Indholdsfortegnelse. Side 1 af 156

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kommunalbestyrelsens visioner og mål... 5 Børn- og Ungepolitikken... 5 Skolepolitiske mål... 5 Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau... 5 Konklusion fagligt niveau... 6 Årskarakterer... 6 Test... 7 Kvalitetskontrakt... 7 Kvalitetsrapport 2009/10 - opfølgning... 7 Rammebetingelser Rammebetingelser opsummering Rammebetingelser - fokuspunkter Sammenfatning - rammebetingelser Kalundborg Kommune det faglige niveau Overgang til ungdomsuddannelse Undervisning i specialklasser mv Klager over specialundervisning Pædagogiske processer Sammenfatning pædagogiske processer Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Beslutning Skolerne - kvalitetsrapport Nyrupskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Nyrupskolen Raklev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Rynkevangskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen Røsnæs Skole og Børnehus Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Side 1 af 156

2 Tømmerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområde Resultater Test Årby Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Skolen på Herredsåsen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Målsætning for SFO Herredsåsen Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Skolen på Herredsåsen Firhøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Firhøjskolen Svebølle Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Svebølle Skole Sejerø Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Hvidebækskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Hvidebækskolen Rørby Skole Side 2 af 156

3 Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kirke Helsinge Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Kirke Helsinge Skole Gørlev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Gørlev Skole Høng Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Karakter folkeskolens afgangsprøver Høng Skole Buerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Løve/Ørslev Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål - skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Tejbjergskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Kathøjskolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Side 3 af 156

4 Skolens indsatsområder Resultater Test Sigrid Undset Skolen Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Svallerup Skole Rammebetingelser Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skolens indsatsområder Resultater Test Side 4 af 156

5 Kommunalbestyrelsens visioner og mål Børn- og Ungepolitikken Målet er, at alle børn og unge i Kalundborg Kommune sikres et godt børne og ungdomsliv gennem rummelige og inkluderende dag-, skole-, special- og fritidstilbud af indholdsmæssig høj Skolepolitiske mål Kommunalbestyrelsen har med udgangspunkt i børn og ungepolitikken vedtaget en skolepolitik gældende fra skoleåret 2009/10. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende værdier for skolen i Kalundborg Kommune: faglighed, nysgerrighed, tryghed, fællesskab og rummelighed. Målet for kommunalbestyrelsen er, at skolen er ambitiøs og rummelig. Skolens interessenter skal arbejde sammen for at sikre et skolemiljø, der fremmer sundhed, trivsel og høj faglighed. Skolerne skal have særlig fokus på de naturfaglige, humanistiske og musisk/kreative fag. Kommunalbestyrelsen har fastsat følgende indsatsområder: motion, udeskole og skoletjeneste, rummelighed og læsning. Skolerne redegør i forbindelse med afrapporteringen for deres arbejde med de enkelte indsatsområder. I dette skoleår er der særlig fokus på arbejdet med læsning, elevernes fravær og lærernes gennemførelse af undervisningen. Rammebetingelser pædagogiske processer fagligt niveau Kvalitetsrapporten består af tre elementer: Rammebetingelser Pædagogiske processer Fagligt niveau Rammebetingelser Rammebetingelserne er talmaterialet. Hvor mange timer anvender den enkelte skole til undervisning? Hvor meget efteruddannelse får personalet? Hvor høje er klassekvotienterne? Hvor højt er elevernes fravær? Pædagogiske processer De pædagogiske processer er afsnittet om skolens pædagogik og undervisning. Skolernes arbejde med pædagogikken er beskrevet i de eksemplariske undervisningsforløb / indsatsområder. Fagligt niveau Side 5 af 156

6 Afsnittet om fagligt niveau beskriver elevernes udbytte af undervisningen. Skolernes faglige niveau vurderes ved en sammenligning og vurdering af årskarakterer og nationale test. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at skolerne skal udarbejde en handlingsplan, såfremt års - og prøvekarakterer er under 4. Der er i skoleåret 2010 / 2011 forsøgt gennemført følgende nationale test: Fag/klassetrin Dansk/læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Kommunalbestyrelsen får på et lukket møde gennemgået testresultaterne. Kvalitetsrapporten indeholder en samlet vurdering af testene og en vurdering af resultaterne på den enkelte skole. Resultaterne i testene fordeles i en skala fra 1 til 100. Gennemsnittet eller middelværdien er 50. Resultaterne for den enkelte elev gennemgås af læreren i faget, i forbindelse med en forældresamtale, og er ikke tilgængelig for offentligheden. Faglig enhed Undervisning har adgang til skolernes samlede resultat i de enkelte fag. Børn og familie udvalget har vedtaget en kommunal testplan, der sikrer læseindlæringen på skolerne. Børnene testes efter følgende plan: Børnehaveklassen Sprogvurdering 1. klasse Sætningslæseprøve 1 2. klasse Ordblindeundersøgelse Konklusion fagligt niveau Årskarakterer Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at der skal udarbejdes handleplaner, når gennemsnitskarakteren er under 4, og hvor det i øvrigt vurderes at være relevant. Faglig enhed undervisning vurderer, at der bør udarbejdes handleplaner som nedenstående: Skole Fag Karakter Handleplan Firhøjskolen Tysk 3,10 (3,42) Ja Firhøjskolen Matematik problem 3,18 Ja Høng Skole Tysk 3,26 Ja Side 6 af 156

7 Kirke Helsinge skole Dansk - læsning 3,45 Ja Kirke Helsinge skole Dansk - retstavning 3,95 Ja Rynkevangskolen Tysk 3,92; 3,24 Ja Rynkevangskolen Fysik/kemi 3,77 Ja Rynkevangskolen Fransk 2,40 (2,71) Nej Svebølle skole Dansk orden 3,6 Nej Hvidebækskolen Tysk skriftlig 3,26 Ja Hvidebækskolen Dansk orden 3,83 Nej Test I dansk er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år. I matematik er resultatet over middel, hvilket er en klar forbedring i forhold til tidligere år. I engelsk er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år. I fysik/kemi er resultatet middel, hvilket er en forbedring i forhold til sidste år. I geografi og biologi er resultatet under middel, hvilket ikke er tilfredsstillende. Alt i alt er der en god udvikling i testresultaterne. Kvalitetskontrakt Kommunalbestyrelsen har vedtaget følgende mål for kvalitetskontrakten: Serviceområde Målepunkt Børn & familie Afgangskarakter i læsning i 9. klasse 4,8 5,0 5,2 Afgangskarakter opnået 5,2 5,17 Afgangskarakter i matematik problemløsning 5,0 Kvalitetsrapport 2009/10 - opfølgning (Lov 40 a stk. 3) Kommunalbestyrelsen / børn og familieudvalget indstillede/vedtog følgende: At handleplaner udarbejdes og gennemføres som foreslået af de respektive skoler. At undervisningen fortsat søges tilrettelagt i et omfang svarende til det vejledende timetal. At skolerne fortsat øger fokus på elevernes fravær og søger at målrette deres indsats i forhold til at nedbringe fraværet. At skolerne har fokus på lærernes konkrete gennemførelse af undervisningen At skolerne i forbindelse med kvalitetsrapporten 2009/10 beskriver deres arbejde med indsatsområderne i skolepolitikken. ad. 1 Skole Fag Skolens bemærkninger / opfølgning Firhøjskolen Matematik, Tysk, Hjemkundskab Skolelederens opfølgning er vedlagt sagen. Side 7 af 156

8 ad. 2 Hvidebækskolen Engelsk, Biologi, Geografi, Historie, Kristendomskundskab, Tysk Skolelederens opfølgning er vedlagt sagen. Gørlev skole Historie Kommunalbestyrelsen vedtog, at der ikke skulle udarbejdes handleplan Skolerne meddeler, at de overholder det vejledende timetal. Side 8 af 156

9 Ad 3 Skolerne har i skoleåret indberettet elevernes fravære elektronisk. Faglig enhed undervisning følger op på registreringen og sikrer, at der er indberettet korrekt. I skoleåret 2011/12 vil fraværet blive vurderet i tværfagligt ungeteam for så vidt angår klasserne Skoler markeret med * er specialskoler. (opgørelsen er antal dage) Skolenavn Antal elever Feriefri Sygdom dage Ulovligt fravær Fravær pr. elev Ulovligt fravær Feriefri Kathøjskolen * ,1 7,5 5 Tejbjerg Skole * ,6 1,0 7 Firhøjskolen ,7 4,1 4 Rynkevangskolen ,5 5,3 3 Høng Skole ,6 1,7 3 Svebølle skole ,2 4,1 3 Årby Skole ,7 0,1 4 Hvidebækskolen ,5 2,1 3 Gørlev Skole ,4 3,4 3 Kirke-Helsinge ,9 0,3 3 Sigrid Undset * ,8 1,1 5 Nyrupskolen ,5 0,8 4 Svallerup skole* ,2 0,5 4 Rørby Skole ,0 1,3 3 Sejerø Skole ,8 0,0 6 Tømmerup Skole ,5 0,4 3 SPH ,3 2,5 3 Raklev Skole ,8 0,4 4 Røsnæs Skole ,7 0,2 3 Løve-Ørslev Skole ,4 0,2 3 Buerup Skole ,3 0, Sundhedsplejen oplyser, at en landsdækkende undersøgelse, foretaget af skolelæger, udgivet af Statens institut for Folkesundhed dokumenterer, at 3/4 af alle elever haft mindre end 10 sygedage i løbet af 2 skoleår. Det betyder, efter en lægefaglig vurdering, at et sygdomsfravær på fem dage årligt er det sædvanlige. Fraværet er en anelse højere i de mindre klasser. Undersøgelsen påviser videre sammenhæng mellem skoletrivsel, kammeratskab, social status og fravær. Skolerne har følgende bemærkninger til fraværet: Navn Kathøjskolen Bemærkninger Der arbejdes med en model, hvor eleverne fremmøder på kontoret hver morgen og afkrydses. Fraværet indrapporteres af ledelsen. Denne fremgangsmåde tager dog ikke højde for, hvis en elev møder senere. Det kan dog ikke forklare det forholdsvise store fravær. Af andre årsager kan nævnes at vi har en del elever med kroniske sygdomme/symptomer. Det øgede ulovlige fravær skyldes, at vi modtager mere belastede elever, hvor forældreevnen kan være begrænset Side 9 af 156

10 Navn Tejbjerg Bemærkninger Ved bekymrende fravær er der via interne familiebehandlere et tæt samarbejde med social forvaltning. Skolen kontakter familien samme dag pr. telefon senest 1 time efter skoledagens begyndelse, såfremt eleven ikke er mødt. Der er fokus på at støtte familien ved at ændre problemstillingen omkring eleven. Firhøjskolen Skolen kan iværksætte afhentning af eleven på hjemadressen. I de ældste klasser er der et højt fravær. Fraværet ligger hos forholdsvis få elever. Der holdes samtaler med forældre og elever foruden samarbejdet Ungdommens Uddannelsesvejledning. Enkelte af eleverne er tilbudt alternativ skolegang. Ungdommens Uddannelsesvejledning gør en stor indsats for at fastholde elever, der har svært ved at fastholde interessen for skolegangen, ved at hjælpe dem med forskellige former for langtidspraktik, understøttet af supplerende undervisning på skolen. Dette har blandt andet resulteret i at en elev er startet i en mesterplads umiddelbart efter 9. klasse. Skolen har generelt meget fokus på elevfravær og det indgår som en del af skole/hjemsamtalen, med det formål at mindske elevfraværet. En del familier vælger dog at holde ferie med børnene uden for skoleferien, for at have mulighed for en billigere ferie. Rynkevangskolen 9 % af eleverne i almenskolen og 18 % i specialklasserækken har et meget højt fravær, der bevirker at vores ulovlige fravær er meget højt. Årsagen til fraværet er begrundet i sociale faktorer. Procedure ved fravær. Lærerne kontakter familien, ledelsen kontakter familien. Udfærdigelse af underretning. Fraværet har afstedkommet, at Rynkevangskolen i skoleåret har fraværsproblematikken som indsatsområde. Her er "godtdukom" kampagnen en del af projektet. For Rynkevangskolen er "At komme for sent" en del af fraværsproblematikken. Vi har derfor i skoleåret 10/11 indført teaterringning samt udarbejdet en "komme for sent" procedure. Derudover deltager ledelsen i "velkommen i dag" kampagnen, hvor ledelsen møder eleverne om morgenen. Høng Skole Fokus ligger primært på de relativt få elever, der har meget og ulovligt - fravær. Forældre orienteres og indkaldes til samtaler, ligesom UU og Børn og Unge-enheden inddrages, når det er relevant. Svebølle skole Sammen med skolebestyrelsen er der udarbejdet særlig informationsskrivelse, som udleveres til alle forældre der beder om fri til ferier udenfor skoleferier. Årby skole Skolen har en indsats i forhold til at forældre tager deres børn med på ferier udenfor skoleferierne. Skolen forsøger bearbejde holdningen, så børnene ikke bedes fri. Det er et langt træk. Hvidebækskolen Skolen har som mål at elevers fravær hurtigt medfører samtale mellem forældre og skole, således at elever ikke oplever ligegyldighed og manglende reaktion på fravær. Side 10 af 156

11 Navn Gørlev skole Kirke-Helsinge Sigrid Undset Nyrupskolen Bemærkninger Der er udarbejdet en plan for, hvordan vi håndterer fravær, hvilket indebærer en opstramning både i forhold til protokolføring og tidspunktet for handling. Fokus i år har været på de meget få elever, der har et langvarigt ulovligt fravær. Kirke Helsinge Skole har følgende retningslinjer: Når en elev har et fravær på 10 dage skriver klasselæreren en bekymringsskrivelse til forældrene. Hvis fraværet fortsætter, bliver forældrene indkaldt til en samtale med skolens leder, hvor der laves en aftale om, hvorledes fraværet kan minimeres. Fortsætter fraværet vil skolen lave en underretning til børn og familie. Ingen bemærkninger Fraværet siden sidste år er desværre steget. Især er sygdom og ekstraordinær frihed steget, mens ulovligt fravær er faldet markant. Faldet i det ulovlige fravær kan dog skyldes ændret registreringspraksis. Tidligere noterede vi ekstraordinær frihed over 5 dage som ulovligt fravær, det gør vi ikke længere. Svallerup skole Svallerup skole har kontakt med forældrene hver dag, hvilket betyder, at vi ikke har fravær i væsentlig grad. Hjemmet kontaktes altid, hvis en elev er fraværende inden for de første 15 minutter af skoledagen. Typisk er fraværet i forbindelse med almindelige epidemier, hvor mange elever (og voksne) så har fraværsdage. Rørby skole Skolen har opmærksomhed på elevfravær, og ved fravær af bekymrende karakter arbejder skolen med forældreinvolvering og samarbejde med relevante samarbejdsparter inden for børne/unge området. Sejerø skole Fravær anses for tilfredsstillende, specielt set i lyset af at bl.a. tandlægebesøg, undersøgelse hos speciallæge etc. kræver hele dages fravær hos eleverne. Tømmerup skole Elevernes fravær registreres i henhold til bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Ved fravær på mere end 10 % rettes henvendelse til hjemmet derom. Ved fravær på mere end 20 % afholdes netværksmøde med deltagelse af alle relevante parter. SPH Skolen har generelt et lavt fravær blandt vores elever og medarbejdere. Skolen arbejder med en anerkendende tilgang til alle og følger løbende op på fravær ved samtaler. For elevernes vedkommende har vi en tæt kontakt til hjemmene og vores "Timeout" klasse, der er et AKT-tilbud yder støtte og hjælp til elever, der har det svært med at gå i skole. Raklev skole Raklev Skole har et pænt fremmøde. For at mindske den ekstraordinære frihed har skolen udviklet en praksis, hvor man i svarbrevet, oplyser antallet af elevens fraværsdage, ekstraordinære fridage og elevens kommende samlede fravær inklusive den sidst ansøgte. Samtidig oplyses det, at højt fravær normalt ødelægger elevens mulighed for at få sammenhæng i undervisningen. Det er skolens oplevelse, at dette initiativ har påvirket hjemmene til i højere grad at afvikle ferie i skolernes ferier. Røsnæs skole Røsnæs Skole har et gennemsnitligt fravær pr elev på 11,6 dage inkl. sygdom og andet fravær som ekstraordinære ferier m.v. Løve-Ørslev I dette tal er også indeholdt et fravær på 65 dage på en elev, der er blevet hjemmeundervist pga. særlige vanskeligheder. Klasselærerne har været i kontakt med enkelte hjem for at nedbringe fraværet. Derudover har der ikke været behov for yderligere foranstaltninger. Side 11 af 156

12 Navn Buerup Skole Bemærkninger Elevernes fravær på Buerup Skole er ikke alarmerende. Der er fokus på og arbejdes med at nedbringe fraværet. I skoleåret var elevfraværet i snit 10,3 dage dvs. 5 % pr. elev. Målet er 4 % fravær dvs. 8 dage i snit pr. elev. Konklusion: Fraværet på kommunens skoler er bekymrende! Der bør iværksættes en koordineret indsats for at nedbringe fraværet. ad. 4 Børn og familieudvalget har besluttet, at skolerne skal opgøre lærernes konkrete gennemførelse af undervisning. Faglig enhed Undervisning har udsendt følgende vejledning herom: Undervisning gennemførelse: En klasse planlægges med en lærer i f historie. Undervisningens gennemførelse optælles som lærerens konkrete gennemførelse af undervisningen. Navn Opgørelse konkret gennemførelse Kathøjskolen 100 % Tejbjerg 100 % Firhøjskolen 94 % Rynkevangskolen 98 % Høng Skole 93 % Svebølle skole 98 % Årby skole 100 % Hvidebækskolen 93 % Gørlev skole 93 % Kirke-Helsinge 92 % Sigrid Undset 100 % Nyrupskolen 100 % Svallerup skole 100 % Rørby skole 97 % Sejerø skole 100 % Tømmerup skole 100 % SPH 99 % Raklev skole 93 % Røsnæs skole 99 % Løve-Ørslev 100 % Buerup Skole 100 % Som udgangspunkt planlægges undervisningen i folkeskolen med en konkret lærers håndgribelige tilstedeværelse i en bestemt klasse. Sygdom og andet fravær gør, at denne tilstedeværelse reduceres. Undervisningens kvalitet fastholdes ved anvendelsen af kvalificerede vikarer og meningsfulde aktiviteter. Skolelederen har ansvaret for vurderingen af undervisningens kvalitet og undervisningens gennemførelse. Børn og Familieudvalget har besluttet at begge tal skal opgøres. Side 12 af 156

13 Ad. 5 Skolernes arbejde med skolepolitikken i øvrigt er medtaget under de enkelte skoler senere i rapporten. Side 13 af 156

14 Rammebetingelser Side 14 af 156

15 Rammebetingelser opsummering (bek. 7) Elever Udskrivninger i skoleår friskole i antal SPH pr. 5/ Svebølle pr. 5/ Nyrupskolen Kr. Helsinge Hvidebæk Gørlev Høng Rynkevang Firhøj pr. 5/9 pr. 5/9 pr. 5/9 pr. 5/9 pr. 5/9 pr. 5/ pr. 5/ Fravær pr. elev antal dage Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 99 % 98 % 100 % 92 % 93 % 93 % 83 % 98 % 94 % Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar 94 % 63 % 88 % 90 % 80 % 80 % 77 % 76 % 84 % 99 % 86 % 4 % - 88 % 92 % 95 % 86 % 97 % 97 % 93 % 99 % 94 % 70 % 96 % 80 % 79 % 95 % Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Side 15 af 156

16 Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Elever Udskrivninger i skoleår friskole i antal Raklev Røsnæs Årby Tømmerup Buerup Løve/Ørslev Sejerø Rørby pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ pr. 5/ Fravær pr. elev antal dage pr. 5/ Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen kr Gennemførte timer - total kr Gennemførte timer med linjefag kr Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 93 % 99 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 97 % Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning 89 % 94 % 95 % 83 % 95 % 96 % 56 % 80 % 100 % - 95 % % 90 % 95 % 58 % 100 % 100 % % Side 16 af 156

17 Økonomi / Inventar Udgift pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr kr kr kr kr kr kr kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr. 100 elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Elever Udskrivninger i skoleår friskole i antal Tejbjerg Svallerup Kathøj Fravær pr. elev antal dage Sigrid Undset Uddannelse lærere/sfo skoleår Timer pr. medarbejder - undervisning Timer pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Side 17 af 156

18 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Gennemførte timer i procent 100 % 100 % 100 % 100 % Gennemførte timer linjefag i procent Gennemførte timer dansk som andetspr. Gennemførte timer specialundervisning Økonomi / Inventar Udgift pr. elev 63 % 38 % 40 % % % % 100 % kr kr kr kr. Udgift pr. elev - SFO kr. Undervisningsmidler pr. elev kr kr kr kr. Antal elever pr. computer Andre optællinger Børn/Familie underretninger pr elever PPR - indstillinger pr. 100 elever Side 18 af 156

19 Rammebetingelser - fokuspunkter Gennemførte timer Når skolerne angiver, at timerne gennemføres med 100 % er årsagen, at vikardækkede timer og timer, hvor eleverne har fået udleveret opgaver medtælles. (kvantitativ og kvalitativ) Specialundervisning Opsummeringen af rammebetingelserne viser, at skolerne anvender en stor del af deres resurser på specialundervisning med noget udsving mellem skolerne. Nøgletallene indikerer, at der er en udvikling hen i mod, at flere timer anvendes i stamklassen. Underretninger børn og familie indstillinger PPR Opgørelsen viser forskelle mellem skolerne formentlig begrundet i forskellige kulturer og holdninger på skolerne sammen med forskellig socioøkonomisk baggrund. Antallet er ikke bekymrende. Tallet udtrykker de underretninger, der er gået gennem skolens kontor. Enkelte skoler har meget høje tal for indstillinger til PPR det skyldes, at de er specialskoler og indstillingerne er en normal del af arbejdet. Klassekvotienter almen klasser: Skole Klassekvotient Skole Klassekvotient Nyrupskolen 23 Raklev skole 18 Rynkevangskolen 25 Røsnæs skole 13 Tømmerup skole 11 Årby skole 24 Skolen på Herredsåsen 22 Firhøjskolen 19 Svebølle skole 18 Sejerø skole 3 Hvidebækskolen 19 Rørby skole 16 Kirke Helsinge skole 19 Gørlev skole 21 Høng skole 26 Buerup skole 13 Løve/Ørslev skole 14 (tallene er skolernes egne opgørelser) Sammenfatning - rammebetingelser Skolernes arbejde med elevernes fravær bør intensiveres og understøttes. Der kunne iværksættes et samarbejde med Sundhedsplejen herom. Kommunalbestyrelsen har iværksat uddannelsesaktiviteter i forbindelse med handleguiden og analysen af specialundervisningen. Klassekvotienterne i Kalundborg Kommune svinger fra 11 elever til 26 elever på fastlandet. Side 19 af 156

20 Kalundborg Kommune det faglige niveau Overgang til ungdomsuddannelse (bek. 9 stk. 2) FOLKESKOLEN 6.21 Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet TILMELDING TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE MARTS 2011 A. FOLKESKOLER I KOMMUNEN: 9. klasse-elevernes fordeling på uddannelsesønsker (pct.) 10. klasse 51,9 53,0 49,0 50,2 Erhvervsuddannelser 10,8 11,2 12,7 9,1 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,1 0,1 0,3 Gymnasiale uddannelser 35,9 33,2 35,9 37,7 Andet 1,4 2,5 2,3 2,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (351) 10. klasse-elevernes fordeling på uddannelsesønsker (pct.) Erhvervsuddannelser 36,3 39,5 36,2 35,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 1,0 0,2 1,4 Gymnasiale uddannelser 62,8 54,7 58,3 56,5 Andet 0,9 4,9 5,3 6,8 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (113) Samlet fordeling for 10. klasse-elever samt de 9. klasse-elever der forlader folkeskolen (pct.) Erhvervsuddannelser 28,0 29,7 28,3 24,3 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,5 0,1 0,8 Gymnasiale uddannelser 69,9 64,7 66,8 69,4 Andet 2,1 5,0 4,8 5,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (282) FOLKESKOLER, FRIE GRUNDSKOLER, EFTERSKOLER MV. I KOM- MUNEN: Samlet fordeling for 10. klasse-elever samt de Side 20 af 156

21 9. klasse-elever der forlader grundskolen (pct.) Erhvervsuddannelser 22,7 25,5 23,6 21,8 Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser 0,0 0,7 1,3 1,3 Gymnasiale uddannelser 74,2 68,1 69,4 70,7 Andet 3,1 5,7 5,7 6,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 (783) AKF, Anvendt KommunalForskning FOLKESKOLEN 6.18 Kalundborg Smnl. Region Hele Kommune gruppen Sjælland landet UNGDOMSUDDANNELSESANDEL ULTIMO 2009 Andel der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse (fordelt på kommuner efter bopælskommunen da personen var 15 år) 18 årige 72,7 79,6 78,8 79,9 19 årige 70,3 77,4 76,1 77,8 20 årige 73,2 76,6 74,9 76,4 21 årige 69,9 76,4 74,2 76, årige i alt 71,6 77,6 76,0 77,7 25 årige 72,1 78,3 77,3 78,4 30 årige 80,7 83,2 81,9 82,3 De årige, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, fordelt efter ungdomsuddannelse (pct.) St almen gymnasial uddannelse 37,0 36,1 39,2 41,9 Ht teknisk gymnasial uddannelse 4,0 6,2 4,9 5,5 Hh handels gymnasial uddannelse 10,7 15,0 13,8 13,7 Hf og studenterkursus mv. 9,5 8,0 8,2 8,1 Gymnasiale uddannelser i alt 61,1 65,3 66,2 69,2 Side 21 af 156

22 Merkantil erhvervsfaglige handelsudd. 8,6 8,5 8,1 7,5 Teknisk erhvervsfaglige tekniske udd. 26,4 22,6 22,4 20,1 Sosu social/sundhedshjælper og assistent 3,8 3,6 3,3 3,2 Erhvervsfaglige uddannelser i alt 38,9 34,7 33,8 30,8 Ungdomsuddannelser i alt 100,0 100,0 100,0 100,0 AKF, Anvendt KommunalForskning Undervisning i specialklasser mv. (bek. 9 stk. 3) I skemaet er angivet, hvor elever, der er henvist til specialklasser eller specialskoler, er placeret. Egne tilbud Andre kommuner Regionale Dagtilbud tilbud Note: Tallene er, efter revision, korrigeret tre år tilbage. Klager over specialundervisning (bek. 9 stk. 4) År Antal klager Afgørelse - forældre Afgørelse kommune Forlig Ikke afsluttet Side 22 af 156

23 Pædagogiske processer (bek. 8) Børn og Familieudvalget har et særligt fokus på skolernes arbejde med læsning. Navn Kathøjskolen Tejbjerg Bemærkninger Skolen kortlægger hvor mange der stiger mindst 1 C-værdi i ST-systemet fra efterår til forår Endvidere afsættes der ekstra timer af læsekoordinator til alle klasser med fokus på testning, alle elever har en computer til rådighed og at alle der har behov for det tilbydes en IT-rygsæk Læsning Side 23 af 156 Målet for læsningen vil være at alle eleverne forbedrer deres læsning. At elevernes lyst til og interesse for læsning styrkes. At eleven anvender læsning gennem opsøgende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Lærerne skal gennemgå et internt kursus i ordblindhed. Målemetode Relevante test i forhold til elevens alder og kompetencer. Ressourcer Alle elever bliver danskfagligt testet så deres undervisning kan tilrettelægges ud fra deres faglige kompetencer. Diagnostiske test SL60 og SL40, TL 1-5, Mini SL, IL-Basis, BSO, osv. Test der afklarer hvilke ting eleven skal arbejde med Testbatteriet, På vej til den første læsning, Tras, Staveraketten, osv. Alle elever har dansk hver dag. Vi bruger PPR tilbud om dysleksi screening, så vi bedre kan tilrettelægge undervisningen for denne gruppe Deltagelse i kursus i HVAS arbejdsmetoden der tilgodeser ordblinde/fagligt svage elever. Bruger vores lærere der har linjefag i specialundervisning til at supervisere undervisningen. Opfølgning Elevernes faglige undervisnings planer bliver gennemgået ved 3 årlige konferencer pr. elev (1 times varighed) med deltagelse af skoleleder og elevens lærere samt andre relevante fagpersoner. Der afholdes statusmøde 1 gang årligt hvor indsatsatsen evalueres sammen med den pædagogiske konsulent. Firhøjskolen Ud fra skolens læsepolitk, sættes der i løbet af året fokus på intensive læseperioder, tilrettelagt af klassens lærere. Desuden er 1. klasse tildelt et antal timer ugentligt til 'læseløft", så elever der har svært ved at knække koden, får hurtig og intensiv hjælp. Skolen har en testplan, og efter testen evalueres elevernes faglige niveau og læreren vejledes af læsevejleder. Skolens bibliotek tilbyder spændende skøn og faglitteratur til såvel små som store elever. I foråret 2011 planlagde læsevejleder i samarbejde med ledelse et fagligt forløb, hvor der sættes fokus på faglig læsning. Denne proces gennemføres i samarbejde med konsulent. Rynkevangskolen Læsning er en af de vigtigste enkeltfærdigheder for al indlæring. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at alle børn hjælpes bedst muligt til at

24 Navn Bemærkninger kunne læse. Det er vigtigt, at børnene lærer og får en forståelse for, at læsning er et fundament for al læring. De skal undervises i alle læsningens aspekter, der er nødvendige i læseprocessen Mål: Alle elever kan læse alderssvarende tekster hurtigt og sikkert, og med forståelse ved udgangen af 3. klasse. På alle klassetrin skal der arbejdes med det skrevne sprog og læsning. Eleverne skal kunne læse og forstå ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag - og skønlitteratur. 10/11 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse 11/12 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse Læsevejleder deltager i 0. klasse 4. lektioner om ugen Udarbejdelse af læsefolder 12/13 Indførelse af læsebånd Målemetode: De årgangsrelevante faglige test og de nationale test. Ressourcer: Læsevejleder Læsekurser/tiltag på årgangene. Den røde tråd. Opdatering af bogsystemer. Faglige læsekurser til lærerne og læsevejleder Opprioritering af fagudvalg Uddannelse af testlærer Opfølgning: Læsevejleder og ledelse er tovholder for processen og forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, og komme med forslag til den videre implementering. Høng Skole Svebølle skole Årby skole Tidsplan: Igangsættelse: August 2010 Midtvejsevalueringer: Juni måned 11 & 12 Slutevaluering: Juni 2013 Der arbejdes målrettet med læsning på alle klassetrin, ligesom der testes efter en omfattende testplan skolen har søgt (og fået) en ekspert fra "Lån en ekspert" i skoleåret til inspiration og sparring. Svebølle Skole har en særlig læsepolitik og bruger ressourcer, der ligger over det kommunale gennemsnit. Der er indført et dagligt læsebånd af 20 min., der bruges til fordybelse i faglig og skønlitterær læsning. Resultat: Første klasse 92 % hurtige og sikre læsere, (landsgennemsnit %). Anden klasse 94 % (75 %), tredje klasse 93 % (83 %), fjerde klasse 90 % (72 %). Side 24 af 156

25 Navn Hvidebækskolen Gørlev skole Kirke-Helsinge Sigrid Undset Bemærkninger Vi er stolte af resultaterne, og vores næste indsatsområde er CD-ord, faglig indholdslæsning for mellemtrinnet og fastholdelse af læselysten. Vi deltager i "læseløft". I børnehaveklassen er der gennemført sprogscreening og individuelle test af alle elever i forbindelse med deltagelse i pilot projekt vedrørende sprogtest af 6 årige. Der er gennemført testning og indstilling til kommunens tiltag vedrørende dysleksi. I indskolingens klasser er der gennemført kurser vedrørende læsning. Skolens samlede indsats overfor elever med faglige problemer er blevet lagt om således mestendels er struktureret i kursusforløb af 2-3 mdr. varighed. Der er fortsat fokus på klassernes læsning via læsehjulet og testplanen. Herudover er der særligt fokus på forståelseslæsning i overbygningen if. læstestrategi for overbygningen. I og 8.kl har alle klassens lærere arbejdet med faglig læsning også med fokus på strategier og forståelse. Skolen har i dette skoleår implementeret den plan for læsning, der blev besluttet i slutningen af det forrige skoleår (se bilag). Samtidig arbejdes der målrettet på at få eleverne til at læse i deres fritid. Børneskolen har gennem de sidste 4 år haft læsning som fokusområde. I det kommende skoleår står igen, at systematisere og skabe procedurer for elevers tildeling og brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med læsning og tekstafkodning. Mål: Elever med behov og evner herfor, skal tilbydes de relevante tekniske hjælpemidler der kan bringe dem i stand til selvstændigt at afkode tekster. Arbejdet skal desuden resultere i en plan for kursusvirksomhed i brug af hjælpemidlerne for de lærerkolleger der skal varetage den konkrete undervisning af eleverne. Arbejdet forankres i læsevejledergruppen i samarbejde ned IKT udvalget. Resurseforbrug: Lærernes 155 timers pulje. Nyrupskolen Evaluering december 2010: Den færdige procedure og kursusplan. Skolen har siden 2009 arbejdet for udarbejdelse af en læsepolitik på Nyrupskolen. I den forbindelse er alle fagudvalg blevet inddraget i arbejdet. Fokus i læsepolitikker er lagt både på afkodningsdelen og på forståelsesdelen (faglig læsning). Fra og med dette skoleår, skal alle fag følge læsepolitikken med henblik på, at eleverne får en større forståelse af, hvad de læser. Svallerup skole Rørby skole Gennem de seneste 10 år har vi arbejdet intenst med begynderlæsningen i de mindste klasser. Vi kan her se en markant forbedring af elevernes læsestandpunkt. Fokus bliver derfor lagt på, at eleverne bevarer og styrker deres læsefærdigheder op gennem skoleforløbet. Der er indført faste læsetidsrum hver dag i alle klasser, og der er fokus på læselysten, hvor blandt andet biblioteksbesøg er en fast del at undervisningen. Der er i nogle klasser etableret læsevenskabsgrupper hvor de stor elever har en lille elev som der læses sammen med - til gavn for begge. Optimering af læsesystemer for den enkelte elev. Skolen følger den testplan der er udarbejdet. Desuden følges der op på disses resultater i konferencer mellem stc lærere og faglærere. Side 25 af 156

26 Navn Bemærkninger Skolen arbejder i fagudvalgene med temaet læsning. Sejerø skole Sejerø Skole havde i forrige og kommende skoleår læsning som indsatsområde. Alle indskolingselever læser dagligt minimum ½ time hver morgen. Tømmerup skole Mål: At der er stigning i den enkelte elevs læsestandpunkt i forhold til hastigheds og rigtigheds % At fastholde og stimulerer elevernes læselyst i hele forløbet fra klasse Målemetoder: De årgangsrelevante tests og de nationale tests Dansklæreres vurderinger som kommer til udtryk i elevplaner efterår og forår Forældres oplevelser af barnets læselyst og læsestandpunkt Ressourcer: Der er tilknyttet en pædagog i en del af dansktimerne i indskolingen Der gøres brug af muligheden for at søge inspiration og viden om læsning hos andre lærere og læsevejledere på andre skoler Fagrådsmøde indenfor danskfaget afholdes to gange årligt Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin, hvor der gives udvidet mulighed for undervisningsdifferentiering og læsefællesskaber. Fælleskommunale kurser, hvor dansk er emnet opprioriteres. Læsekonsulent inddrages i kvalificering af testlærer og i erfaringsudveksling ang. læseindlæringen Opfølgning: Skoleleder sørger for: At finde timer til at de relevante lærere kan få inspiration, vidensdeling og kurser At eleverne bibringes faglige forudsætninger for at læseprocessen kan starte tidligt i børnehaveklassen At undervisningen i læsning varetages af engagerede og velkvalificerede lærere At elever, der har læsevanskeligheder gives den fornødne hjælp Tidsplan: Igangsættelse: August 2009 Midtvejsevalueringer: Der evalueres årligt Slutevaluering: 2013 SPH Raklev skole Røsnæs skole Skolen arbejder videre med en intensiv læseindsats, hvor vores læsevejleder følger en nøje plan for afvikling af test. Der holdes derefter møder mellem klasselærer, læsevejleder og ledelse, hvor der lægges en strategi for det videre arbejde med læsning i de enkelte klasser. Læseprojekt har nu kørt i to år og er begyndt at bære frugt. Dels har det læsefaglige kompetenceløft af personalet fokuseret samtalerne om læseindlæring og arbejdet med faglig læsning blandt personalet og ved teamsamtalerne. Derudover har personalet nu fået et fælles sprog og nogle værktøjer i forhold arbejdet med læsning: Læsepolitikkens elementer er blevet en del af kulturen. Det er reglen at den praktiseres - og ikke undtagelsen. Derudover er de første målbare resultater så kommet idet nuværende 3. klasse ved udgangen af 2. klasse ikke længere har læsere i C-gruppen. Der er gennemført kurser i faglig læsning fra 2. kl. 6. kl. Side 26 af 156

27 Navn Løve-Ørslev Bemærkninger I 3. kl. har der været et længerevarende forløb med "læseløft". Der har været afholdt 2 70 timers "Vakskursus" for læsesvage og børn med ordblindeproblematikker Røsnæs Skole har en læsevejleder, der vejleder lærergruppen omkring læsemetoder og strategier. I de nationale tests lå de 3 testede klassetrin alle over middel i læsning Mål: At læsning bliver et sikkert fundament for alle elever. Gennem en målrettet fagfordeling, hvor det tilstræbes, at linjefagsuddannede lærere varetager begynderundervisningen i dansk, forventes det, at antallet af specialundervisningshenviste elever reduceres. Skolens speciallærer/læsevejleder inddrages som konsulent for lærere og leder. Målemetode: De årgangsrelevante test og de nationale test. Linjefagsuddannede dansklærere i alle klasser Antallet af elever, der har behov for specialundervisning inden for faget. Ressourcer: Skolen har samordnet indskoling. Det betyder, at hver klasse fra har tilknyttet en pædagog fra Sfoen i en del af dansktimerne. Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin. Her sættes fokus på læsning. Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. De faglige kurser i dansk opprioriteres ved kursusansøgningen. Opfølgning: Buerup Skole Skoleleder, speciallærere og vejleder vil løbende drøfte behov, planlægning og deltagelse i kurser i læsning. Følge udviklingen af specialundervisningens form og tilrettelæggelse. Forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, samt komme med forslag til den videre implementering og vidensdeling. Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde læsning: At skolerne hæver elevernes faglige niveau i læsning, så de får bedre kvalifikationer og kompetencer til at fortsætte i uddannelsessystemet Buerup Skoles mål for indsatsområde: At øge den enkelte elevs udbytte af læseundervisningen. At øge elevernes læselyst At give den enkelte elev et tilstrækkeligt læseniveau gennem skoleforløbet. Hvorledes: Årsplanerne i dansk indeholder en beskrivelse af klassens læringsmål i læsning. Der indføres, hvorvidt det er muligt, læsemodul á ca min. på så mange årgange som muligt Side 27 af 156

28 Navn Bemærkninger Det tilstræbes at forsætte med et læsemaraton, for hele skolen på et skoleår, da dette tidligere har vist en forøgelse i læselysten hos eleverne. Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. BS fortsætter med målrettet fagfordeling, så det er linjefagsuddannede lærere, som varetager undervisningen i dansk. Sammenfatning pædagogiske processer Skolernes arbejde med læsning (se ovenfor) og det eksemplariske indsatsområde eller undervisningsforløb (se under de enkelte skoler) viser, at skolerne arbejder med den pædagogiske udvikling på skolerne. Tidligere kvalitetsrapporter har medtaget en spørgeskemaundersøgelse. Den er ikke medtaget på grund af tekniske vanskeligheder. Kommunalbestyrelsens beslutning Indstilling Undervisningschefen indstiller: At der udarbejdes handleplaner på de skoler, hvor gennemsnittet af standpunkterne er under; og det i øvrigt vurderes at være relevant. Skolerne indberetningspraksis med hensyn til elevfravær og skolernes gennemførelse af undervisningen optimeres og klargøres. Skolernes fokus på elevernes fravær fastholdes. Side 28 af 156

29 Beslutning Side 29 af 156

30 Skolerne - kvalitetsrapport Side 30 af 156

31 Nyrupskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 482 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 21 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 186 Antal elever kl. 142 Klassekvotient normalklasser 23 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 28 Antal elever - dansk som andetsprog i % 6 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 54 Antal udskrivninger anden kommune 12 Antal udskrivninger til friskole 5 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 11 Andre 7 Udskrivninger anden kommune i procent 22 Udskrivninger til friskole i procent 9 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 20 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 404 Fravær pr. elev 13 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 174 Antal elever i SFO II 91 Antal elever i SFO - total 265 Antal elever i SFO i procent 81 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 32 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 12 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 17 Side 31 af 156

32 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 451 Skolefritidsordning ditto 1 Pr. medarbejder - undervisning 14 Pr. medarbejder SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 112 Gennemførte timer dansk som andetsprog 4 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 88 Gennemførte timer dansk som andetspr. 4 Gennemførte timer specialundervisning 99 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 60 AKT vejleder 10 Læsevejleder 80 Specialundervisning - koordination 50 Specialundervisning - vejledning 0 Evaluering vejleder 100 Naturfag vejleder 100 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 120 Udgift pr. elev kr ,15 Udgift pr. elev SFO kr ,91 Undervisningsmidler pr. elev kr ,01 Antal elever pr. computer 4 Principper / retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds X X Side 32 af 156

33 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 13 Underretninger pr. 100 elever 0 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde Skemaet er skolens egne notater. Skolepolitik / Læsning Vi har siden 2009 arbejdet for udarbejdelse af en læsepolitik på Nyrupskolen. I den forbindelse er alle fagudvalg blevet inddraget i arbejdet. Fokus i læsepolitikker er lagt både på afkodningsdelen og på forståelsesdelen (faglig læsning). Fra og med dette skoleår, skal alle fag følge læsepolitikken med henblik på, at eleverne får en større forståelse af, hvad de læser. Gennem de seneste 10 år har vi arbejdet intenst med begynderlæsningen i de mindste klasser. Vi kan her se en markant forbedring af elevernes læsestandpunkt. Fokus bliver derfor lagt på, at eleverne bevarer og styrker deres læsefærdigheder op gennem skoleforløbet. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Rummelighed Rummelighedsdebatten har ligget lidt stille i det forgangne år, da man har afventet det specialundervisningsanalysen. Når den fremtidige struktur er på plads er der nedsat en arbejdsgruppe på 4 personer, som herefter skal komme med forslag til implementering af den nye struktur. Motion Udvalget har haft fokus på de hensigtserklæringer der har været fra Sundskolenetværket. I årets løb har der været gennemført flere aktiviteter som de enkelte klasser selv har stået for. Desuden har SFO målrettet flere af deres aktiviteter med et fysisk indhold. Fravær (se bekendtgørelse) Fraværet siden sidste år er desværre steget. Især er sygdom og ekstraordinær frihed steget, mens ulovligt fravær er faldet markant. Faldet i det ulovlige fravær kan dog skyldes ændret registreringspraksis. Tidligere noterede vi ekstraordinær frihed over 5 dage som ulovligt fravær, det gør vi ikke længere. Gennemførelse af undervisning se vejledning Det faktiske tal for gennemførelse af timer er 99,5 %, årsagen er, at der er 100 % vikardækning på timer i klasse, mens der kan være aflyste timer ti klasse. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Der henvises til skolens hjemmeside. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Åben skole Problemstilling Side 33 af 156

34 I de seneste år er flere og flere elever mødt til undervisning uden den fornødne forberedelse og efterbehandling af undervisning (lektielæsning). Gennem flere år havde elever i de yngste klasser ( klasse) haft mulighed for at lave lektier i skolefritidsordningen. Et lignende tilbud havde vi ikke for klasse. Analyse Såfremt elever skulle tage imod tilbuddet om lektielæsning efter skoletid, skulle det være attraktivt for eleverne. Det vil sige, at fagligt kompetente lærere, der dækker bredt over de fleste fag, vil være til rådighed for eleverne i tilbuddet. Desuden skulle rammerne være indbydende og anderledes i forhold til den daglige undervisning. Tiltag Der blev oprettet et tilbud der blev kaldet Åben skole, efter inspiration fra en skole i Holbæk kommune. Tilbuddet var frivilligt, med den mulighed at lærerne kunne anbefale elever, de vurderede havde særlig brug for faglig støtte i lektielæsningen. Tilbuddet blev lavet en gang om ugen for 7. klasserne i 1 lektion og en gang om ugen for klasser i 2 lektioner. Tilbuddet foregik på skolens bibliotek, i behagelige og indbydende omgivelser. Der blev tilknyttet to lærer på hver af de to ordninger, der som hovedregel skal kunne dække klassetrinnets hovedfag. Evaluering Tilbuddet er blevet benyttet flittigt gennem hele året, dog med en jævn stigning gennem hele skoleåret. Eleverne har været meget positive i deres tilbagemeldinger. Vi har i den forbindelse fået en henvendelse fra en tidligere elev der gik i 10. klasse, om hun måtte benytte sig af vores tilbud. Ordningen fortsætter i det kommende skoleår, hvor tilbuddet i første periode af skematekniske årsager er placeret fredag eftermiddag. Spændende bliver det at følge, om det får nogen betydning for elevernes fremmøde. Fysiske aktiviteter i SFO I SFO regi, har SFO fra foråret 2011 haft et nyt tiltag omhandlende fysiske aktiviteter for børnene i SFO I og SFO II. Aktiviteterne foregår såvel ude som i hal. Børnene stortrives med disse mange forskellige aktivitetsmuligheder, som er tilrettelagt så alle alderstrin kan være med, samt at typerne på aktiviteterne er så alsidige at der tilbud for enhver smag. Typer af aktiviteter er blandt andet: Rulleskøjteløb Fodbold på grus, græs og asfalt Stikbold Rundbold Løb Rollespil Badminton/Tennis Flagleg Gamle lege DGI lege Bordtennis Side 34 af 156

35 Forhindringsbane i hal samt børnenes egne ideer Dagligt tilbydes en eller flere fysiske aktivitetsmuligheder, som pædagogerne efter eget ønske og kunnen, vælger at stå for. Aktiviteterne er nøje beskrevet med: Aktivitetsbeskrivelse, sted, mål, materialer og evt. bemærkninger. Nogle af aktiviteterne administreres børnene selv, i disse aktiviteter lærer børnene reglerne af hinanden på tværs af årgange og klasser. De fysiske aktiviteter ude og i hallen giver samtidig "luft" til at andre ikke fysiske tilbud bliver optimeret for de øvrige børn i Sfoen. Konflikter børnene imellem er blevet væsentligt mindsket, særligt i sfo II, da de fysiske aktiviteter giver børnene en anden mulighed for positiv samvær. Det er vores klare opfattelse, at børnene, ud over at få rørt/bevæget sig, har stor glæde af samspillet med de øvrige børn, og nyder at få forskellige muligheder for bevægelse opridset. Børnene efterspørger dagligt fysiske aktiviteter, i tilfælde af at "deres" ynglings aktivitet måske ikke er en af tilbuddet den pågældende dag. Vi har efterfølgende evalueret på tiltaget, og alle i personalegruppen er enig om at Sfoen fortsat vil tilbyde forskellige former for fysiske aktiviteter, da det er til stor gavn for børnene. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 35 af 156

36 Karakter folkeskolens afgangsprøver Nyrupskolen Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr Standpunkt 7,82 6,34 6,57 6,31 6,32 7,46 6,57 6,17 6,25 6, Prøve (FSA) 6,00 6,31 4,71 4,82 7,03 9,09 8,52 7,28 8, Standpunkt 7,07 6,73 6,75 7,43 6,00 7,61 6,91 6,11 6,45 6, Prøve (FSA) 6,55 7,30 6,57 5,68 7,80 8,77 7,98 7,61 7, Standpunkt 6,95 6,71 5,86 5,79 5,64 8,07 6,50 6,67 5,36 5, Prøve (FSA) 6,55 7,19 7,12 6,40 7,57 7,71 6,67 5,86 5,68 Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Pr. Pr.skr. mundt. Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt Standpunkt 6,48 6,39 6,11 4,67 6,85 6,94 6,91 6, Prøve (FSA) 7,33 9,50 5,80 7,26 7,05 6, Standpunkt 5,52 5,30 7,20 6,30 7,05 6,80 7,00 6, Prøve (FSA) 5,91 8,96 7, Standpunkt 7,09 6,29 5,00 4,25 5,80 6,34 5,68 5, Prøve (FSA) 6,29 7,19 8,35 Samfundsfag Kristen- Sløjd Hjemkund - Obl. Pr. mundt. domskundsk. skab projektopg Standpunkt 6,83 6,23 8, Prøve (FSA) 10,00 6, Standpunkt 6,36 5,66 9, Prøve (FSA) 5,48 8,00 8, Standpunkt 5,39 5,24 7,00 8, Prøve (FSA) 7,10 7,67 7,41 Kilde : UNI-C Side 36 af 156

37 Raklev Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 200 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 11 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 112 Antal elever kl. 88 Klassekvotient normalklasser 18 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 5 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 21 Antal udskrivninger anden kommune 2 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 17 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 10 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 81 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 82 Fravær pr. elev 11 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 110 Antal elever i SFO II 37 Antal elever i SFO - total 147 Antal elever i SFO i procent 74 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 13 Lærerstillinger - uudannede 1 SFO total 9 SFO uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 8 Fritidsdel - uuddannet personale 11 Side 37 af 156

38 Uddannelse lærere / sfo Undervisning - antal timer - e transport 147 Skolefritidsordning - ditto 319 Pr. medarbejder - undervisning 11 Pr. medarbejder - SFO 35 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 430 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 60 Gennemførte timer dansk som andetsprog 60 Specialundervisning 360 Gennemførte timer - specialundervisning 300 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 93 Gennemførte timer linjefag i procent 89 Gennemførte timer dansk som andetspr. 100 Gennemførte timer specialundervisning 83 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 28 AKT vejleder 0 Læsevejleder 120 Specialundervisning - koordination 30 Specialundervisning - vejledning 0 Evaluering - vejleder 0 Naturfag vejleder 0 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 57 Udgift pr. elev kr ,07 Udgift pr. elev - SFO kr ,28 Undervisningsmidler pr. elev kr ,61 Antal elever pr. computer 4 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds i proces Side 38 af 156

39 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 4 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 2 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Læseprojekt Raklev har nu kørt i to år og er begyndt at bære frugt. Dels har det læsefaglige kompetenceløft af personalet fokuseret samtalerne om læseindlæring og arbejdet med faglig læsning blandt personalet og ved teamsamtalerne. Derudover har personalet nu fået et fælles sprog og nogle værktøjer i forhold arbejdet med læsning: Læsepolitikkens elementer er blevet en del af kulturen. Det er reglen at den praktiseres - og ikke undtagelsen. Derudover er de første målbare resultater så kommet idet nuværende 3. klasse ved udgangen af 2. klasse ikke længere har læsere i C-gruppen. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Det kan være vanskeligt at forfølge egne fokuspunkter, når den lokale skolepolitik bliver for omfangsrig med for mange indsatsområder og fokuspunkter. Det er i sig selv en logisk umulighed, når der i skolepolitikken skrives, "at der skal være særligt fokus på alle områder". Det kan man fornuftigvis ikke. Fravær (se bekendtgørelse) Raklev Skole har et pænt fremmøde og et lavt ulovligt fravær, grænsende til ikke eksisterende, da det er på 0,41 %. For at mindske den ekstraordinære frihed har vi udviklet en praksis, hvor vi i svarbrevet, oplyser antallet af elevens fraværsdage, ekstraordinære fridage og elevens kommende samlede fravær inklusive den sidst ansøgte. Samtidig oplyser vi, at højt fravær normalt ødelægger elevens mulighed for at få sammenhæng i undervisningen. Det er vores oplevelse at dette initiativ har påvirket hjemmene til i højere grad at afvikle ferie i skolernes ferier. Gennemførelse af undervisning se vejledning Raklev Skole aflyser yderst sjældent undervisning, da vi er en skole med seks klasser og hjemmene ifølge vores opfattelse på grund af børnenes alder skal adviseres om dette. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse 3 og 4 stk. 1: Efterleves i Raklev Ude SFO. 4 stk. 2: Hver pædagog i Raklev Ude SFO er en del af undervisningen i 100 lektioner om året. Pædagoger og lærere er fælles om planlægning og udførelse af samarbejdet i den samordnede indskoling. Der mødes til fælles koordination 4 gange årligt. Hvert enkelt klasseteam mødes desuden hver 14. dag til fælles forberedelse. Pædagogerne deltager desuden i et årligt forældremøde og en skole/hjemsamtale. De overordnede pædagogiske rammer for den samordnede indskoling fastsættes af SFOleder og skoleleder. 4 stk. 3: Raklev Skole tilbyder lektiecafé og lektiehjælp. Lektiecafé varetages af undervisningen og tilbydes klasse to gange om ugen. Lektiehjælp varetages af fritidsdelen. Alle børn indmeldt i Raklev Ude SFO har mulighed for, at modtage lektiehjælp af personalet i det omfang det er muligt. Børn med særlige behov rummes i Raklev Ude SFO. Der samarbejdes med undervisningen, relevante fagpersoner og forældre om at støtte og styrke børn med særlige behov. 4 stk. 4: Profil, struktur, mål og værdier tager udgangspunkt i udeliv, bevægelse og sundhed. Raklev UdeSFO er indrettet således at aktiviteter foregår ude året rundt. Pædagogikken i Raklev UdeSFO har basis i dannelsesbegrebet og i kvalitative aktiviteter, der skaber relationskompetencer. Der fokuseres på barnets ressourcer. Side 39 af 156

40 Børn i Raklev UdeSFO kan eller lærer at lege og lære, fordybe sig, eksperimentere og samarbejde. Børn i Raklev UdeSFO udvikler naturforståelse og kropsbevidsthed. Børn i Raklev UdeSFO føler og oplever selvværd, identitet, empati, venskab, ansvar og engagement. 4 stk. 5: Raklev Skole indgår i område vest samarbejde med Nyrup Skolen, Røsnæs Skole og de tilknyttede børnehaver. Indhold og dagsorden til møderne udarbejdes i fællesskab af en børnehaveleder, SFOleder og skoleleder. Overgangen mellem børnehave og skole er en integreret del af samarbejdet. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At integrere moderne IT i undervisningen og at udvikle en egentlig "IT-didaktik". Samtidig kan og skal god anvendelse af IT i undervisningen fremme undervisningsdifferentiering og inklusion. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At alle elever på sigt har deres egen bærbare i skolen. At der arbejdes med de nyeste teknologier. Her er anvendelse af interaktive tavler og programmet Classroom Suite, der sætter nye standarder for anvendelse af IT i undervisningen, essentielle. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Raklev Skole sendte for to år siden ansøgning til udviklingspuljen for at kunne initiere en kommende ny skolevirkelighed, hvor alle elever har deres egen bærbare pc med i skole. Gennem samarbejde med Solutors vil vi ved anvendelse af programpakken Classroom Suite udvikle en egentlig IT-didaktik, hvor vi vil gøre det til undtagelsen ikke at anvende IT i undervisningen. Desværre var udviklingskassen tom. I stedet tog lærere og forældre i 5. klasserne selv initiativet og købte de fornødne elevcomputere. Skolens sørgede for de nødvendige elektriske installationer til WiFi og Solutors donerede 40 licenser - til en betragtelig værdi. Efter kort tids praksis inviterede vi til forældremøde, så forældrene kunne opleve børnenes ændrede skolehverdag. De var meget imponerede - og tilfredse. Vi mener at have ramt et rigtigt spor, der peger direkte frem mod den hverdag, eleverne vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Samtidig har vi nedskudt myten om at "skolernes IT er fra før ruderkonges tid" ved på denne måde at være på forkant og ved for eksempel at inddrage SkoleTube, SkoleWiki, Barcodes i undervisningen. Hvornår har du i øvrigt sidst skrevet en Barcode med en App til din Android? Vi spørger bare? I slutningen af skoleåret besluttede forældrene i 4. klasse også at købe elevcomputere til deres børn. Skolen støttede op med køb af licenser, fornøden WiFi, god projektor og kabling. En god og fremadrettet proces er forhåbentligt sat i gang. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Langsigtet målsætning i ledelsen og eksponering af nødvendigheden. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Det er velkendt og anerkendt i motivationsteorierne at differentiering, indflydelse på mål, valg af metode, feedback og aktionsbaseret læring giver højere grad af selvoplevet succes (Banduras begreb - self-efficiacy), og at dette modvirker elevernes demotivation. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi har oplevet høj grad af elevaktivitet, høj arbejdsmoral og glæde, samt at vi meget nemmere har kunnet inkludere børn med en diagnose. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Som beskrevet ovenfor. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til Side 40 af 156

41 udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? 1 til 4 Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? En ledelse, et lærerteam og en forældrekreds der kan og vil se det nødvendige i dette. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Ved at de ønskede ændringer er gennemført og at aktiviteterne kontinuerligt er i gang, samt at det ved den løbende evaluering, ved MUS- og teamsamtaler diskuteres hvordan vi fastholder momentum og kommer videre. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Der videndeles traditionelt, lokalt og formaliseret 10 2 klokketimer på Raklev Skole. Emnerne handler altid om de lokale fokuspunkter som læsning, IT, Mindstorm, Natur og Teknik. Derudover afvikler vi for andet år 2 superbrugerkurser i brug af smartboards for Solutors i 5 3 klokketimer for sammenlagt i alt 50 lærere i Kalundborg Kommune. Dilemmaer / Nye udfordringer Fortsat at kunne få forældrestøtte til indkøb af elevcomputere. SkoleIt kan matche vore ambitioner gennem god support. Eksempelvis er vi den eneste skole, der ikke er udrullet til Zenworks, da dette pt. ikke kan håndtere den særlige IPadressering, der foregår i Classroom Suite. Raklev Skole er på nuværende tidspunkt løbet mod IP-muren, da vi ofte oplever at brugere ikke kan logge på netværket, da der ingen ledige IP-adresser er. Skolen skal have et større segment for at de mange brugere kan logge på nettet samtidigt. Et sådant fås kun gennem SkoleIt. Udfordring At hæve niveauet og styrke udbyttet af den naturfaglige undervisning på Raklev Skole. At Kalundborg er konkurrenceby for First Lego League Competition i november Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At alle klasser på mellemtrinnet mindst én gang årligt har et tematisk forløb med robotbygning og programmering i RoboLab/Net. At 6. klasserne deltager i First Lego League, FLL. At 6. klasserne deltager med succes i den lokale Naturfagsmaraton. At timetallet for N/T er forhøjet på mellemtrin. At der gennemføres mini First Lego League, FLL i uge 39 i 2011 Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Deltagelse i FLL: Arbejdet med robotbygning og programmering, forskning og formidling. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Leder og undervisere aftaler specifikke mål, succeskriterier og vilkår for arbejdet. Der evalueredes løbende og ved MUS og TUS. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? At deltagelsen i FLL og den aktionsbaserede læring, AL, kombineret med formidlingen af det lærte styrker de almene kompetencer, giver eleverne større engagement og fremmer læring og begrebsdannelse. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At flere af eleverne vælger at gå den naturfaglige vej senere i deres liv. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Alle aktiviteter er gennemført. Raklev Skole deltog i den lokale Naturfagsmaraton - og blev i år kun nummer 2! 6. klasse fra Raklev Skole deltog, stadig som den eneste skole fra Kalundborg Kommune i FLL-Competition i AP Møllers Sciencecenter i Sorø. 6. klasse blev atter slået af 10. klasse fra Antvorskov, men blev nr. 2 i robotkørslen. Side 41 af 156

42 Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi har fået et utrolig stort og godt udbytte af den investerede tid og de anvendte økonomiske midler. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Dedikerede undervisere og ledere. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Til hjemmene i de pågældende klasser ved forældremøder - og generelt på hjemmesiden. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Til hjemmene i de pågældende klasser ved forældremøder - og generelt på hjemmesiden og ved afvikling af lokalt lærerkursus i brug af Net og reklame for FLL. Dilemmaer / Nye udfordringer Besparelserne og den generelle økonomiske afmatning gør det ikke nemmere at skaffe økonomi til ekstraopgaver som deltagelse i FLL. Her vil den fortsatte sponsorstøtte være en god forudsætning for fremtidig deltagelse. Derudover er vi nu nået til 3. step i vores langsigtede planer: At få First Lego League Competition til Kalundborg i november Første skridt til dette er taget ved initieringen og planlægning af en lokal Mini FLL i Rynkevanghallen i uge 39 i Her deltager 4 af byens skoler hårdt provokeret og heraf 2 direkte udfordret af Raklev Skole. Det næste bliver at anvende det opbyggede netværk, så erhvervslivet ser interesse i at blive partnere i Kalundborg FLL. I Norge er Statoil hovedsponsor, så hvem ved? Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 42 af 156

43 Rynkevangskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 446 Antal elever - specialklasser 92 Antal normalklasser 18 Antal specialklasser 16 Antal elever kl. 110 Antal elever kl. 107 Klassekvotient normalklasser 25 Klassekvotient specialklasser 6 Antal elever - dansk som andetsprog 67 Antal elever - dansk som andetsprog i % 15 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 155 Antal udskrivninger anden kommune 18 Antal udskrivninger til friskole 2 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 22 Andre 4 Udskrivninger anden kommune i procent 12 Udskrivninger til friskole i procent 1 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 14 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt Fravær pr. elev 16 Fravær pr. elev - ulovligt 5 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 108 Antal elever i SFO II 53 Antal elever i SFO - total 161 Antal elever i SFO i procent 74 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 43 Lærerstillinger - uudannede 3 SFO total 10 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 7 Fritidsdel - uuddannet personale 20 Side 43 af 156

44 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 883 Skolefritidsordning - ditto 100 Pr. medarbejder - undervisning 21 Pr. medarbejder - SFO 10 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 580 Gennemførte timer dansk som andetsprog 500 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 98 Gennemførte timer linjefag i procent 76 Gennemførte timer dansk som andetspr. 86 Gennemførte timer specialundervisning 79 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test AKT - vejleder 75 Læsevejleder 80 Specialundervisning - koordination 40 Specialundervisning - vejledning 40 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 70 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 60 Udgift pr. elev kr ,54 Udgift pr. elev - SFO kr ,89 Undervisningsmidler pr. elev kr ,94 Antal elever pr. computer 7 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 44 af 156

45 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 15 Indstillinger PPR 9 Underretninger pr. 100 elever 3 Indstillinger pr. 100 elever 2 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Læsning er en af de vigtigste enkeltfærdigheder for al indlæring. Derfor skal der gøres en særlig indsats for at alle børn hjælpes bedst muligt til at kunne læse. Det er vigtigt, at børnene lærer og får en forståelse for, at læsning er et fundament for al læring. De skal undervises i alle læsningens aspekter, der er nødvendige i læseprocessen Mål: Alle elever kan læse alderssvarende tekster hurtigt og sikkert, og med forståelse ved udgangen af 3. klasse. På alle klassetrin skal der arbejdes med det skrevne sprog og læsning. Eleverne skal kunne læse og forstå ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp - både fag- og skønlitteratur. 10/11 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse 11/12 Udarbejdelse af mål og evalueringsformer for læsning fra klasse Læsevejleder deltager i 0. klasse 4. lektioner om ugen Udarbejdelse af læsefolder 12/13 Indførelse af læsebånd Målemetode: De årgangsrelevante faglige test og de nationale test. Ressourcer: Læsevejleder Læsekurser/tiltag på årgangene. Den røde tråd. Opdatering af bogsystemer. Faglige læsekurser til lærerne og læsevejleder Opprioritering af fagudvalg Uddannelse af testlærer Opfølgning: Læsevejleder og ledelse er tovholder for processen og forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, og komme med forslag til den videre implementering. Side 45 af 156

46 Tidsplan: Igangsættelse: August 2010 Midtvejsevalueringer: Juni måned 11 & 12 Slutevaluering Juni 2013 Skolepolitik / Generelle bemærkninger LP-modellen Arbejder med lærings- og undervisningsmiljøet via LP-modellen Udeskole og udebliv I skoleåret 09/10 havde 3. A et pilotprojekt i udeskole, hvor 3.A havde udeskole en dag om ugen. Erfaringer fra projektet har bevirket, at vi i skoleåret 10/11 udvidede udeskoleaktiviteterne til at omfatte 0. og 3. årgang. Fravær (se bekendtgørelse) 9 % af eleverne i almenskolen og 18 % i specialklasserækken har et meget højt fravær, der bevirker at vores ulovlige fravær er meget højt. Disse elever har sociale udfordringer. Procedure ved fravær. Lærerne kontakter familien, ledelsen kontakter familien. Udfærdigelse af underretning. Fraværet har afstedkommet, at Rynkevangskolen i skoleåret har fraværsproblematikken som indsatsområde. Her er "godtdukom" kampagnen en del af projektet. For Rynkevangskolen er "At komme for sent" en del af fraværsproblematikken. Vi har derfor i skoleåret 10/11 indført teaterringning samt udarbejdet en "komme for sent" procedure. Derudover deltager ledelsen i "velkommen i dag" kampagnen, hvor ledelsen møder eleverne om morgenen. Gennemførelse af undervisning se vejledning Undervisning fra årgang gennemføres altid. Fra årgang: Der kan gives fri i ydertimer. Elever arbejder selvstændigt under tilsyn fra naboklasser Eleverne får konkrete opgaver til hjemmearbejde i et givent tidsrum. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Lokale mål og indholdsbeskrivelse under udarbejdelse Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Rynkevangskolens Onsdagskantine Målet med undervisningen er: At medinddrage skolens 9. specialklasser i driften og de situationer der opstår i en travl virksomhed. Eleverne skal gerne opnå at føle ejerskab, medansvar og glæde ved projektet. Desuden skal de lære matematik (Ecel, beregne pris ud fra kundeønsker og give rigtigt tilbage, bogføring med indtægter og udgifter, moms, målestoksforhold m.m.), kundebetjening (behandle kunderne pænt - også i stressede situationer), dansk (lave salgsmateriale dels via skolens intranet og dels via reklameposters ved specielle tiltag), hjemkundskab og hygiejne (planlægge en sund menu, stå for indkøb, producere maden, holde ordentlig personlig og fødevarehygiejne, prisbevidsthed ved indkøb hvor der sammenlignes kilopris ol.) samt personlig succes (ved overvindelse af personlige barrierer, ros, lære nyt og brugbart stof). Udfordringen: At opnå og vedholde elevernes initiativ og glæde ved undervisningen. Organisering: Side 46 af 156

47 Tirsdag køber fire af eleverne ind ud fra indkøbsseddel, der er udarbejdet ud fra deres menuplanlægning. Forbrug én lektion. Onsdag produceres maden, sælges og der skal ryddes op og rengøres. Forbrug fem lektioner. Torsdag evalueres med eleverne. Menu planlægges. Indtægt opgøres og regnskab føres. Tøj vaskes. Reklamemateriale produceres. Idéer og erfaringer udveksles. Forbrug én lektion. Metode: Projektet skal være positivt selvforstærkende for eleverne. Specialklasseeleverne har ofte et lavt selvværd og mindreværd. Ved oplevelsen af og overvindelsen ved at sælge, beregne priser og give tilbage til skolens øvrige elever (den største personlige udfordring) oplever de en succes. Selvværdet styrkes gennem megen ros og nænsom forklarende kritik under produktionen. Ved et godt kendskab til den enkelte elevs kompetencer vejledes de til hvilke arbejdsopgaver, de skal påtage sig. Den enkelte elev får efterhånden et mindre ansvarsområde i produktionen og kan komme til at styre og undervise de andre elever. Især i evalueringstimen torsdag fremhæves især de gode historier. I samarbejde med eleverne findes ud af, hvad der kan gøres bedre næste gang. Resultat: Der er intet målt statistisk; men vi oplever glade elever der selvstændigt går til opgaverne med ansvarsfølelse. Eleverne oplever succes ved, at langt over halvdelen af skolens elever hver onsdag benytter Onsdagskantinen og udtaler glæde ved projektet. God sund mad!! Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 47 af 156

48 Karakter folkeskolens afgangsprøver - Rynkevangskolen Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr Standpunkt 6,91 5,09 5,24 5,48 5,55 6,21 5,45 5,52 5,36 5, Prøve (FSA) 3,81 3,81 4,22 4,94 5,41 7,25 5,91 4, Standpunkt 7,48 6,44 6,48 6,38 6,88 6,29 6,06 5,61 5,43 6, Prøve (FSA) 5,53 5,16 5,22 5,31 5,84 6,52 5,63 5,92 5, Standpunkt 4,97 4,58 4,78 4,53 5,40 5,97 4,38 4,53 5,20 5, Prøve (FSA) 5,36 4,36 4,50 4,84 5,97 4,07 3,55 5,90 2,00 Tysk Fysik/kemi Biologi Geografi Pr. Pr.skr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr Standpunkt 4,53 5,37 4,94 5,21 5, Prøve (FSA) 6,34 7,16 6, Standpunkt 4,10 4,69 5,30 4,70 5, Prøve (FSA) 1,62 5,26 8,43 8, Standpunkt 3,92 3,24 4,85 5,34 5, Prøve (FSA) 4,09 3,77 6,68 6,95 Historie Samfunds- Kristendomsk. Obl. Fransk Pr. mundt. fag Pr. mundt. projektopg. Pr.skr. Pr. mundt Standpunkt 6,34 6,53 6, Prøve (FSA) 4,15 6,16 7, Standpunkt 5,57 5,14 6, Prøve (FSA) 4,33 5,20 5, Standpunkt 5,47 5,55 5,65 2,71 3, Prøve (FSA) 7,78 4,67 2,40 Kilde: UNI-C Side 48 af 156

49 Røsnæs Skole og Børnehus Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 93 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 7 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 49 Antal elever kl. 44 Klassekvotient normalklasser 13 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 6 Antal elever - dansk som andetsprog i % 6 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 5 Antal udskrivninger anden kommune 0 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 1 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 0 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 20 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær 721 Fravær ulovligt 19 Fravær pr. elev 12 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 48 Antal elever i SFO II 11 Antal elever i SFO - total 59 Antal elever i SFO i procent 63 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 9 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 3 SFO - uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 33 Side 49 af 156

50 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 248 Skolefritidsordning - ditto 72 Pr. medarbejder - undervisning 29 Pr. medarbejder - SFO 24 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 312 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 188 Gennemførte timer - specialundervisning 170 Antal timer anvendt til holddannelse 120 Gennemførte timer i procent 99 Gennemførte timer linjefag i procent 94 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 90 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 20 AKT - vejleder 0 Læsevejleder 65 Specialundervisning - koordination Specialundervisning - vejledning Evaluering - vejleder Naturfag - vejleder 40 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 50 Udgift pr. elev kr ,05 Udgift pr. elev - SFO kr ,92 Undervisningsmidler pr. elev kr ,20 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 50 af 156

51 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 7 Underretninger pr. 100 elever 2 Indstillinger pr. 100 elever 8 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning: Der har været gennemført kurser i faglig læsning fra 2. kl. 6. kl. I 3. kl. har der været et længerevarende forløb med "læseløft". Der har været afholdt 2 70 timers "Vakskursus" for læsesvage og børn med ordblindeproblematikker Røsnæs Skole har en læsevejleder, der vejleder lærergruppen omkring læsemetoder og strategier. I de nationale tests lå de 3 testede klassetrin alle over middel i læsning Skolepolitik / Generelle bemærkninger: Indsatsområde "Motion": Røsnæs Skole er fortsat aktiv i Sundskolenettet, hvor skolens motionsinitiativer er beskrevet i den årlige afrapportering. Alle elevers kondition, styrke, højde, vægt er målt 2 gange i løbet af året og alle elever og forældre kan via UniLogin følge deres barns udvikling på egen hjemmeside. Indsatsområde "Udeskole og skoletjeneste": Røsnæs Skole har nu udeskole fast en gang om ugen for børnehaveklassen til og med 6. kl. Der er stor interesse for Røsnæs Skoles måde at drive udeskole på og skolen har gennem året haft mange besøgende fra udlandet, fra universitetet, seminarier, skoler fra andre kommuner samt fra "Udeskolenetttet" i Danmark. Indsatsområde "Rummelighed". Røsnæs Skole og Børnehus har inkluderet mange børn med særlige behov. Det betyder at vi har brugt ekstra ressourcer på uddannelse indenfor specialpædagogikken, samt at der bruges en omfattende del af teamsamarbejdet på inklusionsfremmende drøftelser og initiativer. Der har været arbejdet med Mary-fondens Anti-mobbekuffert hos de mindste børn og med især klasserumsledelse og coaching hos de ældre elever Fravær (se bekendtgørelse): Røsnæs Skole har et gennemsnitligt fravær pr elev på 11,6 dage incl. sygdom og andet fravær som ekstraordinære ferier m.v. I dette tal er også indeholdt et fravær på 65 dage på en elev, der er blevet hjemmeundervist p.g.a særlige vanskeligheder. Gennemførelse af undervisning se vejledning. Røsnæs Skole har næsten 100% i gennemførte undervisningstimer, da lærerfraværet pga. sygdom er lavt på 2,2 %. Vi har desuden en uddannet lærervikar tilknyttet skolen Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse: Røsnæs Skole henholder sig til den kommunale mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. SFO har særlig fokus på udeliv og på bevægelse Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Side 51 af 156

52 Grønt flag under Grøn skole: Affald 2011 Udfordring: Undervisningen blev bygget op over et aktuelt emne - affald, som gennem aktive læreprocesser kunne motivere skolebørn fra klasse til at blive mere bevidste om affaldssortering, genbrug og nedbrydning af affald. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) : At opfylde Grønt flags kriterier for emnet affald, og samtidig opfylde de faglige mål for de pågældende klassetrin. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde: Grønt flag affald Metode/ Strategi Skolen har nedsat et miljøråd, som har besluttet at emnet for Grønt flag 2010/2011 var affald. Den overordnede planlægning foregik i miljørådet, hvorefter hvert team for 2 årgange planlagde selve forløbet. I månederne op til uge 21 blev der lavet forskellige indledende aktiviteter, som f.eks. besøg på forskellige virksomheder, opstart af nedbrydningsstation, opsætning af affaldsstativer til sortering af skolens affald, sortering af bioaffald i klasserne og indsamling af papir til genbrug. Desuden deltog skolen i DN s landsdækkende affaldsindsamling langs strandene på Røsnæs. I uge 21 arbejdede alle klasser på skolen med hver deres indsatsområde, hvor der både blev arbejdet på skolen og i lokalområdet. Der var især fokus på formidling udadtil gennem udstillinger, opslag, avisartikler, raps og forsøg. Evalueringen foregik løbende i arbejdsprocessen, og flere af de gennemførte affaldssorteringer fungerer stadig tilfredsstillende her ca. 4 mdr. efter forløbet. Antagelser om årsagssammenhænge Den anvendte metode vi har brugt i dette forløb, er at eleverne er aktive og får tid til at fordybe sig i emnet, hvilket stimulerer indlæringen. Det har en rimelig stor innovativ effekt at alle elever på skolen arbejder med samme emne. Resultater og effekter Skolen forventer at eleverne bliver mere bevidste om affaldssortering, genbrug og nedbrydning af affald. Vi forventer også at eleverne i fremtiden inspirerer deres omgivelser til at være mere miljøbevidste. Aktiviteter Alle gennemførte aktiviteter indgår i rapporten til Grønt flag. Ressourcer Da miljørådet valgte samme emne til alle klassetrin fik man den bedst mulige udnyttelse af lærernes gensidige kompetencer. Gennemførselsproces Den første forudsætning er at ledelsen af skolen går ind for arbejdet med Grønt flag. Det er vigtigt med et miljøråd til den overordnede planlægning, samt at en person som koordinerer og rapporterer ind til Grønt flag. Hele lærerteamet skal desuden være med på ideen om at arbejde med grønt flag. Evaluering Evalueringen foregik løbende i arbejdsprocessen, og flere af de gennemførte affaldssorteringer fungerer stadig tilfredsstillende her ca. 4 mdr. efter forløbet. Læring / Vidensdeling Alle gennemførte aktiviteter indgår i rapporten til Grønt flag. F.eks. : avisartikler i den lokale avis, opslag på virksomheder i lokalsamfundet og på skolen. Dilemmaer / Nye udfordringer: Der er mange emner og inspiration at hente i Grønt flag Grøn Skole Ny teknologi i undervisningen Side 52 af 156

53 Udfordring Indkøb af Smartboards og uddannelse af lærergruppen på Røsnæs skole Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Opgradering af ny teknologi i klasserne og uddannelse af lærergruppen Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Skolens bestyrelse fremsætter ønske om at skolen begynder at anvende smartboards i undervisningen. Der foreslås indkøb af 4 stk. Ved et lærermøde fremsættes forslaget og samtlige lærere giver udtryk for, at de gerne vil vide mere om mulighederne ved anvendelse af IWB i undervisningen. Et besøg på Raklev skole, der har erfaring i anvendelse af IWB i undervisningen, arrangeres og samtlige lærere giver derefter udtryk for gerne at ville uddannes til at kunne anvende det interaktive undervisningsredskab i den daglige undervisning. Derefter træffes aftale om indkøb af IWB til alle undervisningslokaler på skolen. Indkøb foretages og der etableres et kort uddannelsesforløb på 2 lektioner med indkøbt ekspert udefra. Det videre udviklingsforløb klares ved undervisning fra skolens IT-konsulent og vidensdeling lærerne imellem på allerede udvalgte og fastlagte mødedage i løbet af skoleåret. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Samarbejdet mellem forældrebestyrelsens, skolens ledelse og lærerne om fælles ønsker og aktive deltagelse i skolens udvikling Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der forventes en mere inspirerende og tidssvarende undervisning, hvor de visuelle børn tilgodeses ekstra i den daglige undervisning. Lærerne får et hurtigt og praktisk anvendeligt redskab i forbindelse med anvendelsen af flere forskellige medier i undervisningen. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Klasserummet drejes så kridttavlen ikke længere er udgangspunktet. I stedet anvendes Smart-board og computer. Der købes licens til Notebook, således at alle skolens lærere og elever frit kan anvende programmet på skolen og i hjemmet. Der indkøbes licenser til engelsk og matematiksystemer der allerede på nuværende tidspunkt er tilpasset brugen af IWB i undervisningen. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Betalt ekstern undervisning har været kortvarig og rettet bredt mod hele lærergruppen. Interne forløb er tildelt fra udviklingspuljen og placeret på fastlagte mødedage året igennem. Indkøbet har været prioriteret i forhold til skolens samlede økonomi De anvendte ressourcer harmonerer, på nuværende tidspunkt, fint i forhold til det forventede udbytte. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Skolens ledelse, eksterne eksperter, IT-vejleder. Skolens lærere videndeler indbyrdes efterhånden som hver enkelt udvikler sine kundskaber. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evaluering er på nuværende tidspunkt ikke foretaget hos elever og forældre. Under Videndelingen evalueres der løbende af lærerne. Succeskriteriet er at IWB anvendes dagligt i undervisningen af samtlige lærere. Dette er, med en enkelt undtagelse, på nuværende tidspunkt opnået Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Skolens bestyrelse underrettes løbende om udviklingen i anvendelsen af tavlerne. Forældrene præsenteredes for dem ved de efterfølgende forældremøder Dilemmaer / Nye udfordringer Side 53 af 156

54 Når teknologien svigter, stresser det underviseren. Ny teknologi kræver omlægning af forberedelsestiden hos den enkelte og i lærings- og opstartsfasen anvendes betydeligt mere forberedelse end til den traditionelle tavleundervisning. Der er et ønske om at udvide anvendelsen af de interaktive muligheder så eleven inddrages yderligere i anvendelsen af tavlerne. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 54 af 156

55 Tømmerup Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 78 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 7 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 48 Antal elever kl. 30 Klassekvotient normalklasser 11 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 6 Antal elever - dansk som andetsprog i % 0 8 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 9 Antal udskrivninger anden kommune 0 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 2 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 0 Udskrivninger til friskole i procent 11 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 22 Skoleåret Fravær antal dage total 974 Fravær antal dage lovligt fravær 245 Fravær ulovligt 29 Fravær pr. elev 12 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 46 Antal elever i SFO II 28 Antal elever i SFO - total 74 Antal elever i SFO i procent 95 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 7 Lærerstillinger - uudannede 2 SFO - total 6 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 23 Fritidsdel - uuddannet personale 27 Side 55 af 156

56 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 84 Skolefritidsordning - ditto 42 Pr. medarbejder - undervisning 13 Pr. medarbejder - SFO 8 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 540 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 240 Gennemførte timer - specialundervisning 140 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 83 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 58 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test AKT - vejleder 50 Læsevejleder Specialundervisning - koordination Specialundervisning - vejledning Evaluering - vejleder Naturfag - vejleder Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 40 Udgift pr. elev kr ,72 Udgift pr. elev - SFO kr ,12 Undervisningsmidler pr. elev kr ,71 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 56 af 156

57 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 1 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 1 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Motion Sund Skole Mål: Overordnede sundhedspolitiske mål: At skabe sunde kost-, trivsels- og bevægelsesvaner hos børn og unge i skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære. At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen At hjælpe med at forebygge kost- og manglende motionsrelaterede sygdomme på længere sigt. Kost - delmål: At skolens rammer inviterer til, at eleverne får spist deres mad, og at de oplever måltider som et naturligt, værdigfuldt samlingspunkt (herunder de fysiske, tidsmæssige og sociale rammer børnene har, mens de spiser). At der etableres/fastholdes et madpakketilbud som et alternativ til madpakken. At alle har mulighed for at få frisk koldt drikkevand, så eleverne kan få fyldt drikkedunken i løbet af skoledagen. At der på forældremødet hvert år snakkes om madpakker, spisepauser, uddeling til fødselsdage At der ikke etableres kage-ordninger i klasserne. At der undervises i mad og måltider på alle klassetrin. At SFO tilbyder ernæringsrigtig og indbydende mad. (de 7 kostråd) At undervisningen i hjemkundskab arbejder med de syv kostråd. At alle elever har mulighed for at sætte medbragt mad i køleskabet, så maden er appetitlig og spises. Bevægelse - delmål: I skoletiden. At udeområderne indbyder til fysisk aktivitet At eleverne, så vidt muligt deltager aktivt/inddrages i indretning af ude-områderne. At legepatrulje etableres At undervisningslektionen tilrettelægges, så der bliver mulighed for at indlægge en bevægelsesaktivitet i forbindelse med læringen. At eleverne får kendskab til mange forskellige bevægelsesformer At eleverne deltager i de fælleskommunale idrætsstævner. At forældrene informeres om vigtigheden af fysisk aktivitet. At forældrene fra skolestart opfordres til, at børnene bliver selvtransportable. At alle elever i 6. klasse gennemfører cyklistprøven. At klasserne på skift er ansvarlige for opsamling af affald på Skolens område. Side 57 af 156

58 I SFO tiden At der dagligt tilbydes organiserede bevægelses-aktiviteter. At der årligt afholdes bevægelses-dage og uger (f rollespil) At børnene er ude mindst en time dagligt. Indeklima - delmål: At klasseværelser/faglokaler efterlades opryddede efter en aktivitets ophør.. At der fortsat arbejdes på et godt indeklima (udluftning mv.) At der vedvarende er fokus på lysforhold på gangarealerne og i klasserne. At skolen fremstår hyggelig og ryddelig. Trivsel (sprog og adfærd) - delmål: At skolens trivselspolitik jævnlig revideres At elevrådet udarbejder egen trivselspiibogsudgave og/eller klasseregler At alle bidrager til at opretholde en god takt- og sprogtone.. At der fortløbende arbejdes aktivt inden for AKT med grupper og enkeltindivider. Skolepolitik / Udeskole Udeskole Området tænkes løbende udviklet i perioden frem til I skoleåret har vi opprioriteret følgende aktiviteter: Gøre brug af naturvejledere og naturskoletilbud Gøre brug af tilbud i den kulturelle rygsæk Lejrskoler i telte eller hytter Inddrage forældre i at få indrettet vores udearealer, så de lægger op til udeskole Etablere talhus, gangetabel og alfabet-ruder udendørs Udnytte vores eksisterende undervisningsrum i udearealerne, herunder bålhus, shelter og naturlegeplads Skolepolitik/ Rummelighed Rummelighed I skoleåret har følgende faktorer medvirket til rummelighed: Lærere og pædagoger har fået undervisning og inspiration inden for fagområderne klasseledelse og læringsstile af eksterne konsulenter Der er pædagoger med i en del af undervisningen Det fysiske udemiljø giver mulighed for at komme ud og røre sig Det sociale netværk i kommunen giver mulighed for "støtte i hjemmet", dialogmøder, netværksmøde og eventuel tildeling af støttetimer Der er mulighed for ekstra forældresamtaler Lektiehjælp Holddeling på tværs af klassetrin Et roligt læringsmiljø i klasserne Lav klassekvotient Skolepolitik / Læsning Læsning: Mål: At der er stigning i den enkelte elevs læsestandpunkt i forhold til hastigheds og rigtigheds % At fastholde og stimulerer elevernes læselyst i hele forløbet fra klasse Målemetoder: De årgangsrelevante tests og de nationale tests Dansklæreres vurderinger som kommer til udtryk i elevplaner efterår og forår Forældres oplevelser af barnets læselyst og læsestandpunkt Ressourcer: Der er tilknyttet en pædagog i en del af dansktimerne i indskolingen Side 58 af 156

59 Der gøres brug af muligheden for at søge inspiration og viden om læsning hos andre lærere og læsevejledere på andre skoler Fagrådsmøde indenfor danskfaget afholdes to gange årligt Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin, hvor der gives udvidet mulighed for undervisningsdifferentiering og læsefællesskaber. Fælleskommunale kurser, hvor dansk er emnet opprioriteres. Læsekonsulent inddrages i kvalificering af testlærer og i erfaringsudveksling ang. læseindlæringen Opfølgning: Skoleleder sørger for: At finde timer til at de relevante lærere kan få inspiration, vidensdeling og kurser At eleverne bibringes faglige forudsætninger for at læseprocessen kan starte tidligt i børnehaveklassen At undervisningen i læsning varetages af engagerede og velkvalificerede lærere At elever, der har læsevanskeligheder gives den fornødne hjælp Tidsplan: Igangsættelse: August 2009 Midtvejsevalueringer: Der evalueres årligt Slutevaluering: 2013 Fravær (se bekendtgørelse): Elevernes fravær registreres i henhold til bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Ved fravær på mere end 10 % rettes henvendelse til hjemmet derom. Ved fravær på mere end 20 % afholdes netværksmøde med deltagelse af alle relevante parter. Skolens indsatsområde. (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At gøre indskolingseleverne fortrolige med brugen af IT i undervisningen Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At vække elevernes nysgerrighed på at lære nyt ved at inddrage mediet it. Ved brugen af it at øge motivationsfaktoren i dansk - og matematikundervisningen, samt på længere sigt, at sikre elevernes forudsætninger for at anvende elev-intra. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Eleverne i børnehaveklassen arbejder med undervisningsforløb i dansk og matematikundervisningen 2 timer ugentligt i over en længere periode Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? I ide- og planlægningsfasen er der taget udgangspunkt i elevernes forhåndsviden om brug af IT. Der bygges i gennemførelsen af undervisningsforløbet videre på disse kompetencer. I gennemførelsen er der lagt vægt på, at alle elever er aktive ved tasterne, der har været én elev pr. computer. I evalueringen tages højde for elevernes individuelle vidensniveau, og der ønskes en øget fortrolighed med mediet på denne baggrund. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Kendskab til brugen af IT er en vigtig forudsætning i det videre skoleforløb, da en stor del af undervisningen baseres herpå, ligesom det er et medie der generelt anvendes i stigende grad i børnenes omverden. At mediet er stærkt motiverende i indlæringssammenhæng er også en vigtig faktor i at opnå de ønskede faglige resultater. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Tryghed og rutine i at arbejde på computer Side 59 af 156

60 Kendskab til de grundlæggende funktioner i tekstbehandling Glæde og nysgerrighed i oplevelsen af de mange muligheder mediet giver Indirekte motivation i indlæringen af dansk og matematik Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Der blev arbejdet med at uddybe kendskabet til tastaturets forskellige funktioner. Hvilke knapper bruges til hvad?, hvordan laves små og stor bogstaver, hvordan indsætter man billeder og flytter tekst, hvilke muligheder er der i menulinjen osv. Der blev set teaterstykke, lavet billedanalyse og brugt hjemmeside (EMU). Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der har været gjort brug af muligheden for at trække på skolens ITansvarlige, der har deltaget i timerne. Ressourcen har været godt givet ud i forhold til udbyttet. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Gennemførslen er betinget af at lærer kan se nødvendigheden og er gjort bekendt med fælles mål for børnehaveklassen og med indholdet af faghæfte 48 It - og mediekompetencer i folkeskolen. Det påhviler skoleleder. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Forløbet er evalueret på medarbejderudviklingssamtalen og i daglig dialog med skoleleder, forældre og kolleger. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Undervisningsforløbet er formidlet til hjemmene i den pågældende klasse ved forældremøder og løbende på forældreintra. Dilemmaer / Nye udfordringer Udfordringerne fremover består i at der bygges videre på de tilegnede færdigheder videre op i skoleforløbet. Det betyder at brugen af it i undervisningen stimuleres og gives de nødvendige forudsætninger. Fagområdet drøftes løbende på fagmøder i lærergruppen. Udfordring At skabe en god overgang mellem børnehave og skole Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At få etableret er stabilt samarbejde med børnehaven om skolestarten, således at børn og forældre oplever tryghed og glæde ved skolestarten, og at gensidige forventninger afstemmes og kendes. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde "Den gode skolestart" Der arbejdes målrettet på at skabe en glidende og harmonisk skolestart. Metode/ Strategi Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Skoleleder, børnehaveklasser leder, bhv.leder og førskolepædagog afholder planlægningsmøde i august 2010, hvor de forskellige arrangementer bliver fastlagt. Indholdet planlægges i fællesskab. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Det antages at en god skolestart er vigtig for det videre skoleforløb. En positiv og tryg begyndelse på en ny epoke, danner baggrund for at barnet tør kaste sig ud i nyt og har en tiltro på at det kan mestre nye udfordringer. At tryghed i forhold til rammerne og gode relationer til de andre børn i klassen og skolens voksne, kan have afgørende betydning for indlæringen. Resultater og effekter Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi forventer en børnehaveklasse, der er mere skoleparat og en forældregruppe, der kender hinanden indbyrdes. Vi forventer en kortere indkøringsperiode og et positivt forældresamarbejde. Side 60 af 156

61 Aktiviteter Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Børnehavens skolegruppe kommer på besøg på skolen to dage og børnehaveklassen besøger børnehaven en dag. Der er arrangeret aktiviteter passende til aldersgruppen, som de deltager i fælles Børnehaveklasseleder deltager i aktiviteter i børnehavens skolegruppe to dage De børn, der er indskrevet i skolen til kommende skoleår er i tre dages praktik på skolen, hvor de prøver at gå i børnehaveklasse. Juni 2011 Der afholdes to førskole-arrangementer for kommende skoleelever med forældre i marts og juni 2011 Skoleleder deltager i forældremøde i børnehaven med forældre fra skole-gruppen i august 2010, og informerer om forældres rolle i "Den gode skolestart" Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er naturligvis medgået en del ledelsestid og lærertimer til forløbet, der også forudsætter vilje til samarbejde på tværs af faggrupper, men ressourcerne synes utrolig godt givet ud. Indsatsområdet er centralt og bør ikke forsømmes. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Gennemførsel af indsatsområdet er betinget af at skoleleder og dagtilbudsleder kan se vigtigheden og kan/prioriterer at der afsættes de nødvendige ressourcer dertil. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Ved skolestart i august 2011 ses en tydelig forskel. De ønskede resultater ser ud til at være nået. Der har ikke været konflikter socialt i klassen, eller uafklarede forventninger mellem skole og hjem. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Formidlingen af indsatsområdet formidles her via kvalitetsrapporten til det politiske niveau, og vil indgår i skolens formidling på skoleporten og i materiale om skolen ved skoleindskrivning. Dilemmaer / Nye udfordringer At vedblive at udvikle området og udveksle ideer med børnehave og forældre, så området sikres levedygtighed og berettigelse. At inddrage arbejdet med barnets kuffert mere efter skolestart. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 61 af 156

62 Årby Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 193 Antal elever - specialklasser 32 Antal normalklasser 8 Antal specialklasser 4 Antal elever kl. 132 Antal elever kl. 61 Klassekvotient normalklasser 24 Klassekvotient specialklasser 8 Antal elever - dansk som andetsprog 7 Antal elever - dansk som andetsprog i % 4 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 29 Antal udskrivninger anden kommune 6 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 11 Andre 2 Udskrivninger anden kommune i procent 21 Udskrivninger til friskole i procent 3 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 38 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 20 Fravær pr. elev 14 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 125 Antal elever i SFO II 58 Antal elever i SFO - total 183 Antal elever i SFO i procent 95 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 18 Lærerstillinger - uudannede 1 SFO - total 8 SFO - uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 6 Fritidsdel - uuddannet personale 13 Side 62 af 156

63 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 293 Skolefritidsordning - ditto 103 Pr. medarbejder - undervisning 16 Pr. medarbejder - SFO 13 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 951 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 210 Gennemførte timer dansk som andetsprog 200 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 95 Gennemførte timer dansk som andetspr. 95 Gennemførte timer specialundervisning 95 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 100 AKT - vejleder 200 Læsevejleder 80 Specialundervisning - koordination 50 Specialundervisning - vejledning 450 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 40 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 78 Udgift pr. elev kr ,82 Udgift pr. elev - SFO kr ,90 Undervisningsmidler pr. elev kr ,36 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 63 af 156

64 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 0 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 0 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Første klasse 92 % hurtige og sikre læsere, (landsgennemsnit %). Anden klasse 94 % (75 %), tredje klasse 93 % (83 %), fjerde klasse 90 % (72 %). Vi er stolte af resultaterne, og vores næste indsatsområde er CD-ord, faglig indholdslæsning for mellemtrinnet og fastholdelse af læselysten. Vi deltager i "læseløft". Skolepolitik / Generelle bemærkninger Indsatserne kører planmæssigt dejligt med en længere horisont at planlægge efter. Fravær (se bekendtgørelse) Vi har en indsats i forhold til at forældre tager deres børn med på ferier udenfor skoleferierne hvor vi søger at bearbejde holdningen. Det er et langt træk. Gennemførelse af undervisning se vejledning Vi vurderer at vores status er tilfredsstillende. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Bliver løbende opdateret og lægges på hjemmesiden. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring En sprogklassedreng falder ikke rigtigt indenfor noget kommunalt tilbud mere han er grundlæggende træt af krav, træt af bøger samt af lærere og pædagoger. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Vi tager udgangspunkt i drengen og familien, og fastholder de faglige krav så vidt muligt og farbart. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde I samarbejde mellem drengen, skolens personale, PPR samt familien udarbejder vi et skema med flere praktiske fag, og med timer hvor han skal være medhjælper hos pedellen. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? LP model samt systemisk helhed Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Vi møder barnet hvor det er Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi opnår i en samlet vurdering at drengen og familien bliver mere tilfredse med tilbuddet, samt i videst muligt omfang også drengens faglige udvikling. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Efter flere møder med opsamlede stikord blev skemaet udarbejdet Side 64 af 156

65 Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Dels undgår vi tidskrævende konflikter, og dels er undervisningen blevet mere effektiv uden obstruktioner fra barn og familie. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Det har været nødvendigt med en helhedstanke, hvor hele skolens personale kunne tænkes med i løsningen. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evalueringen sker med de parter, der har været med til at udvikle planen, det sker i forbindelse med udarbejdelse af statusrapporten vedrørende drengen. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Opsamlet ved interne teammøder formidles til PR Dilemmaer / Nye udfordringer Vi håber at kunne medvirke til at erfaringerne med denne gode periode med en mere praktisk vinkel i forhold til skolearbejdet kan tilgodeses i drengens næste skoletilbud. Udfordring En lærer er af forskellige årsager kommet lidt skævt ind på en klasse og forældregruppen. Det giver unødvendige gnidninger. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Vi tager udgangspunkt i lærerens stærke sider, samt klassens interesser. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Det lykkes at bytte rundt på skemaopgaverne i en periode, så læreren fik mulighed for at bruge en uge koncentreret på at bygge lego-mindstorm-robotter med klassen. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? LP samt sund fornuft Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Undertiden er der behov for at starte forfra i en relation hvilket ofte kræver en ydre anledning Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Forældre og børn har mulighed for at se læreren i nyt lys indenfor en positiv ramme. Læreren har mulighed for at se sine vilkår som foranderlige. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? En del personale måtte involveres i perioden, for at opnå muligheden for den fornødne fleksibilitet. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? De involverede parter har overvejende brugt tid og ressourcer, der i forvejen var afsat. Udbyttet af den friske start er svært at vurdere samarbejdet er ikke perfekt, men ville det have været det samme eller værre uden indsatsen? Jeg ser det som udbytterigt. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Grundet projektets karakter var det nødvendigt med en ledelsesbeslutning, og derefter involvering af de andre medspillere. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evalueringen sker især ved MUS og ved en vurdering af den skriftlige kommunikation mellem forældre og den pågældende lærer Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Side 65 af 156

66 Drøftet i A-team. Dele af indholdet drøftet i bestyrelsen. Dilemmaer / Nye udfordringer Den demonstrerede fleksibilitet er ikke nødvendigvis automatisk til stede i alle/andre sammenhænge. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 66 af 156

67 Skolen på Herredsåsen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 847 Antal elever - specialklasser 11 Antal normalklasser 38 Antal specialklasser 1 Antal elever kl. 244 Antal elever 4. kl. 69 Klassekvotient normalklasser 22 Klassekvotient specialklasser 11 Antal elever - dansk som andetsprog 190 Antal elever - dansk som andetsprog i % 22 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 141 Antal udskrivninger anden kommune 24 Antal udskrivninger til friskole 5 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 7 Andre 39 Udskrivninger anden kommune i procent 17 Udskrivninger til friskole i procent 4 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 5 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt Fravær pr. elev 8 Fravær pr. elev - ulovligt 2 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 239 Antal elever i SFO II 37 Antal elever i SFO - total 276 Antal elever i SFO i procent 88 Personale pr. 5/ Lærerstillinger total 59 Lærerstillinger - uudannede 3 SFO total 15 SFO uuddannede 3 Undervisningsdel - uuddannet personale % 5 Fritidsdel - uuddannet personale 20 Side 67 af 156

68 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport Skolefritidsordning - ditto 175 Pr. medarbejder - undervisning 22 Pr. medarbejder - SFO 12 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 99 Gennemførte timer linjefag i procent 94 Gennemførte timer dansk som andetspr. 99 Gennemførte timer specialundervisning 97 Videndeling Hvor mange timer anvendes på: Test 200 AKT vejleder 150 Læsevejleder 110 Specialundervisning - koordination 120 Specialundervisning - vejledning 0 Evaluering vejleder 0 Naturfag vejleder 200 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 383 Udgift pr. elev kr ,50 Udgift pr. elev SFO kr ,01 Undervisningsmidler pr. elev kr ,09 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 68 af 156

69 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 10 Indstillinger PPR 45 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 5 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Vi arbejder selvfølgelig videre med en intensiv læseindsats, hvor vores læsevejleder følger en nøje plan for afvikling af test. Der afholdes derefter møder mellem klasselærer, læsevejleder og ledelse, hvor der lægges en strategi for det videre arbejde med læsning i de enkelte klasser. Skolepolitik / Generelle bemærkninger I skoleåret 2010/2011 har vi også etableret et udeskolevalghold på 10. klasse. Det har været en stor succes for nogle af vores knapt så boglige elever og har på den måde styrket rummeligheden. Desuden er vi i fuld gang med at implementere LP-modellen og har i skoleåret gjort nogle vigtige erfaringer omkring arbejdet med rummelighed ved hjælp af analyse og handling. Skolen har en stærk idrætsprofil og vi sørger for at deltage i mange sportsarrangementer for på den måde skærpe interessen for motion. For at sætte fokus på sundhed har vi indført en alkoholpolitik, der forbyder undtagelse af nogen former for alkohol, når der er elever til stede. Fravær (se bekendtgørelse) Skolen har generelt et lavt fravær blandt vores elever og medarbejdere. Vi arbejder med en anerkendende tilgang til alle og følger løbende op på fravær ved samtaler. For elevernes vedkommende har vi en tæt kontakt til hjemmene og vores "Timeout", der er et AKT tilbud yder også støtte og hjælp til elever, der har det svært med at gå i skole. Gennemførelse af undervisning se vejledning Vi bestræber os på, at gennemføre størstedelen af den planlagte undervisning. Hvis det er dækker lærere ind for hinanden. Hvis det ikke kan lade sig gøre varetager ikke-uddannede lærere undervisningen. Som udgangspunkt underviser man i sine linjefag eller i fag, hvor man har tilegnet sig særlige tilsvarende kompetencer. På skolen på Herredsåsen sigter vi efter et højt fagligt niveau i alle skolens fag. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Indretning Skolefritidsordningen befinder sig både i Hus 1 og i Hus 5. Børnene fra 0., og 1. klassetrin er i Hus 1, hvor vi har tre basisrum. Fælles med indskolingen råder vi over fællesrummet, 1 værksted samt de klasselokaler, vi har behov for om eftermiddagen. Ude omkring Hus 1 er der etableret legeplads. Børnene fra 2. og 3. klassetrin er i Hus 5, hvor vi råder over fællesrummet og diverse værksteder. Omkring Hus 5 er der etableret legeplads med mulighed for mange forskellige aktiviteter. Børnene fra 2. og 3. klasserne holder frikvarter ved Hus 1 hvorefter de går til Hus 5 Vi har ikke børnegrupper, som dem I måske kender fra jeres børnehave, det er børnenes klasse der er deres basisgruppe. Side 69 af 156

70 Personalet De ansatte er henholdsvis pædagoger og pædagogmedhjælpere. Derudover har vi har en pædagogstuderende i praktik fra Slagelse Seminariet. Den studerende er på skolen i et halvt år ad gangen. Fra den 1. august til den 31. januar og fra den 1. februar til den 31. juli. Målsætning for SFO Herredsåsen Er at skabe et trygt værested, hvor leg og læring giver mulighed for oplevelse, fællesskab og fordybelse, og hvor værkstederne og den omgivne natur danner rammen. Værkstederne er beskrevet ud fra de mange intelligenser. SFO på Herredsåsen skal i sit virke styrke og udvikle den enkeltes selvudvikling respekt for andres værd forståelse for det samfund vi lever i forståelse for og viden om andre kulturer Det vil sige at det enkelte barn anskues ud fra et helhedssyn at alle facetter, der påvirker det enkelte barn, inddrages - f.eks. familiestruktur, kulturel baggrund, miljø, skolesituation og sociale relationer at børnene skal være medbestemmende i valg af aktivitetstilbud at børnene skal have tid til fordybelse Det betyder i praksis for barnet at der planlægges i samarbejde med børnene at der er et tæt samarbejde mellem skole og SFO at klassepædagogerne deltager i skole/hjemsamtaler, forældremøder og kan deltage i klassearrangementer Forældresamarbejde Vi finder det af stor betydning for børnene, at der er et godt samarbejde mellem forældre og personale. Dette sikrer vi bl.a. ved, at hvert barn har en fast kontaktpædagog. Det vigtigste princip i samarbejdet med forældrene er muligheden for en tæt kontakt i dagligdagen. Vi ønsker at problemer, usikkerhed eller utilfredshed bliver klaret her og nu. Vi mener, at den daglige kontakt er grundlaget for gensidig fortrolighed, åbenhed og ærlighed, og at det skaber tryghed omkring barnets ophold i institutionen. Kontaktpædagogen vil løbende fortælle om både gode og mindre gode oplevelser barnet har haft hos os og vi forventer tilsvarende, at forældrene orienterer os, hvis der sker ting udenfor institutionen, som er af væsentlig betydning for barnets trivsel. Er hjemmet påvirket af skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald, er det af stor betydning for barnet, at forældre og pædagoger samarbejder åbent om, hvorledes SFO kan yde ekstra opmærksomhed og omsorg for barnet. Personalet kan bede forældrene om en samtale, hvis vi skønner, at der er et behov for dette. Forældre kan altid bede om en mere formel forældresamtale med en eller flere pædagoger. En samtale kan dog ikke altid holdes med øjeblikkelig virkning, men pædagogen vil finde et passende tidspunkt snarest muligt. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring Styrkelse af den innovative tænkning på skolen Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Side 70 af 156

71 Vi ønsker at eleverne på Skolen på Herredsåsen tilegner sig redskaber til at tænke og arbejde innovativt. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Alle elever fra klasse har i skoleåret modtaget 12 lektioners undervisnings i innovation og entreprenørskab. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Som en udløber af ideer fra vores tænketank har 2 lærere arbejdet på en ide om at gøre innovation til et obligatorisk fag på Herredsåsen. Ledelsen havde i skoleåret 2009/2010 løbende kontakt med lærerne hvor ideen langsomt formede sig. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Fremtidens samfund kommer til at efterspørge veluddannet arbejdskraft, der kan tænke kreativt og indrette sig efter de samfundstendenser der er herskende samtidig med at man tænker "ud af boksen" finder løsninger, der kan løse morgendagens udfordringer. Derfor er det vigtigt at vi uddanner eleverne, så de fra folkeskolen medbringer kompetencer inden for området innovation og entreprenørskab. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi forventer at eleverne fra Herredsåsen forlader skolen med gode kompetencer inden for innovativ tænkning og har nogle redskaber til at sætte innovation i nogle rammer, så det er anvendeligt i dagligdagen. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Alle elever fra klasse er blevet undervist 12 lektioner af særligt uddannede lærere i innovation og entreprenørskab. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er afsat en mindre sum penge til etablering af vores innovative værksted "Innovatoriet". Desuden er der anvendt midler til uddannelse af lærere og inpirationsture. Innovationsundervisningen er en del af den almene undervisning og har derfor ikke belastet timebudgettet. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Innovationslærere og ledelse har løbende snor i tilrettelæggelsen og udviklingen af innovationsundervisningen. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Innovationslærerne og ledelsen afholder løbende evalueringsmøder, hvor metoden revideres og evalueres. Alle lærere er i forbindelse med skolens årevaluering blevet spurgt om deres oplevelse af innovationsprojektet. I skoleåret 2011/2012 tilpasse modellen ud fra denne evaluering. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Alle lærere er på et lærermøde blevet introduceret for innovationsundervisning og har prøvet nogle af værktøjerne på "egen krop". En enkelt af skolens afdelinger har taget det op som særligt tema for deres husudvikling. Dilemmaer / Nye udfordringer Hvordan klædes flere lærere på til selv at arbejde innovativt. Hvordan kan undervisningen trækkes med ind i den daglige undervisning. Udfordring Øget rummelighed Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At styrke medarbejdernes fokus på handlemuligheder i forhold til konkrete problemstillinger. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde I skoleåret 2010/2011 er alle pædagogiske medarbejdere startet op med LP-modellen. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Ledelsen traf en beslutning om, at der skulle arbejdes mere målrettet med rummelighed. Side 71 af 156

72 Valget faldt på LP-modellen, da 4 skoler i kommunen allerede var i gang med denne. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Vi antager, at man gennem et målrettet arbejde ud fra en model kan skabe større kvalitet i arbejdet med rummelighed på skolen. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi mener at lærerne og pædagogerne får nogle redskaber, der gør, at flere elever får en bedre skolegang. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Lærerne og pædagogerne arbejder i LP-grupper og har gennemgået en e-læringsuddannelse i brug af LP-modellen. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er afsat (øremærket) timer fra samarbejds- og udviklingspuljen til arbejdet med LPmodellen. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? En afdelingsleder er udpeget til at have det ledelsesmæssige ansvar i forhold til processen. Derudover har 14 pædagogiske medarbejdere fået en særlig tovholderfunktion. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Arbejdet evalueres løbende på møder med tovholderne. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Hele projektet har i skoleåret 2010/2011 været et lærings- og vindensdelingsprojekt. Dilemmaer / Nye udfordringer I næste fase bliver udfordringer at få automatiseret den nye viden, så den bruges aktivt. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 72 af 156

73 Karakter folkeskolens afgangsprøver Skolen på Herredsåsen Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skriftlig Mundt. Pr. skr Standpunkt 6,38 5,57 5,29 6,30 6,32 5,98 5,42 4,86 5,32 6, Prøve (FSA) 3,15 4,18 4,38 4,33 6,73 5,92 4,66 7,08 5, Standpunkt 8,37 7,08 6,19 5,48 5,97 7,71 6,76 5,76 6,83 6, Prøve (FSA) 6,13 6,47 5,75 5,29 6,61 7,75 6,96 6, Standpunkt 6,45 6,29 6,48 6,92 6,51 7,14 6,49 5,74 6,78 6, Prøve (FSA) 5,72 6,05 6,81 5,42 6,64 7,05 4,85 6,66 7,06 Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Pr.skr. Pr. mundt. Pr. mundt. Pr. skr. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt Standpunkt 4,39 4,33 5,07 5,41 6,00 5,67 5, Prøve (FSA) 4,97 5,07 5,20 8, Standpunkt 5,86 6,01 5,80 5,60 5,72 6,65 5, Prøve (FSA) 4,67 5,40 5,84 8,98 8,95 7, Standpunkt 5,72 5,17 4,33 4,38 5,74 6,13 7,42 5, Prøve (FSA) 5,80 4,00 6,81 7,68 8,47 7,05 Samfunds- Kristendomsk. Obl. fag Pr. mundt. projektopg Standpunkt 5,78 5, Prøve (FSA) 7,24 5, Standpunkt 5,34 5, Prøve (FSA) 6,55 6,74 5, Standpunkt 5,19 5, Prøve (FSA) 2,00 7,58 6,08 Kilde : UNI-C Side 73 af 156

74 Firhøjskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 338 Antal elever - specialklasser 27 Antal normalklasser 18 Antal specialklasser 4 Antal elever kl. 130 Antal elever kl. 84 Klassekvotient normalklasser 19 Klassekvotient specialklasser 7 Antal elever - dansk som andetsprog 11 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 72 Antal udskrivninger anden kommune 19 Antal udskrivninger til friskole 17 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 1 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 26 Udskrivninger til friskole i procent 24 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 1 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt Fravær pr. elev 17 Fravær pr. elev - ulovligt 4 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 125 Antal elever i SFO II 64 Antal elever i SFO - total 189 Antal elever i SFO i procent 88 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 31 Lærerstillinger - uudannede 1 SFO - total 14 SFO - uuddannede 8 Undervisningsdel - uuddannet personale % 3 Fritidsdel - uuddannet personale 57 Side 74 af 156

75 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport Skolefritidsordning - ditto 97 Pr. medarbejder - undervisning 39 Pr. medarbejder - SFO 7 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 249 Gennemførte timer dansk som andetsprog 241 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse 750 Gennemførte timer i procent 94 Gennemførte timer linjefag i procent 84 Gennemførte timer dansk som andetspr. 97 Gennemførte timer specialundervisning 95 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 33 AKT - vejleder 440 Læsevejleder 120 Specialundervisning - koordination 60 Specialundervisning - vejledning 15 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 0 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 45 Udgift pr. elev kr ,25 Udgift pr. elev - SFO kr ,97 Undervisningsmidler pr. elev kr ,15 Antal elever pr. computer 8 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 75 af 156

76 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 4 Indstillinger PPR 26 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 8 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Udfra skolens læsepolitk, sættes der i løbet af året fokus på intensive læseperioder, tilrettelagt af klassens lærere. Desuden er 1. klasse tildelt et antal timer ugentligt til 'læseløft", så elever der har svært ved at knække koden, får hurtig og intensiv hjælp. Skolen har en testplan, og efter teste evalueres elevernes faglige niveau og læreren vejledes af læsevejleder. Skolens bibliotek tilbyder spændende skøn og faglitteratur til såvel små som store elever. I foråret 2011 planlagde læsevejleder i samarbejde med ledelse et fagligt forløb, hvor der sættes fokus på faglig læsning. Denne proces gennemføres i samarbejde med konsulent. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Motion: Der har været fokus på ekstra motion, dels med ekstra tilbud i skolefritidsordningen, dels Planlægning af renovering af skolegården, så den indbyder til flere fysiske aktiviteter. Skolen er med i sundskolenettet og alle registreringer og årsrapport kan læses på Rummelighed: Lærerne har haft kursus om: "Mental trivsel i skolen", og desuden "Den vanskelige samtale". Derudover deltager skolen årligt i den nationale trivselsdag, hvor der i skoleåret , var fokus på klassens trivsel. En del af skolens AKT midler går til supervision af elever og lærere med fokus på øget rummelighed. Udeskole: Udeskolepolitik er vedtaget i foråret 2011, og der har været afholdt en temauge med fokus på udeskoleaktiviteter, hvor 0 9. klasserne deltog. Derudover prioriteres det højt, at eleverne får viden om biologien, geografien samt det omgivne samfund. Under udeskolen prioriteres det ligeledes at især de ældste klasser besøger virksomheder og får erhvervskendskab. Fravær (se bekendtgørelse) I de ældste klasser er der et højt fravær. Fraværet ligger hos forholdsvis få elever. Der har været afholdt samtaler med forældre og elever. Desuden har der været samarbejdet med UU-vejlederen, og enkelte af eleverne er blevet tilbudt et alternativ til den almindelige folkeskole. UU-vejleder gør en stor indsats for at fastholde elever der har svært ved at fastholde interessen for skolegangen, ved at hjælpe dem med forskellige former for langtidspraktik, understøttet af supplerende undervisning på skolen. Dette har blandt andet resulteret i at en elev er startet i en mesterplads umiddelbart efter 9. klasse. Skolen har generelt meget fokus på elevfravær og det indgår som en del af skole/hjemsamtalen, med det formål at mindske elevfraværet. En del familier vælger dog at holde ferie med børnene uden for skoleferien, for at have mulighed for en billigere ferie. Gennemførelse af undervisning se vejledning Side 76 af 156

77 Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Fritidsordningen skal i skoleåret revidere mål og indholdsbeskrivelse. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring AT eleverne i de ældste klasser tilegner sig mere viden om forskellige erhverv, og derigennem får lyst til at tage en ungdomsuddannelse og efterfølgende uddannelse. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Alle interessenter i overbygningen samt UU vejleder iddrages Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Undervisningsforløb i 8. klasse Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Gennem inspiration fra UU-vejleder har 8. klasseslærerne udviklet konceptet. Det er gennemført ud fra SMART metoden Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Lærerne får et medejerskab og et tæt samarbejde med UU vejlederen Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At flere af afgangseleverne har en egenforventning om at få en ungdomsuddannelse og efterfølgende uddannelse Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Forskellige fag har været på besøg. Eksempelvis, en skipper, betjent, bankmand. Desuden har eleverne forberedt besøgene ved at forberede interview Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er anvendt ressourcer til transport til gæstelærerne, men forløbet har været en absolut succes, som skal gentages fremover og viderevikles. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Indsatsen og forberedelsen er gennemført som en del af pensum under timeløse fag. Det kræver ikke ekstra ressourcer Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evaluering efter hver gæstelærer besøg i samarbejde med lærer og UU vejleder Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Erfaringerne er formidlet på et lærermøde fra UU-vejlederen Dilemmaer / Nye udfordringer At gennemføre et sådan projekt, fordrer et tæt samarbejde med UU-vejlederen. Arbejdsmarkedskendskabsforløbet kommer til at indgå som en fast indsats for kommende 8. klasser, og skal indgå i læseplanen for arbejdskendskab. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Side 77 af 156

78 Der henvises til rapportens generelle del. Side 78 af 156

79 Karakter folkeskolens afgangsprøver Firhøjskolen Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr Standpunkt 7,54 6,56 7,85 6,18 7,26 6,51 5,82 5,36 5,79 6, Prøve (FSA) 4,13 3,92 5,72 4,79 4,69 7,18 5,28 6, Standpunkt 6,26 5,68 5,68 5,47 6,03 6,06 5,26 5,36 5,45 4, Prøve (FSA) 4,94 4,18 5,82 6,94 4,69 6,24 3,97 6, Standpunkt 6,36 5,97 5,85 5,67 5,85 6,24 4,94 4,64 5,3 4, Prøve (FSA) 4,33 4,03 6,03 4,18 6,18 4,71 3,18 5,34 Tysk Fysik/kemi Biologi Historie Samfundsfag Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. mundt Standpunkt 5,71 5,14 6,72 6,44 7,28 5, Prøve (FSA) 4,03 5,88 6,52 9, Standpunkt 4,26 4,48 4,64 5,18 5,85 6, Prøve (FSA) 3,18 4,19 7,19 6,41 5, Standpunkt 3,42 3,85 5,59 5,53 5,72 5, Prøve (FSA) 3,10 5,71 5,88 6,15 Kristendomsk. Sløjd Hjemkund- Obl. Geoskab projektopg. grafi 2009 Standpunkt 7,1 7, Prøve (FSA) 7,54 6, Standpunkt 5,82 1,6 7, Prøve (FSA) 6,72 7, Standpunkt 5,72 6, Prøve (FSA) 7,52 5,53 Kilde : UNI-C Side 79 af 156

80 Svebølle Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 324 Antal elever - specialklasser Antal normalklasser 18 Antal specialklasser 10 Antal elever kl. 153 Antal elever kl. 92 Klassekvotient normalklasser 18 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 22 Antal elever - dansk som andetsprog i % 7 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 91 Antal udskrivninger anden kommune 3 Antal udskrivninger til friskole 3 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 12 Andre Udskrivninger anden kommune i procent 3 Udskrivninger til friskole i procent 3 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 13 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær 993 Fravær ulovligt Fravær pr. elev Fravær pr. elev - ulovligt 4 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 146 Antal elever i SFO II 40 Antal elever i SFO - total 186 Antal elever i SFO i procent 76 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 28 Lærerstillinger - uudannede 1 SFO - total 11 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 4 Fritidsdel - uuddannet personale 18 Side 80 af 156

81 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport Skolefritidsordning - ditto Pr. medarbejder - undervisning 623 Pr. medarbejder - SFO Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 174 Gennemførte timer dansk som andetsprog 150 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse 406 Gennemførte timer i procent 98 Gennemførte timer linjefag i procent 63 Gennemførte timer dansk som andetspr. 86 Gennemførte timer specialundervisning 93 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 60 AKT - vejleder 40 Læsevejleder 175 Specialundervisning - koordination 60 Specialundervisning - vejledning 20 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 120 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 50 Udgift pr. elev kr ,23 Udgift pr. elev - SFO kr ,34 Undervisningsmidler pr. elev kr ,85 Antal elever pr. computer 6 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 81 af 156

82 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 3 Indstillinger PPR 11 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Svebølle Skole har en særlig læsepolitik og bruger ressourcer der ligger over det kommunale gennemsnit. Der er indført et dagligt læsebånd af 20 min., der bruges til fordybelsen i faglig og skønlitterær læsning. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Skolen har en aktiv Sund-Skole politik og deltager i det Kommunale Sund-Skolenetværk. Det er sikret at eleverne hver dag kan købe sund mad og drikke på skolen. Udeskole vil blive opprioriteret i 2011/12. Skolen udarbejdede i slutningen af skoleåret et projekt omhandlende kost/motion/faglig indlæring. Der blev bevilliget ,00 kr. af kommunens udviklingspulje til finianciering af gennemførelse i skoleåret 2011/12. Fravær (se bekendtgørelse) Sammen med skolebestyrelsen er der udarbejdet særlig informationsskrivelse, som udleveres til alle forældre der beder om fri til ferier udenfor skoleferier. Gennemførelse af undervisning se vejledning Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Er udarbejdet. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring Højne det generelle læseniveau og understøtte bogens placering som kilde til information og oplevelse. Ændre dårlige nationale test i dansk/læsning. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Placere bogen som en naturlig del af hverdagen i skole og fritid. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Indførelse af et dagligt læsebånd som start på dagen Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Indledende drøftelser i afdelingsrådene. Drøftelser i skolebestyrelsen til accept af medgået tid i forhold til fagene. Evaluering i form af læsetest i alle klasser og tilbagemelding til alle dansklærere fra læsevejleder. Der er endvidere afsat tid til læseløft til elever med særlige behov. Der er tildelt tid til læsevejleder udover det kommunale gennemsnit. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Vi henholder os til gældende viden på området. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? En generel forøgelse af læseniveauet og mindre træk på specialundervisningsressourcer. Side 82 af 156

83 Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Indførelse af dagligt læsebånd hver morgen for alle elever. Læsevejleder får tid på forældremøder i indskolingen for at præcisere forældres medansvar for læsning. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi ser en fin sammenhæng og fornemmer stor interesse i form af mængden og arten af udlån på biblioteket. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Alm. klasseundervisning. Øget kollegial vejledning fra læsevejleder. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Ved hjælp af standardiserede testmetoder. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Ved individuelle møder mellem samtlige dansklærere og læsevejleder med deltagelse afv en fra ledelsen. Dilemmaer / Nye udfordringer Fortsætte indsatsen fremadrettet med øget pres på skolens samlede ressourcer. Udfordring Forbedre indskolingen og udvikle relevante samarbejdsformer mellem SFO og indskolingslærere i forhold til vores nye fælles indskolingshus. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Udvikle en fælles pædagogisk kultur med udgangspunkt i de forskellige uddannelsesmæssige kompetencer hos lærere og pædagoger. Udnytte de fælles fysiske rammer og personalefaciliteter. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Finde former der sikrer læringsmiljø med 2 personalegrupper i samme rum. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Lokaleindretningen ner udformet i fællseskab med lærere og pædagoger. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? De forskellige kompetencer i forhold til læring kan udnyttes til at sikre rummeligheden. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Håbet er et mindre behov for AKT og specialundervisning. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Fælles møder og fælles planlægning af undervisningsforløb på tværs af faggrænser. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er opnået en mere nuanceret behandling af elever med særlige problematikker. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Dilemmaer / Nye udfordringer Side 83 af 156

84 Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 84 af 156

85 Karakter folkeskolens afgangsprøver Svebølle Skole Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Pr. Mundt. skr Standpunkt 7,85 6 5,41 6,65 5,47 7 5,79 6,26 5,35 6, Prøve (FSA) 4,42 3,85 4,06 3,81 5,79 7,06 6,7 4, Standpunkt 6,57 5,57 6,14 6,70 5,32 5,89 4,97 4,11 5,67 5, Prøve (FSA) 4,34 4,97 4,74 4,54 6,94 5,97 5,09 6,37 4, Standpunkt 6,78 6,28 4,78 4,72 5,50 6,00 5,78 4,89 6,28 6, Prøve (FSA) 4,45 5,20 4,10 3,60 8,00 6,83 4,28 5,71 Tysk Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendomsk. Obl. Pr. Pr.skr. Pr. mundt. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. mundt. Pr. mundt. Pr. mundt. projektopg Standpunkt 4,86 4,83 5,06 6,68 5,62 4,06 5,24 6, Prøve (FSA) 3,66 6,25 4,71 6,31 6,06 5, Standpunkt 5,50 4,92 4,58 5,78 4,41 5,50 5,26 5, Prøve (FSA) 5,44 7,53 6,31 7,47 7, Standpunkt 4,20 3,60 4,28 6,17 4,78 4,76 4,22 5, Prøve (FSA) 3,94 6,50 4,41 8,83 Kilde : UNI-C Side 85 af 156

86 Sejerø Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever total 23 Antal elever specialklasser 0 Antal normalklasser 8 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 10 Antal elever kl. 13 Klassekvotient normalklasser 3 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 0 Antal elever - dansk som andetsprog i % 0 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 1 Antal udskrivninger anden kommune Antal udskrivninger til friskole Antal udskrivninger til anden skole i kommunen Andre Udskrivninger anden kommune i procent 0 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 0 Skoleåret Fravær antal dage total 306 Fravær antal dage lovligt fravær 306 Fravær ulovligt 0 Fravær pr. elev 13 Fravær pr. elev ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 10 Antal elever i SFO II 4 Antal elever i SFO total 14 Antal elever i SFO i procent 61 Personale pr. 5/ Lærerstillinger total 4 Lærerstillinger uudannede 4 SFO total 2 SFO uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 100 Fritidsdel - uuddannet personale 50 Side 86 af 156

87 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 472 Skolefritidsordning ditto 30 Pr. medarbejder undervisning 118 Pr. medarbejder SFO 15 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 340 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 0 Gennemførte timer specialundervisning 0 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 56 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 0 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 30 AKT vejleder 0 Læsevejleder 0 Specialundervisning koordination 0 Specialundervisning vejledning 0 Evaluering vejleder 0 Naturfag vejleder 0 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole total kr ,00 Regnskab SFO total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 23 Udgift pr. elev kr ,87 Udgift pr. elev SFO kr ,36 Undervisningsmidler pr. elev kr ,65 Antal elever pr. computer 1 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds () () Side 87 af 156

88 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 0 Indstillinger PPR 0 Underretninger pr. 100 elever 0 Indstillinger pr. 100 elever 0 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Sejerø Skole havde i forrige og kommende skoleår læsning som indsatsområde. Alle indskolingselever læser dagligt minimum ½ time hver morgen. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Forsøges gennemført efter bedste evne Fravær (se bekendtgørelse) Fravær anses for tilfredsstillende, specielt set i lyset af at bl.a. tandlægebesøg, undersøgelse hos speciallæge etc. kræver hele dages fravær hos eleverne. Gennemførelse af undervisning se vejledning Sejerø Skole har på nuværende tidspunkt svært ved at få uddannede vikarer ved læreres sygdom, kurser etc. Generelt har skolen dog dygtige vikarer, der formår at kunne gennemføre en god og vedrørende undervisning i de enkelte fag. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse SFO på Sejerø Skole er blandet med hensyn til SFO I og SFO II. Generelt forsøger SFO, at lave mange ture ud af huset, hvor naturen tages i brug. I ferieperioder og enkelte andre perioder samarbejder skolens SFO med Sejerø Børnehus, der er placeret på samme matrikel. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At kunne samarbejde på tværs af skoler via fjernundervisning Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Fjernundervisningsprojekt med Anholt og Voldby Skole Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Sejerø Skole er med i et fjernundervisningsprojekt, hvor Solutors har leveret professionelt videoudstyr til dette projekt. Eleverne arbejder i grupper på tværs af de 3 skoler med emnet "fritid" i faget engelsk. Eleverne møder digitalt de andre medlemmer af gruppen via videokonference, google docs og via Bridgit til Smartsboards. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Som ø-skole ses fjernundervisning, som en mulig løsning i forhold til f.eks. manglende faglærere i enkelte fag, således at en kompetent lærer fra en anden skole kan forestå undervisningen i det pågældende fag. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At danne sig erfaring med fjernundervisning Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? 2 ugentlig undervisningslektioner i engelsk samt 2 seminarer på Voldby Skole for alle delta- Side 88 af 156

89 gende elever og lærere Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Svært at vurdere Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Skoleleder Lotte Brinkman fra Voldby Skole har den ovennævnte styrring Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evaluering er sket gennem VIA University College Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? VIA University College Dilemmaer / Nye udfordringer I fase 2 vil nogle udenlandske skoler samt nogle skole med overbygning deltage i projektet. Udfordring Give eleverne en større forståelse for energi og de knappe energiressourcer vi har til vores rådighed Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Hand on Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Eleverne har i N/T arbejdet med energi, hvor de har taget udgangspunkt i skolens energiforbrug Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Først arbejde 4-6 klasse med energi teoretisk, hvorefter de undersøgte skolen med hensyn til energiforbrug og med løsninger til at gøre forbruget lavere på sigt. Alternative engergikilder blev undersøgt. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? At eleverne får et større indblik i hvordan der kan spares på energien Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Undervisningsforløbet resulterede bl.a. i udskiftning af enkelte vinduer og døre, som var meget utætte (udskiftning ville være blevet gjort alligevel, men det var fint at eleverne kunne konstatere hvor utætte disse var) Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? 100 % undersøgelse af skolen inkl. isolering og alternative løsninger. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Passede fint. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? En dygtig lærer, der brænder for emnet energi Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Intern evaluering Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? - Dilemmaer / Nye udfordringer Eleverne kom frem til mange gode alternative løsninger, men løsningerne har af økonomiske årsager svært ved at kunne blive virkelighedsgjort. Side 89 af 156

90 Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 90 af 156

91 Hvidebækskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever total 339 Antal elever specialklasser 16 Antal normalklasser 18 Antal specialklasser 3 Antal elever kl. 127 Antal elever kl. 91 Klassekvotient normalklasser 19 Klassekvotient specialklasser 5 Antal elever - dansk som andetsprog 14 Antal elever - dansk som andetsprog i % 4 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 48 Antal udskrivninger anden kommune 1 Antal udskrivninger til friskole 2 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 0 Andre 1 Udskrivninger anden kommune i procent 2 Udskrivninger til friskole i procent 4 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 0 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 714 Fravær pr. elev 14 Fravær pr. elev ulovligt 2 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 112 Antal elever i SFO II 35 Antal elever i SFO total 147 Antal elever i SFO i procent 67 Personale pr. 5/ Lærerstillinger total 31 Lærerstillinger uudannede 6 SFO total 8 SFO uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 19 Side 91 af 156

92 Fritidsdel - uuddannet personale 13 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 400 Skolefritidsordning ditto 207 Pr. medarbejder undervisning 13 Pr. medarbejder SFO 26 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 132 Gennemførte timer dansk som andetsprog 116 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning 800 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 93 Gennemførte timer linjefag i procent 80 Gennemførte timer dansk som andetspr. 88 Gennemførte timer specialundervisning 70 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 150 AKT vejleder 450 Læsevejleder 110 Specialundervisning koordination 120 Specialundervisning vejledning 80 Evaluering vejleder 30 Naturfag vejleder 20 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole total kr ,00 Regnskab SFO total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 144 Udgift pr. elev kr ,28 Udgift pr. elev SFO kr ,35 Undervisningsmidler pr. elev kr ,23 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Sæt kryds Side 92 af 156

93 Mobning (værdiregelsæt) Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 0 Underretninger pr. 100 elever 0 Indstillinger pr. 100 elever 0 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning I børnehaveklasse er der gennemført sprogscreening og individuelle test af alle elever i forbindelse med deltagelse i pilot projekt vedrørende sprogtest af 6 årige. Der er gennemført testning og indstilling til kommunens tiltag vedrørende dysleksi. I indskolingens klasser er der gennemført kurser vedrørende læsning. Skolens samlede indsats overfor elever med faglige problemer er blevet lagt om således mestendels er struktureret i kursusforløb af 2-3 mdr. varighed. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Fravær (se bekendtgørelse) Skolen har som mål at elevers fravær hurtigt medfører samtale mellem forældre og skole, således at elever ikke oplever ligegyldighed og manglende reaktion på fravær. Gennemførelse af undervisning se vejledning I skoleåret har skolen haft egne lærere til at læse langt den overvejende del af vikar timerne, hvilket har betydet at det faglige niveau af vikar timerne er blevet løftet. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Skolefritidsordningen arbejder udfra 3 kerneværdier Aktivitet Mål : Børnene skal have kendskab til forskellige aktiviteter, så de kan foretage et bevidst valg. Gennem sjove aktiviteter, skal skolefritidsordningen inspirere barnets virkelyst livet igennem. Indhold: Børnene tilbydes mange forskellige kreative værksteder, hvor de kan fordybe sig, under hensyntagen til det enkelte barns potentialer. I perioder arbejdes med temaer, som har sammenhæng til undervisningen. Sundhed Mål : Styrke barnets udviklingsmuligheder gennem fysiske og psykiske aktiviteter. Give barnet overskud til at kunne rumme andre. Indhold : Fysisk udfoldelse, som både er spontane og regelstyret. Der arbejdes med de socilale relationer så kammeratskab, psykisk stabilitet og selvhjulpenhed styrkes. Gennem vores cafe rettes fokus på kosten, så barnet får et alsidigt forhold denne. Udeliv Mål : Påvirket af naturen og omgivelserne, skal børnenes nysgerrighed pirres. Uderummets mange muligheder skal udnyttes, så utraditionelle aktiviteter kan foregå her. Indhold : Traditioner hvor årstidernes skiften inspirerer til udeaktiviteter, hvori motoriske lege og ture indgår. Naturens materialer og de 4 elementer er en hyppig inspirationskilde til aktiviteter. Side 93 af 156

94 Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At styrke elevernes matematik faglige kompetencer med henblik på F.S.A. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Holddannelse på tværs af årgangen (9 klasse) Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? At møde eleverne på deres faglige niveau, give dem trygt læringsmiljø (matches med samme stil mm.) frigørelse af lærerkræfter. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Forbedring af fagligt niveau, højere arbejdsmoral, trygt læringsmiljø for svage elever og højere karaktergennemsnit. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Holddannelse: køn niveau sparringspartner stærk/svag elev par. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Taget fra almindelig planlægningstid og timerne i matematik. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Faglærerne klasserne imellem skal samarbejde om forløbet. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Vurdering af deres færdigheder ved test. Elevernes faglige niveau er blevet løftet Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Vidensdeling er foregået på fagudvalg. Dilemmaer / Nye udfordringer Hele overbygningen på tværs af klassetrin. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 94 af 156

95 Karakter folkeskolens afgangsprøver Hvidebækskolen Dansk Matematik Engelsk Tysk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. Pr. Pr.skr. mundt Standpunkt 5,20 5,10 4,50 5,60 4,40 6,20 5,40 4,00 5,5 4,7 3,80 4, Prøve (FSA) 5,30 6,10 4,90 5,50 5,90 6,90 6,10 6,3 5, Standpunkt 5,02 4,31 5,20 5,39 5,45 5,78 5,47 4,67 3,59 4,59 3,95 4, Prøve (FSA) 4,56 4,10 4,61 3,18 5,06 5,86 4,69 5,74 1,00 3, Standpunkt 6,55 7,02 4,93 5,88 5,38 6,45 6,74 5,21 5,12 5,55 4,92 4, Prøve (FSA) 5,55 5,38 5,21 3,83 7,26 6,31 5,62 6,60 3,26 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfunds- Kristendomsk. Obl. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. fag Pr. mundt. projektopg Standpunkt 4,30 4,80 4,10 4,10 4,10 4, Prøve (FSA) 4,20 6,10 5,90 4,00 4, Standpunkt 4,33 3,94 3,96 3,88 3,67 3, Prøve (FSA) 4,58 7,35 6,14 7,46 7, Standpunkt 5,83 5,74 5,74 4,40 5,21 5, Prøve (FSA) 4,67 6,90 7,50 6,27 4,00 5,38 Kilde : UNI-C Side 95 af 156

96 Rørby Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 113 Antal elever - specialklasser 15 Antal normalklasser 7 Antal specialklasser 1 Antal elever kl. 62 Antal elever kl. 36 Klassekvotient normalklasser 16 Klassekvotient specialklasser 15 Antal elever - dansk som andetsprog 10 Antal elever - dansk som andetsprog i % 9 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 19 Antal udskrivninger anden kommune 2 Antal udskrivninger til friskole 5 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 3 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 11 Udskrivninger til friskole i procent 26 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 16 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 155 Fravær pr. elev 13 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 52 Antal elever i SFO II 36 Antal elever i SFO - total 88 Antal elever i SFO i procent 90 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 14 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 4 SFO - uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 19 Uddannelse lærere/sfo Side 96 af 156

97 Undervisning - antal timer - e transport 90 Skolefritidsordning - ditto 1 Pr. medarbejder - undervisning 7 Pr. medarbejder - SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 300 Gennemførte timer - specialundervisning 300 Antal timer anvendt til holddannelse 720 Gennemførte timer i procent 97 Gennemførte timer linjefag i procent 80 Gennemførte timer dansk som andetspr. - Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 80 AKT - vejleder 40 Læsevejleder 0 Specialundervisning - koordination 10 Specialundervisning - vejledning 80 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 20 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 25 Inkl. ygg Udgift pr. elev kr ,08 Udgift pr. elev - SFO kr ,00 Undervisningsmidler pr. elev kr ,04 Antal elever pr. computer 5 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 97 af 156

98 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 6 Indstillinger PPR 2 Underretninger pr. 100 elever 5 Indstillinger pr. 100 elever 2 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde. (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Skolen følger den testplan der er udarbejdet. Desuden følges der op på disses resultater i konferencer mellem stc lærere og faglærere. Skolen arbejder i fagudvalgene med temaet læsning. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Kalundborg kommunes skolepolitik har været drøftet i personale gruppen, og målene indgår i de enkelte klassers årsplaner Skolen har gennem de seneste år haft en meget stor naturfalig indsats, og har gennem denne arbejdet med inkusion og formået at skabe gode samrbejdsrammer ml. Yggdrasil og almenskolen. Fravær (se bekendtgørelse) Skolen har et meget lavt elevfravær, så det er ikke til at måle på, men hvis der skulle optræde ulovligt fravær vil der straks blive taget kontakt til forældre. Gennemførelse af undervisning se vejledning Der aflyses ikke lektioner på Rørby skole Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Skolefritidsordningen har som mål at være en idræts og ude SFO. Dette udmøntes i at alle børn i Sfo er ude hver dag og laver naturfaglige og idrætsfaglige aktiviteter, som SFOens pædagoger faciliteter. SFO har deltaget i flere former aktiviteter vedr. løb, og har sit eget løber hold der bla. har deltaget i TV2 øst løbet. Ligeledes har SFO arrangeret løb for andre SFO med stor succes. Skolens indsatsområder. (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At starte en 1.klasse, give eleverne gode vaner og en positiv læsestart Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Kendskab til eleverne, kendskab til undervisningsmetoder, faglighed, velforberedthed, tydelighed, klar struktur, lytte aktivt, klasseregler, empati, bevidsthed om kropssprog, evne til at reflektere og justere. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Positiv start i 1.klasse, bogstavkendskab og begyndende læseindlæring Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? I idefasen har jeg talt med afgivende børnehaveklasse, læst om ny forskning vedr. læseindlæring, snakket med læsevejleder m.m. dvs. samlet en masse arbejdsredskaber. Derefter vurderede jeg hvordan jeg bedst kunne videregive/formidle det ønskede samt tage højde for de elever, der har brug for mere eller anden form for undervisning. Jeg gennemtænkte hvilke værdier, mål og regler jeg synes er vigtige for en klasses arbejde og trivsel. Klargjorde alt det der var nødvendigt, så jeg havde overskud og overblik til at se børnene, når de mødte i skole. Eleverne havde desuden fået en hilsen med en opgave til første skoledag og forældre- Side 98 af 156

99 ne havde modtaget ugeplan, datoplan, tanker for det første forløb m.m. Så både elever og forældre kunne føle, at børnenes arbejdsplads var parat til at modtage dem, men at den også havde forventninger til dem. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Børnene skal ikke bruge energi på at finde plads i hierarkiet, fordi den voksne har vist retning. Den voksne er tydelig, fordi hun har gennemtænkt mål, hvilket giver tryghed. Da alle er blevet gennemtænkt og set, skal der ikke kæmpes om den voksnes gunst. Klare meldinger - også i en startfase er lettere at håndtere end opsamling. Læreren skal være rollemodel og derfor vise energi og engagement. Læreren inddrager forældrene og viser, at hun har forventninger til deres ansvar/støtte af eget barn. Resultater og effekter Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At alle elever vil blive i stand til at læse på trinniveau eller bedre. At eleverne får en rolig, accepterende og tillidsfuld omgangstone til både hinanden og de voksne. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Mødetid i klassen før eleverne, brug af håndfonemer, Smartboard, CL-aktiviteter, lege med fysiske aktiviteter, skrive, læse, noget i hånden, materialer på flere niveauer, løbende evaluering. Aktiviteterne har været afhængig af, hvad der skulle læres. Dagens program blev altid gennemgået inden selve undervisningen, så eleverne ikke behøvede at bruge energi på at tænke, hvad timerne skulle indeholde. Jeg rettede arbejdsbøger én gang om ugen (efter skoletid), så alle havde en realistisk mulighed for at indhente/rette eventuelle mangler/misforståelser. Forældrene fik ugeplaner for 2 uger af gangen, så de havde mulighed for at følge med samt lave manglende ting sammen med barnet ved evt. sygdom/ferie. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Anvendte ressourcer har hovedsageligt været tid, da der er meget forberedelse forbundet med et gennemtænkt forløb både til at læse litteratur, indhente informationer, klargøre - og fremstille materialer. Jeg føler, at de anvendte ressourcer har givet et mærkbart udbytte, som er mulig at arbejde videre med og bygge ovenpå. Gennemførselsproces Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Jeg vil vurdere, at dette projekt lade sig gøre for alle i vores organisation, hvis ressourcerne er tildelt eller prioriteret. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Logbog, portfolio, elevsamtaler, skole/hjem-samtaler, OS64, nordisk orddiktat Læring / Vidensdeling er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Kun delt med støttecenterlærer, der var med i enkelte timer Dilemmaer / Nye udfordringer Hvordan får jeg bevaret gode læse og skrivevaner hos eleverne og gjort dem bevidste om at stille krav til sig selv. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 99 af 156

100 Kirke Helsinge Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 186 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 10 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 64 Antal elever kl. 63 Klassekvotient normalklasser 19 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 10 Antal elever - dansk som andetsprog i % 5 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 62 Antal udskrivninger anden kommune 10 Antal udskrivninger til friskole 2 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 3 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 16 Udskrivninger til friskole i procent 3 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 5 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 50 Fravær pr. elev 11 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 72 Antal elever i SFO II 46 Antal elever i SFO - total 118 Antal elever i SFO i procent 93 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 17 Lærerstillinger - uudannede 1 SFO - total 10 SFO - uuddannede 3 Undervisningsdel - uuddannet personale % 6 Fritidsdel - uuddannet personale 30 Side 100 af 156

101 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 331 Skolefritidsordning - ditto 145 Pr. medarbejder - undervisning 19 Pr. medarbejder - SFO 15 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 648 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 834 Gennemførte timer - specialundervisning 784 Antal timer anvendt til holddannelse 90 Gennemførte timer i procent 92 Gennemførte timer linjefag i procent 90 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0! Gennemførte timer specialundervisning 94 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 70 AKT - vejleder 80 Læsevejleder 60 Specialundervisning - koordination 15 Specialundervisning - vejledning 24 Evaluering - vejleder 60 Naturfag - vejleder 60 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 41 Udgift pr. elev kr ,27 Udgift pr. elev - SFO kr ,31 Undervisningsmidler pr. elev kr ,57 Antal elever pr. computer 5 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 101 af 156

102 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 2 Indstillinger PPR 5 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Læsning Vi har i dette skoleår implementeret den plan for læsning, der blev besluttet i slutningen af det forrige skoleår (se bilag). Samtidig arbejdes der målrettet på at få eleverne til at læse i deres fritid. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Rummelighed Det der har fyldt rigtig meget i skoleåret har været rummelighed, set i lyset af, at kommunalbestyrelsen besluttede at specialklasserækken fra Høng skulle starte på Kirke Helsinge Skole 1. august Der har været afholdt mange møder med Høng Skole og der har været holdt en del interne møder. Samtidig har der skullet planlægges indretning af lokaler, flyttes meget inventar mv. fra Høng til Kirke Helsinge. Desuden er Kirke Helsinge Skole en af de 4 pilotskoler der deltager i LP projektet. Dette har bl.a. betydet en styrkelse af den pædagogiske praksis samt f givet færre PPR-indstillinger Motion Indsatsområdet prioriteres højt på Kirke Helsinge Skole, bl.a. ved at eleverne samlet har flere idrætstimer end ministeriets vejledende timetal. Desuden får 5. klasse svømmeundervisning. Samtidig deltager skolen i mange af de aktiviteter som Det kommunale Idrætsudvalg arrangerer og der afholdes en årlig motionsdag. Udeskole I nærmiljøet har Kalundborg Kommune etableret en aktivitets/motionsplads. Denne anvendes ofte af såvel skole som SFO. Desuden har vi på skolen etableret en bålhytte, der ligeledes anvendes ofte. Samtidig har skolen et institutionskort til busserne. Dette anvendes ofte til fagekskurtioner i nærmiljøet. Endelig cykler en del klasser ud i lokalområdet på fagekskurtioner i fagene biologi, geografi, historie og samfundsfag. Fravær (se bekendtgørelse) På Kirke Helsinge Skole har vi følgende retningslinjer på området: Når en elev har et fravær på 10 dage skriver klasselæreren en bekymringsskrivelse til forældrene. Hvis fraværet fortsætter bliver forældrene indkaldt til en samtale med skolens leder, hvor der laves en aftale om, hvorledes fraværet kan minimeres. Fortsætter fraværet vil skolen lave en underretning. Gennemførelse af undervisning se vejledning På Kirke Helsinge Skole har vi følgende retningslinjer vedr. aflysning af undervisningen: Fra 0. kl. 6. kl. aflyses undervisningen aldrig. I helt specielle tilfælde som f influenza epidemi eller lign kan undervisningen i kl. aflyses, hvis det ikke er muligt at fremskaffe en kvalificeret vikar. Dette betyder, at der aflyses mindre end 1% af undervisningen pr. skoleår. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Målsætning. Vi arbejder bevidst på, at skabe en institution, altså en sammenhæng og samarbejde mel- Side 102 af 156

103 lem flere funktioner og faggrupper. Med det formål, at skabe en rød tråd i børnehøjde - forældrehøjde og personalehøjde. Dette kræver, at vi får opbygget et tillidsforhold og en parathed hos børn og voksne, til at kunne løse de problemer og konflikter der opstår, mens de er små. Det er vigtigt for samarbejdet med forældrene, at vi i dagligdagen har en løbende kontakt. Vi ønsker, at problermer, usikkerhed eller utilfredshed bliver afklaret nu og her. Forældrene kan altid bede om en mere formel kontakt(med lærer og/eller pædagoger), hvis det er påkrævet eller skønnes nødvendigt, og der kan aftales et mødetidspunkt. Vi vil gennem leg og aktiviteter prøve, at skabe at rart miljø, hvor børn og voksne kan lide at være og hvor vi arbejder meget bevidst med det sociale miljø. I vores pædagogik indgår ord som motivation -læring humor ansvar konflikthåndtering konfliktløsning det sociale miljø venskaber ærlighed etik forståelse udvikling tillid sprog- motorik og leg, og med den rigtige forklaring skulle disse begreber kunne ses i vores aktiviteter. Vi har en tro på, at dette vil skabe en god start i den livslange læring. Struktur. I 5 lingerne er der tilknyttet 2 pædagoger som er ansvarshavende for 5 lingetiden (8-13), om eftermiddagen er femlingerne tilknyttet de almindelige SFO grupper Vi er i SFOèn opdelt i tre lokaler, 4èren 5èren og 6èren, og der er tilknyttet 2 personaler til hver stue. Om eftermiddagen har vi en cafe, hvor børnene kan spise deres eftermiddagsmad (frugt) og hvor de får et glas saft eller vand. Da vi er en institution holder vi sammen med skolen forældrekonsultationer forældremøder og fester, det gør at man ikke skal til møde i SFOèn og bagefter i skolen. Det at vi har pædagoger med i undervisningen og klasseteamene gør, at vi kan løse konflikter fra skolen i sfo tiden og omvendt, og det gør igen, at børnene meget sjælden går hjem med uløste konflikter. Samarbejdet mellem lærer og pædagoger (der er tilknyttet en klassepædagog til hver klasse) dette gør, at forældrene kan give info /kontakte med klassepædagog i SFO tiden. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring: Eleverne skal lære 4 fuglestemmer, at kende, på 4 af de almindeligste danske fugle, samt bygge deres egne fugl. Kriterier for god problemløsning (Værdier og kultur): Eleverne skal vide hvad en fugl er. De skal vide hvordan en fugl synger, hvorfor, og hvornår på året, de 4 udvalgte fugle kan høres. Eleverne skal vide, at fuglesang, oftest kommer oppefra og de skal vide hvordan kendetegnene, på de valgte fugle, ser ud, samt skal eleverne kande forskel på stand og trækfugle Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområder: Undersøgelsen laves i en 1 klasse. Læringsmål: Eleverne skal have kendskab til hvor lang tid undersøgelsen strækker sig over hvordan gruppesammensætningen er (hvem de skal arbejde sammen med) Hvordan en fugl er bygget og hvordan den synger Hvad fuglene skal bruge deres sang til. Varighed: 4 6 lektioner Vi brugte 23 lektioner, Side 103 af 156

104 13 lektioner, var tur i skoven 13 lektioner var efter arbejde i klassen. Praktiske forhold: eleverne skal have adgang til opslagsværker om fugle, kunne høre fuglestemmer på CD og kunne slå fuglene op på Computer. Hvor de vises både med billede og lyd. Materialer: 4 billeder af udvalgte fugle Karton til lille elevbog Farver og blyanter Opslagsbøger med fugle CD- med fuglestemmer Kikkert En skov (Her i dette tilfælde, blev Bildsø skov, ved Slagelse brugt) Tape, lim, ståltråd, maling og aviser Fremgangsmåde: læreroplæg om fugle generelt eleverne fortæller hvilke danske fugle de kander og der tages en fælles snak om hvad der karakteriserer disse fugle De 4 fugle, som læreren på forhånd har valgt, gives til kende for eleverne (Musvit, solsort, bogfinke og gulspurv) Læreren fortæller hvornår disse fugle kan ses og hvor henne, smat hvordan stemmerne lyder. Dette spilles flere gange fra CD. Eleverne får udleveret billeder af fuglene, som skal farves (Ud fra opslagsværker), klippes ud og limes ind i deres lille fuglebog. Når eleverne er færdige med deres bog, spilles CD igen, mens eleverne ser på billederne af fuglene og husker de kendetegn der er for de forskellige fugle. Metode/strategi Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelse med ide fasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet/ indsatsområdet? Læreren fortæller om fugle og hvad klassen skal lave i forbindelse med undersøgelsen af fuglestemmer, og hvad læringsmålet er; læreren viser små klip fra nettet med fuglene og deres stemmer, og for eleverne til at notere, i deres hæfter, deres ønsker for læring i forbindelse med emnet. Antagelser af årsagssammenhæng hvad er grunden til at de anvendte metoder/metodikker er effektive i forhold til at opnå det/de ønskede resultater: I første klaser er der mange, der ikke ved, hvorfor fugle synger, eller hvornår de gør det. Når læreren viser med lyd og billede, vil flere kunne huske informationerne og ved efter arbejdet, som bla. indeholder lav din egen fugl, vil flere få læringen helt ind under huden. Der bliver både talt, følt, set, hørt og gentaget mange gange, gennem brug af denne strategi. Derved vil flere elever opnå den ønskede læring Resultater og effekter hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet? at eleverne kan forbind fuglesangen, med de skiftende årstider, der er i Danmark at eleverne får kendskab til nogle almindelige danske fuglearter og deres sang at eleverne får styrket deres koncentrationsevne og opmærksomhed ved at lytte og se fuglesang Aktiviteter Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan. Læreroplæg med efterfølgende udlevering af billeder, farvning, udklipning og limning i bøger Tur til skoven hvor eleverne var opdelt i grupper, skulle sidde forskellige steder i skoven og lytte, skrive ned hvad de hørte og hvilken fugl det var (hvis de kunne huske det) Hjemme på skolen, lytte til CD snak om fuglesang Lav din egen fugl. Eleverne opdels i grupper og tegner den fugl de gerne vil bygge. Vi taler størrelsesforhold og henter alle de ønskede fugle i skolens dyreskab. Eleverne har nu fuglen foran sig og kan gå i gang med kroppen, hovedet, næb, fødder og måle efter den rigtige fugl Modellerne bliver malet, når de er tørre, også efter den rigtige fugl og udstilles på skolens bibliotek Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid og penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet/indsatsområdet? Lim, malertape, ståltråd kan købes, aviser medbringes hjemmefra af lærer og elever. Elever- Side 104 af 156

105 ne værnede om deres fugle, gennem hele forløbet, og det endte ud med en fin udstilling og ros fra andre elever, forældre og lærere. Både kompetencer tid og penge passede fint til dette forløb. Gennemførselsproces hvilken organisation (lærer(team(skole) og styring skal der til for at gennemføre projektet? En engageret klasse der gerne vil lære om fugle og gerne vil hjælpe hinanden med denne læring. En engageret pædagog og lærer, der ved hvor i skoven der kan høres stemmer og hvor materialerne er til brug til forløbet. En skole der giver mulighed for ture ud af huset, så klassen kan komme af sted. Evaluering hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet/indsatsforløbet evalueret? Refleksion: her giver eleverne udtryk for om læringsmålene er opnået. De stilles bl.a. spørgsmål fra læreren: 1) hvad var det sværeste ved at huske stemmerne 2) Kunne du have gjort noget anderledes for at lære dem hurtigere, end du gjorde. Grunden til at jeg vælger refleksion som evalueringsmåde, er at eleverne i deres opbygning af naturfaglig viden, skal have god tid til at, få begreberne til at falde på plads: eleverne vil kunne hente deres viden om almindelige fugle i Danmark frem, næste gang de skal beskæftige sig med denne dyregruppe og genkende begreberne fra tidligere. Læring/vidensdeling hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet/indsatsområdet formidlet og til hvem: Eleverne har fortalt til hele indskolingen og forløbet, vist deres fugle frem og fortalt individuelt om deres fugl, arbejdsprocessen og hvad de har lært ved forløbet. Dilemmaer/nye udfordringer: Eleverne kunne lave dette undervisningsforløb, for andre klasser, som -citers. Denne udfordring vil klassen tage med i næste års planlægning Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 105 af 156

106 Karakter folkeskolens afgangsprøver Kirke Helsinge Skole Dansk Matematik Læsn. Retstavn. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt Standpunkt 6,73 5,68 6,23 7,5 5 7,36 6,95 6, Prøve (FSA) 4,43 4,19 3,23 4,09 7,43 7,64 6, Standpunkt 7,27 6,68 6,41 5,23 6,82 6,64 6,59 5, Prøve (FSA) 4,86 5,23 7,59 4,45 4,82 6,59 6, Standpunkt 5,43 5,43 7,52 6,57 6,76 6,86 6,71 5, Prøve (FSA) 3,45 3,95 6,38 5,14 8,71 5,24 5,24 Engelsk Tysk Skr. Mundt. Pr. skr. Pr. Pr.skr. mundt Standpunkt 5,23 5,64 5,21 6, Prøve (FSA) 7,86 2 4, Standpunkt 6,00 6,55 6,00 5, Prøve (FSA) 6, Standpunkt 7,52 7,29 4, Prøve (FSA) 5,76 4,40 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendoms- Obl. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt. kundskab projektopg Standpunkt 7,18 6,27 6,32 6,14 6,27 6, Prøve (FSA) 6,29 7,05 6, Standpunkt 6,95 4,18 6,68 5,91 6,68 5, Prøve (FSA) 6,64 6,82 6,50 4, Standpunkt 8,29 4,29 8,14 6,90 6,43 6, Prøve (FSA) 6,67 5,38 6,90 5,10 Kilde : UNI-C Side 106 af 156

107 Gørlev Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 256 Antal elever - specialklasser 18 Antal normalklasser 12 Antal specialklasser 3 Antal elever kl. 87 Antal elever kl. 70 Klassekvotient normalklasser 21 Klassekvotient specialklasser 6 Antal elever - dansk som andetsprog 6 Antal elever - dansk som andetsprog i % 2 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 63 Antal udskrivninger anden kommune 13 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 10 Andre 2 Udskrivninger anden kommune i procent 21 Udskrivninger til friskole i procent 2 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 16 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 636 Fravær pr. elev 13 Fravær pr. elev - ulovligt 2 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 83 Antal elever i SFO II 0 Antal elever i SFO - total 83 Antal elever i SFO i procent 53 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 22 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 6 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 33 Side 107 af 156

108 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 515 Skolefritidsordning - ditto 480 Pr. medarbejder - undervisning 23 Pr. medarbejder - SFO 80 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 725 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 90 Gennemførte timer dansk som andetsprog 83 Specialundervisning 960 Gennemførte timer - specialundervisning 922 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 93 Gennemførte timer linjefag i procent 80 Gennemførte timer dansk som andetspr. 92 Gennemførte timer specialundervisning 96 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 160 AKT - vejleder 30 Læsevejleder 110 Specialundervisning - koordination 35 Specialundervisning - vejledning 110 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 55 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 113 Udgift pr. elev kr ,30 Udgift pr. elev - SFO kr ,04 Undervisningsmidler pr. elev kr ,84 Antal elever pr. computer 2 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds () Side 108 af 156

109 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 6 Indstillinger PPR 8 Underretninger pr. 100 elever 2 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Der er fortsat fokus på klassernes læsning via læsehjulet og testplanen. Herudover er der særligt fokus på forståelseslæsning i overbygningen if læstestrategi for overbygningen. I 4.,6. og 8.kl har alle klassens lærere arbejdet med faglig læsning også med fokus på strategier og forståelse. Skolepolitik / Generelle bemærkninger I 2010/11 har vi arbejdet med rummelighed via LP-modellen, Sund skole gennem Sund skoleprojektet og ved at alle lærere skal indarbejde bevægelse i det faglige arbejde. Herudover har vi fortsat arbejdet med Ude-Sfo. Endelig er der indkøbt skolekort til bus, så det er muligt at lave ude-skoleaktiviteter længere væk. Fravær (se bekendtgørelse) Der er udarbejdet en plan for, hvordan vi håndterer fravær, hvilket indebærer en opstramning både i forhold til protokolføring og tidspunktet for handling. Fokus i år har været på de meget få elever, der har et langvarigt ulovligt fravær. Gennemførelse af undervisning se vejledning Vi har på Gørlev skole haft megen langtidsfravær i dette skoleår. Det har i perioder medført manglende mulighed for vikardækning. Principperne for vikardækning på Gørlev skole er, at der altid vikar dækkes til og med 6.kl og at der i 7-9.kl laves en vurdering af, om der kan forventes udbytte ifh vikarlønnen. Vi har derfor nøje vurderet om den manglende undervisning kunne forventes indhentet i resten af skoleforløbet eller om vi i skulle tilbyde ekstraundervisning. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Skal til endelig vedtagelse på skolebestyrelsesmøde sept 11 Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring Styrke naturfagskulturen på Gørlev Skole. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Samarbejde, gode relationer og anerkendelse af faglige og pædagogiske styrker, fælles refleksions- og dialogrum og kompetent naturfagsvejledning. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområder Gennem lærernes egen læring, faglige og pædagogiske udvikling at styrke elevernes læring i naturfag. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Med fagligt afsæt i modulet pædagogisk udvikling og naturfagspædagogik fra min naturfagsvejlederuddannelse, har jeg i samarbejde med skoleleder Lene Jeppesen valgt strategien at tage udgangspunkt i vores egen læring, lærernes læring. Metoden er at skabe et lærings- Side 109 af 156

110 og udviklingsforum. Derfor har første trin været at danne et naturfagligt team på skolen, hvori det bl.a. har været min opgave at skabe et anerkendende, trygt og reflekterende læringsmiljø for os naturfagslærere, samt bringe aktuel og ny naturviden uden for skolen ind i skolen. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Nu er teamet etableret. Vi er kommet godt i gang. Det har bl.a. bevirket at vi er mere i dialog med hinanden omkring naturfag. Nu VIDENSDELER vi både på møderne, men også i hverdagen. Undervisningserfaringsudveksling, den faglige og pædagogiske dialog sker i oftere. Vi har en målsætning: At styrke naurfagsinteressen og elevernes læring. Vi er på vej i samme retning. Sammen. Skolen har fået mere fokus på naturfagene. Det er en af årsagerne til, at naturfagskulturen er ved at blive styrket. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Som resultat vil vi gerne se en naturfaglig interesse og naturfaglig dannelse hos eleverne. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Temaer vi/jeg har haft på møderne i naturfagsteamet: f: Forforståelse og konstruktivisme, praktisk-eksperimenterende arbejde, elevtyper, differentiering, naturfagsmotivation og Zonen for Nærmeste Udvikling, hverdagsforestillinger og parallelindlæring, de naturvidenskabelige arbejdsmetoder her med arbejdsoplæg fra naturfagslærere, der havde været på dangskursus i metodelab, den autentiske samtale og klassedialog med udgangspunkt i teoretiker Olga Dysthe. Naturfagsteamet har forarbejdet og formidlet naturfagsdannelse på lærermøde og arrangeret Naturfagsfestival. Vi har i år bl.a. fokus på udvikling af vores egen naturfaglige kendskab til nærområdet med henblik på naturfagsundervisningen og udeskole. Vi har haft inspirations- og læringsture med botaniker i Bildsø Skov, til Fugledegård med Ole Rasmussen, på NTS Videnscenter i Sorø, samt arrangeret naturfaglig inspiration med Poul Eduard fra NTS Centeret for alle lærere på skolen forud for dette års Naturfagsfestival. Naturfagslærerne har været med på Kalundborgs Naturfagsinspirationsdag, hvor der er workshops i undervisningsforløb, der er lige til at bruge. Nogle lærer har været på Lego-mindstorm-kursus. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er afsat 12 timer til naturfagsteamet, samt 30 timer til mig som naturfagsvejleder. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? En skole, der vil have naturfag som indsatsområde og vil afsætte timer til et team, hvor alle naturfagslærere er med, samt en naturfagsvejleder som teamkoordinator, tovholder og naturfagsresource. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Vi har både retrosektiv-, proaktiv- og løbende evaluering. Vi evaluerer i teamet, jeg fører selv log-noter og jeg evaluerer løbende med min skoleleder og i vejlederteamet. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Se ovenstående. Dilemmaer / Nye udfordringer Fortsat udvikling af den naturfaglige tankegang hos eleverne, de naturfaglige arbejdsmetoder, samt mere fokus på eksperimenterende og praktisk arbejde i naturfagene. Udfordring At integrere IT i undervisningen, så eleverne bliver aktive, får handlekompetencer i forhold til mediet og at IT underbygger og forankrer tillært viden i faget dansk i 4. klasse. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At eleverne via egne erfaringer og ud fra understøttende undervisning får erfaringer og færdigheder med IT mediet. Samtidig skal IT mediet blive en integreret del af undervisningen og være en naturlig del af elevernes problemløsningsmetoder. Side 110 af 156

111 Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde At bruge tidligere lærte redskaber fra tekstbehandlingsprogrammet Tekstdokument (OpenOffice)og få færdigheder i Præsentation(OpenOffice). At kunne se mulighederne i programmet i forhold til indhold og til at præsentere eget materiale. Programmet Præsentation giver brugeren mulighed for at fremvise fakta på en personlig og overskuelig måde. Eleverne skal opdage denne mulighed og udvikle færdigheder, så de kan sammensætte en mindre Præsentation. Som oplæg har eleverne arbejdet i en Præsentation om udsagnsord, hvor indholdet har været viden om udsagnsord og tilhørende opgaver. Der er benyttet forskellige effekter i Præsentationen og i dialog med lærer og klassekammerater opdages disse, imens der arbejdes. Det efterfølgende forløb bygges op omkring elevernes egen person og de skal fremstille en præsentation om dem selv og gerne med små opgaver. Efter fælles gennemgang arbejder eleverne individuelt og resultatet fremlægges på klassen. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Strategien er, at give eleverne viden om Præsentation, imens der arbejdes med emnet på computeren. Derfor vælges en metode, hvor eleverne bliver meget aktive og selv afprøver lært viden. I planlægningen fremstilles en Præsentation, som viser nogle af mulighederne, men samtidig lægger op til egen afprøvning og udvikling. I gennemførslen arbejdes med individuel Præsentation og med mulighed for hjælp og støtte af lærer og samarbejde med klassekammerater. Under forløbet bruges lærerens computer med tilhørende projekter til fælles gennemgang, til at vise nye muligheder og til at gentage de tidligere gennemgået. I evalueringen er det tydeligt, at hver enkelt elev har arbejdet meget fokuseret med emnet. Der har været mulighed for undervisningsdifferentiering, idet den enkeltes arbejde og færdigheder har været i samtale under hele forløbet og der således er givet individuelle løsningsforslag. Samtidig har klassen fået en grundlæggende fælles viden om Præsentation. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Eleverne har under hele undervisningsforløbet mulighed for at afprøve den tillærte viden på egen computer. De udvikler færdighederne løbende med støtte fra læreren, både verbalt og via projektor. Denne metode giver en stor grad af aktiv læring og mulighed for at få underbygget elevernes personlige handlekompetencer. Eleverne får løbende viden og erfaringer de umiddelbart kan bygge videre på og da eleven har egen computer, som kan bruges i alle fag er muligheden for at bruge erfaringerne tværfagligt stor. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At eleverne tilegner sig færdigheder i IT, således at de i det fortsatte skoleforløb ser arbejdet med og i mediet, som en umiddelbar og naturlig metode til løse opgaver. Undervisningsmæssigt giver mediet mulighed for, at integrere aktuelle problemstillinger fra samfundet i undervisningen. Eleverne bliver meget aktive og der er mulighed for en høj grad af undervisningsdifferentiering. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Sr ovenst. beskrivelse Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er en høj effektivitetsgrad i et undervisningsforløb som dette, når computerne står tilrådelig for klassen og når hver enkelt elev har råderum over egen computer. Eleverne får hurtigt en stor erfaring med brug af mediet og der bruges mindre tid på opstart og effektivisering af materialet som er planlagt, bliver større. Elevernes læring er effektiv og med stor fokus på den enkeltes niveau. Der ses meget aktive elever og deres motivationsgrad er stor. Når muligheden for at benytte lokale med interaktive tavler ligeledes er til stede, får læreren god mulighed for undervisningsdifferentiering i samspil med en moderne og tidssvarende undervisningsmetode. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Der skal samarbejdes internt i klasseteamet med vejledning fra IT vejleder. Side 111 af 156

112 Samtidig arbejdes der på tværs af klasser, når der udveksles erfaringer og materialer mellem undervisere. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Undervisningsforløbet er evalueret med udgangspunkt i, hvilke forskel et individuelt klassesæt af computere ville gøre. Altså hvilke muligheder en hurtig og nem tilgang til computere ville gøre for en klasse og undervisningen af samme. Der er ingen tvivl om, at en individuel computer til eleverne giver en høj motivationsfaktor og giver læreren en stor mulighed for at sammensætte et varieret og differentieret undervisningsforløb. At computeren er i forlængelse af hver enkelt elevs hånd, og ikke kun i form af en interaktiv tavle, giver stort erfaringsgrundlag til den enkelte elev. I stedet for at læreren er den aktive (ved den interaktive tavle) bliver alle eleverne aktive og der opstår en stor mulighed for læring hos den enkelte. At der er mulighed for at undervise fælles på klassen med projektoren som læringsmedie, giver eleverne mulighed for at se løsningsmodeller, de kan bygge videre på. Færdigheder som opnås i dette undervisningsforløb bruges i andre fag og eleverne for mulighed for, at se sammenhæng mellem tillærte færdigheder og undervisningen som helhed. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Erfaringer omkring planlægning, gennemførsel og udbyttet af undervisningsforløbet er snakket igennem med IT vejleder og undervisningsforløbet er brugt på internt kursusforløb med andre lærere. Dilemmaer / Nye udfordringer Visionen er at hele mellemtrinnet har individuelle computere. Vi har for tiden minicomputere til begge 5.kl og 4.kl. Nye udfordringer kan være arbejdet med integreringen af undervisningen på hele trinnet og klasser samt at elever og elevgrupper selv lærer at se hvornår og hvordan de kan bruge computeren til at gøre arbejdet med en opgave bedre eller mere rationelt. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 112 af 156

113 Karakter folkeskolens afgangsprøver Gørlev Skole Dansk Matematik Engelsk Tysk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr. Pr.skr. Pr. mundt Standpunkt 6,21 5,53 4,44 6,63 5,42 6,21 6,11 4,37 5,11 4,12 4, Prøve (FSA) 3,94 4,56 4,61 4,06 6,95 6,56 7,33 6, Standpunkt 5,28 4,72 5,50 5,39 6,28 6,00 5,78 5,06 6,78 6,72 4,69 5, Prøve (FSA) 5,06 5,33 5,89 5,06 4,76 5,94 5,06 5,47 5, Standpunkt 7,19 6,63 7,38 7,56 7,38 7,69 7,63 7,31 6,00 6,63 6,20 6, Prøve (FSA) 5,69 5,50 7,00 6,00 6,93 7,44 7,25 7,44 Fysik/kemi Biologi Geografi Historie Samfundsfag Kristendomsk. Obl. Prak./mund. Pr. skr. Pr. skr. Pr. mundt. Pr. mundt. Pr. mundt. projektopg Standpunkt 6,11 4,89 5,68 4,84 4,95 4, Prøve (FSA) 5,53 6,22 6,84 6, Standpunkt 5,94 5,50 5,61 5,22 4, Prøve (FSA) 4,88 7,50 1,00 5, Standpunkt 7,06 7,00 6,69 5,75 6,88 6, Prøve (FSA) 6,19 7,07 7,00 5,5 Kilde : UNI-C Side 113 af 156

114 Høng Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 592 Antal elever - specialklasser 32 Antal normalklasser 23 Antal specialklasser 4 Antal elever kl. 186 Antal elever kl. 144 Klassekvotient normalklasser 26 Klassekvotient specialklasser 8 Antal elever - dansk som andetsprog 22 Antal elever - dansk som andetsprog i % 4 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 56 Antal udskrivninger anden kommune 15 Antal udskrivninger til friskole 3 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 8 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 27 Udskrivninger til friskole i procent 5 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 14 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt Fravær pr. elev 11 Fravær pr. elev - ulovligt 2 SFO OBS: Ingen SFO tilknyttet pr 5/9-10 pr. 5/ Antal elever i SFO I 0 Antal elever i SFO II 0 Antal elever i SFO - total 0 Antal elever i SFO i procent 0 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 36 Lærerstillinger - uudannede 2 SFO - total 0 SFO - uuddannede 0 Undervisningsdel - uuddannet personale % 5 Fritidsdel - uuddannet personale 0 Side 114 af 156

115 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 925 Skolefritidsordning - ditto 0 Pr. medarbejder - undervisning 26 Pr. medarbejder - SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 30 Gennemførte timer dansk som andetsprog 29 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning 905 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 83 Gennemførte timer linjefag i procent 77 Gennemførte timer dansk som andetspr. 95 Gennemførte timer specialundervisning 80 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 30 AKT - vejleder 0 Læsevejleder 120 Specialundervisning - koordination 20 Specialundervisning - vejledning 10 Evaluering - vejleder 60 Naturfag - vejleder 60 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr. 0,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 90 Udgift pr. elev kr ,57 Udgift pr. elev - SFO 0 Undervisningsmidler pr. elev kr ,61 Antal elever pr. computer 7 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 115 af 156

116 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 8 Indstillinger PPR 23 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 4 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Der arbejdes målrettet med læsning på alle klassetrin, ligesom der testes efter en omfattende testplan skolen har søgt (og fået) en ekspert fra "Lån en ekspert" i skoleåret til inspiration og sparring. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Sundhed og motion tilgodeses ved særlige arrangementer (sundheds-events), hvor en lektion bruges til fælles aktivitet for hele skolen. Derudover bruger mange klasser specielt de yngre det første kvarters tid af skoledagen på forskellige fysiske aktiviteter. Udeskole er først blevet indsatsområde på skolen i skoleåret Det er blevet bestemt at lave særlige dage i skoleåret for at tilgodese de kommunale indsatsområder mere end hverdagen tillader. Fravær (se bekendtgørelse) Der registreres fravær vha. KMD-Elev. Fokus ligger primært på de relativt få elever, der har meget og ulovligt - fravær. Forældre orienteres og indkaldes til samtaler, ligesom UU og Børn og Unge-enheden inddrages, når det er relevant. Gennemførelse af undervisning se vejledning Praksis er, at der vikardækkes i grundskolen (0.-6. klasse) og søges vikardækket, hvor det giver mening, i de ældste klasser. Høng Skole har i skoleåret i perioder været ramt af meget ikke-planlagt fravær. Yderlektioner i skolens ældste klasser er ofte ikke blevet vikardækket ved lærerfravær. Skolens ledelse og Skolebestyrelsen er opmærksomme på problematikken. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse SFO blev først en del af skolen pr. 1. januar 2011, hvorfor der endnu ikke foreligge en formaliseret mål- og indholdsbekrivelse. Der arbejdes pt. sideløbende med et visionsarbejde med disse beskrivelser. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Cooperative Learning Videndeling På Høng Skole har lærerne i skoleåret arbejdet med videndeling inden for Cooperative Learning. Det er sket ud fra ønsker om faglig udvikling i almindelighed samt klassestørrelser på 28 elever i særdeleshed. Cooperative Learning er et bud på en undervisningsform, som muliggør et frugtbart læringsmiljø på trods af mange elever i klassen. De lærere, der har været på kursus i Cooperative Learning, har videreformidlet deres viden gennem interne frivillige kurser samt på et personalemøde for samtlige lærere. Side 116 af 156

117 Cooperative learning er læring i små grupper, hvor interaktionen struktureres efter nøje gennemarbejdede principper. Metoden, som er udviklet i USA, er bl.a. udsprunget af bekymring over, at den traditionelle skole skaber alt for mange tabere, ødelægger den spontane glæde ved at lære hos mange og forsømmer at udvikle noget af det vigtigste, man får brug for senere i livet, nemlig evnen til at samarbejde med andre. Cooperative learning kan bruges på alle klassetrin. Forskningen inden for cooperative learning viser imponerende resultater rent fagligt. Men udover de faglige resultater er der også andre gevinster ved cooperative learning, bl.a. en forøgelse af den enkeltes selvværd og en mærkbar reduktion af mobning. Det sidste skyldes, at eleverne med tiden kommer til at arbejde sammen på kryds og tværs hvilket nedbryder fordomme og utryghed. Det høje aktivitetsniveau forebygger desuden kedsomhed. Cooperative learning bygger på et socialkonstruktivistisk læringssyn: Man opbygger sin egen forståelse af verden gennem kommunikation. Via den formulering og omformulering der sker i interaktionen gøres stoffet til ens eget på en måde, som man aldrig kan opnå, hvis man kun tager imod stoffet i den form læreren eller teksten leverer det. Man formulerer, forklarer og forhandler sig til en forståelse af stoffet. For at sikre optimale muligheder for interaktion foregår cooperative learning i små teams, ofte på 4 elever. Dette giver mulighed for par-arbejde inden for teamet, og denne face-to-face interaktion er et meget vigtigt element. Ved at arbejde sammen i en længere periode skabes en team-spirit, som bidrager til at motivere eleverne til at hjælpe hinanden. Fundamentet for cooperative learning er strukturer. Det er her man skal finde den altafgørende forskel mellem cooperative learning og traditionelt gruppearbejde. Spencer Kagan kalder sin tilgang til cooperative learning for den strukturelle tilgang, og han har næsten 100 strukturer med i sin bog fra De enkelte strukturer kan vare i kortere eller længere tid, alt efter hvilket lærestof man fylder i dem. Ønsker man at tilrettelægge længere, projektlignende forløb, kan disse bygges op af en serie af strukturer der tilsammen skaber den ønskede progression og undervejs opfylder de opstillede delmål. Alle strukturerne kan som udgangspunkt anvendes i alle fag. Først i det øjeblik de kombineres med et indhold, bliver de til en fagspecifik aktivitet. Det er cooperative learning-lærerens opgave at vælge (eller selv konstruere) egnede strukturer i forhold til mål og indhold. Men hvad forstås der ved en struktur? En struktur er en indholdsfri måde, hvorpå man kan organisere interaktionen mellem individer. Strukturer styrer i stor udstrækning vores adfærd, og forskellige strukturer fremkalder forskellig adfærd, som bl.a. aktiv/passiv og social/asocial adfærd. Kagan kategoriserer strukturerne efter det eller de overordnede formål, de bedst tjener, og gør det dermed lettere for lærere at vælge den struktur, der er relevant, både i forhold til beskaffenheden og mængden af det stof, de skal arbejde med, og det læringsmål der er sat. Der arbejdes med følgende overkategorier af strukturer: team building class building mastery thinking skills information sharing communication skills Overkategorierne henviser til det overordnede læringsmål, som de enkelte strukturer bedst egner sig til at fremme, uden at det udelukker, at man samtidig opnår andre sidegevinster. Faktisk viser Kagans kategorisering, at mange af strukturerne er lige egnede til at fremme flere forskellige overordnede mål. Formålet med disse overkategorier er at sikre, at læreren vælger en struktur, der egner sig i forhold til hans overordnede målsætning. De fire grundprincipper i strukturerne er: 1) Samtidig interaktion: Flest mulige elever bør være på ad gangen. Det optimale er pararbejde, hvilket også meget ofte indgår som trin i de forskellige strukturer. Skrækeksemplet på det modsatte er den lærerstyrede klassesamtale, hvor den enkelte elev, lidt firkantet sagt, står i kø i 44 minutter for at være på i et minut. Samtidig interaktion kan nemt doble elevernes taletid. 2) Lige deltagelse: Strukturerne er som regel konstrueret således at alle bidrager lige meget, og ingen bliver glemt eller står af. Igen kan klasseundervisningen illustrere det modsatte: her Side 117 af 156

118 melder eleverne sig selv, og de der har mest brug for træningen i at tale, siger som regel mindst - og ofte slet ingenting. Også i almindeligt gruppearbejde er lige deltagelse eller mangel på samme et velkendt problem. 3) Indbyrdes afhængighed: Strukturerne er opbygget således, at eleverne i et team har brug for hinandens output for at løse den opgave, de får stillet. Hver elevs bidrag er en brik i det samlede arbejde; herved har alle interesse i ikke alene at forklare deres viden til de andre, men også at hale viden ud af de andre, indtil man har forstået hinanden. Denne push-pull mekanisme er en effektiv motor i interaktionen, som ikke er til stede i klassesamtalen. 4) Individuel ansvarlighed: Strukturerne giver hver enkelt elev en vigtig rolle i det samlede spil. Ingen kan melde sig ud, uden at det får konsekvenser for andre. Den individuelle ansvarlighed er en af de vigtige motivationsfaktorer i cooperative learning. Alle kan lide at føle, at de kan noget som andre kan bruge til noget, og det får alle netop mulighed for at vise igennem strukturerne. Den individuelle ansvarlighed giver sig også udslag i, at eleverne gennem opgaver eller evt. prøver individuelt bedømmes på, hvad de har lært. Som det fremgår, tydeliggør strukturerne hele tiden hver enkelt elevs opgave i samspillet med teamet. Og de gør hver enkelt elev uundværlig. Dette ændrer fuldstændig aktivitetsmønstrene i en klasse. Der opstår ikke længere situationer, hvor en elev kan opleve sit bidrag som irrelevant. Alle bliver lyttet til og taget alvorligt. Det giver selvværd, og selvværd giver motivation. Det er godt at minde sig selv om, at ingen elev møder op til undervisning med det formål at kede sig eller blive dummere. Det er de strukturer, vi sætter arbejdet ind i, der i meget stor udstrækning bestemmer, om eleverne oplever succes eller det modsatte. Lad os se på tidsforbruget: i en engelsktime øvede eleverne præsentationstræning: 28 elever lavede hver 2 fremlæggelser af 5 minutter, altså 56 5-minutters fremlæggelser i alt. Dette tog 20 minutter. Hvis fremlæggelserne skulle have forgået på den gammeldags facon ville de være løbet op i 280 minutter, 14 gange så lang tid eller mere end 6 lektioner. Feedback-processen var også langt mere økonomisk: her var der nemlig igen tale om pararbejde. Hvis hver feedback runde varede 2 minutter, så gik der i alt 8 minutter med feedback, hvor 2 minutters feedback pr. gang i 56 fremlæggelser ville have varet 112 minutter, eller mere end 2 lektioner. Vi har altså rent taletidsmæssigt på ca minutter opnået, hvad vi ved gammeldags præsentationer ellers skulle bruge mere end 8 lektioner på. Hvis vi er interesserede i, at vores elever får talt engelsk i engelsktimerne, så er der noget at hente her. Det er ikke kun den mundtlige side af den kommunikative kompetence, der tilgodeses i cooperative learning. Det gør den skriftlige side også. For læsningens vedkommende sker dette ved at strukturerne ofte bruges i forbindelse med tekstlæsning, som enten finder sted i forvejen eller f.eks. i en cooperative reading struktur. Skrivefærdigheder udvikles bl.a. ved at skriftlige processer indbygges i strukturerne. Kort sagt: Cooperative learning tilgodeser elevernes kommunikative kompetencer og frigør lærerens ressourcer. Metoden kan også anbefales til klasser med mange elever! Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 118 af 156

119 Karakter folkeskolens afgangsprøver Høng Skole Dansk Matematik Engelsk Læsn. Retskr. Skr. Orden Mundt. Færdigh. Probleml. Mundt. Skr. Mundt. Pr. skr Standpunkt 6,02 6,12 6,28 5, ,48 7,02 6,19 5, Prøve (FSA) 4,64 5,34 5,14 6 7,66 7,02 6,56 6,42 6, Standpunkt 5,57 5,66 6,34 5,55 6,39 7 6,94 5,27 5,9 5, Prøve (FSA) 5,43 5,58 6,01 4,96 7,35 6,46 5,21 6,28 3, Standpunkt 5,51 5,98 7,25 6,86 7,00 6,18 6,51 5,91 6,28 6, Prøve (FSA) 5,73 6,16 6,39 3,98 7,63 5,02 4,54 7,35 Tysk Fransk Fysik/kemi Biologi Pr. Pr.skr. mundt. Pr. Pr.skr. mundt. Prak./mund. Pr. skr Standpunkt 6,6 5, ,93 7, Prøve (FSA) 5,71 7 7,36 7, Standpunkt 6,11 5,98 7,13 4,63 7,67 7, Prøve (FSA) 6,73 5 5,42 8, Standpunkt 5,32 4,45 7,25 7,00 6,89 7, Prøve (FSA) 4,67 4,86 6,76 Geografi Historie Samfundsfag Kristendomsk. Hjemkund- Obl. Pr. skr. Pr. mundt. Pr. mundt. Pr. mundt. skab projektopg Standpunkt 8,76 6,29 7,1 7,6 5, Prøve (FSA) 6,29 6,71 10,13 7, Standpunkt 7,04 6,49 5,98 5,7 5, Prøve (FSA) 6,75 6,06 6,05 7,75 7, Standpunkt 7,35 5,79 7,75 7,49 8, Prøve (FSA) 5,53 2,00 6,89 6,11 8,00 6,35 Kilde : UNI-C Side 119 af 156

120 Buerup Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 90 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 7 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 45 Antal elever kl. 45 Klassekvotient normalklasser 13 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 0 Antal elever - dansk som andetsprog i % 0 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 18 Antal udskrivninger anden kommune 3 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 1 Andre 1 Udskrivninger anden kommune i procent 17 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 6 Skoleåret Fravær antal dage total 921 Fravær antal dage lovligt fravær 915 Fravær ulovligt 6 Fravær pr. elev 10 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 32 Antal elever i SFO II 6 Antal elever i SFO - total 38 Antal elever i SFO i procent 42 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 9 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 3 SFO - uuddannede 2 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 67 Side 120 af 156

121 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 50 Skolefritidsordning - ditto 6 Pr. medarbejder - undervisning 6 Pr. medarbejder - SFO 2 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 167 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 453 Gennemførte timer - specialundervisning 453 Antal timer anvendt til holddannelse 420 Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 95 Gennemførte timer dansk som andetspr. - Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 20 AKT - vejleder Læsevejleder Specialundervisning - koordination Specialundervisning - vejledning Evaluering - vejleder Naturfag - vejleder Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 30 Udgift pr. elev kr ,81 Udgift pr. elev - SFO kr ,32 Undervisningsmidler pr. elev kr ,56 Antal elever pr. computer 3 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 121 af 156

122 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 0 Underretninger pr. 100 elever 1 Indstillinger pr. 100 elever 0 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Kalundborg kommunes skolepolitiske mål for indsatsområde læsning: At skolerne hæver elevernes faglige niveau i læsning, så de får bedre kvalifikationer og kompetencer til at fortsætte i uddannelsessystemet Buerup Skoles mål for indsatsområde: At øge den enkelte elevs udbytte af læseundervisningen. At øge elevernes læselyst At give den enkelte elev et tilstrækkeligt læseniveau gennem skoleforløbet. Hvorledes: Årsplanerne i dansk indeholder en beskrivelse af klassens læringsmål i læsning. Der indføres, hvorvidt det er muligt, læsemodul á ca min. på så mange årgange som muligt Det tilstræbes at forsætte med et læsemaraton, for hele skolen på et skoleår, da dette tidligere har vist en forøgelse i læselysten hos eleverne. Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. BS fortsætter med målrettet fagfordeling, så det er linjefagsuddannede lærere, som varetager undervisningen i dansk. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Fravær (se bekendtgørelse) Elevernes fravær på Buerup Skole er ikke alarmerende. Der er fokus og der arbejdes med at nedbringe fraværstallet. I Skoleåret var elevfraværet i snit 10,3 dage dvs. 5 % pr. elev. Målet er 4 % fravær dvs. 8 dage i snit pr. elev. Gennemførelse af undervisning se vejledning Buerup Skole er en af de 5 institutioner der har mindst fravær i kommunen. I tilfælde af sygdom/kurser vikardækkes der i teams, såfremt dette ikke er muligt har vi uddannet vikarpersonale der har over 20 års undervisningserfaring fra bl.a. Buerup Skole. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Mål og værdier for Buerup SFO Værdigrundlaget for Buerup SFO: SFOen er et pædagogisk fritidstilbud med et socialt fællesskab, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Der er et særligt fokus på, at barnets kompetencer videreudvikles, såsom empati og venskaber, så barnets evne til at vise respekt og ansvarlighed fremmes. I vores SFO: er der en venlig og imødekommende omgangstone med fokus på sprogbrug og mobning, som vi omgående Side 122 af 156

123 sætter ind overfor. har børnene rum til fri leg, praktiske gøremål og aktiviteter, der udfordrer kreativitet, bevægelse, samarbejde og oplevelser. prioriteres udelivet højt, da det har en sundhedsmæssig virkning på det enkelte barn. er der engagerede og nærværende voksne, som udstråler varme og tryghed, og som er enige og har tydelige holdninger. lærer børnene at tage hensyn til hinanden i et fælles forum på tværs af klasserne. har det enkelte barn rum til læring af egne erfaringer. vægtes et tæt samarbejde med forældrene og et godt informationsniveau højt. Målsætningen for Buerup SFO: Vi vil gerne at: alle tager del i det fælles forum i SFOen. det enkelte barn bliver motiveret til deltagelse i fælles aktiviteter, så evnen til at indgå i socialt fællesskab øges. børnenes interessefelter imødekommes og de har medbestemmelse. børnene får rum til fri leg og til at udvikle deres fantasi. der læres ansvarlighed, selvstændighed og respekt for andre. vi har en åbenhed og tillid til både børn og forældre. Side 123 af 156

124 Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Kriterier for god undervisning / pædagogisk praksis (værdier) Generelt! 1. Tydelig struktur på undervisning og læreproces 2. Bevidst udnyttelse af læringstiden 3. Klar sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg 4. God undervisning drejer sig også om at indøve og udvikle færdigheder 5. God undervisning er differentieret undervisning 6. Bevidst opmærksomhed på et godt undervisningsmiljø 7. Regelmæssig evaluering på alle niveauer Udfordringer og problemer Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Vælg et eller to undervisningsforløb eller indsatsområder skolen finder har særlig interesse med andre ord fortæl den gode historie Indsatsområdet er læsning især med fokus på at øge/fastholde elevernes motivation og læseglæde. Læseundersøgelser viser, at børn på mellemtrinnet ikke læser så meget som børn i indskolingen, dvs. den øgede indsats i indskolingen har haft positiv effekt. Dette er udgangspunktet for skolebibliotekarens og skolens ønske om at forsøge at fastholde elevernes interesse. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Forventningerne til projektet var at fastholde læselysten hos de elever, hvor den var til stede, og at motivere de elever, hvis læsning var gået i stå, til at læse igen. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter skal gennemføres og hvordan skal de gennemføres? Den største motivationsfaktor var konkurrencemomentet. Skolens klasser kæmpede om at læse flest sider i en 3 ugers periode. For hver 100 sider kunne der afhentes en stjerne på biblioteket, som blev klistret på klassens Pokal i aulaen, altså et meget centralt sted, hvor alle kunne følge slagets gang. For de mindste elever talte højtlæsning også med. Eleverne på mellemtrinnet skulle lave et mundtligt referat efter hver læst bog som kontrol og for at undersøge læseforståelsen. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Projektet var ikke særligt ressourcekrævende. Efter skolebibliotekarens planlægningsfase, fremstilling af laminerede ophæng og pokaler, krævedes der kun tid til at lytte til referater i dansktimerne og en præmie til den vindende klasse. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultat er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Kvalitativundersøgelse blandt lærere og elever. Der gennemførtes en fælles mundtlig evaluering blandt alle lærere på skolen, hvor man var enige om, at læsemaratonen var så stor en succes, at skolebibliotekaren blev opfordret til at gentage den det følgende skoleår. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Dilemmaer / problemfelter Til videre drøftelse. Side 124 af 156

125 Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 125 af 156

126 Løve/Ørslev Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 101 Antal elever - specialklasser 0 Antal normalklasser 7 Antal specialklasser 0 Antal elever kl. 57 Antal elever kl. 44 Klassekvotient normalklasser 14 Klassekvotient specialklasser 0 Antal elever - dansk som andetsprog 2 Antal elever - dansk som andetsprog i % 2 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 6 Antal udskrivninger anden kommune 4 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 2 Andre 1 Udskrivninger anden kommune i procent 67 Udskrivninger til friskole i procent 17 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 33 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær Fravær ulovligt 21 Fravær pr. elev 11 Fravær pr. elev - ulovligt 0 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 54 Antal elever i SFO II 26 Antal elever i SFO - total 80 Antal elever i SFO i procent 79 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 9 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 5 SFO - uuddannede 1 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 20 Side 126 af 156

127 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 220 Skolefritidsordning - ditto 75 Pr. medarbejder - undervisning 24 Pr. medarbejder - SFO 15 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 147 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 381 Gennemførte timer - specialundervisning 381 Antal timer anvendt til holddannelse 30 Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 96 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 40 AKT - vejleder 0 Læsevejleder 40 Specialundervisning - koordination 10 Specialundervisning - vejledning 8 Evaluering - vejleder 32 Naturfag - vejleder 60 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 37 Udgift pr. elev kr ,07 Udgift pr. elev - SFO kr ,74 Undervisningsmidler pr. elev kr ,96 Antal elever pr. computer 3 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 127 af 156

128 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 3 Indstillinger PPR 4 Underretninger pr. 100 elever 3 Indstillinger pr. 100 elever 4 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål - skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Læsning: Mål: At læsning bliver et sikkert fundament for alle elever. Gennem en målrettet fagfordeling, hvor det tilstræbes, at linjefagsuddannede lærere varetager begynderundervisningen i dansk, forventes det, at antallet af specialundervisningshenviste elever reduceres. Skolens speciallærer/læsevejleder inddrages som konsulent for lærere og leder. Målemetode: De årgangsrelevante test og de nationale test. Linjefagsuddannede dansklærere i alle klasser Antallet af elever, der har behov for specialundervisning inden for faget. Ressourcer: Skolen har samordnet indskoling. Det betyder, at hver klasse fra har tilknyttet en pædagog fra SFO'en i en del af dansktimerne. Eleverne deles i perioder i hold på tværs af klassetrin. Her sættes fokus på læsning. Der tilstræbes ligeledes at bibeholde en ugentlig lektion pr. klasse på skolebiblioteket, hvor skolebibliotekaren har fokus på at fastholde elevernes læselyst også på mellemtrinnet. De faglige kurser i dansk opprioriteres ved kursusansøgningen. Opfølgning: Skoleleder, speciallærere og vejleder vil løbende drøfte behov, planlægning og deltagelse i kurser i læsning. Følge udviklingen af specialundervisningens form og tilrettelæggelse. Forestå den endelige evaluering og midtvejsevalueringerne, samt komme med forslag til den videre implementering og videndeling. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Løve-Ørslev skole arbejder i tiden med de fire skolepolitiske indsatsområder samt IT i undervisningen. Områderne vægtes forskelligt i perioden. I 2011 arbejdes med MOTION, UDESKOLE OG LÆSNING. Motion/Sund skole: Mål: At opmuntre, inspirere samt formidle viden og støtte til udvikling af sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen. At skabe et stimulerende miljø for praktikere og teoretikere i relation til at højne børns sund- Side 128 af 156

129 hed At bidrage til opkvalificering af personer, der arbejder med sundhed i folkeskolen At opsamle data om danske skolebørns sundhed, der giver mulighed for at evaluere sundhedstilstanden og effekten af tiltag Målemetode: Der bruges de anvendte målemetoder som indgår i projektet, hvor lærere og sundhedsplejersker foretager målingerne på andet år. Se: Ressourcer: Der anvendes et antal timer på hver skole til foretagelse af målinger og bearbejdelse af data. Opfølgning: På baggrund af de erfaringer og målinger der foretages, udarbejder hver skole en sundhedsprofil for eleverne på skolen. Udeskole og skoletjeneste: Mål: At give alle børn et udfordrende læringsmiljø. At inddrage natur og kulturmiljøer fra lokalområdet i undervisningen At skabe mulighed for undervisningsdifferentiering og rummelighed. At udvikle og styrke sociale og faglige kompetencer. At tilpasse emnerne til den fagansvarlighed, alle er underlagt. At sørge for, at der er sammenhæng til den daglige læring i de samme fag. Ressourcer: Indskolingen (0-3 kl.) bruger en ugentlig dag / 5 lektioner hele skoleåret. Årsplanerne er lagt, så alle fagmål kan opfyldes, selv om undervisningen foregår som beskrevet. Der er fast tilknyttet 4 voksne. Eleverne arbejder på tværs af klasserne. Der gives mulighed for mange forskellige strukturer og metodikker. Der skabes stor mulighed for rummelighed. Forberedelse og evaluering foregår i et tæt teamsamarbejde. Et beløb afsættes, så der er mulighed for at komme på kortere udflugter. Der tildeles ekstra forberedelsestid som kompensation for fremstilling af undervisningsmidler til projektet. Opfølgning: Lærerteam, naturfagsvejleder og skoleleder vil løbende evaluere og justere udedagene. Hvert år, inden den årlige fagfordeling, evalueres skoleårets udeskoleplan, med det formål at optimere samarbejdet mellem klasserne og lærerne og fordele fagenes tildeling af ressourcer til udeskoleundervisningen Fravær (se bekendtgørelse) Årets fravær ser sådan ud: Sygdom: Eks. frihed: Ulovlig fors.: 812 dage 260 dage 21 dage Klasselærerne har været i kontakt med enkelte hjem for at nedbringe fraværet. Derudover har der ikke været behov for yderligere foranstaltninger. Gennemførelse af undervisning se vejledning Som det fremgår af Rammebetingelserne gennemføres stort set alle timer. 96% af under- Side 129 af 156

130 visningen foregår med linjefagsuddannede. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Målsætning for Løve/Ørslev Skolefritidsordning. Med udgangspunkt i Kalundborg Kommunes overordnede mål med børne og ungepolitikken samt Løve/ Ørslev Skoles målsætning er vores vision, at barnet oplever et trygt, stimulerende og udfordrende tilbud, der tilgodeser det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab. Dette i samarbejde mellem undervisningsdelen og fritidsdelen, så der skabes en sammenhæng i børnenes liv. Indlæring af faglige færdigheder og personlige kompetencer bør gå hånd i hånd. Dette sker igennem mødet med et fagligt kompetent personale, gennem et anerkendende helhedssyn på barnet samt et tæt forældresamarbejde. Børnenes fri tid efter skoledagen har en selvstændig værdi og stor betydning for børnenes opvækst og udvikling af kompetencer. Leg og legeprægede aktiviteter er dominerende for SFOèns arbejdsform. SFOen skaber rum, tid og mulighed for at udfordre børnenes nysgerrighed, kreativitet og lyst til gennem egen virksomhed at udforske og lære nyt. Der skelnes mellem selvvalgte aktiviteter og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. Nøgleord for Løve/Ørslev SFO: leg - fællesskab - ansvar - omsorg - glæde - humor - nysgerrighed - kreativitet - indflydelse - god omgangstone - fristed - trivsel Målet er, at det enkelte barn i Løve/Ørslev SFO får muligheden for at udvikle følgende kompetencer: Sociale kompetencer Side 130 af 156 Personlige kompetencer Sproglige kompetencer Krop, bevægelse og sundhed Natur Udeliv Kultur og Udtryksformer Det pædagogiske arbejde i Løve/Ørslev SFO Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i, at det er børnenes fritid, vi som pædagoger varetager. De aktiviteter og tilbud, der udbydes i SFO er frivillige, idet børnene selv har indflydelse og råder over hvorledes deres dag skal formes. Det pædagogiske arbejde er tilrettelagt ud fra dette princip netop for at give børnene indflydelse, medbestemmelse og ansvar over egen dag. De pædagogiske aktiviteter tilrettelægges således, at der er et varieret tilbud af f.eks. inde og udelege, rulleskøjter/stylter, legepladsen, skibet, sandkassen, bevægelse/boldspil i gymnastiksalen, musik/sang, ture ud af huset, madlavning, naturen, bålmad, computercafè, spil, bøger, overnatning, diskotek, værkstedsaktiviteter i form af sy, klip, collager, billedkunst, perler, træ, porcelæns/glasmaling osv.osv. alt dette med henblik på, at børnene får en glad, udfordrende dag med gode oplevelser, som så kan medvirke til at stimulere en sund udvikling. De nye færdigheder børnene erhverver sig, er med til at give en god selvfølelse. Den pædagogiske opgave er, at tilrettelægge aktiviteterne ud fra børnenes kunnen, med en vis portion medindflydelse fra børnene, høre hvad der rører sig i børnene, hvad de interesserer sig for, stille realistiske krav, men også udfordre det enkelte barn og møde barnet der, hvor det er udviklingsmæssigt. Legen prioriteres højt i SFO'en, da den er et vigtigt element i børnenes udvikling. Gennem legen får børnene erfaringer, der er med til at forme deres personlighed. I legen udvikler børnene ideer, bruger fantasien, indgår i sociale sammenhænge, skaber venskaber/relationer, lærer normer og regler. Pædagogerne skal skabe rum og støtte op uden at være styrende i børnenes frie leg. Børnene skal have mulighed for at fordybe/udfolde sig i legen i fred fra pædagogerne - som dog altid er at finde på sidelinien. SFO skaber rum og støtte til lektielæsning. Lektiehjælp til børn med behov for særlig indsats sker i skoleregi. Værksteder/aktiviteter som lærer/pædagog har samarbejdet med

131 børnene om i undervisningsdelen f.eks. projekter/emneuger osv. kan der arbejdes videre med i SFO. Planlægning af aktiviteter i SFO består af såvel en langsigtet som en kortsigtet planlægning. - Et årshjul + månedsplaner + ugeplaner i skoleferierne. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Ude-undervisning Udfordring Børnene skal opleve en helhed og konsensus i deres hverdag. Der skal være sammenhæng mellem udedagen og den daglige undervisning. Der skal være glæde og tryghed mellem børnene og til alle de voksne. Der skal være stor mulighed for undervisningsdifferentiering og rummelighed. Personlige ressourcer og motivation skal støttes og udnyttes. Der skal skabes et godt og udviklende læringsmiljø. Der skal være lydhørhed overfor hinanden. Sociale og faglige kompetencer skal udvikles og styrkes. Der skal være et tæt forældresamarbejde, så der skabes forståelse for og respekt omkring vores arbejde. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At give alle børn et udfordrende læringsmiljø. At få integreret de små nye børn i børnehaveklassen på en god måde. At få kommunikationen optimal i det lille team samt med det andet team. At få en optimal undervisningsdifferentiering. At vi mangler blandet natur lige ved skolen. At lære forældrene at give børnene ordentligt og hensigtsmæssigt tøj på. At tilpasse emnerne til den fagansvarlighed vi har overfor de timer, der ligger i udedagen, samt at få sammenhæng til den daglige læring i de samme fag. Tæt og forpligtende lærersamarbejde. At vores aktiviteter så vidt muligt skal være gratis. At busselskabet ikke vil tage hele børnegruppen med, når vi varsler en udflugt Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Landbrug hvor fokus denne gang var på afgrøder og maskiner. Kunne viden fra landbrug anvendes i klassernes skolehaver. Dels var vi på en del ekskursioner bl.a. til plantecenter, hvor vi lærte om fremavl, dyrkning og beskæring. Vi var også hos maskinforhandleren, hvor viden om maskinernes anvendelse blev formidlet. Der blev målt og regnet meget mellem de store maskiner. Hjemme blev det brugt til f.eks. matematik, hvor der blev regnet meget på landmandens maskinpark, hvis alt skulle købes d.d. fra nyt. Mejetærskerens hjul blev tegnet op i rigtige mål i skolegården. Kunne vi lave koncentriske cirkler ved at sætte de enkelte hjul ind i hinanden. Forskel i diametre. Forskel på størrelsen af for- og baghjul, er dette forhold typisk for alle de målte maskiner. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der skal være sammenhæng med børnegruppe, tidligere gennemførte forløb, sammenhæng / støtten op om den daglige undervisning / træningsbehov samt trinmål for de enkelte fag. Desuden har børnene også nogle gange ønsker til overordnede eller delemner. Planen skal hele tiden være justerbar og fleksibel efter børnenes behov, derfor er ugentligt møde vigtigt så den pågældende dag evalueres, fokusområder vendes samt justering af planlægning for efterfølgende gang. Hvis vi f.eks. oplever, at en del børn stadig ikke er sikre i lige og ulige tal, tager vi højde for at tage det op igen. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Vi har altid har gode erfaringer med samlæsning samt at arbejde praktisk ude, derfor er det forsat et naturligt næste skridt at lave en skemamæssig binding, så alle 4 klasse i Ørslev har fælles udedag hele onsdagen. Der er fast tilknyttet 4 voksne. Børnene arbejder på tværs af klasserne i to grupper. Normalt i et hold med klasse samt et med klasse. Der er mulighed for mange forskellige strukturer /metodikker alt efter emne og børnegruppe. Der skabes en helt anden mulighed for rummelighed og fleksibilitet. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Større mulighed for samarbejde mellem børnene efter interesser og kunnen i stedet for af- Side 131 af 156

132 hængigheden af klassetrinnet. Udbyttet er dog klart størst, når den faglige formåen og udvikling i abstrakt begrebsanalyse er rimelig ens. Derfor arbejder vi de fleste udedag i to grupper, men har fortsat flere fælles dag, hvor hele børnegruppen er samlet. Større sociale kompetencer. En mulighed for fordybelse samt at få en større forståelse for sammenhænge. Større mulighed for differentiering samt udnyttelse af hinandens ressourcer. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Landbrug, haven, skoven, motion, sund kost, fugle, halloween, vikingere, Grønland, Danmark. Se øvrige punkter. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Fint udbytte. Som voksne har det stor betydning, at teams er dannet på baggrund af de voksne, der normalt har mange timer / fag i klasserne på det pågældende hold. Desuden har vi gavn af at bruge nogle af vores leg-læringspædagogtimer, hvor vi får en anden faglig sparring. Dog kunne vi ønske os mange flere muligheder for ud af huset aktiviteter. At være i nærområdet koster ikke penge, men hvis vi gerne vil benytte os af kommunens oplæg med museum og naturvejleder, har vi dels et meget stort økonomisk problem, dels et transportproblem, idet mange af vores busser er fjernet. Dette betyder leje af bus eller udvidelse af skoledagen, hvilket skolens økonomi ikke er til. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Den model vi har størst succes med, er opdeling med klasse med børnehaveklasseleder samt klasselærer for 1. klasse. Hold med 2. og 3. klasse hvor disses to klasselærere er faste voksne. Ved at vi på skolen kører få-lærersystem, har vi mange timer i samme klasse og et alsidigt kendskab til det enkelte barn. Det kommer en naturlig sammenhæng til de øvrige dages undervisning. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Efterbehandling i teamet efter hver udedag. Løbende evaluering i teamet samt med børnene efter afslutning af emner. Evaluering i afdelingen. Opfølgning på indsatsområder. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Se evaluering. Desuden orientering til hjemmene og bestyrelsen. Er fast punkt på forældremøderne. Stort orienterende punkt på første møde i den ny børnehaveklasse, hvor forældrene får pædagogisk forklaring samt praktiske ting vedr. påklædning m.m. Dilemmaer / Nye udfordringer Materialerne er ikke alle lige velegnede til udebrug især regn, blæst og dug giver udfordringer til alternative ideer til undervisningsmaterialer / -former. Der bruges meget tid på fremstilling af andre materialer. Økonomi. Børns påklædning. At forældrene skal vænnes til, at på udedagen er tandlægebesøg o. lign. bandlyst, vi skal ikke bindes til at være på skolen af denne årsag. Sommeremne på Ørslev skole Udfordring At børnene får en forståelse af det land, de bor i. At vi evner at formidle faglig og abstrakt viden til alle børn uanset deres alder og faglige niveau. At børnene får læring også via leg, håndværksmæssige udfordringer og oplevelser. At alle børn får samme faktaviden, selv om de er på forskellige hold med forskellige voksne. At vi som personalegruppe med lærere og pædagoger udnytter hinandens faglige og personlige kompetencer optimalt Se desuden udeundervisning. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Se øvrige punkter samt under udeundervisning. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Ørslev sommeremne "Danmark". Børnegruppen blev delt i to store grupper med en fast stor gruppe voksne tilknyttet sig. Dette giver større mulighed for fleksibilitet, da det ikke kræver mange voksne og se en film, mens værksteder er oplagt til mange hænder. Dette giver til Side 132 af 156

133 gengæld udfordring til planlægningens struktur, da ingen skal have delte tjeneste ud af at være fleksibel, og samtidig skal børnene opleve, at der er kontinuitet, i den undervisning de får. Så vidt det er muligt, starter vi altid vores sommeremne med en fælles oplevelse, som kan binde hele den samlede gruppe sammen. Denne gang lejede vi en bus, som kørte os fra Ørslev til Fredericia. Derved oplevede børnene bl.a. tre landsdele, broer, øer, istidslandskaber, højdeforskelle, landskaber, vejskilte, byggestile. undervejs skiftedes vi lærere til at være turguider og prøvede at aktivere børnene, mens de fik faktaviden. Vi regnede på brohøjder, byggeperioder, afstande, pris for en bus kontra bil over Storebæltsbroen, brændstofsforbrug osv. Da vi nåede Fredericia, gjorde vi holdt i Madsby Legepark. Vi er med i sund skole, og her er en fantastisk mulighed for at aktivere børnene fysisk på mange forskellige måder efter busturen. Efterfølgende er denne viden blevet brugt meget og suppleret med øvrig viden om Danmark. De to hold har hver især været en heldagstur på Agersø og på Røsnæs, hvor børnene oplevede andre landskaber og kulturer end de lige er vant til. Fagene er tværfagligt blevet inddraget i dette. Desuden er der arbejdet med skabende virksomhed. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Børnene kommer med en idebank til nye emner i forbindelse med foregående års sommeremne, ligeledes gør vi voksne. Vi lægger vægt på, at der er emner, som børn der endnu ikke fuldt har udviklet abstrakt tænkning / forståelse kan få noget ud af. Faglærerne skal kunne komme for forslag til naturlig inddragelse af fagene og trinkrav. Emnet skal kunne rumme en alsidighed, hvor alle elementer i læringen har lige mulighed. Planlægningen skal være aftalt så tidligt, at natur teknik læreren f.eks. ved, at vi arbejder med kompas i sommeremnet, hvorfor der ikke bruges tid på det i den personlige årsplan. Teams skal tidligt være sammensat, så man kan fordele opgaverne samt gå og samle ideer til værksteder. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Som voksne har vi forskellige kompetencer, dette udnyttes optimalt. Emnet bruges også som en sidste fælles fordybelsesperiode, hvor alle er sammen. Dette at skulle slutte med en stor skolefest, hvor alle familiemedlemmer er velkomne. Dette at vi har mulighed for fleksibilitet på en helt anden måde end i hverdagen. At vi kan udvide skoledagen / lave glidende overgange fra skoletid til Sfotid. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi forventer, at børnene via dette meget konkrete og oplevelsesfyldte forløb, er blevet meget mere dus med Danmarks geografi, seværdigheder Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Se undervisningsforløb. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi oplever, at penge og tid har været givet godt ud. Børnene snakker forsat om bl.a. den fælles tur til Jylland. Der er hos børnene en helt anden måde at forholde sig til broer, øer, landsdele m.m. Ligeledes er det noget, vi dagligt kan henvise til i vores undervisning og repetere på en anderledes aktuel måde. Et flot billede kan aldrig udkonkurrerer en god oplevelse på egen krop. Ved at opspare leg læringspædagogtimer til dette, opnår vi mere samlet fordybelsestid, hvorved vi også får fat på alle børn på en helt anden måde Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Man skal være indstillet på opbrud i det traditionelle skema, - være fleksibel i dagligdagen, - forudseende i holddannelsen, så man imødegår problemer med kollegaer, der er på nedsat tid / underviser på anden skole. Alle skal være indstillede på at undervise blandede børnegrupper med klasse børn. Man skal være indstillet på at samle leg - læringspædagogtimer sammen i hverdag, som så bruges som stor pulje til dette projekt. Skolen skal være parat til vikardækning i en vis udstrækning, specielt lige før den store fest, hvor al familie er inviteret. Man skal i teamet sørge for at holde regnskab med timeforbruget, da vi arbejder med fleksible skemaer for de voksne. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Børnene beskriver individuelt på holdene, hvad de har "taget med sig i deres kuffert" fra emnet, dels af faglig viden, men også af social og håndværksmæssig karakter m.m. Dette Side 133 af 156

134 samle til en fælles holdvurdering, herunder også en idebank til, hvad der kan gøres bedre, eller som de kunne tænke sig at beskæftige sig med næste gang. Vi voksne får viden fra de andre hold ved dels at lytte og se de andre hold i deres fremlæggelser, samt ved den fælles afsluttende evaluering, hvor børn fra holdet fremlægger for de andre børn. Vi voksne evaluerer løbende, men altid afrundende, når emnet er afsluttet og vi har hørt børnene. Herefter fastlægger vi kommende års emne samt forbedrede struktur. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Vi har rigtig gode erfaringer med denne måde at afslutte året med et fælles stort emne, hvor alle klasser og ansatte voksne deltager. Vi afslutter med en stor sommerfest, som familierne har skrevet i kalenderne et år i forvejen. Det er altid et stort tilløbsstykke. Her formidler børnene deres læring i form af fælles optræden med skuespil og sang. Bagefter er der boder, hvor man kan prøve nogle af de lege / værksteder, som har givet børnene viden. Samtidig har børnene selv planlagt en masse boder, hvor de besøgende i år kunne teste deres viden om Danmark. Kollegerne fra Løve skole deltager ligeledes i fest, hvorved de også får et indblik i børnene viden. Der evalueres i personalegruppen samt i bestyrelsen. Der skrives i skolebladet, samt af og til i pressen. Dilemmaer / Nye udfordringer Vi har fået forflyttet en lærer, så vi mangler en hånd i skoleåret Desuden har børnene fået reduceret deres timetal dette skoleår, hvorfor vi bliver nødt til at se på en anderledes struktur fremover. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 134 af 156

135 Tejbjergskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 44 Antal elever - specialklasser 44 Antal normalklasser 0 Antal specialklasser 8 Antal elever kl. 20 Antal elever kl. 24 Klassekvotient normalklasser 0 Klassekvotient specialklasser 6 Antal elever - dansk som andetsprog 0 Antal elever - dansk som andetsprog i % 0 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 5 Antal udskrivninger anden kommune 1 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 1 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 20 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 20 Skoleåret Fravær antal dage total 864 Fravær antal dage lovligt fravær 793 Fravær ulovligt 44 Fravær pr. elev 20 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I Se note 1 Antal elever i SFO II 0 Antal elever i SFO - total 0 Antal elever i SFO i procent 0 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 9 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total Se note 2 SFO - uuddannede 0 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 0 Side 135 af 156

136 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 513 Skolefritidsordning - ditto Se note 3 Pr. medarbejder - undervisning 57 Pr. medarbejder - SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 0 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 63 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 200 AKT - vejleder Læsevejleder Specialundervisning - koordination 200 Specialundervisning - vejledning 800 Evaluering - vejleder 100 Naturfag - vejleder Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total Se note 4 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 35 Udgift pr. elev kr ,25 Udgift pr. elev - SFO 0 Undervisningsmidler pr. elev kr ,45 Antal elever pr. computer 1 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds X X X X X X Side 136 af 156

137 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 10 Indstillinger PPR 4 Underretninger pr. 100 elever 23 Indstillinger pr. 100 elever 9 Note 1 Vi har ingen SFO, men en pasningsordning. Note 2 Vi har ingen SFO, men en pasningsordning. Vi har 11 pædagoger ansat. Note 3 Vi har ingen SFO, men en pasningsordning. Pædagoger modtager årligt 627 timers uddannelse fordelt på 57 timer til hver. Note 4 Vi har ingen SFO, men en pasningsordning der indgår i skolens budget. Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Læsning Mål Målet for læsningen vil være at alle eleverne forbedrer deres læsning. At elevernes lyst til og interesse for læsning styrkes. At eleven anvender læsning gennem opsøgende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Lærerne skal gennemgå et internt kursus i ordblindhed. Målemetode Relevante test i forhold til elevens alder og kompetencer. Ressourcer Alle elever bliver danskfagligt testet så deres undervisning kan tilrettelægges ud fra deres faglige kompetencer. Diagnostiske test SL60 og SL40, TL 1-5, Mini SL, IL-Basis, BSO, osv. Test der afklarer hvilke ting eleven skal arbejde med Testbatteriet, På vej til den første læsning, Tras, Staveraketten, osv. Alle elever har dansk timer hver dag. Vi bruger PPR tilbud om dysleksi screening, så vi bedre kan tilrettelægge undervisningen for denne gruppe Deltagelse i kursus i HVAS arbejdsmetoden der tilgodeser ordblinde/fagligt svage elever. Bruge vores lærere der har linjefag i specialundervisning til at supervisere undervisningen. Opfølgning Elevernes faglige undervisnings planer bliver gennemgået ved 3 årlige konferencer pr. elev ( 1 times varighed) med deltagelse af skoleleder og elevens lærere samt andre relevante fagpersoner. Side 137 af 156

138 Der afholdes statusmøde 1 gang årligt hvor indsatsatsen evalueres sammen med den pædagogiske konsulent. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Områder vi har særlig fokus på: Motion Mål er at eleverne får en generel bedre sundhedstilstand at opsamle data om om elevernes sundhed at opmuntre, inspirere til sund adfærd i familierne Målemetode Overordnet fokus på at forbedre deres kondital, vægt, livvidde, muskelstyrke og kropsbevidsthed gennem: Sundskolenettet.dk., hvor eleverne bliver testet ift. deres sundhedstilstand. Eleverne bliver introduceret for skridttællere som individuel målemetode Der bliver lavet konkurrencer imellem klasserne som fælles evaluering for klassen Dialogbaseret individuelt og i klassen i forhold til den individuelle udvikling Ressourcer Der afsættes timer til at måle og bearbejde de indsamlede data. Undervisningen og behandlingen tilrettelægges sådan at der i planlægningen af undervisningen tildeles timer til nedenstående aktiviteter: Undervisning og bevægelse Undervisningen tager også udgangspunkt i bevægelse, så elevernes læring kobles sammen med kropslige udfordringer. Kost/frugt/øko. mad Eleverne får frisk øko. frugt og øko. mælk hver dag. Dans som idrætsfaglig og behandlingsaktivitet. Morgen motion i klasserne Afspænding og massage Legeplads/opfordre til aktive frikvarter I frikvarterne opfordres eleverne til at bevæge sig og at bruge legeplads/boldbane. Idræt Alle elever på Tejbjerg har idræt 1 gang om ugen. Svømning Alle elever på Tejbjerg har svømning ca. 30 ud af 40 uger. Der afsættes ressourcer til: Kørsel til svømmehal Kørsel til idrætshal Indkøb af undervisningsmateriale Indkøb af mælk og frugt Opfølgning Hvert barn evalueres 4 gange årligt på skolen interne konferencer her vil barnets fysiske tilstand få et større fokus. der udarbejdes en individuel sundhedsprofil på eleverne På skolens pædagogiske møder vil indsatsatsen danne grundlag en faglig refleksion og en vurdering af forløbet, samt fremadrettet planlægning. Der vil i forhold til de indsamlede data blive taget stilling til om der er behov for at få tilknyttet fysioterapi tilknyttet skolen. Udeskole og udeliv Mål Målet er at eleverne oplever at de kan modtage ny læring og samtidigt få naturoplevelser og Side 138 af 156

139 faglig viden om økosystemer og miljø. Målemetode Evalueringen vil være dialog baseret i forhold til hvordan det har en indvirkning på elevernes læring efterfølgende ud fra følgende kriterier: Logbog ved lærer og pædagog Bedre koncentration Selvværd / selvtillid i forhold til læring Ny viden Ressourcer Hele skolen spiller rollespil fire dage om året på et stort naturområde, hvor der sættes fokus på forskellige emner såsom sociale færdigheder, drama, madlavning, spejderkundskaber, historie, fantasi ><virkelighed, digtning og naturkendskab. Hele skolen tager på lejrskole, hvor emner som navigering, vildt-, fiske- og bålkendskab, geologi, dyr i vandet, landbrugsdyr, økologi og vikingetid er nogle blandt mange emner. Dansk og matematik undervisning på skolens udearealer med vægt på kreativ indlæring. Der afsættes ressourcer til Kørsel til alle aktiviteter Etablering af udefacilileter på skolen Indkøb af rullende klasseværelse Opfølgning Hver klasse planlægger en undervisningsuge i løbet af skoleåret, hvor de tilbringer dage væk fra skolen med et undervisningsforløb af valgfrit emne. Der vil blive udarbejdet et idékatalog med forslag til emner. Alle klasser efter udeskole ugen laver en præsentation af det valgte emne for hele skolen. Rummelighed Mål Målet er at alle elever føler sig inkluderet på Tejbjergskolen og at vi giver eleverne de bedste muligheder til at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Målemetode Vi måler elevernes undervisningsmiljø ved hjælp af termometeret fra DCUM. Vi foretog en undersøgelse i efterår 2008 og vil gentage den i efterår Forudsætning for måling af rummelighed på skolen: Respekt for det individuelle Ikke to børn er ens derfor sætter vi os grundigt ind i det enkelte barns specifikke problemer og positiv ressourcer via sagsakter og forældrenes viden om barnet. Individuel tilgang Vi udformer en individuel elevplan som indeholder mål og metoder i forhold til barnets faglige, personlige og sociale udvikling. Samarbejde med forældrene Forældrene er vigtige samarbejdspartnere og vi ønsker en tæt kontakt i det daglige omkring barnets hverdag. I arbejdet med elevplanerne vil skolehjemsamtaler og statusmøde ønsker vi at skabe et grundlag for en fælles forståelse for at udvikle barnet. Familiens trivsel Vi har familiebehandling som kan hjælpe familien med faglig teoretisk viden om barnet, rådgivning, samtaler om aktuelle problemstillinger, terapeutisk bearbejdning, parsamtaler, støtte til hele familiens trivsel. Kvalitet og evaluering Konferencer - under ledelse af leder afholdes 3 gange årligt på alle børn med evaluering af de individuelle planer Side 139 af 156

140 Statusmøder - under ledelse af skoleleder med deltagelse af familiebehandler samt lærer og pædagog samt forældre. Inviterede er specialundervisningskonsulent, PPR, sagsbehandler. Der afsættes ressourcer til interwiev med alle børn individuelt samt datahåndtering ( 50 timer) Tidsplan Igangsættelse: August 2010 Midtvejsevalueringer: Juni måned 2011 Slutevaluering: Juni 2012 Fravær (se bekendtgørelse) Ved bekymrende fravær er der via interne familiebehandlere et tæt samarbejde med social forvaltning. Vi kontakter familien samme dag pr. telefon senest 1 time efter skoletidens start såfremt eleven ikke er mødt. Der er fokus på at støtte familien ved at ændre problemstillingen omkring eleven. Andre tiltag vi benytter er f. eks. afhentning af eleven på hjemadressen. Gennemførelse af undervisning se vejledning Da der til hver klasse er knyttet 2 voksne er det muligt at gennemføre den planlagte undervisning selvom der er kursus, sygdom eller andet fravær. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Vi er en helhedsskole, hvor der ikke er nogen SFO. Eleverne tilbydes pasning i ydertimerne. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Elektroniske hjælpemidler Udfordring Elever med ADHD/Autisme har ofte brug for ydre styring i form af piktogrammer/tavler, der hjælper dem til at skabe overblik og orden i deres dag. Vi vil gerne bruge ny teknologi, der kan hjælpe med dette og samtidigt gøre dem mere uafhængige af udefra kommende hjælp, så de med vejledning bedre er i stand til at klare skoledagen og hjemmelivet selv. Afhjælpe problemer med deres eksekutive funktioner. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Grundlaget for undervisningen er, at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, således at barnet udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære og opnår tillid til egne muligheder og baggrund for, at tage stilling og handle. Grundlaget for den pædagogiske praksis er, at skabe rammer for kontakt og kommunikation, således at barnet udvikler erkendelse, empati og relationsopbygning og opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Vi har valgt at afprøve dette på 2 elever. En pige med ADHD og en pige med autisme spektrum forstyrrelse. Begge piger fik stillet en Ipod touch til rådighed i skoletiden og derhjemme. Ipoden var udstyret med apps der kunne understøtte deres vanskeligheder i form af: Ipromts, app der kan skabe overblik over aktiviteter/dage/forløb ved hjælp af billeder. Kalender, overblik ved hjælp af tekst. Højtlæsnings bøger, understøtte læring og samtidigt skabe ro for eleven, når eleven har brug for at trække sig fra omverdenen. Den ene elev var samtidigt elektiv mutist(snakker ikke i skolen) og vi benyttede funktionen Videokonference i Ipoden, så eleven kunne snakke med sin lærer igennem Ipoden. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Afprøve det på 2 piger som start. Finde en lærer der har motivation og basalt IT kundskab. Få samtykke fra forældrene ift. projektet. Efter projektets gennemførelse skal det vurderes om det skal implementeres ift. flere elever. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Side 140 af 156

141 Teknologien og styresystemet Ios der bruges i Apples apparater tiltaler denne gruppe elever der ofte er meget konkret tænkende og de forstår ofte logikken bagved opbygningen af programmerne. De bruger et apparat der kan haves med overalt og ikke får dem til at fremstå som anderledes end andre elever fordi de fleste skoleelever har en smartphone i dag. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Begge piger fik mere overblik og orden på deres hverdag. De brugte det både derhjemme og i skolen. De lærte meget hurtigt at bruge teknologien og tilpasse det til dem selv. Pigen, der var elektiv mutist, lærte at snakke i skolen, hvor samtalerne med læreren igennem ipoden gjorde overgangen til dette mulig. De bruger det begge stadig efter projektets ophør. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? 2 lærere undersøger og afprøver, så de rigtige maskiner indkøbes og klargøres. Eleverne udvælges og indvilliger i projektet. Forældrene orienteres. Projektet løber i 3 mdr. Tilpasninger sker løbende og projektet evalueres. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Indkøb af maskiner og programmer er en udgift, der giver mere selvstændige og undervisningsparate elever, der er mindre handicappede af deres vanskeligheder med eksekutive funktioner. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Det er lærere og ledelse i fællesskab der skal styre og gennemføre projektet. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Evalueringen er dokumenteret i elevernes handleplaner, selvstændig rapport og drøftelse på personale møder/fagteam. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? På personale møder og p-dage Dilemmaer / Nye udfordringer Vurdering af hvor mange elever skal medtages i næste runde. Gøre lærerne klar til opgaven. Vurdere de økonomiske aspekter. Undervisningsforløb om fantasi/innovation formidlet igennem et Rollespil Udfordring Alle 44 elever skal føle sig set og hørt på trods af forskellige kompetencer og måder at respondere på undervisningen på. Alle 44 elever skal profitere af dette fælles forløb hvor de er tæt sammen med andre og skal lære at fungere i en faglig og social kontekst der er anderledes end hvad de er vant til i deres klasse. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Grundlaget for undervisningen er, at skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, således at barnet udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære og opnår tillid til egne muligheder og baggrund for, at tage stilling og handle. Grundlaget for den pædagogiske praksis er, at skabe rammer for kontakt og kommunikation, således at barnet udvikler erkendelse, empati og relationsopbygning og opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Undervisning med temaet "Fantasi" Film, drømmerejser, historieskrivning osv. Undervisning hvor eleverne i 3 grupper opbygger deres rolle, historie, identitet. Rollespils forløb om fantasi og innovation. Universet, historien udspiller sig i er ukendt for eleverne, så de er medskabende i historien og deres egen rolle. Eleverne arbejder med deres indbyrdes afhængighed ift. få deres gruppe til at fungere og løse opgaver sammen der tager udgangspunkt i innovation og handlekraft. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Side 141 af 156

142 Metoden er dialogbaseret og er basere på at et team på 2 personer kommer med oplæg og koordinerer. Resten af personalet kommer med feedback og påtager sig forskellige opgaver. Processen er fortløbende og fordrer at alle er aktive og får et ejerskab. Dialogen blev understøttet af informationer på skolens intranet. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Det skal være en fælles opgave og et fælles ansvar samtidigt med at vi udnytter enkelte personers drive og specielle viden. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Undervisningen: Eleverne får en forståelse for deres egen fantasi og hvordan den kan være skabende. Løse opgaver uden faste løsninger. Rollespillet: Opleve demokrati og mangel på demokrati og hvordan man navigerer i det. Kan tydeliggøre fællesskabets betingelser og indbyrdes afhængighed. Forståelse og overholdelse af spillets regler. Få sanseoplevelser i naturen. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Det forløber over 9 uger med undervisning 1 eftermiddag om ugen. Derefter en uge med optakt til selve rollespillet og derefter rollespillet der løber over 4 dage. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der bruges en del ressourcer. Forløbet giver en fælles reference ramme igennem hele skoleåret. Det er en del af vores kultur og det styrker princippet om læring hvor de kognitive færdigheder kobles med kroppens aktiviteter. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Et team på 2 lærere skal stå for planlægningen og derefter bliver hele skolen gradvist inddraget i forløbet. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Alle eleverne bliver interviewet af deres lærere 2 uger efter forløbet om hvilket udbytte de har fået fagligt, personligt og socialt. Lærerne får spørgsmål som de skriftligt skal besvare. Besvarelserne bliver diskuteret på et personalemøde hvor refleksionerne kan bruges til næste års rollespil. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Forældre deltager som en del af arrangementet. Billeder på vores hjemmeside. Pressen bliver inviteret. Dilemmaer / Nye udfordringer Løbende drøftelse af ressource forbruget. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 142 af 156

143 Kathøjskolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 63 Antal elever - specialklasser 63 Antal normalklasser 0 Antal specialklasser 10 Antal elever kl. 0 Antal elever kl. 0 Klassekvotient normalklasser 0 Klassekvotient specialklasser 6 Antal elever - dansk som andetsprog 2 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 8 Antal udskrivninger anden kommune 1 Antal udskrivninger til friskole 1 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 0 Andre 6 Udskrivninger anden kommune i procent 13 Udskrivninger til friskole i procent 13 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 0 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær 943 Fravær ulovligt 440 Fravær pr. elev 22 Fravær pr. elev - ulovligt 7 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 0 Antal elever i SFO II 0 Antal elever i SFO - total 0 Antal elever i SFO i procent 0 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 13 Lærerstillinger - uudannede 2 SFO - total 0 SFO - uuddannede 0 Undervisningsdel - uuddannet personale % 15 Fritidsdel - uuddannet personale 0 Side 143 af 156

144 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 0 Skolefritidsordning - ditto 0 Pr. medarbejder - undervisning 0 Pr. medarbejder - SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 0 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 1 Gennemførte timer dansk som andetsprog 1 Specialundervisning 1 Gennemførte timer - specialundervisning 1 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 40 Gennemførte timer dansk som andetspr. 100 Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 200 AKT - vejleder Læsevejleder Specialundervisning - koordination Specialundervisning - vejledning 800 Evaluering - vejleder 100 Naturfag - vejleder Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr. 0,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 1 Udgift pr. elev kr ,22 Udgift pr. elev - SFO 0 Undervisningsmidler pr. elev kr ,25 Antal elever pr. computer 63 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 144 af 156

145 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 11 Indstillinger PPR 1 Underretninger pr. 100 elever 17 Indstillinger pr. 100 elever 2 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Vi kortlægger hvormange der stiger mindst 1 C-værdi i ST-systemet fra efterår til forår Endvidere afsættes der ekstra timer af læsekoordinator til alle klasser med fokus på testning, alle elever har en computer til rådighed og at alle der har behov for det tilbydes en ITrygsæk Skolepolitik / Generelle bemærkninger Vi arbejder videre med rummelighed, motion og udeliv der evalueres årligt. Rummelighed: DCUM-undersøgelse laves årligt og evalueres Motion: Kvartalsvis arbejder vi med at så mange som muligt deltager i vores forskelligartede motionstilbud såsom udvidet udræt, bjergvægklatring, BMX og styrketræning. Udeliv: Kvartalsvis arbejder vi med at så mange som muligt deltager i udeskole forstået som valgfagene, udvidet motion, udeliv, ridning, fælles udendørsarrangementer og lejrskoler Fravær (se bekendtgørelse) Der arbejdes med en model, hvor eleverne fremmøder på kontoret hver morgen og afkrydses og fraværet indrapporteres af ledelsen. Denne fremgangsmåde tager dog ikke højde for, hvis en elev møder senere. Det kan dog ikke forklare det forholdsvise store fravær. Af andre årsager kan nævnes at vi har en del elever med kroniske sygdomme/symptomer, f.eks morbus crohn, colitis Ultesara, indlæggelser, afdækning på ung psyk. Det øgede ulovlige fravær skyldes, at vi modtager mere belastede elever, hvor forældreevnen kan være begrænset Gennemførelse af undervisning se vejledning Da alle klasser har en pædagog og lærer tilknyttet, så har vi næsten 100 % gennemførelse. De aflyste timer skyldes medarbejdernes deltagelse i det fælles autismekursus i efteråret Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring At det sociale stadig får lov at fylde i arbejdet med eleverne, på trods af omgivelsernes krav om test og gode karakterer. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) At alle elever føler at de hver dag går hjem med noget nyt At alle elever føler at de er blevet set og hørt At alle elever har haft en god oplevelse i løbet af dagen At alle elever børn mødes i deres nærmeste udviklingszone Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde At finde frem til den gode historie/ fortælling fra barnets liv den gode historie i/ fra undervisningen Side 145 af 156

146 den gode historie i barnets sociale liv den gode historie i det psykiske miljø barnet færdes i. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At lave undervisningsplaner ud fra den: Kognitive arbejdsmetoder Narrative tankegang miljøterapeutiske metoder ud fra positiv psykologisk tankegang Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Som specialskolen har vi efterhånden en vis erfaring i det som virker, for det enkelte barn. Så vores erfaringen er baggrunden for at vi bruger de ovennævnte metoder. Og metoderne sammen med erfaringen giver ønskede resultater i form af elever som kommer videre på uddannelsesinstitutioner. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At eleverne får en bedre forståelse for sig selv og hvad de kan! At eleverne har fokus på hvad de kan fagligt, som udgangspunkt og IKKE det de ikke kan At eleverne har fokus på hvad de kan socialt, som udgangspunkt og IKKE det de ikke kan Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Ugentlige samtaler med den enkelte elev Daglige samtaler på klassen samtaler i hjemmet, når det måtte være nødvendigt Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der bliver ikke afsat yderligere ressourcer i klasseteams Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? I det daglige arbejde gennem teamsamarbejde, Storteammøder, ledelsescoaching og supervision; som en integreret del af undervisningsmiljøet på Kathøjskolen. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Der evalueres genne IU planer og test, samt generelt i slutningen af skoleåret på Sommerkurset Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Vidensdelingen foregår bl.a. på de ugentlige storteammøde/ teammøder. Alle teams holder derudover et møde en time ugentligt. Pædagogiske møder en gang månedligt for alle ansatte Interne kurser Dilemmaer / Nye udfordringer At få det faglige integreret, så det væsentlige stadig er det sociale. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 146 af 156

147 Sigrid Undset Skolen Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 102 Antal elever - specialklasser 102 Antal normalklasser 0 Antal specialklasser 13 Antal elever kl. 35 Antal elever kl. 32 Klassekvotient normalklasser 0 Klassekvotient specialklasser 8 Antal elever - dansk som andetsprog 3 Antal elever - dansk som andetsprog i % 3 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 22 Antal udskrivninger anden kommune 7 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 0 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 32 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 0 Skoleåret Fravær antal dage total Fravær antal dage lovligt fravær 552 Fravær ulovligt 111 Fravær pr. elev 14 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO - Fritidshjem pr. 5/ Antal elever i SFO I - Fritidshjem ialt 90 Antal elever i SFO II Antal elever i SFO - total 90 Antal elever i SFO i procent 0 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 32 Lærerstillinger - uuddannede 2 SFO - total 33 SFO - uuddannede 15 Undervisningsdel - uuddannet personale % 6 Fritidsdel - uuddannet personale 45 Side 147 af 156

148 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 490 Skolefritidsordning - ditto 570 Pr. medarbejder - undervisning 15 Pr. medarbejder - SFO 17 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog Gennemførte timer dansk som andetsprog Specialundervisning Gennemførte timer - specialundervisning Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 0 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 100 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 150 AKT - vejleder Læsevejleder 200 Specialundervisning - koordination Specialundervisning - vejledning Evaluering - vejleder 140 Naturfag - vejleder Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr ,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 35 Udgift pr. elev kr ,27 Udgift pr. elev - SFO kr ,17 Undervisningsmidler pr. elev kr ,64 Antal elever pr. computer 3 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds Side 148 af 156

149 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 15 Indstillinger PPR 0 Underretninger pr. 100 elever 15 Indstillinger pr. 100 elever 0 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Motion Arbejdet med indsatsområdet motion. Succeskriterie: alle børn er fysisk aktive mindst en time hver dag. Arbejdet forankres i en arbejdsgruppe nedsat i pæd. råd og fritidshjemmet Tulla med følgende kommissorium: Analyse: Hvad er det aktuelle tilbud når skoleaktiviter som: svømning, idræt, frikvarter, cykling samt fritidshjem tælles sammen? Er det muligt at få et overblik over elevernes deltagelse i fritidsaktiviteter? På baggrund af analysen: Giv bud på relevante tiltag i skole og fritidshjems tid (arbejdsgruppe sammen med pæd. råd, inddrag evt. skolebestyrelsen), så vi sikrer målopfyldelse. Arbejdet skal være klar, så tiltag kan implementeres fra januar Resurseforbrug: Succeskriteriet skal opfyldes indenfor den eksisterende ramme, såvel økonomisk som tidsforbrugsmæssigt. Skolepolitik / Udeskole Indsatsområde i skoleåret 2011/12 Skolepolitik/ Rummelighed Indsatsområde i skoleåret 2011/12 Skolepolitik / læsning Børneskolen har gennem de sidste 4 år haft læsning som fokusområde. I det kommende skoleår står igen, at systematisere og skabe procedurer for elevers tildeling og brug af tekniske hjælpemidler i forbindelse med læsning og tekstafkodning. Mål: Elever med behov og evner herfor, skal tilbydes de relevante tekniske hjælpemidler der kan bringe dem i stand til selvstændigt at afkode tekster. Arbejdet skal desuden resultere i en plan for kursusvirksomhed i brug af hjælpemidlerne for de lærerkolleger der skal varetage den konkrete undervisning af eleverne. Arbejdet forankres i læsevejledergruppen i samarbejde ned IKT-udvalget. Resurseforbrug: Lærernes 155 timers pulje. Evaluering december 2010: Den færdige procedure og kursusplan. Fravær (se bekendtgørelse): Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring "Hvordan hjælper vi elever, der er meget kravafvisende til at acceptere kravene i undervisningen" Børneskolen ved Specialcenter Sigrid Undset er en specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Mange af vore elever har oplevet ikke at kunne leve op til forventninger og krav. En typisk reaktion på dette er at forsøge at undgå, eller direkte modarbejde, at komme i kravsituatio- Side 149 af 156

150 ner. En skolehverdag er fuld af krav, så den pædagogiske opgaver består i at bryde denne adfærd. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Personalet ved Specialcenter Sigrid Undset (SSU) har en fælles forståelse for at eleverne er kompetente og at de hver især forsøger at indgå i undervisningen med de resurser de har. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Brug af Marte Meo i undervisningen. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? På Specialcenter Sigrid Undset tilbydes Marte Meo forløb. Der er ansat en Marte Meo Terapeut 6 timer/uge. Personalet er på centret bekendt med at den mulighed findes i huset, og at man kan ønske sig hjælp til vanskelige samspilssituationer. Planlægning: Marte Meo terapeuten får en henvendelse. Marte Meo terapeuten har et formøde med klassens team, som fortæller, hvad der er problemet. Sammen formuleres en problemformulering. Problemformuleringen tager altid afsæt i, hvordan vi som undervisere kan ændre vores tilgang til eleven, så denne får mulighed for at opnå den ønskede adfærd/færdighed. Nu aftales hvor og hvornår Marte Meo Terapeuten kan komme og lave sin optagelse. (10-20 min). Marte Meo Terapeuten laver herefter en analyse af optagelsen, her findes frem til henholdsvis: hvad underviseren er rigtig god til, hvad underviser gerne må gøre mere af, hvad eleven kan og hvad eleven skal støttes i at lære. Efter endt analyse forberedes en tilbagemelding til underviserne. Ved tilbagemeldingen vises 1-3 klip med eksempler på arbejdspunktet. I klippene ses, hvordan underviseren udfører arbejdspunktet rigtigt, og heraf ses den positive effekt hos eleven Der arbejdes kun med et arbejdspunkt af gangen, erfaringen siger, at dette skal gøres simpelt. Perioden, hvori man arbejder med arbejdspunktet, aftales (alt fra uge til mdr.) Herefter foretages ny optagelse som analyseres. Således fortsættes til eleven har opnået den ønskede færdighed/kompetence. Ved afslutningen af hele forløbet har vi en fælles evaluering af forløbet. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Marte Meo terapeuten taler ved tilbagemeldingen kun om det positive, det der lykkes på videoen. Underviserne kan, som regel, flot referere, hvad de synes, de ikke lykkes med, og er ofte meget optaget af at tale om dette ved første tilbagemelding. Filosofien i Marte Meo er, at huske på, hvor og hvordan det lykkes, ikke på hvordan de ikke lykkes. Derfor er det vigtigt, at tilbagemeldingen indeholder videoklip, hvor underviseren på egen hånd og ved egen hjælp lykkes med arbejdspunktet, og hvor den positive effekt ses hos eleven. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Ved brug af denne metode hjælper vi vore elever til at blive endnu mere kompetente elever, og personalet får flere nye "værktøjer", som de kan anvende i undervisningen. Generelt stiger lysten til at indgå i samspil hos eleven og arbejdsglæden hos underviseren. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Se tidligere Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Marte Meo terapeuten er ansat på skolen som ergoterapeut. Hun bruger 6 timer om ugen på arbejdet som Marte Meo terapeut. Tilbagemeldinger vil typisk foregå i personalets teamtid eller som en del af klasselærerarbejdet. Vi vurderer derfor, at det er et relativt billigt tilbud, der kan have stor effekt for eleven og medarbejderne. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Se tidligere Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? De enkelte forløb evalueres når de er færdige af alle de involverede parter. Skoleleder og terapeut er i løbende dialog om effekt og prioritering af opgaven. Side 150 af 156

151 Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Internt i organisationen ved oplæg på pædagogisk råds møder. Hjemmene bliver orienteret når et Marte Meo forløb påtænkes. Endnu har ingen hjem ikke haft lyst til at deres barn var med i forløbene. Dilemmaer / Nye udfordringer De hidtidige Marte Meo forløb har haft karakter af brandslukning. Der skal løses et konkret problem helst nu. Det kunne være interessant at forsøge, at lave et Marte Meo forløb med en elev der i forvejen var inde i en god udvikling, for at se, hvor stor effekt/skub på den positive udvikling det kunne bidrage med. Udfordring At gøre det muligt for unge med kognitivt handicap, at erhverve sig et knallertkørerkort. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) For mange af vores elever er det en ikke eksisterende mulighed at tilmelde sig den lokale ungdomsskole, og ad den vej erhverve sig et knallertkørekort. Vanskelighederne og utrygheden ved at begå sig både fagligt og socialt er så store, at det vil sætte den enkelt under så stort et personligt pres, at vedkommende ikke ville turde at møde op. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde I samarbejde med Kalundborg Ungdomsskole at lave et undervisningsforløb tilpasset unge med generelle indlæringsvanskeligheder, som resulterer i erhvervet kørekort. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Idéen opstod, da rigtig mange af vores unge stod med et ønske om at tage knallertkørekort. Nogle få havde taget mod til sig og tilmeldt sig et hold men stod desværre tilbage med nederlag i stedet for kørekort! En kontakt til Kalundborg Ungdomsskole resulterede i, at vi, i samarbejde med dem og de to betjente de har ansat til at løse opgaven, flyttede undervisningen til Specialcenter Sigrid Undset. Vi har gennem de sidste 7 år gennemført teoriundervisning i skoletiden. Knallertkørsel foregår udenfor skoletiden. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Teoriundervisningen foregår i trygge kendte rammer og varetages af kendte voksne. Når eleverne skal til teoriprøve, er der voksne fra deres respektive klasser til stede sammen med. dette for at dæmpe deres nervøsitet. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Vi forventer at skabe bedre livskvalitet hos de unge. Nøgleord er større selvværd, selvtillid, selvstændighed samt ikke mindst at reducere antallet af unge i trafikken, der færdes uøvede uden kørekort og dermed også uden forsikring. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? En gang om året optælles hvor mange elever, det kunne være relevant for at tage et kørekort. Når vi har mindst seks elever oprettes et hold. Underviserne (betjentene) fra ungdomsskolen står for introduktion, derefter varetager en lærer teori-undervisningen. Eleverne skal op til i alt tre delprøver. Betjentene kommer her på skolen og tager prøverne. Efter bestået teoriprøve starter den praktiske del med at skulle køre i trafikken. Dette foregår i elevernes fritid. Tidspunktet lægges direkte efter skoletid, så der ikke opstår unødige problemer med transport for elever, der bor langt væk. Dette samarbejde har på nuværende tidspunkt resulteret i at ca. 25 unge over en periode på 7 år har fået kørekort til knallert. Bl.a. også en elkørestolsbunden elev som havde brug for og nytte af den teoretiske del. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Side 151 af 156

152 Vi bruger ingen ekstra ressourcer. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? Afdelingsleder på U-trinnet er ansvarlig for kontakten til Kalundborg Ungdomsskole. Klasselærerne på U-trinnet planlægger og udfører teoriundervisningen i samarbejde med de af Ungdomsskolen ansatte politibetjente. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Undervisningen evalueres efter hvert forløb. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Erfaringerne er ikke formidlet til nogen udenfor egen organisation. Dilemmaer / Nye udfordringer At der er planer om at teoriprøven skal laves om, således at det kan vise sig umuligt for elever med kognitive vanskeligheder at bestå prøven. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 152 af 156

153 Svallerup Skole Rammebetingelser Elever pr. 5/ Antal elever - total 34 Antal elever - specialklasser 34 Antal normalklasser 0 Antal specialklasser 7 Antal elever kl. 15 Antal elever kl. 19 Klassekvotient normalklasser 0 Klassekvotient specialklasser 5 Antal elever - dansk som andetsprog 0 Antal elever - dansk som andetsprog i % 0 Skoleåret Antal ind og udskrivninger 8 Antal udskrivninger anden kommune 0 Antal udskrivninger til friskole 0 Antal udskrivninger til anden skole i kommunen 0 Andre 0 Udskrivninger anden kommune i procent 0 Udskrivninger til friskole i procent 0 Udskrivninger anden skole i kommune i procent 0 Skoleåret Fravær antal dage total 516 Fravær antal dage lovligt fravær 491 Fravær ulovligt 21 Fravær pr. elev 15 Fravær pr. elev - ulovligt 1 SFO pr. 5/ Antal elever i SFO I 0 Antal elever i SFO II 0 Antal elever i SFO - total 0 Antal elever i SFO i procent 0 Personale pr. 5/ Lærerstillinger - total 7 Lærerstillinger - uudannede 0 SFO - total 0 SFO - uuddannede 0 Undervisningsdel - uuddannet personale % 0 Fritidsdel - uuddannet personale 0 Side 153 af 156

154 Uddannelse lærere/sfo Undervisning - antal timer - e transport 0 Skolefritidsordning - ditto 0 Pr. medarbejder - undervisning 0 Pr. medarbejder - SFO 0 Undervisning Planlagte timer jf. lov om folkeskolen Gennemførte timer - total Gennemførte timer med vikar og beskæftigelse 0 Gennemførte timer med linjefag Timer - dansk som andetsprog 0 Gennemførte timer dansk som andetsprog 0 Specialundervisning 0 Gennemførte timer - specialundervisning 0 Antal timer anvendt til holddannelse Gennemførte timer i procent 100 Gennemførte timer linjefag i procent 38 Gennemførte timer dansk som andetspr. 0 Gennemførte timer specialundervisning 0 Videndeling - Hvor mange timer anvendes på: Test 40 AKT - vejleder 0 Læsevejleder 0 Specialundervisning - koordination 0 Specialundervisning - vejledning 0 Evaluering - vejleder 0 Naturfag - vejleder 0 Økonomi / Inventar Ultimo 2010 Regnskab Skole - total kr ,00 Regnskab SFO - total kr. 0,00 Regnskab undervisningsmidler 2010 kr ,00 Antal computere 40 Udgift pr. elev kr ,53 Udgift pr. elev - SFO 0 Undervisningsmidler pr. elev kr ,47 Antal elever pr. computer 1 Principper/retningslinjer Værdiregelsæt Læsning Sundhed Test Undervisningsmiljø Mobning (værdiregelsæt) Sæt kryds X X X X X X Side 154 af 156

155 Andre optællinger Skoleåret Underretninger børn og familie 1 Indstillinger PPR 1 Underretninger pr. 100 elever 3 Indstillinger pr. 100 elever 3 Pædagogiske processer Skolepolitiske mål skolens arbejde (skemaet er skolens egne notater) Skolepolitik / Læsning Der er indført faste læsetidsrum hver dag i alle klasser, og der er fokus på læselysten, hvor blandt andet biblioteksbesøg er en fast del at undervisningen. Der er i nogle klasser etableret læsevenskabsgrupper hvor de stor elever har en lille elev som der læses sammen med - til gavn for begge. Optimering af læsesystemer for den enkelte elev. Skolepolitik / Generelle bemærkninger Det er et mål at Svallerup skole til stadighed udvikler rummeligheden over for de elevgrupper der indskrives på baggrund af indsatsen for intern indskrivning i kommunen. Dette gøres på baggrund af personalets kompetencer og de økonomiske muligheder samt efter og videreuddannelse. Skolen er sammen med 5 andre skoler i Danmark med i projektet styr på sundheden der er et kost og motionsprojekt under Dansk skoleidræt og Trygfonden. Svallerup skole afholder tema- og foredragsaftener for personale og forældre om kost og motion med eksterne oplægsholdere. Svallerup skole har nu fået etableret et bål- og aktivitetshus til brug for udeskole og andre udendørs aktiviteter. Dette forventer vi os meget af. Fravær (se bekendtgørelse) Svallerup skole har kontakt med forældrene hver dag, hvilket betyder at vi ikke har fravær i væsentlig grad. Hjemmet kontaktes altid hvis en elev er fraværende inden for de første 15 minutter af skoledagen. Typisk er fraværet i forbindelse med almindelige epidemier, hvor mange elever (og voksne) så har fraværsdage. Gennemførelse af undervisning se vejledning Personaledækningen og sammensætningen betyder at der altid er 100 % gennemførelse af undervisningen. Skolefritidsordningen mål og indholdsbeskrivelse Skolen har ingen almindelig skolefritidsordning men en fritidsdel, hvor der arbejdes med elevernes sociale kompetencer. Målet er at den enkelte elev skal tilegne sig de færdigheder som i samarbejde med forældrene er beskrevet i handleplanen. Skolens indsatsområder (skemaet er skolens egne notater) Udfordring Der er på Svallerup skole tale om elever, der i vid udstrækning er diagnostiseret med ADHD eller beslægtede lidelser som eksempelvis lidelser indenfor autismespektrumområdet. Der skal derfor være en sammenhæng i de faglige kompetencer og almindelig dannelse inden for de sociale kompetancer. Kriterier for god problemløsning (værdier/kultur) Side 155 af 156

156 Med udgangspunkt i den fastlagte handleplan er den daglige omgang med den enkelta elev sat i rammer. Forebyggelse af de ud-af-reagerende problemer er af afgørende betydning for et godt skoleforløb, hvor eleven føler sig tryg, godt tilpas og får den plads, der er nødvendig. De voksne er til for eleverne. Det eksemplariske undervisningsforløb eller indsatsområde Der er af stor betydning at bygge på succeserne i det daglige arbejde med vores elever i alle de forhold, der er omkring eleverne. Eleverne skal have muligheder i dagligdagen ikke begrænsninger. Metode/ Strategi - Hvilken metode/strategi er anvendt i forbindelsen med idefasen, planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningsforløbet / indsatsområdet?. I hverdagen skal eleven opleve at de befinder sig i en positiv læringszone. Dette gøres udfra at opstille et positivt læringsmiljø, hvor de kognitive arbejdsmetoder, miljøterapeutiske metoder og positiv psykologiske tankegang er strategierne. Antagelser om årsagssammenhænge Hvad er grunden til at de anvendte metoder / metodikker er effektive i forhold til at opnå det / de ønskede resultater? Det er personalets erfaring med den aktuelle elevgruppe, der danner grundlag for årsagssammenhænge. Resultater og effekter - Hvilke resultater og effekter forventer skolen af undervisningsforløbet / indsatsområdet? At Svallerups skoles elever for en indsigt i deres reelle muligheder i hverdagen og fremtiden. Aktiviteter - Hvilke konkrete aktiviteter er gennemført og hvordan? Gennem samtaler med den enkelte elev følges der ugentligt op på undervisnings- og behandlingsstrategien for den enkelte. Ressourcer Hvordan står de anvendte ressourcer (kompetencer, tid, penge) i forhold til udbyttet af undervisningsforløbet / indsatsområdet? Der er konsensus i forholdet mellem ressourcerne og mulighed for undervisning og behandling. Det opleves at der er god sammenhæng for tiden. Gennemførselsproces - Hvilken organisation (lærer/team/skole) og styring skal til for at gennemføre projektet? En opdateret og gennemarbejdet handleplan danner grundlag for arbejdet med eleverne. Handleplanen er et fælles arbejdsredskab mellem skole og forældre. Handleplanen udarbejdes i fællesskab forældre og skole imellem og revideres senest hver 6. måned. Evaluering Hvordan og med hvilke metoder og resultater er undervisningsforløbet / indsatsområdet evalueret? Gennem elevsamtaler, forældresamarbejde og kollegial erfaringsudveksling samt ved planlagte møder evalueres undervisningsforløbet løbende. Læring / Vidensdeling Hvordan er erfaringerne fra undervisningsforløbet / indsatsområdet formidlet og til hvem? Gennem elevsamtaler, forældresamarbejde og kollegial erfaringsudveksling samt ved planlagte møder evalueres undervisningsforløbet løbende. Dilemmaer / Nye udfordringer Det fremtidige dilemma vil formentlig være harmonien mellem opgaver og ressourcer. Desuden vil der være en udfordring i at få indsatsområdet fra speciel til normal indarbejdet på en faglig objektiv måde og ikke kun økonomisk. Resultater Der henvises til rapportens generelle del. Test Der henvises til rapportens generelle del. Side 156 af 156