Vejledning. FIM Instrument 5.2
|
|
|
- Carl Dalgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning i brug af FIM Instrument 5.2 Version 5.2 Oversat til dansk fra UDSMR SM (Adult FIM) Version 5.2 Dette er en dansk oversættelse af seneste udgave af FIM. Dener foretaget af Gitte Rasmussen, ergoterapeut og Ane Lund Whalley, fysioterapeut, ansat på Afd. For Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, Hvidovre Hospital. THIS TRANSLATION OF THE FIM SYSTEM CLINICAL GUIDE VERSION 5.2 FROM THE ENGLISH LANGUAGE HAS NOT BEEN AUTHENTICATED BY UDSMR. WE CANNOT ATTEST THAT THIS TRANSLATION IS CORRECT IN ALL DETAIL. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
2 Grundlæggende principper for anvendelse af FIM Instrument Funktionel Selvstændighedsgrad FIM Instrument inkluderer kun et minimum antal af færdighedsområder. Det er ikke hensigten, at FIM Instrument skal indeholde alle de færdigheder, som kan måles, eller som behøver at blive målt i klinisk øjemed. FIM Instrument er snarere et måleinstrument til at anskueliggøre graden af disabiliteten. FIM Instrument kan udarbejdes forholdsvis hurtigt og derfor anvendes til at indsamle data om større patientgrupper. Graden af nedsat formåen ændres under rehabiliteringsforløbet. FIM -data viser disse ændringer og kan bruges til at analysere effekten af rehabiliteringen. FIM Instrument indeholder en 7 graders skala, der angiver gradueringer fra afhængighed til selvstændighed i udførelsen af daglige færdigheder. FIM -skalaen er en klassificering af personer igennem deres evne til at udføre en aktivitet selvstændigt kontra deres behov for hjælp/assistance fra en anden person eller et hjælpemiddel. Ved behov for hjælp viser skalaen mængden af nødvendig hjælp. Plejetyngden kan tolkes som den tid/energi, der skal anvendes af en anden person for at tilgodese de behov, den handikappede person har, for at opnå og opretholde en vis livskvalitet. FIM Instrument er et måleredskab for nedsat formåen, ikke for nedsatte funktioner. Hensigten med FIM Instrument er at måle, hvad personen faktisk gør, uanset hans/hendes diagnose eller funktionsnedsættelse, og ikke hvad han/hun burde gøre, eller måske kunne gøre, hvis omstændighederne var anderledes. En deprimeret person kunne eksempelvis gøre mange ting, som han/hun ikke gør. Ikke desto mindre bør personen bedømmes ud fra, hvad han/hun faktisk gør. Bemærk, at der ikke er mulighed for at angive en færdighed som ikke muligt. Alle færdighederne i FIM Instrument skal udfyldes. FIM Instrument er opbygget således, at den kan bruges af flere faggrupper. I visse situationer kan det være svært for én faggruppe at vurdere samtlige færdigheder. Det kan fx være situationer, hvor det vurderes, at logopæden er bedst til at vurdere kommunikation, sygeplejersken mest kyndig til at vurdere tarm- og blærefunktion, fysioterapeuten mest kompetent til at vurdere forflytninger og ergoterapeuten til at bedømme daglige færdigheder og social kognition. FIM scoringerne kan i sådanne tilfælde fordeles imellem faggrupperne. Det er vigtigt at læse definitionerne på de forskellige færdigheder nøje igennem, inden man begynder at anvende FIM Instrument, og at man husker på, hvad hver færdighed indebærer. Vurdér personen i forhold til den enkelte færdighed. Når man fx vurderer personen i forhold til blære- og tarmfunktion, skal der ikke tages hensyn til, om han eller hun kan komme til og fra toilettet. Denne information er indeholdt under Gang/kørestol og Forflytninger - Toilet. Ligeledes hører færdigheden at komme til håndvasken ikke med under punktet Øvre toilette. For at score på et givet niveau, bør personen fuldføre enten alle funktioner i definitionen eller en enkelt af flere funktioner. Der, hvor alle funktioner skal udføres, står der og imellem funktionerne. Der, hvor kun en enkelt funktion skal udføres, står der eller. Fx inkluderer Øvre toilette : Mundpleje, rede hår, vask af hænder, vask af ansigt, og enten barbering eller at lægge make-up. Kommunikation inkluderer klar forståelse af enten auditiv eller visuel kommunikation. I alle definitioner er det underforstået, at personen bør kunne udføre færdighederne med en rimelig grad af sikkerhed. Med henblik på niveau 6 bør overvejelserne være, om personen risikerer at blive skadet under udførelse af opgaven. Bedømmelsen bør tage hensyn til, at der må findes en balance mellem risikoen, der opstår, når en person deltager i visse aktiviteter, og en tilsvarende risiko om end af en anden art når personen ikke deltager i dem. 2
3 FIM Instrument kan supplere de øvrige informationer i rehabiliteringsstedets egen database, som kan indeholde vurdering af evnen til at kunne bo alene, tage medicin, benytte offentlige transportmidler, skrive, benytte telefon, færdes udendørs, samt give anvisning på plejebehov og vurdering af nedsatte funktioner såsom blindhed, døvhed og præmorbid status. Mange behandlere, som deltog under forsøgsfaserne, ønskede at supplere med sådanne punkter, hvilket dog ikke ville være i overensstemmelse med FIM Instruments formål. Vi opfordrer de enkelte behandlere eller centre til at medtage supplerende punkter til eget brug, hvor dette er formålstjenligt. FIM Instrument må ikke ændres. 3
4 PROCEDURER TIL AT SCORE FIM Instrument Vurderingen af de 18 områder, som indgår i FIM Instrument, har 7 som højeste point, mens det laveste point på hvert område er 1. Total pointsum kan variere fra 18 til Indlæggelsesdata bør samles indenfor de første 72 timer efter indlæggelse. 2. Udskrivelsesdata bør samles indenfor de sidste 72 timer før udskrivelse. 3. Kontroldata bør samles fra dage efter udskrivelse. 4. Noter den score, som bedst beskriver personens funktionsniveau på hvert enkelt FIM - område på scoringsskemaet. 5. FIM -scoren bør afspejle, hvad personen sædvanligvis gør, ikke hvad han/hun burde kunne eller før har kunnet præstere. Notér den aktuelle præstation. 6. Hvis der er givet højere FIM -point under træning end i den tid, hvor personen er iagttaget på plejeafdelingen eller på værelset, skal den laveste scoring registreres. Den almindelige årsag hertil kan være, at personen ikke har mestret færdigheden, er for træt eller ikke er motiveret i tilstrækkelig grad til at udføre aktiviteten uden for træningssituationen. Det laveste point registreres, fordi det angiver, hvad personen faktisk gør. Det kan være nødvendigt at analysere spørgsmålet om, hvad der er sædvanligt i en diskussion teammedlemmerne imellem. 7. Tilrettelæggelse er altid scoret på niveau 5 for alle områder. 8. Hvis personen kan risikere at komme til skade, når man tester, angives scoreniveau 1 - totalassistance. 9. Hvis personen ikke kan udføre aktiviteten, angives scoreniveau 1 - totalassistance. Fx scorer personer med behov for sengebad, 1 for forflytninger fra bad eller brusebad. 10. Når det er nødvendigt med to hjælpere, for at personen kan udføre de, for et område, beskrevne aktiviteter, registreres niveau 1 - total assistance. 11. Ingen FIM -områder må være tomme. 12. Der må aldrig skrives "ikke aktuelt" for FIM -områder. 13. For områder "Gang/kørestol", "Forståelse" og "Udtryksevne", noteres den mest brugte måde i den lille kasse. Der skal aldrig skrives tal i de små kasser. 14. Mobiliteten skal scores ens - enten gang eller kørestol - ved indlæggelse og udskrivelse. Hvis personen ændrer sig fra kørestol til gang under rehabiliteringen, er der behov for at ændre scoringen ved indlæggelsen til at inkludere gang, normalt ved score FIM -scoringen bør være baseret på den bedst mulige information: Direkte observation af personens aktuelle indsats, men ud over det, er det tilladt at indhente information fra personen, andre personalemedlemmer, familie og venner. Personens journal kan også være en gyldig informationskilde, fx omkring blære- og tarmkontrol og vedrørende personens opførsel. 4
5 16. Det er meget vigtigt, at notere personens indsats i løbet af de første timer efter indlæggelse, men længere perioder kan være nødvendig for nogle områder, fx blærekontrol og tarmkontrol. 17. Hvis personen har behov for supervision, er han eller hun ikke selvstændig. 5
6 BESKRIVELSE AF FUNKTIONSGRAD OG POINTSCORING SELVSTÆNDIGHED Færdigheden kræver ingen hjælp fra anden person (INGEN HJÆLPER). 7 Fuldstændig selvhjulpen - Alle funktioner, som indgår i færdigheden, udføres som regel sikkert uden modifikation, hjælpemidler eller andre former for hjælpeforanstaltninger, og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen - Færdigheden kan udøves, hvis et eller flere af følgende krav opfyldes: Hjælpeforanstaltninger, brug af mere end rimelig tid, specielle sikkerhedshensyn. AFHÆNGIGHED For at færdigheden kan udføres, kræves enten supervision eller fysisk hjælp fra anden person. Udføres ellers ikke (KRÆVER HJÆLPER). Delvis afhængig Personen klarer selv halvdelen (50%) eller mere af færdigheden. Graden af hjælp, som kræves, er: 5 Supervision eller tilrettelæggelse - Personen behøver ikke anden hjælp end at få et hint, stikord eller overtalelse uden fysisk kontakt, eller at hjælperen stiller nødvendige ting frem eller sætter skinner på. 4 Minimal kontakthjælp - Personen behøver ikke anden hjælp end lidt støtte, og klarer selv 75% eller mere af færdigheden. 3 Moderat hjælp - Personen kræver mere hjælp end lidt støtte svarende til 50% - 74% af færdigheden. Total afhængig Personen klarer selv mindre end halvdelen af færdigheden. Omfattende eller total assistance kræves, ellers bliver færdigheden ikke udført. Graden af hjælp, som kræves, er: 2 Omfattende hjælp - Personen klarer selv mindre end 50%, men minimum 25% af færdigheden. 1 Total hjælp - Personen klarer selv mindre end 25% af færdigheden. 6
7 VEJLEDNING VED BRUG AF FIM BESLUTNINGSDIAGRAMMER Mange klinikere har fundet, at beslutningsdiagrammer er til stor hjælp til at finde frem til den rigtige FIM -score, når man observerer personens aktivitet. Hvert enkelt område har sit eget beslutningsdiagram, som er vist nedenfor. Ved brug af FIM - beslutningsdiagram: Start i det øverste venstre hjørne. Besvar spørgsmålene og følg pilene til den korrekte score. Du kan se, at udførelse af aktiviteter samt scorer over den stiplede linje indicerer, at der ikke er behov for en hjælper, og at udførelse og scorer under den stiplede linje indicerer, at der er behov for en hjælper. Generel beskrivelse af FIM scorer, niveauer og scoringer Start Har personen behov for hjælp? Nej Har personen behov for mere end rimelig tid eller hjælpemiddel, eller er der et sikkerhedsproblem Nej Ja SCORE 7 TOTAL SELVSTÆNDIGHED Ja SCORE 6 INGEN HJÆLPER MODIFICERET SELVSTÆNDIGHED HJÆLPER Klarer personen selv halvdelen eller mere? Nej Ja Behøver personen kun fremsætning, eller overvågning, støtte, overtagelse og uden fysisk kontakt af hjælperen? Nej Ja SCORE 5 SUPERVISION ELLER TILRETTELÆGGELSE Har personen behov for total assistance? Har personen kun behov for hjælp eller støtte indimellem eller brug for hjælp til en del af aktiviteten? Ja Nej Nej Ja SCORE 1 SCORE 2 SCORE 3 SCORE 4 TOTAL ASSISTANCE OMFATTENDE ASSISTANCE MODERAT ASSISTANCE MINIMAL KONTAKT- ASSISTANCE 7
8 SPISNING Spisning omfatter at føre maden fra en tallerken til munden med anvendelse af hensigtsmæssige redskaber, og at maden tygges og synkes, anvende en kop eller et glas til at føre væske til munden og at synke den. Madens konsistens udgør ikke nogen hindring, efter at måltidet er blevet anrettet på sædvanlig vis, på et bord eller en bakke. Retningslinjer for vurderingen: Et måltid anrettet på sædvanlig vis omfatter, at bakken bringes, og at låget fjernes fra tallerken. Hvis patientens udførelse varierer i løbet af dagen (fx niveau 5 om morgenen og niveau 4 om aftenen) registreres den laveste score. Hvis patienten både spiser pr. os og ernæres gennem sonde, betragtes hver gang patienten spiser og hver gang patienten administrerer sondeernæringen, som særskilte episoder. Hvis patientens funktionsniveau varierer fra gang til gang, registreres den laveste score. Hvis patienten har ernæringssonde, men denne ikke anvendes til væske eller ernæring og kun gennemskyldes af en hjælper for at opretholde hygiejnen, har ernæringssonden og den parenterale tilførsel ikke indflydelse på vurderingen af spisning. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver sikkert i forbindelse med spisning uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemidler og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med spisning uden assistance fra en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx sugerør, tallerkenkant eller specialbestik) for at spise, og kan selv anbringe og anvende hjælpemidlet uden assistance fra en hjælper. Patienten bruger mere end rimelig tid på at spise. Patienten har behov for ændret madkonsistens, ændret væskekonsistens, fx purékost. Maden serveres i den ændrede konsistens. Patienten administrerer selv den parenterale ernæring eller ernæring via gastrostomi. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten spiser. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med spisning, og et eller flere af følgende punkter er korrekte:
9 Patienten har behov for supervision (fx at en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) for at spise. Patienten har behov for tilrettelæggelse (inkl. påsætning af skinne og nødvendige hjælpemidler) for at spise. Patienten har behov for ændret madkonsistens og en hjælper tilpasser madens konsistens, tilsætter Atylet i væsken eller lignende. Patienten har behov for hjælp til at tilrettelægge måltidet, som at åbne kartoner, hælde op, skære kød og smøre brød. 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med spisning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med spisning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med spisning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25 % af opgaverne i forbindelse med spisning. Patienten spiser eller drikker ikke udelukkende gennem munden, men er delvist afhængig af andre former for næringsindtagelse som fx parenteral eller gastrostomitilførsel. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at spise. Patienten har behov for væsker via IV som administreres af en hjælper. Hvis patienten både spiser pr os og ernæres via sonde, betragtes det som særskilte episoder, hver gang patienten spiser og administrerer sondetilførsel. Hvis patientens funktionsniveau varierer fra gang til gang, registreres den laveste score. Eksempel: Hvis patienten til måltidet kun får hjælp til at tilrettelægge (åbne kartoner) og en hjælper administrerer sonden (det vil sige patienten hjælper ikke til ved sondeernæringen), vurderes patienten til niveau 1, total assistance, hvilket er det laveste af de to niveauer. 9
10 BESLUTNINGSDIAGRAM: SPISNING ØVRE TOILETTE 10
11 ØVRE TOILETTE Øvre toilette omfatter mundhygiejne (tandbørstning), hårpleje (at rede og børste hår), vaske, skylle, og tørre hænderne, vaske, skylle og tørre ansigtet, samt enten barbering eller at lægge make-up. Retningslinjer for vurderingen: Øvre toilette omfatter ikke brug af tandtråd, vaske håret eller sætte håret i en fletning, hestehale og andre frisurer. I øvre toilette vurderes fire eller fem opgaver. Hvis patienten hverken barberer sig eller tager makeup på, omfatter øvre toilette kun de første fire dele. Hver del skal bedømmes som 25% af det totale. Hvis patienten er skaldet, skal hårpleje ikke vurderes. Øvre toilette omfatter at finde de nødvendige genstande frem (fx tandbørste, håndklæder, kam og hårbørste). Det omfatter også at påbegynde forberedelserne (fx at kommer tandpasta på tandbørsten). Hvis patienten benytter kørestol ved udførelsen af øvre toilette, skal kørestolen ikke betragtes som et hjælpemiddel. Basér vurderingen på antallet af udførte opgaver i øvre toilette, og hvor stor en procentdel patienten bidrager med i opgaverne. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten udfører sikkert alle opgaver i forbindelse med øvre toilette uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemidler og med et rimeligt tidsforbrug. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med øvre toilette uden assistance fra en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpermidler (fx skinner eller protese, vaskekludshandske, tilpasset tandbørste, tilpasset kam og tilpasset børste) og patienten kan påføre og anvende hjælpemidlet relevant uden assistance fra en hjælper. Patienten bruger mere end rimelig tid på øvre toilette. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten udfører øvre toilette. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten udfører alle opgaver i forbindelse med øvre toilette, men har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx påsætning af skinner, som er nødvendig for øvre toilette, fremsætning af toiletartikler og assistance med forberedelsen, såsom at komme tandpasta på tandbørsten). 4 Minimal kontakthjælp: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 11
12 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. 1 Total assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med øvre toilette. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at udføre øvre toilette. Man skal kun vurdere de aktiviteter, som er oplistet i definitionen. Øvre toilette omfatter ikke brug af tandtråd, vaske hår, tage deodorant på eller barbere ben. Hvis patienten er skaldet eller vælger ikke at barbere sig eller tage makeup på, skal de aktiviteter ikke vurderes. 12
13 BESLUTNINGSDIAGRAM: ØVRE TOILETTE 13
14 BRUSEBAD/BAD Brusebad/bad omfatter vask, skylning og tørring af kroppen fra nakken og nedefter (med undtagelse af ryggen) i et badekar, brusebad eller sengeleje. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten bader (vasker, skyller og tørrer) kroppen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielle hjælpemidler/redskaber (såsom en badehandske, svamp på langt skaft) til at bade, patienten bruger mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx fremsætning af specielt badehjælpemiddel) eller forberedelse (fx at forberede badevandet eller sætte toiletartiklerne frem). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med brusebad/bad. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv bad og bliver ikke badet af en hjælper. Denne situation bør være sjælden. Ved vurderingen af brusebad/bad, inddeles kroppen i ti områder eller dele. Evaluér, hvordan patienten bader hvert af de ti områder, som hver tæller 10%. 1. brystkassen 2. venstre arm 3. højre arm 4. maven 5. forneden fortil 6. bagdel 7. venstre lår 8. højre lår 9. venstre underben (inklusiv fod) 10. højre underben (inklusiv fod) 14
15 BESLUTNINGSDIARAM: BRUSEBAD/BAD 15
16 PÅKLÆDNING - OVERKROP Påklædning Overkrop omfatter af- og påklædning over taljen samt evt. på- og aftagning af protese eller skinner, når det er nødvendigt. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klæder overkroppen på og af. Dette omfatter at hente tøjet fra dets sædvanlige plads (skuffer og garderobeskab) og kan omfatte at tage BH af og på, tøj som skal trækkes over hovedet, tøj som åbnes foran samt klare lynlås, knapper og trykknapper. Patienten udfører aktiviteten sikkert. Hvis patienten har protese eller skinne, påsætter patienten denne uden assistance, men har ikke behov for protesen/skinnen som et hjælpemiddel for at klare påklædning af overkroppen. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielt tilpassede fæsteanordninger så som Velcro, eller et hjælpemiddel (inkl. en protese eller skinne) til påklædning, eller patienten bruger mere end rimelig tid. Hvis patienten bruger en protese eller skinne som hjælpemiddel til påklædning af overkroppen, skal patienten selv tage den på. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af protese eller skinner på overkroppen eller ekstremitet, påsætning eller fremlægning af et hjælpemiddel, eller fremlægning af tøj). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med påklædning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører % af opgaverne i forbindelse med påklædning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med påklædning. Patienten bliver klædt på af en hjælper. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at fuldføre aktiviteten. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv tøj på, og en hjælper klæder ikke patienten på. Kommentar: Vurdér ikke af- og påklædning medmindre patienten bruger tøj, som er passende at bruge i offentlighed. Hvis patienten kun bruger hospitalets morgenkåbe eller nattøj, skal patienten vurderes til niveau 1, total assistance. 16
17 Når patienten bliver indlagt på afdelingen, og under vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage), skal personalet på alle mulige måder forsøge at skaffe tøj til patienten. Hvis patienten indlægges i hospitalets morgenkåbe og uden at medbringe eller eje andet tøj, skal personalet med det samme bede patientens familie eller venner om at tage passende tøj med til patienten, til nedre og øvre påklædning, inkl. fodtøj. Så snart tøjet er til rådighed i løbet af vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage) skal de tidligere scoringer opdateres til at vise, hvordan patienten udfører denne opgave med eget tøj. Påklædning vurderes på den periode af dagen, hvor patienten er mest vågen og opmærksom. Den opdaterede scoring vil give et bedre indtryk af patientens aktuelle funktionsniveau. Til sammenligning viser niveau 1 i dette tilfælde, at aktiviteten ikke finder sted under indlæggelsen eller at en hjælper klæder patienten på. 17
18 BESLUTNINGSDIAGRAM: PÅKLÆDNING - OVERKROP 18
19 PÅKLÆDNING - UNDERKROP Påklædning Underkrop omfatter af- og påklædning fra taljen og nedefter, samt på- og aftagning af protese eller skinner, når der er nødvendigt. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klæder underkroppen på og af. Dette omfatter at hente tøjet fra dets sædvanlige plads (skuffer og garderobeskab) og kan omfatte at klare underbukser, bukser, kjole, bælte, strømper, sko, lynlåse, knapper og trykknapper. Patienten udfører aktiviteten sikkert. Hvis patienten har protese eller skinne, påsætter patienten denne uden assistance, men har ikke behov for protesen/skinnen som et hjælpemiddel for at klare påklædning af underkroppen. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for specielt tilpassede fæsteanordninger så som Velcro, eller et hjælpemiddel (inkl. en protese eller skinne) til påklædning, eller patienten bruger mere end rimelig tid. Hvis patienten bruger en protese eller skinne som hjælpemiddel til påklædning af underkroppen, skal patienten selv tager den på. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af protese eller skinne på underkroppen eller ekstremitet, påsætning eller fremlægning af et hjælpemiddel, eller fremlægning af tøj). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med påklædning. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med påklædning. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med påklædning. Patienten bliver klædt på af en hjælper Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at fuldføre aktiviteten. Aktiviteten finder ikke sted. Patienten tager ikke selv tøj på, og en hjælper klæder ikke patienten på. Kommentar: Vurdér ikke af- og påklædning medmindre patienten bruger tøj, som er passende at bruge i offentlighed. Hvis patienten kun bruger hospitalets morgenkåbe eller nattøj skal patienten vurderes til niveau 1, total assistance. 19
20 Når patienten bliver indlagt på afdelingen, og under vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage), skal personalet på alle mulige måder forsøge at skaffe tøj til patienten. Hvis patienten indlægges i hospitalets morgenkåbe og uden at medbringe eller eje andet tøj, skal personalet med det samme bede patientens familie eller venner om at tage passende tøj med til patienten, til nedre og øvre påklædning, inkl. fodtøj. Så snart tøjet er til rådighed i løbet af vurderingsperioden ved indlæggelsen (tre dage) skal de tidligere scoringer opdateres til at vise, hvordan patienten udfører denne opgave med eget tøj. Påklædning vurderes på den periode af dagen, hvor patienten er mest vågen og opmærksom. Den opdaterede scoring vil give et bedre indtryk af patientens aktuelle funktionsniveau. Til sammenligning viser niveau 1 i dette tilfælde, at aktiviteten ikke finder sted under indlæggelsen eller at en hjælper klæder patienten på. 20
21 BESLUTNINGSDIAGRAM: PÅKLÆDNING - UNDERKROP 21
22 NEDRE TOILETTE Nedre toilette omfatter at opretholde nedre hygiejne og justere klæderne før og efter toiletbesøg eller ved anvendelse af toilet, toiletstol, bækken eller urinkolbe efter en kontinent episode. Patienten udfører aktiviteten sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten klarer selv nedre hygiejne efter udskillelse, placerer eller fjerner selv om nødvendigt hygiejneprodukter (bind eller tampon), justerer klæderne før og efter brug af toilet, bækken, toiletstol eller urinkolbe. Patienten udfører aktiviteten sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (skinne eller protese) ved nedre toilette, patienten bruger mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (påsætning af hjælpemidler eller åbning af indpakninger) eller assistance til at placere hygiejneprodukter (bind eller tamponer sædvanligvis 3 til 5 dage om måneden). 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette. 1 Total assistance: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med nedre toilette, eller har behov for assistance fra to hjælpere. Kommentar: Hvis patienten er inkontinent fra blære eller tarm: Vent på en kontinent episode fra tarm eller blære for at vurdere nedre toilette. Hvis patienten under hele vurderingsforløbet er inkontinent fra både tarm og blære, scorer patienten niveau 1, total assistance. 22
23 BESLUTNINGSDIAGRAM: NEDRE TOILETTE 23
24 BLÆREKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP Blærekontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af blæren og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for blærekontrol. Dette item omhandler niveauer for hjælp, der kræves for at kunne opretholde fuld blærekontrol. En separat variabel af blærekontrol er uheldshyppigheden, som handler om succes af blærekontrol. For mere information, se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. Eller patienten kan ikke selv tømme blæren (fx ved nyresvigt og er i hæmodialyse eller peritoneal dialyse). 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en urostomi) som ikke lækker (vådt sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken, toiletstol eller urinkolbe) og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for engangskaterisation, udfører det selvstændigt (selvkaterisering), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af blærekontrol. Patienten vedligeholder en urostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af blærekontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af blærekontrol. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for supervision eller tilrettelæggelse af de nødvendige hjælpemidler for at kunne opretholde et tilfredsstillende blæretømningsmønster eller håndtering af en urostomi. En hjælper er til stede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtaler patienten til brug af hjælpemidlet (fx selvkaterisering, urostomipleje). En hjælper finder og tømmer bækken, urinkolbe eller toiletstol. 24
25 Patienten soignerer sig selv efter et uheld eller efter at have været inkontinent. 4 Minimal kontakt assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for minimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50 74% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for moderat assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 2 Omfattende assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25 49% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Patienten har behov for maksimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient vandladningsmønster med brug af hjælpemidler. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde blærekontrol. Hjælper skifter patientens hygiejnebind eller ble. Patienten har haft et uheld og en hjælper skifter patientens sengelinned eller tøj. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at opretholde blærekontrol. Kommentar: Det funktionelle mål for blærekontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 25
26 BESLUTNINGSDIAGRAM: BLÆREKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP 26
27 BLÆREKONTROL HYPPIGHED AF UHELD Blærekontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af blæren og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for blærekontrol. Dette item omhandler succeskriterier for opretholdelse af blærekontrol. En separat variabel af blærekontrol er niveau af assistance, som omhandler niveauet for hjælp, der kræves for at opretholde blærekontrol. For mere information se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. Hyppighed af uheld er bestemt ved optælling af uheld (vådt sengelinned eller tøj) som forekommer indenfor en vurderingsperiode (tre dage). Under dette item er uheld defineret ved, at sengelinned eller tøj bliver vådt af urin, inkl. spild fra bækken eller urinkolbe. INGEN HJÆLPER 7 Ingen uheld: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. Eller patienten kan ikke selv tømme blæren (fx ved nyresvigt og er i hæmodialyse eller peritoneal dialyse). 6 Ingen uheld, bruger hjælpemiddel eksempelvis kateter: Patienten har fuldstændig og bevidst blærekontrol (aldrig uheld) eller har et hjælpemiddel (fx urostomi eller kateter), som ikke lækker (vådt sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken, toiletstol eller urinkolbe), og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af blærekontrol. Patienten vedligeholder en urostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af blærekontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af blærekontrol. 5 Patienten har haft et uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 4 Patienten har haft to uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 3 Patienten har haft tre uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 27
28 2 Patienten har haft fire uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. 1 Patienten har haft fem uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra urostomi. Kommentar: Det funktionelle mål for blærekontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 28
29 BESLUTNINGSDIAGRAM: BLÆREKONTROL HYPPIGHED AF UHELD 29
30 TARMKONTROL NIVEAU FOR HJÆLP Tarmkontrol Niveau for hjælp omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af tarmen og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for tarmkontrol. Dette item omhandler niveauer for hjælp, der kræves for at kunne opretholde fuld tarmkontrol. En separat variabel af tarmkontrol er uheldshyppigheden, som handler om succes af tarmkontrol. For mere information se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en colostomi), som ikke lækker (tilsmudset sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken eller toiletstol) og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skifte det uden hjælp. Patienten har behov for laksantia (eller et andet naturligt afføringsfremmende produkt fx svesker), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af tarmkontrol. Patienten vedligeholder en colostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaverne i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for supervision eller tilrettelæggelse af de nødvendige hjælpemidler for at kunne opretholde et tilfredsstillende afføringsmønster eller håndtering af en colostomi. En hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtaler patienten til brug af hjælpemidlet (fx stikpille/suppositorier, stomipleje). En hjælper finder og/eller tømmer bækken, urinkolbe eller toiletstol. Patienten soignerer sig selv efter et uheld eller efter at have været inkontinent. 30
31 4 Minimal assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for minimal assistance fra en hjælper for at kunne opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50 74% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for moderat assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 2 Omfattende assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25 49% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Patienten har behov for maksimal assistance fra en hjælper for at opretholde et sufficient afføringsmønster med brug af suppositorier, klyx eller et external device. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af opgaverne i forbindelse med at kunne opretholde tarmkontrol. Hjælper skifter patientens hygiejnebind eller ble. Patienten har haft et uheld og en hjælper skifter patientens sengelinned eller tøj. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere for at opretholde tarmkontrol. Kommentar: Det funktionelle mål for tarmkontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 31
32 BESLUTNINGSDIAGRAM: TARMKONTROL - NIVEAU FOR HJÆLP 32
33 TARMKONTROL HYPPIGHED AF UHELD Tarmkontrol omfatter fuldstændig og bevidst kontrol af tarmen og brugen af hjælpemidler og medicinske præparater, som er nødvendige for tarmkontrol. Dette item omhandler succeskriterier for opretholdelse af tarmkontrol. En separat variabel af tarmkontrol er niveau af assistance, som omhandler niveauet for hjælp, der kræves for at opretholde tarmkontrol. For mere information, se ændringer i vurderingen af blærekontrol og tarmkontrol. Hyppighed af uheld er bestemt ved optælling af uheld (tilsmudset sengelinned eller tøj), som forekommer indenfor en vurderingsperiode (tre dage). For dette item er uheld defineret som sengelinned eller tøj, der bliver tilsmudset med afføring, inkl. fra bækken. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), og har aldrig behov for assistance fra en hjælper, eller brug af hjælpemidler eller medicin. Dette gøres indenfor en rimelig tidsramme. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har fuldstændig og bevidst tarmkontrol (aldrig uheld), eller har et hjælpemiddel (fx en colostomi) som ikke lækker (tilsmudset sengelinned eller tøj), og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx bækken eller toiletstol), og kan selv anbringe og tømme det. Patienten bruger et hygiejnebind eller ble, og kan skrifte det uden hjælp. Patienten har behov for laksantia (eller et andet naturligt afføringsfremmende produkt, fx svesker), og håndterer alle aspekter af forberedelse og oprydning. Patienten har behov for medicin (medicinske præparater) til opretholdelse af tarmkontrol. Patienten vedligeholder en colostomi uden hjælp, og der har ikke været episoder med lækage på sengelinned eller tøj. Patienten bruger ekstra tid på opgaver til opretholdelse af tarmkontrol. Der er en bekymring for patientens sikkerhed ved udførelse af opgaver i forbindelse med opretholdelse af tarmkontrol. 5 Patienten har haft et uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 4 Patienten har haft to uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 3 Patienten har haft tre uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 33
34 2 Patienten har haft fire uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. 1 Patienten har haft fem uheld de seneste tre dage, inkl. spild fra bækken eller lækage fra colostomi. Kommentar: Det funktionelle mål for tarmkontrol er at kunne åbne sphincteren, når der er behov for det og holde den lukket resten af tiden. Dette kan for nogle patienter indebære brug af hjælpemidler, medicin (præparater) eller assistance fra en hjælper. 34
35 BESLUTNINGSDIAGRAM: TARMKONTROL HYPPIGHED AF UHELD 35
36 FORFLYTNINGER - SENG, STOL, KØRESTOL Forflytninger - Seng, stol, kørestol omfatter alle aspekter af forflytninger fra en seng til en stol og tilbage, eller fra en seng til en kørestol og tilbage eller at rejse sig op i stående stilling, hvis gang er den sædvanlige måde at bevæge sig omkring på. Patienten udfører forflytningen sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Hvis patienten er gående: Patienten går hen til, sætter sig og rejser sig til stående stilling fra en almindelig stol. Patienten forflytter sig også fra seng til stol. Patienten udfører forflytningerne sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til seng eller stol, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn og forflytter sig over og tilbage igen ved høj eller lav forflytning (uden brug af glidebræt). Patienten udfører forflytningerne sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, lift, håndtag eller specielt sæde/stol/korset/stokke), forflytningen tager mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. I dette tilfælde betragtes en protese eller skinne som et hjælpemiddel, hvis den bruges ved forflytningen. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (at placere glidebræt, flytte fodstøtte eller lignende). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen. Patienten har behov for assistance til at løfte en ekstremitet ind og ud af sengen. 3 Moderat assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. Patienten kommer hen til stolen eller sengen med kun let støtte, men har behov for assistance (fx til vægtoverføring, at læne sig frem) til enten at sætte sig ned eller rejse sig op. Patienten har behov for assistance til at løfte to ekstremiteter ind og ud af sengen. 2 Omfattende assistance: Et eller begge punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. Patienten kommer hen til stolen eller sengen med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned og rejse sig op. 36
37 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance af to hjælpere for at udføre forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at kommer hen til stolen eller sengen, sætte sig ned og rejse sig op. Forflytningen finder ikke sted. Kommentar: Ved forflytningen fra seng til stol begynder patienten i rygliggende stilling og ender i siddende stilling. Ved forflytningen fra stol til seng begynder patienten i siddende stilling og ender i rygliggende stilling. 37
38 BESLUTNINGSDIAGRAM: FORRFLYTNING - SENG, STOL, KØRESTOL 38
39 FORFLYTNINGER - TOILET Forflytninger - Toilet omfatter alle aspekter af forflytninger til og fra toilettet. Dette inkluderer at komme hen til, sætte sig på, og rejse sig fra toilettet. Patienten udfører forflytningen sikkert. Retningslinjer for vurderingen: Ved vurdering af denne forflytning vurderes patientens forflytning til og fra et standard toilet. Proteser og skinner betragtes som et hjælpemiddel, hvis de er nødvendige for at udføre forflytningen. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten forflytter sig til og fra et toilet uden assistance fra en hjælper, uden hjælpemiddel og indenfor rimelig tid. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er gående: Patienten går hen til, sætter sig ned og rejser sig fra et standard toilet. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til et toilet, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn. Patienten forflytter sig over på toilet og tilbage til kørestol ved høj eller lav forflytning (uden brug af glidebræt). Patienten udfører forflytningen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten forflytter sig til og fra et toilet uden assistance af en hjælper, og et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, håndtag eller specielt sæde) til forflytningen. Patienten bruger ekstra tid på forflytningen. Der må tages sikkerhedshensyn, når patienten forflytter sig. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten forflytter sig til og fra et toilet, men har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx at placere glidebrættet eller fjerne et armlæn). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen til og fra toilet. 3 Moderat assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. 39
40 Patienten kommer hen til toilet eller toiletstol med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned eller rejse sig op. 2 Omfattende assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. Patienten kommer hen til toilet eller toiletstol med kun let støtte, men har behov for mere støtte til at sætte sig ned og rejse sig op. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere til at udføre forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at komme hen til toilet eller toiletstol, fysisk assistance/støtte til at sætte sig og fysisk assistance/støtte til at rejse sig. Forflytningen finder ikke sted. 40
41 BESLTUNINGSDIAGRAM: FORFLYTNING - TOILET 41
42 FORFLYTNING - BADEKAR ELLER BRUSEKABINE Forflytning - Badekar, brusekabine omfatter at komme ned i/op af badekar eller ind i/ud af brusekabine. Patienten udfører forflytningen sikkert. Denne forflytning vurderes i forbindelse med, at patienten skal i bad, ikke en simuleret situation. Hvis patienten både forflytter sig til badekar og brusekabine, vurderes den hyppigste anvendte forflytning. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Hvis patienten er gående: Patienten går hen til badekar eller brusekabine og kommer ned i/op af badekar eller ind i/ud af brusekabine. Patienten udfører forflytningen sikkert. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører hen til badekar eller brusekabine, låser kørestol, slår fodstøtter op, fjerner om nødvendigt armlæn. Patienten forflytter sig over i badekar eller brusekabine og tilbage til kørestol ved høj eller lav forflytning (uden glidebræt). Patienten udfører forflytningen sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har behov for et hjælpemiddel (fx glidebræt, håndtag eller specielt sæde, inkl. protese eller skinner). Patienten bruger mere end rimelig tid for at fuldføre forflytningen, eller der må tages sikkerhedshensyn. HJÆLPER 5 Supervision/tilrettelæggelse: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) eller tilrettelæggelse (fx at placere glidebræt, flytte fodstøtte eller lignende). 4 Minimal kontaktassistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 75% eller mere af forflytningen. Patienten har kun behov for facilitering eller let støtte for at gennemføre forflytningen. Patienten har behov for assistance til at løfte én ekstremitet ind og ud af badekar eller brusekabine. 3 Moderat assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 50-74% af forflytningen. Patienten kommer hen til badekar eller brusekabine med let støtte, men har behov for fysisk assistance/støtte til forflytningen (ned/op) ind eller ud af badekar eller brusekabinen. Patienten har behov for assistance til at løfte to ekstremiteter ind og ud af badekar eller brusekabinen. 2 Omfattende assistance: Et eller begge af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører 25-49% af forflytningen. 42
43 Patienten kommer hen til badekar eller brusekabine med let støtte, men har behov for mere støtte til at komme ind og ud af badekaret eller brusekabinen. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af forflytningen. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere til forflytningen. Patienten har behov for mere end let støtte for at komme hen til badekar eller brusekabine, til forflytningen ind og forflytningen ud. Forflytningen finder ikke sted. 43
44 BESLUTNINGSDIAGRAM: FORFLYTNING BADEKAR ELLER BRUSEKABINE 44
45 MOBILITET GANG, KØRESTOL Hvis patienten er gående: Mobilitet Gang, kørestol omfatter færden på jævnt underlag efter at have rejst sig til stående stilling. Hvis patienten er kørestolsbruger: Mobilitet Gang, kørestol omfatter at køre på jævnt underlag efter at have sat sig i kørestolen. Patienten færdes sikkert gående eller i kørestol. Man skal indikere, hvilken form for mobilitet, der er den mest brugte ("G" for "Gang" "K" for "Kørestol ). Hvis begge bruges lige meget, skal man skrive " B" for "Begge". INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten går mindst 50 meter uden hjælpemiddel. Patienten går sikkert. 6 Delvist selvhjulpen: Hvis patienten er gående: Patienten går mindst 50 meter, men et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten benytter et hjælpemiddel. Patienten bruger mere end rimelig tid. Der må tages sikkerhedshensyn. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten kører selvstændigt manuel eller elektrisk kørestol mindst 50 meter, vender, manøvrer stol hen til bord, seng, toilet, klarer stigning på mindst 3 % og manøvrer på tæpper og over dørtrin. 5 Undtagelser - Mobilitet i hjemmet: Hvis patienten er gående: Patienten går kun kortere strækninger (15 49 meter) selvstændigt med eller uden hjælpemidler. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten benytter manuel eller elektrisk kørestol selvstændigt over korte strækninger (15 49 meter). HJÆLPER 5 Supervision: Hvis patienten er gående: Patienten har behov for, at en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse for at gå mindst 50 meter. Hvis patienten er kørestolsbruger: Patienten har behov for, at en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse for at bevæge sig mindst 50 meter frem med kørestol. 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af funktionen i forbindelse med at komme mindst 50 meter frem gående eller i kørestol. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af funktionen i forbindelse med at komme mindst 50 meter frem gående eller i kørestol. 45
46 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af funktionen i forbindelse med at komme meter frem og har brug for assistance fra én hjælper. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af funktionen i forbindelse med at komme fremad gående eller i kørestol. Patienten har behov for assistance fra to hjælpere. Patienten kan hverken gå eller køre kørestol 15 meter frem. Aktiviteten finder ikke sted. 46
47 BESLUTNINGSDIAGRAM: MOBILITET - GANG, KØRESTOL 47
48 MOBILITET - TRAPPER Mobilitet - Trapper omfatter at gå op og ned ad trappetrin (én etage) indendørs. Patienten udfører trappegang sikkert. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten går sikkert op og ned ad mindst én etage uden gelænder eller nogen anden form for støtte. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten går op og ned ad mindst én etage ved hjælp af støtte af væg eller gelænder, stok eller anden flytbar støtte. Patienten bruger mere end rimelig tid, eller der må tages sikkerhedshensyn. 5 Undtagelser - Mobilitet i hjemmet: Patienten går selvstændigt op og ned ad 4-11 trappetrin, med eller uden hjælpemiddel. HJÆLPER 5 Supervision: Patienten har behov for supervision (fx en hjælper er tilstede af sikkerhedsmæssige grunde, stikord eller overtalelse) for at gå op og ned ad trapper svarende til én etage. 4 Minimal kontaktassistance: Patienten udfører 75% eller mere af funktionen i forbindelse med at gå op og ned ad trapper svarende til én etage. 3 Moderat assistance: Patienten udfører 50-74% af funktionen i forbindelse med at gå op og ned ad trapper svarende til én etage. 2 Omfattende assistance: Patienten udfører 25-49% af funktionen i forbindelse med at gå op og ned ad 4-11 trappetrin. 1 Total assistance: Et eller flere af følgende punkter er korrekte: Patienten udfører mindre end 25% af funktionen i forbindelse med trappegang. Patienten har behov for assistance fra to eller flere hjælpere. Patienten går op og ned ad mindre end 4 trappetrin. Patienten benytter en trappelift, som en hjælper betjener. Aktiviteten finder ikke sted. (Patienten går ikke op eller ned ad en trappe, og en hjælper løfter ikke patienten op eller ned ad trappe). 48
49 BESLUTNINGSDIAGRAM: MOBILITET - TRAPPER 49
50 FORSTÅELSE Forståelse omfatter forståelse af enten auditiv eller visuel kommunikation (fx skriftligt, tegnsprog og gestus). Vurdér og notér den mest anvendte form for forståelse, enten: A for Auditiv eller V for Visuel. Hvis begge benyttes ligeligt notér B for Begge. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten forstår kompliceret eller abstrakte anvisninger og samtaler, og forstår enten talt eller skrevet sprog (ikke nødvendigvis dansk). 6 Delvist selvhjulpen: I de fleste situationer forstår patienten komplicerede eller abstrakte anvisninger og samtaler ubesværet eller kun med let besvær. Patienten har ikke brug for prompting, men kan have behov for høre- eller synshjælpemidler, anden hjælpeforanstaltning eller ekstra tid til at forstå information. HJÆLPER 5 Standby Prompting: Patienten forstår anvisninger og samtaler om primære, daglige behov mere end 90% af tiden. Patienten har behov for prompting (langsommere taletempo, gentagelser, betoninger af visse ord eller fraser, pauser, visuelle tegn eller fagter) mindre end 10% af tiden. 4 Minimal "prompting": Patienten forstår anvisninger eller samtaler om primære, daglige behov 75-90% af tiden. 3 Moderat Prompting: Patienten forstår anvisninger eller samtaler om primære, daglige behov 50-74% af tiden. 2 Omfattende Prompting: Patienten forstår anvisninger eller samtaler om primære, daglige behov 25-49% af tiden. Patienten forstår kun simple hverdagsudtryk (fx Hej, hvordan har du det? ) eller gestikulation (fx Vinke farvel ) og har behov for prompting mere end halvdelen af tiden. 1 Total assistance: Et eller flere af de følgende punkter er korrekte: Patienten forstår anvisninger eller samtaler om primære, daglige behov mindre end 25% af tiden. Patienten forstår ikke simple hverdagsudtryk (eks.: Hej, hvordan har du det? ) eller gestikulation (fx Vinke farvel ). Patienten reagerer på uheldig eller inkonsekvent måde til trods for prompting. Kommentar: Forståelse af kompliceret eller abstrakt information inkluderer, men er ikke afgrænset til, forståelse af aktuelle hændelser, som rapporteres i tv-programmer eller avisartikler og abstrakt information om emner, fx religion, humor, matematik eller hverdagsøkonomiske problemer. Kan også inkludere forståelse af information i gruppesamtaler. Information om primære, daglige behov sigter til samtaler, anvisninger, spørgsmål og udtalelser, der 50
51 gælder patientens behov for ernæring, væske, blære-/tarmkontrol, hygiejne og søvn (dvs. fysiologiske behov). 51
52 BESLUTNINGSDIAGRAM: FORSTÅELSE 52
53 UDTRYKSEVNE Udtryksevne omfatter klar sproglig fremstilling, verbalt eller nonverbalt. Dette område indbefatter både forståelig tale og klar sproglig fremstilling på skrift eller med andet kommunikationsmiddel. Vurdér og notér den mest anvendte udtryksmåde, enten "V" for Verbal og "N" for Nonverbal. Hvis begge benyttes ligeligt noter B for Begge. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten udtrykker komplekse eller abstrakte tanker let forståeligt og sammenhængende. 6 Delvist selvhjulpen: I de flest situationer udtrykker patienten komplekse eller abstrakte tanker relativt klart eller med kun lidt besvær. Patienten har ikke brug for prompting, men kan have behov for forstærkende kommunikationshjælpemidler eller kommunikationssystem. HJÆLPER 5 Standby Prompting: Patienten udtrykker primære, daglige behov og tanker mere end 90% af tiden og har behov for prompting (fx hyppig gentagelse) mindre end 10% af tiden for at blive forstået. 4 Minimal Prompting: Patienten udtrykker primære, daglige behov og tanker 75-90% af tiden. 3 Moderat Prompting: Patienten udtrykker primære, daglige behov og tanker 50-74% af tiden. 2 Omfattende Prompting: Patienten udtrykker primære, daglige behov og tanker 25-49% af tiden. Patienten anvender kun enkelte ord eller gestikulerer, og har behov for prompting mere end halvdelen af tiden. 1 Total assistance: Patienten udtrykker primære, daglige behov og tanker mindre end 25% af tiden, eller udtrykker ikke grundlæggende behov på hensigtsmæssig eller konsekvent måde til trods for prompting. Kommentar: Komplicerede eller abstrakte tanker inkluderer - men er ikke afgrænset til - aktuelle hændelser, religion eller personlige forhold. Udtrykket basale behov og tanker sigter til patientens evner til at kommunikere om nødvendige daglige aktiviteter som ernæring, væske, blære-/tarmkontrol, hygiejne og søvn (dvs. fysiologiske behov). 53
54 BESLUTNINGSDIAGRAM: UDTRYKSEVNE 54
55 SOCIALT SAMSPIL Socialt samspil omfatter evnen til at omgås andre og til at deltage sammen med andre i terapeutiske og sociale situationer. Herunder, hvordan patienten varetager egne og andres behov samtidig. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten har et hensigtsmæssigt samspil med personale, andre patienter og familiemedlemmer (fx kan patienten kontrollere vrede, acceptere kritik, være bevidst om, at ord og handlinger påvirker andre) og har ikke behov for medicin for at kontrollere dette. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har i de fleste situationer et hensigtsmæssigt samspil med personale, andre personer og familiemedlemmer og mister kun lejlighedsvis kontrollen over sig selv. Patienten har ikke behov for supervision, men kan have brug for mere end rimelig tid for at tilpasse sig sociale situationer eller patienten kan have behov for medicinering med henblik på at få kontrol over sit humør eller adfærd. HJÆLPER 5 Supervision: Patienten har behov for supervision (fx opsyn, verbal anvisning, stikord eller overtalelse) dog kun under krævende eller ukendte forhold, men patienten har behov for supervision mindre end 10% af tiden. Patienten kan have behov for opmuntring for at tage initiativ til deltagelse. 4 Minimal vejledning: Patienten har et hensigtsmæssigt samspil 75-90% af tiden. 3 Moderat vejledning: Patienten har et hensigtsmæssigt samspil 50-74% af tiden. 2 Omfattende vejledning: Patienten har et hensigtsmæssigt samspil 25-49% af tiden, men kan have brug for restriktioner på grund af social uhensigtsmæssig opførsel. 1 Total assistance: Patienten har et hensigtsmæssigt samspil mindre end 25% af tiden og kan have brug for restriktioner på grund af social uhensigtsmæssig adfærd. Kommentar: Social uhensigtsmæssig adfærd omfatter vredesudbrud, højrøstet, grimt eller uforskammet sprog, overdreven latter eller gråd, fysiske angreb, og en tilbagetrukket eller passiv adfærd. 55
56 BESLUTNINGSDIAGRAM: SOCIALT 56
57 PROBLEMLØSNING Problemløsning omfatter evnen til at løse problemer i det daglige liv. Dette indebærer at tage fornuftige, sikre og kloge beslutninger gældende økonomiske, sociale og personlige anliggender, samt at påbegynde, strukturere og korrigere opgaver og aktiviteter for at løse problemerne. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten erkender konsekvent problemer, når de opstår, tager hensigtsmæssige beslutninger, påbegynder og udfører en række skridt for at løse komplicerede problemer, til opgaven er gennemført og retter sig selv, hvis patienten har begået en fejl. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten erkender i de fleste situationer et problem og tager med kun lidt besvær hensigtsmæssige beslutninger, påbegynder og udfører en række skridt for at løse komplicerede problemer, eller patienten har behov for mere end rimelig tid til at tage beslutning om eller løse komplicerede problemer. HJÆLPER 5 Supervision: Patienten har behov for supervision (fx stikord eller overtalelse) for at løse rutinemæssige problemer, men kun under krævende og ukendte forhold. Patienten har behov for supervision mindre end 10% af tiden. 4 Minimal vejledning: Patienten løser rutinemæssige problemer 75-90% af tiden. 3 Moderat vejledning: Patienten løser rutinemæssige problemer 50-74% af tiden. 2 Omfattende vejledning: Patienten løser rutinemæssige problemer 25-49% af tiden. Patienten har brug for vejledning mere end halvdelen af tiden for at påbegynde, planlægge eller gennemføre enkle, daglige aktiviteter og kan have behov for restriktioner af hensyn til sikkerheden. 1 Total assistance: Patienten løser rutinemæssige problemer mindre end 25% af tiden. Patienten har brug for vejledning størstedelen af tiden for at løse problemet effektivt. Patienten kan have brug for næsten konstant vejledning for at gennemføre enkle, daglige aktiviteter, og kan have brug for restriktioner af hensyn til sikkerheden. Kommentar: Kompliceret problemløsning omfatter at passe en check-konto, at deltage i udskrivningsplaner, selvadministration af medicin, at give sig i lag med medmenneskelige problemer og at tage beslutning om beskæftigelse. Rutinemæssige problemer indbefatter at gennemføre daglige opgaver og at mestre uplanlagte hændelser og farer som indtræffer under de daglige aktiviteter. Eksempler på rutinemæssige problemer inkluderer at bede om assistance under en forflytninger, at bede om en ny liter mælk, hvis mælken er sur eller mangler, at knappe en skjorte op før den tages på, og at bede om en gaffel eller en ske, som ikke er lagt frem på bakken. 57
58 BESLUTNINGSDIAGRAM: PROBLEMLØSNING 58
59 HUKOMMELSE Hukommelse omfatter færdigheder, som kræver, at man genkender og husker daglige aktiviteter, når disse udføres i et institutionelt eller socialt miljø. I denne sammenhæng omfatter hukommelsesevnen til at lære og genkalde information især af verbal eller visuel karakter. Færdigheden omfatter desuden evnen til at genkende personer, som patienten ofte møder, huske daglige rutiner og udføre andres ønsker uden påmindelse. En forstyrrelse i hukommelsens funktion forringer indlæring såvel som udførelse af opgaver. INGEN HJÆLPER 7 Fuldstændig selvhjulpen: Patienten genkender personer, som han/hun ofte møder, husker daglige rutiner, og handler på andres anmodninger uden at disse behøver at gentages. 6 Delvist selvhjulpen: Patienten har kun ubetydelige vanskeligheder ved at genkende personer, han/hun ofte møder samt at huske daglige rutiner og at handle på andres anmodninger. Patienten kan anvende selvlærte eller miljøbestemte hints, påmindelser eller hjælpemidler. HJÆLPER 5 Standby Prompting: Patienten har kun brug for prompting (fx stikord, gentagelser eller påmindelser) under krævende eller ukendte forhold, men patienten har behov for prompting i mindre end 10% af tiden. 4 Minimal Prompting: Patienten genkender eller husker 75-90% af tiden. 3 Moderat Prompting: Patienten genkender eller husker 50-74% af tiden. 2 Omfattende Prompting: Patienten genkender eller husker 25-49% af tiden og har brug for prompting mere end halvdelen af tiden. 1 Total assistance: Patienten genkender eller husker mindre end 25% af tiden, eller patienten genkender eller husker ikke på en hensigtsmæssig måde. 59
60 BESLUTNINGSDIAGRAM: HUKOMMELSE 60
Vejledning. i brug af. Functional Independence Measure. Version 5.1. Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag.
Vejledning i brug af FIM Functional Independence Measure Version 5.1 Oversat til dansk fra UDSMR SM (Adult FIM) Version 5.1 Af fysioterapeut Wendy Mogensen og forskningssekretær, cand.mag. Lena Bjørn Regionshospitalet
1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af borgernes funktionsniveau er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne omfatter:
0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer
ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,
Ydelses- og plejepakkebeskrivelse
Ydelses- og plejepakkebeskrivelse for Personlig pleje 2015 FORORD... 3 AKTIV HVERDAG... 3 PLEJEPAKKER... 3 PLEJEPAKKE - DAG 1... 4 PLEJEPAKKE - DAG 2... 5 PLEJEPAKKE - DAG 3... 6 PLEJEPAKKE - DAG 4...
Lov om social service 83
7.0 Ydelsesbeskrivelser 7.1 Personlig pleje 7.1.1 Hjælp til personlig hygiejne indgår i Borgeren kan ikke eller delvist ikke varetage personlig hygiejne pga. en væsentlig funktionsnedsættelse. nedenstående
FUNCTIONAL RECOVERY SCORE = FRS
FUNCTIONAL RECOVERY SCORE = FRS Navn: Alder: Køn: Patient Cpr nr: Tidspunkt: Før brud 5 dage efter opr. 4 mdr.efter opr. Hvor megen skal du have til følgende aktiviteter: BADL (44%) Badning Påklædning
Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Ydelsestype (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner
Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det
Patientforflytninger i seng
Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Planlagt kejsersnit. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Planlagt kejsersnit Patientinformation www.koldingsygehus.dk Det er nu blevet besluttet, at du skal føde ved kejsersnit. I det følgende beskrives det almindelige forløb
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Indsættelse af kunstigt knæled
Vi tilbyder dig at få en knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig bevægelse af leddet. En forkert
Fjernelse af Livmoderen
Fjernelse af Livmoderen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk 1 Denne pjece skal suppleres med den mundtlige information, som du har modtaget
Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk
Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet
Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning
Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har
Personlig pleje. Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens lovgrundlag. Serviceloven 83
Personlig pleje Ydelsestype Personlig pleje (1) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse
FYS. efter operation i lænderyggen
Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
MODIFICERET BARTHEL INDEX. Scoringsnøgle
MODIFICERET BARTHEL INDEX Scoringsnøgle Personlig hygiejne. 1. Patienten er ikke i stand til at deltage aktivt i den personlige hygiejne og er afhængig af hjælp i alle henseender. 1 Patienten er fuldstændig
SPISEINFORMATION. Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af
SPISEINFORMATION Navn Cpr.nr. Dato Udarbejdet af SIDDESTILLING Sidde på briks med terapeut eller packs bagved og højdeindstilleligt bord foran Sidde i kørestol, hvor den er kippet langt frem og fødderne
Operation i spiserøret (oesophagus)
Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst
Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr.
Hoftealloplastik Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte Ergoterapiens tlf. nr. 96 17 61 35 Gode råd I denne pjece finder du en samling af gode råd til dig,
1. Hjælpens lovgrundlag. 71 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker. Personlig hjælp og pleje. 3. Formålet med hjælpen
1. Hjælpens lovgrundlag 71 og 75 i lov om social service 2. Behov, som hjælpen dækker Personlig hjælp og pleje 3. Formålet med hjælpen Med udgangspunkt i borgerens ressourcer og behov ydes hjælpen for
Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion
Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion Hvad er en plejebolig? Plejeboliger er særligt indrettede boliger med sygeplejefaglig og plejefaglig døgnbemanding. Plejeboliger er indrettet,
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter.
VEJLEDNING TIL FQM-TESTEN Functional quality of movement test beregnet for apopleksipatienter. Udarbejdet af fysioterapeut Anne W Brown og Karen Eriksen, med støtte fra Sygekassernes Helsefond, Danske
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion)
Kikkertoperation for svulst i leveren (laparoskopisk leverresektion) Sygdom og behandling Mave- og Tarmkirurgi behandler patienter med kirurgiske sygdomme i leveren, galdevejene og bugspytkirtlen. Med
Patientinformation. Ustabilt skulderled. - Bankart / bankartoperation. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Ustabilt skulderled - Bankart / bankartoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om ustabilt skulderled
Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)
Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring
Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk
Spørgeskema om. IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version
Spørgeskema om dine muligheder for at leve livet, sådan som du vil IPA-DK: Impact on Participation and Autonomy questionnaire - Dansk version Oversættelsen er foretaget med tilladelse fra Mieke Cardol,
Anlæggelse af pacemaker
Gentofte Hospital Hjertemedicinsk afdeling Niels Andersens vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Anlæggelse af pacemaker Du er blevet anbefalet at få en pacemaker. I denne information kan du læse om
Blære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: [email protected], www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
4. Opfølgning Er der ændringer i arbejdsfunktionen og arbejdsbelastninger for medarbejderne skal I foretage en ny vurdering.
Vurdering af arbejdsfunktioner og belastninger ved liftning Redskabet er Arbejdsmiljø Københavns anbefaling til vurdering af belastninger ved liftning. Ud fra vurderingen bliver det synligt hvilke tiltag
Afsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines
Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter
RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder
Patientinformation. Velkommen til M42. Medicinsk Center
Patientinformation Velkommen til M42 Medicinsk Center Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om Medicinsk Center og læse om, hvad du
Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)
i lænden (Spinalstenose) Aarhus Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle
APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Patientinformation. Velkommen til M14. Medicinsk Afdeling
Patientinformation Velkommen til M14 Medicinsk Afdeling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om medicinsk afdeling og læse om,
DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING
Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.
Gode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
60+ - EN STÆRK ALDER
60+ - EN STÆRK ALDER Af Nickie Winfield Almquist og Kåre Seidelin 60+ EN STÆRK ALDER Roning er en sport der kan dyrkes langt op i alderdommen. Det kræver blot, at du har lyst til at vedligeholde din krop.
Patientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Indholdsfortegnelse. 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2
0 Indholdsfortegnelse 1. Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring af borgerens funktionsniveau...2 2. Støttepunkter til måling af funktionsniveau... 3 1 Refleksionsskema til fastholdelse/forbedring
Bugvævsbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk
Bugvævsbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk 1 Hvad er bugvægsbrok? Bugvægsbrok betyder, at bughinden og en del af tarmen trænger ud
BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet
BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet Pjece udarbejdet af Børnebyøster, Svendborg Kommune i samarbejde med COWI. /2012 Dagtilbud i Svendborg
Glasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
my baby carrier DANSK BRUGSANVISNING OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! > ADVARSELSHENVISNINGER
Integreret hovedstøtte my baby carrier BRUGSANVISNING DANSK OBS! GEM BRUGSANVISNINGEN, SÅ DU OGSÅ KAN SLÅ OP I DEN SENERE! Integreret rygforlængelse... > ADVARSELSHENVISNINGER ADVARSEL: Balancen kan påvirkes
Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Værdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af en nyre og urinleder ved kikkertoperation Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet din ene nyre
Kan ikke Kan. Sig: "Jeg skal bede dig om at lægge hænderne i skødet og sidde opret uden at støtte dig til ryglæn eller armlæn i 10 sekunder"
ACCESS spørgeskema dag 7 funktionstest Sønderborg 1. DEMMI 2. OMC 3. REJSE-SÆTTE-SIG 4. HÅNDTRYKSKRAFT Patientens CPR-nummer: Samtykke til deltagelse i patienttest Borgeren ønsker at deltage Borgerens
Lyskenbrok. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk
Lyskenbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: [email protected], www.phdanmark.dk 1 Hvad er lyskebrok Lyskebrok betyder at bughinden og en del af tarmen trænger ud gennem
Stabiliserende operation i nakken
(Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne
Indsættelse af kunstigt knæled
Du skal have indsat et kunstigt knæled, en såkaldt knæledsprotese. Den hyppigste årsag til at indsætte en protese i knæet er slidgigt, men årsagen kan også være forkert stilling af knæet, løst knæ og dårlig
Spørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning
Praktisk træning Tekst: Karen Strandbygaard Ulrich Foto: jesper Glyrskov, Christina Ingerslev & Jørgen Damkjer Lund Illustrationer: Louisa Wibroe Bakke & bagpartskontrol 16 Hund & Træning Det er en fordel,
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.
Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om
Blære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken
Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,
Neurologisk Afdeling 652
Velkommen til Neurologisk Afdeling 652 Patientinformation Velkommen til Sydvestjysk Sygehus Indholdsfortegnelse Side 1 Om afdelingen Kontakt - Telefonnummer - Telefontid - Besøgstid Side 5 Telefon TV,
Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne
Opgave 3. På hospital, vejledning til skuespillerne I er indlagt på Aalborg Universitetshospital på ortopædkirurgisk afdeling O2, som modtager patienter med forskellige former for knoglebrud. I er begge
Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,
Patientinformation. Pacemakerbehandling. Haderslev
Patientinformation Pacemakerbehandling Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Haderslev Pacemaker. Denne pjece er et supplement til den mundtlige vejledning, som De får fra læger og sygeplejersker. Den
OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET
Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet
Information til gravide. Planlagt kejsersnit. Elektivt sectio. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken
Information til gravide Planlagt kejsersnit Elektivt sectio Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Planlagt kejsersnit Det er besluttet, at din fødsel skal foregå
BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening
BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud
Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner
Operation for lyskebrok. Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok
Operation for lyskebrok Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit/Klinik for Lyskebrok Operation for lyskebrok Brok er en udposning af bughinden og en del af tarmen -
Hospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Temadag for forflytningsorganisation 26.11.13 www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk Arbejdsskader forflytning 2012 Med fravær - 2007: 8-2008: 8-2009:15-2010:10-2011:
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Behandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Faglig rejseberetning - Færøerne
Faglig rejseberetning - Færøerne Individuelt forløb modul 13: 2 ugers studietur til Færøerne Malene Hjort Andersen [email protected] Karen Veel Jeppe [email protected] Maria Liv Gustafsen
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus
Anæstesiafdelingen Bedøvelse - anæstesi - Central-operation, Kolding Sygehus Patientinformation www.koldingsygehus.dk Forberedelse til bedøvelse: Den operation eller undersøgelse du skal have foretaget
Faaborg-Midtfyn Kommune. Personlig pleje. Ydelseskatalog 2015 ny
Faaborg-Midtfyn Kommune Personlig pleje Ydelseskatalog 2015 ny 1 Ydelseskataloget beskriver, hvad en borger kan modtage hjælp til jævnfør Faaborg Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard. Ydelserne kombineres
Hverdagsaktiviteter. - fif til dig med knogleskørhed
Hverdagsaktiviteter - fif til dig med knogleskørhed Restriktionerne ift. knogleskørhed bør overholdes se pjece udleveret. Nedenstående er gode råd til dig, der gerne vil leve et aktivt hverdagsliv. Aktivering
Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.
Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose. Formål med operation Du har en skoliose, som er den medicinske betegnelse for en rygskævhed. Din skoliose har en sværhedsgrad, der
Hjælpemidler Cases. Rollator / ganghjælpemiddel
Hjælpemidler / Servicelovens 112 Det overordnede formål med tildeling/bevilling af hjælpemidler er at medvirke til at borgeren får mulighed for at føre så normal en tilværelse som muligt og i størst mulig
Ydelseskatalog for hjemmeplejen. Lov om Social Service 83
skatalog for hjemmeplejen Lov om Social Service 83 Indledning og formål skatalog er et arbejdsredskab for visitatorer i Jammerbugt Kommune. Kataloget synliggør det gældende serviceniveau. Det vil sige,
Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6
Bilag 5 Side 1 af 6 Arbejdsstillinger I forbindelse med støvsugning I forbindelse med gulvvask I forbindelse med personlig hygiejne Ved sengen På badeværelset I forbindelse med forflytning af borger Fra
Liko Originalsejl, mod. 10, 11
Liko Originalsejl, mod. 10, 11 Brugsanvisning 7DK160165-01 Liko Originalsejl & Børnesejl Lav Brugsanvisningen gælder for Liko Originalsejl og Børnesejl Lav men i teksten anvender vi benævnelsen Liko Originalsejl.
Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1
Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1 Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Afsnit M1 Denne pjece henvender sig til dig, der har været indlagt på hjertemedicinsk afdeling M1, Regionshospitalet
Liko Hygiejnevest, mod. 50, 55
Liko Hygiejnevest, mod. 50, 55 Brugsanvisning PR7DK160159-01 Mod. 50 Mod. 55 Liko Hygiejnevest Liko Hygiejnevest er et sikkert løftesejl, som kan løse problemer ved løft til og fra toilet. Hygiejnevesten
Studiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Træning til patienter med nyt hofteled
Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund
Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang
Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for
Patientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om frossen skulder
Slidgigt mellem kraveben og skulderblad
Patientinformation Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Artrose i AC-leddet www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information
Patientinformation vedrørende kunstigt knæled
Patientinformation vedrørende kunstigt knæled Velkommen til Kysthospitalet Med denne pjece byder vi dig velkommen til afdelingen. Vi vil samtidig give dig nogle grundlæggende informationer om at få et
Operation for stiv storetå
Patientinformation Operation for stiv storetå Kort om operation, praktiske råd og tiden efter Artrodese af storetå Dagkirurgisk Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Afdeling O Forberedelse til operation
KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.
15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i
METODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Velkommen. Næstved Sygehus
Velkommen Næstved Sygehus Indhold Velkommen til Næstved Sygehus side 3 Til og fra sygehuset side 4 Praktiske informationer side 5 Når du skal behandles ambulant side 7 Oversigtskort over Næstved Sygehus
Høreforbedrende operation
Patientinformation Høreforbedrende operation - Otosclerose Kvalitet Døgnet Rundt Øre-Næse-Halsafdelingen Information om høreforbedrende øre-operation Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret
