Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet

Transkript

1 Tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet Erhvervsrelateret projekt Studerende: Signe Foght Hansen og Anne Pørksen Afleveringsdato: d. 5 januar 2010 Vejleder: Henrik Jochumsen Projektansvarlig: Sanne Caft fra Østerbro Bibliotek Antal ord:

2 Abstract Dette erhvervsrelaterede projekt er blevet til i samarbejde med Østerbro Bibliotek og tager udgangspunkt i problemformuleringen: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? For at undersøge nye tendenser er der foretaget observationsbesøg på udvalgte biblioteker i Danmark og London. Kendetegnet ved de besøgte biblioteker er, at de alle er nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Derudover er der foretaget observationer på andre kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen for at se på tendenser udenfor biblioteksverdenen. Teorien bygger på forskere og fagfolk inden for discipliner som marketing, sociologi, biblioteksforskning og kulturpolitik for at få en bredere tilgang til emnet. På baggrund af observationer samt teoretisk læsning er der udarbejdet et idékatalog, der med tekst og billeder præsenterer nye tendenser indenfor indretning og formidling i det fysiske rum. Der konkluderes, at biblioteker med fordel kan lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner samt detailhandlen og dermed skabe en mere dynamisk og levende indretning og formidling. 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING M. PROBLEMFORMULERING (fælles)...5 METODE (fælles)...5 TEORI (fælles)...7 Biblioteksprofiler...7 Biblioteket som det tredje sted...7 Biblioteker med inspiration fra boghandlere...8 Menneskets købeadfærd og -vaner...8 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse...9 Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne...9 Serendipitet i biblioteksrummet...10 IDÉKATALOGET...11 Udvælgelse af observationssteder (Anne)...11 Tanker om opbygningen af idékataloget (Anne)...12 Idékataloget i sin endelige form (Anne)...12 Afgrænsning (Anne)...13 Idékatalogets otte temaer...14 Fusion (Signe)...14 Fleksibilitet (Anne)...15 Rummelighed (Signe)...16 Vejviser (Anne)...17 Shopping (Anne)...18 Fordybelse (Signe)...20 Oplevelse (Signe)...21 Brugerdreven innovation og brugerinddragelse (Anne)...22 DISKUSSION (fælles)...23 EVALUERING...25 Valg af projektsted, emne og produkt (Signe)...25 Ændring i projektplan (Anne)...25 Brug af metode og teori (Signe)

4 Andre interessante temaer til idékataloget (Signe)...26 Respons fra Østerbro Bibliotek (fælles)...27 KONKLUSION (fælles)...29 BILAG...32 Bilag 1: Projektplan...32 Bilag 2: Observationsbesøg...35 Bilag 3: Billeder fra Østerbro Bibliotek med ændringer...36 Bilag 4: Idékataloget Nye tendenser i biblioteksrummet 4

5 Indledning m. problemformulering Biblioteksrummet har de senere år gennemgået store forandringer og rundt omkring i ind- og udland ser nye biblioteker dagens lys, mens de eksisterende biblioteker nyindrettes. Det stigende fokus på nyindrettede og nyopførte biblioteker hænger bl.a. sammen med samfundets generelle udvikling samt informationsteknologiens hastige fremskridt. Udviklingen af bibliotekernes internettjenester mm. sætter spørgsmålstegn ved eksistensberettigelsen af bibliotekerne, og derfor ses der en fornyet interesse for det fysiske bibliotek og dets ændrede rolle. I dag kan brugere klare mange forespørgsler og søgninger online, og derfor skal biblioteksrummet tilbyde andet og mere end de traditionelle biblioteksydelser. Bibliotekerne er et af de sidste offentlige frirum, og derfor er det vigtigt at sætte fokus på det fysiske bibliotek, så brugerne stadig finder det interessant at besøge. Biblioteker bør ikke kun skele til egne rækker, når et nyt bibliotek skal indrettes, eller etablerede biblioteker trænger til forandring. Der kan være store fordele ved at lade sig inspirere af andre kulturinstitutioner eller detailhandlen. Dette erhvervsrelaterede projekt har til formål at afdække nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. Det er et samlet bud på store såvel små ideer, bibliotekerne kan lade sig inspirere af. Projektet er tilrettelagt sammen med Østerbro Bibliotek, og problemformuleringen lyder derfor som følgende: Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? Metode Produktet, som er et idékatalog, tager udgangspunkt i tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet. For at kunne undersøge tendenserne er der foretaget inspirationsbesøg på en række kulturinstitutioner og steder fra detailhandlen. Empirien består af observationer fra besøg på biblioteker i Danmark og i London, museer, boghandlere, supermarkeder og IKEA i perioden fra 13. oktober til 13. november På besøgene er der taget billeder til idékataloget for at dokumentere 5

6 tendenserne indenfor indretning og formidling. For at få en umiddelbar oplevelse og et upåvirket indtryk af bibliotekerne er interviews med personale fravalgt. De besøgte biblioteker er enten nybyggede eller nyindrettede indenfor de seneste ti år. Bibliotekerne ligger hovedsageligt i Hovedstadsregionen på nær Næstved Hovedbibliotek og Hjørring Bibliotek. I London er der foretaget observationer på tre nybyggede lokalbiblioteker for at finde tendenser og gode ideer fra udlandet. Teoriafsnittet er opbygget af begreber hentet fra markedsføring, sociologi, kulturpolitik og biblioteksforskning for at få en bredere vinkel på indretning og formidling. Teoriafsnittet bygger på en række forskere og fagfolk inden for de forskellige discipliner. Grundlæggeren af analyseinstituttet Envirosell, Inc., Paco Underhill, beskæftiger sig med købeadfærd. Han er desuden forfatter til Why we buy The Science of Shopping fra 1999 og repræsenterer sammen med Jeannette Woodward, B. Joseph Pine II og James H. Gilmore en markedsorienteret tilgang. Woodward er bibliotekar og forfatter og står bag Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model fra 1992, som beskæftiger sig med, hvordan biblioteker kan lære af den kommercielle boghandel. Økonomerne Pine og Gilmore udgav i 1999 The Experince Economy. Work is a Theatre & Every Business a Stage, der undersøger, hvordan man ved at tilføre oplevelser til et produkt kan skabe økonomisk vækst. Sociologen Ray Oldenburg har i The Great Good Place fra 1991 beskrevet begrebet det tredje sted og repræsenterer en sociologisk tilgang til biblioteket. Kulturministeriets rapport reach out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden fra 2008 bliver i teorien inddraget som en kulturpolitisk vinkel på biblioteket. Dorte Skot-Hansen, der er leder ved Center for Kulturpolitiske Studier, repræsenterer med Byen som scene - Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet fra 2007 en markedsrelateret vinkel på kulturinstitutioner, mens Det lokale bibliotek udvikling eller afvikling, som Skot-Hansen sammen med Marianne Andersson skrev i 1994 tager udgangspunkt i biblioteksforskning. Biblioteksforskeren Lennart Björneborn har undersøgt begrebet serendipitet - uplanlagte fund - i forbindelse med biblioteker i artiklen Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek fra

7 I den analytiske del inddrages teorierne i gennemgangen af idékatalogets temaer. Teorien er en kort redegørelse af de forskellige tilgange til biblioteksrummet og ikke en kritisk diskussion. Rapporten lægger især vægt på evaluering og refleksion over forløbet og produktet, dvs. idékatalogets, udformning. Teori Biblioteksprofiler Der er større fokus på det fysiske bibliotek, og flere større byer er enten i gang med eller skal i gang med at bygge nye hovedbiblioteker. Fælles for byggerierne er, at bibliotekerne bliver bygget sammen med andre institutioner. Lokal/filialbibliotekerne fusionerer også i højere grad med andre institutioner, så de indgår i større sammenhænge. Mange biblioteker har en bestemt profil som fx videnscenter eller værested afhængig af lokalområdet eller byen. Tankegangen bag fusioneringen af flere institutioner, og hvilken rolle biblioteket skal have i samfundet har Andersson og Skot-Hansen beskæftiget sig med. De forskellige profiler er blevet udviklet i Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. Her opstiller de en analysemodel, der kan anvendes til at beskrive og diskutere, de(n) profil(er) et lokalbibliotek har eller skal have. Modellen inddeler biblioteket i fire hovedfunktioner som kulturcenter, videnscenter, informationscenter og socialcenter. 1 I dag bygger de fleste biblioteker på Andersson og Skot-Hansens analysemodel fra 1994, og den præger stadig udviklingen af fremtidens biblioteker. Biblioteket som det tredje sted Biblioteket er ét af de sidste offentlige fristeder, og her er der plads til alle. Brugerne kan komme og gå, som de har lyst til (indenfor åbningstiderne), og alle er ligeværdige. Biblioteket har karakter af det tredje sted, der i følge Oldenburg er kendetegnet ved at være et frirum mellem arbejde og hjem. Det er et offentligt sted på neutral grund, hvor mennesker kan mødes helt uformelt og på lige vilkår. Dårligt 1 Andersson og Skot-Hansen 1994:

8 humør og problemer skal afleveres ved døren, for det tredje sted er repræsenteret af højt humør og god stemning. 2 Det er her man mødes, snakker, læser avis og diskuterer. På biblioteket er der ingen pligter eller arbejdsopgaver, der venter, så der er plads og tid til at gå rundt at kigge efter materialer, læse et blad eller falde i snak med andre brugere. Biblioteket er stedet, hvor man møder folk med vidt forskellige baggrunde, forudsætninger og behov, fordi det som tredje sted indbyder til, at alle er velkomne. Biblioteker med inspiration fra boghandlere Woodward sammenligner biblioteker med boghandlere og er derfor yderst relevant at inddrage, når det drejer sig om, hvordan biblioteker kan hente inspiration fra detailhandlen. I sammenligningen gør Woodward opmærksom på, at biblioteker kan lære meget af, hvordan boghandlere fungerer. For det første fremhæver hun lokaliseringen og de demografiske forhold 3, som også Andersson og Skot-Hansen gør opmærksom på. Hvad er det for nogle brugere, der benytter biblioteket, og hvilke forudsætninger og behov har de? Et andet område, som boghandlere i følge Woodward har langt bedre styr på, er skiltningen, og hun opfordrer derfor bibliotekerne til at gennemgå deres skiltning og gøre den mere overskuelig og tydelig, som den fremstår hos boghandlerne. Woodward mener, at bibliotekerne har en tendens til at glemme, at brugerne ikke er inde i biblioteksfaglige termer og dermed ikke har samme overblik over opstilling af materialer, som fagfolk har. 4 Menneskets købeadfærd og -vaner Underhill beskæftiger sig med købeadfærd og -mønstre på et overordnet plan og opererer dermed ikke med biblioteker, men mange af hans ideer og tanker kan med fordel blive overført til biblioteksrummet. Det fysiske rum skal i følge Underhill tilrettelægges efter menneskets anatomi og vaner. Når en person fx nærmer sig en dør, tænker vedkommende kun over, hvor dørhåndtaget befinder sig og registrerer ikke de omkringliggende omgivelser. Og når 2 Oldenburg 1989: 21, 39 3 Woodward 2005: 43-53, Woodward 2005: 87, 118 8

9 personen dernæst er kommet ind i rummet, vil der oftest ske det, at vedkommende vælger at gå til højre, for det ligger i menneskets natur. Derefter begynder vedkommende at kigge sig omkring, men oftest kigger personen lige ud, fordi dét er det naturlige fokus for øjet. Underhill fremhæver også, at brugen af indkøbskurve og vogne kan afhjælpe brugere, der med jakken i den ene hånd og tasken i den anden fysisk har svært ved at bære en stor stak materialer. 5 Underhills teser om menneskets adfærd kan overføres til bibliotekerne og deres måde at formidle og indrette biblioteksrummet på. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse Kulturministeriet udgav i 2008 rapporten Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden, der lægger op til, hvordan biblioteker med fordel kan inddrage brugerne og gøre dem mere medbestemmende. Rapporten er tiltænkt en bred vifte af kulturinstitutioner og herunder også biblioteket. Brugerdreven innovation handler om at indsamle viden om brugernes behov, vaner og ønsker for at kunne fastslå, hvad brugerne ønsker af biblioteksrummet. Brugerinddragelse indebærer, at brugerne deltager aktivt. Dette kan både være i forbindelse med beslutningsprocesser, eller at det fysiske rum lægger op til, at brugerne kan interagere med interaktive installationer. 6 Brugerinddragelse og brugerdreven innovation er forholdsvis nye begreber, der bliver mere og mere udbredte i kulturelle sammenhænge bl.a. fordi, kulturinstitutionerne ikke alene skal fastholde deres kernebrugere, men også tiltrække nye brugergrupper. Og der er ikke blot indbyrdes konkurrence mellem de mere traditionelle kulturinstitutioner - også oplevelsescentre og forlystelsesparker melder sig på banen i kampen om forbrugerne. Oplevelsesøkonomi på bibliotekerne Biblioteker medtænker i dag i højere grad oplevelser i deres formidling og indretning. Biblioteket skal ikke bare være et sted, hvor man kan låne og aflevere materialer - biblioteksbesøget skal også være en oplevelse. Oplevelseselementet har eksisteret i lang tid i bibliotekerne, men elementet har ændret sig. Før var bøgerne og kulturelle 5 Underhill 2009: 40-54, 77-78, Reach Out! 2008:

10 aktiviteter en oplevelse, men i dag kræver brugerne mere, og der er derfor kommet nye tendenser indenfor oplevelsesdimensionen. Biblioteker skal ligesom andre kulturinstitutioner konkurrere om opmærksomheden for at tiltrække flere besøgene, og derfor har bibliotekerne suppleret deres produkter og service med en oplevelsesdimension. Pine og Gilmore introducerer begrebet oplevelsesøkonomi i The Experience Economy. De ser oplevelser ud fra et økonomisk perspektiv og mener, at økonomien skabes igennem oplevelser. Skot-Hansen har i Byen som scene Kultur- og byplanlægning beskrevet tre måder oplevelse kan bruges på: oplevelse som strategisk værktøj, oplevelse som iscenesættelse og oplevelse som indhold. 7 Oplevelse som strategisk værktøj bruges som strategi med henblik på at sælge et produkt. Oplevelser ses som en ekstra dimension og tilføjes et produkt og service for enten at få et større udbytte, flere besøgene eller et større publikum. Oplevelse som iscenesættelse handler om at skabe rammer og iscenesætte et produkt. Iscenesættelsen kan være i form af opsigtsvækkende bygninger eller en spændende indretning, som er en oplevelse i sig selv. Oplevelse som indhold er meget subjektivt, og det er indholdet i sig selv der en oplevelse. Derfor kan det være svært at planlægge, hvad en god oplevelse er, da det afhænger af den enkeltes vurdering af oplevelser. I analysen vil de tre måder blive anvendt for at se på, hvordan biblioteker bruger oplevelsesdimensionen i deres indretning og formidling. Serendipitet i biblioteksrummet Björneborn har undersøgt, hvordan man kan medtænke serendipitet i indretning og formidling i det fysiske rum, og hans undersøgelser danner grundlag for brugen af begrebet i idékataloget. Serendipitet - eller uplanlagte fund - gælder om at stimulere brugernes nysgerrighed i form af uventede informationer og fund. Biblioteksrummet kan ikke indrettes efter uplanlagte fund, da det uventede er subjektivt, men rummet kan indbyde til 7 Skot-Hansen 2007:

11 serendipitet. Björneborn har i sin undersøgelse fundet frem til ti faktorer, der kan skabe rammer for serendipitet. 8 Bibliotekerne kan anvende nogle af faktorerne til serendipitive fund i deres indretning og formidling, men anvendelsen skal være harmonisk. Det må ikke være for oplagt, fordi det kan have den modsatte effekt hos brugerne og kan dermed udelukke muligheden for uplanlagte fund. Serendipitet er med til at give brugerne en oplevelse, hvis brugerne opdager noget, de ikke havde forventet. Idékataloget Udvælgelse af observationssteder De besøgte biblioteker i Danmark består både af hovedbiblioteker og lokalbiblioteker. De er primært valgt, fordi de enten er nybyggede eller nyindrettede inden for de sidste ti år. Men derudover er de også blevet udvalgt på baggrund af deres forskellige profiler. Der er besøgt i alt otte danske biblioteker (se bilag 2). De to Idea Stores i London og biblioteket i Downham 9 er alle bygget efter 2002 og repræsenterer dermed samme periode som de danske biblioteker. De er interessante at inddrage, fordi de fungerer som Community Centre og er beliggende i forholdsvis socialt belastede kvarterer. Idea Stores konceptet så dagens lys i 1999, og tre år efter stod den første Idea Store klar til at modtage brugere. Idea Stores er biblioteker, men de kombinerer det traditionelle bibliotek med voksenundervisning, karriererådgivning, mødelokaliteter, cafe, kunst og meget andet. For at tiltrække flere og nye brugerne har de fået navnet Idea Stores, og planen er at omdøbe syv af Londons biblioteker til Idea Stores. Foreløbig er der fem. 10 For at finde inspiration uden for bibliotekerne blev Dansk Arkitektur Center udvalgt, da de på daværende tidspunkt havde en udstilling omhandlende tendenser i byrummet. 11 Også Historiecenter Dybbøls Banke samt Kunstindustrimuseet er blevet besøgt for at finde inspiration i andre kulturinstitutioner. Det er meget forskellige museer med hver deres indretning og formidling. 8 Björneborn 2008: 43,

12 Derudover er steder fra detailhandlen som IKEA og Arnold Busck udvalgt for at undersøge, om det er muligt at hente ideer fra andre steder end de traditionelle kulturinstitutioner. IKEA er udvalgt på baggrund af størrelse og den store kundekreds, mens Arnold Busck er valgt på baggrund af deres koncept med at kombinere boghandel og café. Tanker om opbygningen af idékataloget Grundtanken med idékataloget er, at det skal præsentere tendenser og gode ideer for danske folkebiblioteker og dermed være en form for vidensdeling. Rundt omkring på folkebibliotekerne, i IKEA, på udstillinger, i butikker og mange andre steder er der gode ideer, der med større eller mindre midler, kan realiseres af andre og virke som inspirationskilde. Dette idékatalog har til formål at indsamle et udpluk af gode ideer og tendenser og samle dem i et overskueligt katalog, der bliver præsenteret for en udvalgt gruppe af danske folkebiblioteker. Målgruppen for idékataloget er Østerbro Bibliotek, der får både trykte eksemplarer og et elektronisk eksemplar. Derudover består målgruppen af samtlige folkebiblioteker i Københavns Kommune, da idékataloget efter aftale med biblioteksleder Sanne Caft lægges på bibliotekernes intranet, hvortil alle folkebibliotekerne i Københavns Kommune har adgang. Idékataloget er tilrettelagt med målgruppen for øje. Idékataloget skal bestå af både tekst og billeder. Det skal være enkelt og let at gå til og skal virke som inspirationskilde for bibliotekerne. Derfor er det vigtigt, at teksterne er korte og suppleret med mange billeder. Det grafiske layout er i den forbindelse også vigtigt, da idékataloget visuelt skal virke indbydende og skal opfordre til at blive læst og kigget i. Idékataloget i sin endelige form Idékataloget er opbygget af tekst på den ene side og billeder på den anden side. Teksterne er efter planen holdt i en kort og letlæselig form, der indbyder til at blive læst, og som ikke tager en uoverskuelig tid at komme igennem. Billedsiderne er inddelt i nogle overordnede linjer, så hver billedside fremstår stort set identisk med den forrige for at skabe et ensartet visuelt udtryk. De billeder, der er anvendt i opgaven er blot et lille udpluk af en stor mængde billedmateriale taget på de 12

13 forskellige observationsbesøg. Østerbro Bibliotek har efter ønske fået de resterende billeder til inspiration. I begyndelsen af kataloget findes en introduktionstekst og en indholdsfortegnelse og allerbagerst en billedoversigt. Derudover har det trykte eksemplar sort for- og bagside i pap samt en sort spiralryg, hvilket får kataloget til at fremstå meget enkelt og minimalistisk. Arbejdet med idékataloget er foregået i Adobe InDesign og er derefter konverteret til en pdf-fil. Vester Kopi har stået for trykningen af de fysiske eksemplarer for at opnå det bedste resultat hvad angår papir, tryk og indbinding. Det overordnede tema for idékataloget er indretning og formidling i det fysiske rum. Temaet dækker over mange forskellige aspekter i biblioteksrummet, og for at gøre idékataloget så overskueligt som muligt er det inddelt i en række temaer. Udstillingen Rundt om hjørnet tendenser i danske byrum på Dansk Arkitektur Center i København er inspirationskilde for opdelingen af idékataloget. Udstillingen er inddelt i temaer, der går på tværs af byens rum, og dette var oplagt at overføre til idékataloget, så de forskellige temaer ikke er opdelt i henholdsvis indgangsparti, børneafdeling, voksenafdeling mm., men netop går på tværs af de forskellige områder i biblioteket. Idékataloget er i sin endelige form opdelt i otte temaer, der er udvalgt på baggrund af de mange observationsbesøg og læsning. De otte temaer er henholdsvis fusion, fleksibilitet, rummelighed, vejviser, shopping, fordybelse, oplevelse samt brugerdreven innovation. De otte temaer vil i de følgende analytiske afsnit blive omtalt nærmere. D. 31 november 2009 blev idékataloget trykt og afleveret til personalet på Østerbro Bibliotek. Desuden har Sanne Caft fået sit eget eksemplar. Idékataloget er pr. 11 december 2009 tilgængeligt på Københavns Kommunes intranet under Kultur- og Fritidsforvaltningen og har dermed fået en noget bredere målgruppe. Derudover vil andre folkebiblioteker i Danmark sagtens kunne hente inspiration i idékataloget, men det er desværre indtil videre ikke tilgængeligt for dem, og målgruppen er derfor begrænset til Københavns Kommune. Afgrænsning Da det er et forholdsvis bredt emne, har det været nødvendigt med mange fravalg. Først og fremmest er det indretning og formidling i det fysiske rum, der er 13

14 omdrejningspunktet for idékataloget og derfor er alt, hvad der indebærer computere og andre digitale medier fravalgt. Dette inkluderer også den virtuelle formidling via bibliotekernes hjemmesider og andre nettjenester. Hvad angår det fysiske rum har det også været nødvendigt at afgrænse emnet, og derfor er belysning, placering af stikkontakter samt farver på inventar og vægge heller ikke medtaget. Desuden er alle rum, der ikke er offentligt tilgængelige for biblioteksbesøgende såsom kontorer og personalerum ikke med i idékataloget. Disse fravalg har været nødvendige for at kunne gå mere i dybden med de otte udvalgte temaer. Idékatalogets otte temaer Fusion Fusion handler om, at biblioteker bliver integreret med andre institutioner og dermed bliver en del af fx kulturhuse eller indkøbscentre. Hjørring Bibliotek er fx placeret på 1. sal i Bycenteret Metropol, og Næstved Hovedbibliotek ligger ovenpå et supermarked (se billede 1 og 2 i idékataloget). Flere lokalbiblioteker bliver til kulturhuse eller informationscentre med borgerservice, og dette er en tendens, der ses i hele landet. Der er tale om såkaldte fusionsbiblioteker, og ofte skifter de forskellige biblioteker betegnelse alt efter, hvilken sammenhæng de indgår i. Det nye hovedbibliotek i Århus kommer fx til at hedde Multimediehuset, og hovedbiblioteket i Helsingør bliver en del af Kulturværftet, der samler en række kulturelle aktiviteter under ét tag. Fusionsbiblioteker har den fordel, at bibliotekerne får en bredere profil ved at indgå i samarbejde med forskellige partnere. Biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at samle flere funktioner i samme hus, og det kan også være med til at tiltrække flere besøgene. Det er vigtigt, at bibliotekerne synliggør sig ved at have bestemte profiler, fordi det moderne menneske har behov for at kunne identificere sig og er vant til at vælge mellem forskellige muligheder og tilbud. Bibliotekernes profil og sammenslutning med andre institutioner skal tilpasses lokalbefolkningens behov og ønsker. Nørrebro Bibliotek prioriterer rollen som socialcenter og videnscenter. Biblioteket har et læringscenter, hvor brugerne kan få hjælp til lektier, jobsøgning, retslige problemer, informationssøgning mm. (se billede 3 i idékataloget). Biblioteket danner ramme om 14

15 hverdagens sociale liv og fungerer også som socialt møde- og værested, hvor folk frit kan benytte sig af biblioteksrummet. Ordrup Bibliotek og Downham Library har begge fokus på sundhed og idræt. Downham Library ligger midt i Downham Health and Leisure Centre, hvor der er svømmehal, fitnesscenter, lægehus og tandlæge (se billede 4 i idékataloget). Biblioteket fungerer både som et informationscenter og som kulturcenter. Ordrup Bibliotek er integreret i et hus, som rummer en idrætshal (se billede 5 i idékataloget) og undervisningslokaler. Biblioteket er både et filialbibliotek, men også et gymnasiebibliotek og er med til formidle læring, idræt og kultur under samme tag. Downham Library og Ordrup Bibliotek ligger begge i huse, der rummer mange forskellige funktioner, og det kan være med til at tiltrække nye brugere. Fleksibilitet Et fleksibelt biblioteksrum lægger op til, at indretningen let kan ændres og forandres og dermed tilpasses de tendenser, der er fremme. Underhills mange iagttagelser af menneskets vaner bør bibliotekerne have in mente, når de ændrer deres indretning og formidling. Indretningen kan være nok så interessant og spændende, men hvis den ikke er formidlet hensigtsmæssigt, eller den befinder sig på et forkert sted, falder den til jorden. Reoler på hjul (se billede 8 i idékataloget) er én måde, hvorpå biblioteker hurtigt kan ændre indretningen, og derfor giver reoler på hjul en større frihed i forhold til implementering af nye tendenser i biblioteksrummet. Reoler på hjul har også den fordel, at man ved at stille dem på tværs kan skabe mindre rum, og dermed kan reolerne virke afskærmende og gøre plads til f.eks. studerende, der ønsker en afsides læsekrog. Udstillingsborde på hjul kan - ligesom reoler på hjul - nemmere flyttes fra rum til rum og ændre bibliotekets udtryk. Dette skaber mere inspirerende og foranderlige omgivelser, der både kommer de besøgende, men også de ansatte til gavn. Formidlingen af materialer skal også være fleksibel, så brugerne ikke oplever, at de bliver mødt af de samme materialer, hver gang de træder ind på biblioteket. Én måde hvorpå det er let at implementere ændringer er ved at have skiftende udstillinger. Biblioteket kan fx udstille materialer holdt i samme farver (se billede 7 i idékataloget), hvilket skaber et blikfang, eller det kan beholde de mere traditionelle 15

16 udstillinger inddelt i temaer. I følge Underhill er endevægge et godt sted at udstille materialer, da mennesket går ligeud og desuden ser lige frem. Ved at have udstillinger på endevægge behøver brugerne ikke gå sidelæns, men kan bevare fokus. Endevægge kan endvidere ses fra lang afstand og virker derfor tillokkende. Hvis Underhills teser om menneskets vaner overføres til biblioteksrummet, betyder det bl.a., at loftshylder og gulvhylder bør fjernes. Mange biblioteker gør stadig brug af de helt høje reoler, hvor bøgerne på øverste hylde står så højt, at mange har svært ved at nå dem. Og desuden er nogle reoler så lave, at man skal helt ned på gulvet for at hente en bog fra den nederste hylde. Formidling på den øverste og nederste hylde er ergonomisk ikke hensigtsmæssigt, og hvis man desuden har in mente, at øjets fokus er ligeud og hverken oppe eller nede, giver lofts- og gulvhylder ingen mening. Næstved Bibliotek har flere steder fjernet alle materialer fra øverste og nederste hylde (se billede 6 i idékataloget), hvilket gør reolerne mere overskuelige. Men fordi, de ikke har fjernet de tomme hylder, kan det dog også give indtrykket af, at der simpelthen mangler bøger at fylde hylderne ud med. Bibliotekerne bør derfor være mere konsekvente og fjerne hylderne helt, så de ikke står tomme. Fleksibilitet betyder også længere åbningstider, hvilket Woodward fremhæver som én fordel ved boghandlerne, som bibliotekerne kan lade sig inspirere af. 12 Længere åbningstider og færre lukkedage betyder, at alle har mulighed for at komme på biblioteket. Biblioteket i Downham er det bibliotek, der i forbindelse med observationerne forud for denne opgave, har de længste åbningstider (se billede 10 i idékataloget). Rummelighed Biblioteket skal kunne rumme alle, og der skal være plads til brugernes forskellige behov og forudsætninger. Nogle ønsker fx at bruge biblioteket som studieplads, mens andre kommer der for at slappe af eller for at være sammen med deres børn. Alle disse behov, der findes i lokalområdet, bør bibliotekerne kunne dække med deres alsidighed. Biblioteksrummet skal indbyde til at være det tredje sted, hvor brugerne kan komme og gå, som de har lyst til. Det skal være et rum, der appellerer til, at man bliver der. Mange biblioteker har oprettet områder i biblioteksrummet, der gør det muligt for 12 Woodward 2005: 18 16

17 brugere at sætte sig ned med fx en avis og drikke en kop kaffe. Denne funktion har tidligere været begrænset til kaffeautomater, men efterhånden har flere biblioteker erstattet automaterne med caféer (se billede 12, 13 og 14 i idékataloget). Biblioteksrummet bliver mere tilgængeligt ved at have områder, hvor brugerne kan slappe af og sætte sig ned med en kop kaffe. Dette kan være med til, at folk opholder sig længere tid på biblioteket, og at folk tager på biblioteket netop for at få sig en kop kaffe. Biblioteket er et frirum, hvor der mulighed for udvikling, læring og kulturel aktivitet. Det skal være rummeligt og indbyde til mangfoldighed ved at have forskellige arrangementer og tiltag, der appellerer til lokalbefolkningen. Nørrebro bibliotek har i deres indgang hængt globusser op i loftet for at signalere mangfoldighed og rummelighed (se billede 15 i idékataloget). Idea Store Bow, Idea Store Whitechapel og Nørrebro Bibliotek fungerer alle som socialcentre, og de signalerer, at der er plads til alle ved at tilbyde funktioner som lektiehjælp og computerhjælp og ved at skilte på fremmedsprog (se billede 17 i idékataloget). Biblioteket skal indrettes efter lokalbefolkningens behov og ønsker, hvilket Andersson og Skot-Hansen også er inde på. Vejviser Skiltningen guider brugerne rundt på biblioteket og hjælper dem med at finde de ønskede materialer, og derfor er en tydelig skiltning vigtig. Stormagasiner har længe haft oversigtskort ved indgange og rulletrapper, så kunder lettere kan finde den ønskede sal. Lignende oversigtskort ses på de store hovedbiblioteker (se billede 20 og 21 i idékataloget), hvor det kan være nødvendigt med en oversigt over etagerne, men også mindre lokalbiblioteker og deres brugere kan have gavn af oversigtskort. Oversigtskortene står ved indgangen og giver brugerne et overblik over biblioteket og dets materialer, og gør det lettere for brugerne at navigere rundt. Skiltningen er i følge Woodward en meget vigtig del af bibliotekets formidling, og hvis man kombinerer hendes antagelse med Underhills viden om, at mennesket fokuserer på det, der er lige frem, har placeringen af skiltningen en afgørende betydning for, om brugerne synes de er informerede. Det kræver dermed ikke blot en god skiltning; det kræver også den rette placering. Ud fra Woodward og Underhills 17

18 antagelser er den ideelle skiltning lokaliseret i øjenhøjde på endevægge, og med en skriftstørrelse, der er så tilpas stor, at den kan læses fra lang afstand. Det er vigtigt, at skiltningen gennem hele biblioteksrummet har et ensartet præg og er let genkendelig. Mange biblioteker vælger en minimalistisk skiltning holdt i sorte, grå og hvide nuancer. Denne type skiltning er forholdsvis tidløs og passer til de fleste biblioteksrum. Desuden er denne form for skiltning let at læse og derfor meget brugervenlig. Hjørring Bibliotek (se billede 18 i idékataloget) og Ordrup Bibliotek (se billede 19 i idékataloget) benytter sig af den minimalistiske skiltning, og de to biblioteker har endvidere benyttet skiltningen på reolernes endevægge, så brugerne fra lang afstand kan læse skiltene. Skiltningen på Brønshøj Biblioteks befinder sig i skarp kontrast til den stringente sort/hvide skiltning. Brønshøj Bibliotek har benyttet sig af en mere kunstnerisk skiltning, hvor hvert enkelt skilt er skåret ud i træ og malet i forskellige farver. Det er en helt anden form for skiltning end de ellers så minimalistiske skilte. Den vækker opsigt, men den er desværre ikke særlig brugervenlig, da flere af skiltene er meget svære at tyde (se billede 22 i idékataloget). En kreativ skiltning, der skiller sig ud enten ved farver eller andet, kan være en god idé, men biblioteket skal have in mente, at skiltenes funktion vejer tungere end det æstetiske udtryk. Det traditionelle sprogbrug i bibliotekernes skiltning er ved at ændre sig, og derfor dukker skilte som hent og bring og gamle nyheder (se billede 23a og 23d i idékataloget) op rundt omkring på bibliotekerne. Det kreative sprogbrug virker som blikfang, men bibliotekerne bør dog ikke være alt for kreative i deres sprogbrug, så brugerne ikke længere kan tyde meningen bag skiltningen. Shopping Biblioteker begynder i stigende grad at hente inspiration fra bl.a. boghandlere og supermarkeder, og derfor er der flere biblioteker, der gør brug af indkøbsvogne og kurve (se billede 25 og 26 i idékataloget). Indkøbskurve og vogne er oplagte at indføre på bibliotekerne. Brugere, der i forvejen er godt belæsset og gerne vil låne en stor stak bøger med hjem, vil få glæde af denne ekstra service. Hvis indkøbskurvene og vognene er lokaliseret i indgangen er det dog i følge Underhill højst sandsynligt, at brugerne ikke vil få øje på dem, og det er nok også de færreste, der overhovedet har brug for en kurv, lige når de træder ind på biblioteket. Indkøbskurvene bør i stedet 18

19 fordeles rundt omkring på biblioteket, så de er indenfor rækkevidde, når bunken af materialer bliver for tung for brugeren. Også slogans fra detailhandlen som andre der har købt dette produkt har også købt kan videreudvikles og overføres til bibliotekerne i form af noget der ligner og netop afleveret (se billede 29 i idékataloget). Her får brugerne lejlighed til at se, hvad andre brugere har lånt og kan blive fristet til at tage nogle ekstra materialer med hjem. Biblioteker kan også lade sig inspirere af bl.a. boghandleres måde at formidle materialer på. Boghandlere formidler langt flere forsider end bibliotekerne. Forsider fungerer som blikfang og virker desuden meget mere lokkende end en række af bogrygge. Derfor bør bibliotekerne stræbe efter at formidle så mange forsider som muligt. Når det handler om formidling af musik og film kan musikforretninger være inspirationskilde. Dette kommer bl.a. til udtryk i Londons Idea Stores, der bærer præg af, at man i musik- og filmafdelingerne har skelet til pladeforretningerne, når det kommer til udstilling af materialer (se billede 28 i idékataloget). Et besøg i deres musik- og filmafdeling er netop som at træde ind i en pladeforretning. Formidlingen er baseret på udstilling af forsider og gør samtidig brug af top 20 -lister. Forretninger har for vane at udstille de nyeste varer forrest for at lokke kunderne ind i butikken, og denne tankegang kan overføres til bibliotekerne, så det er de allernyeste materialer, der står forrest. Nye materialer sælger bedre end slidte, brugte eksemplarer, og derfor skal de nyeste materialer frem i forreste række, hvor der bliver lagt mærke til dem. I følge Underhill har mennesket for vane ikke at registrere indgangspartiet, men kun have øje for dørhåndtaget. Derfor skal biblioteker ikke benytte indgangen til vigtige informationer, nye bøger eller andet, de gerne vil formidle. Det er spild af tid og kræfter, for de fleste brugere vil alligevel ikke lægge mærke til det. Biblioteker bør i stedet trække disse ting længere ind i rummet, for det er først her, brugerne begynder at sondere omgivelserne og er åbne for input. At mennesket har en tendens til at bevæge sig mod højre, når det kommer indenfor betyder, at biblioteker skal være bedre til at udnytte den højre side af biblioteket. Her kunne 14-dages lån eller udstillinger være placeret eller andre materialer, som biblioteket ønsker at fremhæve og gøre opmærksom på. 19

20 Mange biblioteker har afleveringsautomater og reserverede materialer ved indgangen til biblioteket, hvilket betyder, at brugerne kan nøjes med at opholde sig i indgangspartiet. Bibliotekerne vil gerne have, at brugerne benytter sig af de forskellige bibliotekstilbud, og at de bliver længere tid på biblioteket, og derfor er det oplagt at flytte afleveringsautomaterne og de reserverede materialer længere ind i biblioteket, så brugeren er tvunget til at bevæge sig ind i biblioteksrummet. Hermed stiger sandsynligheden for at brugerne får lyst til at tage et par materialer med sig hjem. Det kan sammenlignes med, at de fleste supermarkeder har flaskeautomater langt inde i butikken, og når man som kunde alligevel er inde i butikken for at aflevere flasker, øges sandsynligheden for, at man kommer hjem med en stak varer. Fordybelse Der skal være plads og rum til fordybelse i biblioteksrummet, og disse områder skal medtænkes i indretningen. Det er vigtigt med steder, hvor brugerne kan opholde sig næsten uforstyrrede, og hvor der ikke er for meget larm. Biblioteket skal indrette områder til fordybelse, der er tilpasset børn og voksnes forskellige behov. Børn har ofte brug for at gemme sig enten alene eller sammen med et par andre børn. Næstved Hovedbibliotek har opstillet en hyggekrog til børn i form af kahytten på et skib (se billede 32 i idékataloget), og her er der plads til, at flere børn kan slænge sig i de store puder og læse bøger. Idea Store Bow har i børneafdelingen langs den ene væg hyggekroge, hvor børnene kan trække sig lidt tilbage og sidde på teaterlignende bænke (se billede 35 i idékataloget). Voksne kan derimod ofte nøjes med en god stol eller en sofa, så længe placeringen er afsides eller afskærmet fra resten af biblioteksrummet. På Nørrebro Bibliotek er der allerbagerst ved magasinet et område, hvor man kan sidde nogenlunde uforstyrret (se billede 34 i idékataloget). Der er mange biblioteker, der gør brug af lytteposter, hvor man kan sidde og fordybe sig i musik. Næstved Bibliotek har i musikafdelingen placeret en lyttepost for voksne (se billede 33 i idékataloget), mens Ordrup Bibliotek har opstillet en lyttepost i børneafdelingen (se billede 31 i idékataloget). Begge biblioteker har et åbent og stort biblioteksrum, men har formået at skabe, steder hvor man kan sidde lidt afsides. 20

21 Oplevelse Biblioteker vælger i høj grad at prioritere iscenesættelse af oplevelser, hvilket kan afspejles i form af en spektakulær arkitektur eller en spændende indretning. Dette kan være med til at gøre biblioteksbesøget til en oplevelse i sig selv. Det nybyggede bibliotek Idea Store Whitechapel er et eksempel på, at arkitekturen bliver prioriteret højt, og at oplevelsen ligger i selve arkitekturen. Den enorme 5. etagers bygning med glasfacader i forskellige farver, dominerer lokalområdet og tiltrækker straks opmærksomhed fra forbipasserende (se billede 37 i idékataloget). Bygningen giver en æstetisk oplevelse og vækker ens nysgerrighed. En spændende og anderledes indretning kan også være med til at gøre biblioteksrummet attraktivt og tiltrække flere besøgene. Derfor er der også mange biblioteker, der tilfører oplevelser. Ifølge Pine og Gilmore er dette med til skaffe flere kunder og dermed skabe økonomisk vækst. Tendensen indenfor nyere biblioteksindretning er, at børnebiblioteket bliver indrettet, så det minder om et eksperimentarium, hvor leg, læring og oplevelse er afgørende faktorer. Børneafdelingen på Hjørring Bibliotek afspejler denne tendens (se billede 36 i idékataloget). I børneafdelingen er det vigtigt at have legeområder, der gør biblioteksbesøget til en oplevelse for børnene. På Nørrebro Bibliotek har de opstillet et grønt badekar med integreret fjernsyn i bunden, hvor børn kan se filmen Bennys Badekar (se billede 41a og 41d i idékataloget). Østerbro Bibliotek har pedalbiler til børnene, så de kan køre sig en tur på biblioteket (se billede 41 b i idékataloget). Gentofte Hovedbibliotek har indrettet deres egen biblograf med de karakteristiske biografsæder (se billede 40 i idékataloget). Her er der plads til otte-ti brugere, der kan vælge mellem et udvalg af film. Med biblografen kan Gentofte Hovedbibliotek give brugerne en ekstra service og en god oplevelse. Oplevelse som indhold kan være svært at planlægge, da alle mennesker har hver deres syn på, hvad en god oplevelse skal rumme. Det samme gør sig gældende med serendipitet, der heller ikke kan planlægges. Serendipitet er også med til give brugeren en oplevelse, og biblioteket kan være med til at skabe serendipitet på forskellige måder. Bevidst rod, som enten er skabt af personalet eller af brugerne selv, er med til øge sandsynligheden for serendipitive fund, da brugerne kan blive nysgerrige og få lyst til at undersøge rodet. Rodet kan fx være en udstilling, hvor det er svært at se den røde tråd eller bevidst fejlplacering af materialer. IKEA er et rigtig godt eksempel på, hvordan man ved at placere 21

22 rodekasser forskellige steder i forretningen, kan få kunder til at standse op og blive nysgerrige efter at se, hvad der gemmer sig (se billede 38 i idékataloget). Rodekasser kan være med til at få kunder til at tage uplanlagte fund med hjem. Rod eller uperfekte sprækker er en af Björneborns serendipitetsfaktorer, som let kan implementeres i biblioteksrummet. Biblioteker gør efterhånden mere ud af at synliggøre deres materialer ved at udstille forsider eller ved at have skiftende udstillinger placeret forskellige steder i biblioteksrummet. Dette er også med til at øge chancen for serendipitive fund, og gør det nemmere for brugerne at opdage materialer, de ellers ikke ville have fundet. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse Kulturministeriets Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden fra 2008 giver flere bud på, hvordan man via brugerinddragelse og brugerdreven innovation kan skabe et tydeligt billede af brugernes ønsker, vaner og behov, som bibliotekerne kan tilgodese i indretningen og formidlingen. Spørgeskemaundersøgelser og interviews er metoder til at undersøge, hvad det er, brugerne efterspørger. Det handler fra bibliotekets side om at indsamle så meget viden som muligt om brugerne (fra brugerne selv), så biblioteket har mulighed for at implementere brugernes ønsker i indretningen og formidlingen. Bibliotekerne kan også nedsætte fokusgrupper bestående af både brugerne og ikke-brugere fra lokalområdet. For brugerne betyder det, at de får medbestemmelse, og der sker dermed en gensidig vidensdeling til gavn for både biblioteket og dets brugere, og forhåbentligt kan det tiltrække ikke-brugere. Woodward giver udtryk for, at boghandlere er langt bedre til at rådspørge deres brugere og undersøge deres behov og vaner, end biblioteker er. 13 Men flere danske biblioteker er på vej med langt mere brugerinddragelse, hvilket bl.a. kommer til udtryk i forbindelse med bygningen af det nye Multimediehus i Århus, hvor både kommende medarbejdere og borgere involveres i processen. 14 Brugerinddragelse handler også om, at brugerne kan interagere med det fysiske rum, og her kan der være tale om interaktive installationer som fx touchscreens, computere, 13 Woodward 2005:

23 mobiltelefoner, Nintendo Wii og meget mere. Her bliver brugerne aktive deltagere i biblioteksrummet. Hjørring Bibliotek gør meget brug af interaktive installationer som fx computerskærme med billeder og lyd (se billede 42, 43 og 44 i idékataloget). Og på Københavns Hovedbibliotek kan børn og barnlige sjæle i dette efterår få inspiration af en grafisk designer og lære at tegne deres familie og kæledyr (se billede 46 og 47 i idékataloget). På Dybbøls Banke har museet via Bluetooth tilrettelagt en mobilguidet tur på Skansen (se billede 45 i idékataloget). I det store og hele er der dog ikke tale om revolutionerende ideer inden for interaktive tiltag, og mange biblioteker benytter sig slet ikke af det. Diskussion Der er flere af temaerne, der lægger op til forskellige diskussioner som bl.a. de lave reoler, der indebærer en betydelig kassering af materialer, hvilket Østerbro Bibliotek også nævnte ved fremlæggelsen d. 4 december 2009 (se evt. respons fra Østerbro Bibliotek s. 28). De lave reoler samt den større afstand mellem reolerne betyder, at bibliotekerne for alvor må sortere ud i deres materialer. Bør bibliotekerne have alle materialer stående fremme, og skal der være et vist antal eksemplarer af hver bog? Via bibliotek.kk.dk og bibliotek.dk er det muligt at foretage søgninger i samtlige biblioteker i Danmark, og derfor kan man overveje, om hvert biblioteket partout skal have et eller endda flere eksemplarer af samtlige materialer. Længere åbningstider indebærer, at flere timer skal dækkes ind af personalet, og derfor bliver bemandingen - forudsat, at der ikke bliver ansat flere medarbejdere på bibliotekerne - mindre. Dette kan resultere i nedsat brugerservice og længere ventetid for brugere, der ønsker hjælp. Der er en række fordele ved fusionsbiblioteker, men der er også ulemper. Når bibliotekerne fusionerer med andre institutioner, kan det for biblioteket betyde, at det forsvinder i mængden. Hvis biblioteket fx ligger ved siden af nogle forretninger, der er bedre til at lokke kunderne indenfor, kan biblioteket i denne sammenhæng blive overset. Integreringen af borgerservice på bibliotekerne kan også indebære nogle problemstillinger. For brugerne kan det blive svært at skelne mellem de forskellige personalegrupper og at vide præcis, hvem man skal henvende sig til for at få de rette 23

24 oplysninger. Integrerede biblioteker skal have en tydelig fysisk opdeling mellem de forskellige funktioner for at undgå misforståelser og forvirring. Skiltningen på bibliotekerne kan også indeholde visse problemstillinger. Hvis skiltningen ikke er fleksibel men fast i rummet, betyder det en forringelse af bibliotekernes muligheder for at flytte rundt og nyindrette. Også oversigtskortene, der bl.a. på Københavns Hovedbibliotek er en del af en større installation betyder, at når der foretages ændringer i biblioteksrummet, er oversigtskortet allerede forældet. Integreringen af en café i biblioteket og hele konceptet med, at biblioteker fungerer som et tredje sted skaber også visse problemer i forhold til andre brugere og personalet. Bibliotekerne vil gerne have, at brugerne bruger de forskellige muligheder, som bibliotekerne rummer, men på den anden side ønsker de heller ikke, at de samme personer sidder og hænger dag ud og dag ind, snakker højt og forstyrrer de andre brugere. Så mens bibliotekspersonalet gerne vil have folk ind på biblioteket, vil personalet stadig have, at de opfører sig som pæne cafégæster, der ikke bruger biblioteket som varmestue. Biblioteket skal skabe plads til fordybelse, og det kræver, at biblioteket har mulighed for at skabe steder, hvor man kan sidde i fred og ro uden at blive generet af andre brugere. For at få et åbent biblioteksrum har mange biblioteker valgt at fravælge særskilte rum til fordybelse, og de forsøger derfor på anden vis at skabe områder ved at bruge reoler eller andet inventar som afskærmning. Et åbent biblioteksrum har den ulempe, at det er sværere at skabe plads til fordybelse. Et andet omdiskuteret emne er bibliotekerne i forhold til oplevelsesøkonomien. Biblioteker forsøger i stigende grad at implementere oplevelser på biblioteket, men der må heller ikke gå Disneyland i den. Der skal skabes en balancegang mellem bibliotekets kerneområder og tilførslen af oplevelser, så bibliotekerne ikke mister deres oprindelige funktion og kernebrugere. I lighed med, at oplevelsesdimensionen på biblioteket ikke må overskygge bibliotekernes kerneområder, befinder temaet shopping sig. Bibliotekerne skal nemlig heller ikke forvandles til indkøbscentre. Bibliotekerne kan sagtens og med mange fordele lade sig inspirere både af oplevelsesindustrien og detailhandlen, men fokus bør stadig ligge på bibliotekets kerneområder. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse koster penge, tid og ressourcer og kunne derfor være grunden til, at det endnu ikke er så udbredt på bibliotekerne. Det 24

25 koster penge at investere i interaktive installationer, mens interviews og nedsættelse af fokusgrupper er en tidskrævende affære. Som ovenstående viser, er der visse forbehold og problemstillinger forbundet med alle temaerne. Det er derfor nødvendigt for bibliotekerne at undersøge, hvad det er brugerne ønsker af biblioteket og ikke lade sig styre af samtlige tendenser på en gang. Evaluering Valg af projektsted, emne og produkt Projektet for Østerbro Bibliotek har ikke været udbudt, men er blevet til i et tæt samarbejde med biblioteksleder Sanne Caft. Projektsted, emne og produkt er selvvalgt. Idékatalogets emne tendenser indenfor indretning og formidling er valgt på baggrund af et øget fokus på det fysiske bibliotek samt interesse. Biblioteksrummet er under forvandling og står overfor mange udfordringer i det senmoderne samfund, og derfor er det interessant at undersøge og være med til formidle gode idéer og tendenser videre til biblioteker i Københavns Kommune. Østerbro Bibliotek ville især gerne have idéer til skrankeområdet. Det er et område, der tilsyneladende er blevet glemt og som stadig er karakteriseret af høje, tunge skranker, der signaliserer mere autoritet end åbenhed. Det var oplagt at bruge et idékatalog som produkt, og idékataloget har da også vist sig at fungere optimalt. Et idékatalog er i forhold til fx en hjemmeside langt mere overskuelig at læse, da der kun kan bladres enten frem eller tilbage. De korte tekster suppleret med mange billeder viste sig at være en god løsning på formidling af ideer og tendenser i biblioteksrummet. Ændring i projektplan Sanne Caft ønskede sig nye løsninger til både informationen samt bibliotekarbordene, hvilket var en del af den oprindelige projektplan (se bilag 1), men undervejs i forløbet stod det klart, at der på baggrund af de mange observationsbesøg ikke var nogle gode ideer og oplagte løsninger på skrankeområdet. Derfor har det været nødvendigt at fjerne skrankeområdet fra projektplanen. En løsning til skrankeområdet ville have været en opgave i sig selv og ville først og fremmest indebære samtaler/interviews 25

26 med bibliotekarer og kontorfunktionærer for at undersøge, hvad henholdsvis bibliotekarbordene og informationen skal kunne rumme. Dernæst ville det betyde skitsetegninger af informations- og bibliotekarborde og i den forbindelse problemer med at skjule ledninger og meget andet. Én løsning kunne være at få bibliotekarerne ud på gulvet og helt at fjerne bibliotekarbordene. Dette er en interessant problematik, der kunne være interessant at undersøge nærmere, men som sådan hører det ikke hjemme i dette idékatalog. Ovenstående er blevet drøftet med Sanne Caft, der overvejer at udbyde løsninger til skrankeområdet som et erhversrelateret projekt til næste år. Derudover var det meningen, at observationsbesøgene skulle suppleres med interviews med ansatte på de forskellige biblioteker, men for at få et neutralt indtryk af bibliotekerne og for ikke at blive påvirket til at lægge mærke til noget bestemt og se bort fra noget andet, endte det med, at interviews blev undladt. Brug af metode og teori Den anvendte metode til indsamling af empiri har udelukkende bestået af observationer. Det har været meget lærerigt og spændende at være ude at observere så mange forskellige steder og være med til at indsamle gode idéer og tendenser til Østerbro Bibliotek. De mange inspirationsbesøg har skabt et bredt billede af tendenser i hele biblioteksrummet. De forskellige teorier har været brugbare i praksis, og det har været interessant at inddrage og kombinere forskellige tilgange for at få et bredere syn på indretning og formidling. Andersson og Skot-Hansens model er efterhånden flere år gammel, hvilket ses i begrebernes ordvalg. I de senere år er nye begreber kommet til, og biblioteker som socialcentre bliver i dag kaldt for Community Centre. Modellen kan dog stadig bruges som et supplerende redskab, når biblioteker skal finde ud af, hvilke roller de ønsker at prioritere og udfylde. Andre interessante temaer til idékataloget Idékataloget kommer vidt omkring i biblioteksrummet, men har også udeladt nogle områder, der kunne være interessante at have haft med. Fx er publikumspc ere og placering af disse ikke medtaget. Computere fylder meget, og derfor har det stor 26

27 betydning hvor i biblioteksrummet, de er placeret. De kan både placeres i rum for sig, men de kan også være en integreret del af det åbne biblioteksrum. Et andet vigtigt område, som ikke er medtaget i idékataloget er bibliotekers brug af studiepladser. Under temaet fordybelse kunne studiepladser være vægtet højere og være blevet undersøgt nærmere. Det kunne også have været interessant - og i tidens ånd - med et tema som det klimaog energivenlige bibliotek. Her kunne forskellige grønne tiltag som sparepærer, genbrug og naturvenlige materialer være inddraget. Respons fra Østerbro Bibliotek Fredag d. 4 december blev idékataloget fremvist på storskærm for Østerbro Bibliotek. Både Sanne Caft, bibliotekarer, kontorfunktionærer og medhjælpere var mødt op og udgjorde en forsamling på knap tyve personer, der deltog i den efterfølgende diskussion. Præsentationen varede ca. en halv time, og både under og efter fremlæggelsen blev der ivrigt stillet spørgsmål, og de forskellige billeder og temaer blev kommenteret. Østerbro Bibliotek har for kort tid siden gennemgået en stor ombygning og fremstår i dag nyt og moderne, og derfor er der i biblioteksrummet umiddelbart ikke meget at komme efter. Men på trods af den nylige ombygning har personalet på biblioteket været meget lydhøre og imødekommende overfor de nye ideer og input. Østerbro Bibliotek har givet udtryk for, at idékatalogets form er meget overskuelig indbydende, og at brugen af mange billeder og korte tekster gør idékataloget let tilgængeligt. Én ide, som Østerbro Bibliotek med det samme tog til sig, er skiltningen fra Ordrup Bibliotek (se billede 19 i idékataloget). Skiltningen på Østerbro Bibliotek er især i afdelingen med faglitteratur mangelfuld, og de kan derfor bruge ideen fra Ordrup Bibliotek, hvor fx rejselitteratur er inddelt i forskellige lande. Østerbro Bibliotek nedsatte efter præsentationen en arbejdsgruppe, der skal beskæftige sig med en tydeligere skiltning og vil i første omgang begynde med rejselitteraturen, hvor de allerede har implementeret de første ændringer. Biblioteket har valgt at inddele rejselitteraturen i de mest populære lande. De forskellige lande er adskilt af lamineret papir i a4 format skubbet ind mellem bøgerne, så kun den yderste del af papiret er synlig. Skriften er holdt i sort og fonten er tilpasset bibliotekets øvrige skiltning, så 27

28 der kommer et ensartet udtryk gennem hele biblioteket (se billede 1 i bilag 3). Globussen, som i idékataloget repræsenterer mangfoldighed, vil Østerbro Bibliotek bruge til at skabe opmærksomhed på deres rejselitteratur. En anden idé, som Østerbro Bibliotek synes er interessant, er de lave reoler, som især dominerer bibliotekerne i London (se billede 8 og 9 i idékataloget). De lave reoler skabte dog en vis debat i forsamlingen, da der blev fremhævet, at man ved at benytte lave reoler enten skal have dobbelt så mange reoler eller halvt så mange bøger, og diskussionen om antallet af materialer på biblioteker giver altid rum for mange meninger. I børneafdelingen er de dog allerede gået i gang med at sortere ud i deres materialer og at fjerne bøgerne fra de øverste hylder (se billede 3 i bilag 3). Personalet havde også delte meninger omkring biblioteket som det tredje sted. Der er efterhånden mange biblioteker, der har en café integreret i rummet, og der blev diskuteret, hvordan caféen skulle placeres i rummet, så det ikke dominerer resten af biblioteket. Østerbro Bibliotek har valgt at sætte større fokus på forsider, og dette gøres ikke længere kun ved indgangen til biblioteket, men også længere inde i biblioteksrummet, hvor en hel væg i afdelingen med skønlitteratur og biografier er dedikeret til forsider. Derudover er alle forsiderne pt. holdt i forskellige nuancer af rød, der virker som et meget tydeligt blikfang (se billede 2 i bilag 3). Østerbro Bibliotek undrede sig over, at man i forbindelse med brugerdreven innovation ikke er kommet længere, hvilket der også blev gjort opmærksom på i analysen (se evt. Brugerdreven innovation og brugerinddragelse s. 22 ). Østerbro Bibliotek synes, at billederne i idékataloget viser ting, som er set før, og de havde håbet, at der på dette område var sket markante fremskridt med interaktive tiltag som touchscreens mm. En anden ting, som Østerbro Bibliotek efterlyste i forbindelse med temaet om fleksibilitet, er problemet med ledninger, når brugere vil sidde rundt omkring på biblioteket med deres bærbare computere. Her ville Østerbro Bibliotek gerne have haft en løsning til, hvordan man bedst muligt skjuler stikkontakter, forlængerledninger mm. på en måde, så brugerne stadig kan få øje på dem. Til dette spørgsmål blev der henvist til, at der i idékataloget på grund af begrænset plads ikke er medtænkt placeringen af computere og herunder elinstallationer. 28

29 Konklusion De besøgte biblioteker har bekræftet, at der for alvor er kommet fokus på det fysiske biblioteksrum. En spændende indretning og formidling har gjort bibliotekerne mere levende og dynamiske og sammenkoblingen med caféer, svømmehaller eller fitnesscentre har gjort brugerskaren større og mere forskellig. Bibliotekerne kan med fordel implementere mange af de nye tendenser og lade sig inspirere ikke kun af hinanden, men også af andre kulturinstitutioner og af detailhandlen. Og der findes formodentlig endnu en lang række steder, hvor bibliotekerne kan hente inspiration til deres indretning og formidling. Der er problemstillinger forbundet med mange af de præsenterede tendenser og derfor må det være op til hvert enkelt bibliotek at finde den løsning og de idéer, der passer til biblioteksrummet. Idékataloget er ment som en inspirationskilde, hvor bibliotekerne kan udvælge de idéer, der kan være med til at løfte indretningen og formidlingen og gøre dem mere tidssvarende. Det fysiske bibliotek er vigtigt, og derfor er det også væsentligt, at bibliotekerne med kritiske øjne gennemgår biblioteksrummet og får sat fokus på, hvad der kan gøres bedre. Bibliotekerne skal indbyde og appellere til, at her har man lyst til at være både nu, men også i fremtiden. 29

30 Litteraturliste Björneborn, Lennart (2008): Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning årg. 4, nr. 2, Dansk Arkitektur Center (2009): Rundt om hjørnet tendenser i danske byrum. DAC. Kulturministeriet (2008): Reach Out! inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. Kulturministeriet, København K. Oldenburg, Ray (1991): The Great Good Place. Marlowe & Company, New York. Pine II, B. Joseph og Gilmore, James H. (1999): The Experience Economy. Work is a Theatre & Every Business a Stage. Harvard Business Scholl Press Boston, Massachusetts. Skot-Hansen, Dorte og Andersson, Marianne (1994): Det lokale bibliotek afvikling eller udvikling. Udviklingscenteret for Folkeoplysning og Voksenundervisning, København. Skot-Hansen, Dorte (2007): Byen som scene - Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. Bibliotekarforbundet, Frederiksberg. Underhill, Paco (2009): Why We Buy. The Science of Shopping. Simon & Schuster Paperbacks, New York. Woodward, Jeannette (2005): Creating the Customer-Driven Library. Building on the Bookstore Model. American Library Association, Chicago. Hjemmesider

31 31

32 Bilag Bilag 1: Projektplan Foreløbig titel Det fysiske rum tendenser indenfor indretning og formidling i folkebiblioteket Projektsted Østerbro Bibliotek med biblioteksleder Sanne Caft som projektansvarlig. Målbeskrivelse I denne opgave undersøges hvilke nye tendenser, der findes indenfor indretning og formidling på folkebiblioteker, og hvordan de kommer til udtryk. Med udgangspunkt i en undersøgelse af disse tendenser laves et idékatalog, der kan fungere som inspirationskilde for biblioteker, der ønsker nye input. Østerbro Bibliotek ønsker et idékatalog med ideer til formidling og indretning i det fysiske rum. Der lægges især vægt på skrankeområdet, da det er det område, Østerbro Bibliotek ønsker inspiration til, men idékataloget rummer også ideer og muligheder til hele biblioteksrummet. Idékataloget er dermed ikke forbeholdt Østerbro Bibliotek, med kan være brugbar for en lang række folkebiblioteker. Problemformulering Hvordan kan Østerbro Bibliotek og andre folkebiblioteker implementere nye tendenser indenfor indretning og formidling i biblioteksrummet? Metodebeskrivelse Observationer: For at kunne undersøge, hvilke tendenser der findes indenfor indretning og formidling på folkebibliotekerne foretages observationer på udvalgte danske folkebiblioteker. De folkebiblioteker, der besøges har enten ændret deres indretning indenfor de seneste år eller er i gang med det. Herudover hentes der også inspiration fra Idea Stores i London. Desuden indgår inspirationsbesøg på bl.a. museer, supermarkeder, boghandlere, oplevelsescentre m.fl. for at undersøge, om man kan hente inspiration og ideer uden for biblioteksrummet. På inspirations- 32

33 /observationsbesøgene tages billeder af gode ideer og løsninger til idékataloget. Observationerne foretages med udgangspunkt i begreber som serendipitet, det tredje sted, oplevelsesøkonomi, shoppingteori og de fire zoner inden for moderne biblioteksindretning. Interviews: Interviews med ledere/ansatte på forskellige biblioteker foretages for at finde ud af hvilke tanker/begreber, der ligger bag indretningen og formidlingen. Er der nogle løsninger/ideer der virker, og som andre kan blive inspireret af? Teoretisk grundlag: Projektet vil bygge på elementer fra shoppingteori (bl.a. Underhill), oplevelsesøkonomi (bl.a. Pine og Gilmore), serendipitet (Björneborn), biblioteksindretning (bl.a. Niegaard) og det tredje sted (bl.a. Oldenburg). Designarbejde: Udarbejdelse af idékataloget i både fysisk og elektronisk form. Ressourcer Omkostninger i forbindelse med studierejse til London samt transportudgifter til biblioteksbesøg i Danmark dækkes af skolens rejsefond op til et vist beløb. Østerbro Bibliotek stiller biblioteksrummet til rådighed for observationer samt forskellige materialer bl.a. projekter, rapporter, redegørelser mm. Slutprodukt Idékataloget skal findes som et trykt eksemplar og et elektronisk eksemplar, der lægges ud på kk.net, så det er tilgængeligt for alle biblioteker i Københavns kommune. Idékataloget vil være inddelt i forskellige temaer og vil bestå af billedmateriale samt korte tekster. Idékatalogets design er også en vigtig faktor, da det skal kunne sælge ideerne. Forventet effekt af projektet på projektstedet Østerbro Bibliotek skal med idékataloget få ideer til indretning og formidling af skrankeområdet og evt. andre områder af biblioteket. De skal blive inspireret af nye tendenser og få lyst til at implementere nogle af disse tendenser i biblioteksrummet. 33

34 Tidsplan Tidsplanen for projektperioden er uddybet i et Gantt-skema, der vedlægges som bilag. Her kan man uge for uge se projektets forskellige aktiviteter. Gantt-skemaet vil løbende blive tilpasset. Vejleder og projektansvarlig vil løbende blive opdateret med projektets fremgang. Gantt-skema Temadag 1: Biblioteksrummet under forvandling med Henrik Jochumsen og Casper Hvenegaard Rasmussen. Temadag 2: Fotosafari med Sanne Caft og Mads Gaml. Præsentation af billeder fra alle biblioteker i Københavns Kommune med henblik på at fremhæve fejl og mangler ved deres indretning og formidling samt ideer til forbedringer. Opfølgning Idékataloget præsenteres i elektronisk form for Østerbro Bibliotek, der derefter evaluerer og giver feedback på produktet. Præsentationen vil foregå umiddelbart efter aflevering af produktet på Østerbro Bibliotek. Projektrapporten afleveres til Østerbro Bibliotek efter aflevering d. 5 januar

35 Bilag 2: Observationsbesøg Biblioteker: Ordrup Bibliotek d. 13 oktober 2009 Gentofte Hovedbibliotek d. 13 oktober 2009 Sundby Bibliotek d. 15 oktober 2009 Næstved Hovedbibliotek d. 20 oktober 2009 Københavns Hovedbibliotek d. 21 oktober samt d. 13 november 2009 Brønshøj Bibliotek d. 27 oktober 2009 Nørrebro Bibliotek d. 27 oktober 2009 Østerbro Bibliotek d. 27 oktober samt d. 13 november 2009 Idea Store Bow d. 3 november 2009 Idea Store Whitechapel d. 3 november 2009 Downham Health and Leisure Centre d. 4 november 2009 Billederne fra Hjørring Bibliotek er venligst udlånt af Martin Schmidt fra Østerbro Bibliotek. Billederne er taget d. 6 marts 2009 Andet: Historiecenter Dybbøl Banke d. 10 oktober 2009 IKEA Gentofte d. 13 oktober 2009 Dansk Arkitektur Center d. 14 oktober 2009 Arnold Busck Købmagergade d. 14 oktober 2009 Kunstindustrimuseet d. 21 oktober

36 Bilag 3: Billeder fra Østerbro Bibliotek med ændringer Billede 1 Billede 2 Billede 3 36