Struktur skal der til - og søsterskab

Transkript

1 Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk 1. Sætningens struktur Sætninger har intern struktur, de består ikke bare af rækker af ord. En sætning som (1) De ansatte snakkede om forskningsprogrammerne består selvfølgelig af de fem ord, men den indeholder også andre konstituenter (dvs. andre enheder). De andre konstituenter består af mere end et ord, nemlig de ansatte, om forskningsprogrammerne og også snakkede om forskningsprogrammerne (og så selvfølgelig hele sætningen). Det kan illustreres i en træstruktur: (2) De ansatte snakkede om forskningsprogrammerne Fordi træer som i (2) fylder ret meget, vil jeg bruge en mindre pladskrævende notation, hvor en streg over et eller flere ord angiver at disse ord tilsammen udgør en konstituent. (2) og (3) indeholder således nøjagtig samme information: (3) De ansatte snakkede om forskningsprogrammerne Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 1

2 2. Struktur og tvetydigheder Hvis man nu tilføjer en stedsangivelse som på Kasernen, får man en tvetydig sætning: (4) De ansatte snakkede om forskningsprogrammerne på Kasernen Denne sætning kan nemlig have to forskellige strukturer: (5) a. De ansatte snakkede om FPerne på Kasernen (5) b. De ansatte snakkede om FPerne på Kasernen Her siger på Kasernen bare noget om FPerne, og så ved vi noget om FPerne, men ikke noget om hvor der blev snakket om dem. Her siger på Kasernen noget om snakkede om FPerne, og så ved vi noget om hvor der blev snakket om FPerne, men ikke ret meget om selve FPerne. I (5)a er der en konstituent, FPerne på Kasernen (markeret med en rød streg), som består af to andre konstituenter (som dermed er søstre), FPerne og på Kasernen: FPerne på Kasernen I (5)b er der en konstituent, snakkede om FPerne på Kasernen (markeret med en rød streg), som består af to andre konstituenter (som dermed er søstre), snakkede om FPerne og på Kasernen: snakkede om FPerne på Kasernen Hvis på Kasernen bare er søster til (bare siger noget om) forskningsprogrammerne, (5)a, så udgør forskningsprogrammerne på Kasernen som sagt én konstituent, og så kan man flytte rundt på denne konstituent: (6) a. De ansatte snakkede om FPerne på Kasernen b. Det var FPerne på Kasernen de ansatte snakkede om (7) a. De ansatte snakkede om FPerne på Kasernen b. Det de ansatte snakkede om, var FPerne på Kasernen (8) a. De ansatte snakkede om FPerne på Kasernen b. FPerne på Kasernen snakkede de ansatte om Når tre ord som forskningsprogrammerne på Kasernen kan flyttes rundt sammen, så er det et godt tegn på at de udgør én konstituent, og derfor er ingen af (6)b, (7)b og (8)b tvetydige: Eksemplerne kan kun betyde at forskningsprogrammerne befinder sig på Kasernen, som i (5)a, og de siger ikke noget om hvor der bliver snakket henne. Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 2

3 Det at en stedsangivelse som på Kasernen enten kan være søster til (sige noget om) forskningsprogrammerne eller være søster til (sige noget om) snakkede om forskningsprogrammerne, kan også forklare hvorfor vi kan hænge to forskellige stedsangivelser på den samme sætning uden at resultatet er tvetydigt: I (9) er i Nobelparken søster til (siger noget om) forskningsprogrammerne, og på Kasernen er søster til (siger noget om) snakkede om forskningsprogrammerne i Nobelparken: (9) De ansatte snakkede om forskningsprogrammerne i Nobelparken på Kasernen Hermed kan man også gøre rede for mere eller mindre uheldige tvetydigheder på både engelsk og dansk (og mange andre sprog), som i (10)-(16): (10) Yoko Ono will talk about her husband John Lennon who was killed in an interview with Barbara Walters. (fra et radioprogram) Her er konstituenten in an interview with Barbara Walters ment som søster til talk about her husband John Lennon who was killed (således at Yoko Ono vil tale om John Lennon i et interview med Barbara Walters). Sætningen kan imidlertid også tolkes som om in an interview with Barbara Walters kun er søster til was killed (således at John Lennon blev dræbt i et interview med Barbara Walters). (11) One morning I shot an elephant in my pyjamas. - How he got into my pyjamas, I'll never know. (Groucho Marx) Der findes også mange tvetydigheder af samme type i Politikens rubrik Oh Danmark (som selv tilføjer overskrifter der gør opmærksom på de utilsigtede læsninger): (12) ETVÆRELSES MED GPS Vi er på vej til Ulla Terkelsens lejlighed i taxaen. (13) SPRÆNGT KØLER OG FROSSEN SKULDER Fattig familie har bil og mad i fryseren. (14) DER MÅTTE VI IKKE HA KATTE Skovkat med hvide poter sælges på grund af flytning til godt hjem. (15) HELT IGENNEM RUSTFRIT Kniv, gaffel, ske eller teske med træskaft i rustfrit stål. (16) ALT FOR VORE NÆBBEDE VENNER Guide: Her kan du fodre ænder med ungerne. (Politiken) (tv2.dk) (Annonce i Vojens Ugeavis) (Netto-reklame) (aok.dk) Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 3

4 3. Søsterskab som betingelse for negative polaritetselementer Her er endnu en sætning med en forenklet angivelse af dens konstituenter: (17) Vi havde forstået alt Søsterskab er en del af betingelserne for negative polaritetselementer (som nogetsomhelst, nogensinde, overhovedet, et klap,...). De er ikke selv negative, men de er derimod afhængige af tilstedeværelsen af en negation (eller et spørgende element): (18) a. Vi havde ikke forstået nogetsomhelst b. * Vi havde forstået nogetsomhelst (* indikerer en umulig sætning.) Det er dog ikke tilstrækkeligt for nogetsomhelst at der er en negation i sætningen. Der er også betingelser for hvor i strukturen nogetsomhelst skal befinde sig i forhold til negationen: (19) a. Ingen havde forstået nogetsomhelst b. * Nogensomhelst havde forstået ingenting Generalisering: Et negativt polaritetselement skal være søster til (eller en del af en søster til) en negation. I (19)a fungerer det, fordi nogetsomhelst er del af konstituenten havde forstået nogetsomhelst som er søster til det negative ingen (se strukturen i (17)). I (19)b fungerer det derimod ikke, fordi nogensomhelst hverken er søster eller er del af en søster til det negative ingenting (se igen strukturen i (17)). Det er også det der udgør forskellene i (20) og (21): (20) Har du fået løn i den her måned? a. * Nej, nogetsomhelst er ikke kommet b. Nej, der er ikke kommet nogetsomhelst Her er nogetsomhelst hverken søster eller del af en søster til negationen ikke. Her er nogetsomhelst en del af konstituenten kommet nogetsomhelst som er søster til negationen ikke. (21) a. Vi havde ikke forstået et klap Her er et klap en del af forstået et klap som igen er søster til negationen ikke. b. * Et klap havde vi ikke forstået Her er et klap hverken søster eller del af en søster til negationen ikke. c. Ikke et klap havde vi forstået Her er et klap selv søster til negationen ikke. Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 4

5 4. Søsterskab og negative polaritetselementer i hjernen ERP-studier ("Event-Related Potentials") bruger elektroencefalografi til at måle ændringer (i mikrovolt) i det elektriske spændingsfelt omkring hjernen over tid (målt i millisekunder). Sådanne spændingsændringer skyldes ændringer i den neurale aktivitet i hjernen. En sætning med et negativt polaritetselement men uden negation giver en såkaldt N400-effekt. Hjernen giver en "fejlmelding" 400 millisekunder efter forekomsten af det ikke-tilladte negative polaritetselement nogensinde i (22)b: (22) a. Ingen studerende havde nogensinde snydt b. * Mange studerende havde nogensinde snydt Denne fejlmelding viser (igen) at der skal være en negation for at man kan bruge et negativt polaritetselement. Det kan også vises at negationens strukturelle position er vigtig, idet nogensinde (som sagt) skal være en del af en søster til en negation. Fejlmeldingen (N400-effekten) opstår ikke kun når der ikke er nogen negation overhovedet, (23)a, men også når der er en negation som ikke virker fordi nogensinde ikke er en del af en søster til negationen, (23)b. Til gengæld er der ingen problemer i (23)c, hvor nogensinde er en del af en søster til den negative konstituent (ingen...): (23) a. * Mange af dem der var med, blev nogensinde nævnt b. * Mange af dem der ikke var med, blev nogensinde nævnt (24) c. Ingen af dem der var med, blev nogensinde nævnt (figur baseret på Saddy, Drenhaus & Frisch 2004) Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 5

6 5. Konklusion Sætninger har struktur, nogle gange har en sætning sågar mere end en mulig struktur. Forskellige elementer stiller forskellige betingelser til sætningsstrukturen. F.eks. skal et negativt polaritetselement enten være søster til eller en del af en søster til en negation. Hvis den slags betingelser ikke er opfyldt, så oplever modersmålstalende at der er noget galt. En sådan fejlmelding kan direkte måles i hjernen. I disse for vort institut så omstrukturerende tider, hvor vi i dag lancerer otte nye forskningsprogrammer, kan sprogforskningen således vise noget om nytten af hierarkisk struktur, og den kan også vise noget om nytten af søsterskab. Bibliografi Bjerre, Tavs, Eva Engels, Henrik Jørgensen & Sten Vikner: 2008, "Points of convergence between functional and formal approaches to syntactic analysis" in Working Papers in Scandinavian Syntax 82, < Christensen, Ken Ramshøj: 2005, Interfaces: Negation Syntax Brain, Ph.d. dissertation, University of Aarhus. < Christensen, Ken Ramshøj: 2008, "NEG-shift, Licensing, and Repair Strategies", Studia Linguistica 62.2, Saddy, Douglas, Heiner Drenhaus & Stefan Frisch: 2004, "Processing polarity items: Contrastive licensing costs", Brain and Language 90, Vikner, Sten: 2007, "Teoretisk og komparativ syntaks" in Henrik Jørgensen & Peter Widell (eds.), Det bedre argument - Festskrift til Ole Togeby, 7. marts 2007, Wessel & Huitfeld, Århus, pp < Vikner, Sten: 2011, "Trees and Fields and Negative Polarity", Hermes - Journal of Language and Communication in Business 47, < Vikner: Struktur skal der til og søsterskab s. 6