi denne oprustningskamp som udspillede sig under Den Kolde Krig. I Europa derimod så vi med dannelsen af EU en anden tendens efter 2. Verdenskrig, her var der i højere grad en tendens til at tænke liberalistisk. Tanken om at man gennem handel, og gensidig økonomisk interdependens vil kunne sikre fred. Dette var netop hvad der skete i årene efter 2. Verdenskrig da man dannede Kul og Stål Unionen for at kunne holde øje med hinandens af kul og stål baseret produktion, og dermed våbenproduktionen. Vigtige parametre for Liberalismen er derfor, samarbejde, globalisering, handel og interdenpendens. 3.3 Neo/Funktionalisme Denne integrationsteori er god til at forklare hvorfor EU har været i gennem en stor udvikling de seneste årtier. EU er blevet større i både bredden og dybden, altså bestående af flere lande, samt af flere politikker. 14 Immanuel Kant (1795) Page 10 of 30

11 Bag teorien om funktionalisme/neofunktionalisme er princippet om politiske spill-overs et vigtigt element. Spill overs får den ene politik til at føre den anden med sig 15. Et eksempel på dette er at man med det frie markeds indførsel efter Maastricht-traktaten i 1992 har skabt behov for andre politikker for at kunne regulere dette frie europæiske marked, dette er f.eks. EU s konkurrence politik. Funktionalismen er også en integrationsteori som mener at medlemsstaterne gennem disse politiske spill overs bliver tvunget til at opgive mere og mere suverænitet til EU. Dette vil til sidst skabe en supranational union, hvor medlemsstaterne stoler på at EU varetager alles interesser. EU skal fungere som forhandlingspartner og problemløser på vegne af alle medlemslandene 16. Et supranationalt apparat er f.eks. EU kommissionen, hvor de 27 kommissærer ikke repræsentere deres land, men derimod en bestemt en bestemt politik for EU. F.eks. miljøkommissær fra Danmark Connie Hedegaard. I kommission bruger de Quality Mayority Voting (QMV), hvilket gør beslutningsprocessen rimelig hurtigt i modsætningen til enstemmighed. 3.4 Intergovernmentalisme Denne teori bygger på ideen om at det er de enkelte medlemsstater der har spillet den centrale rolle i udviklingen af EU, og disse nationalstater er blevet styrket frem for at være gjort sværere af integrationen i EU 17. Der er lille vilje fra medlemslandende til at overgive suverænitet til EU, på emner som kan true landenes identitet. Dette er f.eks. i forhold til udenrigs og sikkerhedspolitik hvor medlemslandene føler det er vigtigt at bevare deres selvstændighed for udadtil stadig at være en nation i stedet for blot en af mange i EU. Dette er ses ved at mange EU afstemninger i medlemslandene er faldet ud til nej-sidens fordel. Dette er senest set i Irland, men også Danmark hvor vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Denne teori er meget vigtig for at forstå dele af Europas integration som omhandler mere emnemæssige sværere beslutninger. Den er med til at forstå hvorfor store dele af samarbejdet ikke er nået videre, og hvorfor der mangler konsensus og gennemslagskraft. Et intergovernment apparat i EU er ministerrådet, hvor hvert land handler efter egne interesser, og hvor der er enstemmighed så det er svært at få noget gennemført. 4. Analyse I dette analyse afsnit vil jeg se nærmere på hvordan EU og USA s forhold har udviklet sig, og analysere på hvorledes det sikkerhedspolitiske forhold har ændret sig efter Irak-krigen i Derfor vil jeg starte med at se på hvorledes USA og EU er forbundet gennem transatlantiske relationer, samt blotlægge baggrunden for Irak-krigen, og senere vil jeg inkludere førende eksperters viden, samt teori for at analysere mig frem til hvad der er gået galt i det transatlantiske samarbejde mellem EU og USA. 15 Helen Wallace, William Wallace & Mark A. Pollack (2005) s Helen Wallace, William Wallace & Mark A. Pollack (2005) s Helen Wallace, William Wallace & Mark A. Pollack (2005) s. 17 Page 11 of 30

12 4.1. Hvordan er USA og EU forbundet gennem transatlantiske relationer Europa har siden Den Kolde Krig været USA s nærmeste partner, hvor man i 1949 underskriver Atlanterhavspagten under NATO-samarbejdet. USA lovede Europa beskyttelsen mod Sovjetunionen, samtidig med at de europæiske NATO-lande lovede troskab overfor USA og kapitalismen. Forholdet er siden starten bygget på at det var USA som kom og reddede Europa fra sig selv og fra kommunismen, derfor var det ingen tvivl om hvem der var den stærkeste af parterne i forholdet. Europa har i alle disse år været afhængig af sikkerhed fra USA, hvilket bl.a. ses ved at der stadig er amerikanske soldater i Tyskland, som har været der siden slutningen af anden verdenskrig. Med 2. Verdenskrig slut, og det meste af Europa lå i ruiner, havde de fleste lande brug for økonomisk støtte for at rejse sig. Derfor indførte USA Marshallhjælpen som gav økonomisk støtte til de lande som var på USA s side under krigen, herunder Frankrig, Portugal, Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Med Marshall-hjælpen iværksat var mange europæiske lande styret og afhængige af amerikanske banker. USA havde en interesse i at styrke det europæiske kontinent, så det kunne fungere som en aktiv partner i bekæmpelsen mod fjenden mod øst under den kolde krig. USA ønskede et selvstændigt Europa uden amerikansk afhængighed for at Europa selv kunne tage sig af europæiske problemer, netop derfor så man også at USA har spillet en stor rolle i EU s integrationsproces 18. Begrebet om vesten lægger ligeledes bag samarbejde i NATO, da man dermed definerede os og dem. Altså os som den vestlige verden som samarbejder igennem NATO, mod dem som var landene fra Warszawa-pagten. Dermed blev europæerne og amerikanerne defineret under én og samme gruppe og identitet overfor en fælles modstander, hvilket har styrket båndet mellem de to parter, og samtidig er den mest centrale baggrund for det transatlantiske samarbejde vi har kendt gennem hele den anden halvdel af det tyvende århundrede. Der er også et samarbejde direkte mellem EU og USA, dette sker gennem årlige summits mellem repræsentanter fra USA og EU hvor samarbejdet mellem USA og EU har sin kerne. Dette samarbejde bygger på The Transatlantic Declaration fra 1990 samt den seneste officielle aftale mellem de to fra 1995 i The Transatlantic Agenda. Samarbejdet i den nye transatlantiske aftale fra 1995 bygger på fire hovedpunkter: 1. At fremme freden, udviklingen og demokratiet i verden. 2. At imødegå de globale udfordringer. 3. At bidrage til en udbygning af verdenshandelen og tættere økonomiske forbindelser. 4. At slå bro over Atlanten. Under disse punkter lægger der en kamp for større respekt for menneskerettigheder, en stabilisering af verden samt at styrke båndet mellem de EU og USA 19. Der blev også lavet en anden aftale i 18 David M. Andrews (2005) s Pressemeddelse fra EU-kommissionen d.3 December 1995 fra nguage=en Page 12 of 30

13 1995, som er EU/US Joint Action Plan. Denne er lidt mere specificeret og indeholder bl.a. konkrete planer om at samarbejde om en fredsproces i det tidligere Jugoslavien, samt at sprede demokrati i Østeuropa. Der skal en ny samarbejdsdialog til Rusland og Ukraine og der skal sikres fred i Mellemøsten. Planen indeholder ligeledes en aftale om at samarbejde mod udspredelsen af masseødelæggelsesvåben samt sammen at bekæmpe international terrorisme 20. Man kan sige at mange af de emner der blev vedtaget at arbejde for i 1995 stadig er særdeles gældende i dag. Der er dog sket en del i løbet af de sidste 15 år som kunne have skabt behov for en ny aftale mellem de to, og her er Irak-krigen selvfølgelig et oplagt eksempel, da den har skabt en del uro omkring samarbejdet. EU kommissionsformanden José Manuel Barroso udtalte i 2008, i forbindelse med at det var sikkert at Barack Obama ville blive USA s 44. Præsident, "On behalf of the European Commission and on my own behalf, I would like to congratulate Senator Obama ( ). This is a time for a renewed commitment between Europe and the United States of America. ( ) We need to change the current crisis into a new opportunity. We need a new deal for a new world 21. Der er altså et ønske fra EU s side om at lavet en fornyet aftale med USA Det specielle forhold Mange EU medlemslande mener at de uafhængigt af hinanden nyder godt af et specielt forhold med USA. Dette gør at der ofte ikke er vilje til at gå væk fra individuelle bilaterale aftaler, da man er bange for hvad en samlet indsats indenfor EU, vil betyde for netop deres forhold 22. Her ses det at medlemslandene tænker intergovernmentalt og ikke som en samlet supranational enhed som det ses indenfor f.eks. det økonomiske samarbejde i unionen. Her er det egne interesser der gælder, og man er ikke villig til at satse ens eget specielle forhold til USA ved at gå sammen med andre medlemslande. Intergovernmentalisme er her tydelig i medlemslandenes tankegang. Storbritannien har længe været kendt som et medlemsland som mener at have et specielt forhold til USA. De kalder sig selv broen mellem USA og Europa, pga. af deres fælles sprog og til dels kultur de deler med amerikanerne. Holland og Portugal mener ligeledes at de deler et specielt forhold med USA på grund af historien og et militært samarbejde, og at de derfor danner bro mellem USA og Europa 23. Danmark, ligesom flere andre EU lande, ynder også at mene at have et specielt forhold til USA, da de ser sig selv som en loyal partner i NATO, og har støttet USA sikkerhedspolitik i bl.a. Irak José Manuel Barroso, d. 5. November 2008, 22 Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s. 34 Page 13 of 30

14 Tidligere central og østeuropæiske lande, herunder Tjekkiet og Polen, ser også deres forhold til USA som noget specielt. Det nye Europa 25 har i flere henseender overtaget den rolle som det vestlige Europa havde inden udvidelsen mod øst, altså det tætte samarbejde med USA. Der blev således fra amerikansk side differentieret mellem det gamle og det nye Europa, da beslutningen om at føre krig i Irak skulle tages. Det var USA s opfattelse at man blev svigtet af det gamle Europa, red. Tyskland, Frankrig, og man nu i højere grad kunne regne med det nye Europa. De tidligere central og østeuropæiske lande er meget glade for det samarbejde som de har med USA, eftersom de har set hvad alternativet er i form af Rusland. De ønsker derfor at opbygge et specielt forhold til USA, specielt igennem NATO samarbejdet. Der har således været snak om at opstille militære baser i Polen og Tjekkiet med kortrækkende missiler, som skal beskytte europæisk luftrum. Dette udgør en stor trussel overfor Rusland, som ikke ønsker disse baser i de tidligere Sovjetstater. Dette specielle forhold er dog en illusion, da USA ligesom EU medlemslandene tænker realistisk, og vil gøre hvad som helt for at få egne interesser igennem, uanset med hvilket land de kan samarbejde 26. Det at EU landene føler de hver især har et specielt forhold til USA, hvilket gør det lettere for USA at undgå EU på nogle områder hvor der ikke er enighed inden for EU. Som jeg vil forklare senere så er Irak-krigen er et glimrende eksempel på denne teknik. Samtidig gør de specielle forhold til USA, at EU landene ikke ønsker at opgive suverænitet på det udenrigs og sikkerhedspolitiske (CFSP) 27 området, og denne vil derfor forblive intergovernmental Europa i konflikt med sig selv Europa er i konflikt med sig selv i henseender der omhandler USA. Alle landene har individuelle bilaterale aftaler med USA samtidig med at nogle af disse er medlem af NATO, hvor et andet forhold gør sig gældende. Til sidst har vi EU hvor et helt tredje forhold gør sig gældende. Opdelingen i alle disse IGO er og NGO er kan komplicere forholdet til USA da der hele tiden skal skelnes mellem de pågældende fora. Hvor et land måske kan have et glimrende bilateralt forhold til USA, ødelægges dette måske pga. uenighed indenfor EU eller NATO. Netop fordi der er så mange forskellige fora, er det svært for EU landene at differentiere de forskellige forhold til USA. Samtidig er der blevet observeret en generel deling af medlemslandene indenfor EU i forhold til deres holdning til USA. Også delt op i Atlantacism og Europeanism 28. Der har været de traditionelle pro USA 25 Det nye Europa, referere til de tidligere kommunist lande. Udtrykket blev brugt af Dick Cheney i 2003 i forbindelse med Irak-krigen, og står i kontrast til det gamle Europa, som også forståes ved det vestlige Europa. 26 Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s Common Foreign and Security Policy 28 Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s. 9 Page 14 of 30

15 lande, Atlantacist, hvor Storbritannien har båret den største fane i denne gruppe. Storbritannien har set sig selv som at have mere til fælles med amerikanerne end resten af Europa, og netop derfor har de været upræget negative overfor yderligere integration i EU. Den modsatte gruppe er pro EU landene, Europeanist, og fortrækker en yderligere EU integration frem for en tilnærmelse til USA. Disse lande er blandt andre Tyskland og Frankrig. Nogle lande er altså mere intergovernmentalistiske og nogle er mere funktionalistiske, hvilket lægger op til at EU integrationen skal ske i flere hastigheder, hvor nogen lande er fuldt integreret og andre lande står udenfor i nogle sammenhænge. Derfor er det vigtigt at EU kan arbejde som en samlet enhed, så der ikke er tvivl om deres position, og specielt USA har mulighed for at udnytte dette. 4.2 Baggrunden for Irak-krigen Med George W. Bush ved magten var USA begyndt at markere sig mere negativt i international politik, hvilket gav en del flere fjender end USA normalt var vant til, dette kulminere med angrebet på The World Trade Center i New York d. 11. september Omkring 3000 mennesker døde da to passagerfly styrtede ned i de to højeste bygninger i New York, bygninger kollapsede og Manhattan blev med et forvandlet til en stor støvsky. Angrebet var det største angreb på USA på amerikansk grund siden Pearl Harbor angrebet i 1941, og selvfølgelig skulle amerikanerne finde nogle at gøre gengæld mod. Efter nogle dage tager Osama Bin Laden skylden for angrebet, og en menneskejagt af dimensioner begynder med krigen i Afghanistan. Efter angrebet d. 11. september blev George W. Bush kamp mod terror intensiveret, bl.a. i form af Bushdoktrinen, som gjorde det muligt for USA at lave en såkaldt forebyggende krig hvis man mente at der udgjorde en trussel mod USA. 29 Denne doktrin er hvad Bush-administrationen brugte som legitimation til at gå ind i militære kampe i Irak d. 20 marts 2003, dette er en langt mere offensiv realisme end man tidligere har set fra USA. USA s begrundelse til at begynde en invasion af Irak var at landet besad masseødelæggelsesvåben, samtidig med at Dick Cheney kaldte på et regime skifte fra i Irak fra den udemokratiske Saddam Hussein. Netop efter angrebet mod USA i 2001 vakte det stor sympati for amerikanerne i hele Europa, hvor både Frankrig og Tyskland annoncerede deres endeløse støtte til USA. Selvom om mange har set Den kolde Krig som den gyldne perioder i det transatlantiske samarbejde, så markerede terrorangrebet mod USA, en form for klimaks i det transatlantiske samarbejde 30, da der nu for første gang så ud til at NATO s berømte artikel 5 29 David M. Andrews(2005) s. 30 David M. Andrews(2005) s. 9 Page 15 of 30

16 kunne tages i brug 31. USA og specielt daværende præsident George W. Bush, formåede dog at vende dette momentum med stor sympati for USA og alle amerikanerne, til noget negativt ved at der nu blev fokuseret mere på USA s, fra EU s synspunkt, negative unilateralisme. USA henvender sig til FN sikkerhedsråd og ligeledes i NATO for at bede om opbakning til en forebyggende krig i Irak. Frankrig truer med at nedlægge veto i sikkerhedsrådet, og USA bliver nød til at danne The Coalition of the Willing uden om alle intergovernmentale internationale apparater. Netop Frankrig stod som et af de faste medlemmer i Sikkerhedsrådet som den største kritiker til USA og kommer for første gang til at stå i direkte opposition til USA Modstanderne Men da det jo som bekendt endte uden dette førte ligeledes op til den største krise i det transatlantiske samarbejde. Hvor Tyskland og Frankrig som tidligere meget nære allierede til USA, stod som modstander Tyskland Tyskland har lige siden slutningen på 2. Verdenskrig været meget loyal overfor USA, på grund af den støtte som USA gav Vestberlin og den sikkerhed de tilbød overfor Sovjetunionen. Derfor har Tyskland altid støttet amerikanske Tyskland havde efter terrorangrebet d.11. september lovet USA deres uendelige støtte 32. Den tyske kansler Gerhard Schröder skal dog vinde valget i 2002 og gør det derfor klart at end ikke med et FN-madat vil Tyskland deltage i en krig i Irak. USA truer derfor med at trække deres soldater ud af Tyskland, hvilket Tyskland ikke er interesseret i da det er en god forretning og give en hvis form for sikkerhed at have Amerikanerne i landet 33. I forbindelse med dette udtaler den daværende tyske justitsminister, meget uheldigt, at både præsident Buch og Hitler fører udenrigspolitik for at få fokus væk fra hjemlige problemer 34. Denne kommentar faldt ikke i god jord hos USA, og Conndolezza Rice krævede derfor at Kansler Schröder skulle fyrer hans minister inden for 24 timer, hvis ikke forholdet mellem de to nationer skulle være forpestet for altid. Schröder ender med at vinde valget på mange stemmer fra det anti-krigs prægede tidligere østtyskland, han venter dog 3 dage, til efter valget er overstået med at fyrer justitsministeren. Dette svarer Præsident Bush tilbage på ved at ignorere Schröder i et helt år efter 35 Problemet i en sådan situation er, at nationale variabler, påvirker EU s samlede indsats, og kan skabe splid inden for EU. Her påvirker det nationale valg i Tyskland, Kansler Schröder til at vende på en tallerken i 31 NATO s artikel 5 som omhandler en angrebspagt hvis en af NATO s medlemmer bliver angrebet. Kilde: 32 David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s. 37 Page 16 of 30

17 forhold til sin støtte til USA. Et lignende eksempel på dette, var da man i 2005 sagde nej til reformtraktaten i Holland og Frankrig. Her var der interesser inden for landet, som afgjorde dette nej. For det første var der ikke stor tiltro til de ledende regeringer som gik ind for reformtraktaten, og for det andet ønskede man ikke Tyrkiet med som en del af EU. Her er EU lovgivningen offer for nationale variabler, som er svære at undgå når EU forbliver intergovernmental på afgørende punkter som CFSP. Tyskland og Frankrig endte som de to helt store EU lande at kæmpe sammen mod en amerikansk ledet krig i Irak, da argumenterne ikke var gode nok Frankrig Frankrig har modtaget beskyttelse fra USA siden slutningen af 1. Verdenskrig mod Tyskland og senere efter 2. Verdenskrig mod Sovjetunionen. Frankrig har altid trods uenigheder med USA, altid endt med at støtte amerikanerne, som f.eks. da Charles de Gaulle ville begrænse amerikansk indflydelse på udviklingen i Europa og derfor ikke ønskede atomvåben beskyttelse og amerikanske styrker i Europa 36. Det endte dog alligevel med at de amerikanske styrkers tilstedeværelse blev accepteret, dog ikke i selve Frankrig, men i Europa. Det er derfor set flere gange i historien, Frankrigs skeptiske holdning overfor USA, men i krisetider har de alligevel endt med at støtte USA. Irak-krigen satte dog en stopper for, og Frankrig ses i dag som den ledende opposition til USA, og dette til trods for at Frankrig faktisk har været længere tid afhængig af USA s beskyttelse end Tyskland. Der er flere teorier bag hvorfor der generelt er uenigheder mellem USA og Frankrig. Den simple grund at Frankrig, som går ind for multilateralisme, ikke kan acceptere amerikansk unilateralisme i den form som vi så under Irak-krigen, hvor USA ikke tog hensyn til hverken FN, NATO eller EU som helhed 37. Altså at der skulle være en generel forskel i de to syn på verden, hvilket skaber en kløft mellem de to parter. Men der lægger flere andre forklaringer gemt under denne antagelse. Frankrig mener at USA s udenrigs og sikkerhedspolitik, efter vi ikke længere har en bipolær verdensorden, er blevet farlig, og vil føre til sammenstød mellem civilisationer 38. Desuden mener Frankrig ligesom Tyskland at EU bør lave et europæisk alternativ til USA, hvor man udvikler en fælles sikkerheds og udenrigspolitik som gøre sig gældende internationalt. Specielt efter Irak-krigen er de to store EU lande, Frankrig og Tyskland rykkede nærmere, hvorfor at Frankrig ser det Franco-Tyske samarbejde som det vigtigste som vil lede EU til yderligere integration i fremtiden David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s David M. Andrews (2005) s. 117 Page 17 of 30

18 The Coalition of the Willing Efter det blev klart at intet FN-mandat ville blive givet til krigen i Irak, var det op til de enkelte lande efter USA s forespørgsel om de ville deltage i krigen med The Coalition of the Willing. Storbritannien, Spanien, Portugal, Italien, Danmark, Holland deltager som de gamle EU lande 40. Dette giver endnu en splittelse i EU, da man nu så mange af de gamle EU lande være uenige med Tyskland og Frankrig. Nok var der enighed i EU om at Saddam Hussein var en tyran, men det var måden hvorpå han skulle fjernes, og de evt. bagtanker der lå bag USA s handlinger som stillede et dilemma op for om EU landene skulle støtte USA eller ej. Målet med et regime skifte I Irak blev trods alt opfyldt, men arbejdet for The Coalition of Willing med en stabilisering i landet endte med at strække sig lang længere and man først havde regnet med 41. Der manglede desuden en debat inden for EU om beslutningen om at gå i krig eller ej. Man kan dog stille spørgsmålstegn til hvorvidt de egentlig samarbejde med USA i forbindelse med Irakkrigen, eller om de blot free-rider for at opbygge et opbygge eller bevare et godt forhold til USA. I og med at USA betaler hele regningen for angrebet og lægger alt den nyeste militære teknologi til rådighed, skal landene blot bakke op om den beslutning. Dette billede har vi set tidligere i historien mellem de to parter, i internationale kriser, f.eks. ved Balkan krigen i 1992 hvor EU ikke formår at tage sig af en sikkerhedspolitisk krise, på trods af at det foregår på eget kontinent. USA må komme at tage det først skridt og starte en militær krig 42, hvorefter EU kan free-ride på amerikanernes krig. EU har det med at indskrænke deres aktioner til fredsbevarende missioner, da omkostninger ved dette er mindre. Man kan se det som en metafor hvor, The US makes the dinner, and the Europe does the dishes Forskelle mellem EU s og USA s sikkerhedspolitiske tilgang Som det tidligere viser, så har EU og USA generelt forskellige antagelser til hvordan international sikkerhedspolitik skal føres. Dette skyldes specielt deres forskellige positioner i verdens magtbalance, hvilket giver dem forskellige interesser. Jeg vil i det følgende prøve at gøre disse forskellige antagelser klar gennem en analyse. Jeg vil skelne mellem en Warrior state og en Trading state og jeg tager derfor i min analyse udgangspunkt i at EU kan betragtes som en stat, selvom man også kan argumentere for at det ikke er en stat 44. Da EU indeholder mange klassiske statsfunktioner vælger jeg at betragte dem som en stat. 40 Jf. Før EU udvidelsen i David M. Andrews (2005) s Robert Kagan (2003) s Robert Kagan (2003) s Michael Smith(2004) s. 107 Page 18 of 30

19 Warrior state and Trading state Jeg vil differentiere mellem warrior states og trading states. Tanken bag denne tilgang er at der er forskel på hvorledes man ser på verdens magtbalance, og hvorledes man ønsker at bruge denne verdensorden 45. En warrior state defineres som en stærk militær stat, for hvis vigtigste funktion er at yde sikkerhed for staten. Statens identitet lægger i de militære aktioner den foretager sig og en warrior state vil ofte have militære løsninger på politiske problemer. Den har en særlig Westphaliansk ide om en stats suverænitet som ikke kan krænkes hvilket fører videre til at en stat kan agere unilateralistisk. En warrior state går ligeledes op i relative fordele 46 I kontrast til denne har vi trading state som er en civil magt, hvor sikkerhedsbegrebet overfor borgerne ikke dækker over militær sikkerhed, men derimod over social sikkerhed gennem en velfærdstat. Statens suverænitet dækker ligeledes over noget andet end for en warrior state. For en trading state er suverænitet vigtigt for at man kan forhandle på verdensplan, dette lægger derfor op til multilateralisme. Her er absolutte fordele vigtigere end relative fordele. 47 USA er en hård magt, hvor militær magt spiller en vigtig rolle. USA er meget realistiske og mener at verdens magtbalance bestemmes efter hvem der har det største arsenal. Der er en tendens til at pisken ofte bliver brugt i end guleroden 48. USA viste ved Irak-krigen at de ikke tøver med at handle unilateralistisk hvis de føler deres sikkerhed er i farer, samtidig med at de vælger at agere militært på en konflikt som måske kunne være ordnet gennem politiske aftaler. USA betegnes derfor overvejende som en warrior state, hvilket også lægger sig op at realisme parameteret. EU er en blød magt i forhold til USA, hvor militæret ikke spiller den store rolle. EU er en civil magt, hvor handel er vigtigt for at samarbejde. EU opfordrer til multilateralisme og til et internationalt retssamfund, hvor alle er med til at beslutningsprocessen. Samtidig er værdier som at kæmpe for bedre menneskerettigheder og yde stor udviklingsbistand 49. EU er derfor i højere grad en trading state, hvilket har flest sammenligninger med det liberalistiske parameter. Der er altså her nogle generelle forskelle i tilgangen til international magtbalance, som er set i forbindelse med Irak-krigen. Dette er dog ikke noget helt nyt, da USA mange gange har ført unilateralisme når de har været presset 50.. Denne gang er det i højere grad et udtryk for en offensiv magtdemonstration, 45 Michael Smith(2004) s Michael Smith (2004) s Michael Smith (2004) s Robert Kagan(2003) s.4 49 Robert Kagan(2003) s David M. Andrews (2005) s. 17 Page 19 of 30

20 som man burde være ud over, i en verden som bygger på et internationalt retssystem, og hvor FN bør være den institution hvor internationale politiske beslutninger træffes. Præsident Obama har senere undskyldt overfor EU som USA s allieret, at man har svigtet sine partnere i forbindelse med Irak-krigen, In America, there is a failure to appreciate Europe's leading role in the world... Instead of celebrating your dynamic union and seeking to partner with you to meet common challenges, there have been times where America has shown arrogance and been dismissive, even derisive 51. Fakta er bare at vi i det 18 og 19 århundrede havde det modsatte verdensbillede hvor det var Europa der var den altoverskyggende magt og USA som var miniputten som skulle tage ved lære af de store lande i Europa. Dengang var det ligeledes en realistisk udenrigspolitik som blev ført i Europa, hvorimod der fra USA s side måtte fremskynde bredere internationale samarbejde 52. Det kan forklare hvorfor USA handler som de gør i dag, man må som den mest magtfulde nation i verden også gør hvad der skal for at bibeholde denne magt, helt som Machiavelli skriver det. Der er altså en tradition for at de magtfulde militær nationer fører en udbredt realismen, hvor i mod de mindre magtfulde må tage til takke med liberalismen og fælles internationale beslutninger for at få deres interesser igennem. Stærke stater vil automatisk handle anderledes end svagere stater, simpelthen fordi de ser forskelligt på trusler og har forskellige tolerancegrænser overfor usikkerhed 53. Ifølge udtagelser fra såvel Barack Obama og Hillary Clinton, er USA klar over at de ikke kan blive ved at tage alle verdens problemer i egen hånd, ligesåvel som de ikke kan. USA udenrigsminister Hillary Clinton udtalte d. 15 juli 2009, No nation can meet the world s challenges alone 54, og Præsident Obama udtalte ved sit første besøg som præsident i Europa, America cannot confront the challenges of this century alone, but Europe cannot confront them without America 55. USA er klar over at de har brug for partnere, og de er meget interesseret i at beholde EU som deres vigtigste allierede 56. Så længe USA er den eneste supermagt, og en lignende situation som Irak-krigen opstår, så vil USA ikke tøve med at handle alene, trods dømmende blikke fra alle som går ind for multilateralisme. Stærke stater skal handle med magt hvis de vil forsætte med at være stærke, og derfor vil USA fortsat altid have den hobbsianske tankegang tættere på sig end de mere liberale europæiske tanker. 51 Barack Obama, Strasburg, d. 3 april US-has-been-dismissive-to-allies.html 52 Robert Kagan(2003) s Robert Kagan (2003)s Hillary Clinton til Council on Foreign Relations, New York, 15 Juli 2009, 55 Barack Obama, Strasburg, d. 3 april 2009, Obama-at-Strasbourg-Town-Hall/ 56 Jeremy Shapiro & Nick Whitney (2009) s. 48 Page 20 of 30