Projekt Task Force. Midtvejsevaluering februar 2019

Transkript

1 Projekt Task Force Midtvejsevaluering februar 2019 Resumé af midtvejsevalueringen: De første 16 måneder af projektet har vist, at en tæt og håndholdt indsats i familierne giver øget trivsel og livskvalitet hos familierne. I flere tilfælde fører det til selvforsørgelse, men det afhænger i høj grad af udviklingspotentialet og viljen til forandring hos familierne. 10 familier er afsluttet i projektet og heraf er 5 voksne kommet i arbejde eller uddannelse. 5 børn med bekymrende fravær er reduceret til 1 barn med bekymrende fravær. I 3 af familierne er børnesagerne endvidere afsluttet grundet god trivsel og udvikling. Der ses midtvejs i projektet at være indikationer på en positiv økonomisk effekt, men det vil være på den lange bane, at der ses en økonomisk besparelse. Det er også i tråd med det andre kommuner har erfaret på baggrund af lignende projekter.

2 Indhold Indledning... 2 Formål med projektet... 2 De gode midtvejshistorier... 2 Succeskriterier og resultater pr Projektets målgruppe... 5 Foreløbige læringspunkter... 6 Foreløbige begrænsninger i projektet... 7 Kompetenceudvikling - Total Commitment... 7 Konklusion... 7 Side 1 af 7

3 Indledning Beskæftigelsesudvalget besluttede d. 29. maj 2017 at bevillige 3 millioner årligt til projektet, som skal løbe over 3 år. Projektet skal midtvejsevalueres i februar Der blev opsat 11 succeskriterier, som skal være opnået ved projektets afslutning. Task Force har det fulde myndighedsansvar og er fuldt ansvarlige for kontakten til de familier, der udvælges til projektet. Herunder dels at være den indsats der ydes til familierne og dels koordinere de øvrige indsatser omkring familierne. De økonomiske midler, der er tilknyttet de enkelte familier, samles i Task Forcen, som får fuld handlekompetence og råderum. Task Forcen stilles således frit i forhold til valg af indsatser og aktører indenfor budgettet. I slutningen af 2019 skal der politisk tages stilling til projektets videreførelse i Faxe kommune. Formål med projektet Projektet er inspireret af flere andre kommuners indsatser overfor de såkaldt dyre familier og familier med mangeartede indsatser. Der skal arbejdes koordineret og med én plan for hver familie, som samler de lovmæssige planer. Formålet med projektet er, at der med udgangspunkt i forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet anlægges et helhedssyn på den enkelte familie, for at sætte ind over for hele familiens problemer. På den måde er det formålet, at få den/de ledige forældre tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet udspringer af en hypotese om, at familiens problemer minimeres ved at forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet øges. Projektet bygger på gode erfaringer fra et lignende projekt i Lolland Kommune, samt viden fra statistiske analyser og forskning i betydningen af forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet for børnenes beskæftigelse og uddannelsesniveau på sigt. De gode midtvejshistorier I en familie havde den voksne været ledig 90 måneder ud af 132 måneder i perioden Der kom en underretning på børnene og familien blev indstillet til Task Force som en forebyggende indsats. Efter 14 måneder i Task Force er den voksne selvforsørgende og både beskæftigelsessagen og den sociale sag med børnene er afsluttet grundet god trivsel og udvikling. I denne familie har Task Force iværksat kortvarig støtte, som har været med til at genoprette trivslen i familien og som forventes at have en langvarig effekt og at der dermed ikke fremadrettet er behov for yderligere støtte til familien. I en anden familie var bekymringsniveauet for den samlede familie meget højt. Barnet havde en del fravær fra skolen og det påvirkede de voksnes overskud til at komme på arbejdsmarkedet. Der blev lavet et tæt samarbejde med skolen og fundet fleksible og kreative løsninger for at skabe en god og kontinuerlig hverdag for barnet. Barnets fravær er ikke længere bekymrende og den voksne er startet i virksomhedspraktik. Den voksne har været ledig i 105 måneder ud af 132 måneder i perioden Den voksne er netop startet i praktik. Her er der brugt ressourcer på at få barnets situation til at blive bedre, således at der kan frigives ressourcer til, at den voksne kan passe en praktik eller et arbejde velvidende, at barnet har det godt i skolen. I denne familie har Task Force iværksat ekstra støtte for at få familien i god trivsel og det forventes, at den støtte skal vare flere år frem, men det forventes også, at den voksne bliver selvforsørgende indenfor 1 år. Udtalelse fra borger til TvØst: De ser helhedsorienteret på vores familiesituation at der er en pige med ADHD og en mor med stress. Og at der er et søskendebarn, der lider på grund af morens stress og en søster med et neurologisk handicap. De kigger på det hele og laver en helhedsorienteret handlingsplan, fortæller hun. Side 2 af 7

4 Udtalelse fra afdelingsleder, Susanne Meyer Christensen, Vestskolen: Hvad har virket særlig godt ved den måde, skolen og Task Force arbejder sammen på: Samarbejdet med Task Force har antaget forskellige former afhængig af den enkelte sags kompleksitet, men fælles for samarbejdet er at vi som skole oplever, at der skabes et helhedsbillede af familien. Som leder oplever jeg samarbejdet med Task Force medarbejderne som en stor støtte i det til tider problematiske samarbejde, idet vi kan berige hinanden med forskellige perspektiver ind i en sag. Barnet er sat i centrum, og alle har en interesse i at skabe løsninger som øger barnets trivsel både hjemme og i skolen. Det er ikke anderledes end vi plejer at gøre, altså at sætte barnet i centrum, forskellen er blot, at med Task Force bliver der også skabt løsninger og handlinger i hjemmet. Vi oplever en tæt og meget konstruktiv dialog med medarbejderne fra Task Force og skolens personale oplever at blive bekræftet i, at det de gør og kan er af stor betydning for både barn og familie. Alle har brug for at høre, at det de knokler med hver dag, giver mening. Succeskriterier og resultater pr I projektet er der opstillet 11 succeskriterier. De enkelte familier vurderes ud fra succeskriterierne, når de afsluttes fra Task Force. I løbet af det første år er der afsluttet 10 familier, bestående af 10 voksne på offentlig forsørgelse og 17 børn. Succeskriterier Minimum 50 % af forældrene opnår selvforsørgelse Resultater pr Forklaring af resultater 50 % af forældrene er Ved afslutning af familierne er 5 voksne kommet i selvforsørgende ved SU-berettiget uddannelse eller ordinær afslutning i projektet beskæftigelse. Af de 5 voksne var 2 uddannelsesparate, 2 var jobparate og 1 var på sygedagpenge. Af de voksne der ikke er kommet i arbejde er 2 voksne sygemeldt grundet fysisk sygdom. 3 voksne havde psykiske udfordringer. Minimum 25 % af forældrene deltager i et virksomhedsrettet eller beskæftigelsesrettet tilbud med et tilfredsstillende fremmøde Børnenes behov for særlige indsatser reduceres og bekymringsniveauet for børnene falder Børnenes fravær fra skole og dagtilbud reduceres 30 % af forældrene har deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud med et tilfredsstillende fremmøde Indsatserne er ikke reduceret, men bekymringsniveauet for børnene er generelt faldet 80 % af børnene med bekymrende fravær er nu stabilt i skole. Ud af de 10 ledige voksne har 3 voksne deltaget i et beskæftigelsesrettet tilbud med tilfredsstillende fremmøde. Task Force har fået nogle familier ind, hvor der ikke er iværksat en indsats i forhold til børnene. Her kan der være grund til, i en periode, at iværksætte støtte til et barn, hvilket betyder at støtten øges i stedet for at reduceres på kort sigt, men med det formål at den reduceres på lang sigt. Med hensyn til bekymringsniveauet er 5 ud af 17 børnesager afsluttet helt grundet god udvikling og trivsel hos barnet og 8 ud af 17 børn er anbragt grundet mistrivsel. Ud af de 17 børn havde 5 børn bekymrende fravær. Det lykkedes at få nedbragt fraværet for de 4 børn. Det bekymrende skolefravær har både været kortvarigt fravær, fuldt fravær i flere Side 3 af 7

5 måneder og en enkelt som har haft ringe/ingen tilknytning til skolen i mere end 3 år. Børn i folkeskolens 9. eller 10. klasse minimum får 02 i dansk og matematik Ingen børn i projektet afsluttede 9. eller 10. klasse i perioden. Ud af de 17 børn har ingen afsluttet 9. eller 10. klasse i projekt perioden, hvorfor det ikke kan måles. 50 % af børnene over 13 år har fået et fritidsjob 50 % af børnene er påbegyndt en ungdomsuddannelse Antallet af familiernes kontaktpunkter med kommunen reduceres med 50 %. Der er udarbejdet en skabelon til eller model for en fælles familieplan i Faxe, der samler de lovmæssige planer på områderne Kommunens samlede årlige omkostninger til familierne reduceres med i alt 3 millioner, hvorfor projektet vil være selvfinansieret 40 % af børnene over 13 år har fået et fritidsjob. Ingen af de 17 børn har afsluttet folkeskolen og derfor er ingen påbegyndt en ungdomsuddannelse. Kontaktpunkter er reduceret med 53 % Den er under udarbejdelse og forventes færdig primo De samlede omkostninger er reduceret med kr. på 10 familier det første år. Ud af de 17 børn var 5 børn over 13 år. Af de 5 børn har 2 børn fået et fritidsjob. 1 barn var til en jobsamtale, men ikke motiveret for at få et fritidsjob. De 5 børn over 13 år har gået i 7. eller 8. klasse. De har udfordringer, som er større end andre jævnaldrende. Fordelen ved et fritidsjob er at de unge i en tidlig alder får en fornemmelse for, hvad det vil sige, at være på arbejdsmarkedet, men der skal også tages hensyn til de unge, for hvem det er en succes i sig selv at komme i skole og blive erklæret uddannelsesparat. Ingen af de 17 børn har afsluttet folkeskolen og derfor er ingen påbegyndt en ungdomsuddannelse. Her har projektet haft størst succes, og har samlet set i alle 10 familier reduceret 32 kontaktpunkter til 15 kontaktpunkter. Kontaktpunkter er defineret ved at være den kommunale indsats i familien. Det er følgende medarbejdere: Sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, familiekonsulenter/psykologer, kontaktpersoner, mentorer og medarbejdere i rusmiddelcenteret. Der er udarbejdet et udkast til en fælles handleplan som der bruges i de nuværende familier. Den mangler stadig justeringer for at den er klar til generel anvendelse. Der er mange udfordringer i at lave en fælles handleplan. Regeringen har lavet en lov i juli 2018, som giver lovhjemmel til at lave en fælles handleplan med udgangspunkt i den voksne. Loven foreskriver, at indsatser rettet mod børnene fortsat skal fremgå af en særskilt handleplan. Vi har i 4 ud af 10 sager peget på anbringelse af i alt 8 børn. Vores primære opgave er at få forældre i arbejde og sideløbende skabe en bedre trivsel i familien. I mange sager har situationen omkring børnene vist sig så bekymrende, at vi har været nødsaget til at bringe børnesagen i visitation med henblik på at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse og/eller en anbringelse. Side 4 af 7

6 Økonomisk oversigt over de første 10 afsluttede familier i projektet: Udgifter til Udgift til Udgift til indsatser Udgift til Udgifter i alt 10 familier sagsbehandling forsørgelse Opstart ,00 kr ,00 kr ,00 kr kr. Afslutning ,00 kr ,00 kr ,00 kr kr. Forskel ,00 kr ,00 kr ,00 kr kr. Forklaring I perioden hvor familien har været i Task Force har udgiften til sagsbehandling været 0 kr. da udgiften er afholdt i Task Force ud af de 3 millioner, der er afsat. Det er udgifter, der er iværksat i familien, da de startede i projektet. Da familierne er afsluttet i Task Force er det ikke lykkedes at afslutte alle udgifter. 2 borgere er flyttet til anden kommune og resten er blevet selvforsørgende. De 10 familier kostede Faxe kommune kr. ved opstart i projektet. Ved afslutning i Task Force er kommunens udgift kr. Ud af budgettet på kr. har der været udgifter til opstart af Familiedialog 1 og kompetenceudvikling af Task Force. Herudover har 10 andre familier været tilknyttet projektet i samme periode og de samlede omkostninger på dem er ikke opgjort endnu, da der fortsat arbejdes med dem i projektet. Det forventes, at der på de øvrige familier vil ses samme eller bedre økonomiske resultat i form af afsluttede indsatser og færre på offentlig forsørgelse. Projektets målgruppe Ved opstart af projektet var der fokus på de dyreste familier i Faxe Kommune. Ved en systematisk gennemgang af de dyreste familier blev læringen, at de dyreste familier havde indgribende funktionsnedsættelse og plejebehov og/eller at børnene var anbragt. Det vurderedes, at der ikke med en kort, intensiv indsats ville være mulighed for at lave en indsats, der kunne hjælpe forældrene til at blive selvforsørgende eller reducere indsatserne omkring børnene. Task Force har derfor undervejs justeret målgruppen, så det ikke er de dyreste familier, men familier med multiple problemstillinger og/eller familier, hvor de har mange kontaktpunkter i kommunen. Det vil ofte være familier, hvor børnenes dårlige trivsel er en barriere for, at forældrene kommer i beskæftigelse. Alle sagsbehandlere i Faxe Kommune kan henvise borgere til Task Force. I perioden har 81 familier været henvist og 27 familier har været en del af projektet. Det vil sige, at hver 3. familie har været vurderet at være en del af målgruppen. Da projektet er tidsbegrænset, er der behov for at have borgere i projektet, som ikke afventer behandling eller er i længerevarende behandling, som er nødvendigt for, at de kan komme i beskæftigelse eller et beskæftigelsesrettet tilbud. Hvis den sygemeldte borger vurderes rask indenfor en kortere periode, kan borgeren være i målgruppen, men det er en konkret og individuel vurdering, der laves hver gang. Da projektet i forvejen spænder bredt i forhold til målgruppe er det besluttet, at familien skal kunne tale og forstå dansk. Da det er et beskæftigelsesprojekt, er det vurderet, at familier med alvorlig/stor bekymring for 1 Familiedialog er et værktøj til at forbedre samarbejdet mellem familien, kommunens aktører og evt. andre relevante, fx nogle fra familiens netværk. Side 5 af 7

7 børnene ikke er en del af målgruppen. Der er henvist familier, hvor der var bekymring for,om børnene kunne bo hjemme eller skulle anbringes og det kræver kompenserende indsatser. Task Force er en udviklende indsats, hvor målet er at udvikle borgeren til at tage ansvar for eget liv og rykke sig hen imod et liv med selvforsørgelse. Foreløbige læringspunkter Task Force vurderer, at det gør en forskel i arbejdet med familierne, at Task Force er så tæt på familierne og er nemt tilgængelige. Mange borgere har et begrænset socialt netværk og de har dermed ikke nogen, eller kun få mennesker, at sparre med. Det er en hårfin balancegang i arbejdet med borgerne, da Task Force ikke skal udfylde en plads i deres liv som netværk, men skal fungere som professionel sparringspartner. Når borgerne kommer ind på arbejdsmarkedet, vil de forhåbentlig også få et mere rigt netværk og derigennem udvikle sig. Fleksibilitet Den fleksible indsats i forhold til tidsforbrug er også meget vigtig at fremhæve. Der visiteres ikke et bestemt timeantal til borgerne. Nogle borgere har i perioder fået op til 15 timers støtte om ugen og i andre perioder har de fået 0 timers støtte om ugen. Borgernes støttebehov er også forskelligt både i forhold til tid, men også i forhold til opgavens art. Task Force oplever i mange sager, at der er iværksat mentor og/eller praktisk-pædagogisk støtte og/eller kontaktperson eller lignende fra forskellige afdelinger, til at tage sig af nogenlunde samme problemstilling. Der følges op på familierne hele vejen rundt, hvilket er med til at fastholde dem i fx behandlingsforløb i psykiatrien, sygehus eller andre steder. Det kunne her give mening, hvis afdelingerne bevilliger penge til samme mentor, så borgeren ikke skal forholde sig til 2-3 forskellige personer. En borger kan fx have en socialmentor (SEL 85), en beskæftigelsesmentor (LAB 31b) og praktiskpædagogisk støtte (SEL ), som har 3 forskellige opgaver i familien. De kommer måske hver 1 gang om ugen eller 1 gang hver anden uge. Borgeren kan få et problem vedr. økonomi og hvis den opgave løses af socialmentor, så skal borgeren vente til den mentor kommer, men problemet kan fylde så meget, at borgeren så ikke kan modtage læring eller hjælp fra de andre mentorer i ventetiden. Støtte borgeren til at finde egne ressourcer Alle borgere der er i projektet, har meget ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. En del af arbejdet med borgerne er således, at hjælpe dem med at finde egne kvaliteter i forhold til arbejdsmarkedet. Vi har set mange cv er, som borgerne har lavet, som er meget lidt informerende om, hvilke kvaliteter borgeren besidder. Det er af stor betydning for både kommende arbejdsgiver, men også for borgeren selv i forhold til at finde ud af, hvad kan jeg bidrage med på arbejdsmarkedet. Task Force har ligeledes stor fokus på jobansøgninger og hvordan de skrives. Borgerne kan have været på et jobansøgningskursus, men mange borgere har behov for sidemandsstøtte for at få noget ud af det og omsætte viden til praksis. Fagpersoner skal trække på samme hammel I de fleste familier har der været forskellige opfattelser af, hvad problemet i familien er og hvordan det skal løses. Det sætter begrænsninger i arbejdet med familierne, da fagpersoner kan sidde med hver deres opfattelse og samtidig opleve, at andre fagpersoner handler forkert. Det er af afgørende betydning, at fagpersonerne arbejder sammen og får lagt en god plan for arbejdet med familien hele vejen rundt. Ingen ventetid: Task Force, som er et tidsbegrænset projekt, er afhængig af, at der ikke er ventetid fra andre instanser. Der har i flere situationer været stor ventetid på behandlingsforløb. Det er ikke en bestemt enhed, der forsinker processen, men gerne flere enheder som er afhængige af hinanden. Således kan det fx tage op til 1 år fra en borger med dårlige tænder får lagt en behandlingsplan, får ansøgt og vurderet ansøgningen til behandlingen går i gang. Side 6 af 7

8 Foreløbige begrænsninger i projektet Task Force har den fulde myndighedskompetence indenfor Center for Familie, Social og Beskæftigelse i de familier, der er tilknyttet projektet. Projektet er finansieret af Beskæftigelsesudvalget og det betyder derfor, at der som udgangspunkt ikke kan bruges penge til sociale foranstaltninger efter Serviceloven. I praksis betyder det, at Task Force kan beslutte indsatsen, men at medarbejderne i Task Force fortrinsvis skal være den udførende støtte til voksne og børn. Barnets behov for indsats I nogle familier har det været nødvendigt at iværksætte ekstern støtte til familien grundet omfanget af opgaven. Det er ofte i relation til børnene og her har kommunen en særlig forpligtelse, hvor barnets behov kan betyde, at en særlig foranstaltning skal iværksættes. Det kan også være, hvis den faglige vurdering er, at barnet skal have en kontaktperson og at denne foranstaltning vil vare mere end et år, at det så af hensyn til barnet, vil være bedre at barnet starter i Faxe kommunes eget tilbud, Labyrint, for at undgå et unødvendigt skifte for barnet, da projektet er tidsbegrænset. Opgaver udenfor Center for Familie, Social og Beskæftigelse Mange udfordringer i familien rækker ind i skole- og dagtilbudsområdet. Ofte er det børn, der ikke trives i skole eller dagtilbud og det har en påvirkning på forældrenes mulighed for at komme på arbejdsmarkedet. Det er et helt andet center Center for Børn og Undervisning, der skal løse disse opgaver, men også her har der vist sig en stor vilje til at løse tingene i fællesskab til glæde og gavn for alle omkring familien. Alle fagpersoner omkring familien er således afhængige af hinanden på tværs af centre og afdelinger og en indsats bevilliget i den ene afdeling, har en positiv effekt i de andre afdelinger. Kompetenceudvikling - Total Commitment Projektgruppen har været igennem et lærings- og uddannelsesforløb hos Core Motion og er blevet kvalificeret i at afholde forløbet Total Commitment med borgere i projektet. Formålet med forløbet er, at skabe balance, indsigt og robusthed hos borgeren, så der skabes mest mulig kvalitet på arbejde, i familien og i fritiden. Der er fokus på vanens magt, selvværd, energiniveauer, motivation og ikke mindst hvordan borgeren træffer aktive valg og lever efter egne kerneværdier. Konklusion Det er meningsfyldt for både familien og fagpersoner at arbejde tæt og helhedsorienteret med kort og hurtig hjælp til familien. Det giver et bedre afsæt for udvikling i familien og for samarbejdet omkring familien. Den økonomiske effekt af at arbejde tæt og helhedsorienteret med familien kan kun antydes efter så kort tid. Det vil være på den lange bane, at der ses en økonomisk besparelse, hvilket Assens Kommune også har konkluderet i deres rapport. Det er vigtigt, at bruge ressourcer på at støtte familien i en god udvikling og have kontakt til dem i en periode, efter de er kommet i beskæftigelse, så de bevarer de gode vaner og rytmer, de har tilegnet sig. Konklusionen på de første 10 afsluttede familier er, at de familier der i en mangeårig periode har været på offentlig forsørgelse og har haft sociale udfordringer med børnene, har behov for længevarende, kompenserende indsatser for at kunne få en hverdag til at fungere. De er så langt væk fra arbejdsmarkedet, at en kortvarig, intensiv indsats ikke er tilstrækkeligt til at hjælpe familierne til et liv med selvforsørgelse. Det vil kræve en langvarig indsats i familierne for at motivere forældrene til at skabe en forandring og tage en beslutning om, at deres liv skal være anderledes. Herudover vil det tage tid at fastholde familierne i en positiv udvikling og fastholde et arbejde/uddannelse. Side 7 af 7