Finanslovforslaget for 2012

Transkript

1 24. august 211 Oversigt over presseresuméer 1. Finansministerens forord 2. Oversigt over større initiativer på FFL12 3. Konjunktursituationen ujævn genopretning af dansk økonomi 4. Holdbar vækst til gavn for borgerne, virksomhederne og Danmark 5. Aftaler om reformpakken Offentlig saldo og gæld 7. Det offentlige forbrug 8. Offentlige investeringer 9. Fortsat udbygning på sundhedsområdet 1. Historisk højt optag på ungdoms- og videregående uddannelser 11. Forskning fastholdelse af 1 pct. målsætningen 12. En styrket indsats mod bander og indbrudskriminalitet 13. Ny digitaliseringsstrategi: Den digitale vej til fremtidens velfærd

2 1 Finansministerens forord Danmark blev i 28 sammen med resten af verden ramt af den værste økonomiske krise i mange år. Regeringens mål har været klart. Danmark skal styres så skånsomt gennem krisen som muligt, og de menneskelige omkostninger begrænses. Det er baggrunden for de massive lempelser af den økonomiske politik i 29 og 21. Krisen og krisepolitikken har betydet, at store overskud på de offentlige finanser er vendt til store underskud. Og der er udsigt til en lang periode med underskud, blandt andet fordi vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Det er ikke en holdbar situation. Prisen er høj og kontant, hvis der ikke er tillid til den økonomiske politik. Det har vi set hen over sommeren, hvor en række sydeuropæiske lande har oplevet kraftige rentestigninger. Det var baggrunden for Genopretningsaftalen fra foråret 21, som forbedrer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i perioden 211 til 213. Og det er baggrunden for de omfattende reformer i Aftaler om reformpakken 22 fra dette forår, som forbedrer de offentlige finanser med 23 mia. kr. Dermed er der fundet konkret finansiering til de 47 mia. kr., der efter krisen mangler, for at skabe balance i den offentlige økonomi i 22. afspejler derfor de økonomiske konsekvenser af de initiativer og lovændringer, som regeringen har indgået aftaler om med et flertal i Folketinget, og som sikrer balancen i den offentlige økonomi i 22. Inden for rammerne af de indgåede aftaler er der på finanslovforslaget prioriteret en række forbedringer på de borgernære serviceområder. Der er blandt andet flere penge til sundhedsområdet og til det rekordstore optag på uddannelserne. Desuden præsenterer regeringen sit oplæg til en sammenhængende og strategisk prioritering af satspuljemidlerne. Hen over sommeren har vi oplevet, at økonomierne ude i verden og vores egen har tabt noget af pusten. Og vi har oplevet perioder med uro på de finansielle markeder. Det er regeringens vurdering, at risikoen for et mere alvorligt tilbageslag er tiltaget i forhold til tidligere. Derfor fremlægger regeringen sammen med finanslovforslaget for 212 en fuldt finansieret pakke, Holdbar vækst, der har til formål at sætte ekstra skub i økonomien i den nærmeste fremtid. Holdbar vækst skal få mere gang i boligmarkedet og det private forbrug. Og der skal sættes skub i de private investeringer og boliginvesteringerne. Samtidig betyder Holdbar vækst, at der fremrykkes offentlige investeringer, og indsatsen for at få flere unge og ufaglærte i job og uddannelse øges. Claus Hjort Frederiksen Finansminister

3 2 Oversigt over større initiativer på FFL12 Reformpakke 22 Udfordringen på 47 mia. kr. håndteret. Aftaler om reformpakken 22 er indarbejdet på forslaget til finanslov for 212. Det betyder sammen med Aftale om genopretning af dansk økonomi, at den samlede udfordring på 47 mia. kr. frem mod 22, der følger af bl.a. flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, er håndteret med aftaler om konkrete initiativer. Plads til mere offentlig service bl.a. på sundhedsområdet. Med Aftaler om reformpakken 22 er der samtidig skabt plads til et løft i det offentlige forbrug på 4 mia. kr. om året i perioden Der er bl.a. aftalt et løft på sundhedsområdet på 1½-2 mia. kr. årligt, så presset fra befolkningsudviklingen kan håndteres. Nyt grundlag for vækst BoligJobordning. Der er med aftalen BoligJobplan Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet indført en midlertidig forsøgsordning med fradrag for serviceydelser i hjemmet. Der er på forslaget til finanslov for 212 indbudgetteret mindreindtægter på 1.7 mio. kr. i 212. Danmark som Vækstnation. Der er med aftalen Danmark som vækstnation igangsat nye og videreført og styrket eksisterende vækstinitiativer, der bidrager til at gøre Danmark til en vækstnation bl.a. gennem mere eksport til vækstmarkeder, flere investeringer og færre administrative byrder. Der er samlet afsat 26 mio. kr. i 212. Højt niveau for forskningsudgifter. De offentlige udgifter til forskning er på finanslovforslaget 4,5 mia. kr. højere end i 26 svarende til en stigning på 3 pct. Udgifterne har siden 29 udgjort mere en 1 procent af BNP. Der er ufordelte reserver til forskning på knap 1,4 mia. kr. i 212. Flere i uddannelse 1,4 mia. kr. til flere i uddannelse. Det rekordstore optag i år medfører, at der budgetteres med en stigning i de aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser på godt 1 mia. kr. i 212. Der er herudover afsat en reserve på 4 mio. kr. til yderligere meraktivitet. 1,4 mia. kr. mere til SU. Optaget på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser betyder også en stigning i udgifterne til SU. Der er afsat 1,4 mia. kr. mere i 212 sammenlignet med 211. Folkeskolen tilføres 27 mio. kr. ekstra. Med folkeskoleudspillet Faglighed og frihed tilføres folkeskolen 153 mio. kr. ekstra i 212. Samtidig er der afsat 12 mio. kr. ekstra i 212 til styrkelse af it-anvendelse i folkeskolen. Gode rammer for den borgernære service Udbygning af sundhedsvæsenet med 1½ mia. kr. i 212. Med Aftale om regionernes økonomi for 212 er der afsat 1½ mia. kr. til blandt andet et løft til sygehusene i 212, som understøtter en aktivitetsvækst på 3 pct. Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. Regeringen, kommuner og regioner har aftalt en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Den digitale vej til fremtidens velfærd. Der er afsat 32 mio. kr. i 212 til strategiens indsatsområder. Fonden for Velfærdsteknologi. I 212 afsættes 28 mio. kr. til Fonden for Velfærdsteknologi (tidl. ABT-fonden), heraf er 177 mio. kr. reserveret til øget anvendelse af it i folkeskolen samt digitaliseringsstrategien. Forbedringer for svage og udsatte grupper 1 mia. kr. i satspuljen. Der lægges med satspuljen for 212 op til en styrket indsats inden for fem strategiske indsatsområder. Det gælder ældre, de vanskeligst stillede, bedre psykiatri, bedre integra-tion på arbejdsmarkedet og i uddannelserne samt til udsatte børn og unge, der ikke må svigtes. Andre initiativer Styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet. Med Aftale om styrket indsats mod kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet er der i alt afsat 132 mio. kr. i 212 til øget indsats mod bande- og rockermiljøet samt mod indbrudskriminalitet og tyvebander. 26 mio. kr. til forebyggelse og hindring af nedslidning. Der lægges med finanslovforslaget op til støtte fra Forebyggelsesfonden til nye initiativer målrettet blandt andet nedslidende rutiner og arbejdsgange, genoptræning og rehabilitering mv. 41 mio. kr. til en styrket indsats over for unge ledige. Med aftalen En styrket indsats over for unge ledige igangsættes en række initiativer for at begrænse ungdomsarbejdsløsheden. Der er i 212 afsat 41 mio. kr. til formålet.

4 3 Konjunktursituationen ujævn genopretning af dansk økonomi Dansk økonomi har siden midten af 29 været inde i en moderat, men ret ujævn genopretning herunder en opbremsning henover årsskiftet. BNP er samlet vokset med ca. 3 pct. siden 2. kvartal 29. Det er på linje med euroområdet. Arbejdsmarkedet er stabiliseret med tegn på fremgang i den private beskæftigelse og faldende bruttoledighed under ét siden sommeren 21. Ledigheden og langtidsledigheden er fortsat lav set i en historisk sammenhæng, jf. figur 1. Vækstudsigterne er dæmpet de seneste måneder. Usikkerhederne om den internationale økonomiske udvikling er blusset op igen og har givet anledning til fornyet uro på de finansielle markeder. Det mest realistiske scenarie er, at det ujævne, moderate opsving i den internationale økonomi fortsætter, men risikoen for en mere afdæmpet udvikling er tiltaget. For at afskærme Danmark mod virkningerne heraf har regeringen fremlagt Holdbar vækst. I det forløb, der ligger til grund for finanslovforslaget for 212, er BNP forudsat at stige 1¼ pct. i år og 1¾ pct. næste år. Heri er ikke indregnet virkningerne af initiativerne i Holdbar vækst. I forvejen understøttes dansk økonomi af BoligJobplanen og tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 212 samt en planlagt vækst i de offentlige investeringer på 7 pct. i år. Oveni kommer en række større infrastrukturprojekter (Metroen, Femern mv.). De omfattende finanspolitiske lempelser i 29 og 21 er med til at understøtte aktiviteten disse år, jf. figur 2. Med Genopretningsaftalen og reformerne i foråret er der indgået aftaler om konkrete reformer, som styrker vækstgrundlaget og de offentlige finanser på langt sigt. Reformerne er samtidig centrale for vækst og beskæftigelse i år og næste år, fordi de styrker tilliden til, at de finanspolitiske udfordringer bliver håndteret, og at den danske stat kan svare sine forpligtelser. Det sikrer lave renter og bidrager til, at Danmark ikke omfattes af tilbagevendende finansiel uro. Bruttoledighed og langtidsledighed Figur 2 Aktivitets- og beskæftigelsesvirkninger af finanspolitik og rentefald siden personer 1. personer Alle ledige, brutto Langtidsledige, brutto BNP-niveau, pct Beskæftigelse, 1. personer Flerårige finanspolitik (BNP-niveau) Renter (BNP-niveau) Beskæftigelsesvirkning af finanspolitikken (h.akse) Samlet beskæftigelsesvirkning (h.akse)

5 4 Holdbar vækst til gavn for borgerne, virksomhederne og Danmark Holdbar vækst omfatter en række målrettede initiativer, som vil styrke boligmarkedet, privatforbruget, de private investeringer og boliginvesteringerne. Samtidig betyder Holdbar vækst, at der fremrykkes offentlige investeringer, og indsatsen for at få flere unge og ledige i job og uddannelse øges, jf. nedenfor. Gang i boligmarkedet og det private forbrug Det bliver billigere at købe en bolig. Den midlertidige suspension af tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld ved køb af boliger i 211 og 212 reducerer omkostningerne ved at købe en ejendom. F.eks. vil omkostningerne ved køb af en bolig til 2 mio. kr. ved årsskiftet 211/12 reduceres med 36.4 kr. gennemsnitligt set. Flere private investeringer og boliginvesteringer BoligJobordningen udvides, så den også omfatter sommer- og fritidshuse samt kolonihaver i Samtidig forhøjes fradragsloftet midlertidigt fra 15. til 2. kr. i Ramme for renovering af almene boliger fremrykkes til 211. Det betyder yderligere tilsagn for i alt 2½ mia. i 211 til renoveringer, der blandt andet omfatter facade- og tagrenovation, bekæmpelse af fugtproblemer, sammenlægning af lejligheder samt tilgængelighed for handicappede borgere. Styrkelse af kom i gang lån vil gøre det lettere for iværksættere at skaffe kapital. Omlægning og udbredelse af støtte til biogas, så biogas bliver billigere og mere konkurrencedygtig for langt flere forbrugere end i dag. Styrket indsats for udvikling og demonstration af lovende teknologier inden for blandt andet energi- og miljøområdet. Fremrykning af offentlige investeringer Flere kommunale investeringer i 212 til blandt andet skolebyggerier, renoveringer af skoler og daginstitutioner, forbedring og sikring af legepladser samt investeringer i velfærdsteknologi. Fremrykning af statslige investeringer i veje og banenettet samt kystbeskyttelse, der blandt andet omfatter en udvidelse af motorvejen mellem Fløng og Roskilde, udskiftning af asfaltbelægninger og nye investeringer i jernbanevedligeholdelse. Styrket indsats mod ungdoms- og langtidsledighed Forebyggelse af langtidsledighed, herunder en ret til et job med løntilskud i de sidste 6 måneder af dagpengeperioden og forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra 4 til 13 uger. Flere praktikpladser til eleverne på de erhvervsfaglige uddannelser gennem blandt andet en ny klyngemodel, der skal sikre en mere virkelighedsnær skolepraktik, anvendelse af klausuler om praktikpladser (uddannelsesklausuler) ved indgåelse af store kontrakter i forbindelse med flerårige, større offentlige anlægsprojekter samt 1. ekstra skolepraktikpladser i 211.

6 5 Aftaler om reformpakken 22 For at sikre balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 22 skal de offentlige finanser styrkes med i alt 47 mia. kr. frem mod 22. Aftale om genopretning af dansk økonomi fra maj 21 indeholder initiativer for i alt 24 mia. kr, og med Aftaler om reformpakken 22 fra maj 211 er der besluttet initiativer, der forbedrer de offentlige finanser med de resterende godt 23 mia. kr. frem mod 22. Den samlede udfordring på 47 mia. kr. er dermed håndteret, jf. figur 1. Udfordringen på 47 mia. kr. frem mod 22 Figur 2 Håndtering af udfordringen M ia. kr Genopret - ningsaf - talen (24 mia. kr.) 47 mia. kr. Reformpakke 22 (23 mia. kr.) M ia. kr Udfordring 23 mia. kr. Svar på udfordringen Øvrige elementer (netto) 2½ mia. kr. SU og fleksjob 18 mia. kr. 2 mia. kr. Forsvarsudgifter Tilbagetrækningsreform Af den sidste del af udfordringen på 23 mia. kr. bidrager Aftale om senere tilbagetrækning med ca. 18 mia. kr. til styrkelsen af de offentlige finanser i 22, jf. figur 2. De resterende 5 mia. kr. er finansieret med aftalen To streger under facit. Her er det aftalt at gennemføre effektiviseringer og besparelser i forsvaret, målrette fleksjobordningen og omlægge SU en. Hertil kommer en forudsat reduktion af det danske EU-bidrag, indførelse af optjeningsprincipper for velfærdsydelser og nemmere udbetaling af den 5. ferieuge mv. Med aftalerne er der skabt plads til et løft i det offentlige forbrug på ca. 4 mia. kr. om året i Det giver mulighed for fortsat at tilføre midler til vigtige og prioriterede områder som f.eks. sundhed, uddannelse og forskning. Samtidig forbedres virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Effekten af reformerne er 75. flere jobs i 22. Aftalerne sikrer også, at skattestoppet kan fastholdes, så boligejerne er sikret mod skattestigninger.

7 6 Offentlig saldo og gæld De offentlige finanser blev svækket af den internationale økonomiske krise, og store offentlige overskud blev vendt til store offentlige underskud i 29, jf. figur 1. Svækkelsen af den offentlige saldo afspejler blandt andet de betydelige finanspolitiske lempelser, som blev gennemført i 29 og 21 for at understøtte vækst og beskæftigelse. Dertil kommer, at de offentlige udgifter og indtægter i Danmark er meget konjunkturfølsomme. Det offentlige underskud ventes at stige fra 2,8 pct. af BNP i 21 til 3,8 pct. af BNP i 211 og 4,6 pct. af BNP i 212. Svækkelsen af de offentlige finanser fra 21 til 212 med 36 mia. kr. eller 1¾ pct. af BNP skyldes primært de store udsving på aktiemarkederne, som ventes at reducere indtægterne fra pensionsafkastskatten fra 42 mia. kr. i 21 til 4½ mia. kr Derudover vil udbetalingen af efterlønsbidrag til personer, der vælger at træde ud af ordningen, øge underskuddet med godt 1 pct. af BNP i 212. Den strukturelle saldo korrigeres blandt andet for midlertidige udsving i pensionsafkastskatten og udbetalingen af efterlønsbidrag, og den strukturelle offentlige saldo forventes forbedret med ¾ pct.-point fra 21 til 212. Det skal ses i sammenhæng med genopretningsaftalen. Figur 2 Faktisk og strukturel saldo Offentlig gæld Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Pct. af BNP Saldovirkning fra udbetaling af efterlønsbidrag Faktisk saldo Strukturel saldo ØMU-gæld Nettogæld Den offentlige nettogæld ventes som følge af de skønnede underskud at øges fra et nettotilgodehavende på 1¼ pct. af BNP ved udgangen af 21 til en nettogæld på 7 pct. af BNP i 212, jf. figur 2. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at stige fra 43¾ pct. af BNP ved udgangen af 21 til 44½ pct. af BNP i 212.

8 7 Det offentlige forbrug Med afsæt i finanslovforslaget for 212 ventes en vækst i det offentlige forbrug på,4 pct. i 212. Der er prioriteret flere midler til blandt andet sundhed og uddannelse, mens udgifterne til statslig administration ventes reduceret som led i genopretningsaftalen og finansieringen af BoligJobordningen. I forhold til 21 ventes en samlet vækst i det offentlige forbrug på 77 mia. kr., jf. figur 1. Væksten er primært sket på de borgernære områder, dvs. inden for sundhed, i uddannelse og forskning og på socialområdet. Med Aftaler om Reformpakken 22 er der skabt plads til yderligere vækst i det offentlige forbrug på ca. 4 mia. kr. eller omkring,8 pct. årligt i Dette muliggør en prioritering af blandt andet sundhed og forskning inden for en holdbar økonomisk ramme frem mod 22. Realvækst i det offentlige forbrug, Figur 2 Offentligt forbrug og forbrugstryk, Mia. kr., 212-priser I alt 77 mia. kr. Sundhed 35 mia. kr. Undervisning og grundforskning 18¾ mia. kr. Socialområdet 26½ mia. kr. Øvrige -3¼ mia. kr. Mia. kr., 212-priser Mia. kr., 212-priser Pct. af BNP Mia. kr Pct. af BNP Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn. Fra 21 til 21 er det offentlige forbrug vokset kraftigt med gennemsnitligt 1¾ pct. om året, mens der ventes en vækst på ¼ pct. om året i Som led i genopretningsaftalen skal det offentlige forbrug holdes i ro i , og det offentlige forbrugstryk ventes dermed gradvist reduceret fra det historisk høje niveau på knap 3 pct. i 29, jf. figur 2. I 211 ventes omtrent nulvækst i det offentlige forbrug. Med afsæt i faldet i det offentlige forbrug ifølge nationalregnskabet ind i 1. kvartal 211 indebærer skønnet en forventet stigning på 1-1½ pct. i løbet af det næste år.

9 8 Offentlige investeringer I 29 og 21 er der fremrykket og igangsat offentlige investeringer for at understøtte vækst og beskæftigelse, og der er planlagt yderligere vækst i investeringerne i 211, jf. figur 1. De offentlige investeringer er således øget markant til mere end 2 pct. af BNP i årene og ligger aktuelt på det højeste niveau i mere end 25 år. I 211 er der planlagt en vækst på godt 7 pct. i de offentlige investeringer, og med investeringerne i banenettet, Metro Cityringen og Femern-forbindelsen, skønnes der samlet set en vækst på ca. 15 pct. i 211, jf. figur 2. Offentlige investeringer, Figur 2 Offentlige investeringer og investeringer i baner, Metro og Femern, Mia. kr., 211-priser 6 Mia. kr., 211-priser 6 Mia. kr., 211-priser 6 Mia. kr., 211-priser ½ 27¾ 32¾ 36 38½ 41¼ Planlagte investeringer Holdbar vækst Offentlige investeringer Baner, Metro og Femern Holdbar vækst Reduktion sfa. fremrykning Anm: Investeringer i baner, metro og Femern-forbindelsen indgår i opgørelsen af investeringer i offentlige virksomheder og selskaber, som indregnes i de private investeringer i nationalregnskabet. I regeringens finanspolitiske pakke Holdbar vækst Bolighandel. Privatforbrug. Offentlige Investeringer. fremrykkes konkrete investeringsprojekter i blandt andet skoler, daginstitutioner, veje og jernbaner for godt 3 mia. kr. til 212. Med finanslovforslaget for 212 og Holdbar vækst ventes dermed en vækst i de offentlige investeringer på 1¾ pct. i 212, og væksten i de offentlige investeringer samt investeringerne i baner, metro og Femern skønnes samlet set til 4 pct. i 212. I de kommende år er der besluttet betydelige offentlige investeringer i laboratorier, sygehuse, daginstitutioner, skoler og veje, blandt andet i regi af kvalitetsfonden og infrastrukturfonden. Dertil kommer investeringerne i baner, metro og Femern-forbindelsen. Disse investeringer er i gang, hvilket vil understøtte aktiviteten i de kommende år.

10 9 Fortsat udbygning på sundhedsområdet betyder i alt 1½ mia. kr. ekstra til sundhedsområdet i 212. Løftet til sundhedsområdet sikrer bl.a. finansiering af behandling af flere patienter, herunder patienter med livstruende sygdomme samt finansiering af udgifter til ny og mere effektiv medicin. Af det samlede løft på 1½ mia. kr. tilføres sygehusene 6 mio. kr. til ny sygehusaktivitet og 65 mio. kr. til øvrige sygehusudgifter, herunder sygehusmedicin. Desuden tilføres 245 mio. kr. til sygesikringsområdet, primært til øget aktivitet på praksisområdet. Fortsat udbygning på sundhedsområdet knap 1,5 mia.kr. ekstra til sygehuse og læger i 212 Mia. kr. 1. Mia. kr. 1. Flere sygehusinvesteringer Øvrige sygehusudgifter, bl.a. sygehusmedicin Sygesikring, herunder praksissektoren mv. Det er resultatet af regeringens aftale med Danske Regioner om regionernes økonomi for 212. Med Aftale om genopretning af dansk økonomi fra 21 blev der prioriteret i alt 5 mia. kr. til sundhedsområdet i perioden Der vil dermed også være plads til et løft i 213. Med Aftaler om Reformpakken 22 er der skabt råderum for fortsatte løft til sundhedsområdet efter 213 på 1½-2 mia. kr. årligt. En stor del af det samlede råderum på ca. 4 mia. kr. årligt i prioriteres dermed til sundhedsområdet.

11 1 Historisk højt optag på ungdoms- og videregående uddannelser Optaget på både ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser er større i 211 end nogensinde før. Næsten 68. elever fra 9. og 1. klasse har i år tilmeldt sig en ungdomsuddannelse, jf. figur 1. Og næsten 58. studerende er optaget på en videregående uddannelse, jf. figur 2. Optaget på de videregående uddannelser er dermed steget med mere end 1. eller næsten 23 pct. på bare to år. Tilmeldinger til ungdomsuddannelser fra elever i 9. og 1. klasse, Figur 2 Optag på videregående uddannelser, Øvrigt Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser Lange videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Korte videregående uddannelser Den positive udvikling på uddannelsesområdet betyder stigende udgifter. Derfor budgetterer regeringen på sit finanslovsforslag for 212 med godt 1 mia. kr. mere til de aktivitetsafhængige taxametertilskud end i 211. Derudover har regeringen afsat en reserve på 4 mio. kr. årligt til at finansiere et yderligere løft i meraktivitet. Samlet set er der dermed afsat godt 1,4 mia. kr. mere til taxametertilskud til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser i 212 end i 211, jf. tabel 1. Tabel 1 Udviklingen i taxametertilskud til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Mio. kr., 212-priser Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i alt Reserve til yderligere meroptag I alt Anm.: Tal før og efter 21 er ikke fuldt ud sammenlignelige sfa. taxameteromlægning vedr. bygningstaxametre. Det øgede optag betyder også en stigning i udgifterne til SU. Der er afsat 1,4 mia. kr. mere i 212 sammenlignet med 211.

12 11 Forskning fastholdelse af 1 pct. målsætningen På finanslovforslaget for 212 udgør forskningsbevillingerne 18,7 mia. kr. svarende til 1,1 pct. af BNP. Forskningsbevillingerne er dermed løftet med 4,5 mia. kr. siden 26. Det svarer til en samlet stigning på over 3 pct. eller 5 pct. om året i gennemsnit. Regeringen vil også fremover fastholde målet om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP. Udviklingen i de offentlige forskningsbevillinger, Mia. kr., 212-priser 2 Mia. kr., 212-priser Anm.: De røde felter angiver den del af bevillingen, der ligger over 1 pct. af BNP. På grund af den økonomiske krise har BNP været faldende i 28 og 29. For at understøtte vækst og beskæftigelse under krisen er forskningsbevillingerne blevet holdt på et højt niveau, og forskningsbevillingerne har derfor ligger over målet på 1 pct. af BNP i de sidste par år. På finanslovsforslaget for 212 er der afsat bevillinger, der gør det muligt at igangsætte nye forskningsinitiativer for i alt mio. kr. i 212, heraf skal en reserve på 686 mio. kr. udmøntes som led i finanslovsforhandlingerne. Regeringen vil især satse på vækstfremmende initiativer. Med Aftale om reformpakken 22 har regeringen tilvejebragt det økonomiske grundlag for, at forskningsbevillingerne kan øges i de kommende år.

13 12 En styrket indsats mod bander og indbrudskriminalitet Danmark skal være et trygt samfund at leve i. Det er uacceptabelt, hvis rockere eller kriminelle bander er med til at skabe en utryg hverdag for almindelige danskere. Derfor skal alle, der er involveret i bande- og indbrudskriminalitet, mødes med fasthed og konsekvens. Regeringen indgik derfor i maj 211 en aftale med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller om at intensivere den skarpe indsats mod bande- og rockermiljøet og indsatsen mod organiseret indbrudskriminalitet og tyvebander. Den massive indsats mod bande- og rockermiljøet intensiveres. Bande task forcen i Karlslunde styrkes, og der oprettes en særlig restriktiv fængselsafdeling i Vestdanmark. Indsatsen mod indbrudskriminalitet og tyvebander styrkes. Der oprettes blandt andet en tværgående indbrudsenhed, og straffen for organiseret indbrudskriminalitet og hjemmerøverier skærpes. Boks 1. Nøgleinitiativer om kriminelle bander og organiseret indbrudskriminalitet Intensiv indsats mod bande- og rockermiljøet Bande task forcen i Karlslunde videreføres efter 211 Politiet tilføres 1 mio. kr. til en yderligere intensivering af indsatsen mod bande- og rockermiljøet Der etableres en særlig restriktiv arrestafdeling i Vestdanmark til negativt stærke indsatte efter samme model som Politigårdens fængsel Styrket indsats mod indbrudskriminalitet og tyvebander Straffen for organiseret indbrudskriminalitet skærpes med 1/3 Der nedsættes en tværgående indbrudsenhed, som skal sikre efterforskning på tværs af politikredsenes grænser med henblik på bl.a. at afdække en eventuel sammenhæng mellem hjemmerøverier rundt omkring i landet Straffen for hjemmerøverier fordobles, så straffen som udgangspunkt vil være 5 år På finanslovforslaget for 212 er der afsat i alt godt 13 mio. kr. i 212 stigende til godt 27 mio. kr. fra 214 og frem til initiativerne.

14 13 Ny digitaliseringsstrategi: Den digitale vej til fremtidens velfærd Danskerne er en af verdens mest it-parate befolkninger, og ti års målrettet arbejde med digitalisering har gjort, at den danske offentlige sektor er i den internationale digitale elite. Regeringen, regionerne og kommunerne sætter derfor med den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, Den digitale vej til fremtidens velfærd, en ny ambitiøs dagsorden for, hvordan Danmark får fuldt udbytte af den digitale førerposition. Tabel 1 Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Mio. kr., 212-priser Fællesoffentlige digitaliseringsinitiativer 1) Erhvervsrettede digitaliseringsinitiativer National strategi for it i folkeskolen ) Udgifterne er fordelt mellem staten, kommunerne og regioner efter en 4/4/2 finansieringsnøgle. Slut med papirblanketter og porto Fra 215 er det slut med papirblanketter og brevpost i mødet mellem borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Papirblanketter og formularer skal udfases, så borgerne i stedet bruger internettet til alle ansøgninger og anmeldelser til det offentlige, fx når de skal flytte, skrive barn op til vuggestue eller bestille nyt pas. Samtidig får alle danskere en gratis digital postkasse, hvor det offentlige vil sende al post til. Der vil være god hjælp at hente for de borgere, der ikke umiddelbart kan bruge de digitale løsninger. 6 initiativer ny digital velfærd Den nye digitaliseringsstrategi spænder bredt og tager for alvor fat på at anvende digitale løsninger i den offentlige service. Strategien indeholder 6 initiativer, blandt andet: En ambitiøs satsning på og investering i it og digitale læremidler i folkeskolen, der skal understøtte en styrkelse af fagligheden. Handleplan for national udbredelse af gode og effektive telemedicinske løsninger. Det gavner patienterne, der kan blive hjemme i trygge rammer, og begrænser samtidig væksten i sundhedsudgifterne. Erhvervsrettede initiativer, der skal gøre det nemmere at drive virksomhed til gavn for væksten. Det gælder blandt andet fuld digital skriftlig kommunikation mellem det offentlige og virksomhederne fra 213.