Årsnyt Landsudvalget for Bygninger og Maskiner

Transkript

1 Årsnyt Landsudvalget for Bygninger og Maskiner

2 Årsnyt Landsudvalget for Bygninger og Maskiner

3 Forord Bygninger og maskiner har en central betydning for landbrugets produktion, økonomi, miljø, arbejdsmiljø og landskab. Den teknologiske udvikling befinder sig i disse år i en rivende udvikling, hvor driftsformer specialiseres, teknificeres og intensiveres. Miljøpåvirkninger og voksende krav om bæredygtighed og balance stiller nye krav til vores produktionssystemer i såvel stald som mark. Større enheder opstår samtidig med, at bedrifter omlægges til økologiske driftsformer eller varetages på deltids- eller fritidsbasis. Alle disse ændringer udgør en betydelig udfordring for det tekniske område for udvikling af ny viden og formidling af denne. Landbrugets driftsformer er jævnligt i offentlighedens søgelys. De omfattende reguleringer af erhvervet og behovet for at opbygge enklere systemer afføder behov for nytænkning og teknologisk udvikling i nye bygninger og maskiner. Maskinrådgivningen har været til eftersyn, og store ændringer kan for den tekniske rådgivning blive resultatet. Landsudvalget er overbevist om, at det er vigtigt at fastholde og fortsat udvikle det faglige miljø for bygninger og maskiner. Landbruget har brug for en specialiseret uvildig rådgivning for at sikre høj kvalitet i de store beslutninger om investering i ny teknik eller teknologi. Landsudvalget vil søge at fastholde sine kerneområder inden for bygninger og maskiner ved nytænkning og dermed forsøge at holde trit med udviklingen og med de nye aktuelle behov, der opstår. I Årsnyt præsenterer vi en række udvalgte faglige problemstillinger udvalgt efter aktualitet og alsidighed. Flere af opgaverne er stadig i gang, men for de afsluttede kan du finde detaljerede beskrivelser af emnerne i form af rapporter og lignende på Det er vort håb, at dette Årsnyt vil være til nytte for det faglige arbejde for medlemmer i bygnings- og maskinrådgivningen og for andre, som søger oplysninger om bygnings- og maskinrådgivningens arbejdsområde og landskontoret i særdeleshed. Marts 2003 Ivar Skovgaard Jensen / Tormod Overby Landsudvalget for Bygninger og Maskiner 5

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Optiske styresystemer til radrensere... 8 Finsnitning af majs... 9 GPS-kortlægning Kartoffelteknik Stålsiloer til lagring og tørring af korn Teleskoplæssere Kvalitet og høj malkekapacitet Giv kalvene en god start! Måling af emission fra naturligt ventilerede kvægstalde Drænede betongulve Teltoverdækning Landsdækkende specialrådgivning - Teknik og maskiner Landsdækkende rådgivning om gylleseparering Dansk Landbrugsrådgivning på nettet LandbrugsInfo forenkler ArbejdsPladsBrugsanvisningen Helhedsplan med landskabsanalyse i forhold til landbrugsbygninger Nye stalde planlægges i tre dimensioner Landbrugets Byggeblade going live Bedst tilgængelige teknologi Landbrugets boliger med sjæl Farm Standards - Dansk know-how til Polen Den gode udvikling skal anvendes offensivt Landsudvalget for Bygninger og Maskiner Formænd og konsulenter for Bygnings- og Maskinudvalg Landskontorets medarbejdere

5 Optiske styresystemer til radrensere Vellykket ukrudtsbekæmpelse med radrensere stiller store krav til præcision. Jo tættere der radrenses på planterne, desto mindre ukrudt efterlades på marken. I økologisk landbrug er det afgørende, at den mekaniske ukrudtsbekæmpelse forløber optimalt. Alternativet til radrenseren i økologisk landbrug er hakkejernet, og arbejdsforbruget til håndhakning er i reglen proportional med den mængde ukrudt, radrenseren ikke får fjernet. Af konsulent Jørgen Pedersen Inden for de seneste år er der fremkommet optiske styresystemer, som giver mulighed for at radrense meget tæt på planterne. Vi har i sommeren 2002 gennemført en FarmTest af to optiske styresystemer. Formålet med undersøgelsen var at afdække begrænsninger og perspektiver ved de optiske styresystemer. FarmTesten viste, at de optiske styresystemer til radrensere øger komforten for traktorføreren. Med et optisk styresystem på radrenseren skal traktorføreren blot sørge for at holde traktor- hjulene mellem afgrøderækkerne, idet de optiske styresystemer foretager den præcise styring af radrenseren. De optiske styresystemer viste sig at fungere tilfredsstillende ved såvel høj som lav hastighed. Landmændene kunne berette, at efter indkøring og individuelle tilpasninger opstod der sjældent funktionssvigt. De komfortforbedringer, som de optiske styresystemer bibragte, overskyggede de få dårlige oplevelser, der var begrænset til perioden omkring ibrugtagning og indkøring af styresystemet. Undersøgelsen viste overraskende, at brugen af optiske styresystemer på radrensere ikke i praksis medfører en nævneværdig reduktion i bredden af det ubehandlede bånd omkring afgrøderækken. Forsøg udført ved Danmarks Jordbrugs- Forskning, Forskningscenter Bygholm viser, at de optiske styresystemer giver mulighed for at arbejde med en ubehandlet zone på ca cm. I praksis er bredden af denne zone cm, uanset om der anvendes optisk styring eller ej. Der er således et uudnyttet potentiale for at reducere bredden på den ubehandlede zone. Overdreven bekymring for at beskadige afgrøderne er en væsentlig grund til, at dette potentiale ikke udnyttes fuldt ud. Konventionelle avlere, som benytter båndsprøjter og radrenser, vil med en bedre udnyttelse af de optiske styresystemer kunne radrense tættere på afgrøden. Herved kan bredden af sprøjtebåndet formindskes, og forbruget af ukrudtsmidler reduceres. 8

6 Finsnitning af majs I efteråret 2002 blev der gennemført en undersøgelse af fem finsnittere, der høstede majs. Af landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen Kerneknusning Alle maskiner havde tilfredsstillende knusning af kernerne i grøntmassen. Det gennemsnitlige indhold af hele kerner var på 0,04 % af grøntmassen for alle maskinerne. Dermed var indholdet væsentlig lavere end de vejledende anbefalinger på maksimalt 1 % af den samlede grøntmasse. Kapacitet, t/time 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Snitlængde/kapacitet Snitlængde, mm Den hule markering angiver snitlængden, som aktuelt blev benyttet på finsnitteren. Kapacitet ved forskellige belastninger og snitlængder Undersøgelserne viste, at finsnitterne udnyttes maksimalt ved høst af majs, og at der kun er marginal mulighed for at øge belastningen og kapaciteten yderligere. Den gennemsnitlige kapacitet for de selvkørende finsnittere var 120,4 tons pr. time, mens kapaciteten for de liftophængte/ bugserede finsnittere var 47,5 tons pr. time. Claas John Deere New Holland Bugseret JF Bagmonteret Kemper Kapaciteten ved forøgelse af snitlængden og/eller afstanden på kerneknuseren blev undersøgt ved en afprøvning med en John Deere Her havde snitlængden større betydning for kapaciteten end afstanden på kerneknuseren. Således blev kapaciteten i gennemsnit hævet ca. 11 % ved forøgelse af snitlængden fra 7,4 mm til 15,7 mm mod gennemsnitlig ca. 4 % ved forøgelse af afstanden på kerneknuseren fra 2 mm til 5 mm. Partikelfordelingen ved forskellige belastninger og snitlængder Partikelfordelingen blev undersøgt ved varierende belastninger og snitlængder ved hjælp af en partikelseparator, som inddelte partiklerne i tre fraktioner efter størrelse. Partikelstørrelsen er vigtig, fordi et groft materiale giver høj strukturværdi, mens et fint snittet materiale er nemmere at komprimere i siloen. Resultaterne af undersøgelsen giver grundlag for at anbefale følgende snitlængder ved høst af majshelsæd med over 28 % tørstof: Majsensilage opfodret sammen med græsensilage Selvkørende finsnittere: 9-10 mm Bugserede finsnittere: 6-7 mm Majsensilage anvendt som eneste grovfoder Selvkørende finsnittere: 5-17 mm Bugserede finsnittere: 6-7 mm 9

7 GPS-kortlægning Med en svensk udviklet sensor monteret på en kartoffeloptager er det muligt at registrere udbytte af kartofler i forskellige størrelser under optagning. Sensoren tæller kartoflerne og måler størrelsen på hver enkelt kartoffel, når de falder ned i tanken. Af konsulent Hans Henrik Pedersen Sensoren blev i 2002 monteret på en énrækket optager. Målinger i marken viste god overensstemmelse med den sortering, der efterfølgende blev foretaget af sortercentralen, G-kartofler. Både landmand og aftager har interesse i at kende størrelsesfordelingen, inden kartoflerne leveres til sortercentralen. Dermed kan leverancer hele tiden tilpasses den efterspørgsel, der aktuelt er på kartofler i de forskellige størrelser. Andelen af knolde i størrelsen mm varierede i denne mark fra en tredjedel til knapt en femtedel vægtprocent. Optageren var også monteret med en GPS-modtager. Hermed var det muligt at fremstille kort, som viser variation i udbytte og knoldstørrelse på den enkelte mark. Den viden, landmanden herved får, kan bruges til at opnå en mere ensartet knoldstørrelse på den enkelte mark. Dette kan eksempelvis ske ved løbende at optimere læggeafstanden i forhold til eksempelvis jordbundsforhold. Kameraet, der scanner størrelsen på knoldene, er skærmet, da sollys forstyrrer målinger. GPS-antennen er monteret lige over den række, der tages op. Den afprøvede sensor er en prototype, der gennem vores og tilsvarende svenske undersøgelser har vist sin værdi. Færdiggørelsen af sensoren afventer positiv interesse fra fabrikanter af kartoffeloptagere. 10

8 Kartoffelteknik I de lande, vi ofte sammenligner os med, er stordrift godt på vej, og ikke mindst når det gælder kartofler. Ny teknik, som passer til denne udvikling, er på hastig fremmarch, og de nye maskinerne er fyldt med højteknologi, som giver mange nye muligheder. Kan vi være sikker på, at de passer til danske krav og ønsker? Af konsulent Knud Bastholm 4-rækkede kartoffeloptagere At udviklingen går i retning af større maskiner, er der ingen tvivl om, da der både kan spares mandskab og opnås større kapacitet. I disse år udvikler og intensiverer de europæiske fabrikker produktionen af store og højteknologiske kartoffeloptagere. Flere helt nye prototyper afprøves under forskellige forhold. Netop her er det vigtigt at følge udviklingen på nært hold, så vi får maskiner, som passer til danske ønsker og frem for alt undgår fejlinvesteringer. Mekanisk vækststandsning af kartofler Forsøg med vækststandsning af spisekartofler blev afsluttet på Tylstrup Forsøgsstation i Resultaterne viste, at gasbrænding til vækststandsning kan gennemføres med et relativt lavt forbrug af gas, helt ned til 15 kg pr. ha ved anvendelse af rækkebrænder. Rodunderskæring indgik for andet år i forsøgene og viste ligeledes gode resultater. Aftopning skal udføres korrekt for at opnå et tilfredsstillende resultat. Ved de mekaniske metoder er der risiko for genvækst ved tidlig vækststandsning. Ny 4-rækket bugseret kartoffeloptager på Fiilsø Gods Støvmåling ved sortering af kartofler Sortering af kartofler giver problemer med støv og arbejdsmiljø. Der blev i 2002 udført nye forsøg med tilsætning af rapsolie i forbindelse med befugtningsanlæg, som desværre viste, at det ikke medfører mindre mængde af respirabelt støv. 11

9 Stålsiloer til lagring og tørring af korn Interessen for stålsiloer til korn er steget kraftigt gennem de senere år. Det skyldes blandt andet, at de byder på mange variationer og størrelser, så der kan fås siloer, der både passer til den rene planteavler, der sælger alt sit korn og til landmanden, der selv vil anvende sit korn. Derfor gennemførte vi i sommeren 2002 en FarmTest af stålsiloer. Af landskonsulent Jens J. Høy Silotyper Stålsiloer kan anvendes til mange formål: 1. Forsilo for mobiltørringsanlæg eller andet gennemløbstørringsanlæg. 2. Almindelig lagersilo med tørringsmulighed med kold eller let opvarmet luft. 3. Tørring og omrøring med lodrette snegle stirring. 4. Kontinuerlig tørring og tømning af bundlag. stirring, som blander det nederste tørrede korn op i det overliggende korn. Indsamlede erfaringer fra lagringsperioden Der var generelt gode erfaringer med brugen af siloerne. Der blev ikke konstateret problemer med kornkvaliteten, selv om den foregående høst i 2001 havde været meget vanskelig. Den samlede rapport kan læses på LandbrugsInfo Kornspreder I de fleste siloer er der fuldt perforeret bund med indlagt tømmesnegl og overliggende fejesnegl. Der er monteret en kraftig centrifugalblæser, som kan blæse luft op gennem kornet. Siloerne er dog ofte så høje, at det ikke vil være forsvarligt at basere konserveringen af kornet alene på de almindelige lagertørringsprincipper, idet lagtykkelsen under tørring ikke bør overstige ca. 3 meter for at fastholde en lufthastighed gennem kornet på mindst 0,1 meter pr. sekund. Hvis kornet skal tørres og lagres i samme silo, kan siloerne forsynes med omrørersnegle - Lag under tørring 1,5-3 meter Stålsilo med tørring og omrøring. Blæser og varmekilde Omrøresnegle 12

10 Teleskoplæssere Få flere teleskoplæssere på prøve inden du bestemmer dig. Dette er blot ét af mange gode råd fra brugerne af teleskoplæssere. Af konsulent Mads Urup Gjødesen Spørgeskemaundersøgelsen 150 brugere af teleskoplæssere har deltaget i en undersøgelsen, som bestod af en række spørgsmål omkring læsserens drift, indretning og konstruktion. 9 ud af 19 fabrikater på markedet deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen viste, at brugerne generelt er godt tilfredse med deres læssere, som benyttes til en lang række forskellige opgaver. Læsserne er generelt solidt opbygget. Indretning og plads i førerhuset er derimod ofte utilstrækkelig. Der var også utilfredshed med forhandlernes service og prisniveau. De gode råd, som oftest blev fremhævet, var: Få flere læssere på prøve. Køb læsseren større end du tror, du får brug for. Overvej forhandlerens service og prisniveau. 75 % af brugerne ville genkøbe samme læsser igen uden forbehold. Teknisk gennemgang og minitest Der blev foretaget en teknisk gennemgang og minitest af 15 teleskoplæssere, som alle er beregnet til landbruget. Denne gennemgang bestod af en vurdering af læsserens tekniske konstruktion, indretning, brugervenlighed og krav til vedligeholdelse. Gennemgangen bekræftede brugernes vurderinger. Specielt plads og indretning af førerhus var nedprioriteret hos mange fabrikater. Betjening og funktion af læsseren fungerede derimod upåklageligt i de fleste tilfælde. Mange læssere led under en række småproblemer, som ødelagde helhedsindtrykket. Der blev afprøvet både hjulstyrede og knækstyrede læssere. Forskellen på disse to principper var markante med fordele og ulemper til begge sider. Det er ofte et personligt spørgsmål om, hvad man foretrækker. Gennemgangen viste også, at der ikke var nogle af de afprøvede læsser, som havde væsentlige fejl og mangler, og at funktion og kvalitet i alle tilfælde var gode. Salget af teleskoplæssere har været stigende de seneste år. Hvad man skal være opmærksom på, når man investerer i en ny læsser, er i høj grad et spørgsmål om, hvilke fordele man prioriterer højest, og hvilke ulemper man kan abstrahere fra. FarmTesten kan læses på 13

11 Kvalitet og høj malkekapacitet Der er fokus på, hvor mange køer der malkes for hver mandetime, men vær opmærksom på, at malkningen også skal udføres som et kvalitetsarbejde. Denne artikel er baseret på resultater fra en FarmTest af malkekarruseller, hvor der er foretaget registreringer på kapaciteter i karruseller og malkestalde. Karruseller Malkestalde med direkte udgang Køer malket pr. mandetime Kg EKM pr. mandetime Af landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen Malkekarrusel. Den lette måde Den letteste måde at forøge kapaciteten på er at reducere tiden til aftørring og forberedelse. Dette kan ikke anbefales, da der uanset omstændighederne skal udføres en god aftørring og forberedelse af koen for at opnå en optimal malkning og god mælkekvalitet. Parallel eller sildeben malkestald Antal køer malket pr. mandetime i henholdsvis parallel- og sildebenmalkestalde er ens. Malkekapaciteten er i gennemsnit 77 køer malket pr. mandetime. Karrusel kontra malkestald En sammenligning af malkekarruseller og malkestalde viser, at der kan malkes henholdsvis 93 og 77 køer pr. mandetime. Kapaciteterne i tabellen er gennemsnitstal for flere forskellige størrelse karruseller og malkestalde. Sammenligning af holdmalkning i malkestalde kontra malkning i karrusel viser, at der med samme arbejdsindsats kan malkes det samme antal køer pr. time uanset malkestaldstype. Variation i kapaciteten Kapaciteten på den samme størrelse karrusel eller malkestald kan variere meget. Køer malket pr. mandetime i karrusel og malkestald med direkte udgang. Variationer på kapaciteten kan skyldes: Ingen opsamlingsplads Ind- og udgangsforhold er for dårligt indrettet Malkerens arbejdsrutiner Tid brugt til aftørring og forberedelse En opsamlingsplads er en dyr investering på grund af mange kvadratmeter, men absolut nødvendig for at opnå en god malkekapacitet. Der kan i gennemsnit malkes 18 køer mere pr. mandetime i karruseller, hvor der er opsamlingsplads, end i karruseller uden opsamlingsplads. Samme tendens er gældende for malkestalde. Rene køer er en forudsætning Rene køer til malkning er en forudsætning for en god kapacitet ved malkning. Gangarealer og hvileareal (sengebåse og dybstrøelse) skal være rene og tørre, så køerne ikke bliver beskidte. En beskidt ko kan let tage dobbelt så lang tid ved aftørring end en ren ko. Yderligere information om kapaciteter på malkekarruseller og malkestalde kan ses i FarmTest Kvæg nr

12 Giv kalvene en god start! Det er en glæde at arbejde med sunde og raske dyr. I Danmark er kalvedødeligheden desværre for høj, og der ofres for lidt tid og ressourcer på opstaldning og pasning af kalvene. Af konsulent Inger Dalgaard Når du skal indrette en ny kalvestald, skal du sørge for, at mængden af arbejde kan minimeres, og at de daglige opgaver kan udføres på en let og rationel måde. Der skal laves en plan for kalvepasningen, så de passes nøjagtig ens hver dag. Derved bliver der mere tid og overskud til at holde opsyn med dyrene. Kalvene skal placeres centralt i staldanlægget, så det er let at holde opsyn med dem flere gange om dagen. Kalve har behov for at kunne ligge tørt og trækfrit, og stort luftskifte og lav temperatur giver et godt indeklima. Ved at bruge sektionering begrænser man smitte, der spredes fra kalv til kalv, og holdinddeling er også nødvendig. Undgå brug af kontinuerlig indsættelse, da det kan holde en eventuelt smitte i live i kalvestalden. Tjekliste til en god kalvestald Spørgsmål Er kalvepasning rationelt og velorganiseret? Er der mulighed for tilslutning af spuleslange med videre til brug ved rengøring af boksene? Er kalveafdelingen placeret centralt i staldsystemet? Er kalvenes lejeareal tørt og trækfrit? Er kalvestalden tilstrækkeligt ventileret? Anbefaling Indret kalvestalden, så der kan muges ud med maskine. Sørg for mindst 15 % ekstra tomme enkeltbokse/hytter. Indret et overvågningsafsnit til de nyfødte kalve. Indret gode faciliteter til transport af mælk, vask og tørring af skåle/pattespande etc. Etabler fast bund under og ved kalvehytterne, da det letter arbejdet. Der skal være støvle- og håndvask i kalvestalden, og boksene skal renses mellem hver kalv/ hold af kalve. Afhængig af sektionering og smittetryk skal boksene vaskes og eventuelt desinficeres inden den/de næste kalv(e) sættes ind. Kalvehytter kan være en god løsning og alternativ, men systemet skal være indrettet, så det er let at arbejde med også om vinteren. Fast bund under hytterne og på foder-/inspektionsgangen er at foretrække. Kommende projekter I 2003 er planlagt FarmTest: Kalvestalde kontra kalvehytter og kalvestaldskoncept. Udvikling og design af den perfekte kalvestald (enkeltboks). 15

13 Måling af emission fra naturligt ventilerede kvægstalde Vi har i 2002 i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm gennemført målinger af ammoniakemission fra otte naturligt ventilerede kostalde med forskellig indretning og gødningshåndtering. Formålet var blandt andet at undersøge nye gulvtyper, syrebehandling af gylle og om der er baggrund for at revidere normtallene for emission fra mere udbredte staldtyper som ringkanalanlæg og fast gulv med skraberanlæg. Af konsulent Arne Grønkjær Hansen og seniorforsker Svend Morsing NH3, kg/ko pr. dag 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Kold gylle fordamper ikke Temperaturforholdene, hvorunder emissionsmålingerne er foretaget, har afgørende betydning for ammoniakfordampningen. Vi fandt fem til seks gange højere værdier for emission ved 23 grader i forhold til 5 grader i stalden med bagskyl. Dette stemmer godt med tidligere undersøgelser og simuleringer af emission. I stalden med Ammoniakemission fra naturligt ventilerede kostalde med fast gulv 0, Stald temperatur, C Fast Betongulv med deltaskraber Støbeasfalt med skraber og polyflexdræn Prefabrikeret beton med skraber og dræntct/ljm) Prefabrikeret beton med riller, dræn og skraber (Perstrup/Mullerup) ringkanalanlæg var der allerede en seksdobling af emissionen, når temperaturen steg fra 5 til 13 grader. Forklaringen på dette kan være den meget hyppige omrøring af gyllen, hvilket forhindrer, at der kommer flydelag i kanalerne. Fast gulv skal være veldrænet Jo større areal med gødning, des højere fordampning. Derfor skulle man tro, at spaltegulve altid gav større fordampning, fordi der både er overfladen af gyllekanalen og betonbjælkernes fire flader. Hvis et fast gulv ikke er veldrænet, vil der opstå pytter af ajle, selv om der skrabes hyppigt. Hvis et gulv støbes på stedet, skal støbearbejdet udføres meget præcist, så der er sikkert fald mod dræn og korte afstande til dette. Resultaterne viser størst ammoniakfordampning i kostalden med fast gulv og deltaskraber. Derimod kan et asfaltgulv med en langsgående drænrende i midten af arealet tilsyneladende halvere emissionen i forhold til fastgulvsystemet. De nye drænede og præfabrikerede betongulve kan tilsyneladende reducere ammoniakfordampningen yderligere. Disse konklusioner stemmer godt overens med hollandske undersøgelser af rillede gulve. Hollænderne fandt 50 % mindre emission fra stalde med rillede gulve i forhold til spaltegulv. Surt er godt Ved at sænke Ph til 5,5 bindes ammoniakken i gyllen, og den mikrobielle nedbrydning af urin bliver hæmmet. Der er udviklet et system, der sikrer en effektiv beluftning af gyllen, hvorved opskumning og svovlbrinteudvilkling undgås. 16

14 NH3, kg/ko pr. dag 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 Ammoniakemission fra naturligt ventilerede kostalde med spaltegulve 0, Staldtemperatur, C Spaltgulv, bagskyl Spaltegulv, ringkanal med syrebehandling Spaltegulv, ringkanal (uden syre) Resultaterne viser, at en stald med traditionelt ringkanalanlæg har endnu større emission på varme dage end stalden med fast gulv. Desværre er der ikke målinger af stalden med ringkanal, når temperaturen kommer op på grader, men allerede ved 12 grader er emissionen over 0,06 kg NH 3 pr. ko pr. dag. Det vil sige ca. det tredobbelt af normtallene. Ringkanalanlæg uden syrebehandling (eller eventuelt køling) kan derfor ikke anbefales, hvis man vil holde på næringsstofferne. Mange kvægbrug har i dag svært ved at opnå de krævede udnyttelsesgrader for husdyrgødningen. Forklaringen kan være, at emissionen er langt større, end de regner med. kræver, at man tilsætter en kendt mængde sporgas. I løbet af 2002 blev det imidlertid forbudt at anvende drivhusgassen SF6. Derfor er nogle af staldene målt uden SF6, og Danmarks JordbrugsForskning har været nødt til at regne luftskiftet ud ved hjælp af forventet koncentration af kuldioxid i forhold til målt kuldioxid. Den viden, som er opnået gennem målingerne, gør det nu muligt fremover at foretage billigere og kontinuerlige målinger af ammoniakemissionen. Derved vil det blive muligt at få bestemt kurveforløbet i hele temperaturområdet, og det vil være muligt fremover at køre målinger på samme dage i forskellige stalde. I dybstrøelsesstalde kan luftskiftes ikke måles uden sporgas, fordi mikroorganister producerer CO 2 i måtten. Landmænd, som vil udvide deres produktion i nærheden af følsomme naturtyper, efterspørger i dag data for emission fra flere staldtyper med henblik på at få en VVM-godkendelse igennem. Ud over de stalde, vi her har undersøgt i korte perioder, bør man i hele temperaturintervallet undersøge stalde med spaltegulvsskrabere, gylle- eller gulvkøling og dokumentation for effekt af andre tilsætningsstoffer, der kan regulere ph eller den mikrobielle aktivitet i gyllen. Revision af normtal Resultaterne tyder på, at der er behov for en revision af normtallene, og at der fastsættes nye normtal for emission fra forskellige staldtyper til kvæg. Bestemmelsen af luftskiftet i en naturlig ventileret stald er meget vanskelig og dyr, fordi det 17

15 Drænede betongulve Undersøgelser viser, at nye, drænede betongulve giver rene, tørre gulve og bidrager til god dyrevelfærd. Af konsulent Heidi P. Markussen Der gennemføres i øjeblikket en funktionstest af to nye typer drænede betongulve med tilhørende skrabeanlæg. Formålet med funktionstesten er, at undersøge om de nye gulvtyper/skrabeanlæg sikrer rene, tørre gulve og god dyrevelfærd. Ved udvikling af de nye gulvtyper er der lagt vægt på, at gulvenes geometri, materialevalg og skraberens form passer sammen, så gulvene skrabes helt rene og tørre. Gulve og skrabeanlæg Det ene gulv er produceret af Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Tilhørende skrabeanlæg er fra Lind Jensens Maskinfabrik A/S. Gulvet er et præfabrikeret, profileret betongulv med drænrender i sildebensmønster mod en ajlerende i midten af gulvet. Skrabeanlægget er et skubbestangsanlæg med flapskraber. Prototype på gulvet er monteret i to stalde. Det andet gulv er produceret af Perstrup Beton Industri A/S. Skrabeanlægget er fra Skiold Mullerup A/S. Gulvet har langsgående drænrender med fald mod ajleafløb i midten af gulvet. Skrabeanlægget er et skubbestangsanlæg med bredskraber. Prototype på gulvet er monteret i én stald. Funktionstest Funktionstesten udføres som en interviewundersøgelse kombineret med observationer ved besøg. Der undersøges forhold omkring: Dyrenes velfærd, skraberens funktion og driftssikkerhed, gulvenes skridsikkerhed og renhed. Foreløbige resultater De foreløbige resultater fra funktionstesten er positive. Gulvene skrabes pæne rene. Ajle ledes hurtigt væk fra gulvoverfladen via drænrender. Køerne går fint på gulvene, som generelt er meget skridsikre. Der er observeret tendens til lidt glat gulv i en af staldene med gulv fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Problemet opstod ved lav kotrafik i varmt og tørt vejr, og det skyldes sandsynligvis, at gulv og skraber var belagt med en gødningshinde. Rensning af gulvet har forbedret skridsikkerheden. Der er kun observeret få problemer med ømme klove på grund af ru gulve i staldene. Der ses ingen tendens til slid på gulve eller skrabeanlæg. Gulv fra Perstrup Beton Industri A/S. Gulv fra Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S. Funktionstesten forventes afsluttet i sensommeren 2003, og der vil blive udarbejdet en Farm- Test rapport. 18

16 Teltoverdækning Beholdere til flydende husdyrgødning skal være forsynet med fast overdækning i form af flydedug, teltoverdækning eller lignende. Lovgivningen giver også mulighed for at etablere en anden tæt overdækning. Det kan være naturligt flydelag, halm, letklinker eller lignende. Dette kræver, at landmanden fører logbog. Af konsulent Jørgen Hviid Betingelser for teltoverdækning Overdækningen skal være godkendt af Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Bygholm med hensyn til eksplosionsfare grundet metanproduktion og med hensyn til ammoniakfordampning. Overdækningen skal reducere den relative fordampning af kvælstof (N) med mindst 80 % i forhold til ikke afdækkede beholdere. Konstruktionsprincip Konstruktionsprincippet er en cirkulær teltoverdækning af pvc båret af en midtersøjle af træ, beton eller stål og udspændt over beholdertoppen. Teltoverdækningen fastgøres til beholdervæggen med et specielt beslag, så slidtage fra beholderkanten undgås. Inspektionsluger skal placeres, så omrøring og tømning let kan foretages. Drift og vedligehold Med overdækningen skal følgende udleveres til bygherren: En driftsvejledning, hvor der skal redegøres for følgende: Åbning og lukning af luger skal kunne foretages uden at skulle færdes på teltdugen. Forholdsregler skal træffes i forbindelse med omrøring og tømning af tanken. I forbindelse med fjernelse af eventuelt sne og vand må færdsel på dugen ikke finde sted. En vedligeholdelsesvejledning beskriver blandt andet, at: Den foreskrevne tæthed til enhver tid er opfyldt i henhold til ovenstående betingelser. Afvanding fra overdækningen skal ledes væk fra beholderen. Terrænet skal have fald væk fra beholderen. Kontrolordning Leverandøren af overdækningen kan være tilsluttet en frivillig kontrolordning som GBK-overdækninger, som kontrollerer, at kravene til teltoverdækninger overholdes. Overdækningen skal være udført på det grundlag, der er anført i SBI-Rapport 244 med tillæg: Beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, Statens Byggeforskningsinstitut. Projektet skal være udarbejdet i overensstemmelse med gældende normer og standarder. De statiske beregninger, typeberegninger og anvendte edb-programmer skal være godkendt af anerkendt statiker eller en tilsvarende kontrolinstans. 19

17 Landsdækkende specialrådgivning - Teknik og maskiner Teknik- og maskinrådgivningen specialiseres og bliver igen landsdækkende på de områder, hvor efterspørgslen efter viden er størst. Det handler om, at den enkelte landmand skal have fuld udbytte af investeringerne i maskiner og ny teknologi. Af landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen og landskonsulent Erik Maegaard Alle landmænd anvender mere elle mindre avanceret teknik og teknologi på bedriften. Det er derfor vigtigt, at den nyeste viden om teknikken og erfaringer med denne er til rådighed for landmændene. Er der nogen, der har erfaringer med det, jeg overvejer at investere i? Hvordan vil det passe ind i min produktion på min bedrift? Hvordan påvirkes produktionen? Hvordan påvirkes arbejdsoperationerne? Hvordan påvirkes økonomien? Der er mange spørgsmål. Hvem skal jeg spørge til råds? Er firmakonsulenten helt objektiv? Passer konkurrerende produkter bedre hos mig? Maskinrådgivningen styrkes ved specialisering og tilbydes alle landmænd i hele landet. Konsu- lenterne specialiserer sig i et eller flere områder og tilbyder højt specialiseret og kompetent rådgivning via de lokale centre. Fra sommeren 2003 tilbydes landsdækkende rådgivning om: Teknik til hjemmeblanding af foder Konservering og lagring af afgrøder Kartoffelteknik og lagring Teknik til positionsbestemt planteavl Reduceret jordbearbejdning Energisyn, energirådgivning og fyringsanlæg Gylleseparering og biogas Maskinøkonomi, tids- og arbejdsanalyse Maskinfællesskaber Arbejdsmiljø og sikkerhed Udbuddet af specialrådgivning vil løbende blive fornyet og tilpasset efterspørgslen. Der etableres et formelt netværk mellem de enkelte centre og specialrådgivning, teknik og maskiner, hvor alle konsulenter kan trække på netværket af specialkonsulenter. Dette sikrer, at den enkelte landmand altid vil være i stand til at få den bedste rådgivning, uanset hvilken konsulent han henvender sig til inden for Dansk Landbrugsrådgivning. 20

18 Landsdækkende rådgivning om gylleseparering Gylleseparering og biogas skal være et af de områder, der tilbydes i den specialiserede maskinrådgivning. Af specialkonsulent Jørgen Hinge Ansager SepTec er ét af de anlæg, der er veldokumenteret og i kommerciel drift. I sommeren 2002 gennemførte vi to gange tre temadage om gylleseparering, hvor i alt ca. 40 fagkonsulenter deltog. Den brede interesse afspejler, at der er tale om et komplekst rådgivningsområde med mange aspekter, der skal beherskes. Det er klart, at man ikke bliver ekspert i gylleseparering ved at deltage på tre temadage, men det er en god begyndelse. Tre eksperter fra Landbrugets Rådgivningscenter, der har arbejdet med separering i flere år, vil være back up. Vi forventer således i løbet af få måneder at kunne tilbyde den mest kvalificerede landsdækkende rådgivning på området. Danmark er førende Vi har i løbet 2002 undersøgt, hvor langt man er med gylleseparering andre steder, og konklusionen er, at vi i Danmark er klart førende. I Quebec-provinsen i det østlige Canada har man en relativt høj husdyrtæthed sammenholdt med den højeste befolkningstæthed. Det betyder, at man har mange af de samme spændinger mellem landbruget og det øvrige samfund, som vi oplever i Danmark. Det har blandt andet resulteret i en miljølovgivning i provinsen, der på nogle områder er endnu strammere end i Danmark. Dette giver grobund for udvikling af teknikker til gyllebehandling, og interessen er stor, såvel i landbruget som hos myndighederne. Det eneste koncept, der kan siges at være kommercielt modent, er et beluftningsanlæg (CRIQ/Biosor). Her tabes kvælstof som frit N 2 (uden miljømæssige ulemper) til omgivelserne, og metoden er ikke anvendelig i Danmark med den nuværende lovgivning. I Holland har man gennem en årrække oplevet meget høje omkostninger for bortskaffelse af gylle (op til 150 kr. pr. ton). Dette har betydet gode muligheder for etablering af gyllebehandlingsanlæg. De seneste års reduktion i svineproduktionen har betydet et mindre pres på behovet for arealer til udspredning, og det har resulteret i langt lavere omkostninger. Derfor er flere af de mobile dekanteranlæg ikke længere i drift. Flere af de danske firmaer, der har set Holland som et interessant marked, har også oplevet en betydelig afmatning. Ny temaside om separering I forbindelse med Agromek 2003 oprettede vi temasider på LandbrugsInfo. Se dem på: og 21

19 Dansk Landbrugsrådgivning på nettet Det er nemt at lave en hjemmeside på internettet. Det er straks vanskeligere at få den vedligeholdt. Det er en af de kommentarer, der ofte høres, når den første begejstring har lagt sig. Vi er kommet på nettet resultatet er blevet helt godt, men hvordan får vi egentlig vores kunder til at læse vores informationer? Af informationsmedarbejder Henrik Kirchheiner Den vigtigste metode hedder aktualitet eller med andre ord: Siden skal være opdateret! Landmanden skal kunne finde de rigtige informationer på rette tidspunkt. I partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning er et af tilbuddene en fælles hjemmeside. Der tilbydes to løsninger i form af en basispakke og en tilvalgspakke. Basispakken I basispakken ligger der et tilbud om en fælles hjemmeside, der supplerer den hjemmeside, som centeret p.t. har. Formålet med siden er blandt andet at styrke Dansk Landbrugsrådgivnings identitet og profil. Her kan landmanden finde: Dansk Landbrugsrådgivnings vision. Viden om og link til faglige temasider, der understøtter markedsføringen landsdækkende og lokalt. Ledige jobs. Kontakt og links til alle centre og deres medarbejdere. Hvad får landmanden? Et brugervenligt informations- og servicesystem. Hvad får landbrugscenteret? En levende og aktuel hjemmeside for landbrugscentret. Integration mellem LandbrugsInfo og landbrugscentrets hjemmeside. Nem opdatering og brug af materiale fra LandbrugsInfo. Stordriftsfordele. Hvornår sker det? I første omgang vil den fælles internetplatform indeholde en virksomhedspræsentation med serviceydelser fra landbocentret. Det vil efter planen ske i andet halvår af Integrationen med LandbrugsInfo vil kunne ske, når Landbrugets Rådgivningscenter har flyttet sin del af hjemmesiden til den fælles platform. Det sker formentlig i begyndelsen af Tilvalgspakken Tilvalgspakken går et skridt videre og tilbyder en fælles internetplatform. Her er der sat fokus på brugervenlighed. Det skal være nemt at vedligeholde siderne, så de altid er aktuelle. I moderne systemer kan opdateringen ofte ske med et klik direkte på siden. 22

20 LandbrugsInfo forenkler ArbejdsPladsBrugsanvisningen En undersøgelse har vist, at en bedrift ofte har mellem 50 og 80 produkter, hvortil der skal udarbejdes en ArbejdsPladsBrugsanvisning. Af arbejdsmiljøkonsulent Morten Svane Man skal sammen med de ansatte udarbejde en ArbejdsPladsVurdering (APV). De sikkerhedsmæssige forhold ved maskinerne skal gennemgås, og der skal årligt dateres og signeres, at dette er foretaget (maskintjek). For farlige stoffer og materialer skal der udarbejdes en ArbejdsPladsBrugsanvisning. Den skal bestå af: Leverandørens brugsanvisning (sikkerhedsdatablade) + bedriftens specifikke oplysninger (tillægsskema) = ArbejdsPladsBrugsanvisning. Advarsler! Landbrugets Rådgivningscenter er de første i Danmark, der har fået godkendt en metode til databehandling af landmandens oplysninger, så dette arbejde forenkles væsentligt. Foreløbigt omfatter it-værktøjet bekæmpelsesmidler og giftstoffer, men det udbygges til et samlet koncept med desinfektionsmidler, rengøringsmidler, visse fodermidler, olie og kemikalier. Leverandørens brugsanvisning skal udleveres ved køb og levering af alle stoffer, der er mærket med de orangegule markeringer. Mange landmænd nøjes med de anvisninger, som findes på etiketten, men det er ikke nok. Sørg altid for at få disse brugsanvisninger i papirform for hvert middel. It-værktøjet bruges ved at afkrydse midlet på en liste og herefter krydses af for måden, det anvendes på. Bedriftens egne oplysninger skrives kun én gang, og dernæst grupperes oplysningerne, så de bliver let overskuelige. Flere leverandører har en hjemmeside, hvorfra det er muligt at udskrive sikkerhedsdatabladene. I de tilfælde er it-værktøjet linket, så man kan udskrive de pågældende sikkerhedsdatablade. Du kan på finde de hjælpemidler, som letter arbejdet med papirvældet. Du kan også få hjælp af din arbejdsmiljøkonsulent. Kom i gang for din egen skyld og for at sikre din familie og medarbejdere. Der er penge at tjene og at spare, da bøderne i dag sjældent ligger under kr., hvis Arbejdstilsynet kommer forbi, og forholdene ikke er i orden. 23

21 Helhedsplan med landskabsanalyse i forhold til landbrugsbygninger Med udgangspunkt i et helt nyt staldanlæg til ca søer, inklusive smågrise, hvor der ønskes et byggeri i det åbne land ca. 400 meter fra den oprindelige gård. Der redegøres for formål, idegrundlag og det faglige indhold. Af landskonsulent Kræn Ole Birkkjær Den gamle gård, der ligger på kanten af en markant ådal, bliver saneret i forbindelse med nybyggeriet. Dette sker ved, at en del af den uanvendelige bygningsmasse fjernes, så det kun er stuehuset og de oprindelige driftsbygninger, der står tilbage. Ved landskabsanalysen synliggøres det, som er vigtigt i landskabsbilledet ved hjælp af en 3D-visualisering. Metoden går ud på at forenkle den komplekse og ofte uoverskuelige landskabelige virkelighed. Analysen er en systematisk proces, der hjælper med til at finde vigtige elementer i landskabet og deres egenskaber. Som et led i planlægningen er der skabt overblik over arealer ved hjælp af en landskabsanalyse, Den giver forståelse for det omgivende terræn og det eksisterende produktionsanlæg inklusive bolig, vejanlæg, beplantning og naturindhold. 3D-visualisering. At analysere et landskab vil sige, at pille en lokalitet fra hinanden. Altså at finde frem til de forskellige naturelementer, såsom morænelandskaber, ådale, hedesletter, marsk, strandenge, skov, hegn, marker, vandhuller, udsigter, indsigter med videre, for derefter at samle delene igen i en konkluderende form. Plantegning. Sammenholdt med det ønskede produktionsomfang danner landskabsanalysen herefter grundlaget for bygnings- og anlægsbehov, lokalisering, placering og indbygning af det nye bygningsanlæg i landskabet i form af en helhedsplan for ejendommen. En Helhedsplan er et nyt rådgivningsproduktet, der udmønter landskabs- og bygningsmæssig forhold. Planen indeholder digitale 3Dvisualiserede landskabsmodeller med produktionsanlæg, bolig, veje og beplantninger, og hvor det ønskes, en Naturplan. 24

22 Nye stalde planlægges i tre dimensioner De fleste mennesker har let ved at forstå og tolke visuel information i form af billeder og rumlige tegninger. Af konsulent Benjamin B. Andersen Denne viden harmonerer dårligt med det faktum, at langt de fleste byggeprojekter alene illustreres med tegninger af staldanlæggets indretning i plan og snit. Denne type tegninger er velegnede til at beskrive konstruktionernes dimensioner og udførelse, derimod er de ofte utilstrækkelige, når staldanlæggets indretning og funktion skal analyseres og illustreres. at udvikle de 3D-objekter, der er specielle for indretning af stalde. Det drejer sig om inventarsystemer, foderautomater, malkestalde med videre. Disse intelligente objekter gør planlægnings- og projekteringsarbejdet meget nemmere. Ved at anvende 3D-tegninger ved planlægning af staldenes indretning vil det være muligt at fange langt de fleste af fejlene på papiret. Tegneprogrammer, der kan håndtere 3D, er udviklet og anvendes meget udbredt i andre brancher. Samtidigt giver det både rådgiver og bygherre et bedre beslutningsgrundlag. Eksempel på 3D-objekt. Vores verden er 3-dimensionel og derfor har de fleste mennesker let ved umiddelbart at forstå og tolke 3D, det vil sige rumlige tegninger. De 2- dimensionelle tegningers (plan og snit) begrænsning har man ofte løst ved at bygge små modeller af træklosser eller lignende, men inden for de sidste par år har teknologien givet nye muligheder. Udvikling af 3D-objekter For at programmerne kan udnyttes optimalt i forbindelse med landbrugsbyggeri, er der behov for Derfor vil vi i 2003 arbejde på at udvikle et system til en fælles håndtering af standard 3D-objekter til landbruget. Fokus på logistik og installationer Staldanlæggene bliver stadig mere og mere komplicerede med mange forskellige installationer, der skal indpasses på en snæver plads. Erfaringen fra mange byggerier viser, at der jævnligt opstår problemer, når montage af inventar, fodrings- og ventilationsanlæg, el, vand, varme, overbrusningsanlæg med videre skal gå op i en højere enhed. Netop her vil de visuelle muligheder vise deres værd. Vi vil med dette projekt skabe rammerne for en national standard for objekter til landbruget. Denne standard kan leverandører af inventar anvende, hvilket vil give et kvalitetsløft i planlægnings- og projekteringsarbejdet. Vi vil dermed opnå en ikke ubetydelig rationaliseringsgevinst både i materialet og i rådgivningsarbejdet. 25

23 Landbrugets Byggeblade going live Landbrugets Byggeblade gennemgår i øjeblikket en gennemgribende revidering. De vil i fremtiden fremstå som et dynamisk produkt, der frit kan hentes fra LandbrugsInfo. de på LandbrugsInfo frit tilgængelige. Ved udelukkende at udsende Byggebladene i elektronisk form, lettes opdateringsproceduren væsentligt. Af bygningsingeniør Henrik Frederiksen Det er et stærkt produkt Landbrugets Byggeblade er en serie informationsblade med direkte anvisninger på landbrugsbyggeri. Byggebladene giver i form af tekst, tegninger og illustrationer anvisning på konstruktionsløsninger og driftsvejledninger. Herunder blandt andet udformning af gyllekanaler, gødnings- og foderopbevaring, indretning af stalde og dimensionering af konstruktionsdele såsom fundamenter, gulve og træåse. Landbrugets Byggeblade er skrevet på basis af beregninger, undersøgelser, målinger og ikke mindst erfaringer. Målgruppen er primært fagkonsulenter og offentlige myndigheder, men også landmanden, der selv ønsker at udføre arbejdet fagmæssigt korrekt. De er nyeste viden lige ved hånden Ved at tilmelde sig mailservice vil man hver gang, vi udsender et nyt eller revideret Byggeblad, modtage en mail om det. På denne måde er man aldrig i tvivl, om det nu også er den nyeste version, man sidder med. Det gamle dokument vil stadig kunne findes på internettet under historiske dokumenter. Det er også en samling af links De fleste Byggeblade bygger på vejledninger, love og regler fra forskellige instanser. I det omfang at disse informationer er tilgængelige på internettet, vil Byggebladene indeholde link dertil, og derved forenkles arbejdet med finde rundt i de forskellige bekendtgørelser væsentligt. De forenkler myndighedsbehandlingen Byggebladene er på forhånd godkendt af myndighederne som dokumentation i forbindelse med byggeanmeldelse og er direkte nævnt i Bygningsreglementet som gyldig dokumentation. Det kan derfor lette myndighedsbehandlingen ved i dokumentationsmaterialet at henvise til de relevante Byggeblade. De er tilgængelig for alle Vi er i øjeblikket i gang med en gennemgribende revidering af alle Byggebladene, både med hensyn til indhold og layout. Efterhånden som de enkelte Byggeblade revideres, lægges Byggebladene findes på 26

24 Bedst tilgængelige teknologi Ved etablering og udvidelse af store husdyrbrug er der krav om at anvende den bedst tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse forureningen fra anlægget mest muligt. Vi har taget initiativ til, at der udarbejdes Byggeblade, som beskriver staldsystemer og teknik, der kan betegnes som værende den bedst tilgængelige. Af landskonsulent Niels H. Lundgaard Fokus på gødningshåndtering fra stald til mark I forbindelse med VVM- og miljøgodkendelser kræver lovgivningen, at der redegøres for anvendelsen af den bedst tilgængelige teknologi i produktionen. Det er begrænsning af forurening ved håndtering af gødning i stald, lager og mark, der er i fokus. Landmanden er som udgangspunkt forpligtet til at anvende de bedst mulige staldsystemer og den bedst mulige teknik til lagring og håndtering af gødning. Hvornår er en staldtype BAT? Bedst Tilgængelige Teknologi eller på engelsk Best Available Technology (BAT) kan kort beskrives som staldsystemer eller teknik, der begrænser forureningen fra stald, lager og mark bedst muligt og med en omkostning, der er rimelig i forhold til risikoen for forurening. Endelig skal systemet eller teknikken være på markedet (tilgængelig). Det vil sige teknikker, som kun er på forsøgsstadiet, er ikke BAT. Selv om det væsentligste mål med kravet om BAT er at reducere ammoniakfordampningen fra de store husdyrbrug, indgår der en række andre parametre i den samlede vurdering. Blandt andet skal lugtemission, dyrevelfærd og eventuelle støjgener også vurderes. Det betyder, at en staldtype, som medfører risiko for forøgede lugtgener, ikke vil kunne betegnes som BAT, selvom ammoniakfordampningen er reduceret betydeligt. Staldtyper med en høj karakter på velfærdsskalaen, vil derimod godt kunne betragtes som BAT, selvom ammoniakfordampningen kun er reduceret meget lidt. Præfabrikerede gulve med ajledræn er et af de systemer, som vil kunne beskrives som BAT. BAT som Byggeblade I EU regi er der udarbejdet en rapport, som beskriver hvilke staldsystemer, gødningslagre og teknikker til udbringning af husdyrgødning, der kan betragtes som BAT. Da rapporten er blevet til efter bidrag fra mange medlemsstater, er der også beskrevet staldsystemer, som ikke anvendes i Danmark. Flere af systemerne vil ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning ikke kunne anbefales. Samtidig er der kommet adskillige nye teknikker til, som også kunne være relevante at beskrive som BAT. 27

25 Landbrugets boliger med sjæl I det åbne land findes der ca landbrug og boliger, der er tilknyttet landbruget. I de seneste år har der vist sig et stort behov for ombygning og renovering. Mange af boligerne er ikke indrettet til nutidens familier og deres måde at leve på. hvilket indtryk og stemning, hoveddøren signalerer. Er det den hyggelige-, klassiske-, eksklusive- eller den herskabelige stil, indgangspartiet udstråler? Af konsulent Lili Hedemand Der er inden for rådgivningstjenesten etableret en bolig erfa-gruppe, som arbejder med ombygning og renovering af boligerne samt planlægning og projektering af nye stuehuse. Døren viser husets sjæl Stuehuset er enhver landmandsfamilies visitkort. Det indtryk, man får ved ankomst til gården, er meget vigtigt. Det første, man møder, er indgangspartiet, så derfor er det ikke ligegyldigt, Hoveddøren udgør en stor del af husets karakter. Hoveddøren kan være årsag til, at hele husets udtryk ændres. En forkert dør kan ødelægge stuehusets stil og arkitektur. Trænger hoveddøren til at blive skiftet eller renoveret, bør der tænkes meget på, hvilken dør eller reparation der vælges. Følgende punkter bør iagttages og overvejes: Husets stil og arkitektur. Hvad skal min nye dør udtrykke? Hvilket materiale skal døren laves i? Hvilken farve skal døren have? Passer vores ønsker til en ny dør til husets stil og arkitektur? Mange stuehuse har gennem årene fået nyt dørparti, og resultaterne er desværre ikke altid i harmoni med husets oprindelige stil. Døren er kun et eksempel på, hvordan harmoni/disharmoni kan ændre stuehusets karakter. Døren gør, at indgangspartiet er ude af balance. Det nye dørparti er tilpasset husets stil og arkitektur. Et dørparti, der passer til husets stil og arkitektur På Landbrugets Rådgivningscenters hjemmeside under LandbrugsInfo er der en temaside med inspiration til Landbrugets Boliger og henvisning til de lokale bygningskonsulenter, der arbejder med landbrugets boliger. 28

26 Farm Standards - Dansk know-how til Polen Landbrugets Rådgivningscenter har vundet et projekt om levering af knowhow til en stor udviklingsopgave i Polen. Vi skal udarbejde standarder til nye landbrugsbygninger, der skal udgives som faglig information i en ny udvidet udgave i lighed med Danske anbefalinger og Landbrugets Byggeblade. Af internationalkonsulent Henry Jørgensen og chefkonsulent Tormod Overby Anbefalingerne skal opfylde EU s krav til miljø, husdyrvelfærd, hygiejne og arbejdsmiljø samtidig med, at de skal være i overensstemmelse med den internationale udvikling inden for landbrugsbyggeriet. Projektet løber over to år, og den totale ressourceindsats fra dansk side bliver 100 mandemåneder. Over denne periode skal vi sammen med polske eksperter udarbejde vejledninger til stalde til kvæg, svin, fjerkræ, heste og får samt til foder- og gødningsopbevaring. Vi skal kopiere den viden om dansk landbrugsbyggeri, som rådgivningstjenesten i Danmark har skabt gennem de sidste 25 år. Polen har valgt os som samarbejdspartner, fordi de færre- ste lande kan, som Landbrugets Rådgivningscenter, levere alle informationer samlet. Ud fra en økonomisk vurdering giver projektet en fornuftig indtjening, men der er dog også mange andre gode grunde til, at vi er gået ind i dette projekt. Projektet ligger inden for vores kerneområde, og derfor er det oplagt, at vi går ind i projektet. Det giver os mulighed for at forbedre vores internationale erfaring inden for vores fagområder. Denne kompetenceudvikling er af stor betydning for både den enkelte medarbejder og for Landbrugets Rådgivningscenter. Via arbejdet i projektet vil de involverede fagkontorer få et gennemarbejdet materiale på engelsk, som kan bruges i andre internationale sammenhænge. Så alt i alt vil projektet være et væsentligt bidrag til vores målsætning om højere internationalisering. Vi har været optaget af, at en opgave med en ressourceindsats på 100 mandemåneder hjælper med til at sikre et højt aktivitetsniveau inden for en række af vore specialområder. Dermed har vi mulighed for at sikre en stor specialviden og et godt fagligt miljø til gavn for vores arbejde for danske landmænd. Det er en opgave med perspektiver. Der er to millioner landbrug i Polen i dag. Dette antal halveres en til to gange i løbet af kort tid. De nuværende stalde er alle forældede, så vi har stor mulighed for at præge det kommende landbrugsbyggeri i Polen. Det vil i høj grad også komme den danske agroindustri til gode for hele bygnings- og maskinområdet. 29