Lederlandsudvalgets skriftlige beretning 2019

Transkript

1 BERETNING Dok.nr Sagsnr SLCAM Lederlandsudvalgets skriftlige beretning 2019 Socialpædagogerne har en vision og målsætning om at være det naturlige valg, når ledere og mellemledere vælger fagforening. Socialpædagogerne skal være ledernes fagforening. I den vision ligger derfor også, at vores medlemmer tydeligt skal kunne opleve værdien af deres medlemskab. De skal føle sig trygge ved at have en stærk fagforening i ryggen. En fagforening, der stiller op for dem, når de har brug for hjælp. De skal vide, at de har en fagforening, der ikke kun har fokus på deres løn og ansættelsesvilkår, men som også arbejder målrettet for fastholdelse og anerkendelse af socialpædagogiske ledere som fremtidens ledere. En fagforening, der arbejder for at sikre lederne de bedst mulige rammer og vilkår for at kunne udføre god ledelse, og fagforening, der har solidt fokus på deres ledelsesfaglige kompetencer, udvikling og uddannelse. Socialpædagogerne vil rigtig gerne lederne, og vi har brug for lederne og mellemledernes medvirken til at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser med kulturer, hvor den socialpædagogiske faglighed forankres, udvikles og nytænkes, og hvor medarbejderne trives. Lederlandsudvalget deler Socialpædagogernes vision, og det er i lyset af visionen samt beslutningerne om det fremtidige arbejde, som ledersektionen besluttede på Landsmødet i 2017, at Lederlandsudvalget har udfoldet sine aktiviteter, hvoraf de væsentligste vil fremgå af denne beretning. OK 2018 I 2018 skulle der forhandles om fornyelse af overenskomsterne på det offentlige område. Herunder også overenskomster, som de socialpædagogiske ledere altovervejende er omfattet af. Blandt andet den fælles lederoverenskomst, som Socialpædagogerne har sammen med BUPL og FOA. Landsmødet i 2017 pålagde Lederlandsudvalget en central opgave med sikre et særligt fokus på ledernes løn og ansættelsesforhold, samt deres muligheder for at udvikle sig fagligt, fx via midler til kompetenceudvikling fra kompetencefonde. OK18 har på den baggrund været et fast punkt på udvalgets møder. Lederlandsudvalget Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale problemer eller funktionsnedsættelser.

2 Side 2 af 8 har især været optaget af udfordringerne med, at grundlønnen skal fastsættes lokalt. Udviklingen går mod større ledelsesområder, større ansvar og mere kompleksitet i tilbuddene, uden at det afspejles i lønnen. Men også de kommunale lønbånd og en underskov af titler og stillingsbetegnelser opleves som hindringer for at sikre de rette lønindplaceringer. Udvalgets arbejde førte til, at der blev rejst flere krav på lederområdet, bl.a. i forhold til grundløn, kompetencefonde og redskaber til indplacering. OK 2018 blev på alle måder en historisk overenskomst for Socialpædagogerne. Med udsigten til en altomfattende storkonflikt på hele det offentlige område førte et fornyet og stærkt sammenhold i fagbevægelsen til, at der efter syv ugers forhandlinger i forligsinstitutionen blev indgået generelle forlig på alle tre offentlige områder. Men det lange forløb betød også, at der ikke blev meget tid til de specielle forhandlinger, som blandt andet omfattede de krav, der var rejst på lederområdet. Fokus i de specielle forhandlinger var derfor alene på løn og pensionsforbedringer. Konkret betød det udover de generelle lønstigninger, som blev aftalt ved det brede forlig, at der i den fælles lederoverenskomst blev aftalt en forhøjelse af pensionsbidraget pr. 1. april 2019 med 0,42 procentpoint fra 16,02 procent til 16,44 procent. I forbindelse med overenskomstfornyelserne har Hovedbestyrelsen besluttet ny lønstrategi for perioden frem til Formålet med lønstrategien er at fastlægge centrale og lokale indsatsområder og principper for Socialpædagogernes arbejde med lokal løndannelse. I lønstrategien er der aftalt et særligt fokus på ledere og mellemledere. Lederlandsudvalget ser lønstrategien som et oplagt afsæt til at indgå i arbejdet med at skabe gennemsigtighed og sikre resultater omkring ledernes lønudvikling, så det fortsat er attraktivt at være socialpædagogisk leder eller mellemleder. Ledelseskommissionen Innovationsminister Sophie Løhde nedsatte i 2017 Ledelseskommissionen. Kommissionens opgave var at komme med konkrete anbefalinger til hvilke indsatser, der kan fremme og understøtte en styrkelse af ledelseskvaliteten i den offentlige sektor. Socialpædagogerne har haft plads i kommissionens følgegruppe, og Lederlandsudvalget har løbende behandlet dagsordener og udspil fra kommissionen. Landsudvalget har via følgegruppen afleveret input til kommissionen og i møder med kommissionens formand peget på områder, som der i særlig grad skal sættes fokus på; fx rammer og vilkår for ledelse, mindre overordnet styring og bureaukrati, mere tillid, ledelsesspændet og en række andre områder. Med afsæt i Ledelseskommissionens endelige anbefalinger, afholdt Lederlandsudvalget i juni 2018 en minikonference med kredsformænd og repræsentanter fra de lokale ledersektioner for at diskutere, hvordan ledersektionen lokalt og centralt kan arbejde med at fastholde og udvikle anbefalingerne. Mødet resulterede i en række konkrete temaer, som Lederlandsudvalget efterfølgende har arbejdet med. Bl.a. udfordringerne omkring ledelsesspænd og ledelsesstrukturer i store organisationer, herunder også det problematiske med mange nye ledelseslag uden egentlige ledel-

3 Side 3 af 8 sesbeføjelser. Fokus på lederidentitet og det personlige lederskab, som er blevet temaet for lederkonferencen til september. Kompetenceudvikling til ledere. MED som en god investering. Nogle af temaerne er også blevet udfoldet i ledermagasinet Offentlig Ledelse, og det er lykkedes at sætte dem på dagsordenen i arbejdsgrupper og udvalg på tværs af organisationerne, hvor Socialpædagogerne er repræsenteret, bl.a. i FH s politiske udvalg for udvikling af den offentlige sektor og Væksthus for ledelse. Nyt lederforum i Fagbevægelsens Hovedorganisation Med dannelsen af Fagbevægelsens Hovedorganisation FH blev der samtidig etableret et Lederforum, der skal varetage ledernes særlige behov. Lederforum har til formål at styrke FH s lederpolitiske arbejde og formalisere samarbejdet mellem FH og ledergrupperne i de enkelte medlemsorganisationer. Lederforums opgaver er blandt andet at rådgive FH s forretningsudvalg og hovedbestyrelse i forhold til FH s lederpolitiske spørgsmål og indsatser samt at udvikle FH s lederpolitik gennem dialog og indstillinger. Lederforum består af ledere, som er valgt i en af FH s medlemsorganisationer eller deres ledersektioner. Fra Socialpædagogerne er det Lederlandsudvalgets formand Helle Riis, der repræsenterer de socialpædagogiske ledere og mellemledere i Lederforum. Lederforum har desuden to observatørpladser i FH s kongres og hovedbestyrelse. Socialpædagogerne har fået tildelt den ene af disse pladser og har udpeget Helle Riis til at besætte pladsen. Lederlandsudvalget hilser Lederforum velkommen og ser det som en reel mulighed for at styrke det lederpolitiske arbejde og opnå indflydelse overfor beslutningstagerne. Både når det gælder udviklingen af den offentlige sektor og indflydelse på regeringens mange reformudspil som fx Sammenhængsreformen. Men også når det gælder sikring af ledernes arbejdsmiljø og muligheder for kompetenceudvikling. Vi skal bruge FH og Lederforum som løftestang for dagsordener, som er for store til, at Socialpædagogerne selv kan løfte dem, men vi skal også sikre, at FH s lederpolitik har tydelige socialpædagogiske aftryk. Derfor ligger der en vigtig opgave for ledersektionen og Lederlandsudvalget i at sikre, at Socialpædagogernes repræsentanter er klædt på til at bære Socialpædagogernes og ledersektionens synspunkter og mærkesager ind i Lederforum og FH. Ledernes arbejdsmiljø Lederlandsudvalget gennemførte i foråret 2017 en kortlægning af ledernes trivsel og psykiske arbejdsmiljø. Udvalget havde forinden konstateret, at der manglede konkret viden om ledernes arbejdsmiljømæssige udfordringer, og hvor der kunne være behov for målrettede indsatser. Kortlægningen viste generelt, at lederne motiveres af at være med til at løse kerneopgaven og føler sig udfordrede i deres job, når der er vilkår eller forhold der gør, at de ikke kan holde det fokus på kerneopgaven, som de gerne vil. Mange gav udtryk for, at der er for mange bureaukratiske systemer og unødvendige dokumentationsopgaver. De fleste gav også udtryk for, at

4 Side 4 af 8 de skal bruge mange af deres ressourcer på at forvalte nedskæringer. Det indebærer jævnligt, at de må gå på kompromis med kvaliteten, hvilket er svært, når man som leder samtidig er dybt optaget af at skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø og en høj faglighed. Ikke overraskende var der stor sammenhæng mellem ledernes eget arbejdsmiljø og deres fokus på forbedring af arbejdspladsens arbejdsmiljø. I det videre arbejde med resultaterne af undersøgelsen hæftede Lederlandsudvalget sig især ved, at over halvdelen af lederne angav, at dokumentationskravene står klart for dem. Der er stor forståelse for nødvendigheden af den rette dokumentation, som også opleves som hjælp til at udvikle fagligheden. Derved adskiller Socialpædagogerne sig markant fra andre fagforeninger. I undersøgelsen indgik også spørgsmål om arbejdstid, hvor langt de fleste ledere oplever det som et grundvilkår, at man arbejder mere end 37 timer om ugen. Herudover angav 3 ud af 4 også, at de forventes at være tilgængelige udenfor normal arbejdstid. Netop disse udsagn gav anledning til drøftelse i udvalget om, hvor meget der bunder i arbejdspladskulturer, for mange opgaver, eller manglende erfaring i at prioritere, og hvor meget der skyldes en reel forventning fra arbejdsgiverne om tilgængelighed. Udvalget vurderede, at det er et område, som kræver en yderligere afdækning, som det vil være nødvendigt at inddrage arbejdsgiverne i, og at det derfor ville være relevant at tage op ved overenskomstbordet. Ledernes oplevelse af stress er ligeledes blevet vendt. Undersøgelsen gav ikke direkte viden om, hvorvidt oplevelsen er gået mod værre eller bedre. Der var en anelse større stressforekomst blandt mellemledere end ledere. Men sammenlignet med de store arbejdsmiljøundersøgelser fra 2013 og 2017, hvor mellemlederne også indgår, var der en faldende tendens. Lederlandsudvalget vurderede derfor, at der ikke var anledning til at sætte et større arbejde i gang for at nedbringe forekomsten af stress udover det generelle fokus, der er på arbejdsmiljøet på arbejdspladserne via MED systemet og TRIO samarbejdet. Navnlig ikke, da lederne i undersøgelsen selv tilkendegav, at deres eget fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø også er med til at sikre ledelsens arbejdsmiljø. Samlet set besluttede Lederlandsudvalget, at der ikke var behov for at igangsætte yderligere aktiviteter målrettet ledernes arbejdsmiljø udover forbundets generelle arbejdsmiljøindsats. Indsatsen omkring dokumentation er blevet fulgt op via Fremfærdsprojektet om nybureaukratisering og input til Ledelseskommissionen, arbejdstidsudfordringerne forfølges via OK 2018 og de øvrige indsatsområder italesættes som et særligt lederfokus i MED systemet og TRIO-samarbejdet. Ledernes kompetenceudvikling Allerede inden minikonferencen i juni, hvor deltagerne pegede på ledernes kompetenceudvikling som et tema, havde Lederlandsudvalget planlagt en temadrøftelse om emnet. Både fordi vi længe har haft behov for at undersøge, hvordan Socialpædagogerne kan arbejde for at understøtte ledere og mellemlederes behov for at tilegne sig og videreudvikle deres lederkompetencer. Men også, fordi der som følge

5 Side 5 af 8 af Ledelseskommissionens arbejde er kommet et fornyet fokus på ledernes kompetenceudvikling. Samtidig er der gang i ændring af kravene til lederdiplomuddannelser, som Lederlandsudvalget også har haft til høring. Tidligere på året udsendte regeringen i forlængelse af Ledelseskommissionens anbefalinger reformudspillet Ledelse og kompetencer i den offentlige sektor. Dette udspil har Lederlandsudvalget forholdt sig til både i udvalget og i en arbejdsgruppe nedsat under Lederforum. Flere organisationer arbejder på diplomuddannelser, som er rettet mere specifikt mod bestemte professioner. Lederlandsudvalget er ligeledes optaget af, at professionsfaglig ledelse skal afspejles i lederuddannelserne. Samtidig har udvalget været optaget af, at vi står overfor et stort generationsskifte blandt vores ledere, og dermed også et stort behov for at skabe rammer, der sikrer vækstlaget af nye ledere. Helt konkret har Lederlandsudvalgets fokus på ledernes kompetenceudvikling ført til et samarbejde med COK Center for offentlig kompetenceudvikling. I fællesskab har vi udviklet et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb over fire undervisningsgange med titlen Ledelse i kompleksitet. Formålet med forløbet er blandt andet at give deltagerne en forståelse af de mekanismer, som i øjeblikket er toneangivende i det offentlige landskab, og hvordan de som ledelse kan handle derefter, så nødvendigheden og værdien af de socialpædagogiske tilbud bliver synliggjort og lederne får en stærkere platform for deres strategiarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt som et aktionslæringsforløb med første undervisningsdag i november Herudover har Lederlandsudvalget stået bag et førlederforløb om at gå fra medarbejder til leder i samarbejde med FTF og OAO. Forløbet På vej mod ledelse, der er målrettet medarbejdere, der gerne vil afprøve og udvikle deres lyst og evne til ledelse, bestod af et kompetencegivende modul på diplomniveau, en mentor ordning og en coachsamtale. Forløbet har været udbudt forskellige steder i landet og har haft deltagelse af flere socialpædagoger samt ledere, der har tilbudt sig som mentorer og coaches. I regi af ledermagasinet Offentlig ledelse har vi gennemført tre temadage for mellemledere med fokus på at kunne lede hele vejen rundt i organisationen, og i samarbejde med HK Kommunal arbejder vi på at kunne udbyde forskellige temadage i form af masterclass. Endelig har Lederlandsudvalget behandlet ledernes muligheder for at få tilbudt efter- og videreuddannelser. Det fremgår af lederoverenskomsten, at lederne er omfattet af den kommunale kompetencefond. Socialpædagogerne modtager derfor en del ansøgninger fra ledere om støtte til lederuddannelser. En del ansøgninger bliver imidlertid afvist, fordi kompetencefonden ikke giver støtte til lederuddannelser, hvor der er en særlig offentlig finansiering, som for eksempel de lederuddannelser, der er omfattet af trepartsaftalen fra Lederlandsudvalget har drøftet om ansøgningerne til kompetencefonden skyldes manglende kendskab til retten til lederdiplomuddannelse og mulighederne for kommunal finansiering, men det synes ikke at være tilfældet.

6 Side 6 af 8 Lederlinjen Lederlinjen er Socialpædagogernes tilbud til ledere og mellemledere om gratis rådgivning, når de føler sig presset i deres arbejdsliv. Socialpædagogerne har en aftale med fire erfarne erhvervspsykologer, som varetager rådgivningen. Erhvervspsykologerne er fordelt med én i Jylland og tre på Sjælland. Tilbuddet om gratis rådgivning dækker op til fem timer. Samtalerne kan både foregå telefonisk eller hos erhvervspsykologen. Efter nogle år med relativt få henvendelser til Lederlinjen kunne vi i 2017 konstatere en fordobling af samtaler i forhold til Samtalerne fordelte sig på ca. 28 personer. I 2018 har der været en mindre nedgang i brugen af Lederlinjen, hvor 21 personer har haft kontakt til erhvervspsykologerne. De hyppigste årsager til, at medlemmerne kontakter Lederlinjen, er samarbejdsvanskeligheder med nærmeste leder eller kolleger, stress, hjælp til afklaring i forhold til at afslutte et langt arbejdsliv og afskedigelser. Fra tilbagemeldingerne fra erhvervspsykologerne hører vi, at langt de fleste får den hjælp, de efterlyser indenfor rammen af det gratis tilbud, og oplevelsen fra medlemmerne er ligeledes, at de er godt tilfredse med tilbuddet. Desværre viste medlemsundersøgelsen, at der stadig er rigtig mange medlemmer, som ikke kender til Lederlinjen, så det er en løbende opgave at oplyse medlemmerne om tilbuddet. Lederkonferencer Ledersektionen arranger hvert år lederkonferencer, der belyser aktuelle ledelsestemaer, som er oppe i tiden. Konferencerne arrangeres i lige år af de lokale ledersektioner i regionale samarbejder og i ulige år som landsdækkende lederkonferencer, hvor Lederlandsudvalget står bag. Hvor de to tidligere konferencer i 2015 og 2017 havde et særligt fokus på professionsfaglig ledelse, er temaet i år lederidentitet og personligt lederskab i en socialpædagogisk faglighed. Lederlandsudvalget har fælles for alle tre konferencer vægtet, at indholdet skal have de ledelsesfaglige udfordringer i højsædet og nedtone socialpædagogikken. Ud fra tilbagemeldingerne fra de to tidligere konferencer ved vi, at det er en prioritering, der har stor opbakning fra deltagerne. Ligeledes har både formen og kvaliteten af det faglige indhold fået stor anerkendelse. Lederlandsudvalget er derfor stolte over igen i år at kunne tilbyde medlemmerne et spændende og varieret program, der bygger videre på erfaringerne fra de foregående år. Lederkonferencen i 2019 har plads til 225 deltagere. Lederplatformen Socialpædagogernes hovedbestyrelse vedtog i 2013 en ny Lederplatform med en række beskrevne mål og indsatsområder rettet mod vores ledere og mellemledere, der skulle styrke Socialpædagogernes position som ledernes naturlige valg som deres faglige organisation. Med platformen blev der skabt et organisatorisk fundament til at styrke sammenhængskraften mellem forbundet, det centrale lederlandsudvalg, de lokale ledersektioner samt ledere og mellemledere på de socialpæ-

7 Side 7 af 8 dagogiske arbejdspladser. Målsætningen med platformen var dels via den organisatoriske opbygning af ledersektionen at sikre lederne bedre muligheder for indflydelse på den del af Socialpædagogernes virksomhed, som er rettet mod lederområdet, og dels at skabe større synlighed om Socialpædagogernes medlemstilbud til og servicering af ledere og mellemledere. Lederlandsudvalget har igennem årene løbende fulgt op på, hvordan platformen er blevet implementeret lokalt og centralt, og hvordan der er blevet arbejdet med målsætningerne. Forskellige kortlægninger har vist, at der er store forskelle. Hvor nogle kredse har velfungerende lokale ledersektioner og kan samle mange medlemmer til de lokale arrangementer, er der andre kredse som fortsat har problemer med at få ledermedlemmerne til at engagere sig i de lokale lederaktiviteter. Ved den seneste kortlægning, der blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmer stod det tydeligt, at vi har store udfordringer med at indfri målsætningerne i Lederplatformen. Det overordnede billede er, at der mangler synlighed omkring Socialpædagogernes tilbud til ledere og mellemledere. Også når det gælder medlemmernes kendskab og opbakning til aktiviteterne i de lokale ledersektioner står det sløjt til. Ud over ønsket om en mere synlig ledersektion savner mange mere synlighed omkring Socialpædagogernes fokus på lederforhold generelt, men især deres lønforhold, og mange er udfordret af at være i samme fagforening som deres medarbejdere. På baggrund af undersøgelsen har Lederlandsudvalget sammen med Socialpædagogerne taget initiativ til at igangsætte en række aktiviteter, der skal rette op på de kritiske forhold. Dels en meget konkret indsats for at skabe større synlighed og kendskab til de eksisterende tilbud som fx Lederlinjen, Job- og karriererådgivning og Socialpædagogernes lønforsikring. Herudover er der igangsat et pilotprojekt med ledernetværk for mellemledere i samarbejde med kreds Storstrøm. Netværksmøderne ledes af en erfaren netværksfacilitator, og på nuværende tidspunkt har der været afholdt to netværksmøder med stor succes. Foreløbig fortsætter pilotprojektet året ud, og målet er, at erfaringerne herfra bruges til at kunne udbrede modellen til de øvrige kredse. Endelig besluttede Lederlandsudvalget, at medlemsprojektet Vi er Socialpædagogerne også skal være omdrejningspunkt for ledersektionens centrale og lokale aktiviteter de kommende år. Formålet med medlemsprojektet er for det første at give ny viden om, hvad der skaber værdi for medlemmerne og udvikle idéer til, hvordan flere medlemmer får lyst til at engagere sig i Socialpædagogerne. For det andet skal medlemsprojektet udvikle og afprøve indsatser, der alle har som formål at øge værdien af et medlemskab hos Socialpædagogerne og øge graden af medlemsinvolvering. For at sikre en bred forankring af arbejdet med at udvikle og styrke rammerne for Socialpædagogernes lederarbejde, blev de lokale ledersektioner inviteret til at deltage i arbejdet med at udpege forslag til aktiviteter og indsatsområder, der kan danne afsæt for de kommende års arbejde. Det har været glædeligt at opleve den

8 Side 8 af 8 store opbakning til processen fra de lokale ledersektioner. Lederlandsudvalget har således modtaget rigtig mange forslag, som foreløbig er samlet i seks temaer, der vil blive grundigt behandlet på ledersektionens Landsmøde og herefter omsat til konkrete aktiviteter. Medlemsudviklingen Lederlandsudvalget følger løbende medlemsudviklingen for ledere og mellemledere. Efter kommunalreformen, hvor der forsvandt et stort antal leder- og mellemlederstillinger og en deraf følgende medlemstilbagegang, var der en rimelig stabil periode i Desværre har vi i indeværende periode igen konstateret en større medlemstilbagegang. Lederlandsudvalget har ikke kunnet pege på entydige årsager til medlemstilbagegangen, men forklarer den med en kombination af strukturelle forhold, ansættelse af andre fagligheder og almindelige udmeldelser. Ansættelse af andre fagligheder skyldes i stor udstrækning, at det er svært at rekruttere kvalificerede socialpædagogiske ledere. Der mangler øvebaner for kommende ledere, og mange afdelingslederstillinger er forbundet med stort ansvar og kompleksitet. En opgørelse over den demografiske sammensætning fra november 2016 viste, at aldersgruppen 55+ udgør over en tredjedel af medlemmerne, hvilket nogenlunde svarer til den andel, der melder sig ud for at gå på pension. Vi står derfor overfor en større opgave med at sikre gode rammer og vilkår, som kan tiltrække de unge ledere til det socialpædagogiske område Socialpædagogernes hovedbestyrelse har med baggrund i den seneste MSI undersøgelse besluttet at opruste organiseringsindsatsen overfor bl.a. mindre medlemsgrupper, hvor der er et stort organiseringspotentiale. Dette gælder også ledere og mellemledere. Lederlandsudvalget har peget på, at forskellige tilbud om mentorordninger og førlederforløb kan være en del af organiseringsindsatsen, som skal målrettes nye og kommende ledere og mellemledere. Vi ved fra medlemsundersøgelsen, at langt de fleste ledere og mellemledere har en socialpædagogisk baggrund og var medlemmer af Socialpædagogerne allerede inden de trådte ind i en lederstilling. Men op mod 40 procent har overvejet udmeldelse, efter at de blev ledere. Den en væsentligste årsag hertil angiver de at være for lidt fokus på ledere og lederfaglighed. Men omvendt har kendskab til ledersektionen også fået andre til at melde sig ind i Socialpædagogerne. Der ligger derfor en vigtig opgave i både at tydeliggøre værdien af medlemskab af Socialpædagogerne og at følge op med personlige henvendelser til de medlemmer, der melder sig ud. Både for at vi bliver klogere på baggrundene for udmeldelser, men også for at forsøge at fastholde medlemmerne. Samtidig anbefaler Lederlandsudvalget, at vi styrker den lokale indsats omkring velkomst og oplysning af nye ledere og mellemledere.