KL s høringssvar til vand- og naturplanerne

Transkript

1 Miljøministeriet Naturstyrelsen KL s høringssvar til vand- og naturplanerne Jf. lovgivningen er kommunerne ansvarlige for implementering af vand- og naturplanerne qua udarbejdelse af handleplaner, konkrete tiltag og det generelle myndighedsarbejde. Planerne er desuden bindende for kommuneplanlægningen. Kommunerne er således den centrale aktør i implementering af planerne. I betragtning af denne rolle vil KL i det følgende fremhæve generelle forhold af betydning for implementeringen. For yderligere uddybning og mere specifikke eksempler henvises dels til kommunernes omfattende høringssvar, dels til KL s sekretariat. Kommunerne og KL er stærkt optaget af at sikre planernes implementering også med de mange muligheder, det giver. Det fremgår af den store interesse for planerne i kommunerne, såvel politisk som administrativt. Det fremgår også af den høje prioritering, KL har givet samarbejdet om planerne med staten, såvel politisk som administrativt i en lang række arbejdsgrupper om implementeringen. Den 6. april 2011 Jnr P22 Sagsid Ref TRR/GBR trr@kl.dk, gbr@kl.dk Dir /3302 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /133 For KL er det imidlertid afgørende, at følgende betingelser er til stede: At der er overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering At kommunerne får den nødvendige tid til at gennemføre opgaverne og ikke skal bøde for, at statens planer er næsten 2 år forsinket At der en reel mulighed for målopfyldelse i kombination med de nødvendige lodsejer- og borgerprocesser At der reélt tages højde for kommunernes høringssvar i statens planer. Efter KL s vurdering er det desværre ikke tilfældet p.t.

2 Generelle rammevilkår Mål Grundlæggende respekterer KL, at staten fastsætter nationale mål. Med vand- og naturplanerne har staten imidlertid valgt nationale mål på et så specifikt niveau: At implementeringen ikke bliver omkostningseffektiv At det kan konflikte med målopfyldelse lokalt og nationalt At der ofte ikke er mulighed for at sikre synergi med andre mål i vand- og naturplanerne At det kan konflikte med helhedsplanlægning og synergi med andre forhold som bosætning, friluftsliv, turisme og erhvervsudvikling. Dette skyldes dels, at planerne ikke er tilstrækkelig sammentænkt med den øvrige danske arealplanlægning og -forvaltning, dels at det kommunale råderum stort set ikke er til stede. KL anbefaler, at den videre implementering af planerne i vidst muligt omfang sikrer lokalt råderum og synergi med national og lokal arealplanlægning. Kun derved skabes omkostningseffektivitet og mulighed for målopfyldelse. Virkemidler Med Grøn Vækst blev planerne fokuseret på enkeltstående tiltag, der hver for sig skal bidrage til at opfylde delmål af indsatsen. Problemet er: At det enkelte virkemiddel ikke er sammentænkt med øvrige virkemidler At der ikke er præciseret virkemidler til alle dele af indsatsen At nogle virkemidler er for specifikke At virkemidlerne i nogle tilfælde end ikke er nok til at sikre isoleret målopfyldelse. Grundlæggende skyldes det, at der er valgt virkemidler på for tidligt et tidspunkt før udarbejdelse af de kommunale handleplaner. Virkemidlerne er også præget af uklarhed. Fx forudsætter staten for den omfattende spildevandsindsats, at disse investeringer bæres af forsyningsselskaberne, dvs. forbrugerne. Det er imidlertid uklart, om kommunerne har hjemmel til at pålægge forsyningsselskaberne at implementere indsatsen. En anden problematik er præmissen i Grøn Vækst om frivillighed hvad angår naturplanernes implementering. Den strider mod Naturbeskyttelseslovens præmis om anvendelse af påbud der er indføjet i loven i 2004 netop til naturplanernes implementering. 2

3 Finansiering Det er hidtil ikke lykkedes staten at anvise reélle finansieringskilder til store dele af den kommunale andel af indsatsen, især naturindsatsen samt den administrative indsats for hele indsatsen. Hvad angår implementering af naturplanerne har staten med Grøn Vækst forudsat en omfattende finansiel omprioritering af den kommunale naturforvaltning. KL påpeger, at det dels i markant omfang vil forringe naturbeskyttelsen udenfor Natura 2000-områder lokalt og nationalt, dels vil efterlade kommunernes lovpligtige myndighedsarbejde ufinansieret. Såfremt staten ikke kan sikre finansiering af tiltagene, bør der på anden måde sikres overensstemmelse mellem mål, virkemidler og finansiering ved at justere i virkemidler eller mål. Ellers kommer kommuner, lodsejere, forbrugere og borgere til at finansiere indsatsen ved pålagte omkostninger eller nedskæringer på andre områder. Et helt grundlæggende problem er, at indsatsen grundet de valgte virkemidler og tilskudsordninger ikke bliver tilstrækkelig omkostningseffektiv bl.a. fordi kommunerne tvinges til at bruge mange ressourcer på administration, især på vandløbsområdet. Tidshorisont I og med, at statens vand- og naturplaner er næsten 2 år forsinket, bliver kommunernes implementeringsperiode forkortet fra 5 til 3 år. Når statens planer er vedtaget ultimo 2011, har kommunerne kun et halvt år til at udarbejde deres planer og efterfølgende et halvt år til høringsperiode og vedtagelse ultimo Altså er den kommunale implementeringsperiode i perioden Mange kommuner vil i det omfang det er muligt bl.a. i forhold til den lovpligtige høringsperiode af de kommunale handleplaner forsøge at indhente noget af statens forsinkelse. Men det siger sig selv, at kommunerne ikke han indhente de 2 år. I den forbindelse skal det også tages i betragtning, at handleplanerne og bindende for kommunen og lodsejerne og styrende for den efterfølgende implementering og at en frugtbar dialog mellem. kommuner, lodsejere og borgere er nødvendig for at sikre implementeringen. 3

4 Målopfyldelse Med de nuværende mål, virkemidler, finansiering og tidshorisont vil det ikke være muligt for kommunerne at sikre planernes målopfyldelse i Hvis det skal ske, skal der ske omfattende ændringer i statens finansiering og virkemidler. Et eksempel er spildevandsindsatsen. Vandplanernes bindende karakter medfører, at de tidligere regionplaners virke-for-mål ophøjes til at være dels bindende, dels forudsættes opfyldt i perioden frem til Såfremt målet fastholdes, vil det medføre en overophedning af markedet med betydelige takststigninger for forbrugerne, især i landdistrikterne. Et andet eksempel er vandløbsindsatsen, der med Grøn Vækst er besværliggjort kraftigt for kommunerne på såvel politisk som administrativt niveau. Fx er der som noget nyt indført lodsejerkompensation ved temporære oversvømmelser men kun for nogle vandløb og kun for landbrugsjorde. Dette vil medføre, at andre lodsejere vil opleve sig forskelsbehandlet, hvorfor implementeringen kan trække i langdrag. Høringsproces Pga. de mange uafklarede forhold hvad angår mål, virkemidler og finansiering har kommunerne ikke haft et oplyst grundlag til at tage stilling til vand- og naturplanerne på. Det tekniske høringsmateriale for vandplanerne må betragtes som værende ufuldstændigt. Kommunerne var desuden af staten blevet stillet i udsigt, at de i høringsprocessen ville få afrapportering af 5 arbejdsgrupper om virkemidler i medfør af vandplanerne dette er imidlertid ikke sket. Alt i alt har planerne og deres konsekvenser i meget stort omfang været uigennemskuelige for kommunerne. KL og kommunerne må derfor tage forbehold vedr. planernes finansiering, styring og målopfyldelse. Da offentlighedens klagemuligheder overfor planerne med samleloven om Grøn Vækst foreslås sløjfes, anbefaler KL, at staten efter justeringerne på baggrund af høringssvar og nyt teknisk baggrundsmateriale foretager en kort fornyet høring inden planernes vedtagelse. Specifikke rammevilkår Planerne giver over en meget bred vifte store udfordringer for borgere, lodsejere, forbrugere og kommunerne. I det følgende er det kun få helt centrale udfordringer, der skitseres. 4

5 Procesforløb KL vil i det følgende beskrive kommunernes oplevelse af planernes tilblivelse med henblik på et forhåbentlig bedre fremtidigt samarbejde mellem miljøministeriets lokale enheder og kommunerne. I procesforløbet har kommunerne bidraget med mange konstruktive forslag, som KL forventer, at der nu tages stilling til i og med, at kommunerne ikke hidtil har oplevet, at der er blevet taget stilling til dem. På et enkelt område vil KL dog påpege behovet for en grundlæggende nyorientering af planerne. Det drejer sig om klimaændringerne, som allerede nu medfører store konsekvenser for de kommende års vand- og naturforvaltning og de tilhørende konsekvenser for husejere, lodsejere og kommuner. Fra idéfase til høring Statens efterlyste i 2007 kommunernes idéer til planernes indhold. Kommuner bidrog med store mængder af idéer, planer og specifikt udarbejde rapporter. Kommunernes bidrag blev imidlertid ikke medtaget i planerne. Statens bad primo 2010 i en kort teknisk forhøring kommunerne om at kvalitetssikre planernes faglige grundlag. Kommunerne bidrog i løbet af den korte tid igen med faglig ekspertice, lokal viden og de nyeste data. Men selv kommunernes faktuelle rettelser er imidlertid langt fra altid medtaget i planerne. Da miljøministeren den 4. oktober 2010 sendte planerne i egentlig høring, var statens tekniske baggrundsmateriale endnu ikke færdigt. Dels udestod væsentlige dele af datagrundlaget, dels skulle der i høringsperioden frem til ultimo januar være adskillige statslige arbejdsgrupper, der skulle arbejde videre med virkemidlerne. Resultaterne fra arbejdsgrupperne er imidlertid ikke lagt offentligt frem og har derfor ikke kunne indgå i kommunernes høringssvar. Kommunerne må derfor tage forbehold overfor en langt række forhold i statens planer. Teknisk forhøring Efter den tekniske høring blev der ikke udarbejdet nogen hvidbøger. Derfor har kommunerne ikke haft nogen mulighed for at se begrundelserne for, hvorfor dele af deres tidligere høringssvar ikke er indarbejdet i vandplanerne. Kommunerne har heller ikke haft mulighed for at få et overblik over, hvad der er indarbejdet - uden at skulle gennemgå hver enkel bemærkning for sig. 5

6 KL henholder sig derfor til, at kommunernes tekniske høringssvar stadig står ved magt, og at kommunerne må kunne regne med, at de dele, der ikke allerede er indarbejdet, indarbejdes i de endelige planer. KL anbefaler, at der udarbejdes en hvidbog, der også kommer til at indeholde en argumentation for, hvordan man har forholdt sig til de tekniske høringssvar. Klimaændringerne KL finder, at klimaændringerne er et faktum, som burde være medtaget i udarbejdelsen af vand- som naturplaner især med henblik på at sikre synergi med statens og kommunernes kommende implementering af EU s oversvømmelsesdirektiv. Prognoserne er, at vandstanden i havene vil stige. Dette vil få betydning for mange naturområder langs kysterne, hvor vigtige naturtyper risikerer at forsvinde og tilknyttede, truede arter kan blive klemt. Et ændret nedbørs- og afstrømningsmønster vil stille større krav til vandløbenes vandføringsevne, hvor vandløb i perioder med kraftigt nedbør eller stor afstrømning skal kunne transportere store vandmængder for at kunne afvande områder, hvor der er landbrugs-, rekreative eller samfundsmæssige interesser. Vandløb, der lejlighedsvis skal kunne transportere store vandmængder, vil i sommerperioder med lav vandføring stille særlige krav til den fysiske udformning og den vedligeholdsmæssige praksis for at kunne opfylde miljømålene. KL anbefaler, at disse forhold inddrages i justering af planerne. KL anbefaler desuden, at klimaændringerne i en større sammenhæng inddrages i planperioden fra 2016 og frem. Naturplanerne Med aftalen om Grøn Vækst er det forudsat, at Natura 2000-indsatsen skal finansieres via EU s landdistriktsprogram (LDP), EU's Life-ordninger og en omfattende omprioritering af den kommunale naturforvaltning. Da statens egne planer er ca. to år forsinket, har staten besluttet at fremrykke indsatsen gennem statslige tiltag samt tilskudsmuligheder for private lodsejere via statslige tilskudsordninger uden kommunale koordineringsmuligheder. Dette giver samlet set store udfordringer vedrørende: 6

7 Styring: Kommunerne sættes i høj grad uden styringsmekanismer selv om de skal sikre målopfyldelse i 2015 Finansiering: Store dele af indsatsen er af staten forudsat finansieret af kommunerne ved omprioritering af kommunernes nuværende naturindsats Virkemidler: Det er på grund af Grøn Vækst præmisser om frivillighed ikke muligt at anvende de virkemidler (påbudsbestemmelser), som Naturbeskyttelseslovens anviser specifikt til Natura 2000-indsatsen Tidshorisont: Den forcerede indsats iværksættes næsten to år, før kommunerne har grundlag for indsatsen, idet det først skabes med de lovpligtige kommunale handleplaner på naturområdet. KL har udfoldet de markante styringsudfordringer både i flere statslige arbejdsgrupper og i høringssvar til statens LDP-tilskudsordninger, se og Det er den nationale udformning af støtteordningerne, der er den begrænsende faktor for kommunale koordineringsmuligheder og samarbejde med lodsejere. Det er samme forhold, der ligger til grund for, at lodsejerne ikke finder ordningerne attraktive. Disse to forhold gør, at ordningerne i meget begrænset omfang vil kunne sikres målopfyldelse af planerne. Sammenholdt med, at Fødevareministeriet i 2010 måtte sende 80 mio. kr. retur til EU, vil KL på det kraftigste anbefale, at ordningerne revideres snarest. Kommunerne, der har ansvar for at implementere planerne på frivillige vilkår på private arealer, står dermed med markant ringere mulighed for at sikre målopfyldelse end miljøministeriets dencentrale enheder, der har ansvaret for at sikre målopfyldelse på naturstyrelsens arealer. KL forudser, at det ved en potentiel midtvejsanalyse medio 2013 må konstateres, at naturplanerne ikke kan implementeres ved de nuværende landdistriktsordninger og Grøn Vækst præmisserne om frivillighed. Mere specifikt virker planernes indsats for artsbeskyttelse diffus. KL vil derfor anbefale, at vidensgrundlaget snarest forbedres. Men den nuværende viden er der risiko for, at indsatsen hverken bliver målrettet eller omkostningseffektiv. Disse hensyn kan også medføre, at planerne bør justeres. 7

8 Finansiering Naturplanerne var før Grøn Vækst tænkt finansieret med statslige tilskudsordninger. Med Grøn Vækst blevet det i stedet LDP- og Lifeordninger samt kommunal omprioritering. LDP-midlerne udgør hovedparten af de 1,8 mia. kr., som staten har budgetteret med til Natura 2000-indsatsen. LDP-midler kan kun anvendes til bestemte arealer og bestemte formål afhængig af EU-krav og ikke mindst national prioritering og tilskudsudformning. I de nye danske Natura 2000-tilskudsordninger gives tilskuddet direkte fra Fødevareministeriet til lodsejerne uden kommunale koordineringsmuligheder. Life-midler søges i EU i konkurrence med andre projektejere i Danmark (kommuner, private eller statslige) og evt. i konkurrence med andre projektejere i Europa. Det er således usikkert, om der opnås finansiering af det respektive projekt. Ifølge Grøn Vækst skal Life-midlerne finansiere 75 mio. kr. af Natura 2000-indsatsen. Med Grøn Vækst har staten endelig budgetteret med 228 mio. kr. fra kommunerne, der tænkes finansieret ved en omfattende omprioritering af de 62,9 mio. kr./år, som kommunerne fik til naturopgaverne ved strukturreformen. Med Grøn Vækst er der desuden forudsat, at kommunerne selv skal finansiere de administrative udgifter i form af udarbejdelse af handleplaner, lodsejerdialog, projektledelse, myndighedsbehandling etc. Endelig har staten ikke længere en tilskudsordning til den såkaldte anmeldeordning, hvad der pålægger bestemte kommuner potentielle udgifter til lodsejerkompensation på to-cifrede millionbeløb. Kommunernes indsats skal ske i efter vedtagelse af de lovpligtige handleplaner ultimo Med statens omprioriteringskrav over disse tre år er det et spørgsmål, om kommunerne fremadrettet har de finansielle muligheder for at varetage deres myndighedsopgaver. Det vil ganske enkelt heller ikke være muligt at foretage denne voldsomme nedprioritering af kommunernes nuværende skovrejsning, naturgenopretningsprojekter, naturpleje og friluftsprojekter og spørgsmålet er også, om staten og borgerne i virkeligheden ønsker det. 8

9 Vandplanerne På det foreliggende ufuldstændige tekniske grundlag kan det være vanskeligt at kommentere vandplanernes prioritering af virkemidler og indsatser. Det et dog helt åbenlyst, at det bør undersøges, om den omfattende overfladeog spildevandsindsats i byerne og det åbne land kan håndteres med andre og mere omkostningseffektive virkemidler. Specifikt kan det bemærkes, at det er vanskeligt for kommunerne at kommentere omkostningseffektiviteten i vandplanernes indsatsprogram, da udgifter til indsatsprogrammet opgøres budgetøkonomisk, mens anlægsudgifter mv. tilsyneladende anføres som engangsudgifter i Virkemiddelkataloget. I vandplanernes indsatsprogrammer er der angivet en række påvirkninger, som skal reduceres, samt tilhørende virkemidler, der hver er tildelt en kvote af næringsstoffer. KL har bemærket, at der i planerne er åbnet mulighed for metodefrihed med hensyn til valg af visse indsatser, under forudsætning af omkostningseffektivitet. Dette princip burde have været det bærende i planerne og ikke den med Grøn Vækst aftalte opdeling i forlods nationalt fastlagte virkemidler. Det kan dog stadig justeres i et vist omfang uden væsentligt merarbejde for Miljøministeriet. Fx har der i nogle kommuner i forbindelse med arbejdet med etablering af vådområder til kvælstoffjernelse vist sig, at der kunne udpeges flere vådområder end dem, der egentlig er forudsat i vandplanen. KL vil derfor anbefale, at vandplanerne generelt kan være dynamiske, således at det er muligt at bytte rundt mellem de forskellige virkemidler. Både i forhold til, hvad der kan lade sig gøre i relation til aftaler med lodsejere, samt hvilke indsatser, der viser sig at være mest omkostningseffektive. Spildevand og overfladevand Spildevandsrensning i det åbne land indgår som et basisvirkemiddel i vandplanerne i henhold til regionplanens renseklasser. Realiseringen af dette vil medføre, at et meget stort antal ejendomme skal have forbedret rensningen af sit spildevand indenfor en meget kort tidshorisont. Dette vil medføre store lokale prisstigninger på kloakarbejder i området. Kommunerne tager derfor forbehold overfor det omkostningseffektive i denne forcerede fremgangsmåde i forhold til kommunernes egen spildevandsplaner. 9

10 Indsatsen overfor spildevand og overfladevand er den mest omkostningstunge del af indsatsen og vil medføre omfattende og betydelige milliard-investeringer ikke mindst i landdistrikterne. Vandplanernes bindende karakter medfører, at de tidligere regionplaners virke-for-mål ophøjes til at være dels bindende, dels forudsættes opfyldt i perioden frem til Såfremt målet fastholdes, vil det medføre en overophedning af markedet med betydelige takststigninger for forbrugerne. KL anbefaler på det kraftigste, at implementeringshorisonten afvejes i forhold til omkostningseffektivitet såvel samfundsøkonomisk som privatøkonomisk for de enkelte ejendomme, typisk i det åbne land. KL vil ligeledes anbefale, at der undersøges, om der er alternative og mere omkostningseffektive virkemidler. Det kan fx være de såkaldte minivådområder. Endelig understreger KL fortsat, at der skal tages højde for den store administrative byrde, der pålægges kommunerne i forbindelse med gennemførelse af spildevandsrensning i det åbne land. Jf. aftale mellem staten og KL er vandplanerne og dermed også denne indsats omfattet af DUT-princippet om økonomisk kompensation. Grundvand Med planerne risikerer kommunerne at få væsentlige problemer med at sikre rent grundvand i fremtiden, fordi virkemidlerne på grundvandsområdet ikke er tilstrækkelige og fordi indsatsen tilsyneladende udskydes til efter Problemstillingen skal ses i sammenhæng med, at der i Danmark årligt lukkes ca. 100 vandboringer primært pga. pesticidforurening. Det måske væsentligste problem med grundvandet i den østlige del af Danmark er, at der flere steder indvindes mere grundvand, end der dannes. Problemet med overindvindingen af grundvand er særligt stort der, fordi nettonedbøren og grundvandsdannelsen er betydelig mindre end i den vestlige del af Danmark samtidig med, at befolkningstætheden og dermed vandforbruget er størst bestemte steder i Øst Danmark. I vandplanerne ses grundvandsindvinding som et lokalt problem, idet der ensidigt fokuseres på sommerudtørring af vandløb. Men så længe der indvindes mere vand, end der dannes, kan problemerne i Øst Danmark kun løses ved mulighed for helhedsorienteret tværkommunal vandforvaltning. 10

11 Kommunerne forsøgte ved udarbejdelse af kommuneplanerne for 2009 at indarbejde retningslinjer for grundvandsbeskyttelse. De fik imidlertid at vide af statens miljøcentre, at de ville have fået en indsigelse og efterfølgende veto, såfremt de gjorde det grundet manglende hjemmel. Kommunerne fik også at vide, at der i statens vandplaner ville blive taget højde netop for denne problematik. Det er derfor uforståeligt, at vandplanerne nu henviser til, at der skal retningslinjer for dette ind i kommuneplanen. Det giver forvirring og et planlægningsmæssigt tomrum. KL vil kraftigt anbefale, at kommunerne får mulighed og hjemmel til at sikre grundvandsbeskyttelse enten i kommuneplanerne eller i vandhandleplanerne. Vandløb Hvad angår vandløbsindsatsen er der flere udfordringer. Dels prioritering af indsatsen, behovet for lodsejerdialog og en lang række problemstillinger, der blot kort berøres i det følgende. Prioritering Fra statslig side har man for vandløbsindsatsen i vandplanerne prioriteret og valgt: Given lokalitet Givent virkemiddel Given tidshorisont for implementering. Vandløbsindsatsen bliver med andre ord ikke så omkostningseffektiv, som den kunne have været. Der er dermed valgt en helt anden og meget vanskeligere styringsmodel, end der ellers er mellem stat og kommuner. Det gælder også når der sammenlignes med den øvrige kommunale vandplanimplementering. Kommunerne skal efterfølgende foretage en lovbestemt prioritering af vandløbsindsatsen qua vandhandleplanerne, der p.t. forventes af skulle udarbejdes i perioden fra oktober 2011 til april En yderligere og parallel prioritering på både nationalt og lokalt niveau vil være særdeles uhensigtsmæssig og økonomisk inefficient. Såfremt staten af hensyn til Grøn Vækst præmisser alligevel vurderer det nødvendigt, skal den derfor tilrettelægges på en måde, der minimerer de ekstra omkostninger i kommunerne også i forhold til, at vandplanernes vandløbsindsats er undergivet DUT-kompensation. 11

12 Behovet for lodsejerdialog De grundlæggende styringsparametre i vandløbsindsatsen er finansiering og virkemidler. Imidlertid må den nødvendige tid til lodsejerdialog ikke undervurderes. Behovet for at kunne lede vand væk og i øvrigt undgå oversvømmelser er helt essentielt for de fleste lodsejere. Derfor er der i lovgivningen også indbygget flere klagemuligheder for lodsejere, såfremt vandløbsmyndigheden ønsker at sætte et tiltag i værk. Tiltagene vil desuden ofte kræve en ændring af respektive vandløbsregulativ. Alt i alt vil vandplanerne derfor medføre en omfattende og landsdækkende ændring af vandløbsregulativerne. Som tidligere nævnt indførtes der med Grøn Vækst en ny ulige behandling af vandløbsbredejere, der må tåle temporære oversvømmede arealer. Dette vil medføre, at andre lodsejere vil opleve sig forskelsbehandlet, hvorfor implementeringen kan trække i langdrag. Desuden vil det medføre en markant stigning i behovet for lodsejerdialog på såvel politisk som administrativt niveau. Når ovenstående sammenholdes med, at planerne er forsinkede, kan det allerede nu konkluderes, at planernes samlede vandløbsindsats under de nuværende rammevilkår ikke vil være mulig at gennemføre i planperioden. Andre problemstillinger I nogle kommuner er alle offentlige vandløb samt flere private vandløb i dag målsatte i henhold til amternes regionplan, der siden er ophøjet til landsplansdirektiv ved kommunalreformen. I vandplanerne er flere af de tidligere C-målsatte vandløb imidlertid nu udpeget som vandløb med god økologisk tilstand, der skal opfylde faunaklasse 4. Denne afgivelse fra såvel amternes som kommunernes målsætning virker ikke rimelig. Kommunerne påpeger behovet for at analysere omkostningseffektiviteten fx ved, at et rørlagt vandløb skal fritlægges under en togstation eller på en landingsbane i en lufthavn. I forlængelse af dette er det KL s vurdering, at økonomien i vandløbsindsatsen er betydeligt undervurderet. KL forventer, at alle udgifter til vandløbsindsatsen inkl. de betydelige administrative udgifter kompenseres kommunerne. Øvrige virkemidler Hvad angår dambrugsindsatsen efterlyser KL fortsat en dialog om statens virkemidler i form af den forventede tilskudsordning. 12

13 Planernes dosering af ådale virker langt fra omkostningseffektiv. Der er i planerne medtaget meget små områder, som det ikke vil være rentabelt at etablere ådale i. KL anbefaler, at virkemidlet dels doseres med større områder, dels doseres, så det reélt er muligt at etablere en ådal inden for et givent område. Disse anbefalinger skal ikke mindst ses i lyset af, at der med Grøn Vækst er afsat et meget lille beløb til indsatsen. Venlig hilsen Eske Groes Kontorchef 13