Generalforsamlingerne 1995

Transkript

1 Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé Frederiksberg telefon Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktør: landinspektør Kjeld Lohmann Schøler ISSN årgang nr Generalforsamlingerne og 2. september 1995 på Scandic Hotel, Aalborg Indholdsfortegnelse Den danske Landinspektø rforenings g e n e ra lfo rs a m lin g... side 142 P raktiserende Landinspektørers Forenings generalforsam ling.. side 173 P rivatansatte Landinspektørers F o r e n in g... side 181 A nsatte Landinspektørers Forening... side 187 O plysninger fra sekretariatet... side 195 P raktiske oplysninger og det sam lede program for årsm ødet... side 213 T ilm eld in g sko rt til d e lta g else i års m ø d e t er 9. juni 1995 udsendt til m e d lem m ern e sam m en m ed in d varslin g ern e til g eneralfo rsam lin g ern e i M ed d e le ls e s b la d e t 1995, side 136.

2 1995 side 142 Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforenings ordinære generalforsamling 1995 der er indvarslet ved formandens skrivelse a f 9. juni 1995, offentliggjort i M eddelelsesbladet 1995, side 105, og form andens rettelsesskrivelse af 26. Juni 1995, offentliggjort i M eddelelsesbladet 1995, side 217, afholdes på Scandic Hotel, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Øst, lørdag den 2. septem ber 1995 kl med følgende dagsorden: 1. Valg a f dirigent og mindst 2 sekretæ rer 2. Beretning om foreningens virksom hed Bilag: Den skriftlige beretning er publiceret omstående side Forelæ ggelse a f de reviderede regnskab e rfo r 1994 til godkendelse Bilag: Regnskab for året 1994 for Den danske Landinspektørforening er publiceret omstående side Regnskab for året 1994 for fonds og legater er publiceret omstående side 164. Til orientering er regnskabsoversigt for 1994 for Smed Søndergaards Fond publiceret om stående side Fastsæ ttelse a f kontingent til foreningen og fond Bilag: Forslag til indskud ved optagelse i foreningen og forslag til kontingent til forening og fond for 1996, kontingentregulativ samt forslag ti! budgetter for foreningen og Landinspektørfonden for 1996 er publiceret omstående side Behandling a f mulige indkomne forslag fra m edlem m er Eventuelt

3 Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 143 Bilag til Den danske Landinspektørforenings generalforsamling 1995 dagsordenens punkt 2 Beretning om foreningens virksomhed Fagligt udvalg Fagligt udvalg har i de seneste år været travlt optaget af nogle store arbejdsopgaver som den nye udstykningsreform, igangsætning af reformen, digitale matrikelkort og udvikling af faglig professionel kompetence (CPD). Udvalgets nye formand mente således roligt at kunne sige ja til opgaven. Der ville nok blive lidt mindre travlhed i udvalget. Helt sådan er det ikke gået, men spændende har det været. Udvalgets vigtigste arbejdsområder er behandling af faglige enkeltsager, gennemarbejdelse af love, forslag, rapporter mv. og afgivelse af høringssvar, deltagelse i udvalgsarbejder og tilrettelæggelse af Nyborg-mødet. De væsentligste aktiviteter i året har været:»informationssamfundet år 2000«Rapporten satte gang i udvalget. Perspektiverne var store, men hvordan kunne fagligt udvalg fremme medlemmernes deltagelse i denne fremtid. Resultatet blev et tilbud til alle om at koble sig gratis til Internettet i 3 måneder. Ca. 120 medlemmer/firmaer gjorde brug af tilbudet. Efter udløbet af de 3 måneder gjorde vi regnestykket op således: Fagligt udvalg havde peget på nogle udviklingslinier, et tilbud om deltagelse i udviklingen var givet, men nu måtte den videre deltagelse i denne udvikling være op til medlemmerne selv. Nyborg-mødet Det faglige møde på Nyborg Strand blev i år forsøgt fornyet lidt og forløb næsten som det plejede, dvs. over 400 deltagere til et vellykket fagligt-socialt samvær. Fornyelsen bestod i, at vi for første gang prøvede med parallelforedrag. Udvalget opfattede afviklingen som en succes i og med de foredrag, som vi supplerede med som alternative, trak væsentlig flere tilhørere, end vi havde forventet. Det gav nogle lokalemæssige problemer, som vi vil rette til næste år. Men gætte helt rigtigt, hvor mange der søger hvilke foredrag, kommer vi nok aldrig til. Fredagens program satte fokus på uddannelse og udvikling af den professionelle kompetence. Kl. 17 indledte vi vort eksperiment med ikke mindre end 3 foredrag på samme tid: Gennemgang af skader i erhvervsansvarsforsikringen, GPS-erfaringer og VVM-reglerne. Lørdag formiddag fortsatte vi med parallelforedrag om Naturklagenævnets virke og om»netværk, hvad og hvordan«. Senere ejendomsøkonomi, som det ene foredrag, og»introduktion i rasterkortlægning«som det andet. Lørdag eftermiddag stod i fremtidens tegn i forbindelse med emnet»informationssamfundet år 2000«. Her var mange spændende indlæg fra medlemmerne, bl.a. et blændende et fra forsamlingens aller ældste deltagere. Nyt cirkulære om landbrugsloven Udvalgets gennemgang af forslag til cirkulæret gav anledning til nogle bemærkninger til enkelte af bestemmelserne. I Meddelelsesbladet er redegjort for de væsentligste af vore bemærkninger. Forslag til ændring af BBR I april modtog fagligt udvalg Kort- og Matrikelstyrelsens forslag til ændring af BBR. Vi afsendte vort høringssvar ultimo maj. Af svaret fremgår, at vi finder, at ambitionsniveauet for ændringerne er højt, men passende. Forslaget lægger op til samarbejde med eksterne brugere. Vi byder et sådant samarbejde velkommen og ser hen til at drøfte, hvordan samarbejdet kan finde sted og på hvilke vilkår. I forbindelse med høringssvaret har fagligt udvalg peget på de meget store værdier, huslejer, afgifter mv., som reguleres ud fra BBR, og vi påpeger

4 1995 side 144 Landinspektørens Meddelelsesblad behovet for et udredningsarbejde om det for at kunne vurdere, om data i registret er af tilstrækkelig god kvalitet. Endvidere peger vi endnu engang på behovet for at koordinere arealberegningsreglerne. Interesserede kan rekvirere vort høringssvar i sekretariatet. Information Som det forhåbentlig er bemærket, har udvalget søgt at holde et rimeligt højt informationsniveau igennem små korte indlæg i Meddelelsesbladet, når der var et passende fagligt aktuelt emne. Udvalget vil forsøge at fortsætte den linie. Efteruddannelsesudvalget 1994 blev et godt år for efteruddannelsen. Vi udbød 12 kurser, hvoraf 6 blev gennemført, hvilket resulterede i et overskud på kr Økonomisk var 1994 således det bedste år siden de»store år«fra Foråret 1995 tegner mere negativt. 4 kurser blev udbudt, og heraf blev kun 2 gennemført. Økonomisk ser det dog ud til, at foråret løber rundt. Efteruddannelsesudvalget har planlagt et større udbud af kurser til efteråret, hvoraf flere titler allerede er udbudt. Jeg forventer dog, at 1995 som helhed vil vise et positivt resultat - dog mindre end Foreningsåret 1994/95 har i øvrigt budt på planlægningen af en meget spændende nyskabelse på efteruddannelsesområdet, nemlig åben uddannelse, som foreningen og Aalborg Universitet samarbejder om med Esben Munk Sørensen som udvikler. Åben uddannelses forventes at starte i efteråret Åben uddannelse er længerevarende og kompetencegivende kurser, som supplerer efteruddannelsesudvalgets 1- og 2-dages kurser godt. Jeg tror ikke, at der vil blive konkurrence mellem de 2 kursustyper. Derimod styrkes det samlede efteruddannelsesudbud, og åben uddannelse dækker et hidtil udækket behov. Efteruddannelsesudvalget krydser fingre for, at åben uddannelse bliver en succes. I var der en enkelt udskiftning i udvalget. Anne-Mette Frederiksen stoppede og blev afløst af Jørgen Heinemeier. I foreningsåret 1994/95 har udvalget afholdt følgende arrangementer: orienteringsmøde om Landbrugsloven, 85 deltagere orienteringsmøde om Landbrugsloven, 35 deltagere kurset Dataudveksling, 32 deltagere kurset Kommuneplanadministration, 37 deltagere kurset Klager over natur-, miljø -, vej- og planlovsafgørelser, 25 deltagere kurset Landbrugsloven, 40 deltagere kurset Servitutter og tinglysning, 25 deltagere. Antal arrangementer Antal kursusemner Antal deltagere i alt Heraf landinspektører 1975/ / / / / / / / / / / / / / / / / / / Pfaner for efteråret 1995 A lle re d e udbudte kurser: 1. Klager over natur-, miljø-, vej- og planlovsafgørelser 2. Kommuneplanadministration 3. Landbrugsloven 4. Naturbeskyttelsesloven 5. Skøde- og planthaverproblemer i forbindelse med arealoverførsel Endvidere arbejder udvalget med følgende titler, hvoraf nogle ligeledes forventes udbudt i efteråret 1995: Digitale matrikelkort Landbrugspakken Kvalitetsstyring Kommunale ekspropriationer Private vejrettigheder Dataudveksling Licitation, tilbud og entreprise Vandløb og grundvand Legalitet, håndhævelse og straf Estetikkens jura

5 Landinspektørens Meddeleisesblad 1995 side 145 Responsumudvalget Udvalget har i det forløbne år udarbejdet et forslag ti! ændring af»vedtægt for landinspektørvirksomhed«. Forslaget er fremsendt til DdL's bestyrelse, hvor det nu behandles og derefter påregnes forelagt på DdL s generalforsamling i Efter henvendelse fra Landinspektørnævnet har udvalget i januar 1995 udarbejdet en redegørelse for foreningens behandling af indkomne klager over landinspektører. I redegørelsen er bl.a. beskrevet de kriterier, der indgår i vurderingen af, om den enkelte sag skal behandles i responsumudvalget, eller om der er tale om en sag, der rettelig bør henvises til behandling i Landinspektørnævnet. Udvalget har i beretningsperioden kun haft én sag til behandling. En grundejer klagede over, at en landinspektør, der efter opmåling havde udarbejdet en situationsplan med bl.a. 2 jernrør i skel for klagerens ejendom, ikke ville udlevere de originale måledata til klageren. I sit svar meddelte udvalget klageren, at landinspektøren har den fulde ejendomsret til alle originalmålinger, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt, og at det derfor er hans egen afgørelse, om han vil udlevere originale måledata. Lovsamlingen Foreningens Lovsamling udgives fortsat som en abonnementsordning med 4 rettelsesudgivelser pr. år. Da det er regeringens og Folketingets aktiviteter på områder af interesse for landinspektørerne, der styrer omfanget af rettelsesblade og dermed i høj grad har indflydelse på økonomien, kan det være vanskeligt at styre Lovsamlingens økonomi. Dette - samt den almindelige prisstigning - gør, at abonnementsprisen efter at have været uændret i et par år vil stige i Abonnementstallet er stadig stigende og er nu oppe på 558 mod 527 for 1 år siden. Forlaget M eddelelsesbladet Meddelelsesbladet udkommer fortsat som et månedsblad, vedhæftet de blå sider og de gule kursusprogrammer. Ideen med Meddelelsesbladet er, at der skal bringes aktuelle meddelelser på landinspektørområdet, og at bladet skal fremstilles ved en forholdsvis simpel og billig proces. En række meddelelser bringes under faste hovedoverskrifter som Personalia, Love og bekendtgørelser mv., Faglig kalender og Stillingsannoncer. Endvidere er løntabeller, mødeindkaldelser, faglige meddelelser og lign. også fast tilbagevendende stof. Medlemsdebat om foreningsforhold er også velkommen. De blå siders stofområde er i beretningsperioden blevet udvidet med afgørelser fra Naturklagenævnet. Disse afgørelser udvælges fra skriftet»naturklagenævnet orienterer«. Landinspektør Hans Faarup har påtaget sig det faglige ansvar for udvælgelsesprocessen. Sidetallet i 1994 var på i alt 300 sider. Hertil kommer de blå sider med et sidetal på i alt 46. Meddelelsesbladets økonomi har især på grund af forholdsvis mange stillingsannoncer været bedre end i mange år.

6 1995 side 146 Landinspektørens Meddelelsesblad Tidsskriftet Produktionsgangen T id s s k rifts p ro d u k tio n e n kø rer fo rts a t tilfre d s s tille n de. S a m a rb e jd e t m e lle m s e k re ta ria t og try kkeri e r tilfre d s s tille n d e og in de i en god g æ nge. Der e r pt. ingen p la n e r om at æ n d re på de tte forh o ld. S e k re ta ria te t og re d a k tø re n bru g e r E -m a il in te n s iv t til fæ rd ig g ø re ls e a f d e e n k e lte tid s s k rifts h æ fte r, og det v irk e r tilfre d s s tille n d e. Vi har fo rts a t et u d e s tå en de m ed m a n g le n d e re g is te r og h o v e d re g is te r. D enne o p g a ve vil b liv e gennem fø rt så snart, d e r e r tid s m æ s s ig e re s s o u rc e r hertil. Et læ ng e næ ret ø nske om at la ve et sæ rligt te m a re g is te r om d ig ita l kortlæ g n in g /G IS er indtil v i dere u d skud t, m en ikke opgivet. Nogle betragtninger over»leverandørerne«det g e n e re lle b ille d e r er, at de p ra k tis e re n d e la n d in s p e k tø re r og d e re s a s s is te n te r fo rts a t er tilb a g e ho ld end e m ed at la d e sig overtale til at lave m an u skrip te r. D e y n g re la n d in s p e k tø re r (u n d e r 40) er g e n e re lt m o tiv e re d e fo r at d e la g tig g ø re a n d re i deres e rfa ringer, m åske o g så fo rd i de ser d e t som led i k a rrie re -p ro file rin g. K M S e r b e g y n d t o ffe n s iv t at h e n ve n d e sig m ed tilb u d om m a n u s k rip te r, hvilket a n ta g e lig h æ n g e r s a m m e n m ed a t a rtik e ls k riv n in g nu in d g å r som» p o in t-o b je k t«i de e n k e lte a fd e lin g e rs s u c c e s k rite rier. Annoncemarkedet A n n o n c e s a lg e t til de e n kelte tid s s k rifts h æ fte r e r fo rts a t m eg et a fh æ n g ig a f tem aet. T e k n is k e te m a e r på a rtik e ls id e n s æ lg e r godt, m ens et o v e rveje n d e» a re a lfo rv a ltn in g s te m a «svæ kker in te resse n. Redaktionens sammensætning A lle i re d a ktio n e n e r v illig e til at fo rts æ tte, hvis d e r ø n skes en fo rts æ tte ls e a f den n u væ re n d e lin ie i a rb e jd s d e lin g og o rg a n isatio n. D er skal dog i lø b e t a f e fte rå re t fin d e s e t re d a ktio n sm e d le m til a flø s n in g a f K. H ø gsb erg K riste n sen. Det m å ge rne væ re en yngre la n d in s p e k tø r fra den p riv a te sektor, b o s id d e n d e i K ø b e n h a vns-o m rå d e t, m ed erfaring in den fo r m iljø s e k to re n. (D e t opgives på forhånd a t fo r m u le re no ge t om kø nskvote rin g ) E t u d e stå e n d e spø rgsm å l - d e r dog ikke skal a fkla re s nu - er h vo r langt tid den nuvæ rende a r b e jd s d e lin g m ellem M e d d e le ls e s b la d e t og tid s s k rifte t s k a l fo rts æ tte. In d til nu fo rts æ tte r vi dog m ed den n u væ re n d e a rb e jd sdelin g. M en det er re d a k tio n e n s o p fa tte ls e, a t m an altid b ø r fo rh o ld e sig k ritis k til de n m åde, m an la ver tin g e n e på i dag. Indsatsområder G P S og GIS vil fo rts a t væ re et in d s a ts o m rå d e fo r tid s s k rifts re d a k tio n e n. Men nye o m rå d e r v il b liv e søgt o p p rio rite re t i det kom m e nd e år. D e t d re je r sig om fø lg e n d e : - S ats m ere på m iljø og bæ re d ygtig h e d i fo rb in de lse m ed la n d in sp e ktø ra rb e jd e. Foreløbige planer for 1996 D er o p e re re s m ed id e e r til fø lg e n d e te m a e r fo r 1996: - G IS i den private se kto r - E rfa rin g e r m ed u d s tyknin g sre fo rm e n - O p s a m lin g /s u c c e s h is to rie r m ed C P D - F IG s m iljø c h a rte r og dansk la n d in s p e k tø rp ra k - sis - E rfa rin g e r med nye In te rn e ttje n e s te r og lign. - L a n d m å lin g og a fsæ tn in g i fo rb in d e ls e m ed Ø s t bro en - H o v e d p u n k ts m å lin g e r ved Ø re s u n d s fo rb in d e l sen T id s s k rifte t vil i lø bet a f som m e ren ko m m e på» In ternet«, id e t det vil b liv e præ sen te ret på A U C /IS P s hom epage m ed re fe re n c e r til Den d a n s k e L a n d in sp e ktø rfo re n in g. D ette v il væ re i d rift ca. 1. s e p te m ber. S to ffe t i b e re tn in g s p e rio d e n fo rd e le r sig såle d e s: G eneralforsam lingsårene 92/93 93/94 94/95 Anm eldelse, bøger, blade 4 % 4 % 5 % D e b a t... 4 % 0 % 2 % Internationalt s t o f... 9 % 0 % 13 % Foreningsforhold (DdL, LLO, LgE, AC etc.)... 5 % 3% 3% F o to g ra m m e tri... 1 % 5 % 2 % In s tru m e n te r... 0 % 0 % 0 % Kortlæ gning, -produktion. 3 0 % 28 % 14 % Uddannelse (personlig udvikling, opgaver etc.) % 0 % 1 % Landm åling, (fysisk, arbejdsopgaver i praksis etc.) 8 % 5 % 10 % M atem atik, fysik etc % 0 % 0 % M atrikelvæ sen (juridisk stof, m iljø-, råstof-, frednings-, vurderings-, ekspropriationsforhold).. 18% 4 0 % 31 % P la n læ g n in g... 3 % 2 % 7 % M eddelelser fra KMS/ B o lig m in is te r ie t... 0 % 1 % 0 % Domme og kendelser... 2 % 1 % 1 % N ordisk orientering... 4 % 7 % 0 % P e r s o n a lia... 1 % 1 % 1 % M indre m eddelelser... 1 % 3% 10 % 100 % % 100 % Antal s i d e r Solgte annoncesider... 23,5 25,5 24

7 Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 147 Akademisk samarbejde AAK F o re n in g e n s m e d le m m e r a f A A K s re p ræ s e n ta n t skab h a r s id e n d e c e m b e r 1993 v æ re t B e ttin a B ruun, J ø rg e n A n d e rse n og K jeld Lohm ann S chøler. S id s tn æ v n te er e n d v id e re n æ stfo rm a nd i A A K s b e s ty re ls e. Serviceforbedringer Som et led i at fo rb e d re servicen ove rfo r m edlem m erne - ikke m in d st de le dig e - pågår der i A A K en ræ kke fy s is k e, a d m in is tra tiv e og te kn iske fo rb e d rin ger. H v o r A -k a s s e rn e hidtil isæ r har b e s k æ ftig e t sig m ed a t v e jle d e le d ig e og ud be ta le dagpenge, så ha r a rb e jd s m a rk e d s re fo rm e n nu g iv e t kasse rn e m ulig h e d fo r en m e g e t m ere a k tiv in d sa ts til gavn fo r de le d ig e m edle m m e r. A A K h a r nu i s a m a rb e jd e m ed m e d le m so rg a n i s a tio n e rn e d a n n e t en ny jo b s e rv ic e fu n k tio n, A k a d e m ik e rn e s J o b s e rv ic e, A JS, til s ty rk e ls e a f den o p s ø g e n d e og fo rm id le n d e virkso m hed. A JS er nu den fæ lle s hat, d e r k o o rd in e re r alle n u væ re nde og ko m m e n d e a k tiv ite te r, og v il fre m o v e r in fo rm e re, fo rm id le og v e jle d e A A K s ledige m e d le m m e r om den n y e ste u d viklin g på det a k a d e m iske a rb e jd s m arke d, h e ru n d e r o g så den kon krete jo b fo rm id lin g til o rg a n is a tio n e rn e. Ledigheden L e d ig h e d e n inden fo r A C -o m rå d e rn e er som helhed fa ld e n d e. D et g æ ld e r også la ndin sp e ktø ro m rå d e t. Inden fo r e n kelte d e lo m rå d e r e r der dog fo rts a t tale om s tig e n d e le dig hed. Den g e n n e m snitlig e le d ig h e d s p ro c e n t på A C -o m rå - d et fo r m arts m åned 1995 i fo rh o ld til m arts m åned 1994 e r fa ld e t m ed 1,4 % a f de fo rs ik re d e til 10 %. T ils v a re n d e e r le d ig h e d sp ro cen te n fo r de fo rs ik re de la n d in s p e k tø re r fa ld e t m ed 2,1 % i fo rh o ld til m arts m åned 1994 til 7,9 % i m arts m åned L a n d in sp e ktø rle d ig h e d e n lig g e r såle d e s kla rt un d e r ge nn e m snitte t. F or perioden tilb a g e til 1983 kan o p s tille s n e d e n stå e n d e tabel o ve r le d ig h e d s b e rø rte i m arts m åned fo r hele A C -o m rå d e t og la n d in s p e k tø ro m rå d e t. Hele A C -om rådet Landinspektø r om rådet AC DdL a rb e jd e r sam m e n m ed de ø vrige a ka d e m ikero rg a n is a tio n e r i A k a d e m ik e rn e s C e n tra lo rg a n is a tio n (A C ). De fo re g å e n d e år har v æ re t præ get a f stru k tu r debat, m en e fte r in d fø re lse n a f den nye stru ktu r s id ste å r har d e r kun væ re t behov fo r s m å ju s te rin ger. D e r har v æ re t re js t fo rs la g om at nedlæ gge L ig e s tillin g s u d v a lg e t (LIU ) og A rb e jd s p la d s u d v a lg e t (A R P U ). En konc e n tra tio n a f a rb e jd e t i bestyre lse og fo rre tn in g s u d v a lg v il im id le rtid have betydet en ø get b e la s tn in g a f s e k re ta ria te rn e og i y d e rs te konsekve n s be ho v fo r p ro fe s s io n e lle p o litik e re sa m tidig m ed, at isæ r lig e s tillin g s p o litik k e n h a r be hov fo r et fo ru m, som m a tcher de ø vrige råd og udvalg på d e tte o m rå d e. D dl og v o re s næ re s a m a rb e jd s p a rtnere i A C m o d satte os d e rfo r forsla g e t. R e sulta te t b lev i ste d e t, a t m ø d e fre kve n se n i A R P U fo rm in d skes, og a t a rb e jd s m iljø s p ø rg s m å l a f m ere te kn iske k a ra k te r o v e rla d e s til s e k re ta ria ts g ru p p e r. LIU er e rs ta tte t a f en a rb e jd sgru p p e, som har til fo rm å l at k o o rd in e re in d sa tse n på lig e s tillin g s - og fa m ilie p o litis k e o m rå d e r. A rb e jd s g ru p p e n er sa m m e n sa t a f en blandin g a f o rg a n is a tio n s p o litik e re og s e k re ta ria ts fo lk. A C s n æ stfo rm a n d fo r den o ffe n tlig e s e k to r S ven C h riste n sen er fo rm a n d fo r udvalg e t. I fo rå re t blev O K -95 fæ rd ig fo rh a n d le t. D e vig tig s te n yska b e ls e r heri er en b e g yn dende e ta b le rin g a fe n b a rs e lfo n d, p ra k tik a n ts tillin g e r og p e n s io n a f tu r nu stillæ g i sta t og a f rå d ig h e d tillæ g i kom m u ne r. AC har de ltag et a k tiv t i d rø fte ls e rn e o m kring fo r en klin g a f regle rn e i d a g p e n g e s y s te m e t. T rods in d v e n d in g e r har a rb e jd s m in is te re n m e d ta g e t et fo r slag, som vil fje rn e m u lig h e d e n for, a t n yu d d a n n e de le dig e kan overgå til m aksim al d a g p e n g e sa ts u m id d e lb a rt e fte r 3 m åneders sam m e n h æ n g e n d e arb ejde. A C v il fo rts a t a rb e jd e for, a t æ n drin gen a f dim itte n d -re g le n ikke m edta ges i d e t e n d e lig e lo v forsla g. A C s de lta g e lse i re g io n a le a rb e jd s m a rk e d s rå d har væ re t m ed til at s y n lig g ø re a k a d e m ik e rn e og a k a d e m ik e rn e s le d ig h e d s p ro b le m e r på d e t re g io n a le

8 1995 side 148 Landinspektørens Meddeieisesblad a rb e jd s m a rk e d. D e re g io n a le re p ræ s e n ta n te r har isæ r in te re s s e re t sig fo r at få a k a d e m ik e rn e p la c e ret i m ålgrup pe n fo r den tidlige indsats, h vilke t de s væ rre ikke e r lykke d e s alle s te d e r. D e ru d o ver fo r s ø g e r de re g io n a le re p ræ s e n ta n te r a t s k a b e en b e d re sam m e n h æ n g m ellem a rb e jd s m a rk e d s - og e rh v e rv s fre m m e in d s a ts e n. Inden fo r a rb e jd s m iljø o m rå d e t h a r nye m åder at tilre tte læ g g e a rb e jd e t på, stø rre m e d a n svar og s tig e n d e a rb e jd s p re s, sam m en m ed jo b u s ik k e rh e d og k o n s ta n te krav om om stillin g til nye a rb e jd s o p g a v e r m e d fø rt et behov fo r a t o p p rio rite re in dsa tse n i fo r h o ld til de p s y k o s o c ia le ris ik o fa k to re r og de arb e jd s m iljø p ro b le m e r, d e r o p s tå r fie ra f. Et v ig tig t e le m e n t er, a t AC h e r a rb e jd e r sam m e n m ed to a n d re h o v e d o rg a n is a tio n e r s a m t re p ræ s e n ta n te r fra b å d e de o ffe n tlig e og private a rb e jd s g iv e re, idet lø s n in g e n på disse pro blem er ofte lig g e r i et spæ n d in g s fe lt m ellem m y n d ig h e d s re g u le rin g, p a rte rnes k o lle k tiv e a fta le r og ikke m in dst a rb e jd s g iv e rn e s le d e ls e s re t. LO, FTF og AC h a r u d a rb e jd e t et fæ lles svar på H vid b o g e n om e u ro p æ is k s o c ia l- og a rb e jd s m a r kedspolitik. H eri påpe ge r de bl.a., at en fo ru d sæ t ning for, a t K om m ission en s fo rs la g om en re g u le ringsm odel, bestående a f både lo vg ivn in g og kolle ktive o ve re n s k o m s te r, skal lykke s, e r a t tra k ta t fæ ste en ræ kke g ru n d læ g g e n d e re ttig h e d e r, som skal b e skrive m indste b e s k y tte ls e s n iv e a u, som udg a n g s p u n k t. E n d v id e re e r det v æ s e n tlig t, a t a r b e jd sm a rkedets p a rte r in d d ra g e s på et tid lig t tid s punkt i u d form ninge n a f d ire k tiv e r v e d rø re n d e a r b e jd s m a rkedsvilkå r. I A C s fo rh a n d lin g s u d v a lg fo r det p riv a te om råde (FH P ) e r m an be gyn dt a t drø fte, h vo rdan der kan in d g å s k o lle k tiv e a fta le r1på d e t p riv a te o m rå d e. D ette sker som fø lge a f en kom m e nde im p le m e n terin g a f E U -d ire k tiv e r på d e t a rb e jd s re tlig e o m rå de. H vis m an ikke har såd an ne o v e ro rd n e d e a fta ler, ris ik e re r p riv a ta n satte a k a d e m ik e re at blive und e rla g t LO /D A o v e re n skom ste rn e. H e rudover er AC b leve t bedt om a t u d ta le sig i en ræ kke k o n kre te sa g e r stræ kkende sig fra in d fø re l sen a f et e le k tro n is k b o rg e rk o rt til brug a f h e lb re d s o p ly s n in g e r på arb e jd sm a rke d e t. Liberale Erhvervs Råd (LER) LE R e r i det fo rlø b n e fo re n in g s å r b le ve t suppleret m ed D a n sk K iro p ra k to r F orenin g således, a t LER nu b e s tå r a f en s a m m e n slu tn in g a f 14 o rg a n is a tio n e r fra det lib e ra le erhverv. De lib e ra le e rh v e rv s udviklin g e fte r K o n kurre n cerå d e ts fe ltto g har n a tu rlig t nok o p ta g e t en hel del af d rø fte ls e rn e i LE R i dette fo re n in g s å r. K o n kurre n c e rå d e t er ved a t v æ re ig en nem alle de libera le e rh v e rv, og har a lle ste d e r fo re ta g e t in d g re b over fo r g e n e re lle ta k s te r, a n n o n c e rin g s b e s te m m e ls e r og lign. LE R s form an d, a d v o k a t E rik M ohr M ersing fin d e r dog ikke, at m an s e t i det s to re p e rs p e k tiv skal o v e rd riv e K o n kurre n cerå d e ts b e tydnin g fo r erh verv e n e s udviklin g. D et kom m er h e lt a f sig selv. T ydelig s t s e s d e t i s tru k tu ru d v ik lin g e n b la n d t lib e ra le g ru p p e r som re v is o re r og ad voka te r, hvo r s p e c ia lisering en s lå r m ere og m ere ig en nem og u d v ik lin gen kla rt g å r i retning af, a t sm å e n h e d e r v o k s e r sig større. M arke de ts krav og s p e c ia lis e rin g e n vil tving e u d v iklin g e n i en retning, hvo r de lib e ra le e r hverv fra at væ re e n k e ltm a n d s v irk s o m h e d e r vil fin de ind i nye s a m a rb e jd sfo rm e r. LE R h a r en plad s i K o n k u rre n c e lo v u d v a lg e t, der har til op g a ve at udarb e jd e en ny konkurre n c e lo v. Den n u væ re nde ko n k u rre n c e lo v b yg g e r på k o n tro l s y s te m e t, h v o r in g e n fo rm fo r k o n k u rre n c e b e græ nsning på forhå nd er u lovlig, m en h vo r m ynd ig h e d e rn e kan gribe ind e fte r næ rm ere v u rd e rin g. U d valg et skal o ve rveje, om m an i ste d e t skal gå over til et fo rb u d s p rin c ip, h vo r v isse fo rm e r fo r konku rre n ce b e g ræ n snin g på fo rh å n d e r fo rb u d t - svarende til hvad der an ven de s inden fo r E U -ko n ku r- rencere tten. Et kom p rom is m ellem de 2 p rin c ip p e r synes at væ re på vej.

9 Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 149 Samarbejdet med Kort- og Matrikelstyrelsen D ette s a m a rb e jd e er som sæ d van lig fo re g å e t på m an ge fro n te r. A k tiv ite ts n iv e a u e t h a r i d e t sid ste å r ikke væ re t så h ø jt som i tid lig e re p e rio d e r, h v ilk e t skyld es, a t der ikke e r fre m k o m m e t så m ange nye love, bek e n d tg ø re ls e r og c irku læ re r, som i tid lig e re perioder. KM S h a r fu lg t»p lan 20 00«op m ed»v isio n 2005«, som b le v o ffe n tlig g jo rt i fo rå re t.»v isio n 2005«er u d a rb e jd e t a f to h o v e d å rs a g e r, n e m lig som en h a n d lin g s p la n fo r K M S, og som sådan skal den danne g ru n d la g fo r en ny 4 -å rs ø konom isk aftale, g æ ld e n d e fra 1996, og den skal fo rtæ lle le de lse og pe rsonale, hvordan tiden e fte r k o n v e rte rin g s a rb e j d et v il fo rm e sig. KM S e r glad fo r de fire å rig e ø k o n o m iske aftaler. D isse a fta le r g iv e r K M S m ulighed fo r la n g tid s p la n læ g n in g på trods a f p o litik e rn e s svin g e n d e opfattelse af, hvorle des KM S skal op ere re i m arkedet. KM S fo ru d s e r, at o m ve rd e n e n b liv e r stad ig m ere be ste m m e n d e fo r h vilke a rb e jd s o p g a v e r, K M S skal u d fø re. M an har d e rfo r i fo rb in d e ls e m ed v is io n s a r b e jd e t fo rs ø g t at v u rd e re, hvad om ve rd e n e n fo rvente r a f K M S i de kom m e nd e 10 år. En g e nn em fø rt k u n d e a n a ly s e vise r, a t d e r m å læ gges væ g t på udv ik lin g e n inden fo r d e t te k n o lo g is k e om rå de, øget s a m a rb e jd e m ed a n d re p ro d u c e n te r, g e n b ru g a f data, s ty rk e ls e a f det in te rn a tio n a le sam a rb e jd e og s ty rk e ls e a f fo rs k n in g e n. R e s s o u rc e m æ s s ig t fo r ve n tes KM S ikke at vokse i de næ ste 10 år. M an fo rven ter, at KM S stad ig skal væ re koo r d in e re n d e, og m an læ g g e r d e rfo r s to r væ g t på s a m a rb e jd e m ed a n d re om o p g a vern e s ud fø re lse. Hvad a n g å r BBR, så e r der på gru n d la g a f e t større u d re d n in g s a rb e jd e i de s id ste ha lva nde t år sket en fo rn u ftig o p s tra m n in g. De ø k o n o m iske fo rh o ld er dog ikke k la rla g t, m en KM S fo rs ø g e r at fo rb e d re B B R in d e n fo r de tils te d e v æ re n d e ø k o n o m is k e ram m er. KM S er nu ved a t væ re kla r m ed, hvad m an ka ld e r d iffe re n tia l G P S. K oncepte t e r klar, og m an s ta rte r m ed at e ta b le re tre statio ner. Da m an fo rv e n te r, at G P S b liv e r et d a g lig t væ rktø j, v il m an u d b y g g e til 12 statio ner. På det in te rn a tio n a le om rå de s p ille r KM S e fte rh å n den en b e ty d n in g s fu ld rolle. K M S har på re g e rin gens vegne u d a rb e jd e t en s e k to rp la n fo r B a ltikum. S ekto rpla ne n skal beskrive, h v o rle d e s vi kan h jæ l pe inden fo r geodata o m rå d e t. T id lig e re e r o m ta lt a rb e jd e t m ed æ n drin g a f e je n d o m sda n n e lse spro ce ssen. F o rm å le t m ed a rb e jd e t i h e n h o ld svis styre g ru p p e n og a rb e jd s g ru p p e rn e er at få m est m ulig u d nyttelse a f den ra tio n a lis e rin g, de r e r m ulig i fo rb in d e ls e m ed o ve rg a n g e n til ny tekn ik. I den fo rb in d e ls e er det v ig tig t, at a rb e jd s g a n gen æ ndres, efte rh å n d e n som det d ig ita le m a trik e l- ko rt ta g e s i brug. F or KM S er det vig tig t, at p ro d u k tio n e n a f d ig ita le m a trik e lk o rt fo rlø b e r p lanm æ ssig t, såled es a t hele la nd et kan væ re dæ kket a f d ig ita le m a trik e lk o rt in den udgangen a f De s id s te lic ita tio n e r e r ved at væ re o v e rstå e t, således at d e t nu d re je r sig om p ro duktion, og d e r er ca. 100 å rs v æ rk i gang uden fo r KM S, så d e t m å sig es at v æ re en m eget s to r opgave. M ed h e n s y n til s tra n d b e s k y tte ls e s lin ie n, så e r S kov- og N a tu rs ty re ls e n p o s itiv t in d s tille t på at re g i s tre re denne linie på m a trik e lk o rte t. S tra n d b e s k y t te ls e s k o m m is s io n e n vil tage e n d e lig s tillin g til p ro blem et.

10 1995 side 150 Landinspektørens Meddelelsesblad Samarbejdet med Strukturdirektoratet D e t å rlig e k o n ta k tu d v a lg s m ø d e m ed J o rd b ru g s d i re k to ra te t fa n d t ste d i ja n u a r m å n e d, og ved m ø d e ts s ta rt blev vi p ræ s e n te re t fo r den nye d ire ktø r, d a v æ re n d e d e p a rte m e n ts c h e f, S ø re n Skafte. D ire k tø rs k ifte t fa n d t sted den 1. m aj i år. I a n le d ning a f d ire k tø rs k ifte t rettede vi en speciel ta k til d ire k tø r J. P rie m é fo r det m a n g e å rig e gode s a m a r b e jd e, og vi u d try k te ø nske o m, at s a m a rb e jd e t m ed de n k o m m e n d e d ire k tø r S ø re n S kafte o g så m åtte blive godt. V i b e n y tte d e le jlig h e d e n til a t in fo rm e re den dengang k o m m e n d e d ire k tø r om den o rg a n is a to riske o p b yg n in g m ed D dl og de tils lu tte d e fo re n in ger. Vi o rie n te re d e lig e le d e s om d e fo r tiden v ig tig ste a rb e jd sopgaver. I d ire k to ra te t e r d e r s k e t store æ n drin ger. D ire k tø r P rie m é re d e g jo rd e fo r s am m e nlæ gn ing en a f L a ndb ru g s m in is te rie t og F is k e rim in is te rie t til La nd brug s- og F is k e rim in is te rie t - e t m in is te ro m rå d e m ed ca an satte. Den tid lig e re e n h e d s o rg a n is a tio n F is k e rim in is te rie t e r delt. De d e p a rte m e n ta le fu n k tio n e r er flytte t til en ny afd eling - 3. a fd e lin g - i L a n d b ru g s - og F is k e rim in i s te rie ts d e p a rte m e n t. O pg aver vedr. støtte m v. til fis k e rie t er fly tte t til J o rd b ru g s d ire k to ra te t, som i den anle d n in g h a r få e t n a vnefo ra n d rin g til S tru k tu rd ire k to ra te t fo r L a ndbrug og F is k e ri i daglig tale, og når m in is te ro m rå d e t næ vnes, S tru k tu rd ire k to ra tet. De ø vrig e o p g a ver, h o vedsagelig fis k e rik o n tro l opgaver, e r nu p la c e re t i det n y o p re tte d e F is k e rid i rektora t. D e 3 fo rs k n in g s in s titu tio n e r vedr. fisk læ g g e s sam m e n til en in s titu tio n. I fo rb in d e ls e m ed re g e rin g s d a n n e ls e n blev s k o v o m rå d e t (de p riv a te skove ) o v e rfø rt fra Landbru g sm i n is te rie t til M iljø m in is te rie t. I 7 0 ern e b le v de sta ts lig e s k o v e og skovlove n o v e rfø rt til M iljø m in is te rie t, m e d e n s de private s k o ve fo rb le v i L a n d b ru g s m in is te rie t, hvilket v a r en nog e t u h e n s ig ts m æ s s ig deling. N u e r alle skove sam let i M iljø m in is te rie t. V ed o v e rfø rs le n m is te d e S tru k tu rd ire k to ra te t en ræ k k e s k o v b ru g s fo ra n s ta ltn in g e r og S k o v s k o le n, som v a r en v ig tig del a f d ire k to ra te ts a k tivite te r, og m in is te ro m rå d e t m is te d e F o rs k n in g s c e n tre t fo r S kov- og Landbrug. D ire k to ra te t m is te d e a rb e jd e t og nogle m e d a r b e jd e re, d e r fly tte d e til S k o v - og N a tu rs ty re ls e n m ed o p ga verne, m en fik dog lo v at beholde de tilh ø ren de å rsvæ rk. F ra fis k e rio m rå d e t har d ire k to ra te t m odta get s tru k tu ro rd n in g e rn e, så som stø tte til oplæ gning a f kuttere, tilsku d til m od ern isering, P esca mv. A k tiv ite te n med a fv ik lin g a f de tra d itio n e lle gam le jo rd fo rd e lin g s s a g e r g å r s to rt set som p lanlagt. A f slu tn in g e n a f sager har ku n n e t fo rc e re s i forh o ld til åre t fø r, bl.a. som fø lg e a f en h u rtig e re b e handlin g u n d e r no terin gen. H o vedparte n a f s a g e rn e vil fo r h å b e n tlig kunne a fs lu tte s i lø bet a f F or de nye sa g e r har ig a n g s æ tn in g e n i 1994 betydet, at køen a f a n m o d n in g e r om sagsre jsnin g e r væ k. D er er pt. 3-4 a n m odnin ger. B e kla g e lig vis har d e t v is t sig, at p la n læ g n in g e n i m ange tilfæ lde ikke ha r fø rt til bru gb are resu ltater. I 1993 fø rte 4 p lan er til 3 ken de lser. I 1994 re s u l te re d e planlæ g nin g i 7 sa g e r til 4 fo re lø b ig e ke n d e l ser. A n ta lle t a f s a g e r u n d e r p la n læ g n in g v a r a k tu e lt 16, h v o ra f 8 ville kom m e ind i lø b e t a f fo rå re t. D er er nu gode m u lig h e d e r fo r ig a n g sæ tn in g a f nye sa g e r og ikke læ n g e re kø, d e r e r s å le d e s pt. 3-4 anm o d n in g e r om s a g sre jsnin g. M ed hensyn til den in d tæ g ts d æ k k e n d e virkso m h e d o p lystes, at den havde ligge t på lavt blus i S kje rn Å 's 1. e ta p e e r slut, og k o n to re t a fve n te r nu en m eldin g fra S k o v - og N a tu rs ty re ls e n m ed h e nsyn til det vid e re forlø b. D er har ikke v æ re t m ange an dre n a tu rg e n o p re tn in g s p ro je k te r, fo rm e n tlig på g ru n d a f p e n g e m a n g e l i S kov- og N a tu rs ty re ls e n (N a tu rfo rv a ltning sm idlerne ). V ejsagerne, dvs. fo ru n d e rs ø g e ls e r i fo rb in d e ls e m ed s tø rre vejan læ g, e r kom m e t i gang, e fte r de la nge politiske d rø fte ls e r om lin ie fø rin g, og et par m in dre am tslige a fla s tn in g s v e je har o g så g ivet a r bejde. F or a t klare de m ange v e js a g e r er der ansat et pa r la n d in sp e ktø re r. På foran le dning a f d ire k tø r P rie m é har La nd brug s- og F is k e rim in is te rie t b e s lu tte t at n e d sæ tte et rå d g i v e n d e udvalg vedrø re n d e jo rd fo rd e lin g. U d valg e t har få e t fø lg e n d e k o m m issoriu m : D er nedsæ ttes et udvalg til at rå d give S tru ktu r d ire k to ra te t om fa g lig e og a d m in is tra tiv e fo rh o ld af væ se n tlig betydnin g fo r a n ven d e lsen a f jo rd fo rd e ling som m iddel til fo rb e d rin g a f a rro n d e rin g s fo r- hold e n e i la n d b ru g e t sam t i fo rb in d e ls e m ed n a tu r genopre tn in g, s k o v tilp la n tn in g og s tø rre a n læ g s p ro je k te r mv. U d valg et s kal fø lge, v u rd e re og u d v ik le a n vendelse n a f jo rd fo rd e lin g. U d valg e t skal h e ru n d e r udta le sig om re g e ld a n n e ls e n på o m rå d e t i form a f lo vfo rsla g, b e kendtg ø re lser, v e jle d n in g e r m m. D e s u d e n m e d v irk e r u d v a lg e t ved fa s tlæ g g e ls e n a f fo rm k ra v fo r jo rd fo rd e lin g s s a g e r, k rite rie r fo r p rio rite rin g a f de in dko m ne sager sam t i a n d re s p ø rg s m ål a f m ere p rin c ip ie l b e tydning fo r jo rd fo rd e lin g s arb ejdet. Det rådgivende u d valg v e d rø re n d e jo rd fo rd e lin g b e s tå r a f 1 re p ræ s e n ta n t fo r h e n h o ld s v is S tru k

11 Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 151 tu rd ire k to ra te t, K ort- og M a trik e ls ty re ls e n, S kov- og N a tu rs ty re ls e n, V e jd ire k to ra te t, A a lb o rg U n iversite t, A m ts rå d s fo re n in g e n i D a nm a rk, De d a n ske Landb o fo re n in g e r, D a n sk F a m ilie la n d b ru g, D a nsk E r h v e rv s jo rd b ru g, R e a lk re d itrå d e t sam t Den danske L a n d in s p e k tø rfo re n in g. S tru k tu rd ire k to ra te ts rep ræ s e n ta n t e r fo rm a n d fo r udvalget. I fo rb in d e ls e m ed de n foran o m ta lte s tru k tu ræ n dring e r d e r bleve t o p re tte t en v ic e d ire k tø rs tillin g. Den nye v ic e d ire k tø r e r form a n d fo r udvalget. På d e t fø rs te m ø de be slu tted e udvalg e t, at det u m id d e lb a rt skulle b e handle de kon krete og pre s s e re n d e p ro b le m e r, fo r at få gang i jo rd fo rd e lin g s sagern e. A f a n d re v æ s e n tlig e b e s lu tn in g e r kan næ vnes, at d e r s kal u d a rb e jd e s en v e jle d n in g om sæ ro rd n in g e r ved jo rd fo rd e lin g, og om de undtagelser, der kan g ø re s i jo rd fo rd e lin g s s a g e r. D et b lev ligeled es b e s lu tte t a t u n d e rs ø g e m u lig h e d e rn e fo r a t la ve jo rd fo n d e, som den sø nde rjyske. Vi har sid e n m edio o k to b e r d e lta g e t i en del m ø der vedr. jo rd fo rd e lin g e r og i de fle s te a f m ø dern e sam m en m ed la n d b ru g e ts o rg a n isatio n e r. V ed d is s e m ø der har d e t v is t sig, a t der er en god o v e re n s s te m m e ls e m ellem la n d b ru g s o rg a n is a tio n e rn e s s y n s p u n k te r og vo re s y n s p u n k te r - altså stor e n ig h e d om, h v o rle d e s jo rd fo rd e lin g s m u lig h e derne bø r ud nyttes, og hvo rle d e s de nu væ re nde p ro b le m e r bø r lø ses. D et g iv e r os en v is tilfre d s s tille ls e, fo r ofte er det jo m ere la n d b ru g e ts pro blem er, end det e r landin s p e k tø re rn e s p ro blem er, vi drø fte r. D e svæ rre har vi sam m en m ed la n d b ru g e ts o r g a n is a tio n e r o fte s t væ re t uenig og til tid e r m eget uenig m ed J o rd fo rd e lin g s k o n to re t. Loven om jo rd fo rd e lin g e r rim e lig klar, og s id s te lo væ n d rin g har s k a b t et u d m æ rke t v æ rk tø j m ed de såka ld te 2 a -s a g e r til g e n n e m fø re ls e a f jo rd fo r d e lin g e r m ellem ejendom m e. I h e n h o ld til b e k e n d tg ø re ls e n, tillæ g g e s d e r J o rd fo rd e lin g s k o n to re t b e fø je ls e til bl.a. at u d a rb e jd e no gle k v a lite tskra v, ligesom J o rd fo rd e lin g s k o n to re t kan/skal fa s ts æ tte re g le r fo r tils k u d d e ts s tø r relse og beregning fo r 2 a -sag erne. N e to p k v a lite ts k ra v e n e og fo r 2 a -s a g e rn e s v e d k o m m e n d e tils k u d d e ts s tø rre ls e og b e re g n in g har gennem v in te re n og fo rå re t v æ re t g e n sta n d fo r he ftige diskussio ne r. F or så v id t angår k v a lite ts k ra v e n e e r d e t e n d t m ed, e fte r in d g re b fra la n d b ru g s m in is te re n, at de er b o rtfa ld e t. D et h e d d e r nu, at ved v u rd e rin g a f h v ilk e a re a le r, der bø r m edta ges i en jo rd fo rd e lin g, s kal d e r ske en a fve jn in g m ellem den p riv a te - og den s a m fu n d sm æ ssig e in te resse. D e r skal s å le d e s v æ re et rim e lig t fo rh o ld m ellem den d rifts ø k o n o m is k e fo rb e d rin g, som kan opnås, og de a d m in is tra tiv e om ko stn in ger. På n u væ re nde tid s p u n k t a rb e jd e r vi på at få g e n o p re tte t det hidtid ige gode s a m a rb e jd e m ed J o rd fo r- de lin g s k o n to re t. V i a rb e jd e r på en fæ lle s m a rk e d s fø rin g a f jo rd fo rd e lin g, fo rm e n tlig m ed no gle fæ lle s o rie n te rin g s m ø d e r rundt om i landet.

12 1995 side 152 Landinspektørens Meddelelsesblad Internationalt samarbejde In te rn a tio n a lis e rin g s tå r højt på de n politiske d a g s o rd en o v e ra lt i verd e n. V erden b liv e r stadig m in dre på g ru n d a f s tæ rkt fo rb e d re d e k o m m u n ik a tio n s - og tra n s p o rtm id le r. F irm a e r og k o lle g e r kom m u n ike re r d ire k te o ve r In te rn e tte t til u d viklin g a f p ro je k te r og u d v e k s lin g a f e rfa rin g e r. Som p ro fe ssio n m å vi o g så ta g e del i denne ud vikling - fu n g e re som in d byg g e re i den g lo b a le landsby. T id lig e re har m an re fe re re t til de tte s c e n a rie uden rig tig at tro på det. I dag e r d e t en re a lite t. F o re n in g e n s s a tsn in g på det in te rn a tio n a le be tyder, at vi ta g e r a k tiv t del i u d v iklin g e n a f den in te rn a tio n a le la n d in s p e k tø rv e rd e n såve l fa g lig t som o rg a n is a to ris k. Og det betyder, at vi h a r fin g e re n på pu lse n m ed hensyn til nye» tre n d s«og kan væ re op m æ rkso m på m u lig h e d e rn e fo r a t påvirke u d v ik lingen på givne o m rå d e r sam t at overfø re de bedste e k s e m p le r på god praksis og fa g lig e lø s n in g e r til g a vn fo r u d v ik lin g e n på la n d in s p e k tø ro m rå d e t i D anm ark. FIG e r d e t n a tu rlig e fo ru m fo r fo re n in g e n s in te rn a tio n a le s a tsn in g. D e tte skyldes, a t FIG netop e r en s a m m e n s lu tn in g a f fo re n in g e r (n a tio n a le la n d in - s p e k tø rs a m fu n d ) og ikke en in te rn a tio n a l fo re n in g fo r e n k e ltm e d le m m e r m ed in te re s s e inden fo r et s p e c ifik t fa g lig t o m rå d e. FIG er de n eneste fo re n in g som d æ k k e r de g e n e re lle p ro fe s s io n e lle fo rh o ld såvel som la n d in s p e k tø re rn e s e n k e lte fagom råder. DdL h a r v æ re t stæ rk t re p ræ s e n te re t i FIG gennem de se n e re å r og v il fo rts a t væ re det. I den fo ru d g å ende p e rio de h a vde vi fo rm a n d s p o sten i kom m is s io n 8 (fy s is k p la n læ g n in g ) ved N iels Ø s te rg å rd og n æ s tfo rm a n d s p o s te n i kom m ission 2 (u d d a n n e ls e ) ve d S tig E n e m a rk. I in d e v æ re n d e ko n g re s p e rio d e har vi fo rm a n d s p o s te n i ko m m is s io n 2 ved S tig E nem ark og næ stfo rm a n d s posten i kom m ission 3 (LIS ) ved J e s R yttersgaard, der fo rts æ tte r som fo rm a n d i den e fte rfø lg e n d e fire års p e rio d e. D ette b e tyder, at vi h a r d ire kte adgang til a lle in fo rm a tio n e r i F IG -a rb e jd e t, som i stigende grad s a ts e r på - og e r afh æ ngig a f - k o m m issio n e r nes a k tiv e v irke. F orm æ n d og n æ stfo rm æ nd in d g å r i e t s æ rlig t udvalg, som rå d g iv e r F IG s bureau om o rg a n is a to ris k e og fa g lig e s p ø rg sm å l. U d valg et ledes a f den kom m e nde præ sid e n t og m ødes en e lle r to g a n g e un d e r de å rlig e m ø der i F IG s perm anente ko m ité (P C -m ø d e rn e ). D et e r iø v rig t ikke kun D anm ark, d e r har in d s e t bety d n in g e n a f at sa tse på det in te rn a tio n a le i F IG -regi. T ils a m m e n s id d e r de no rd iske lande på en tre djed el a f s a m tlig e fo rm a n d s - og n æ s tfo rm a n d s p o ster. En unik situ a tio n, som vi m å forsø ge at udvik le og udnytte også til gavn fo r d e t nordiske sam arb ejde. D ette ko m m e r bl.a. til u d tryk gennem årlige m ø d e r m ellem de no rdiske la ndes P C -re præ - senta n te r, h vo r vi fo rs ø g e r at s k a b e en sa m le t n o r disk profil om kring de v æ s e n tlig s te s p ø rg sm å l på den fo re s tå e n d e dagso rden. D en kom m e n d e n o rd i ske la n d in s p e k tø rk o n g re s i B erg en, ju n i 1996, vil også inde holde sæ rlige F IG -session er. F IG -kongre ssen i M elbo urne, m a rts 1994, e r u d fø r lig t be skre ve t i tid s s k rifte t o k to b e r Som en o p fø lg n in g på kongre ssen a fh o ld e s e t m ø de m ed fo re n in g e n s fa s te P C -m e d le m m e r og d e 9 fo re n in g s re p ræ s e n ta n te r (d e le g e re d e i F IG s fa g lig e kom m issio n e r). På m ø det g e n n e m g ik m an e rfa rin gerne fra kongressen, og m an a fta lte de o ve ro rd nede ram m er fo r den d a nske indsa ts i den kom m ende 4 -å rs p e rio de frem til kongre s s e n i B righton, E ngland, ju li Et h o ved e m n e på m ø det var s p ø rg sm å le t om a t fo rb e d re og e ffe k tiv is e re kom m unika tio n e n om kring in dsa tse n på det in te rn a tio nale om råde. S ig te t herm ed skulle v æ re at opnå den stø rst m ulige e ffekt af in dsatsen. På denne ba gg rund har b e s ty re ls e n nu v e d ta g e t et sæ t re tn in g s lin ie r fo r F IG -virkso m h e d og in te rn a tio nalt sam a rbe jde. M ed disse re tn in g s lin ie r eta b le re s e t netvæ rk m ed D d L s n æ stfo rm a n d som k o o rd in a to r og m ed d e lta g e ls e a f de 9 d e le g e re d e i F IG s k o m m is s io n e r, D d L s re p ræ s e n ta n t i C L G E sam t e v e n tu e lt andre in te rn a tio n a lt a k tiv e p e rs o n e r e lle r in stitu tio n e r. De d e le g e re d e e ta b le re r h ve r deres e g e t n e tv æ rk /b a g la n d a f in te re s s e re d e /re le v a n te pe rson er. G ennem netvæ rket sø g e s o p tim e re t m ed s ig te på s tø rs t m ulig e ffe kt og u d b y tte a f det in te r n a tionale a rb e jd e fo r såvel fo re n in g e n som e n k e ltm edlem m er. N æ stform a nd en b is tå r de d e le g e re d e i d e re s arbejde. De d e le g e re d e fø lg e r d e t lø bende a rb e jd e i kom m issio n e n og h o ld e r n æ stfo rm a n d e n a jo u r m ed u d viklin g e n og al v æ s e n tlig k o rre s p o n dance. R e jsera p p o rte r, a rb e jd s p la n e r, n e w sle tte rs og an de t re le v a n t m ateriale d is trib u e re s i n e tv æ rk e t til in fo rm atio n fo r alle d e le g e re d e såve l som alle m ed le m m e r, der ø nsker at d e lta g e i d e tte netvæ rk. D is trib u tio n e n vil i stø rst m u lig t o m fang ske e le k tro n isk. En m ere sa m m e n fa tte t in fo rm a tio n om kring a rb e jd e t i de e n k e lte k o m m is s io n e r fo rm id le s lø bende i M e d d e le lsesb la d e t og tid s s k rifte t. F IG 's å rlig e P C -m ø d e b le v a fh o ld t i B e rlin, m aj M ø det v a r det sid ste u n d e r det a u s tra ls k e b u reaus le d e lse inden E ngland o v e rta g e r a n svare t s id s t på e fte rå re t. D et kom m e nd e e n g e ls k e bureau, un d e r le d e lse a f P ete r D ale, fre m la g d e en udfø rlig a rb e jd s p la n fo r de n k o m m e n d e p e rio d e m ed en ræ k k e in te re s s a n te m å ls æ tn in g e r, d e r b le v g o d kendt. A f v æ s e n tlig e b e s lu tn in g e r iø v rig t kan næ v nes, a t der v a r tils lu tn in g til o p re tte ls e a f et pe rm a nent F IG -s e k re ta ria t (alene m ed a d m in is tra tiv e opgaver, m ens det p o litiske a n s v a r fo rb liv e r hos bureauet), at e n g e lsk fre m o ve r b liv e r det e n e s te o ffic ie lle sprog (p rim æ rt a f hensyn til o m k o s tn in g e rn e ved s im u lta n to lk n in g ), og at en ræ kke nye lande, h e ru n d e r de b a ltis k e lande, b lev o p ta g e t som m ed

13 Landinspektørens Meddelelsesblad 1995 side 153 le m m e r (FIG h a r nu o ve r 70 fo re n in g e r som m edle m m e r fra m ere end 65 lande). E ndelig blev d e t a f k o m m issio n 7 ud a rb e jd e d e» S ta te m e n t on the Cada stre «tiltrå d t og vil blive u d g iv e t i F IG s s k rifts e rie (et u d fø rlig t og m eget v e ls k re v e t d o kum e n t på 14 sider, d e r re d e g ø r fo r o p b yg n in g, in dh old og fu n k tion a f m a trik u læ re system er). H e ru d o ver fu n g e re r P C -m ø d e rn e som forum fo r op b yg n in g a f k o n ta kte r og n e tvæ rk på tvæ rs a f fa g - og la nd egræ nse r. M a te ria le v e d rø re n d e ove n n æ vnte kan re k v ire re s i fo r en in gen s s e k re ta ria t. I tils lu tn in g til F IG -m ø det a fh o ld te s et in te rn a tio n a lt sym po siu m m ed titlen»f rom C e ntrally P la nned to M a rke t E conom y«. S y m p o s ie t in d e h o ld t m ange in te re s s a n te papers, også set i forh o ld til det ig a n g v æ re n d e d a n s k e e n g a g e m e n t o m k rin g»land re fo rm s«i Ø s te u ro p a. Den sa m le d e liste a f papers (som alle e r på engelsk) vil b live o p try k t i M e d d e le l sesb la d e t, og d e r kan re k v ire re s kop ie r i s e k re ta riatet. S y m p o s ie t v a r præ ge t a f (lo vlig m ange) tyske indlæ g, h v ilk e t gav et lid t skæ vt bille d e i v e rd e n s sam m e nh æ ng. På de fre m tid ig e P C -m ø de r v il sym po sie rn e i s te d e t blive tilre tte la g t a f F IG 's fa g lig e k o m m is s io n e r fo r derm ed a t skab e en b re dere v ifte a f fa g lig t a k tu e lle em n er - en sla gs»m iniko ng res«. D is s e s y m p o s ie r fo r de k o m m e n d e P C -m ø d e r i B u e n o s A ire s, a p ril 1996, og i S in g a p o re, m aj 1997, er a lle re d e i stø b eske en. S ym p o sie rn e vil s å le de s også re tte sig im od at p ræ sente re a ktu e lle papers om kring a rb e jd e t i k o m m is s io n e rn e s»w orkin g -g ro u p s«m ed sig te på at fo rb e re d e in dlæ g på k o n g re s s e n i B rig h to n, ju li P ro c e s s e n om kring tilre tte læ g g e ls e a f kongre ssen er iø v rig t a lle rede i fuld gang. T id s p la n e n er tilre tte la g t således, at d e t endelig e valg a f p a pers i de e n k e lte ko m m is s io n e r kan ske på P C -m ø det i S in g a p o re. D et b e tyder, at den danske indsa ts på ko n gre ssen skal tilrettelæ gg es om kring m idten af U n de r P C -m ø det afh o ld e s også s æ rlig e m ø d e r i de e n k e lte k o m m is s io n e r m ed d e lta g e ls e a f de n a tio n a le d e le g e re d e. På d is s e m ø d e r tilre tte læ g g e s in d sa tse n i den e n kelte k o m m issio n. D er re fe re re s fra a rb e jd e t i k o m m is s io n e n s a rb e jd s g ru p p e r og s æ rlig e a k tiv ite te r plan læ g ge s, h e ru n d e r a fh o ld e ls e a f w o rksho ps og lign. D isse w o rk s h o p s m v. v il natu rlig v is blive a n n o n c e re t i M e d d e le ls e s b la d e t. A f sæ rlig dansk inte resse kan næ vnes, at d e r på initia tiv a f vore d e le g e re d e i kom m ission 5 (in s tru m e n te r og m etoder) og k o m m issio n 6 (te k n is k m å ling), planlæ g ges en w o rk s h o p i D a n m a rk i 1997 m ed em net»d e store in fra s tru k tu r-p ro je k te r«s p e c ie lt b ro p ro je kte rn e S to re b æ lt og Ø resund. D er va r på forhå nd sto r in te re s s e om krin g d e tte a rra n g e m ent. V ore to nyu dp e g e d e d e le g e re d e, h e n h o ld s v is P ete r N orm ann H ansen og S vend K old Johansen, er herm ed kom m e t flo t fra start. Nordisk Samarbejde In d h o ld e t i d e tte sam a rb e jd e æ n dre s i d isse år i og m ed, a t tre a f de fire no rd iske la nde nu er m edlem a f EU m od tid lig e re kun et land. A lle fire no rd iske la n d e e r på d e t s id s te b le v e t m edle m a f C L G E (s a m m e n s lu tn in g e n af la n d in s p e k tø ro rg a n is a tio n e r in d e n fo r EU). Æ n d rin g e n i in d h o ld e t a f d e t n o rdiske sam a rb e jd e be står i, at det nu ofte er fo rh o ld e t til det ø vrige E uro pa og fo rh o ld e t til FIG, d e r drø fte s m od tid lig e re fo rs k e lle n e m ellem de n o rd iske lande. I fo rb in d e ls e m ed denne æ n d rin g har det s e lv fø l g e lig v æ re t d rø fte t, om det n o rd iske s a m a rb e jd e er b e re ttig e t, e lle r d e t er o v e rflø d ig t. D er er s e lv fø l g e lig d e lte m e n in g e r, m en fo r la ngt de fle s te har den nye s itu a tio n skabt nyt in dhold i sam a rbe jde t. På d e t s e n e s te o m b u d s m a n d s m ø d e i S to ckh o lm d rø fte d e s lo v e n e fo r o m b u d sm a n d srå d e t m ed he n blik på nogle æ ndrin ge r. Lovene vil kom m e til fo r nye t be ha nd lin g på næ ste om b ud sm a n d sm ø d e. I S tockh olm p ræ s e n te re d e N orge et fo rs la g til p ro gram fo r N o rd isk K on g re s i B ergen i F orsla g e t blev go dke nd t til at a rb e jd e v id e re m ed. D et e n d e lig e program v il b live g o d ke n d t på d e t ko m m ende o m b u d sm a n d sm ø d e i au g u st M o tto e t fo r den kom m ende k o n g re s b liver K y s tla n d s k a b - K u ltu r - M iljø. Ud o ve r o m b u d s m a n d s m ø d e t har de n o rd is k e la n de v æ re t re p ræ s e n te re t ved hin a n d e n s å rsm ø d e r, og ved disse le jlig h e d e r b liv e r der o g s å m u lig h e d fo r at d rø fte fo rh o ld a f fæ lle s in te re s s e. D er har også v æ re t hold t et m øde fo ru d fo r F IG /P C -m ø d e t i B erlin i m aj m åned. F o rm å le t er at g e n n e m g å d a g s o rd enen til F IG -m ø d e t og fo rs ø g e a t få en fæ lle s h o ld n in g til d a g s o rd e n s p u n k te rn e. D e tte e r også lykke des nogenlu nde.