Ultra Trail du. Tekst og foto af Flemming Anderssson, København

Transkript

1 Tekst og foto af Flemming Anderssson, København Ultra Trail du Vi er tilbage i Chamonix. Næsten et år er gået siden min svoger og jeg forlod stedet med ømme ben efter at have deltaget i Trail des Aiguilles Rouges et 50 km bjergløb med næsten 4000 højdemeter. Et år med målrettede forberedelser, styrketræning, 1000-vis af km, afprøvning af grej, mørketræning osv., pegende mod de ventende strabadser. Denne gang hedder løbet CCC Der strækker sig fra Courmayeur i Italien, via Champex i Schweiz og til Chamonix i Frankrig. Undervejs skal der ædes 6000 højdemeter fordelt på 2 bjergpas i næsten 2600 meters højde samt 3 i næsten 2000 meters højde plus det løse. Løbet hører til blandt de mest prestigefyldte trailløb i verden, arrangeret af organisationen UTMB (Ultra Trail du Mont Blanc), og er en del af en fantastisk festuge i Chamonix, hvor alt, der kan krybe og gå indenfor trailsporten, er repræsenteret. For at forklare det kort, arrangeres der i løbet af ugen flere forskellige trail- løb på forskellige distancer, som alle kræver et bestemt antal kvalifikationspoint, som kun kan opnås i løb, godkendt af organisationen. Fælles for løbene er, at der er strenge krav til grej, mad, vand og sikkerhedsudstyr, som del- tagerne selv skal bære. I kvalifikationsbagagen er 4 UTMB-point, 2 fra Trail Aiguilles Rouges og 2 På træningstur op til racet 38

2 Mont Blanc fra Hammertrail 50 miles (83 km) på Bornholm, og hvis den forestående udfordring klares, kan der samlet noteres 7 point i bogen og dermed nok til at tilmelde sig UTMB Vejret driller Sammen med de andre håbefulde deltagere står vi nu i silende regn på det lille hyggelige torv i Chamonix og venter på at blive sluset ind i busser, der drøner gennem Mont Blanc-tunnelen til Courmayeur i Italien i pendulfart. Stemningen i bussen er trykket. Alle ved, at udfordringerne, der venter ville være nok i sig selv, men at vejret ser ud til at udvikle sig som forudsagt af de franske meteorologer, er ikke et plus. Vejrsituationen har i det hele taget fyldt meget de seneste par dage, da vi ved, at de franske arrangører ikke er blege for at aflyse løbet, såfremt det ikke sikkerhedsmæssigt, kan forsvares at sende løberne af sted i bjergene. Seneste kapitel i vejrhistorien har budt på adskillige sms er fra de franske arrangører med råd om, at den reglementerede minimums påklædning ikke vil være nok, og at man er nødt til at medbringe ekstra tøj, idet man forventer voldsomme forhold i bjergene med minusgrader, stærk vind, regn og sne over 2000 meters højde. I den lange mørke tunnel under Mont Blanc-massivet benytter vi os af den sidste mulighed for at fylde på vore, i forvejen fyldte, kulhydratlagre. Et kvarters tid senere, åbner den smukke Aosta-dal sig for vore øjne, og der høres et lettelsens suk i hele bussen, da den smukke- ste blå himmel åbner sig over os. Det» 39

3 Starten i Courmayeur Fakta om Ultra Trail du Mont Blanc Der arrangeres i løbet af ugen 4 forskellige trailløb på forskellige distancer, som alle kræver kvalifikation: CCC: 100 km, 6000 højdemeter Faktisk de sidste 100 km af det originale og mest prestigefyldte løb UTMB (se herunder). For at deltage kæves 2 UTMB-point løbet giver 3 point, hvis det gennemføres indenfor cut-offs maksimalt 26 timer. TDS: 119 km, 7250 højdemeter Rute, der er tilføjet de senere år på grund af den store vækst indenfor trailløb - Ikke på den originale rute, men mere teknisk end de øvrige. For at deltage kæves 2 UTMB-point løbet giver 3 point, hvis det gennemføres indenfor cut-offs maksimalt 30 timer. UTMB: 100 miles (166 km), højdemeter rundt om hele Mont Blancmassivet, fra Chamonix til Chamonix Det originale og mest prestigefyldte løb i verden. For at deltage kæves 7 UTMB-point løbet giver 5 point, hvis det gennemføres indenfor cut-offs maksimalt 46 timer. PTL: 300 km højdemeter Egentlig mere en meget lang trekkingtur. Ruten er ikke mærket, så man skal selv finde vej For at deltage kræves, at mindst 1 på holdet har gennemført UTMB, eller Tor des Geant løbet skal gennemføres på maksimalt 136 timer. Fælles for løbene er, at der er strenge krav til grej, mad, vand og sikkerhedsudstyr, som deltagerne selv skal bære. Grand Col Ferret 40

4 Før starten i Courmayeur holder dog ikke ret længe, og ved startområdet en god halv time senere er regnen atter over os. Skellet mellem regn og sne ses tydeligt pænt under de 2000 meter i bjergene omkring os. Eventyret begynder Stemningen i startområdet er fantastisk. Ubeskrivelig. Nervøsitet, uro, spænding, ydmyghed og glæde blandet sammen i en boblende euforisk gryde med mere end 2000 andre løbere fra det meste af verden. Larmen er øredøvende, da en franskmand på gebrokkent engelsk spørger, om vi er klar, hvorefter han begynder nedtællingen GO! Vi står som sild i en tønde, men langsomt begynder slangen af mennesker at bevæge sig. Gennem byen klappes vi på vej af mange hundrede tilskuere, som har trodset vejret, men der går ikke ret lang tid, før klapsalverne forstummer, idet ruten brækker af, og vi påbegynder den første hidsige stigning mod de hvidklædte toppe. Over og under os slanger hundredvis af deltagere sig opad. Op, op, op. Benene er friske, men vi har aftalt at tage den med ro for at være sikre på at have kræfter til senere på dagen. Der går ikke længe, før vi forstår, hvorfor arrangørerne har været ude med advarsler om vejret. Det siler ned indtil 1800 højdemeter, og herover vælter sneen ned. Samtidigt er vinden stadigt tiltagende. Underlaget bliver hurtigt teknisk krævende på grund af de store mængder regn og sne og de mange løbere, der omdanner sporet til en mudret bæk. Som vi nærmer os første cut-off i Arnuva (hvor for langsomme løbere sorteres fra) kan vi se, at tidsplanen ser fornuftig ud, og første lille delmål nås efter knap 3 en halv time. Over 3 timer på den gode side af cut-off. De over 3 timers konstante opstigning henover en bjergkam, hvor vinden har haft frit spil har allerede efterladt sig spor i kroppen, og man glæder sig efterhånden til at løbe lidt nedad. I snestorm over Grand Col Ferret Inden det kan ske, går turen dog henover Grand Col Ferret i næsten 2600 meters højde, hvor vejret efterhånden udvikler sig til en regulær snestorm. Al tilgængeligt udstyr fra rygsækken» 41

5 På træningstur op til racet er monteret, og hætten er snøret fuldstændig ind. Vi ser sågar deltagere, der har pakket sig ind i det reglementerede folietæppe, for at holde på varmen og undgå hypotermi. Vinden piber henover bjerget, mens vi slider os vej mod toppen, hvor frivillige hjælpere, sammenkrøbne og med blå-lilla ansigtskulør, pakket ind i duntøj fra top til tå, registrerer vores passage. Alt står i et på toppen, og det viser sig senere at næsten 300 deltagere udgår netop her. Mange fordi de ikke har kunnet holde varmen. Herefter venter et 21 kilometer langt nedløb, som under normale omstændigheder ikke ville have været særligt teknisk svært, men de vejrmæssige omstændigheder betyder, at sporet er ekstremt mudret og dermed glat. Mange steder synker man i, så mudder dækker fødderne langt op over anklerne, og vi ser da også adskillige styrt undervejs, heldigvis ikke nogle af de steder, hvor konsekvenserne kunne have været fatale. Efterhånden som vi bevæger os ned over bjergsiden og ind i Schweiz, begynder mørket at falde på. Godt nok er pandelygterne effektive, men man begynder allerede så småt at glæde sig til, at solen står op og gør forholdene bedre og forringer risikoen for en pludseligt opstået skade betydeligt. Igen okser vi opad, og der går ikke længe før ruten minder mere om bjergbestigning på tid end et trailløb. Stejlere og stejlere går det opad, og det er vigtigt at holde tempoet nede for ikke at syre til i benene. Lårene brænder, mens vi kæmper os opad. Stavene bruges flittigt for at fordele lidt af belastningen til resten af kroppen. Vi zig-zagger os vej mod toppen, og det føles ofte som om stigningen ingen ende vil tage. Kigger man op, ses andre løbere, som langsomt slider sig vej mod toppen. Vi er næsten halvvejs, har passeret de to højeste punkter og mangler kun 3 seriøse stigninger. Vi har efterhånden fornuftig luft til cut-off tiderne, så nu skal den bare køres sikkert i hus. Indtryk fra natten begrænser sig til den smalle lyskegle, der oplyser det mudrede spor foran en hele natten. Koncentrationen er høj, idet det svære underlag gør ruten farligere som timerne går. Samtidigt kan det» 43

6 Minimumspakke for deltagelse i et løb i UTMB regi godt mærkes i kroppen, at antallet af aktive timer efterhånden nærmer sig de 20. I depoterne, som vi passerer for hver ca. 10 km står de mange frivillige hjælpere trofast og langer varm suppe, cola, tuc-kiks, pølse, ost og andet godt over disken. Næsten alle steder ser vi forfrosne løbere, som rystende af kulde sidder desillusionerede under deres folietæpper, uldtæpper og hvad der ellers kan varme en smule. Kroppen på overarbejde Vi runder 70 km på GPS en og fortsætter med at æde højdemeter i hundredvis. Turene opad æder energien ud af kroppen, mens turene nedad efterhånden mærkes i knæ, ankler, hofter og lår. Kroppen er på en solid omgang overarbejde, og det sammenlagte antal positive højdemeter har passeret 5000 (fra Chamonix til toppen af Mont Blanc er der knap 3800),og det har sat sine spor i kroppen, som længes efter hvile. Desuden er fødderne ved at være totalt opløste efter de mange timer i mudder. Hele forfoden mærkes som en stor vabel, og jeg kan mærke, at vablerne under fødder og tæer langsomt kryber op langs tæerne. Derudover kræver de mange lange nedløb også deres betaling af tåneglene, som er sindssygt ømme af at banke mod forenden af skoene. Kroppen er træt og lystrer ikke rigtigt længere, men alligevel tvinges den af sted op og ned over de sidste 1000 højdemeter. Min syge hjerne arbejder på en teori om, at mine underben er ved at sige farvel til lårbensknoglen og simpelthen skille mine knæ i atomer. Jeg overvejer endda kortvarigt, om ikke det ville være nemmere at rulle sig sammen som en kugle og simpelthen bare tage den nedad bjergsiden sådan. Målet inden for rækkevidde Det er ikke kønt,og det går ikke stærkt, men efterhånden som klokken nærmer sig 06.00, nærmer vi os stille og roligt Chamonix. Pludselig høres målområdet i det fjerne, og det går langsomt op for en, at dette vilde projekt ser ud til at lykkes. Endda med et rigtigt fornuftigt resultat. Det tager ikke lang tid at indgå en aftale om, at vi for enhver pris skal under 20 timer 6 timer under cut-off, så fornuften slås fra, og vi trykker til den ind gennem Chamonix. Hårene rejser sig på kroppen, mens vi smadrer gennem Chamonix centrum mod målområdet. I løbet af natten har vi talt om, at det er lidt ærgerligt at komme ind i målområdet så tidligt, fordi der formentlig vil være totalt mennesketomt, men til vores store overraskelse er byen fuld af liv, og vi modtages til stor jubel fra tilskuerne af selveste arrangøren af UTMB, som interviewer os live til deres, til lejligheden, oprettede tv-kanal. Bagefter overrækker hun os den, i trailkredse, kendte finisher-vest, og vi er meget imponerede over, hvor meget de gør ud af sådan et par gutter fra lille Danmark, indtil vi lidt senere finder ud af, at UTMB-løbet med planlagt start fredag kl. 16, er blevet afkortet til 100 km på en alternativ rute i Frankrig under 2000 meter, og at vinderen kom ind nogle få minutter før os. Efter hvile og en god lang nattesøvn står den på kaffe, dobbelt hjemmelavet blåbærtærte med flødeskum og røverhistorier i lange baner på vores foretrukne kaffeshop La Floria sammen med Danmarks hyggeligste trailløbere. Nogle mere vingeskudte end andre, men de fleste med et godkendt resultat. I rygsækken er et fantastisk løb, fantastiske oplevelser i et af verdens smukkeste områder og nu 7 kvalifikationspoint i kampen om adgangen til et af verdens hårdeste og mest prestigefyldte trailløb - Ultra Trail du Mont Blanc. Vejvisning på ruten Epilog I skrivende stund er pre-registreringen til Ultra Trail du Mont Blanc netop lukket. Løbet er mere populært end nogensinde før. Meldingen fra løbsledelsen er, at der er registreret mere end 3 gange så mange deltagere, som der er plads til. Så der er kun tilbage at krydse fingre for, at lodtrækningen igen tipper vores vej. 45