Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi Bacheloruddannelsen i kemi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. Dok nr Side 1/2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 23. juni 2010 Rådets indstillinger til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet har den 29. juni 2010 indsendt en revideret indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

2 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i kemi Bachelor of Science (BSc) in Chemistry Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Udannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik A og Kemi B eller - Fysik A og Bioteknologi A eller - Fysik B og Kemi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8136 AUDD 8136 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi.

3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 14. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med d. 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes udbydes også på Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i kemi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 5 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det kemiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det kemiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Claus Jørgen Nielsen, institut for kemi, Oslo Universitet Aftagerrepræsentant Research scientist, Mikael Bjerg Caspersen, Novozymes Studerende Stud.scient, Mads Svaneklink, geografi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23.februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10.maj 2010 Høringssvar modtaget 25.maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 3. juni 2010 Bemærkninger 15. februar 2010 Indhentet supplerende oplysninger om frafald på første år og karakteropgørelser for bachelorprojekt. 23.februar Oplæg om kemi-uddannelserne på Aarhus Universitet, udleveret ved besøget på universitetet. 23. marts Indhentet supplerende oplysninger om undervisningsudvalgets rolle. 22.april 2010 Indhentet supplerende oplysninger om forskningsdækning for støttefag og publikationer for de institutter på det naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet, der leverer undervisning til uddannelsen. 27.maj 2010 Indhentet ny titelindstilling. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i kemi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10). Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - behov for uddannelsen (kriterium 1), da aftagerpanelet endnu ikke har holdt møde og dialogen således ikke er løbende eller kan benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Dialogen med andre aftagere vurderes at være af uformel og mindre systematisk karakter. Dialogen med dimittender er systematisk og anvendes til at sikre og udvikle uddannelsen. - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7), da uddannelsens dimensionering, fysiske forhold og infrastruktur, med særligt henblik på laboratorierne, kun i nogen grad understøtter at uddannelsen gennemføres i en form, der understøtter kompetenceprofilen. De valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformerne understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der er strategi og praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), da kvalitetssystemet kun i nogen grad benyttes i forhold til uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet indeholder klare procedurer og ansvarsfordeling og der benyttes studenterevaluering til sikring og udvikling af uddannelsen. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i kemi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6) 6

10 - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10). Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om: - behov for uddannelsen (kriterium 1), da aftagerpanelet endnu ikke har holdt møde og dialogen således ikke er løbende eller kan benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Dialogen med andre aftagere vurderes at være af uformel og mindre systematisk karakter. Dialogen med dimittender er systematisk og anvendes til at sikre og udvikle uddannelsen. - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7), da uddannelsens dimensionering, fysiske forhold og infrastruktur, med særligt henblik på laboratorierne, kun i nogen grad understøtter at uddannelsen gennemføres i en form, der understøtter kompetenceprofilen. De valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformerne understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der er strategi og praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), da kvalitetssystemet kun i nogen grad benyttes i forhold til uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet indeholder klare procedurer og ansvarsfordeling og der benyttes studenterevaluering til sikring og udvikling af uddannelsen. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter 7

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aarhus Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk Hovedområde Naturvidenskabelig Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Ikke opgjort 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder: Bacheloruddannelsen i kemi er en forskningsbaseret uddannelse med fokus på teoretiske, eksperimentelle og praktiske discipliner, der giver den studerende en grundlæggende indføring i de kemiske discipliner Endvidere giver bacheloruddannelsen den studerende de faglige kompetencer inden for matematik, statistik og fysik, der er nødvendige for forståelse og anvendelse af de kemiske discipliner. Bacheloruddannelsen indeholder desuden elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen individuelt i forhold til den studerendes interesser og ønsker. Akademiske kompetencer og kvalifikationer: Uddannelsen giver bacheloren det faglige fundament for varetagelse af selvstændige jobfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer, som fordrer grundlæggende faglig indsigt og kunnen inden for kemi. Bacheloren har endvidere de fornødne kvalifikationer for videre studier på kandidatniveau. Bacheloren har gennem uddannelsen erhvervet og udviklet en række intellektuelle, faglige og praksis kompetencer: Bacheloren har kendskab til kemi bredt og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for kemi Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultaterne af disse i relevante sammenhænge Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan strukturere egen kompetenceudvikling Bacheloren er i stand til at sætte sig ind i nye emneområder inden for faget Bacheloren kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger 9

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens faglige retning og vigtigste fagområder: Kandidatuddannelsen i kemi er en forskningsbaseret, individuelt sammensat uddannelse, der med udgangspunkt i den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholder videregående studier inden for kemi. Kandidatuddannelsen indeholder endvidere elementer fra andre fagområder, som profilerer uddannelsen individuelt i forhold til den studerendes interesser og ønskede kompetenceprofil. Akademiske kompetencer og kvalifikationer: Formålet med kandidatuddannelsen er, på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, som er erhvervet i den forudgående bacheloruddannelse, at udvikle den studerende fagligt og personligt, så kandidaten opnår kvalifikationer der giver adgang til ansættelse i private og offentlige virksomheder og organisationer såvel nationalt som internationalt, hvor der kræves sagkundskab på højt niveau inden for kemi. erhverver de nødvendige forudsætninger for videre studier, herunder til ph.d.-uddannelse. Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden, analytiske kompetence og selvstændighed således, at kandidaten selvstændigt kan anvende videnskabelig teori og metode inden for kemi. Gennem uddannelsen har kandidaten opnået kompetencer inden for følgende overordnede kompetencemål: - Kandidaten behersker kemi bredt og har detaljeret viden om centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for kemi - Kandidaten kan selvstændigt planlægge, lede og gennemføre projekter og anvende resultaterne af disse i en fagligt relateret beslutningsproces - Kandidaten kan vurdere anvendeligheden og hensigtsmæssigheden af teoretiske, eksperimentelle og praktiske metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger - Kandidaten kan selvstændigt og kritisk strukturere egen kompetenceudvikling - Kandidaten er i stand til systematisk og kritisk at sætte sig ind i nye fagområder - Kandidaten kan formidle og kommunikere faglige spørgsmål og problemstillinger i såvel et videnskabeligt som et alment forum - Kandidaten kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger - Kandidaten har forståelse for og indsigt i kemiens sammenhæng med andre naturvidenskabelige fagområder og har kvalificeret viden om kemiens samspil med det omgivende samfund 10

14 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen har kvarterstruktur. Det vil sige, at det akademiske år er opdelt i fire perioder af 7 ugers varighed, og med en arbejdsbyrde på 15 ECTS-point. Bacheloruddannelsen i kemi har et samlet omfang på 180 ECTS og indeholder følgende: Obligatoriske kernefaglige kurser (70 ECTS): o Almen biokemi (5 ECTS) o Almen kemi (5 ECTS) o Anvendt spektroskopi (10 ECTS) o Fra atomer og molekyler til materialer (5 ECTS) o Kemiens og medicinalkemiens videnskabsteori (5 ECTS) o Kemisk binding (5 ECTS) 11

15 o Kemisk projekt (5 ECTS) o Makroskopisk fysisk kemi (5 ECTS) o Mikroskopisk fysisk kemi (5 ECTS o Organisk kemi (10 ECTS) o Spektroskopi og struktur (5 ECTS) o Uorganisk kemi (5 ECTS) Støttefag inden for matematik, statistik, programmering, fysik og kemi (30 ECTS): o Calculus 1 (5 ECTS) o Calculus 2 (5 ECTS) o Indledende mekanik (5 ECTS) o Lineære transformationer (5 ECTS) o Moderne fysik K (5 ECTS) o Statistik og databehandling (5 ECTS) Valgfrie overbygningskurser indenfor kemi (mindst 10 ECTS) kombineret med enten mindst 30 ECTS indenfor et tilvalgsfag, en fagpakke (30 ECTS) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS ) Bachelorprojekt (10 ECTS) 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen sammensættes af den studerende. Studieprogrammer godkendes af undervisningsudvalg og studienævn. Nedenstående skema opstiller de to typiske programmer. 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aarhus Universitet anfører, at det naturvidenskabelige fakultet pr. 1. januar 2010 har etableret et aftagerpanel på fakultetsniveau. Aftagerpanelet består af repræsentanter for virksomheder, der afspejler de naturvidenskabelige bachelor- og kandidatdimittenders typiske arbejdspladser såsom Arla, Haldor Topsøe, Teknik og Miljø Aarhus Kommune, Tornbjerg Gymnasium, Cheminova, Universitetshospitalet, Lokale Pengeinstitutter og Cryptomatic (Dokumentationsrapport, s. 4). Akkrediteringspanelet bemærker, at en række af disse er relevante for bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at Aarhus Universitet har taget skridt til at etablere dialog med et aftagerpanel. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at aftagerpanelet endnu ikke har afholdt sit første møde. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerpanelet ikke er løbende og at aftagerpanelet endnu ikke benyttes til sikring og udvikling af uddannelserne. Aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dokumentationsrapporten beskriver, at der er etableret en uformel og mindre systematisk dialog med arbejdsmarkedet gennem bl.a. kemisk instituts forskningssamarbejder og andre samarbejder med erhvervslivet. Fakultetet har endvidere en dialog med censorformandskabet (Dokumentationsrapport, s.5). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvordan resultaterne af dialogen med aftagere benyttes til sikring og udvikling af bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af rapporten for beskæftigelsesundersøgelsen i 2009 (bilag 3), at bachelordimittender er inddraget i fakultetets spørgeskemaundersøgelser fra 2009, men at svarprocenten var for lav til at give brugbare informationer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Institutionen beskriver, at der er en systematisk og formel dialog med uddannelsens dimittender gennem indsamling af kvantitative data fra spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres hvert år. Undersøgelserne retter sig mod kandidatdimittender der har været færdige i henholdsvis 1 og 5 år. Det fremgår af bilag 2 og 3, at der på fakultetsniveau systematisk samles op på, om de naturvidenskabelige dimittender opnår de kompetencer, der er beskrevet i kompetenceprofilerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at resultaterne benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. 14

18 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende, da aftagerpanelet endnu ikke har holdt møde og dialogen således ikke er løbende eller kan benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Dialogen med andre aftagere vurderes at være af uformel og mindre systematisk karakter. Dialogen med dimittender er systematisk og anvendes til at sikre og udvikle uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt delvist tilfredsstillende, da aftagerpanelet endnu ikke har holdt møde og dialogen således ikke er løbende eller kan benyttes til sikring og udvikling af uddannelsen. Dialogen med andre aftagere vurderes at være af uformel og mindre systematisk karakter. Dialogen med dimittender er systematisk og anvendes til at sikre og udvikle uddannelsen. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-5 Bilag 1 Aftagerpanel ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Bilag 2 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 3 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet. 15

19 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten anføres Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsesstatistik for årene for bacheloruddannelserne i fysik/kemi/datalogi/matematik fra Aarhus Universitet, hvilket inkluderer bachelordimittender i kemi fra Aarhus Universitet (dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke er muligt i statistikken at vurdere forholdene selvstændigt for bachelordimittender fra kemi. Det fremgår dog af bilag 4, at ledigheden for bachelordimittender fra fysik/kemi/datalogi/matematik i samtlige år har været 0 %, hvilket sandsynliggør, at over 90 % af dimittenderne i kemi enten fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. På det naturvidenskabelige hovedområde har omfanget af dimittender, der finder beskæftigelse eller videreuddanner sig været 98 % i 2005, 99 % i 2006 og 99 % i Endvidere har Aarhus Universitet taget egne opgørelser fra med, hvor det fremgår at af i alt 126 bachelordimittender i kemi er der 1, der ikke er fortsat på en kandidatuddannelse på det naturvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at over 90 % af bachelordimittenderne i kemi enten fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ved hjælp af beskæftigelsestallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsens anfører universitetet, at kandidatdimittender inden for fysik/kemi/datalogi/matematik fra Aarhus Universitet har haft en ledighed på 6 % i 2005, 1 % i 2006 og 1 % i På det naturvidenskabelige hovedområde var ledigheden i de samme år henholdsvis 9 %, 6 % og 4 %. I Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelser fra 2008 og 2009, hvor i alt 44 dimittender fra kemi har svaret, har 2,3 % (1 respondent) svaret at de er ledige (dokumentationsrapport, s. 6). Det fremgår af beskæftigelsesundersøgelserne, at svarprocenten på beskæftigelsesundersøgelsen var 78 % i 2008 og 64 % i Akkrediteringspanelet bemærker dog, at undersøgelsen dækker alle det naturvidenskabelige fakultets kandidatuddannelser og at svarprocenten derfor ikke nødvendigvis er retvisende for dimittender for kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau eller lavere end øvrige dimittender fra det naturvidenskabelige hovedområde. Typiske jobfunktioner Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har uddannelsen benyttet data fra beskæftigelsesundersøgelserne i 2008 og 2009 til at dokumentere dimittendernes typiske arbejdspladser. I nedenstående skema er de 44 respondenter fra kemis arbejdspladser stillet op efter sektor. (Dokumentationsrapport, s.7) 16

20 Der er ligeledes opstillet en liste over respondenternes arbejdsplads. På listen figurerer blandt andet Arla Foods, Cheminova, Danisco, H. Lundbeck A/S, Miljøministeriet, Teknologisk Institut, Aalborg Portland og Århus Statsgymnasium. Kandidatuddannelsen i kemi kan give kompetence til at undervise i gymnasiet. På mødet med de studerende og undervisere fremgik det, at det kun var en lille del af de studerende, der vælger at uddanne sig med undervisningskompetence til gymnasiet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6-7 Bilag Bilag 2 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 3 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 4 Nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse pct. af fuldførte, Universitets- og Bygningsstyrelsen 17

21 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i kemi består af obligatoriske fag inden for kemi (70 ECTS-point), naturvidenskabelige støttefag (30 ECTS-point), valgfrie kurser indenfor kemi (mindst 10 ECTS-point) kombineret med enten mindst 30 ECTS-point indenfor et tilvalgsfag, en fagpakke (30 ECTS-point) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS-point). I dokumentationsrapporten har universitetet opgjort hvilke forskningsområder de obligatoriske kurser i kemi på bacheloruddannelsen hører ind under: (Dokumentationsrapport, s. 10) Endvidere har universitetet opstillet lister over kurser, undervisere og underviserens forskningsområder på bacheloruddannelsens obligatoriske kurser (dokumentationsrapport, s ). Nedenunder er der gengivet et eksempel for faget Mikroskopisk Fysisk Kemi: (Dokumentationsrapport, s. 11) Hovedparten af underviserne er forskere fra Kemisk Institut, mens faget Almen biokemi undervises af en forsker fra Molekylærbiologisk Institut med forskning inden for biokemi (Dokumentationsrapport, s. 11) I supplerende indhentet dokumentation er undervisere, institut og forskningsområder beskrevet for de naturvidenskabelige støttefag, der udgør 40 ECTS-point. Det fremgår således, at fagene Calculus 1, Calculus 2, Lineære transformationer og Statistik og databehandling undervises af forskere fra Institut for mate- 18

22 matiske fag, mens Indledende mekanik og Moderne fysik undervises af forskere fra Institut for Fysik og Astronomi. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i er dækket af forskningsgrupper på kemisk institut eller på de institutter på det naturvidenskabelige fakultet, der leverer undervisningen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen sammensættes af de studerende under vejledning af undervisere ved Kemisk Institut. Vejledningen organiseres, jævnfør kriterium 4, af formanden for undervisningsudvalget. Studieprogrammer godkendes af studielederen. Universitetet har opstillet lister over kurser på kandidatuddannelsen i kemi, undervisere samt disses forskningsområder (dokumentationsrapport, s ). Nedenunder er der gengivet et eksempel for faget Atmosfærisk Miljø. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i er dækket af forskningsgrupper på kemisk institut. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten beskriver institutionen sammenhængen mellem de enkelte fagelementers læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Uddannelsen gør brug af SOLO-taksonomien til at beskrive læringsmålene. I dokumentationsrapporten er der opstillet et skema med sammenhængen mellem kompetenceprofilen og udvalgte fagelementer. Heraf fremgår det, at kurset Almen kemi, der er et grundlæggende kursus i første kvarter har læringsmål, der benytter taksonomien beskrive, redegøre samt udvise og udføre, der understøtter kompetenceprofilens formulering om at bacheloren har bredt kendskab og behersker centrale discipliner, metoder, teorier og begreber inden for kemi (s. 28). Kurset Anvendt Spektroskopi, der ligger på ottende kvarter benytter terminologier, der ligger højere på taksonomien, såsom at relatere, kombinere, fortolke og argumentere. Dette understøtter, ifølge dokumentationsrapporten, kompetenceprofilens formuleringer om at Bacheloren kan anvende og reflektere over metoder til analyse og løsning af faglige spørgsmål og problemstillinger og Bacheloren kan på naturvidenskabelig baggrund indgå i konstruktivt samarbejde om løsning af faglige problemstillinger samt Bacheloren kan deltage i planlægning og gennemførelse af projekter og anvende resultater (Dokumentationsrapporten, s.28). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at uddannelsens læringsmål for enkelte fag virker generelle, idet de studerende får langt flere færdigheder og kompetencer end det fremgår af kursusbeskrivelsen. Uddannelsen kunne således arbejde med en tydeligere skriftliggørelse af kursernes læringsmål. Ligeledes bemærker akkrediteringspanelet, jævnfør kriterium 9, at uddannelsens kompetenceprofil er formuleret i meget generelle termer og kunne være mere specifik. Gælder kun for kandidatuddannelsen Som nævnt ovenfor sammensættes studieprogrammer individuelt af de studerende under vejledning af VIP ved kemisk institut. I dokumentationsrapporten er der opstillet to typiske studieprogrammer, der gengivet nedenunder. 19

23 (Dokumentationsrapports, s.14) Universitetet har endvidere opstillet fagelementernes læringsmål for samtlige kurser og specialet overfor uddannelsens kompetenceprofil for toningen Organisk kemi i skematisk form (Dokumentationsrapport, s.29-31). Det fremgår endvidere af de opstillede læringsmål på kandidatkurserne, at de benytter begreber fra de højere niveauer i SOLO-taksonomien såsom vurdere, analysere, diskutere og perspektivere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fags læringsmål. Uddannelsen i kemi kan give kompetencer til at undervise i gymnasiale skoler. Institutionen har anført følgende: Kemi er en del af de gymnasiale uddannelsers fagrække og de faglige mindstekrav, jf. vejledning nr. 5. af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser, er opfyldt med bacheloruddannelsen i kemi s obligatoriske program samt kurserne Kemiske undervisningsforsøg (5 ECTS) og Naturfagenes fagdidaktik (5 ECTS). (Dokumentationsrapport, s ). På mødet med de studerende gav de udtryk for at de blev informeret om mulighederne og forudsætningerne for at opnå undervisningskompetence. Det fremgår ligeledes af studieordningerne for bachelor- og kandidatuddannelse hvilke fag, der skal tages for at lave op til de faglige mindstekrav (Bilag 5 og bilag 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen tillagt de to valgfrie fag lever op til de faglige mindstekrav. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen 20

24 Universitetet fremhæver i dokumentationsrapporten, at samtlige kurser er fokuseret på at give de studerende viden om det kemiske fagområdes videnskabelige teorier og metoder samt færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Eksempelvis stifter de studerende i det første grundlæggende kursus i kemi, Almen kemi, kendskab til metoder og anvendelser. Således formuleres det i læringsmålene: Den studerende sættes i stand til at udføre simple kemiske ligevægtsberegninger baseret på introducerende elektrokemiske og termodynamiske principper. Der gives desuden en generel introduktion til nogle af kemiens kernebegreber såsom det periodiske system, atomers elektronstruktur, kemisk binding, og molekylers og krystallers struktur (dokumentationsrapport, s. 37). Akkrediteringspanelet bemærker, at der er et stort fokus på eksperimentelt arbejde, hvor de studerende får kendskab til anvendelse af teorier og metoder i laboratoriet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Til grund for vurderingen ligger endvidere kursusoversigt for uddannelsen i kemi i bilag 8. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anfører i dokumentationsrapporten: Teorikomplekset, der adresseres i det enkelte kursus, kan være bredere eller smallere og vil typisk blive smallere jo senere i studiet - og dermed i progressionsforløbet - kurset er placeret. Kursernes konkrete faglige fokus på teorielementer sikrer, sammen med de krav til kursussammensætning, der defineres af studieordningerne (bilag 5, 7, 9, 11 og 13), at de studerendes program indeholder den relevante indføring i fagområdets videnskabelige teorier, metoder (herunder forskningsmetoder) og praksis. I læringsmålene afspejles fokuseringen på kendskab til fagområdets teori og metode i anvendelse af kognitive verber inden for kategorierne viden og færdigheder (tabel 15), som det fremgår af kursernes læringsmål (se kursusbeskrivelserne, bilag 6, 10 og 14). Kandidatuddannelsens større fokus på et mere komplekst læringsudbytte, herunder evne til at vurdere, evaluere og kritisere teorier og metoder, afspejles i læringsmålene, hvor SOLO kategori 4+5 (tabel 15) kan optræde mere frekvent end på bacheloruddannelsen (dokumentationsrapport, s.37) Det fremgår således af de opstillede læringsmål for toningen organisk analyse (dokumentationsrapports, s ), at en række af fagene på kandidatuddannelsen har læringsmål, der gør brug af begreberne kritisk vurdering, redegørelse for metoder, perspektivering og diskussion indgår som delementer i fagene. Færdigheder i anvendelsen af de videnskabelige metoder får de studerende særligt gennem de laboratoriumog øvelsestimer, der er tilknyttet næsten alle kurser (dokumentationsrapport, s. 37). Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. I dokumentationsrapporten har universitetet endvidere opstillet læringsmålene for specialet, hvor der argmenteres for at de studerende i særlig grad opnår og anvende forskningsmetodiske kompetencer. - på videnskabeligt grundlag identificere, afgrænse og formulere en faglig problemstilling, - definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde, - selvstændigt planlægge og under anvendelse af fagets videnskabelige metode gennemføre et større fagligt projekt, - analysere, kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling, - vurdere, kritisk analysere og sammenfatte den videnskabelige litteratur inden for et afgrænset emneområde, - formidle videnskabelige resultater objektivt og koncist til et videnskabeligt forum. Universitetet fremhæver særligt læringsmålene om at definere og opstille testbare hypoteser inden for fagets emneområde samt kritisk diskutere og perspektivere en faglig problemstilling som understøtter de forskningsmetodiske kompetencer. På mødet med de studerende blev der givet udtryk for at de studerende allere- 21

25 de fra sidste år på bacheloruddannelsen og på hele kandidatuddannelsen er tilknyttet de enkelte forskningsgrupper og medvirker på forskningsgruppens projekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Studieordning for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 6: Kursusbeskrivelse for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi Bilag 8: Kursusbeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Supplerende dokumentation om forskningsdækning for de naturvidenskabelige støttefag indhentet d. 22.april

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen hører under bachelorstudienævnet ved det naturvidenskabelige fakultet. Bachelorstudienævnet dækker fakultetets 13 naturvidenskabelige bacheloruddannelser. Institutionen anfører: Bachelorstudienævnet har 14 medlemmer, 7 VIP er og 7 studerende. VIP erne er valgt blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere og de studerende er valgt blandt de bachelorstuderende inden for 7 overordnede faggrupperinger (Biologi og Idræt; Datalogi og IT; Fysik og Nanoteknologi; Geologi og Geoteknologi; Kemi og Medicinalkemi; Matematik og Matematik-økonomi samt Molekylærbiologi og Molekylær Medicin). (Dokumentationsrapport, s. 40) Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i kemi hører under kandidatstudienævnet ved det naturvidenskabelige fakultet. Kandidatstudienævnet dækker fakultetets 18 naturvidenskabelige kandidatuddannelser. Institutionen anfører: Kandidatstudienævnet har 8 medlemmer, 4 VIP er og 4 studerende. VIP erne er valgt blandt fakultetets videnskabelige medarbejdere og de studerende er valgt blandt de kandidatstuderende inden for 4 overordnede faggrupperinger (Astronomi, Fysik, Teknisk fysik, Materialefysik-kemi og Nanoteknologi; Kemi, Medicinalkemi og Molekylærbiologi; Matematik, Matematik-økonomi, Statistik, Bioinformatik, Datalogi og Videnskabshistorie samt Biologi, Geofysik og Geologi). (Dokumentationsrapport, s.40) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for procedurer og ansvarsfordeling i forbindelse med tilrettelæggelsen af uddannelserne og uddannelsens elementer, der sker i: et tæt sammenspil mellem studienævn, studieleder, institutleder og undervisningsudvalg.alle formelle beslutninger omkring tilrettelæggelse tages af studienævnet (Dokumentationsrapporten, s. 40), som illustreret i figuren herunder. (Dokumentationsrapport, s. 41) 23

27 Fakultetet har nedsat et fagspecifikt undervisningsudvalg, der dækker kemisk instituts uddannelser. Udvalget giver faglig sparring til studienævn, institutleder og studieleder angående tilrettelæggelsen af uddannelserne ved instituttet, herunder uddannelserne i kemi. Undervisningsudvalget består af 7 VIP er og 3 studerende, hvoraf en studerende repræsenterer kemi. Undervisningsudvalget afholder møder ca. en gang om måneden.(dokumentationsrapport, s. 40). Det fremgik af mødet med de studerende og ledelsen, at der i undervisningsudvalget sidder en person med særligt tilknytning til den enkelte uddannelse (kemi, medicinalkemi og kemi og teknologi) som studerende på uddannelsen kan give feedback til. For uddannelserne i kemis vedkommende er denne kontaktperson lektor Jørgen Skibsted. Det fremgår endvidere af CV for medlemmer af undervisningsudvalget (bilag 15), at samtlige VIP medlemmer i undervisningsudvalget er aktive forskere inden for det kemiske fagområde. I supplerende indhentet information har universitetet beskrevet undervisningsudvalgets rolle: Undervisningsudvalget ved Kemisk Institut dækker de uddannelser, der udbydes af fakultetet indenfor det kemiske område. Undervisningsudvalget er i tæt dialog med studienævn og ledelse omkring uddannelsesstruktur, kursusudbud og kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. Undervisningsudvalget udgør derved en sparringspartner for studienævn og ledelse og er medvirkende til at skabe en dynamisk ramme omkring såvel generelle som mere specifikke uddannelsesmæssige spørgsmål. Omkring tilrettelæggelse af kurser og faglig vejledning af studerende spiller undervisningsudvalget en mindre og mere indirekte rolle. Detail tilrettelæggelsen af kurser, herunder udarbejdelse af kursusbeskrivelser, foretages af den ansvarlige faglærer, der gennem undervisningsudvalgets formand sender beskrivelserne til godkendelse i studienævnet. Faglig vejledning af de studerende er en opgave der udføres af instituttet, Organiseringen af vejledningen varetages af undervisningsudvalgsformand. Vejledningen foretages af VIP er ved instituttet, der kan være, men ikke nødvendigvis er, medlemmer af undervisningsudvalget. (supplerende dokumentation indhentet d. 23. marts 2010). Akkrediteringspanelet bemærker, at undervisningsudvalget er en nødvendig instans for at give uddannelsesnær og faglig input til studienævn og studieledere, der er forankret på fakultetsniveau. Endvidere har hvert kursus en kursusansvarlig, der er VIP ved kemisk institut eller på andre institutter på det naturvidenskabelige fakultet i støttefagene eller de biologiske fag. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er og centralt placeret i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten, har universitetet angivet, at 50 VIP i var involveret i undervisning på bacheloruddannelsen i kemi. I samme periode var der 192 indskrevne studerende på bacheloruddannelsen i kemi. Forholdet mellem studerende og VIP er således opgjort som 3,8 studerende pr. VIP. På mødet med de studerende gav de udtryk for at der tæt kontakt mellem de studerende og underviserne, og at studerende allerede på bacheloruddannelsens tredje år er tilknyttet forskningsgrupperne. Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem studerende og VIP sandsynliggør et tæt forhold til et aktivt forskningsmiljø. Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten fremhæves det, at der på overbygningen i kemi kun udbydes kurser, der varetages af VIP. I dokumentationsrapporten har universitetet fremhævet, at der pr var indskrevet 69 studerende på kandidatuddannelsen i kemi. Dette giver et stud/vip forhold på omkring 7 eksklusiv specialevejledning (Dokumentationsrapport, s. 43). Universitetet har desuden opgjort et typisk studieprogram på 60 ECTSpoint til 7-11 kurser, hvilket er ensbetydende med ca undervisningstimer. Specialet udgør 60 ECTS-point og der regnes med ca. 100 vejledningstimer mellem VIP er og studerende (Dokumentationsrapport, s.43). På møderne med underviserne og de studerende gav begge grupper udtryk for at der var en tæt kontakt mellem forskningsmiljøet og de studerende, da de studerende typisk var tilknyttet en forskergruppe. 24

28 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forholdet mellem studerende og VIP sandsynliggør et tæt forhold til et aktivt forskningsmiljø. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet opgjort VIP/DVIP ratioen for bacheloruddannelsen i kemi for (dokumentationsrapport, s. 40). Det fremgår af opgørelsen, at VIP/DVIP-ratioen er på niveau med det naturvidenskabelige hovedområde i samme periode (7,2 i 2008). Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten anfører universitetet: De kursusansvarlige og øvrige undervisere på kurser under kandidatuddannelserne i kemi og medicinalkemi er VIP ansatte ved Kemisk Institut, med en forskningsprofil inden for kursets emneområde [ ] og der anvendes ikke DVIP undervisere. Den enkelte studerende vil, afhængigt af sit studieprogram, typisk møde 6-10 undervisere gennem kandidatstudiets kursusforløb. (Dokumentationsrapport, s.43). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det er sandsynliggjort, at en væsentlig del af underviserne er VIP er Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet beskriver, at alle kursusansvarlige er VIP er. For så vidt at der benyttes DVIP, ligger ansvaret for kurset altid hos en VIP, der om nødvendigt superviserer DVIP. På mødet med de studerende blev det understøttet at DVIP kun blev benyttet som instruktorer til holdundervisning, som supplement til undervisning, der blev varetaget af VIP er. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, fag og projekter, hvor undervisningen ikke varetages af aktive forskere. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Studieordning for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 6: Kursusbeskrivelse for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi Bilag 8: Kursusbeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Bilag 15 CV for VIP medlemmer af undervisningsudvalget for kemi. Bilag 16 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelsen på det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 17 Værdigrundlag på naturvidenskab, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Supplerende dokumentation indhentet d. 23. marts 2010 om undervisningsudvalgets rolle. 25

29 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelserne er primært forankret på kemisk institut. Forskningsmiljøet på kemisk institut består af 12 professorer, 21 lektorer/adjunkter og 40 post.docs. Til forskningsmiljøet er der tilknyttet 92 ph.d.-studerende. I publikationslisterne (bilag 19) fremgår det, at de samlede forskningsmiljøer publicerede 167 artikler i peer reviewed tidskrifter i 2008, 167 artikler i peer reviewed tidskrifter i 2007 og 152 artikler i peer reviewed tidskrifter i Dokumentationsrapporten fremhæver endvidere, at fem centres of excellence, der har forskning på højt internationalt niveau, er forankret ved kemisk institut: Center for DNA-Nanotechnology Center for insoluble proteins Center for Oxygen Microscopy Center for Materials Crystallography Lundbeck Center for teoretisk kemi. Universitetet påpeger, at instituttet således har højt profilerede forskningscentre inden for hovedområder af kemien. I supplerende dokumentation har institutionen dokumenteret forskningsmiljøerne ved de institutter på det naturvidenskabelige fakultet, der leverer undervisning til uddannelsens støttefag. Heraf fremgår det, at: Institut for matematiske fag består af 11 professorer, 24 lektorer og 15 post.docs. I 2008 og 2009 havde instituttet ca. 180 videnskabelige publikationer pr. år. Institut for fysik og astronomi består af 16 professorer, 23 lektorer og 36 post. docs. I 2008 og 2009 havde instituttet ca. 230 videnskabelige publikationer pr. år. Institut for Molekylærbiologi består af 6 professorer, 25 lektorer og 60 post. docs. I 2008 og 2009 havde instituttet ca. 170 videnskabelige publikationer pr. år. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen er af høj kvalitet. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet angivet, at mere end halvdelen af publikationerne er udkommet i internationale tidsskrifter. Endvidere har en række forskere pladser i nationale og internationale forskningsråd og udvalg (dokumentationsrapport, s. 46). 26

30 I bilag 18 fremgår et, at kemisk institut i 2008 havde 23 internationale gæsteforelæsere og 6 internationale forskere på forskningsophold. Endvidere arrangerede kemisk institut i 2008 følgende internationale konferencer Trends in Quantum Chemistry. A meeting on the future purposes and methods. Lundbeck Foundation Center for Theoretical Chemistry, Aarhus University, December 12-14, The 10th Sostrup Summer School in Quantum Chemistry and Molecular Properties, June 29 - July 11, 2008, Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, Denmark. 4th Aarhus Winter Meeting, February 1, 2008, Dept. of Chemistry, Aarhus University O-chem sommerskole 2008, 19. august 2008, september 2008, Organic Chemistry and Scientific Presentation Techniques" På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøerne bag uddannelsen indgår aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er opfyldt tilfredsstillende Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 18 Gæsteforelæsere og gæsteforskere , Kemisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet Bilag 19 Publikationer , Kemisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Supplerende dokumentation om publikationer ved institutter, der leverer undervisning til støttefag indhentet d. 22.april

31 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Som beskrevet under kriterium 3 er bacheloruddannelsen i kemi opbygget af obligatoriske fag inden for kemi (70 ECTS-point), naturvidenskabelige støttefag (30 ECTS-point), valgfrie kurser indenfor kemi (mindst 10 ECTS-point) kombineret med enten mindst 30 ECTS-point indenfor et tilvalgsfag, en fagpakke (30 ECTSpoint) eller første del af et sidefag (mindst 45 ECTS-point). Uddannelsen har kvarterstruktur, hvor et akademisk år er inddelt i 4 perioder af ca. 7 ugers varighed. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil. I dokumentationsrapporten fremgår det, at uddannelsens første kvarter er opbygget med tre kurser, der skal medvirke til at bygge videre på de studerendes forudsætninger fra gymnasiet (Dokumentationsrapport, s. 53). De tre kurser er henholdsvis et introduktionsfag til kemi, Almen Kemi, et støttefag i matematik, Calculus 1 og et perspektiverende fag, Fra Atomer og Molekyler til materialer. I dokumentationsrapporten fremhæves det endvidere, at der er studiecafe tilknyttet Calculus 1 og flere af de kemiske fag, for at understøtte de studerendes indlæring (Dokumentationsrapport, s. 53). På 2. kvarter bygger Calculus 2 videre på Calculus 1 og Uorganisk kemi bygger videre på Almen kemi. På mødet med de studerende, gav de udtryk for at niveauet generelt var tilpas ved studiestart, og at forskellene i forudsætninger hurtigt blev udjævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens faglige niveau på det første år er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet vurderer, at der sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester. På uddannelsens første år ligger de naturvidenskabelige støttefag og introducerende kurser til almen kemi og organisk og uorganisk kemi. På uddannelsens andet år er der videregående kurser i kemi, særligt inden for fysisk kemi og kemiske strukturer, samt valgfrie fag eller første del af et tilvalgsfag. På tredje år er der mulighed for valgfrie fag eller anden del af et tilvalgsfag samt Videnskabsteori, Almen biokemi og bachelorprojekt. Akkrediteringspanelet bemærker, at det introducerende fag til biokemi ligger for sent på uddannelsen i forhold til, at give de studerende mulighed for at tone sig i en mere biokemisk retning. De studerende gav på mødet udtryk for at Almen biokemi lå for sent i uddannnelsesforløbet. De studerende mente, at der bortset fra det ene kursus var god sammenhæng i uddannelsen. 28

32 I dokumentationsrapporten anfører universitetet: For kurser placeret inden for samme kvarter tilstræbes en vis faglig eller forudsætningsmæssig sammenhæng, En fuldstændig horisontal faglig sammenhæng er dog ikke mulig. Dette skyldes at en række basale - og delvist uafhængige - faglige områder inden for uddannelserne, nødvendigvis må præsenteres tidligt i studiet for at den senere vertikale, faglige progression kan etableres. (dokumentationsrapport, s. 48). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tilfredsstillende sammenhæng mellem uddannelsens enkelte fagelementer på de enkelte år. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i kemi sammensættes af den studerende under vejledning af en VIP ved kemisk institut. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsen sammensættes med henblik på dels at skabe faglig progression, bredde og sammenhæng i uddannelsen og dels med henblik på den enkelte studerendes ønske om specialisering/toning (Dokumentationsrapport, s. 52). Prædefinerede studieprogrammer offentliggøres ikke, men som gengivet under kriterium 3 har universitetet opstillet to typiske studieprogrammer inden for henholdsvis Organisk kemi og Uorganisk kemi. Studieprogrammer skal godkendes af undervisningsudvalgsformand og studieleder inden kandidatuddannelsen begyndes, ligesom den studerende ikke kan tilmelde sig eksamen inden godkendelse (Dokumentationsrapport, s. 52). I dokumentationsrapporten er de eksplicitte krav, der gør sig gældende sammensætning af studieprogram på kandidatuddannelsen i kemi gengivet: Kandidatuddannelsen i kemi har et omfang på 120 ECTS. Uddannelsen er opbygget af kandidatkurser inden for kemiens fagområde inklusiv et speciale på 30 eller 60 ECTS og eventuelt et tilvalg uden for kemiens fagområde på 30 ECTS. Specialet afslutter programmet. Studieprogrammet skal udgøre et afrundet forløb samt opfylde følgende, jf. studieordningen (bilag 7): - Programmet skal indeholde videregående studieelementer inden for kemi af et omfang på mindst 90 ECTS, inklusiv speciale - Det samlede omfang af studieelementer inden for kemi i programmet skal sammen med studieelementerne inden for kemi i den adgangsgivende bacheloruddannelse være mindst 180 ECTS. - Programmet skal indeholde en af de til uddannelsen godkendte tilvalg med et omfang på 30 ECTS. Dette krav kan bortfalde, hvis den adgangsgivende bacheloruddannelse har tilstrækkelig bredde. - Programmet skal indeholde kurset om arbejdsmiljø, som udbydes af Kemisk Institut. - Programmet skal indeholde et speciale af et omfang på 30 ECTS for teoretiske specialer og op til 60 ECTS for eksperimentelle specialer - Programmet skal sammen med den adgangsgivende bacheloruddannelse indeholde elementer svarende til de obligatoriske kemikurser samt støttefag i kursuskataloget. - I programmet kan der indgå projektarbejde af et omfang på højst 30 ECTS og studenterkollokvium af et omfang på 5 ECTS. Kandidatprogrammet for den enkelte studerende er sammensat af kurser, der vælges fra uddannelsens pulje af videregående, valgfrie moduler/kurser (Dokumentationsrapport, s. 53). På mødet med de studerende gav de udtryk for at det var nemt at få vejledning, også efter studieprogrammet er sammensat, idet vejleder typisk leder den forskningsgruppe som den studerende er tilknyttet. Akkrediteringspanelet vurderer, at sammensætningen af studieprogram foregår under systematisk vejledning og at godkendelsen af studieprogram af undervisningsudvalgsformand og studieleder sandsynliggør, at kandidatuddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil og at der er sammenhæng fra uddannelsens første til sidste semester samt mellem uddannelsens enkelte fagelementer på det enkelte år. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at det individuelle studieprogram sandsynliggør at det faglige niveau på 29

33 kandidatuddannelsens første år er tilpasset adgangskravene, idet der kan tages hensyn til den individuelle studerendes faglige forudsætninger. Frafald Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten fremgår det, at det naturvidenskabelige fakultet har gennemført en overordnet studiereform mellem 2003 og 2006 med henblik på at nedbringe frafald. Dette medførte blandt andet indførslen af kvarterstruktur på uddannelsen, der giver de studerende en kortere tidsperiode fra de præsenteres for et stofområde til de skal til eksamen. Ligeledes er første kvarter på bacheloruddannelsen blevet tilrettelagt således at kurserne bygger direkte videre på de studerende forudsætninger fra gymnasiet (Dokumentationsrapport, s. 58) Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapporten har institutionen opgjort uddannelsens frafald totalt og for det første år på bacheloruddannelsen. I det nedenstående skema angiver tallene i parentes frafaldet på hovedområdet på landsplan. (Dokumentationsrapport, s. 54) Som det fremgår af skemaet er frafaldet på første år på niveau eller under gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Ligeledes er det totale frafald på uddannelsen på niveau eller under gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. I dokumentationsrapporten har universitetet anført, at ca. en tredjedel af dem, der falder fra på første år fortsætter på en anden uddannelse på AU, herunder ved det naturvidenskabelige fakultet (dokumentationsrapport, s. 56). Akkrediteringspanelet bemærker, at fakultetet tilsyneladende ikke har nogle præcise tal for hvor mange der fortsætter inden for hovedområdet. På baggrund af møderne med studerende og ledelse virker det sandsynligt, at en væsentlig del af de frafaldne er fortsat på en anden uddannelse ved det naturvidenskabelige fakultet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at opgørelserne af frafald på kemiuddannelserne tilsyneladende er behæftet med usikkerheder, da der sker studieskift mellem uddannelserne og der ligeledes forekommer fejlindskrivninger, jævnfør nedenstående, der tæller med i opgørelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på første år er på niveau eller under gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har institutionen opgjort frafaldet for kandidatuddannelsen. Tallene i parentes angiver gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. (Dokumentationsrapport, s. 54) Som det fremgår af skemaet har frafaldet på kandidatuddannelsen ligget langt over gennemsnittet på hovedområdet for opgørelsen i 2006 og I dokumentationsrapporten anføres følgende: 30

34 Frafaldet på kandidatuddannelsen i kemi er i opgørelsesårene 2006 og 2007 markant højere end frafaldet på hovedområdet, men er i 2008 sammenlignelig hermed. (tabel 29; bilag 20). Årsagen til det store frafald i 2006 og 2007 er uklart, men det skal nævnes, at instituttet grundet betydelige lokalemæssige belastninger ikke i ønsket omfang har kunnet tilbyde de studerende en fysisk tilknytning i form af en kontor- eller læseplads. For bedre at udnytte instituttets lokaler og vejledningsressourcer er en stærk forbedret oplysning om Instituttets forskere, forskning og speciale muligheder blevet etableret, hvilket har resulteret i en bedre fordeling, og dermed kø-problemer, af de studerende mellem de forskellige forskergrupper. Med disse tiltag forventes det at det lave frafald i 2008 kan fastholdes. Det skal endvidere nævnes at af de ni der er registret som ophørt 2007, har de fem været indskrevet på kandidatuddannelsen i kemi kortvarigt i sommerperioden efter afslutningen af deres bacheloruddannelse i medicinalkemi og har ikke haft mulighed for at følge kurser i denne periode. De er efterfølgende studieskiftet til medicinalkemi. Dette kunne indikere, at der muligvis er tale om en systemfejl ved indskrivning. Endelig var to af de ni udlændinge, som ikke mødte op ved studiestart. Af de ni frafaldne er der derfor kun to der kan betegnes som reelt frafaldne, hvilket gør frafaldet sammenligneligt med hovedområdet. For 2006 skyldes en del af frafaldet, at studerende der havde afsluttet deres bacheloruddannelse i medicinalkemi blev indskrevet på og fulgte kurser på kandidatuddannelsen i kemi i op til et år. Herefter studieskiftede de til medicinalkemi (uden tab af optjente eksamener). Dette er gældende for ni af de tolv frafaldne i (Dokumentationsrapport, s. 54) På mødet med ledelsen blev der udleveret supplerende oplysninger, der præciserer at der er tale om fejlindskrivning i begge år. Heraf fremgår det, at det reelle frafald i 2006 var på 2 personer, svarende til 6-7 %. Ligeledes fremgår det, at det reelle frafald i 2007 var 3 personer svarende til 9 %. (Supplerende information udleveret på mødet d. 23. februar). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at det er sandsynliggjort at uddannelsens samlede frafald er på niveau med hovedområdet på landsplan. Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er i dokumentationsrapporten opstillet en samlet studieprogression for bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi: (Dokumentationsrapport, s.55) Universitetet har i dokumentationsrapporten forklaret, at studiesystemet ikke kan opgøre en retvisende STÅoversigt, da STÅ-optjeningen finder sted på kursusniveau. Eftersom kun en mindre del af kurserne udbydes af kemisk institut, og der er udbredt brug af samlæsning på kemiuddannelserne er STÅ-optjeningen ikke anvendelig. I stedet har universitetet opgjort gennemførelsestider for de studerende for at understøtte at de studerendes gennemførelse er sammenlignelig med hovedområdet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, jf. kriterium 8, at monitorering af STÅ er beskrevet som en del af fakultetets kvalitetssikringssystem. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har opstillet gennemførelsestider for bacheloruddannelsen. I nedenstående tabel angiver tallene i parentes spredningen mellem Tek/Nat området for samtlige universiteter. Tallet med fed skrift er et ikkevægtet gennemsnit for Tek/nat området. 31

35 (Dokumentationsrapport, s. 55) Som det fremgår af ovenstående tabel, ligger såvel gennemførelsestiden på normeret tid og på normeret tid plus et år inden for feltet af Tek/Nat på landsplan, men under det angivne ikke-vægtede gennemsnit. I dokumentationsrapporten har universitetet angivet, problemer med tilknytning til forskningsgrupperne og laboratorieplads som grunde (Dokumentationsrapport, s.55). Det blev præciseret på møderne med ledelsen og de studerende, at der indtil for to år siden var store problemer for de bachelorstuderende på kemisk institut med at få plads på de forskningsgrupper, de ønskede at lave bachelorprojekt i. Dette problem er blevet løst ved at lave orienteringsmøder hvor forskergrupperne præsenterer deres forskning og gennem indførslen af et system, hvor de studerende skal prioritere deres ønskede forskningsgrupper. Både studerende og ledelse gav udtryk for at dette system havde elimineret problemet. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvordan uddannelsens studieprogression ligger i forhold til hovedområdet, men at det er sandsynliggjort, at de studerendes gennemførelsestid ikke ligger kritisk over niveauet på hovedområdet på landsplan. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har opstillet gennemførelsestider for bacheloruddannelsen. I nedenstående tabel angiver tallene i parentes spredningen mellem Tek/Nat området for samtlige universiteter. Tallet med fed skrift er et ikkevægtet gennemsnit for Tek/Nat området. (Dokumentationsrapport, s. 55) Som det fremgår af tabellen, ligger såvel gennemførelsestiden på normeret tid og på normeret tid plus et år inden for feltet af Tek/Nat på landsplan, men under det angivne ikke-vægtede gennemsnit med undtagelsen af gennemførelsen på normeret tid plus et år i Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart hvordan uddannelsens studieprogression ligger i forhold til hovedområdet, men at det er sandsynliggjort, at de studerendes gennemførelsestid ikke ligger kritisk under niveauet på hovedområdet på landsplan. Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten anfører universitetet, at samarbejde med praksisfeltet ikke er formaliseret i studieordningen, men at mange studerende laver samarbejder med praksisfeltet i forbindelse med speciale på kandidatuddannelsen. Det er typisk VIP er i den enkelte forskningsgruppe, der etablerer kontakten mellem virksomhed og studerende (Dokumentationsrapport, s. 60). Aarhus Universitet har desuden oprettet en portal (projektzone.dk), der formidler kontakt mellem studerende og virksomheder (Dokumentationsrapport, s. 60). Akkrediteringspanelet vurderer, at inddragelsen af praksis understøtter kompetenceprofilen. 32

36 Internationalt studiemiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har universitetet fremhævet en række tiltag, der understøtter muligheden for at indgå i et internationalt studiemiljø. Herunder Simpel procedure for forhåndsgodkendelse, rejsestipendier til studerende, der tager på udveksling, inddragelse af udenlandske gæsteforelæsere i undervisningen, internationale koordinatorer på institut og fakultetsniveau, der kan rådgive om udvekslingsophold internationalt sekretariat på universitetsniveau På uddannelserne i kemi var der to studerende, der tog ud og 16 indkommende udvekslingsstuderende. På mødet med de studerende gav de udtryk for at der var mange tilbud om forelæsninger af internationale gæsteforelæsere (Dokumentationsrapport, s.61). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har rejsestipendier til studerende, der vælger at tage på udvekslingsophold. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Supplerende informationer om frafald udleveret ved mødet d. 23. februar Bilag 5: Studieordning for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 6: Kursusbeskrivelse for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi Bilag 8: Kursusbeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Bilag 20: Studiemæssige nøgletal for Kemi Supplerende dokumentation om frafald på første år af bacheloruddannelsen indhentet 15. februar

37 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Gælder kun for kandidatuddannelsen Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institutionen anfører, at der anvendes forelæsninger, holdundervisning i form af både teoretiske øvelser og laboratorieøvelser samt projektarbejde. Forelæsninger med mange studerende - typisk hele årgange giver erfaringsmæssigt ringe interaktion, og anvendes derfor ofte til at docere grundliggende teorier samt faktaorienteret og oversigtsrelateret stof. Teoretiske øvelser, med holdstørrelsen på omkring 20 studerende, sikrer en mere aktiv medvirken fra de studerende. Teoretiske øvelser anvendes generelt i kombination med forelæsninger og supplerer disse. De teoretiske øvelser fungerer ofte som forberedelse, opsamling og vejledning i forbindelse med det arbejde med stoffet, som de studerende selv foretager uden for kontakttimerne. Herved stimuleres de studerende egen indsats med stoffet, hvilket generelt har en positiv indflydelse på læringsudbyttet. Samtidig sikrer de teoretiske øvelser færdigheder i at anvende og vurdere fagets videnskabelige metoder og kombinerer disse med fagets empiri inden for det økonomiske område. Praktiske færdigheder og forståelse for muligheder og begrænsninger forbundet med eksperimentelt arbejde kan kun indøves gennem praktiske/eksperimentelle øvelser/projekter. Disse indgår som et tungt element i uddannelserne i kemi, medicinalkemi samt kemi og teknologi oftest i kombination med forelæsninger og teoretiske øvelser. Laboratorieøvelser/projekter er, sammen med anden projektorienteret undervisning, også centrale i forbindelse med de studerendes indøvelse af samarbejdsrelaterede kompetencer. Det konkrete valg af undervisningsform, evalueringsform og didaktisk metode for det enkelte kursus/studieelement tages af den enkelte underviser/undervisningsteam, men skal godkendes af studienævnet som en del af den samlede godkendelse af studieordningen (Dokumentationsrapport, s. 63). Det fremgår af spørgeskemaet til studenterevaluering (Bilag 24), at kursets sammenhæng med studiet og de enkelte undervisningsformer bliver evalueret. Som nævnt under kriterium 6, er der på det første år af bacheloruddannelsen en række grundlæggende fag inden for matematik, fysik og kemi, hvor der er udbredt brug af samlæsning. På disse fag er forelæsningerne fælles for alle studieretninger, mens øvelserne foregår i hold opdelt efter uddannelse. På møderne med ledelsen og underviserne fremgik det, at uddannelserne i kemi har en væsentlig eksperimentel vægt, hvilket betyder at der er mange laboratorieøvelser tilknyttet kurserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. 34

38 Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten beskrives kompetenceelementerne og de prøveformer, der understøtter dem. I skemaet anføres det eksempelvis, at de studerendes kompetence til at planlægge og gennemføre projekter samt anvende resultater af disse udprøves gennem prøveformer, hvor organisering af opgavebesvarelsen indgår som et element, herunder hjemmeopgaver og projektarbejde. Kompetencen i kommunikation og formidling udprøves skriftligt gennem hjemmeopgaver og mundtligt gennem oplæg med varierende foreberedelsestid. Kendskab og viden til fagområdet udprøves af alle prøveformer (dokumentationsrapport, s ). I dokumentationsrapporten er der endvidere opstillet en opgørelse over de prøveformer, der benyttes på uddannelserne i kemi. Heraf fremgår det, at der er variation i brugen af prøveformer. (Dokumentationsrapport, s. 64) På mødet med de studerende gav de udtryk for at der generelt var overensstemmelse mellem kursernes faglige indhold og den valgte prøveform. Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Undervisernes pædagogiske kompetencer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har institutionen beskrevet strategi og praksis for sikring og udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Vurdering af undervisningsportfolio indgår ved ansættelser, ligesom pædagogikum og kollegial supervision gennem mentorordning er obligatorisk for alle adjunkter. Instituttet har i 2007 afviklet et internatkursus om instituttets uddannelser, kurser og fagdidaktiske forhold og planlægger en opfølgning. Fakultetet er ved at udvikle kurser til at understøtte engelskkompetencerne hos underviserne (Dokumentationsrapport, s.66). Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk, men akkrediteringspanelet vurderer det uklart, hvordan undervisernes engelsksproglige kompetencer sikres på nuværende tidspunkt. Fakultetet har i 2009 oprettet Science Education Center, der fremover skal stå for pædagogiske og fagdidaktisk kompetenceudvikling af undervisere. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at fakultetets planer og strategi for pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling er ved at blive revideret (Dokumentationsrapport, s. 67). Spørgsmål om tilrettelæggelse og pædagogiske kompetencer er en del af de systematiske kursusevalueringer ved fakultet. På mødet med underviserne, de studerende og ledelsen blev der endvidere givet udtryk for at der, jævnfør kriterium 8, er en meget stærk uformel evalueringskultur på Kemisk institut, og at underviserne der i gennem får tilbagemeldinger, hvis der er mangler ved undervisningen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at strategien for sikring af undervisernes pædagogiske kompetencer indtil videre er meget overordnet og kun i mindre grad koblet med praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. 35

39 Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten beskrives det, at det naturvidenskabelige fakultet råder over 90 seminarrum med plads til personer samt 22 auditorier. Kemisk institut har endvidere adgang til en lang række laboratorier fra basale øvelseslaboratorier laboratorier med meget avanceret udstyr til at understøtte de studerendes progression fra basalt til avanceret niveau (Dokumentationsrapport, s. 67) Det fremgår endvidere, at der er frit netadgang i alle fakultetets lokaler og at der er stillet 20 computere med ikke standard software til rådighed for de studerende. Som følge af pladsmangel anfører universitetet at der er mangel på læse- og kontorpladser, hvilket institutionen har forsøgt at imødekomme ved at lade kantinerne fungere som læsepladser (Dokumentationsrapport, s. 67). Universitetet beskriver endvidere at der laves systematiske undervisningsmiljøvurderinger. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetets studiemiljøundersøgelse fra 2007 (bilag 26) ikke inkluderer en undersøgelse af de fysiske forhold. Aarhus Universitet har i høringssvaret anført at institutionen har gennemført undervisningsmiljøvurdering i 2005 og at der endvidere er gennemført en undersøgelse af det fysiskæstetiske studiemiljø i 2010 (Høringssvar af 25. maj 2010). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt at der er gennemført en nyere undersøgelse af de fysiske forhold, men at undervisningsmiljøundersøgelser, jf. undervisningsmiljøloven, bør gennemføres mindst hvert tredje år og indeholde vurdering af fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø. På møderne med ledelsen og de studerende fremgik det, at de studerende har laboratorieøvelser til kl. 21 på hverdage og også i weekenden for at udnytte faciliteterne bedst muligt. Ifølge ledelsen skyldes dette ikke mindst en prioritering af en stærk eksperimentel profil for uddannelsens dimittender. På mødet med de studerende fremgik det endvidere, at de oplevede pladsproblemer i forhold til sene laboratorietimer og manglende læsepladser. På mødet med ledelsen fremgik det, at pladsproblemerne forsvinder med færdiggørelsen af Nanohuset i 2012 samt en planlagt flytning af molekylærbiologerne, der også benytter faciliteterne. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at institutionen har gjort mange tiltag for at optimere pladsen, herunder omdannet et tidsskriftsrum til læsepladser til de studerende, ligesom det endvidere bemærkes positivt, at institutionen har valgt at holde forskningsmiljøet samlet. Akkrediteringspanelet vurderer, at pladsforholdene med særlig vægt på laboratorierne kun i nogen grad sandsynliggør, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende, da uddannelsens dimensionering, fysiske forhold og infrastruktur, med særligt henblik på laboratorierne, kun i nogen grad understøtter at uddannelsen gennemføres i en form, der understøtter kompetenceprofilen. De valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformerne understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der er strategi og praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. 36

40 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende, da uddannelsens dimensionering, fysiske forhold og infrastruktur, med særligt henblik på laboratorierne, kun i nogen grad understøtter at uddannelsen gennemføres i en form, der understøtter kompetenceprofilen. De valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformerne understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Der er strategi og praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 25: Undervisningsmiljøvurdering 2005 Bilag 26: Studiemiljøvurdering 2007 Høringssvar af 25. maj

41 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det naturvidenskabelige fakultet har tre overordnede målsætningsområder for kvalitetssikring: struktur, udvikling af undervisning og udvikling af uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 70). Universitetet beskriver følgende elementer, som indgår i kvalitetssikringssystemet: - kursusevalueringer - beskæftigelsesundersøgelser - undervisningsmiljøvurderinger - uddannelsesseminarer - dialog med aftagerpaneler - dialog med censorformandskabet - dimittend/alumneundersøgelser - statistikberedskab med parametre som optag, gennemførsel, karakterprofiler, frafald, Stå-optjening mv. - didaktisk beredskab (Dokumentationsrapport, s. 71) Konstateres problemer i forbindelse med undervisning og tilrettelæggelse bredt, varetages løsningen af det hierarkiske niveau i kvalitetssikringssystemet, hvor kompetencen ligger eller er uddelegeret til (dvs. problemer med et givet kursus varetages af institut- og studieleder; uddannelsesstruktur af undervisningsudvalg/studienævn; undervisningsmiljøproblemer af studienævn/dekan osv.). Kan der ikke findes en løsning inddrages ovenstående niveauer. Der informeres efterfølgende bredt i kvalitetssikringssystemet om tiltag afstedkommet af identificerede problemer. (Dokumentationsrapport, s. 71) Universitetet beskriver endvidere ansvarsfordelingen i kvalitetssikringssystemet, med dekanen, institut (institutleder), studienævn (studieleder), studerende, administration (Dokumentationsrapport, s. 71). Derudover fremgår det med hvilken hyppighed ovenstående elementer i kvalitetssikringssystemet gennemføres (Bilag 16). På mødet med ledelsen fremgik det endvidere, at evalueringer og dumpeprocenter blev overvåget på alle kurser på fakultetet samt alle kurser, der udbydes af institutter uden for det naturvidenskabelige fakultet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er en stærk uformel kvalitetskultur på kemisk institut, idet de studerende ved hvilke personer de skal henvende sig til, når de oplever studierelaterede problemer, ligesom der er opmærksomhed på få at løst problemerne hurtigt. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har et kvalitetssikringssystem med en række indholdselementer, som er med til at understøtte monitorering, analyse og opfølgning på informationer om uddannelsens kvalitet og relevans. Der er en klar ansvarsfordeling og procedurer for varetagelse af kvalitetssikringssystemets enkelte dele. De nævnte kvalitetssikringsmekanismer i Det Naturvidenskabelige Fakultets kvalitetssikringssystem, vurderes dog kun at blive benyttet på uddannelserne i et vist omfang. Således er dialogen med aftagerpanelet endnu ikke løbende eller anvendt på uddannelsen. Uddannelsesseminarer har kun fundet sted i begrænset om- 38

42 fang og det didaktiske beredskab med Science Education Center har endnu ikke været anvendt. Statistikberedskabet har problemer med monitorering af frafald og STÅ-optjening. Endvidere har studiemiljøundersøgelsen fra 2007 ikke inddraget de fysiske forhold på uddannelsen som det fordres af undervisningsmiljøundersøgelser. I høringssvaret har Aarhus Universitet gjort opmærksom på, at der er gennemført en undersøgelse af det fysisk-æstetiske arbejdsmiljø i Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen kun i nogen grad anvender kvalitetssystemet i forhold til uddannelsen. Studenterevalueringer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Systematisk brug af kursusevalueringer er en del af fakultetets kvalitetssikringssystem: Universitetet anfører, at det enkelte kursus evalueres af de deltagende studerende efter hvert kursusforløb, gennem en anonymiseret web-baseret spørgeskemaundersøgelse. De ikke personrelaterede dele af evalueringen offentliggøres på fakultetets hjemmeside. Evalueringen indeholder bl.a. de studerendes vurdering af opnået læringsudbytte, kursets sammenhæng med uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer (Bilag 24). Det fremgik af mødet med ledelsen, at alle studenterevalueringer behandles hos undervisere og undervisningsudvalg og centralt hos studienævn, studieledere og institutledere. De studerende fortalte på mødet, at alle fag evalueres elektronisk. Derudover foretager enkelte undervisere deres egne midtvejsevalueringer. De studerende gav desuden udtryk for, at et lille studie muliggør en tæt kontakt til underviserne og en kultur for mundtlige evalueringer af kurserne.. Akkrediteringspanelet vurderer, at studenterevalueringsskemaet spørger direkte til de studerendes læringsudbytte, undervisnings- og arbejdsformer (i form af spørgsmål til forelæsninger og øvelser samt undervisernes formidlingsevne). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende, da kvalitetssystemet kun i nogen grad benyttes i forhold til uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet indeholder klare procedurer og ansvarsfordeling og der benyttes studenterevaluering til sikring og udvikling af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 8 samlet set er opfyldt delvist tilfredsstillende, da kvalitetssystemet kun i nogen grad benyttes i forhold til uddannelsen. Kvalitetssikringssystemet indeholder klare procedurer og ansvarsfordeling og der benyttes studenterevaluering til sikring og udvikling af uddannelsen. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 2 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2008, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 3 Erhvervsvejledningsudvalget-beskæftigelsesrapport 2009, Det Naturvidenskabelige Fakultet. Bilag 16: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 24: Spørgeskema kursusevaluering, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag 27: Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Høringssvar af 25. maj

43 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet anfører følgende i dokumentationsrapporten: Bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi er placeret inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Gennem bestemmelserne i studieordningerne sikres, at uddannelserne opfylder de krav til bachelor- og kandidatuddannelser, der er stillet i Uddannelsesbekendtgørelsen og i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Uddannelsernes titel fremgår af studieordningerne (bilag 5 og 7). Uddannelserne i kemi er forankret ved Kemisk Institut. (Dokumentationsrapport, s. 73) Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens faglige indhold ligger inden for det kemiske fagområde. På mødet med de studerende, blev der blev givet udtryk for at de havde en klar faglig profil inden for kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse med uddannelsens faglige profil og titlen for bacheloruddannelse i kemi Gælder kun for kandidatuddannelsen De studerende sammensætter deres eget studieprogram, der jf. kriterium 6, planlægges i dialog med undervisere og godkendes af undervisningsudvalg og studieleder. På mødet med de studerende og undervisere, blev det bekræftet, at de studerende hovedsageligt valgte inden for en af de to retninger organisk kemi eller uorganisk kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og uddannelsens titel. Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten, sammenligner institutionen kompetenceprofilerne for henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i kemi med kvalifikationsrammen (dokumentationsrapport, s. 74). Nedenunder er et udsnit af analysen gengivet som eksempel. 40

44 (Dokumentationsrapport, s. 74) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for henholdsvis en bachelor- og kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at uddannelsernes kompetenceprofiler er meget generelt formuleret, hvorfor det ikke fremgår tydeligt hvilke specifikke kompetencer, der opnås på uddannelserne i kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål, jf. kriterium 3, og af uddannelsens struktur og adgangskrav, jf. kriterium 6. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 9 samlet set er opfyldt tilfredsstillende. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: Studieordning for bacheloruddannelsen i kemi Bilag 7: Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi 41