Internt notatark. Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014

Transkript

1 Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Bettina Beyer Direkte telefon Emne: Status på projekt Helhedsorienteret indsats november 2014 Formålet med projekt helhedsorienteret indsats er, at øge selvværdet og derved trivslen for udsatte familier i Kolding ved, at: Flere forældre i arbejde/uddannelse. Færre børn anbragt. Skabe et effektivt tværfagligt samarbejde. Støtte involvering af frivillige/civilsamfundet. Projektet har været i gang i 8 måneder. Der er ansat en projektleder, og en projekt medarbejder i KFUM socialt arbejde, og i august startede 2 case managere. Derudover er der indgået en samarbejdsaftale med KFUM social arbejde. Der er visiteret 20 familier til projektet. Familierne Fælles for familierne er, at en eller begge forældre er på kontanthjælp og et eller flere af børnene er anbragt, eller hvor et eller flere af børnene er i risiko for at blive anbragt. Børnene Da hovedparten af børnene er anbragt udenfor hjemmet, er det ikke så tit case manageren taler med dem, da familiens gennemgående socialrådgiver fortsat varetager sagsbehandlingen. Alligevel fylder barnets perspektiv meget i den helhedsorienterede indsats. Antagelsen er, at fungerer samarbejdet omkring barnet, især i mellem plejefamilien/ anbringelsesstedet og biologisk familie, øges barnets sundhed, udvikling og trivsel. Barnets tarv er altid i centrum og er udgangspunktet, når der træffes beslutninger, og planen udarbejdes.

2 Børnene deltager i netværksmøder, på de vilkår de kan, og under hensyntagen til barnet. Der etableres rammer, således barnet kan gå til og fra mødet efter behov. Et eksempel på barnets deltagelse er O på 7 måneder, som har været anbragt siden fødslen. Han var med til netværksmødet, hvor han sad ved sin mor og far. Han spiste, blev skiftet og til sidst (mødet varede 3 timer) lå han på gulvet og legede med sin far. Fordomme om at have børn og særligt små børn med til møder, kan være, at det er forstyrrende, at have så lille et barn med Men det er det ikke! Mødet og strukturen og rammen indrettes, så det er muligt at børn deltager, da de er en del af projektet, og i dette eksempel var det til gavn for både O og de øvrige deltagere. Han skabte glæde, især hos forældrene, og stemningen på mødet var afslappet og rar. Det betød, at der kunne tales om nogle af de ting, der var konfliktfyldte, på en stille og rolig måde. Den helhedsorienterede indsats Den helhedsorienterede indsats omkring hver familie er central. Der lægges stor vægt på alle relevante samarbejdspartnere inddrages og at: Der er et godt tværfagligt samarbejde omkring familien, da det kan være afgørende for, om familien får den støtte de har behov for og den indsats, der tilbydes familien er helhedsorienteret. Der udarbejdes én samlet plan for indsatsen i familien. Der omkring hver familie bliver nedsat et tværfagligt team, hvor alle tværfaglige samarbejdspartnere inviteres til opfølgningsmøder. Hver familie har en case manager, hvis opgave er, at koordinere og sikre den helhedsorienterede indsats i familien. Civilsamfundet er inddraget som en vigtig og aktiv samarbejdspartner i projektet. Hver familie vil få tilbudt en frivillig familieambassadør. Formidlingen af frivillige familieambassadører sker i samarbejde med KFUM s Sociale Arbejde. Det tværfaglige samarbejde De 20 familier der er visiteret til projektet har kontakt med mange forskellige fagpersoner i kommunen. Det bevirker, at når der afholdes netværksmøder, er der gennemsnitlig 13 mødedeltagere. Side 2

3 En stor del af opgaverne i projektet er, at styrke det tværfaglige samarbejde, da det er alt afgørende for, at den helhedsorienterede indsats kan lykkedes. En metode til at styrke det tværfaglige samarbejde er, at samle et tværfagligt team omkring hver familie i projektet. Dette gøres ved at lave netværksoverblik, holde netværksmøder og ved at afholde fælles temadage for de tværfaglige aktører, der er i de tværfaglige teams. Formålet med fælles temadage er, at få et fælles udgangspunkt, en fælles faglig forståelse og en fælles faglig viden, udover den specifikke viden, de respektive aktører hver især besidder og repræsenterer. Tværfagligt arbejde er en svær disciplin. Blandt andet vigtigheden i at det kræver, at alle parter er enige om, hvad opgaven er. Ligesom det erfares, at det er udfordrende for aktørerne at blive på sin egen stol. Nogle samarbejdspartnere er bekymret for etikken i samarbejdet. Eksempelvis har der været flere, der har stillet spørgsmål ved, om det er ok, at alle ved alt om familien. En antagelse på sådanne spørgsmål er, at det nogle gange i samarbejdet kan handle mere om egne, herunder fagprofessionelle, barrierer end familiernes. Antagelsen er gennem de første måneder i projektet bekræftet, idet familierne ønsker, når de bliver spurgt, at der samarbejdes og ønsker åbenhed i samarbejdet. Familierne fortæller, at de syntes det er godt at alle kender deres situation, da det frigør dem for at fortælle deres historie flere gange. Det betyder også, at alle i det tværfaglige team kender til de aftaler, der er lavet i den samlede plan for indsatsen. Ved at koordinere den tværfaglige indsats i projektet er det erfaret, vi set at forældrene opleves forskelligt i de respektive afdelinger og forvaltninger. Et eksempel herpå er; en mors funktionsniveau vurderes markant dårligere på jobcenteret end i Familierådgivningen. En hypotese kan være, at moderen på jobcenteret har fokus på at have en lavt funktionsniveau, da hun er bekymret for at komme i aktivering. I Familierådgivningen har hun fokus på at have et højt funktionsniveau, da hun gerne vil have sit barn hjemgivet. Nedenstående er eksempler på succeser, der allerede på få måneder er lykkedes i projektet, og hvor det bliver tydeligt, hvor givtigt det er, at det tværfaglige samarbejde fungerer. Side 3

4 Eksempel 1: Mor L skal for at få sit barn hjem, styrke sin forældre kompetence blandt andet i forhold til, at forstå barnets behov/signaler og hun skal lærer at lave mad (sund mad). På netværksmødet aftales det, at L. skal i aktivering i en vuggestue. På den måde kan aktivering bidrager til at øge dels selvværdet og dels forældreevnen samtidig med at hun får erhvervserfaring. Familiens egen tilbagemelding er, at de, netop fordi det gavner på flere områder, synes det er rart at alle kender til deres situation. Det betyder også, at alle i det tværfaglige team kender til de aftaler, der er lavet i den samlede plan for indsatsen. Eksempel 2: Mor R har haft meget fravær på den uddannelse hun er i gang med og hun får en sidste chance for at starte igen. Fordi vuggestuen har været med til netværks mødet, kan de, når R henter børnene spørge til, hvordan det går med skolen. Det oplever R som omsorg og interessere for hende, og det styrker samarbejdet i mellem vuggestuen og R. Eksempel 3: En beskæftigelses rådgiver fra jobcenteret oplever at kontakten med Mor L er blevet bedre, da hun nu (i kraft af netværksmøderne) har fået en større kendskab til L s situation, og det er blevet nemmere at tale sammen. Inddragelse I projektet er der meget fokus på, at inddrage forældrene ligesom de skal opleve sig set, hørt og forstået. Det betyder blandt andet, at forældrene er værter (i det omfang de kan og med støtte fra case manageren) ved netværksmøderne. De kommer til mødet et kvarter før de andre mødedeltager, således forældrene er med til at tage imod gæsterne. Nogle forældre bager kage til mødet, og andre bestemmer hvilken forplejning, der skal være. Projektet har meget fokus på, at aktivere de ressourcer forældrene har. Dette gøres med flere forskellige metoder og ofte er det lidt, der skal til. Eksempelvis har Mor B ikke mod på, at holde fødselsdag for sin søn J i vuggestuen, men hun kan bage pølsehorn, som de kan spise i vuggestuen til frokost, og derved får J fejret sin fødselsdag, og et øget selvværd, ved at holde fødselsdag som de øvrige børn, og mor B s selvværd øges ved at hun præstere til sin søns fødselsdag. I myndighedsudøvelse er inddragelse og parthøringer lovbestemt og derved inddrages og høres både børn og forældre. Ved interview i starten af projektet blev det belyst, at flere familier ikke oplevede sig inddraget og hørt. Side 4

5 Flere forældre føler at de har fået en dom uden betingelser eller straffeudmåling. De fortæller at de ikke ved, hvad det er de skal ændre/udvikle for at de kan få mere samvær eller få deres barn hjemgivet. Inddragelse er således et stort fokuspunkt i projektet i forhold til metode og udvikling. Samarbejdet med KFUM socialt arbejde Der er underskrevet en samarbejdsaftale med KFUM socialt arbejde. Det er aftalt, at de finder 20 frivillige familieambassadør. Pr. 1. juni 2014 er der ansat en projektmedarbejder i KFUM socialt arbejde. Projektmedarbejderens opgaver er: at rekrutter frivillige familieambassadør, at uddanne og superviser familieambassadørerne. Familierne har taget rigtigt godt imod tilbuddet om, at få kontakt til en familie ambassadør. Familierne har mange ideer til, hvad de kan bruge en familieambassadør til. Eksempelvis nævner familierne områder som, styr på økonomien, ekstra bedsteforældre, en at gå til fitness med, hjælp til at lave madplaner som de har råd til, støtte til at etablere en mødregruppe for mødre til anbragte børn. Projektmedarbejderen fra KFUM socialt arbejde oplyser, at det har været sværere end forventet at rekruttere de frivillige familieambassadører. Derfor er der udarbejdet en prioriterings liste, så de familier med størst behov, får en familieambassadør først. Status på nuværende tidspunkt er, at der er fundet 12 familieambassadører. 6 familier har fået en familieambassadør tilknyttet. Der er startet en mødregruppe, hvor der er inviteret 8 mødre og ved første møde, kom der 4 mødre. De temaer som mødrene gerne tage op er, gode råd til opdragelse, hvordan skal man forstå sit barns reaktioner, deres rettigheder, og at danne netværk. Derudover er der skabt kontakt til et andet KFUM socialt arbejde projekt på fode igen, som kan yde gældsrådgivning. Deloitte Deloitte følger projektet i hele projektperioden. Som en del af projektet indgår monitorering via Deloittes monitoreringssystem, som foretages af projektlederen i samarbejde med case managerne. Alle forældre og børn er blevet screenet i forhold til deres funktionsniveau, og forældrene har vurderet deres egen trivsel og børnenes trivsel. Derudover har forældrene udfyldt et spørgeskema, om hvordan de føler sig inddraget. Side 5

6 Ovenstående målinger vil blive foretaget hver 3.måned igennem hele projektperioden. I oktober er der udarbejdet en økonomisk beregning af udgifterne 1 til de 20 familier, der er visiteret til projektet. Baseline er udgifterne for 2013, forventede udgifter for 2014, og faktisk forbrug i 2014 pr. 1. september, som udgør 10,3 mio. kr. Der følges op på udgifterne 3 gange i løbet af projekt perioden. Deloitte laver hvert kvartal en samlet rapport over udviklingen i de 10 projekter, der er på landsplan. Baseline er lavet 1. oktober 2014 og næste registrering er den 1. december Projektet vil derfor igennem hele projektperioden få statusrapporter fra Deloitte på baggrund af de screeninger projektets medarbejdere laver. Første rapport på de 10 projekter foreligger medio januar Foreløbige resultater Det er endnu for tidligt at pege på og fremhæve konkrete resultater, der er opnået i projektet, men der er i perioden sket følgende udvikling: Det opleves, at det har været nemt at få kontakt til familierne. De vil rigtig gerne samarbejde, og har et ønske om at klare sig selv. I maj 2014 var 23 af forældrene på kontanthjælp. I november 2014 er status: 5 forældre er i uddannelse. 3 forældre er på barsel. 4 forældre modtager fortsat kontanthjælp, men er i aktivering. 11 forældre modtager kontanthjælp, og er i gang med afklaring i forhold til aktiveringsplan eller ressourceforløb. I maj 2014 var 22 børn anbragt uden for hjemmet. I november 2014 er status: 2 børn er hjemgivet. 2 børn hvor der er truffet afgørelse om hjemgivelse og udarbejdet hjemgivelsesplan. 2 børn har fået øget samværet med forældrene. 2 børn har fået et mere stabilt samvær med forældrene. 2 børn hvor der afventes afgørelse om øget samvær. 1 Udgifter omfatter: foranstaltninger i SEL (børn, handicap, psykiatri mv.), udgifter ifbm. LAB og aktivloven, soc. pæd./økonomisk friplads, børnetilskud, boligstøtte. Side 6

7 Tværfaglige samarbejde Der er igangsat en proces omkring udvikling af det tværfaglige samarbejde. Det opleves, at de tværfaglige samarbejdspartnere er glade for at blive inddraget i, at lave én i plan for hele indsatsen omkring familien, også selvom det i starten kan være tidskrævende. Side 7