Lolland Kommunes læsestrategi

Transkript

1 Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning gælder hele skoleforløbet, men især i indskolingen for at styrke elevernes samlede indlæring. Derfor arbejdes der i Lolland Kommune med resultatmål for læsning i indskolingen. Vores resultatmål er følgende: Efter 1. klasse har 70 % af eleverne knækket læsekoden. Efter 2. klasse har 85 % af eleverne knækket læsekoden. Efter 3. klasse har 95 % af eleverne knækket læsekoden. Vores læsestrategi for skoleområdet er vigtig i forhold til en forebyggende indsats på uddannelsesog arbejdsmarkedsområdet. Forskningen viser, at læsestandpunktet er den mest afgørende enkeltfaktor for det enkelte individs senere uddannelsesniveau. I den forbindelse er det af afgørende betydning, at alle elever opnår sikre kompetencer i læsning og skrivning. Det overordnede mål med Lolland Kommunes læsestrategi er, at eleverne tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse og blive rustede til at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Formålet med Lolland Kommunes læsestrategi er, at beskrive de overordnede mål og rammer for læseindsatsen i Lolland Kommune. Samtidig fastsætter læsestrategien ambitiøse mål, der dog er realistiske på alle niveauer. Derved skal læsestrategien vise vejen for konsulenter, ledere og pædagogisk personale både centralt, og decentralt for at skabe råderum for skolerne i arbejdet med at nå målene. Det er af afgørende betydning, at alle børn og unge i Lolland Kommune opnår sikre kompetencer i læsning og skrivning. 10 målsætninger for Lolland Kommunes læsestrategi Helt specifikt sigter Lolland Kommunes læsepolitik mod: At forebygge at elever udskilles til specialundervisning grundet læse/skrivevanskeligheder At udnytte investeringer i IT- udstyr på skolerne optimalt At udmønte politiske ønsker om Læsning som politisk indsatsområde i en konkret indsats At understøtte alle elevers læsekompetence uanset oprindeligt niveau 1

2 At understøtte lærernes kompetenceudvikling At højne deltagelsesniveauet for alle elever At øge alle elevers grad af selvhjulpenhed At mindske skellet mellem almen- og specialundervisning At understøtte lærerne i at udvikle arbejdsformer, der fremmer inklusionen af elever i risiko for at skulle modtage specialtilbud Aktører i forhold til læsning Lolland Kommunes læsestrategi bevæger sig på flere niveauer. Det betyder, at læsestrategien understøttes af en lang række personer, der har gensidig forpligtelse i forhold til læseindsatsen i Lolland Kommune. Læsekonsulenten Læsekonsulenterne arbejder overordnet med læsning på det kommunale plan. Det indebærer ydelse af faglig ekspertise i samarbejdet med skolesektor, skoleledelse og kommunens pædagogiske udviklingskonsulent om løbende evaluering af kommunens læsestrategi og læseindsats. Derudover samarbejder læsekonsulenten igennem løbende vidensdeling og sparring med skoleledelsen, skolebibliotekarerne, pædagogiske it-vejledere og læsevejlederen om at udvikle det professionelle læsearbejde på skolen, evaluere læseresultaterne og igangsætte initiativer til at fremme læselyst og motivation. Læsekonsulenten diagnosticerer elever med specifikke læse/stavevanskeligheder (dysleksi) og elever med svære sproglige vanskeligheder. Læsevejlederen Læsevejlederne arbejder med læsning på skoleplan. Lolland Kommunes skoler har mindst én læsevejleder på hver skoleafdeling. Læsevejlederens opgaver er, i samarbejde med skoleledelsen, skolebibliotekarerne, pædagogiske it-vejledere og læsekonsulenten, at medvirke til at udvikle det professionelle læsearbejde på skolen, evaluere læseresultaterne og igangsætte initiativer til at fremme læselyst og motivation. Der foregår løbende vidensdeling, opkvalificering og sparring mellem skolernes læsevejledere og læsekonsulenterne. Der er udarbejdet Funktionsbeskrivelse for Lolland Kommunes læsevejledere. Skoleledelsen Skoleledelsen har det overordnede ansvar for skolens læseindsats, herunder skolens egen handleplan for løsning. Et fælles kommunalt testbatteri Test, prøver og andre evalueringsredskaber anvendes som grundlag for opfølgning og planlægning af læsningen i undervisningen. Skoler, som grundigt, systematisk og løbende følger deres børns 2

3 læseudvikling med formelle og uformelle evalueringsredskaber, opnår bedre læseresultater. Evaluering af læsefærdighed, strategier og angrebsteknikker i hele skoleforløbet er nødvendig for at kunne støtte det enkelte barns læseudvikling. Elevernes læsekompetencer skal være kendt af lærerteamet og være udgangspunkt for undervisningen i alle fag. Gennem formelle og standardiserede test og prøver dokumenteres elevens udbytte af undervisningen, og i relation til Fælles Mål skal elevens individuelle læringsmål udarbejdes med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Området omkring testning og evaluering af læsning er i stadig udvikling. Hvilke prøver/evalueringsredskaber, der med fordel kan anvendes på de enkelte klassetrin, vil løbende skulle justeres. Det er vigtigt, at læsevejlederne, læsekonsulenterne og skolerne i samarbejde har et kontinuerligt fokus på evalueringen af de anvendte test. Der anvendes i Lolland Kommune et fælles kommunalt testbatteri for på den måde at sikre monitoreringen af læseniveauet både på kommunalt og lokalt plan. Resultaterne afrapporteres i den årlige kvalitetsrapport for folkeskolen, ligesom skolernes arbejde med at implementere læsepolitikken følges i kvalitetsrapporten. Derudover fremsender skolerne testresultaterne til læsekonsulenterne i forbindelse med afrapporteringen til kvalitetsrapporten. (Se bilag 1) Bilag 1: Testbatteri. Bilag 2: Dysleksi eller ordblindhed. 3

4 Bilag 1 Det fælles testbatteri 0. klasse Læseevaluering på begynderniveau KTI CHIPS 1. klasse Bogstavprøve 1+2 Ordlæseprøve 1 CHIPS 2. klasse Ordlæseprøve 2 Staveprøve 1 Frivillig national test 3. klasse SL 60 Udgået og erstattet af Tekstlæseprøve 4 Sætningslæseprøve 2 Staveprøve 2 DVO 4. klasse SL 40 Udgået og erstattet med tekstlæseprøve 7 og flyttet til 5. klasse Staveprøve 3 5. klasse Læs 5 ST5-ordlister tekstlæseprøve 7 6. klasse 7. klasse TL2 8. klasse Bilag 2 Dysleksi eller ordblindhed en definition Professor Carsten Elbro har i 1992 defineret ordblindhed i Det danske Nationalleksikon: 4

5 Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bog-stavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og, dig skrevet din. I 1990 beskrev 7 % af voksne danskere sig selv som ordblinde; ca. 3 % havde alvorlige problemer med at læse dagligdags tekster. Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre. Derimod har ordblinde vanskeligt ved at opdele sammenhængende tale i de sproglyde (fonemer), som danner grundlaget for skriften. Ordblindhed optræder da også hyppigt sammen med andre sprogvanskeligheder (dysfasi). Hos svært ordblinde er der fundet relativt mindre omfang af sprogfelterne i den venstre hjernehalvdel, især på oversiden af tindingelappen. Disposition for ordblindhed er arvelig. Det gælder for både de karakteristiske vanskeligheder ved læsning og skrivning og for usikkerheden i forbindelse med isolering af sproglyde i sammenhængende tale. Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdigheder, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektivt. C.E. Lolland Kommunes indsats overfor børn med dysleksi 1: At opkvalificere den forebyggende indsats Opkvalificere børnehaveklasseledernes viden om læseforberedende aktiviteter. Opkvalificere indskolingslærernes viden om læseindlæring. 2: At opkvalificere den foregribende indsats Kurser for fokuselever ifbm. sprogscreening i 0. kl. Ordforråd Lyd Bogstav 3: At opkvalificere den indgribende indsats PPR diagnosticerer Det er vigtigt at undervisningen varetages af lærere med særlige kvalifikationer: Inden for specialundervisning IT kompenserende hjælpemidler Jf. ovenstående dysleksidefinition bruger Lolland Kommune følgende diagnosticering: 1. PPR psykologer udreder kognitive forudsætninger 2. PPR læsekonsulenter (talepædagoger) udreder sprog- og læse forudsætninger. Lolland Kommunes undervisningstilbud til elever med dysleksi: 1. VAKS kursus (75 timer) 2. IT rygsæk med tilhørende kurser (til elever, forældre og lærerne). 5