IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI"

Transkript

1 Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats. MÅLGRUPPE Borgere/patienter på 65 år eller over med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi. SUNDHEDSPROFESSIONELLE Medarbejdere i primær og sekundær sektor, der yder behandling, træning og pleje til borgere/patienter med apopleksi. DEFINITION AF BEGREBER Instruksen er relateret til vanskeligheder ved at spise som følge af apopleksi. Begreberne defineres med afsæt i International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstande (ICF). ICF anskuer vanskeligheder ved at spise i et bio-psyko-socialt perspektiv. Apoplexia cerebri: En pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen. Den kan enten skyldes en blodprop i et forsynende blodkar eller en bristning af et blodkar, der medfører en blødning i hjernens væv. Spise: At udføre sammensatte handlinger i forbindelse med indtagelse af føde, som Side 1

2 er serveret for en, få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde, skære eller bryde maden i stykker, åbne flasker og dåser, anvende spiseredskaber, deltage i måltider og festligheder. Drikke: At holde om en drik, tage drikken op til munden og drikke på en kulturelt accepteret måde, blande, omrøre og skænke drikke op, åbne flasker og dåser, bruge sugerør, drikke rindende vand fra en hane eller kilde. Fødeindtagelse: Indtagelse og bearbejdning af fødemidler og væsker gennem munden. Synkefunktion: Funktioner, bestemmende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget og spiserøret til mavesækken med passende frekvens og hastighed. Dysfagi: Problemer med at synke. MEOF-II (Minimal Eating Observation Form Version II): Redskab, der identificerer tre overordnede kategorier af vanskeligheder ved at spise: fødeindtagelsen, synkeprocessen samt energi og appetit. MEOF-II anvendes til at identificere vanskeligheder ved at spise hos patienter/borgere med nedsat funktionsniveau som følge af apopleksi. MEOF-II er et supplement til redskaber, der anvendes til ernæringsvurdering og dysfagi-screening, så som redskabet Ernæringsvurdering (God Mad Godt Liv) og screeningsredskabet Gugging Swallowing Screen (GUSS). MEOF-II afdækker kompleksiteten i vanskelighederne ved at spise se klinisk retningslinje (indsæt link) ANBEFALING Vanskeligheder ved at spise identificeres og dokumenteres hos alle patienter med apopleksi umiddelbart inden udskrivelse fra hospitalet. Borgere/patienter med funktionsnedsættelse som følge af apopleksi screenes med MEOF-II for vanskeligheder ved at spise - som minimum hhv. tre og seks måneder efter apopleksiens opståen. Er risiko for underernæring eller dysfagi allerede identificeret, anvendes MEOF-II Side 2

3 som supplement for at afdække årsagen til vanskeligheder ved at spise. HANDLINGSANVISNING Det anbefales at kommunen beskriver tværfaglige arbejdsgange, hvor det præciseres hvem, der udfører screeningen og efterfølgende hvem, der inddrages i løsningen af de enkelte problemfelter. Det anbefales, at der dokumenteres i IT-systemer. Fremgangsmåde Er screeningen foretaget på hospitalet anvendes resultaterne til at målrette, planlægge og iværksætte den videre indsats sammen med borgeren. Hvis screening ikke er foretaget på hospitalet ved udskrivelsen, screenes borgeren som en del af den tidlige udredning. På baggrund af resultaterne fra screeningen målrettes, planlægges og iværksættes den videre indsats i samarbejde mellem borgeren, de pårørende og relevante sundhedsprofessionelle. Efter tre og seks måneder gentages screeningen med MEOF- II, og der iværksættes nye indsatser eller justeres på eksisterende indsatser. LOKAL HANDLINGSANVISNING Lokale arbejdsgange og rutiner relateret til instruksen, inklusiv dokumentation. Herunder beskrivelse af: Den tværfaglige arbejdsgang Hvem der inddrages i løsninger Dokumentation i journalsystem Side 3

4 Hvordan borgeren kontaktes efter 3 måneder Hvordan borgeren kontaktes efter 6 måneder Hvordan en indsats iværksættes eller justeres Hvordan brugen af MEOF-II kombineres med de øvrige anbefalede screeningsredskaber i forhold til ernæringstilstanden og dysfagi / God Mad Godt Liv anbefalet af Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen samt GUSS anbefalet i Referenceprogrammet for behandling af patienter med apopleksi 2013 KOMPETENCER Det er en forudsætning, at de sundhedsprofessionelle kan anvende systematiske screeningsredskaber og har fået introduktion til MEOF-II. LOKALE SPECIFIKATIONER Kontaktpersoner og disses telefonnumre og mailadresser RETNINGSLINJEN, SOM INSTRUKSEN ER AFLEDT FRA Systematisk identificering af vanskeligheder med at spise hos borgere/patienter (>65 år) med nedsat funktionsevne som følge af apopleksi GODKENDELSE Den ansvarlige for at autorisere ibrugtagelse af instruksen Side 4

5 Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Godkendt dato: 27.november 2013 Revisionsdato: 27.maj 2016 Udløbsdato:26.november 2016 Det angives desuden hvornår instruksen lokalt skal opdateres (årligt, hvert 2 år etc.) DATO FOR INSTRUKSENS UDLØB - ANSVARLIG KONTAKTPERSON/PERSONER Ansvarlige kontaktpersoner f.eks. ift. hvordan instruksen bruges, eller ift. hvordan der dokumenteres i forbindelse med brug af instruksen Side 5

6 Bilag 6 Patientlabel MEOF-II, Minimal Eating Observation Form-Version II Vurdér hvorvidt patient/borger klarer at spise uden hjælpemiddel/assistance/kompensation. En markering i gråt område indikerer problemer/vanskeligheder. Observation ved Morgenmad Frokost Middag Mellemmåltid Andet FØDEINDTAGELSE A1 Siddestilling (sidder normalt/uden støtte) Dato: Sign. Klarer selv uden problemer Ja Nej A2 Håndtering af mad på tallerken (uden at spilde, uden hjælpemiddel, anvender begge hænder) A3 Transport af mad til mund (uden at spilde, rammer munden med det samme, ingen hjælpemidler). SYNKEPROCESSEN B1 Manipulering af mad i mund (tygger, almindelig konsistens, ingen mad i mundvig og kind) Klarer selv uden problemer Ja Nej B2 Selve synkeprocessen (uden hoste, uden særlig koncentration, ingen eller kun få madrester i munden). B3 Er det vanskeligt at tygge maden pga. problemer med tænder/proteser eller mund. Aldrig 0 Sjældent Nogle gange/ af og til Ganske ofte Meget ofte ENERGI/APPETIT Klarer selv uden problemer Side 6

7 C1 Spiser mere end ¾ af portionen 1/1 portion (100 %) ¾ portion (75 %) ½ portion (50 %) < ½ portion (<50 %) C2 Orker at spise et helt måltid i jævnt forløb og stopper først, når patienten/borgeren føler sig mæt Ja Ja Nej Nej C3 Appetitten nu sammenlignet med tidligere Kraftigt øget Øget Normal Nedsat Kraftigt nedsat Westergren A. Oversat til dansk med tilladelse fra Westergren, A. Forklaringer til bedømmelse af spiseprocessen ved observation af almindeligt måltid. A1 Siddestilling under måltidet. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren sidder selvstændigt og bevæger sig frit efter egen vilje i siddende stilling. A2 A3 B1 Håndtering af mad på tallerken. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren bruger begge hænder der er kun beskedent spild ved siden af tallerkenen patienten/borgeren benytter ingen hjælpemidler (f.eks. tallerkenkant, specielt bestik) patienten/borgeren bruger traditionelt bestik (ikke ske til kød og kartofler) patienten/borgeren skærer selv sin mad ud, smører selv sit brød patienten/borgeren både løfter og sætter selv kop og glas fra sig. Transport af mad til mund. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har fri bevægelighed i armene patientens/borgerens bevægelser i arme, krop og hoved koordineres, når maden føres op til munden patienten/borgeren har ikke behov for spisestykke patienten/borgeren rammer munden direkte der er kun beskedent spild ved tranport af mad til mund patienten/borgeren holder selv glas/kop/bestik eller smørrebrød patienten/borgeren anvender ikke tilpassede redskaber (f.eks. suppe i krus, sugerør). Manipulering af mad i munden. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har både vertikale og horisontale tyggebevægelser madens konsistens er ikke tilpasset Side 7

8 B2 B3 patienten/borgeren flytter nemt maden bagud i munden patienten/borgeren har ikke madrester i munden efter et måltid (kontrollér specielt området mellem tænder og kind) samtaler under måltidet er muligt (mellem mundfulde). Synkeprocessen. For bedømmelsen ja kræves at: patienten/borgeren har under måltidet kun få moderate host, der kan opfattes som fejlsynkning synkebevægelsen følger umiddelbart efter at maden er færdigtygget patienten/borgeren ikke holder pause og ikke har behov for ekstra koncentration i forbindelse med synkeprocessen efter synkeprocessen er munden stort set tom. Problemer med at tygge. For bedømmelsen sjældent eller aldrig kræves at: patienten/borgeren tager en passende bid af maden og deler den ikke på afvigende måde (Eksempel: deler ikke brødet ved at trække det mellem tænder og hænder) maden tabes ikke ud af munden på patienten/borgeren, imens han/hun tygger. C1 Mængden af spist mad (hvor det forudsættes, at portionen er tilpasset personens behov ift. mængde og indhold). For bedømmelsen Ja 1/1 (100 %) kræves at: patienten/borgeren spiser hele portionen og levner kun krummer eller småbidder der gives ikke kunstig ernæring (enteral eller parenteral) pga. utilstrækkeligt kostindtag. C2 C3 Patienten/borgerens energi. For bedømmelsen ja kræves at: måltidet afbrydes kun når patienten/borgeren er mæt, ikke fordi patienten/borgeren ikke orker at fortsætte. Appetitten nu, sammenlignet med tidligere: spørg primært om patienten/borgerens egen vurdering, derefter foretages et skøn af observatøren patientens/borgerens appetit nu skal sammenlignes med patientens/borgerens sædvanlige appetit. Westergren A, Lindholm C, Mattson A, Ulander K (2009) Minimal Eating Observation Form: Reliability and Validity. The Journal of Nutrition Health and Ageing 13(1):6-12. Side 8

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI FORMÅL Systematisk identifikation af vanskeligheder med at spise hos borgere /patienter > 65 år efter

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi

Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi Center for Sundhed & Pleje Version juni 2017 Titel: Ernæringsindsats ift. funktionstab hos ældre for eksempel uplanlagt vægttab, fejlernæring, dysfagi Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber:

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på

Læs mere

Dysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12.

Dysfagi. - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder. Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. Dysfagi - mad til patienter med tygge- og synkevanskeligheder Anja Weirsøe Dynesen Cand.scient. i human ernæring, tandlæge, ph.d. 12. juni 2018 Agenda Hvad er dysfagi? Hvem har dysfagi? Konsekvenser af

Læs mere

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup

Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje. Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Udvikling og pilottestning af en klinisk retningslinje Temadag om dysfagi 19. November 2013 Susanne Zielke Schaarup Retningslinjen Identifikation af vanskelig af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere

Læs mere

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af

SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne

Læs mere

Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017

Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Dysfagiprøvehandling Plejecenter 2017 Baggrund Hvorfor: En stor del ældre på plejecentre vurderes at være i risiko for at have dysfagi. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der overvejes at tilbyde personer

Læs mere

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive

Læs mere

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser

Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser Dysfagi et symptom med alvorlige konsekvenser HEIDI ADAMSEN, ERGOTERAPEUT OG UNDERVISER PÅ SOSU SILKEBORG Et kig i hverdagen: Ordet DYSFAGI stammer fra Græsk - DYS betyder vanskeligheder eller besvær -

Læs mere

Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider.

Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Dysfagi Forudsætninger for deltagelse i måltider. Forudsætninger for deltagelse i måltider Gode rammer At borgeren kan tygge og synke maden At maden har den rette konsistens og sammensætning. Rette siddestilling

Læs mere

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger

Tygge- og synkebesvær. Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge- og synkebesvær Til dig der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem - om førstehjælp og siddestillinger Tygge og synkeprocessen Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver

Læs mere

Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden?

Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Dysfagi? Er det blevet sværere at tygge og synke maden? Hvad er dysfagi? Dysfagi er udfordringer i forhold til at spise, tygge og synke. Det kan både være problemer med at kunne tygge og synke maden og

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Målgruppe Indeksering Forfattergruppe Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Patienter/borgere

Læs mere

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Titel Målgruppe Indeksering Forfattergruppe Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Patienter/borgere

Læs mere

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021 Overskrift: Akkrediteringsstandard: Godkendt: December 2018 Revideres: December 2021 Formål: At identificere borgere, der er i ernæringsmæssig risiko eller er i risiko for at blive det, for at forebygge

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre

Dysfagi. Tygge- og synkebesvær. Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Dysfagi Tygge- og synkebesvær Rehabiliteringssektionen Vi er kendt for at få mennesker til at gro - alene og sammen med andre Bevægelse Trivsel Engagement Rummelighed Kompetence Sammenhæng Værdighed Hvad

Læs mere

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi

Øvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange

Dysfagipakken. Udarbejdet af: - Sophie Lytoft Simonsen - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Dysfagipakken Udarbejdet af: - - Kristin Felicia Nilausen - Jytte Strange Baggrund for arbejdet Prævalens 10-33% af medicinske patienter over 50 år har øvre dysfagi (Eisenstadt 2010) 20-50% med Morbus

Læs mere

Synkebesvær øger dødelighed

Synkebesvær øger dødelighed Synkebesvær øger dødelighed Ældres risiko for lungebetændelse stiger, hvis de ikke kan synke mad og drikke normalt, og det medfører flere dødsfald. Af Britta Lundqvist tema dysfagi Fire ud af 10, der indlægges

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (hjemmepleje) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand Tygge- og synkebesvær Tandstatus Har den ældre dårlige tænder, kan det være svært at tygge. Har den ældre tabt sig meget, passer tandprotesen måske ikke

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre)

Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Center for Sundhed & Pleje Version marts 2015 Titel: Ernæringsindsats ift. uplanlagt vægttab hos ældre (plejecentre) Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Læs mere

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab 17. december 2014 13/039297 JMR Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab Når I kommenterer dokumentet vil vi bede jer være særligt

Læs mere

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK. Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten VELKOMMEN TIL NEUROLOGISK DAGKLINIK Neurologisk Afdeling, Dagklinik TCI, N1 Hospitalsenheden Vest I Neurologisk Afdeling er patienter og pårørende i centrum. Vi lægger stor vægt

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Dysfagi - Indsats til borgere med problemer i forhold til at spise og drikke - Instruks. Personale ansat i Sundhed og Omsorg.

Dysfagi - Indsats til borgere med problemer i forhold til at spise og drikke - Instruks. Personale ansat i Sundhed og Omsorg. Dysfagi - Indsats til borgere med problemer i forhold til at spise og drikke - Instruks Formål: Gældende for: Borger målgruppe: Definitioner: At forebygge sygdomme opstået på baggrund af spise-drikke vanskeligheder.

Læs mere

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund, Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. biha05@frederiksberg.dk Pernille Bechlund, Faglig leder. Hjemmeplejen pebe01@frederiksberg.dk Agenda

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Fælles Sprog III (FSIII)

Fælles Sprog III (FSIII) Fælles Sprog III (FSIII) Årskursus Visitatorer og sagsbehandlende terapeuter Svendborg, 12. november 2012 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk At borgeren oplever Målet med FSIII At der er sammenhæng, helhed

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Konsistens på mad og drikke

Konsistens på mad og drikke Konsistens på mad og drikke Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den Konsistens på mad Tygge- og synkevenlig kost Det er vigtigt, at

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling

Agenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats

Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats Identifikation af vanskeligheder med at spise hos patienter/borgere (>65 år) efter apopleksi med henblik på at iværksætte en målrettet indsats CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Godkendt dato: 27. november

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

Manual til ernæringsscreening i Cosmic

Manual til ernæringsscreening i Cosmic Manual til ernæringsscreening i Cosmic Emne Forklaring Navigation Primær ernærings screening Den primære ernæringsscreening udføres inden for 24 timer. Menu: Journal -> Indlæggelsessamtale Forud for selve

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Rehabilitering dansk definition:

Rehabilitering dansk definition: 17-04-2018 Infodag den 9.4 og 11.4 2018 Rehabilitering dansk definition: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? ? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:

Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt: Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen

Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester. Sygeplejerskeuddannelsen Velkommen til dialogmøde Fokus på 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen Agenda Velkommen Kort præsentation af teoridelen på de to institutioner Gruppedrøftelse med fokus på pause undervejs Præsentation

Læs mere

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia.

DYSFAGI. Definition. Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00. Dysfagi er på latin dys-phagia. DYSFAGI Ph.d stud, MSc, Specialergoterapeut, F.O.T.T. Instruktør Disposition 9. november 2011 kl. 10.30 til 12.00 Definitioner Symptomer, årsager og konsekvenser Normal synkning Incidens og prævalens Screening,

Læs mere

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Sondeernæring til patienter med akut apopleksi Ved klinisk afdelingssygeplejerske Malene Fogh Nielsen Malene.Fogh.Nielsen@hvh.regionh.dk Hvidovre Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Afsnit for Apopleksi

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

Oralmotorisk Team København

Oralmotorisk Team København Oralmotorisk Team København Børnecenter København Målgruppe: Oralmotorisk Teams målgruppe er børn i alderen 0-18 år, der har større mundmotoriske vanskeligheder. Disse børn kan indstilles til teamet og

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2 Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

E-læringskursus om dysfagi

E-læringskursus om dysfagi E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale i regioner og kommuner»det er igennem jeres e-læring, at jeg har lært mest om dysfagi«nyuddannet ergoterapeut E-læringskursus om dysfagi Til sundhedspersonale

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Business Case nr. I 30X/01

Business Case nr. I 30X/01 Business Case nr. I 30X/01 Forslagets overskrift: Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi Forslagsstiller: Tværgående gruppe sudfordring (vision): Mindske komplikationer hos borgere med dysfagi,

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i hyggelige

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Vejledning til udfyldelse af journalauditskema Stamoplysninger Patientjournalen skal indeholde stamoplysninger, som navn og CPR.nr., bopæl, eventuel henvisningsdiagnose mv. Hvis du mener, at det er relevant

Læs mere

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet

1. Indledning. 1.1. Formål med redskabet. 1.2. Baggrund for projektet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 2 1.4. Formål med vejledningen... 2 1.5. Vejledningens opbygning... 3

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner

December Samarbejdsaftale om parenteral ernæring. Region Syddanmark og de 22 kommuner December 2017 Samarbejdsaftale om parenteral ernæring Region Syddanmark og de 22 kommuner Baggrund Nogle patienter kan ikke ind- eller optage tilstrækkelig næring via alm. kost, drikkeprodukter og/eller

Læs mere

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation

Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012

Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation Er det spild af tid? Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup Masterprojekt AAU 2012 Dokumentationskrav til hjemmesygeplejersken Nationale: SSTs vejledning

Læs mere

INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER

INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat

Læs mere

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring Madservice i Viborg Kommune skal være med til at skabe fokus på borgerens ernæringsmæssige tilstand. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber Oplæg af Cecilie Aarestrup, Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Mad og måltidsstøtte

Mad og måltidsstøtte Mad og måltidsstøtte Hospice Djursland Januar 2015 Mad skal gerne betyde glæde På Hospice Djursland vil vi gerne virkeliggøre parolen mad skal være lig med glæde hele livet. Vi anser det for en betydningsfuld

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Ergoterapifagligt Selskab for Psykiatri og Psykosocial Rehabilitering 14. november 2012 Hvad er rammerne?

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Kostformer hos. Favrskov Mad

Kostformer hos. Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad Kostformer hos Favrskov Mad For at sikre at borgere, der køber mad hos Favrskov Mad, får mad der er tilpasset individuelle behov, er det vigtigt at tilbyde den rette kostform/diæt,

Læs mere

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering Et samarbejdsprojekt 3 Projektets overordnede formål AT OPSAMLE VIDEN OG UDVIKLE

Læs mere

Design dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af

Design dit måltid. Få energi. Smage. Blive mæt. Sanse. Hygge. Lade op. Snakke. Slappe af Design dit måltid Smage Få energi Hygge Sanse Blive mæt Snakke Lade op Slappe af I skal bruge 1 Sanse- og smagskittet (fælles i klassen) Gruppens planche og klassens planche En hjerne til at tænke jer

Læs mere

Tak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne

Tak for invitationen. Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne Tak for invitationen Brug af kliniske retningslinjer i hverdagen Erfaringer fra pilot-kommunerne Kliniske retningslinjer i kommunerne Gevinster og udfordringer Irmgard Birkegaard RN, supervisor, MPQM leder

Læs mere