Medfører elektronisk medicinordination nye fejl?
|
|
- Anna Mogensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2260 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ august 2009 Medfører elektronisk medicinordination nye fejl? Forskningsassistent Elisabeth Flebbe, adjunkt Tina B. Jensen & lektor Povl Erik Rostgaard Andersen originalartikel Aarhus Universitet, Handelshøjskolen, Erhvervsøkonomisk Institut Resume Introduktion: I forbindelse med indførelsen af elektronisk patientmedicinering (EPM) er der store forventninger til reduktion af medicineringsfejl samt øget sikkerhed i medicineringen. I litteraturen har der været stor fokus på de problemer, som kan elimineres efter implementering af et EPM-system og mindre opmærksomhed på, at EPM i sig selv rummer potentiale til, at nye fejl kan opstå. Hensigten med dette studie er at undersøge, hvilke nye fejlmuligheder der vil kunne opstå som følge af brugen af systemet. Materiale og metoder: Fremgangsmåden er et eksplorativt studie foretaget på en ortopædkirurgisk afdeling på et mellemstort sygehus i Danmark. Gennem observationsstudier, semistrukturerede interview, fokusgruppeinterview samt et litteraturstudie undersøges det, hvorvidt der med indførelsen af EPM vil kunne opstå nye fejlmuligheder som følge af brugen af systemet. Resultater: Resultater fra undersøgelsen viser, hvilke tidligere fejlmuligheder der kan reduceres ved anvendelse af EPM. Samtidig viser undersøgelsen, at nye fejlmuligheder støder til. De nye fejlmuligheder relaterer sig til interaktionen mellem lægen og EPM-systemet. Konklusion: Der bør rettes større fokus på de nye fejltyper og udarbejdes strategier for forebyggelse heraf. Forebyggelse af nogle af de fejl, som dette studie påviser, vil bl.a. kunne ske gennem bedre uddannelse af brugere og bedre brugergrænseflader. Medicineringsfejl og utilsigtede medicinrelaterede hændelser udgør et væsentligt problem for sundhedssektoren [1]. Fejl opstår, fordi et medicineringsforløb er kompliceret og involverer mange arbejdsopgaver og processer, som udføres af forskellige faggrupper i et ofte presset arbejdsmiljø med hyppige afbrydelser [1, 2]. Mange medicineringsfejl får ikke nogen konsekvenser, men en del medicineringsfejl medfører utilsigtede medicinrelaterede hændelser, som kan medføre forlænget indlæggelse, blivende skader hos patienten eller i værste tilfælde, at patienten dør [9, 10]. På sygehusene får håndteringen af lægemidler en øget bevågenhed i takt med tiltagende krav om sikkerhed og kvalitet [3]. Loven om patientsikkerhed trådte i kraft januar 2004, og herefter har sundhedspersonalet haft pligt til at rapportere utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet [11]. I 2005 blev der rapporteret utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerhedsdatabase, hvoraf var relateret til medicinering. Disse tal var steget til utilsigtede hændelser og medicinrelaterede hændelser i Tabel 1 viser, hvordan de rapporterede fejl er fordelt på hændelseskategorier. Korrekt medicinering; dvs. at den rigtige patient gives den rette medicin på det rette tidspunkt, på den rette måde, i den rette dosis, forventes understøttet af elektronisk patientmedicinering (EPM). EPM ses som et redskab, der rummer potentiale til forbedringer af kvaliteten og sikkerheden i sundhedssektoren [2, 4, 5] og især som et middel til at reducere antallet af medicineringsfejl [6-8]. I litteraturen har der været stor fokus på de problemer, som kan elimineres efter implementering af EPM. Der er ikke nogen tvivl om, at EPM vil kunne medvirke til at reducere antallet af eksisterende fejlmuligheder. Med et fuldt integreret EPM-system og øjeblikkelig adgang til tidstro medicinske data, kan fejlbeslutninger, som opstår som følge af mangel på information, reduceres signifikant [4]. Medicinordinationen registreres udelukkende ét sted, og det giver sundhedspersonalet et samlet og opdateret overblik over patienten [6, 7]. Tabel 2 viser et udpluk af typiske fejlmuligheder, som kan opstå ved manuel medicinordination, altså dem som man kan forvente reduceret med indførelsen af EPM. Der har været mindre opmærksomhed på, at EPM i sig selv kan rumme potentiale til, at nye fejl opstår [2, 4, 12]. Nærværende artikel sætter fokus på, om EPM i sig selv kan medføre nye fejl. Metode Nærværende artikel bygger på et empirisk studie, der indgår som en del af et større forskningsprojekt, som omhandler implementeringen af EPJ på en ortopædkirurgisk afdeling (se kilde [14] for link til projektet). Studiet er eksplorativt i den forstand, at formålet er at finde frem til nye fejlmuligheder ved overgangen til EPM. Det er således ikke vores intention at opgøre antallet eller hyppigheden af disse fejl. Vi har rettet fokus på processen, hvor lægen ordinerer medicin i EPM systemet og har ikke fokus på den efterfølgende dispensering, administrering og monitorering af medicinen. Studiet bygger primært på observationsstudier på den ortopædkirurgiske afdeling, hvor den prakti-
2 Ugeskr Læger 171/ august 2009 VIDENSK AB 2261 Tabel 1 Opgørelse over utilsigtede medicinrelaterede hændelser for Hændelseskategori Antal hændelser Ingen medicin 643 Forkert præparat 728 Forkert dosis Medicin trods allergi 124 Forkert tidspunkt 198 Forkert administrationsvej 176 Forkert patient 379 Hændelser i forbindelse med blodtransfusion 38 Kendte komplikationer og bivirkninger 13 Andre hændelser 121 Udarbejdet på baggrund af [11]. ske anvendelse af et elektronisk medicinordinationsmodul blev observeret og klarlagt. Observationen foregik over to gange: en observationsdag på afdelingen, hvor samtlige af lægernes medicinordinationer blev observeret. En observationsdag på afdelingen og på ambulatoriet, hvor lægens arbejde med bl.a. medicinordination og andre arbejdsgange blev observeret. Observationsstudiet blev fulgt op af ti semistrukturerede interview [13], hvor vi spurgte overlægerne om deres holdninger til og brug af EPJ herunder medicinordinationsmodulet i deres kliniske arbejde. Interviewene er yderligere suppleret af et fokusgruppeinterview med fire overlæger om deres fælles oplevelse af implementeringen af EPJ herunder deres erfaring med brug af medicinordinationsmodulet. Interviewene og observationerne fra den empiriske undersøgelse er blevet fulgt op af et litteraturstudie med henblik på at afdække typiske fejlmuligheder i medicinordinationsprocessen. Der er søgt gennem PubMed og Google Scholar på følgende danske og engelske termer: Elektronisk medicinordination, EPM, medicineringsfejl, fejlmedicinering, beslutningsstøtte, utilsigtede medicinrelaterede hændelser, adverse drug event, electronic medical record, hospital information system, medication errors, og decision support system. Der er desuden foretaget manuel søgning på afledte referencer. Litteraturstudiet er foretaget som et led i det indledende skrivearbejde til denne artikel og i opstillingen af Tabel 1 og 2. Analysen af det indsamlede empiriske materiale er foregået ved at holde observationerne og udsagnene fra interviewene op mod litteraturen for dermed at kategorisere de nye fejlmuligheder og på det grundlag opstille Tabel 3. Resultater Den komplekse natur i det kliniske arbejde både skaber og skjuler fejl [4]. I det følgende beskriver vi et typisk ordinationsforløb med EPM på den ortopædkirurgiske afdeling med henblik på at afdække, om der med anvendelse af EPM kan opstå nye fejl i medicinordinationsprocessen. Beskrivelsen bygger hovedsageligt på observationerne, som blev foretaget på afdelingen, men den er blevet underbygget og valideret af lægerne i forbindelse med enkeltinterviewene og fokusgruppeinterviewet. En typisk medicinordination med elektronisk patientmedicinering Lægen finder en ledig computer og logger på. Når lægen er logget på systemet, fremgår hans signatur automatisk. Medicinordinationen initieres, og lægen finder den patient, som medicinen skal ordineres til, enten ved at søge på patientens cpr-nummer eller ved at vælge patienten fra en liste, hvor patientnavnene er listet alfabetisk. Lægen vælger»ny ordination«og vælger/finder det præparat, som patienten skal have. Dette gøres ved at vælge præparatet i medicinbrowseren eller ved at søge på navnet eller dele af navnet. Præparatet vælges herefter fra en liste. Lægen skal nu tage stilling til CAVE og derefter vælge, hvilken styrke præparatet skal have. Dette gøres ud fra en liste, hvor præparaterne er numerisk opstillet. Når lægen har valgt styrke, overføres præparat, styrke, enhed og Fejlkilde Dikteret ordination Håndskrevet ordination Nuller og kommasætning Mål og vægtenhed Forkortelser Tabel 2 Fejlmuligheder i ordinationsprocessen som elektronisk medicinordination kan reducere. Flertydige eller ikke Manglende lægesignatur Udarbejdet på baggrund af [10, 20]. Fejlmulighed Fejlmuligheder ved transskription som følge af sløset udtale eller dårlig lydkvalitet, f.eks. forveksling af enslydende præparater eller patientnavne Forveksling af præparater med enslydende navne Utydelige eller manglende kommaer i dosisangivelse kan føre til forkert dosis. Det samme gælder få eller for mange nuller i dosisangivelsen Ikkekorrekt udtrykte doser fortolkes og kan føre til forkert substitution eller forkert dosis Ikkestandardiserede forkortelser kan medføre forvekslingsfejl som følge af flertydige fortolkningsmuligheder Manglende oplysninger fortolkes og kan føre komplette ordinationer til en række fejl alt efter, hvilke oplysninger der mangler Hvis der opstår tvivl om indholdet i ordinationen, kan den person, som skal dispensere/administrere ordinationen, ikke finde den ansvarlige læge
3 2262 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ august 2009 indikation automatisk til ordinationsblokken. Lægen skal derefter vælge type af ordination; dvs. fast, engangs, efter skema eller pro necessitate. Efterfølgende skal lægen udfylde en række felter med angivelse af: lægemiddelform, administrationsvej og -måder samt givningstidspunkter og hyppighed. Lægen kan godkende ordinationen, eller han kan vælge»ny ordination«, hvis patienten skal have ordineret flere præparater. Når ordinationen er tilendebragt og godkendt, skal lægen afslutte, og herefter skal han opdatere patientens statusark, så ordinationen registreres i systemet og fremgår under»aktuel medicin«. På baggrund af vores observationsstudie fandt vi en række fejlmuligheder, som opstår ved brugen af EPM til understøttelse af medicinordinationen. Disse fejl opstår i interaktionen mellem lægen og EPMsystemet [4, 12], dvs. fejl, som opstår gennem indtastning og fremfinding af information i systemet. Tabel 3 viser nye fejlmuligheder i en elektronisk ordinationsproces. Fejlmulighederne, der er nævnt i Tabel 3, blev valideret i interviewene og i fokusgruppeinterviewet med lægerne, og vi vil uddybe dem i det nedenstående. Lægen kan ordinere medicin fra en computer, hvor den forrige bruger ikke har logget af, hvorved ordinationen ikke signeres af den ordinerende læge. En række lister i systemet kan forårsage juxtapositionerede fejl, dvs. at lægen kommer til at vælge den patient, præparat, styrke, eller enhed, der er placeret lige over eller under det, som han ønsker at vælge. I medicinbrowseren er præparaterne listet i numerisk rækkefølge og ikke efter styrke, hvilket betyder, at en juxtapositioneret fejl her kan få alvorlige konsekvenser. En læge nævner:»man kunne godt indføre et sikkerhedssystem, hvor man laver nogle maksimumdoser på præparater«. Der kan også opstå fejl knyttet til CAVE, idet systemet ikke advarer, men kun viser, hvilke præparater, der findes i patientens CAVE-felt. Lægen kan derfor ordinere på trods af allergi. Dobbeltordinationer kan ligeledes forekomme, hvis lægen vælger at ignorere den advarsel, som systemet giver, og fortsætter med at godkende dobbeltordinationen. En læge nævner i interviewet:»du kan godt sidde og ordinere medicin, og du har ordineret det hele, og så kommer det ikke frem, og så ordinerer du en gang til, så kommer det frem, så kan du møde dagen efter, og så står der lige pludselig det samme præparat to gange. Det er farligt. Hvis det er hjertemedicin kan du slå en patient ihjel med det«. Ved lægemiddelinteraktion er advarsler ikke gradueret. Lægen kan derfor blive alarmtræt og vælge at ignorere alarmen. Endelig kan lægen glemme at angive et seponeringstidspunkt, hvorved medicineringen fortsætter unødigt. Tabel 3 Ordinationsprocessen og fejlmuligheder ved brug af et elektronisk medicinordinationssystem. Proces Handling i systemet Fejlmulighed Lægen logger på elektronisk patientmedicinering Log på Den forrige bruger har ikke logget af Den næste bruger logger ikke på og signerer i en anden brugers navn Lægen identificerer og vælger den rette patient Find patient Hvis patienten vælges fra en liste, kan lægen komme til at vælge den forkerte patient Præparat vælges Find præparat Hvis præparatet vælges fra en liste, kan lægen komme til at vælge det forkerte præparat. Det samme gælder dosis, enhed og styrke Præparatstyrkerne i medicinbrowseren vises i numerisk rækkefølge, hvilket giver uhensigtsmæssigheder, som kan føre til valg af forkert dosis Lægen skal tage stilling til CAVE Tjek for allergi Systemet gør opmærksom på, hvilke præparater patienten ikke tåler, men der fremkommer ikke nogen advarsel, heller ikke ved krydsallergi Lægen skal tage stilling til og indtaste: dosis, tidspunkter, lægemiddeltype, administrationsvej og -måde, indikation, dato og klokkeslæt, antal pr. dag, samt hyppighed Valg af medicinpakke/justering af ordinationen Dobbeltordination Lægemiddelinteraktion Angivelse af doseringstidspunkter Lægen kan manuelt korrigere i pakken/ordinationen, hvorved der kan opstå fejl i dosis, styrke m.m. Der gives en advarsel ved dobbeltordination, men lægen kan vælge at gennemføre ordinationen alligevel Advarsler er ikke gradueret, brugeren kan blive alarmtræt Lægen kan glemme at angive et seponeringstidspunkt, hvorved medicineringen kan fortsætte, når det ikke er nødvendigt længere Lægen opdaterer patientens status Opdatering af status Foregår ikke i samme vindue som selve ordinationen. Vinduet med statusarket skal aktiveres, før patientens status kan opdateres, hvilket kan medføre, at lægen gentager ordinationen Udarbejdet på baggrund af observationsstudie på en ortopædkirurgisk afdeling og valideret i interviews og fokusgruppeinterview.
4 Ugeskr Læger 171/ august 2009 VIDENSK AB 2263 En ordination er først synlig i systemet, når lægen har opdateret patientens statusark. Statusarket findes i et andet vindue, som er synligt på skærmen. Lægen skal dog først aktivere dette vindue, før statusarket kan opdateres. For den erfarne bruger af EPM vil dette blot udgøre et irritationsmoment, men for den uerfarne bruger vil det kunne medføre, at ordinationen gentages. I EPM er medicineringsoplysninger struktureret i felter. Indtastning af data i mange forskellige felter og på flere forskellige skærmbilleder kan føre til et forringet overblik og fokus [4, 15]. Det tager længere tid at udfylde adskilte felter end at skrive en sammenhængende tekst. Informationer spredt over adskillige felter er tungere at læse, og sammenhænge og fejl bliver vanskeligere at opdage. Informationen bliver ofte mere detaljeret og struktureret, og kan virke ergonomisk trættende. Det kan være med til at reducere lægens opmærksomhed og»stjæle«tid fra det kliniske arbejde [4, 12, 18]. To af lægerne kom ind på disse forhold ifm. enkeltinterviewene:»det tager lang tid at lægge medicinen ind med de rigtige klokkeslæt og doser«. En anden læge nævnte:»ja det tager betydelig længere tid, men det er også et meget mere præcist redskab, det gør at det i højere grad er lægen, der direkte fastlægger, hvad der skal gives, og hvad der ikke skal gives«. Og endelig nævner en læge nogle af fordelene ved EPM-systemet:»Fordelene ved at afskaffe papirjournalen er præcisionen i, at vi nu selv taster den medicin ind, som gælder«(fokusgruppeinterview). Nærværende studie beskæftiger sig som nævnt med nye fejl, der kan opstå i interaktionen mellem lægen og EPM-systemet. Litteraturen [4] beskriver yderligere en gruppe af fejlmuligheder. De knytter sig til afledte effekter, og relaterer sig til fejl, som opstår i kommunikations- og koordineringsprocessen, hvilket vil sige ændringer i arbejdsprocesserne som følge af brugen af EPM. Emnet er ikke dyrket systematisk i det empiriske studie, der ligger til grund for denne artikel. I et fokusgruppeinterview på en medicinsk afdeling på et andet sygehus blev vi gjort opmærksomme på en fejlkilde, som hører hjemme under kommunikations- og koordineringsprocessen. Sygeplejersken overværer sjældnere selve ordinationsregistreringen i EPM, fordi lægen gør det i enerum. Det betyder en reduktion af kontrolfunktionen. Diskussion Det fremgik af studiet, at lægernes arbejdsgang i forbindelse med EPM på en række punkter adskiller sig fra den traditionelle arbejdsgang, hvor lægen dikterede, og sekretæren transskriberede ordinationen [4, 15]. Lægen skal nu arbejde med et computerbaseret system og indskrive ordinationen i systemet med angivelse af f.eks. dosis, tid og hyppighed for administration [4, 15, 16]. EPM sikrer dog lægen i henhold til det juridiske ansvar, han bærer. En medicinordination skal juridisk set indeholde en række informationer omkring præparatnavn, styrke, mængde, dosis, administrationsmåde, indikation, ordinations- og seponeringstidspunkter samt lægens signatur [17], hvilket netop er de informationer, som EPM kræver, før en ordination kan godkendes. EPM synes umiddelbart at medføre ekstra arbejde for lægen, og nogle af opgaverne, som skal udføres i systemet, kan opleves som kontorarbejde. EPM kan være med til at forstyrre glidende arbejdsrelationer og etablerede kommunikationsrutiner [15], og lægen skal udføre mere arbejde for at få et overblik over patienten. Lægen har brug for hurtig adgang til de data, som er relevante for den patient, der arbejdes med. Samtidig har lægen behov for at kunne indtaste et maksimum af information på så kort tid som muligt. Fritekstkommunikation anses for at være den mest effektive måde til at koordinere arbejdet med en vanskelig opgave [4, 9]. Studiet viser, at EPM kan medføre nye medicineringsfejl, som relaterer sig til interaktionen mellem læge og EPM-systemet. Forebyggelse af disse fejltyper vil kunne ske gennem en række tiltag. Bedre uddannelse af brugerne, systemudvikling som tager større hensyn til arbejdsgangen på sygehusene, brugervenlige grænseflader og implementering af beslutningsstøtte (BeS) i form af computerbaserede oplysninger, advarsler og redskaber til at støtte den elektroniske medicineringsproces, er blot nogle tiltag. Resultaterne fra et dansk studie har påvist, at EPM med aktiv BeS reducerer forekomsten af fejl, men påpeger samtidigt, at både EPM og BeS kan medføre fejl i sig selv [19]. Når EPM implementeres, må man derfor være opmærksom på de fejl, som EPM skaber i tillæg til de fejl, som EPM forebygger [12]. Der bør rettes større Elektronisk patientmedicinering på danske sygehuse. Foto: Jakob M. Folke.
5 2264 VIDENSK AB Ugeskr Læger 171/ august 2009 fokus på disse nye fejltyper og udarbejdes en strategi for forebyggelse af nye fejlmuligheder [18]. Dette er resultaterne fra et eksplorativt studie, hvor dagsordenen primært har været at søge efter nye fejlmuligheder ved brug af EPM. Samtidig skal vi ikke glemme, at indførelsen af EPM også medfører en række positive effekter: nem adgang til patientens medicinoplysninger, der tillige er læselige. 18. Grimsmo A. Elektronisk resept uten bivirkninger? Tidsskr Nor Lægeforen 2006;126: Rabøl LI, Anhøj J, Pedersen A et al. Beslutningsstøtte til elektronisk patientmedicinering: reduceres forekomsten af medicineringsfejl? Ugeskr Læger 2006;168: Cohen MR,ed. Medication errors: causes, prevention and risk management. Washington DC: American Pharmaceutical Association, Konklusion Der findes på nuværende tidspunkt ikke systematiske opgørelser over danske medicinmodulers evne til at nedbringe medicineringsfejl, men på baggrund af studiet peges der på nye fejlmuligheder, som EPM introducerer. Forebyggelse af fejl vil kunne ske gennem bedre og mere uddannelse af brugerne, bedre brugergrænseflader, aktiv BeS, og igennem tilvænning til brugen af systemet over tid. Der bør rettes opmærksomhed mod dette i fremtidige studier, og der bør udarbejdes strategier for forebyggelse af nye fejlmuligheder for at opnå det bedst mulige resultat ved brugen af EPM. Korrespondance: Tina B. Jensen, Erhvervsøkonomisk Institut, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Fuglesangs Allé 4, DK-8210 Århus V. tibj@asb.dk Antaget: 29. juni 2008 Interessekonflikter: Ingen Litteratur 1. Andersen SE, Christensen HR, Hilsted JC. Medicineringsproblemer og risikostyring. Ugeskr Læger 2001;163: Wears RL, Berg M. Computer technology and clinical work: still waiting for Godot. JAMA 2005;293: Mølsted H. Forkert medicin trods digitale patientjournaler. Ingeniøren 2005, 11. november, / (15. august 2008). 4. Ash J, Berg M, Coiera E. Some unintended consequences of information technology in health care: the nature of patient care information system-related errors. JAMIA 2004;11: Bourke JL, Bjeldbak-Olesen I, Nielsen PM et al. Enstrenget medicinhåndtering. På vej mod øget sikkerhed. Ugeskr Læger 2001;163: Digitale Amter. Elektronisk medicineringssystem sikrer mod fejlmedicinering /10. decmber ElektroniskMedicinsystemSikrerModFejlmedicinering.htm. 7. Hansen J, Frostholm N. Elektronisk patient medicinering (EPM). Evalueringsrapport. 2002, Fredriksberg Hospital. 8. Kaushal R, Shojania KG, Bates DW. Effects of computerized physician order entry and clinical decision support systems on medication safety. Arch Intern Med. 2003;163: Nielsen HK, Larsen ML, Ratchke J et al. Enstrenget medicinhåndtering. Overholdelse af formalia overførsels- og ophældningsfejl ved medicinering. Ugeskr Læger 2004;166: Rabøl LI, Hellebek A, Pedersen BL et al. Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination. København: Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Lægemiddel Information, Sundhedsstyrelsen. Årsrapport 2005 Dansk Patient Sikkerhedsdatabase. København, Dansk Patient Sikkerhedsdatabase, Koppel R, Metlay JP, Cohen A et al. Role of computerized physician order entry systems in facilitating medication errors. JAMA 2005;293: Kvale S. InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag, Rapporter fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet: aspx?pid=5583/ (15. august 2008). 15. Campbell EM, Sittig DF, Ash JS et al. Types of unintended consequenses related to computerized provider order entry. JAMIA 2006;13: Schousbo PL, Tandrup O. Ordentlige medicinoptegnelser. Ugeskr Læger 1999; 161: Andersen SE, Dalhoff KP. Medicinhåndtering i et juridisk perspektiv. Ugeskr Læger 2002;164:4651.
Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination. Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School
Nye fejlkilder med indførsel af elektronisk medicinordination Tina Blegind Jensen Department of Informatics Copenhagen Business School Udgangspunktet Præsentation af studie: Flebbe, Jensen, & Andersen
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereBeslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad er beslutningsstøtte? Computerbaserede oplysninger, redskaber og advarsler som støtte
Læs mereLægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum
Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde
Læs mereFælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model
og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).
Læs mereStregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed
Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler
Læs merePatientsikkerhed i Danmark
Patientsikkerhed i Danmark Hvor langt er vi kommet? Hvad er udfordringerne? Beth Lilja Patientsikkerhed har vi et problem? Personalet 15.000 rapporter/år Patienterne 23% har oplevet en fejl Journalen i
Læs mereBrugervejledning AmbuFlex
Brugervejledning AmbuFlex En online ambulant patientjournal Understøtter fleksible patientforløb Følger patienten over sektorgrænser Integrerer patientrapporterede helbredsdata Online visning af patient-registerdata
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereHvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?
En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.
Læs mereSundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet
Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved
Læs mereTilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011
Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereHjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft
Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne
Læs mereDet nationale rapporteringssystem. DPSD Sikker medicinering
Det nationale rapporteringssystem DPSD Sikker medicinering Utilsigtede hændelser på sygehuse i DK Dansk pilotundersøgelse (DSI 2001) viste: Risiko på 5,3 % 9 % belastet af UTH 7 ekstra sengedage 40 % kan
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...
Læs mereMASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom
MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom Dette undervisningsredskab er udarbejdet for at hjælpe sundhedspersonalet i vurdering og undervisning af patienter,
Læs mereAlmene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand
Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region
Læs mereEgenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant
Egenkontrol af medicinhåndtering Borgers navn: Borgers cpr.nr: Dato for udført egenkontrol: Egenkontrol udført af: Generelt 1 Er medicinoversigten i overensstemmelse med dokumentationen for lægens ordination
Læs mereÅrsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård
Læs mereFælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed
Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mereDet Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6
Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,
Læs mereResumé... 2 Fælles Medicin Kort (FMK)... 3
Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Fælles Medicin Kort (FMK)... 3 Validering af felter... 3 Vis effektueringer og recepter... 4 Sidste recept kolonnen... 4 Klausuleret tilskud... 5 Ændring af behandlingsstart
Læs mereI forbindelse med tilsynet i 2013 vil der blive taget stilling til, om plejehjemmet skal have tilsyn i 2014.
Tilsynsrapport 2013 8. juli 2013 J. nr. 5-2211-1069/1 Øster Elkjær Pleje Adresse: Erritsø Bygade 85, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Ea Gissh Seeger Telefon: 72 10 57 82 E-post: ea.seeger@fredericia.dk
Læs mereBilag 1: Interviewguide til Sundheds-IT konsulent
Bilag 1: Interviewguide til Sundheds-IT konsulent Informanten spørges om samtalen må optages, forud for start af optagelsen. Introduktion til interview Tak for din deltagelse i dette interview. Vi vil
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereIKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N. Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer 08.10.2007
IKAS Olof Palmes Allé 13, 1. th 8200 Aarhus N Høringssvar til Den Danske Kvalitetsmodel - Standarder og indikatorer for det kommunale område FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at afgive høringssvar
Læs mereTilsynsrapport 2013. Sankt Lukas Stiftelsen Lindely. Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup. Kommune: Gentofte. Leder: Inge Steenberg
Tilsynsrapport 2013 Den 21. oktober 2013 5-2211-992/1 Sankt Lukas Stiftelsen Lindely Adresse: Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup Kommune: Gentofte Leder: Inge Steenberg Telefon: 25 22 87 15 E-post: lindely@sanktlukas.dk
Læs mereTilsynsrapport 2013 SKÆLSKØR PLEJECENTER. Adresse: Norvænget 5, 4230 Skælskør. Kommune: Slagelse. Leder: Pernille Pedersen. Telefon: 58 57 35 00
Tilsynsrapport 2013 SKÆLSKØR PLEJECENTER 28. maj 2013 Sagsnr. 5-2211-436/1/ Reference IRT T +4572227933 E sjl@sst.dk Adresse: Norvænget 5, 4230 Skælskør Kommune: Slagelse Leder: Pernille Pedersen Telefon:
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereIndhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør
Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereTilsynsrapport 2013. Ældrecenter Nygårds Plads. Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby. Kommune: Brøndby. Leder: Marianne Strømsted
Tilsynsrapport 2013 Ældrecenter Nygårds Plads 16. maj 2013 Sagsnr. 5-2211-930/1/ Reference KPE T 72227450 E seost@sst.dk Adresse: Nygårds Plads 30, 2605 Brøndby Kommune: Brøndby Leder: Marianne Strømsted
Læs mereÆldre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek
Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse
Læs mereIntroduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Læs mereVejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange
21-05-2015 Sag nr. 11/2035 Dokumentnr. 27309/15 Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange Formål og afgrænsning...
Læs mereTilsynsrapport 2010. Knud Lavard Centret. J. nr.: P nr.: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted. Henrik Mortensen. Dato for tilsynet: 18.3.
J. nr.: P nr.: Tilsynsrapport 2010 Knud Lavard Centret Adresse: Kommune: Leder: Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Ringsted Henrik Mortensen Dato for tilsynet: 18.3.2010 Telefon: 57 62 83 00 E-post: Tilsynet
Læs mereTværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det
Læs mereBilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig
Læs mereI patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual
Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,
Læs mereÅrsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015
Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby Årsrapport for embedslægernes tilsyn på ældrecentre 2015 Embedslægernes tilsynsresultater Leverandørens opfølgning Ældrecenter Nygårds Plads
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereTilsynsrapport 2013. Kastanjehusene. Adresse: Alléen 2, 2200 København N. Kommune: København. Leder: Susan Andersen. Telefon: 35 30 33 80
Tilsynsrapport 2013 29. oktober 2013 Sagsnr. 5-2211-629/1 Kastanjehusene Adresse: Alléen 2, 2200 København N Kommune: København Leder: Susan Andersen Telefon: 35 30 33 80 E-post: v135@suf.kk.dk Dato for
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort?
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereEmbedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby Kommune og i Frederiksborg Amt i 2006
Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejehjem i Skibby og i Frederiksborg i 2006 Embedslægeinstitutionerne har siden 2002 udført sundhedsfaglige plejehjemstilsyn. I 2006 var det 5. gang Embedslægeinstitutionerne
Læs mereKan et it-system øge kvalitet i medicineringen?
Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereVejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk
Vejledning til brug af tilskudsmodulet i FMK www.fmk-online.dk (vejledning til hele FMK kan hentes her). Gode rutiner. Det er vigtigt, at få indarbejdet en procedure der sikrer, at manglende oplysninger
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereTilsynsrapport 2013. Hybyhus Plejecenter. Adresse: Lundingsvej 17, 7000 Fredericia. Kommune: Fredericia. Leder: Centerleder Joan Hartvig
Tilsynsrapport 2013 3. oktober 2013 Sagsnr. 5-2211-1225/1 Hybyhus Plejecenter Adresse: Lundingsvej 17, 7000 Fredericia Kommune: Fredericia Leder: Centerleder Joan Hartvig Telefon: 72113130 E-post: joan.hartvig@fredericia.dk
Læs mereMedicinafstemning og elektroniske medicinsystemer. En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer
Medicinafstemning og elektroniske medicinsystemer En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer Juni 2009 Medicinafstemning En minirapport om afdelingernes erfaringer og udfordringer Rapporten
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 308 Offentligt København den 3. maj 2012 OVERFLØDIG DOKUMENTATION I PSYKIATRIEN Der er de senere år kommet stadigt flere krav til, hvad lægerne
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereStatusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder
Læs mereTilsynsrapport 2013. Område Syd, Skovly. Adresse: Egelyvej 14B, 8654 Bryrup. Kommune: Silkeborg. Leder: Lisbeth Ninn Bøgeholdt.
Tilsynsrapport 2013 Område Syd, Skovly 29. maj 2013 Sagsnr. 5-2211-468/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Egelyvej 14B,
Læs mereRegler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen
Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006
Læs mereDosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2
Denne publikation er særligt rettet imod ledelse samt sundhedspersonale involveret i dosisdispenseret medicin. Dosisdispensering Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag
Læs mereIdentificerede problemer Lægernes og sygeplejerskernes medicineringsarbejdsgange er blevet observeret og analyseret hver for sig.
Dato: 12. februar 2018 Optimering af medicinering i Sundhedsplatformen Sundhedsplatformen er pr 1. januar 2018 overgået til den varige driftsorganisation og der er i henhold til samarbejdsaftalen mellem
Læs merePatientvejledning til MONARCA systemet
V. 2.0 Indhold Telefon Introduktion til MONARCA 3 Mobiltelefon 4 Hvordan finder jeg MONARCA applikationen 5 Hovedmenuen 6 Selv-evaluering 7 Visualiseringer 10 Handlingsplaner 11 Medicin 12 Indstillinger
Læs mereVejledning i håndtering af medicinskema i EKJ
Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppe om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 15.06.2006 Standarder: Korrekt overførelse af medicinordination;
Læs merePatientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde
Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Dagsorden 1. Baggrunden for møderækken a. introduktion til projektet b. gennemgang af forløb for møderne og deltagernes roller
Læs mereTilsynsrapport 2012. Rønnebo. Adresse: Vallensbæk Stationstorv 6, 2665 Vallensbæk Strand. Kommune: Vallensbæk. Leder: Susan Læntver
Tilsynsrapport 2012 Rønnebo 4. september 2012 J.nr. 5-2211-737/1 Embedslægerne Hovedstaden Borups Alle 177 2400 København NV Tlf. 72227450 Fax 72227420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. E-post hvs@sst.dk Adresse:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereMedicinhåndtering - retningslinjer for sygeplejestuderende
Medicinhåndtering - retningslinjer for sygeplejestuderende Følgende referencer danner baggrund for Retningslinjer for sygeplejestuderendes deltagelse i medicindispensering og administration : Bekendtgørelse
Læs mereTilsynsrapport 2013. Vibedal. Adresse: Vibedalvej 1, 7700 Thisted. Kommune: Thisted. Leder: Aase Josefsen. Telefon: 99174040. E-post: aaj@thisted.
Tilsynsrapport 2013 Vibedal 25. marts 2013 Sagsnr. 5-2211-2663/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Vibedalvej 1, 7700
Læs mereHøjere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot. Pa.wichmann.madsen@systematic.com
Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot Pa.wichmann.madsen@systematic.com Agenda Præsentation af Systematic Baggrund for indføring af medicinrobot og integration til Columna Præsentation
Læs mereTværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11
Tværsektoriel læring - Sygeplejestuderende på tværs af sektorer i modul 11 Udarbejdet af Annette Fuhlendorff Ottzen, Medicinsk afdeling Vejle Sygehus Baggrund: Der er tale om et tværsektorielt udviklingsprojekt
Læs mere3*2007. Kvalitetsarbejde på Bispebjerg - frem mod en ny akkreditering april 2008. B i s p e B j e r g H o s p i t a l. Visuel analogskala
3*200 B i s p e B j e r g H o s p i t a l Kvalitetsarbejde på Bispebjerg - frem mod en ny akkreditering april 2008 Visuel analogskala Ingen Let Moderat Middelsvær Svær smerter 1 2 3 4 5 6 8 5 lokale Nu
Læs mereTilsynsrapport 2012. Plejeboligerne Parkvænget. Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro. Kommune: Holstebro. Leder: Plejeboligleder Heike Pedersen
Tilsynsrapport 2012 J.nr. /5-2211-848/1 Plejeboligerne Parkvænget Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Adresse: Parkvej 88, 7500 Holstebro
Læs mereTilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven
23. januar 2013 Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven Adresse: Korsløkkehaven 2-6, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Alice Sundstrøm Telefon: 65513425 E-post: asu@odense.dk Dato
Læs mereTilsynsrapport 2013 FUGLEPARKEN PLEJEHJEM. Adresse: Nattergalevej 1, 4250 Fuglebjerg. Kommune: Næstved. Leder: Kirsten Callesen. Telefon: 55 88 16 00
Tilsynsrapport 2013 11. juni 2013 Sagsnr. 5-2211-2602/1/ Reference IRT T 7222 8654 E seost@sst.dk FUGLEPARKEN PLEJEHJEM Adresse: Nattergalevej 1, 4250 Fuglebjerg Kommune: Næstved Leder: Kirsten Callesen
Læs mereValg af Sundhedsplatformen EPIC
Tidsstudie 17-07-2017.docx Søren Lauesen, slauesen@itu.dk, 22-12-2017 Valg af Sundhedsplatformen EPIC I 2016 satte RegionH EPIC i drift som en ny elektronisk patientjournal (EPJ). Her lykkedes det at anskaffe
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereOptimeret Medicinrumsdesign OMD Optimeret Medicinrumsdesign OMD
Optimeret Medicinrumsdesign OMD Optimeret Medicinrumsdesign OMD Indholdsfortegnelse Resumé...2 1. Baggrund...3 2. Metode...4 3. Systemtænkning...5 4. Optimeret Medicinrums Design...7 5. Forstyrrelser og
Læs mereTilsynsrapport 2015. Kløckershave. Endelig tilsynsrapport. Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte. Kommune: Gentofte. Leder: Ulla Rytved
Tilsynsrapport 2015 Kløckershave Endelig tilsynsrapport Adresse: Dahlensstræde 6, 2820 Gentofte Kommune: Gentofte Leder: Ulla Rytved Telefon: 39 75 01 61 E-post: ullr@gentofte.dk Dato for tilsynet: 21.
Læs mereHændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006
Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 1 Sundhedsstyrelsen har besluttet, at rapporter indsendt til styrelsen fra 1. januar 2006 skal være kategoriseret i henholdsvis
Læs mereTilsynsrapport 2013. Sønderhaven. Adresse: Søndergårds Alle 100. Kommune: Ballerup. Leder: Susanne Schølin. Telefon: 44 77 17 90. E-post: ssu@balk.
Tilsynsrapport 2013 Den 14. oktober 2013 Sagsnr. 5-2211-2735/1 Sønderhaven Adresse: Søndergårds Alle 100 Kommune: Ballerup Leder: Susanne Schølin Telefon: 44 77 17 90 E-post: ssu@balk.dk Dato for tilsynet:
Læs mereBeslutningsstøtte. til elektronisk. medicinordination
Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination April 2005 Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordination Rapport udarbejdet af: Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital Afsnit
Læs mere27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt
? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne
Læs mereMedicinposer til alle i Region Midtjylland
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Dato: 13.03.19 Henriette Haase Fischer Mail:
Læs mereEt spørgsmål om tillid
PsykiatriNyt SÆRNUMMER Leder Et spørgsmål om tillid I fredags kom Sundhedsstyrelsen med den længe ventede vurdering af medicineringspraksis på Psykiatrisk Center Glostrup. Beskeden er klar: Der er sket
Læs merePatientsikkert sygehus
Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken
Læs mereIntroduktion til. Det Fælles Medicinkort
Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereTilsynsrapport 2013. Omsorgscentret Hjortespring. Adresse: Sennepshaven 4, 2730 Herlev. Kommune: Herlev. Leder: Anders Børresen. Telefon: 44 52 15 26
Tilsynsrapport 2013 Den 25. september 2013 Sagsnr. 5-2211-527/1 Omsorgscentret Hjortespring Adresse: Sennepshaven 4, 2730 Herlev Kommune: Herlev Leder: Anders Børresen Telefon: 44 52 15 26 E-post: p946@suf.kk.dk
Læs mereOpsamling og kommentarer fra møde med nøglepersoner, SAM-BO d. 30/11 2009:
Opsamling og kommentarer fra møde med nøglepersoner, SAM-BO d. 30/11 2009: Rigtig glædelig jul og tak til alle for indsatsen i forhold til implementering af Sam-Bo. Som det fremgik på mødet er aftalen
Læs mereMarie Melskens, Lægemiddelstyrelsen. Nov. 2011
Risikosituationslægemidler Marie Melskens, Lægemiddelstyrelsen Nov. 2011 Agenda Utilsigtede hændelser om medicinering i DPSD Hvorfor fokus på disse lægemidler Processen med at identificere disse lægemidler
Læs mereMaskinel dosisdispensering
Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange
Læs mereTilsynsrapport 2015. Smedegården. Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev. Kommune: Hjørring. Leder: Mette Færch. Telefon: 72 33 53 10
Tilsynsrapport 2015 Smedegården Adresse: Nørrebro 36, 9881 Bindslev Kommune: Hjørring Leder: Mette Færch Telefon: 72 33 53 10 E-post: sikkerpost@hjoerring.dk Dato for tilsynet: 31. august 2015 SST-id:
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereKvikmanual til FacilityNet
Kvikmanual til FacilityNet Om FacilityNet?... 2 Trin 1 - Aktiver din brugerprofil... 3 Trin 2: Opret ny bestilling... 4 Trin 3: Vælg varer... 5 Trin 4: Indtast ordreinformationer... 6 Trin 5: Indtast mødedeltagere...
Læs mereDeltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig
Læs mereRegistrering af forskningsprojekter
Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt
Læs mereFælles Medicinkort. Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside
Fælles Medicinkort Kick - Off Region Nord Helle Balle - National Sundheds it Thomas Sonne - Lakeside Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles centraldatabase med medicinoplysninger Et samlet overblik over
Læs mereEt sundhedsinformatisk review af 2009
Et sundhedsinformatisk review af 2009 Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling d og Planlægningl Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet www.e-sundhedsobservatoriet.dk Google Bing
Læs mereBrug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne)
Brug af Archive-funktion i SportIdent (baseret på version 10.3 af SI-programmerne) Formål: Ved at anvende arkiv-funktionen kan arrangørerne ved et træningsløb uden tilmeldinger eller ved åbne baner hurtigt
Læs mereSDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -
SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret udgave af KEAs nye, automatiske blanket-system.
Læs mere