Problembaseret læring

Transkript

1 Demensvenligt Sygehus patientvenligt for alle Problembaseret læring Demensvenligt Sygehus Kompetenceløft på tværs v. Projektassistent Søren Gam

2 Hvem er jeg Søren Gam, 31 år Forsvaret Bachelor i Idræt fra Aalborg Universitet Kandidat i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet Pårørende til en dement mor

3 Agenda Baggrund for projektet Baggrund for Problembaseret læring (PBL) Problembaseret læring på OUH Svendborg Sygehus Formål Metode Resultater Konklusion

4 Demensvenligt Sygehus Kompetenceløft på tværs National demenshandlingsplan 2025 Tildelt 7,2 millioner fra SST til projektet: Demensvenligt Sygehus Kompetenceløft på tværs (initiativ 22) Vidensdeling på tværs af sektorer Demens undervisning af alt personalet (1600) 80% af personalet skal have en praksisnær supervision gennem en PBL seance?

5 Historisk baggrund Uddannelsesinstitutioner Medicinstudiet på McMaster University: Problemer med at anvende den tillært viden i den kliniske praksis Behov for at nytænke medicinuddannelsen Læringen tager udgangspunkt i kliniske problemstillinger Karakteristik af problembaseret læring Læringen er organiseret omkring virkelig problemstillinger, hvor teori og praksis knyttes Det problembaserede arbejde er eksemplarisk Viden er ikke noget man får overleveret, men skabes i en aktiv læreproces Læring foregår typisk i selvstyrende grupper (tværfagligt) Fra

6 PBL i dag Uddannelses institutioner Klinisk praksis

7 Problembaseret læring i praksis Hvordan Gruppebaseret arbejde og projekter Arbejder typisk ud fra 7 trins-modellen Varighed: 1 dag til flere måneder Udfordringer Den traditionelle fremgangsmåde passer ikke ind i en klinisk praksis PBL metoden er aldrig blevet anvendt systematisk på et sygehus, indenfor èt domæne Holgaard et al. (2014) - PBL: problembaseret læring og projektarbejde ved de videregående uddannelser

8 PBL på Svendborg Sygehus En kompleks opgave 80% af alt personale (1280) 18 Afdelinger Involvering af mange ledere Cirka 1 time til rådighed til praksisnær supervision gennem en PBL seance pr. deltager

9 PBL på Svendborg Sygehus Hvordan sikres størst mulig kvalitet? Opstilling af en række kriterier for, hvad udbyttet skal være af PBL seancerne Deltagerne skal opnå en læring Dataindsamling: Problemstillinger som identificeres og skal kunne videndeles Indsamlede data skal kunne bruges til at træffe ledelsesmæssige beslutninger

10 Formål At alt personalet opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for demensområdet med udgangspunkt i praksisnære problemstillinger At alt personale på OUH Svendborg Sygehus er med til at identificere problemstillinger indenfor demensområdet At afdelingsledelserne bliver i stand til prioritere, hvilke problemstillinger inden for demensområdet der skal udarbejdes handleplan indenfor

11 Metode PBL Seance Kategorier Dokumentation Tværsektorielt samarbejde Samarbejde på tværs af afdelingerne Arbejdsgange og organisering Fysiske rammer Kommunikation Pårørende Patienten Personale Etiske udfordringer Fase 1: Projektets formål (2 min) Fase 2: Identifikation af problemstillinger (15-20 min) Problemstillinger identificeres og kategoriseres Den vigtigste problemstilling udvælges Fase 3: Analyse af problemstilling (15-20 min) Hvad er konsekvensen af problemet Hvad påvirker problemet negativt Hvilke indsatser kan iværksættes for at løse problemet Fase 4: Problemformulering (5 min)

12 Metode: Processen Uddannelse af 30 nøglepersoner Plan udarbejdes lokalt i afdelingen Nøglepersonen afvikler PBL seancer Projektgruppen og specialistteamet Nøglepersonen udarbejder referater og sender til projekt gruppen Afdelingsledelser prioritere, hvilke problemstillinger som kan/skal løses Projektgruppen og nøglepersonerne afrapportere til afdelingsledelserne Referaterne strukturers i en database

13 Foreløbige resultater Alle præsenterede resultater er foreløbige 625 ansatte har gennemført en PBL seance 114 PBL seance Nøglepersonerne 630 timer brugt på PBL 47% brugt på forberedelse og organisering 19% brugt på at afholde PBL seancer 34% brugt på at udarbejde referater

14 Resultater Problemstillinger Svendborg Sygehus alle afdelinger 1171 problemstillinger er blevet nævnt (flere er de samme) 114 problemstillinger er udvalgt til videre analyse

15 Resultater Fordelingen af problemstillinger Etiske udfordringer Personale Patienten Pårørende Kommunikation Fysiske rammer Arbejdsgange og organisering Samarbejde på tværs af afdelingerne Tværsektorielt samarbejde Dokumentation 10% 8% 4% 5% 4% 22% 4% 7% 9% 9% 20% 17% 20% 4% 5% 6% 4% 7% 5% OUH Svendborg Sygehus Alle afdelinger 33% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% SVE -Udvalgteproblemstillinger SVE - Samlet

16 Resultater Problemstillinger Svendborg Sygehus Sengeafsnit 855 problemstillinger er blevet nævnt 70 problemstillinger er udvalgt til videre analyse

17 Resultater Fordelingen af problemstillinger Etiske udfordringer Personale Patienten Pårørende Kommunikation Fysiske rammer Arbejdsgange og organisering Samarbejde på tværs af afdelingerne Tværsektorielt samarbejde Dokumentation 6% 7% 4% 4% 4% 23% 1% 7% 6% 8% 20% 18% 22% 3% 4% 6% 3% 7% 4% OUH Svendborg Sygehus - Sengeafsnit 43% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% SVE SA. - Udvalgteproblemstillinger SVE SA. - Samlet

18 Resultater Problemstillinger Svendborg Sygehus Ambulatorier 84 problemstillinger er blevet nævnt 13 problemstillinger er udvalgt til videre analyse

19 Resultater Fordelingen af problemstillinger Etiske udfordringer Personale Patienten Pårørende Kommunikation Fysiske rammer Arbejdsgange og organisering Samarbejde på tværs af afdelingerne Tværsektorielt samarbejde Dokumentation 31% 19% 2% 8% 14% 15% 11% 14% 15% 13% 15% 11% 2% 15% 6% 7% OUH Svendborg Sygehus Amb. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% SVE Amb. - Udvalgteproblemstillinger SVE Amb. - Samlet

20 Resultater på tværs af Svendborg Sygehus Flere problemstillinger går på tværs af temaer Eksempler

21 Resultater på tværs af Svendborg Sygehus For mange uroskabende faktorer i forbindelse med et indlæggelsesforløb Arbejdsgange og organisering: For mange personaler kontakter patienten med demens Fysiske rammer: For meget visuel og auditiv støj Fysiske rammer: De fysiske rammer understøtter ikke patienternes orienteringsevne Pårørende: For dårlige til at involverer pårørende som kan skabe ro for patienten med demens

22 Resultater på tværs af Svendborg Sygehus Manglende viden om patienter med demens: Dokumentation: manglende dokumentation af at patienten har en demensdiagnose Samarbejde på tværs af afdelingerne: afdelingerne videndeler ikke altid, at patienten har en demensdiagnose Tværsektorielt samarbejde: Personalet mangler viden om patientens personlige forhold, værdier, vaner, præferencer og adfærdsforstyrrelsers samt om de pårørendes ressourcer

23 Resultater på tværs af Svendborg Sygehus Patienter med demens som ankommer uledsaget til sygehuset får en ringere eller ingen behandling: Arbejdsgange og organisering: manglende involvering af pårørende, når patienten er kendt med demens diagnose Arbejdsgange og organisering: Indkaldelsesbreve Tværsektorielt samarbejde: Manglende ledsagelse fra primærsektoren Samarbejde på tværs af afdelinger: Personale fra stamafdelingen følger ikke patienten med til serviceafdelingerne (eks. Røtgen)

24 Resultater på tværs af Svendborg Sygehus Etiske problemstillinger i behandlingen af patienter med demens Etiske udfordringer: hvad skal behandlingsniveauet være? Etiske udfordringer: Patienter med demens kan ikke identificere sig

25 Konklusion Personalet har fået en øget bevidsthed om, hvilke problemstillinger afdeling står overfor og mulige løsninger PBL metoden har vist sig at være et effektiv redskab til en systematisk afdækning af, hvilke problemstillinger som findes lokalt i afdelinger, og hvilke der er tværgående Afdelingsledelserne anvender de indsamlede data til at iværksætte initiativer og handleplaner lokalt i deres afdeling Projektledelsen er ansvarlige for at arbejde videre med de tværgående problemstillinger