Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Transkript

1 Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden Se 'European Agricultural Fund for Rural Development' (EAFRD) Promilleafgiftsfonden for landbrug

2 Reduceret protein og fosfor til malkekøer og opdræt BAT eller en teknologisk mulighed Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Tirsdag den 7. september 2010 Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål Herning Kongrescenter Ole Aaes Landskonsulent Videncentret for Landbrug, Kvæg

3 Tiltag i miljøgodkendelsesloven med relation til ernæring af kvæg Reduktion af ammoniakemissionen Derfor er Reduceret AAT og PBV tildeling til malkekøer en beskreven teknologi til reduktion af N-emissionen Fosforbalance på kvægbrug, eller reduceret P i foderet

4 BAT-blad/Teknologiblad eller en vejledende teknologibeskrivelse Betegnelsen Teknologiblad afløser BAT-blad Reduceret AAT og PBV tildeling til malkekøer bliver ikke et Teknologiblad Er ikke tilgængelig for alle, og det er et krav for at kunne være et teknologiblad Derfor kun en Teknologibeskrivelse Et accepteret redskab til reduktion af N-emissionen

5 Vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak Emissionsgrænser ved udvidelser og renoveringer ved over 75 DE Den enkelte kan selv vælge teknologier blandt teknologiblade og teknologibeskrivelser Der skal være proportionalitet mellem udgift og emissionsbegrænsning Reduceret AAT og PBV kan ikke pålægges kvægbrugeren, da det ikke er et Teknologiblad Har stor betydning i bestående stalde

6 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelig med BAT Grænserne gælder for etablering, udvidelse og renovering 25 % red. 34 % red.

7 Reduceret AAT og PBV tildeling til malkekøer eller Reduceret proteintildeling Teknologien beskriver en reduktion af total råprotein pr. FE fra 173 g til 164 g, men der er reelt ingen begrænsninger i hvor meget, man må reducere Reduktionen på 9 g råprotein svarer til 5 %, og giver ca. 15 % reduktion i et referencestaldsystem inkl. lager Reduktionen sker i urindelen

8 Kg N pr. årsko Kvælstofudskillelse ved stigende proteinniveau i foderet og samme foderniveau g/fe 173 g/fe Kvælstof i urin Kvælstof i gødning gram råprotein/fe

9 Hvorfor 164 gram råprotein pr. FE? Valgt fordi der her stadig var en sikkerhedsmargin til AAT og PBV normerne Bekræftet i den nye teknologibeskrivelse Fordi det gav en rimelig emissionsbegrænsning Men begrænsning i anvendelse med proteinrigt grovfoder (græsmarksprodukter) fordi det var vanskeligt at optimere både AAT, PBV og råprotein niveau Derfor undtagelser ved mere end 40 % græsmarksafgrøder i procent af grovfoderet, nu 25 % af totalrationen

10 Variationen af N-udskillelsen afhængig af proteinniveauet Inddeling Kg EKM FE/- dag Gram råprotein pr. FE Fodereffektivitet Kg N udskilt Kg N i urin Laveste 25 % ,9 164, Midterste 50 % ,1 174, ,5 Højeste 25 % ,2 184,

11

12

13 Tørstofoptagelse og ydelse i nye DJF-proteinforsøg (Weisbjerg et al, 2010) Tørstof optag (kg/d) EKM (kg/d) AAT / PBV 87 / / / / Behandling (g råprotein/kg tørstof)

14 De nye forsøg siger god for en proteinreduktion Nye DJF-forsøg bekræfter de danske normer for AAT og PBV Ingen positiv virkning af overskud af protein Pr. 10 gram PBV/FE under minus 5 til minus 10 g/fe reducerer ydelsen 1,2 kg EKM (Kristensen, 1997), er bekræftet Hvis både AAT og PBV-norm er opfyldt, er der stadig god sikkerhedsmargin i det fulde fodringstiltag på 164 gram råprotein pr. FE

15 Udenlandske forsøg bekræfter de danske Broderick (2010) har set på The protein limbo bar Ingen virkning af overskud af protein Ingen vekselvirkning med energiniveau (som vi også fandt i DK i sin tid) Ydelsesmax ved gram protein/kg ts Stadig kun lille ydelsesfald ved 150 gram råprotein Beskyttet methionin har i nogen forsøg kunnet sænke totalproteinniveauet

16 Er dobbelt fodringstiltag utopi? Reduktion fra gennemsnit til 164 gram er uden negative konsekvenser for ydelse, sundhed og reproduktion Fra 164 gram til 160 gram fjerner vi sikkerhedsmargin, men giver oftest ingen ydelsestab Fra 160 gram til 155 gram må forventes en mindre reduktion i foderoptagelsen i ny og næ og en ydelsesreduktion på op til 1 kg EKM Som alternativ til enorme investeringer bør yderligere reduktion kunne komme i betragtning

17 Økonomiberegning af stor reduktion af proteinniveauet baseret på suppleringsproteinpris på 2,50 kr. og mælkepris på 2,40 kr. Behandling (g råprotein/kg ts) Tørstof optag, kg/d 20,0 21,0 21,0 21,4 21,4 Mælkeydelse, kg EKM/d 27,1 29,1 30,1 30,6 31,1 N udskilt, g/dag Red. foder udgift (kr./dag) 1,32 0,36 0,36 0,00 0,00 Red. proteinudgift (kr./dag) 2,88 1,90 1,20 0,90 0,00 Red. mælkeindtægt (kr./dag) 9,60 4,80 2,40 1,20 0,00 Omkostning red. proteinniveau (kr./dag) 5,40 2,54 0,84 0,30 0,00 Omkostning pr. årsko (kr.)

18 Reduceret protein til opdræt har ingen teknologibeskrivelse! Men kan måske anvendes som acceptabel løsning for kvier over 6 mdr. Udgangspunkt er referenceår 2005/06, (gennemsnits råprotein 160 gram pr. FE) Reduktion på 9 gram giver ca. 103 gram fordøjeligt råprotein pr. FE Kun små kviers behov ligger over dette niveau Dokumentation: Mange tidligere og nye forsøg (se Vestergaard et. al Fodringsdag 2009)

19 Mulighed for reduktion af protein til kvier: 14 % reduktion af N-emissionen fra kvier 6 27 mdr. Ingen reduktion for kvier 0 6 mdr. Normtal- årsopdræt 2005/06 Nusituationen Efter reduktion Normtal 2009/10 Foderenheder Total råprotein/fe (94%) 178 Ford. råprotein/fe ,5 123 N i gødning (fæces), kg 14,9 14,9 16,7 N i urin, kg 23,9 21,3 35,9 N total, kg 38,8 36,2 52,6 N- emission, kg 3,10 2,68 (86 %) 4,21

20 Reduktion af fosfor til malkekøer Der er ikke lagt op til teknologibeskrivelse på reduceret P i foderet Reduceret P kan blive nødvendigt på mange kvægbrug fremover Forsøg på DJF har fastslået, at der ikke er problemer med at følge de danske normer på 3,8 gram pr. FE eller 0,35 % P i tørstof (NRC og NorFor niveau) Hvis fodermidlerne tillader det, kan der reduceres op til 4,5 kg pr. årsko

21 Tiltag der reducerer P-overskud Fjernelse af mineralsk fosfor Ingen virkning af fytase i kvægbruget Indkøb af P-fattige fodermidler Dyrkning af afgrøder, der optager meget P, er nævnt i loven, men er kun korrekt, hvis afgrøderne ikke anvendes på bedriften

22 Kvægets P-udskillelse i 2010/11 Malkekøer Årsopdræt Tyre* Ydelse, kg mælk Alder, måneder Afgangsvægt, kg Fosfor pr. FE, g 4,43 4,7 4,4 4,2 Fosfornorm g/fe 3,8 3,6 3,8 3,6 Fosfor i gødning - kg pr. årsdyr 21,5 6,7 5,0* - kg pr. DE 16,2 14,9 13,2 - Kg pr. 1,7 ha 27,5 25,3 22,4 - Kg pr. 2,3 ha 37,3 34,3 30,4 - Fraførsel, kg/ha ?

23 Mulighed for reduktion af P fra opdræt Normen for opdræt er ca. 3,6 gram/fe i gns. Anvendt gennemsnit er 4,7 gram/fe Der anvendes skønsmæssigt 1 kg mineralsk P pr. årsopdræt, som normalt er overflødigt Det næste kg pr. årsopdræt er vanskeligt, da det kræver andre fodermidler Vi kan kun vanskeligt reducere tyrekalvene i fosfor

24 Fodermidlernes P-indhold Fodermidler Kraftfodermidler Korn Græs/kløvergræs-produkter Helsædensilager P-norm til malkekøer Typiske rationer uden mineralsk P Gram P pr. FE , ,5-4 3,8 4,0-4,4

25 Vilkår og kontrol Betydende grovfodermidler (> 10 % af FE/ko/dag) skal analyseres for råprotein Der beregnes og anvendes foderplaner, hvor indholdet af AAT og PBV som gennemsnit for alle køer afspejler det proteinniveau, der indgår i vilkåret Der foretages EFK fire gange om året, hvor alle fodermidler vejes og rationens indhold af råprotein, AAT og PBV beregnes som et gennemsnit for alle køer På baggrund af de sidste 4 EFK er beregnes et løbende gennemsnit, som kan ligge til grund for evt. påtale/sanktioner