Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul
|
|
- Thea Beck
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Page 1 of 9 Dette er bragt til dig af EKL Klik her for print Tilbage til modul 2.6 Taleteknik Oversigt: Indledning Logos, ethos og pathos Logos Ethos Pathos og opsummering Taleteknik Indhold Form Sprog Manuskriptet Kropssprog Stemmen Autoritet Brug af PowerPoint Opsamling Litteratur og links Indledning En vigtig kommunikativ udfordring, der gælder både i erhvervslivet og i privatlivet, er evnen til at overbevise andre og kommunikere sit budskab på den rette måde. Du kan sagtens være den i virksomheden, der fagligt er stærkest, men fordi du ikke formår at "aflevere" dit budskab, bliver din viden ikke udnyttet, og du opnår ikke den anerkendelse, du fortjener. Et eksempel herpå kan være en mødesituation. Her ses det ofte, at de ideer og forslag, der opnår tilslutning og bliver vedtaget, ikke nødvendigvis er dem, der objektivt set er de mest fordelagtige. Det er med andre ord dem, der fremlægger deres forslag bedst, der opnår mest indflydelse i virksomheden. Hvis du i højere grad ønsker indflydelse og blive bedre til at kommunikere et konkret forslag i form af et oplæg, så vil dette kapitel være et godt skridt på vejen. Emnet for dette kapitel er således taleteknik, dvs., hvordan du kan blive en bedre taler. Kapitlet indeholder de væsentligste faktorer, der har betydning i forhold til den gode tale. Udbyttet fra dette kapitel, vil ikke kun styrke dig i din kommunikation i virksomheden, du vil også udenfor virksomheden kunne nyde gavn af kapitlet. I afsnit til vil vi beskrive grundlæggende elementer i forhold til taleteknik. Herefter giver vi mere konkrete redskaber, som den enkelte kan anvende for at forbedre og konkretisere sin kunnen Logos, ethos og pathos Når en tale skal holdes, vil der altid være tre bagvedliggende faktorer, som influerer på forholdet mellem taleren og modtagerne. Disse elementer grunder i Grækenland og navngives som: Logos, ethos og pathos. Logos relaterer sig til forstanden, men ethos og pathos forholder sig til det følelsesmæssige niveau. Kort forklaret kan logos karakteriseres som det rationelle og direkte fornuftsbaserede, mens ethos er de blide og vedvarende følelser, som modtagerne knytter til taleren. Pathos er derimod de momenttale og kraftige følelser, taleren fremprovokerer hos publikum. Ud fra et teoretisk synspunkt skal taleren overskue, anvende og forholde sig til disse elementer. I den konkrete talersituation kan taleren og modtagerne anskues ud fra følgende billede:
2 Page 2 of 9 Som figuren viser bør taleren forholde sig til hvorledes logos, ethos og pathos anvendes i talersituationen. Den primære kommunikation forekommer fra afsender til modtager, men taleren reagerer ligeledes på modtagernes eksplicitte eller implicitte signaler, der ofte signalerer gruppens umiddelbare vurdering af taleren Logos I det moderne vestlige samfund har argumenter, der appellerer til logos høj status. Vi lytter gerne til eksperter, der giver et tilsyneladende objektivt syn på virkeligheden. Når logos anvendes i taler, forholder argumenterne sig ofte til: - tegn: Du er student, fordi du bærer en studenterhue - Årsag og virkning: Ingen vil se den nye film i biografen, derfor sætter vi en ny på plakaten. - Generalisering: Pastaen er færdig, da den jeg smagte var klar. Dermed kan logos siges at være en form for følgeslutning noget der er sandt, sandsynligt eller rigtig at gøre. Logos ligner logik, men er ikke direkte lig denne disciplin, hvilket beror på at logos etablerer sandsynlighed og ikke sandhed. Eksempelvis kan den politiske situation ikke siges, at være styret af beslutninger, hvor der er tvivl om en anden beslutning ikke kunne havde været lige så god. At der ikke findes en sandhed, er et grundvilkår i bl.a. politisk retorik, hvor der i diskussionerne primært appelleres til logos blandt tilhørerne. I den politiske debat, og generelt når logos anvendes, er forudsætningen, ud fra et etisk synspunkt, at oplysninger og ræsonnementer opfattes som korrekte af afsenderen. Er taleren velinformeret og sagligt velargumenterende, kan logosappellen hos modtageren træde i karakter. En bagside ved at anvende logos er, at den kan kede tilhørerne, da den primært aktiverer den rationelle del af hjernen. Men som alle ved er fx politiske taler en meget følelsesmæssig affære, hvilket kan beskrives gennem ethos og pathos Ethos Ethos relaterer sig til hvorledes taleren opfattes af modtageren. Hvor stor grad af troværdighed knytter der sig til vedkommende? Her er det dog væsentligt at være opmærksom på, at ethos ikke kun skal forstå ud fra personen, men også ud fra individets eksempelvis faglige identitet, mv. Dette forklarer også, hvorfor eksperterne i det offentlige rum uden mange logos -argumenter kan udtale sig rimeligt skråsikkert om diverse spørgsmål, uden befolkning sætter spørgsmålstegn ved udsagnene. Hermed kan ethos siges, at etablere sig selv i et spændingsfelt mellem personlige egenskaber, kompetencer, mv. og den eksempelvis faglige profil taleren har, samt hvorledes denne identitet opfattes i den givne kontekst. Dette skal forstås som, at eksempelvis en computerprogrammør kan have stor integritet og ethos i en virksomhed, men flyttes vedkommende til en ny kontekst, fx et uciviliseret område, kan programmøren miste betydningen af sin faglige identitet. Ethos udgøres altså af talerens troværdighed, og man kan sige, personens ethosstatus ligger i det relationelle i forhold til tilhørerne. Jo mere ethos en person tillægges og besidder, des nemmere vil det være for vedkommende, få modtageren til at acceptere sine pointer. Dermed ligger den etiske udfordring for taleren i at forholde sig til en række dyder, eksempelvis: Ærlighed, kompetence, engagement, indlevelse, mv. En vigtig pointe er, at disse dyder ikke er noget taleren selv skal reklamere med, men disse skal implicit fremgå af talen og den måde, som den holdes på. Når talen endeligt konkret udføres, er ethos ofte det væsentligste at opbygge for taleren. Har vedkommende en stor ethoskonto vil mindre fejl ikke blive registreret eller påtalt.
3 Page 3 of 9 Endeligt får taleren en ny ethoskonto overfor modtagerne efter hver tale, hvilket bl.a. politikere er særligt følsomme overfor Pathos og opsummering I modsætning til ethos er pathos karakteriseret ved de stærke og mere umiddelbare følelser, som en taler fremkalder hos sit publikum. De store følelser provokeres generelt kun i begrænset form, når en tale holdes. Konkret synes pathos bedst at egne sig til situationer, hvor der virkeligt er noget på spil eksempelvis krig, hungersnød, sygdom, mv. For at vække pathos må taleren skabe et indre billede hos tilhøreren, hvormed vedkommende kan mærke nøden eller lykken på sig egen krop, og dermed identificere sig med denne. Denne effekt er flere gange blevet anvendt af humanitære organisationer, når de søger bidrag gennem deres reklamekampagner. Altså opnås pathos ikke gennem anvendelse af utallige tillægsord, men gennem det gode eksempel der vække genklang i modtagerens indre. Opsummerende skal den bevidste taler anvende alle tre virkemidler i den gode tale, og kombinere disse efter målgruppen. Logos bruges primært til intellektuel at underbygge budskaber og holdninger med statistik, fakta, mv. Ethos skal være afbalanceret, hvis modtagerne skal opfatte det sagte som troværdigt, og endeligt kan pathos udkrystalliseres via diverse klimaks og personlig indlevelse hos modtagerne (og afsenderen) Taleteknik Når en tale således skal forberedes skal logos, ethos og pathos være i baghovedet på taleren. Men dette er ikke konkrete værktøjer, derfor vil vi i de følgende afsnit videregive diverse redskaber, gennem hvilken den gode tale kan komponeres. Taleteknik, præsentationsteknik og mundtlig formidling, der eksisterer mange forskellige betegnelser, og de anvendes ofte i flæng. Der er dog forskelle mellem begreberne, som er værd at være opmærksom på. Taler er ofte udtryk for en envejskommunikation, mens præsentationer i større grad lægger op til tovejskommunikation. Det kan dog ikke udledes, at en tale kun er envejskommunikation. Når vi i dette behandler taleteknik, vil vi fokusere på, hvordan du præsenterer og "afleverer" dit budskab samt afholder et oplæg. Vi vil ikke behandle, hvordan du svarer på spørgsmål og argumenterer i en eventuel diskussion. Målet med dette kapitel er ikke, at du skal tilegne dig et helt nyt kropssprog og en ny måde at tale på, det vil virke unaturligt og er bestemt ikke hensigtsmæssigt. Du skal være dig selv, og du må ikke fremstå som en "glat ål". I stedet handler det om at gøre dig opmærksom på dine kommunikative evner, ethos, pathos og logos samt de virkemidler du kan anvende til forbedre dit oplæg, så du kan sælge dit budskab. Generelt er udfordringen, ifølge ledelseskonsulent Charlotte Køhlert, at formidle sine budskaber så klart, overbevisende og troværdigt som muligt, og det gør man bedst, når følgende kvaliteter indgår i ens mundtlige fremstilling: Et rigtigt udvalg af informationer En klar indledning En klar disposition Klare afsnitsinddelinger Et præcist sprog En god, overbevisende og forståelig argumentation Et godt manuskript En tydelig stemme Et hensigtsmæssigt kropssprog En hensigtsmæssig brug af hjælpemidler En tydelig afslutning
4 Page 4 of 9 I de følgende afsnit vil vi behandle, hvordan du kan forberede dit oplæg Indhold Indholdet af dit oplæg er selvsagt meget relevant. En metode du kan anvende til at finde frem til, hvad indholdet skal være er, at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvad er emnet? Hvem er tilhørerne? Hvad ved de om emnet? Hvad har de behov for at få at vide? Hvad er formålet? Brainstorming kunne være en nyttig arbejdsmetode til at besvare spørgsmålene. Brainstorming er en metode til at få kommunikation til at bevæge sig ud over de vante rammer. Når man foretager en brainstorming, går det ud på, at man skal komme med alle de idéer og tanker, man har inden for et specifikt område. Idéerne må gerne være utraditionelle og virke absurde - det er ofte den slags idéer, der senere hen kan udvikle sig til de bedste ideer. Det er vigtigt at holde fast i, at man ikke må kritisere det, der kommer frem under en brainstorming, idet metoden skal bidrage til at åbne op for alternative måder at gribe tingene an på. Når du har fået så mange tanker og ideer ned på et stykke papir, som muligt - du har tømt hovedet - kan du begynde at sortere og finde frem til det indhold, der skal med i oplægget. Her er det vigtigt, at omfanget af indhold stemmer overens med den tid, der er sat af til dit oplæg Form Når du har udvalgt dit materiale, er din næste opgave at strukturere dit oplæg. Det vil sige finde frem til, hvornår du vil sige hvad. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at tilhørerne normalt er mest opmærksomme i starten og i slutningen af et oplæg. Du skal derfor sikre dig, at dine vigtigste pointer falder i disse to perioder. Ydermere er det en god ide, at du i hver fase, på forskellig vis, gentager dit hovedbudskab. Oplæggets struktur kan opdeles i tre faser: Indledningen, hoveddelen og afslutningen. (Kilde: Charlotte Køhlert) Indledning Slå emnet fast Fortæl hvad du vil tale om Gør emnet vedkommende for tilhørerne Skab interesse og opmærksomhed Hoveddelen Uddyb og understøt dit hovedbudskab med informationer, fakta, dokumentation,
5 Page 5 of 9 eksempler og argumenter Afslutningen Saml op på det du har sagt Lav en konklusion Slå pointen fast en sidste gang Lav en opfordring til passende handlinger Sprog Dit sprog skal være klart, korrekt, hensigtsmæssigt og levende. Samtidig er det vigtigt, at du taler i dit eget sprog, så du ikke virker fremmed for dig selv under oplægget. Du skal også være opmærksom på, at sproget skal være mundtligt, ikke skriftligt. Der er stor forskel på de to sprogformer, hvilket gerne skulle fremgå tydeligt af nedenstående. Skriftsprog Talesprog Derpå, ligeledes Nærværende Opgørelse Pågældende Såfremt Subsidiært Tilstile Vedblivende Og Denne Regnskab Han/hun Hvis Eller Sende Stadig Måske virker denne liste af ord ikke særlig tung, men forestil dig, at taleren siger: "Hvis nærværende opgørelser tilstiles klienterne på pågældendes firmadomicil subsidiært private adresse, vil der vedblivende opstå uorden." Sådan er der rent faktisk fortsat, især advokater og revisorer, der taler. For at sikre at tilhørerne ikke "falder i søvn" af ren kedsomhed, er det mere hensigtsmæssigt at udtrykke: "Der opstår et gevaldigt kludder, når regnskaberne både sendes hjem privat og til firmaadressen." Det er vigtigt, at du har dette in mente, når du skriver manuskriptet til dit oplæg; du skal ikke anvende skriftsprog. Du kan eventuelt benytte "høreprøven". Denne går ud på, at du holder oplægget for dig selv, og dermed får en fornemmelse af rytmen i sproget samt, hvordan det er at fremføre. Hvis det er let at fremføre vil det formentlig også virke klart og forståeligt for dine tilhørere. Svære fremmedord og fagtermer, som dine tilhører måske ikke kender til, bør så vidt muligt undgås for ikke at skabe unødig forvirring omkring dit budskab Manuskriptet Stor taler - lille manuskript. Lille taler stort manuskript. Sådan kan man lidt groft
6 Page 6 of 9 karakterisere brugen af manuskript. (Berger & Jensen 2003). Det vigtigste er dog, at du vælger den type manuskript, som du har det bedst med. Du kan vælge mellem fire forskellige varianter: Stikord på et stykke papir - hvor du skriver stikordene ned i den rækkefølge, du skal bruge dem. Stikord på kartonkort - hvor du skriver de vigtigste ord og sætninger på små kort. Fuldt skrevet manuskript - med understregning af vigtigste stikord. Fuldt skrevet manuskript - med stikord i margin. Som du nok kan gætte ud fra den indledende sætning i dette afsnit, er der flest fordele ved at bruge stikord på kartonkort. Men du skal selvfølgelig vælge den manuskripttype, der passer bedst til dig. Ligegyldig, hvilken type du vælger, er det en god ide at lære din indledning og afslutning udenad - skriv det eventuelt ordret ind i dit manuskript. På den måde er du sikker på, at du får indledt og afrundet på den rigtige måde Kropssprog Som det blev beskrevet i forrige kapitel, så udgør den non-verbale kommunikation ca. 55% af den samlede kommunikation. Det er derfor afgørende, at du er opmærksom på dit kropssprog, når du holder oplæg. Ønsker du at fremstå troværdig, er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det du siger, måden du siger det på (tonefaldet) og dit kropssprog. Nedenstående er listet et par gode råd i forhold til dit kropsprog: Stå op og stå solidt på begge fødder. Hav øjenkontakt med tilhørerne - eller lade som om (se på deres hals etc. jvf. afsnit 2.5.4). Hav frie hænder, der understreger budskabet. Hav en afslappet og understøttende ansigtsmimik. Brug dine hjælpemidler korrekt. Undgå diverse uvaner. Nervøsitet Angst for at tale i forsamlinger er en fundamental menneskelig fobi ligesom højdeskræk. Nervøsitet er svært at undgå, og du skal derfor ikke regne med, at du helt kan fjerne din nervøsitet. I stedet bør du forsøge at vende den til noget positivt - udnyt adrenalinet. Ofte er det kun dig selv, der føler at alle kan se din nervøsitet. I de fleste tilfælde kan tilhørerne slet ikke se det Stemmen Det er vigtigt, at du er opmærksom på den måde, du taler og anvender din stemme, dvs.
7 Page 7 of 9 stemmestyrke, taletempo og pausering. Stemmestyrke Stemmestyrken er et vigtigt middel til at virke overbevisende overfor dine tilhører. Du skal tale højt og tydeligt, så alle kan høre, hvad du siger. Ved svage argumenter skal du ikke, som de fleste har tendens til, sænke din stemme. Hvis du sænker din stemme gør du bare det svage argument endnu dårligere. I stedet bør du hæve din stemmestyrke og få troværdighed, fordi du tør lade dine synspunkter høre. En god fyldig stemmeføring vil også påvirke dig selv som taler. Jo mere du tør udfylde rummet, jo mere lyder du som om, at du også tror på det, du siger. (Berger & Jensen: 2003). Samtidig vil du opleve, at dit kropsprog vil blive mere afslappet og naturligt. Taletempo Selvom et hurtigt taletempo kan signalere engagement og gejst, skal du passe meget på med ikke at tale for hurtigt. Hvis du for eksempel ikke får endelserne med, eller de sløres, er det ikke hensigtsmæssigt. Et godt råd er derfor at tale langsomt nok. Pauser Du må ikke glemme at holde pauser. Pauser giver mulighed for, at tilhørerne kan tænke over det, du har sagt, samt fungerer som en mental "optankning", der gør at tilhørerne får fornyet energi til at lytte til dig. Ofte ser man dog, at den der holder oplæg er bange for pausen, stilheden og deres eget åndedræt. Eller for at pausen vil motivere tilhørerne til at stille kritiske spørgsmål. Denne fælde må du ikke ryge i. (Berger & Jensen: 2003) Autoritet Med hensyn til autoritet er der tre væsentlige pointer, som du skal holde dig for øje, når du holder et oplæg. Vær ikke autoritær: Tal ikke ned til dit publikum Kommunikér som voksen til voksen Deltagerne er ligeværdige Det kan virke banalt, men det sker oftere end man tror, at tilhørerne føler sig talt ned til. Dette er ikke effektiv kommunikation, og gør det kun endnu vanskeligere for dig at "sælge" dit budskab Brug af PowerPoint Mange oplægsholdere vælger at anvende PowerPoints som et visuelt virkemiddel til en præsentation. Disse PowerPoints kan have til formål at skabe et mere spændende oplæg, hvor tilskuerne både kan forholde sig til det sagte, som oplægsholderen fremfører såvel som det skrevne materiale på PowerPoints. Endvidere kan PowerPoints aflaste oplægsholderen i forhold til de aspekter, som vedkommende har planlagt at fremføre under oplægget, idet vedkommende kan anvende slides til at holde styr på, hvor langt han/hun er kommet i præsentationen. Såfremt man vælger at anvende PowerPoint som visuelt virkemiddel, er det væsentligt, at man har forståelse for, hvorledes disse anvendes mest fordelagtigt, da disse ellers kan være med til at forringe en præsentation. Eksempelvis er det vigtigt, at man ikke skriver for megen information på hver slide, da dette kan bevirke, at tilhørerne bliver så optaget af at læse, at de glemmer at høre efter, hvad der bliver fortalt fra oplægsholderens side. Generelt siger man, at en slide ikke skal indeholde mere end 5-6 linjers tekst. Herudover bør man søge at anvende stikord frem for at skrive hele sætninger. PowerPoints bør således kun give overblik over præsentationsemnerne, som oplægsholderen efterfølgende uddyber mere udtømmende. Dermed sikres tilhørernes incitament til at møde op til selve præsentationen frem for eventuelt at sidde hjemme og læse slides over Internettet.
8 Page 8 of 9 I nedenstående skema kan du læse mere om de nyere tendenser indenfor PowerPointpræsentationer, som er begyndt at vinde større indpas herhjemme såvel som i udlandet. Pecha Kucha Betegnelsen Pecha Kucha dækker over et 20X20 format, der i alt sin enkelthed går ud på, at en oplægsholder afgrænser sin PowerPoint-præsentation til 20 slides, som hver især kun må tage 20 sekunder at fremføre. Dermed vil oplægsholderen kun have i alt seks minutter og 40 sekunder til rådighed, før end den næste oplægsholder indtager scenen. Formålet med anvendelsen af Pecha Kucha er at opnå mere kompakte og præcise oplæg, opretholde et højt koncentrationsniveau blandt publikum samt at gennemgå flere oplægsholdere i løbet af en session. Konceptet Pecha Kucha blev skabt af to arkitekter bosat i Tokyo, Mark Dytham og Astrid Klein, og konceptet er således inspireret af det kreative miljø indenfor design, fotografering, kunst og arkitektur, som de to arkitekter er en del af. Siden hen har konceptet også fundet anvendelse i organisationer og uddannelsesinstitutioner, som søger at benytte metoden til at give et nyt syn på den sædvanlige PowerPoint-præsentation. PowerPoint Karaoke PowerPoint Karaoke går ganske simpelt ud på, at oplægsholderen tildeles en tilfældig PowerPoint-præsentation hentet fra Internettet eller en tilsvarende kilde, som vedkommende herefter overfor et publikum skal holde et oplæg over. Udfordringen bliver således at tolke meningen med de PowerPoint-slides, som vedkommende har fået tildelt. Publikum skal endvidere deltage ved igennem tilråb at tilkendegive deres fortolkninger af disse slides. Indholdsmæssigt er denne øvelse ikke nødvendigvis med til at udvide tilskuernes viden omkring det pågældende emne, som oplægget kommer til at omhandle. I stedet er formålet med metoden at vende op og ned på den almindelige brug af PowerPoint for derigennem at afdække, hvordan man bør anvende PowerPoint-slides - eller mere præcist hvordan man ikke bør anvende dem. Hvordan tolkes præsentationsslides eksempelvist fra et lægmandsperspektiv? Giver disse slides mening, hvis man ikke har deltaget i præsentationen? Opsamling Du er i dette kapitel blevet præsenteret for en række gode råd i forbindelse med, hvordan du mest effektivt "afleverer" dit budskab. Disse råd kan du trække på, hvad enten om du står og skal holde en tale eller et oplæg. Flere af de retningslinier der udstikkes kan virke banale. For eksempel at du ikke skal tale ned til dine tilhører, og at du skal tale højt og tydeligt. Men det er faktisk oftest de her lidt banale områder, der gør forskellen på et vellykket og mindre vellykket oplæg, og hvorledes ethos, pathos og logos opfattes samt anvendes. Det er generelt ikke oplægsholderens faglige viden, der er noget i vejen med, men hans evne til at kommunikere sit budskab. Det er derfor altid godt at huske på alle disse små elementer, der tilsammen kan medvirke til, at du skaber det succesfulde oplæg. Husk at øvelse gør mester, så det handler om at gøre det igen og igen, øv foran dine familiemedlemmer, venner, kolleger etc. Du kan altid forbedre dig, og blive endnu bedre til at "aflevere" dit budskab Litteratur og links Litteratur: Berger, Birthe & Jensen, Jesper, Troels (2003): "TALERTEKNIK - en håndbog i retorik. Forlag: Rhetor. Garbers, Lis & Høgel, Sten (1991): "Grib ordet - og gør det dit". Gyldendal, København. Links: The Art of Rhetoric - Learning How to Use the Three Main Rhetorical: Logos, Ethos and Pathos:
9 Page 9 of 9 Appelformerne: 3.pdf Aktiv Kurser / Probana Amaliegade 6, 1256 København K Telefon , Fax probana@probana.com
Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk
Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006
Læs merePræsentationsteknik og overbevisende budskaber
Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og
Læs mereDette er bragt til dig af EKL Klik her for print. Tilbage til modul
Page 1 of 5 Dette er bragt til dig af EKL http://ekl.probana.com Klik her for print Tilbage til modul 2.9 Opsamling Oversigt Indledning 2.9.1 Effektiv kommunikation 2.9.2 Kommunikationsteorier og -modeller
Læs mereTalerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen!
Talerstolsoplæg Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen! Hvad skal vi lave: Problemer med at være på talerstolen kan skyldes 3 ting: For lidt selvtillid man skal tro på sig selv og sit budskab. For
Læs merePræsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation
1/11 Præsentationsteknik God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den
Læs merePræsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14
Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q
Læs mereKommunikation at gøre fælles
Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale
Læs mereAt Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.
Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert
Læs mereFormidling og undervisning - MBK A/S
Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.
Læs mere3. Appelformerne de tre veje til overbevisning
3. Appelformerne de tre veje til overbevisning I dette kapitel skal vi se på appelformerne logos, ethos og pathos. Appelformerne er de tre veje til overbevisning. Hvor logos appellerer til forstanden,
Læs mereMennesker på flugt - elevvejledning
Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereEkstra - Til egen læsning
Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens
Læs mereMundtlighedens genrer
Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereEftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:
Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab
Læs mereProjektleder med gennemslagskraft - MBK A/S
Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer
Læs merePROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling
Læs merePRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler
Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov
Læs merePROJEKTFORMIDLING. Dagsorden for i dag. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (2) Hvad siger erfaringerne (1)
PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings-
Læs mereMUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING
EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel
Læs merePræsentationsteknik 3 dage - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere
Læs merePernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation
Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereEU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning
EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På
Læs mereBedømmelsesvejledning - Snak så de'batter
. Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs merePRÆSENTATIONSTEKNIK. Ud med sproget
PRÆSENTATIONSTEKNIK Ud med sproget KONCEPT Primære læringsmål: 100 drenge skal på tre moduler: Forstå betydningen af at kunne præsentere et budskab Forberede og formidle en præsentation/fortælling Være
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs merePræsentation KAPITEL
Præsentation 9 K A P I T E L Elementer i en god præsentation 4. Check forståelsen 1. Motivér 5. Personlig gennemslagskraft Smiler Er stolt af at være på Er eksperten Er velforberedt 2. Aktivér 3. Gentag
Læs mereDet er vigtigt at være en god formidler og taler
Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke
Læs mereSkab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer
Skab opbakning og handlelyst - at motivere kollegaer til forbedringer Formål med workshoppen: At sætte fokus på, hvordan man skaber motivation og gejst hos kollegaer At belyse den menneskelige side af
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereFormidling og kommunikation for ledere - MBK A/S
Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs meremundtlig fremstill ing
FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereSådan gennemfører du en advarselssamtale
Sådan gennemfører du en advarselssamtale 09.06.17 Heldigvis er advarselssamtalen en samtale, ledere sjældent har med medarbejderne. Men det betyder også, at få ledere ved, hvordan de skal gribe samtalen
Læs mereVejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen
AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen
Læs mereProjekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen
Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1 Bedre Lytning DANMARK Kursusafdelingen Projekt1 04/12/07 10:44 Side 2 Lytningens kunst At høre eller at lytte - det er spørgsmålet At lytte er en svær kunst inden for kommunikationen.
Læs mereGode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation
Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler
Læs merePERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30
PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:
Læs merePersonlig formidling med krop og stemme
Personlig formidling med krop og stemme Personlig formidling med krop og stemme Stå frem med gennemslagskraft, sikkerhed og overskud Styrk din præsentationsteknik med større gennemslagskraft Sæt fokus
Læs merePræsentationsteknik for advokater - MBK A/S
Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere
Læs mereDu øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber
Du fremtoner sikkert Du øger din personlige påvirkningskraft Du sikrer buy-in på dine budskaber Med kropssprogsekspert Styrk din påvirkningskraft - og kom effektivt igennem med dine budskaber Intensivt
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereGod ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.
God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk
Læs mereFOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag
FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund
Læs mereDagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse
Dansk Dagens plan Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse Gennemgang af danskfaget og eksamen Hvorfor dansk? For din fremtid Evt. videre uddannelse Daglig
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs mereKonflikter og konflikttrapper
Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs merePræsentationsteknik med gennemslagskraft
Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en
Læs mereStyrk din præsentation med krop og stemme
Styrk din præsentation med krop og stemme Præsentationsteknik med større gennemslagskraft Kropssprog: Brug din krop og stemme til bedre præsentationer Sæt fokus på din personlige fremtræden, og bliv bevidst
Læs merePræsentationsteknik med gennemslagskraft
Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på modtagerne Kom igennem med dit budskab Hvad enten du sælger, fremlægger ideer, beskriver visioner, præsenterer projekter eller
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereSæt fokus på din kommunikation!
Sæt fokus på din kommunikation! 2 Kommunikationskurser & retorisk træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation og samtale side 4 Kursus om PowerPoint side 5 Kursus i skriveteknik
Læs mereSæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved Retorikfirmaet
Sæt fokus på din kommunikation! Retorikkurser & kommunikationstræning - til virksomheder, ledere og medarbejdere. All Rights Reserved 2 Kurser & træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation
Læs mereTidsplan for Kommunikation
Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse
Læs mereSådan oversætter du centrale budskaber
Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel
Læs mereWorkshop i mundtlig retorik
Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.
Læs mereFra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.
Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,
Læs merePowerPoints i verdensklasse
PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige
Læs mereGuide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet
Hej 2014 Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet o 10 gode råd o Hvad brugerne vil ha og ikke ha o Bliv klar på dit formål o Vælg dit kommunikationsmedium
Læs mereSøren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereFortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -
Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang
Læs mereFå mere selvværd i livet
En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereKapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv
Kapitel 4. Livshistorie og hverdagsliv Underviseropgave 4.1. Livshistorie walk and talk Forklarende tekst, evt. formål Walk and talk kan bruges til både at motionere i skoletiden og samtidig arbejde med
Læs mereSkriftlig opgave. Reklamefilm
Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen
Læs mereBliv verdens bedste kommunikator
Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereModul 4: Mundtlig fremlæggelse
Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereRetorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk
Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem
Læs mereDagens overskrifter. 1. Angsthåndtering 2. Struktur 3. Personlig gennemslagskraft
Eksamenshåndtering Dagens overskrifter 1. Angsthåndtering 2. Struktur 3. Personlig gennemslagskraft Udvikling ligger uden for comfortzonen Comfort Udvikling Fare Stivne Stikke af Slås Håndtering af angstsymptomer
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereHans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test
Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.
Læs mereSå tal dog! [ARTIKULATION] Din personlige guide. Sådan tager du ordet og brænder igennem med: dit oplæg din tale din præsentation
[ARTIKULATION] alle kan flytte sig på en dag Så tal dog! Sådan tager du ordet og brænder igennem med: dit oplæg din tale din præsentation Din personlige guide 1 Alle kan blive hørt At være god til at tage
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereKompetence- profilen
Kompetenceprofilen AS3 2 Vi kan som regel huske de virksomheder, vi har været ansat i og hvilke job, vi har haft, men det er langt sværere at beskrive, hvad vi egentlig kan. AS3 3 Kompetence- profilen
Læs mereKommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier. Henrik Juel September 2018
Kommunikative Funktioner INDHOLDSANALYSE - på tværs af medier Henrik Juel September 2018 Kommunikation er meget mere end udveksling af sand/falske deskriptive udsagn (fakta) Når vi kommunikerer gør vi
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs merePRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED. Dit budskab skal gøre en forskel
PRÆSENTATIONSTEKNIK ET KURSUS I SAMARBEJDE MED Dit budskab skal gøre en forskel PRÆSENTATIONSTEKNIK På kurset Dit budskab skal gøre en forskel lærer du at forberede, strukturere og præsentere et emne med
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereInterviewteknik. Gode råd om interviewteknik
Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom
Læs merePræsentationsteknik med gennemslagskraft. Få personlig sparring på hele pakken: kropsprog, stemmeføring, troværdighed, struktur og auten6citet!
Præsentationsteknik med gennemslagskraft Få personlig sparring på hele pakken: kropsprog, stemmeføring, troværdighed, struktur og auten6citet! Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs merePowerPoint brugt rigtigt - MBK A/S
Vil du være god til at bruge PowerPoint? Vil du undgå kedelige slides, som du læser op af? Vil du have grundværktøjer og forståelse af PowerPoint? Vil du have et godt kursusmateriale, som du kan slå op
Læs merePressefif og mediekontakt
Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse
Læs mere