Dagsorden til møde i Projektgruppen for Ledelsesinformation Torsdag den 6. april 2017 kl , Regionshuset mødelokale 2

Transkript

1 Dagsorden til møde i Projektgruppen for Ledelsesinformation Torsdag den 6. april 2017 kl , Regionshuset mødelokale 2 Deltagere: Rune Winther Rebild Kommune, Klynge Syd Søren Kildskov Brogaard Thisted Kommune, Klynge Vest Peter Hvid Paulsen Det fælleskommunale Sundhedssekretariat Annemette Alstrup - PLO Jane Pedersen Sundhed på Tværs, Region Nordjylland Lars Lejbølle Sundhed på Tværs, Region Nordjylland Morten Højmose (punkt 4. vedr. kommunal medfinansiering) Afbud: Line Enevoldsen Brønderslev Kommune, Klynge Nord Lars Lund Aalborg Kommune, Klynge Midt Jan Mainz Psykiatrien, Region Nordjylland Ole Bertram Andersen, Psykiatrien, Region Nordjylland Hans-Victor Nielsen BI Region Nordjylland Gitte Sand NordKAP Dagsorden 1. Opfølgning på datarapport efter SKU-behandling 10. marts 2017 Sundhedskoordinationsudvalget modtog på deres møde den 10. marts en status på indlæggelsesforløb og sengekapacitet frem mod 2020 (v. Jane og Søren) slides fra mødet vedhæftes. Efterfølgende drøftede SKU behovet for data i forhold til at kunne agere på forskellige udfordringer og geografiske variationer, og anerkendte i den forbindelse, at de fremlagte data har begrænsninger i forhold til gennemskuelighed og validitet. I stedet blev konklusionen på mødet, at SKU vil bede projektgruppen for ledelsesinformation, som et supplement til den almindelige ledelsesinformation, at komme med et bud på et mere kvalitativt overblik, med udgangspunkt i eksisterende analyser, audits og inventeringer, der måtte være udarbejdet i regi af kommuner, hospitaler og almen praksis. Desuden blev administrationen bedt om at belyse reduktion i sengepladser i psykiatrien og i de nye ambulante tilbud i psykiatrien, samt om at give et billede af situationen omkring overbelægning i både somatik og psykiatri. Projektgruppen for ledelsesinformation bedes drøfte, hvordan opgaven kan gribes an, med at finde frem til eksisterende analyser, audits og inventeringer, som er relevante at benytte som et supplement til den øvrige ledelsesinformation. Bilag: Slides fra oplæg Referat: Der blev kort givet en tilbagemelding på oplægget til SKU 10. marts, som gav anledning til en del drøftelse og nye spørgsmål. 1

2 Mht. opgaven med at skabe et kvalitativt overblik blev der på mødet givet nogle eksempler på relevante analyser, audits og inventeringer, herunder bl.a.: Årlig inventering i akutmodtagelsen i Hjørring Inventering af genindlæggelser i Frederikshavn Kommune (i hvert fald udført i 2014 og 2015) Undersøgelse af hyppigt indlagte borgere på hospitalsmatriklen i Thisted i samarbejde med Thise og Morsø Kommune. Det blev aftalt, at de respektive parter (region, kommuner og PLO/NordKAP) senest ved udgangen af april har undersøgt, hvilke relevante analyser, audits eller inventeringer man ligger inde med (Lars Lejbølle kontakter NordKAP, som ikke var til stede på mødet). Oplysninger om dette sendes til gruppens formandskab (Lars Lejbølle og Peter Hvid), som så ser nærmere på den videre proces derfra. Opgaven med at belyse reduktion i sengepladser, ambulante tilbud og overbelægning i psykiatrien blev udskudt, da psykiatrien ikke var repræsenteret på mødet. 2. Rehabiliteringsdata og forebyggelsesdata - status Der foreligger nu data på henviste til både forebyggelses tilbud og rehabiliteringstilbud i kommunerne. Forebyggelse Måltal for henviste til rygestop viser, at der samlet set er en målopfyldelse på godt 61% - her er det især hospitalerne (målopfyldelse 87,5%), der nærmer sig fuld målopfyldelse, mens der er et stykke vej endnu for almen praksis (målopfyldelse 52,5%). Det skal dog bemærkes, at det især er Aalborg Universitetshospital der trækker læsset, og har det klart største antal henviste psykiatrien ligger i den sammenhæng lavt med kun 4 henviste. M.h.t. henvisninger i forhold til alkoholmisbrug, så ligger tallet meget lavt. Der er for øjeblikket en indsats med tværsektorielle temadage (klyngevis), hvor kommunerne og hospitalerne udvider kendskabet til hinandens praksis og tilbud på området. M.h.t. henviste i forhold til stofmisbrug, så er tallet også meget lavt, der er dog ikke udarbejdet måltal for denne del. Bilag: Regneark henvisninger forebyggelse Rehabilitering Antallet af henviste til KOL-rehabilitering viser en lille stigning i forhold til 2015 på 6,3%. Det er især egen læge der henviser, idet de har henvist over halvdelen af borgerne til rehabilitering. Antallet af henviste til Diabetes-rehabilitering er stabilt i forhold til 2015 i dette tilfælde er det helt overvejende hospitalerne, der henviser langt den største del af borgerne til kommunal rehabilitering. Med hensyn til hjerte-kar sygdomme, er det sket en stigning på 9,2% i antallet af henviste fra 2015 til Hospitalerne står for langt den største del af de henviste til kommunal hjerte-rehabilitering. Der er fra 2015 til 2016 sket en pæn stigning i antallet af henviste til kommunal kræft-rehabilitering på 20%. Det er overvejende hospitalerne, der henviser, men det bemærkes her, at en del borgere selv har henvendt sig. 2

3 Samlet set er der sket en stigning på 9% i antallet af henviste til kommunal rehabilitering fra 2015 til Der er både lidt større og mindre udsving i kommunerne fra 2015 til 2016, men også et par steder, hvor der er store udsving, som kan undre. Inden tallene lægges på regionens hjemmeside, er der sket henvendelse til et par af kommunerne for at sikre, at der ikke er tale om indberetningsfejl dette er i skrivende stund ikke afklaret. Bilag: Henviste til kommunal rehabilitering i 2016 Projektgruppen for ledelsesinformation bedes drøfte, og forholde sig til de fremlagte tal. Referat: Lars Lejbølle redegjorde indledningsvist kort for de vedlagte henvisningstal. Der var derefter en drøftelse af, hvad de fremlagte tal egentlig viser og giver anledning til: Forebyggelsestilbud Rygestop: Hospitalerne nærmer sig efterhånden måltallet for antallet af henvisninger til kommunale rygestoptilbud, mens der endnu er et stykke vej for almen praksis. Mange borgere henvender sig formentlig selv til et kommunalt rygestoptilbud efter kontakt til praktiserende læge men uden en henvisning i disse tilfælde tæller borgeren ikke som henvist af praktiserende læge, men som selvhenvender. Det er ikke muligt at sige noget præcist om omfanget af dette. Alkoholmisbrug og stofmisbrug: I begge disse tilfælde henvises meget få borgere fra både hospitaler og almen praksis til kommunale tilbud. For almen praksis kan forklaringen igen være, at nogle borgere ikke får en decideret henvisning (dog muligvis af andre årsager end ved rygestop, herunder at borgeren ikke selv ønsker en henvisning). I forhold til alle tre ovenstående områder sender regionen et nyhedsbrev til NordKAP og hospitalerne bl.a. med henblik på at fremme henvisningen til de kommunale tilbud. I forhold til alkohol- og stofmisbrug er der derudover temadage mellem kommuner og hospitaler med fokus på at forbedre indsatsen. Derudover blev det aftalt, at kommunerne til næste møde så vidt muligt fremskaffer tal for hvor mange borgere, som har deltaget i og/eller gennemført (og evt. med effektmål) de forskellige forebyggelsestilbud i kommunerne. Rehabiliteringstilbud Generelt set er der stigende henvisningstal til de kommunale rehabiliteringstilbud om end med variationer mellem områder (kræft stiger eksempelvis meget, mens diabetes er stabilt) og med variationer mellem kommunerne. Nogle af kommunernes tal er ved at blive tjekket, såfremt de afviger kraftigt fra de øvrige. Tallene sendes ud til kommunerne. Det blev afslutningsvist bemærket, at tallene for henvisninger til både forebyggelses- og rehabiliteringstilbud vil fremgå af statusrapporten til DAS/SKU til efteråret. 3. Forebyggende børneundersøgelser Sundhedskoordinationsudvalget har tidligere ønsket, at der følges op på antallet af børn, der kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser og den sociale ulighed i denne deltagelse. I tillæg her til ønskes også at følge antallet af korrespondancer mellem almen praksis og de kommunale sundhedsplejersker. 3

4 I forhold til at følge antallet af korrespondancer blev det på sidste møde drøftet, at antallet af korrespondancer mellem sundhedspleje og almen praksis måske ikke i sig selv siger noget om, hvorvidt dialogen kvalitetsmæssigt er forbedret. Det blev derfor aftalt, at de fire kommunale klyngemedlemmer spørger i sundhedsplejen i egen kommune, om antallet af meddelelser i sig selv siger noget meningsfuldt om dialogen mellem parterne, og om andre data fra sundhedsplejen eventuelt bedre kan belyse dette spørgsmål, eller om vurderingen skal baseres mere kvalitativt (dvs. sundhedsplejens egen vurdering af om aftalen om elektronisk kommunikation mellem sundhedsplejen og almen praksis har forbedret dialogen). På næste møde i ledelsesinformationsgruppen tages spørgsmålet derfor op igen. Referat: Kommunalt var der blevet spurgt i egen organisation, om antal korrespondancemeddelelser i sig selv kunne sige noget meningsfuldt om kommunikationen mellem sundhedsplejen og almen praksis og dermed sundhedsaftalen om denne kommunikation på børneområdet. Fra Rebild Kommune var tilbagemeldingen at antallet af korrespondancer fra almen praksis til sundhedsplejen formentlig ikke siger noget retvisende pga. mulig forvirring/forkert brug af lokationsnumre. Fra Thisted var meldingen derimod at antallet af korrespondancemeddelelser formentlig godt kan sige noget om udviklingen, fordi implementeringen stadig er tidligt i forløbet. På næste møder sættes Medcom-statistik på (Lars Lejbølle leverer) for at se på eventuel udvikling i antal korrespondancemeddelelser. Hvis dette ikke viser noget, er en kvalitativ vurdering formentlig nødvendig, såfremt der skal følges op på den del af aftalen, som omhandler kommunikationen mellem sundhedsplejen og almen praksis. På den del af aftalen, som omhandler regionens udsendelse af påmindelser til forældre, som har glemt en børneundersøgelse, forventes der medio 2017 at kunne trækkes tal på udviklingen i andelen af gennemførte børneundersøgelser (sammenligning mellem forår 2016 og forår 2017). Først i 2018 kan der imidlertid kobles til forældrenes uddannelsesniveau og dermed undersøges, hvorvidt indsatsen har gjort en forskel på uligheden i deltagelsen i undersøgelserne. 4. Kommunal medfinansiering Fra kommunal side er der på direktørniveau udtrykt ønske om, at monitorering af den kommunale medfinansiering i større grad fremgår i forbindelse med ledelsesinformationen omkring sundhedsaftalen. Ønsket bunder i ændringerne i den kommunale medfinansiering (som endnu ikke er udrullet i fuldt omfang), idet konsekvenserne af disse ændringer er usikre og ønskes fulgt lidt tættere. KØS-data forventes i løbet af foråret at kunne give et bedre billede af, hvad den ændrede KMF kommer til at betyde. Men for at få et mere præcist billede af, hvad der kommunalt er brug for at få belyst i relation til KMF, blev det aftalt, at de kommunale klyngerepræsentanter spørger i egen kommune om, hvad der kommunalt er brug for. Referat: Morten Højmose fra regionens økonomiafdeling deltog i behandlingen af punktet. Morten kunne bl.a. oplyse, at regionen månedligt laver relativt simple KMF-prognoser men ikke noget der kan bruges til at lave prognoser for KMF i 2018 set i lyset af de kommende KMF-ændringer. Derudover oplyste Morten, at et nyt takstsystem kommer i 2018, men dette forventes først at foreligge i december

5 Søren Brogaard oplyste, at der den 5. april (dagen før mødet) kom KMF-tal i KØS for januar-februar KL havde i den forbindelse oprindeligt oplyst at KMF-tallene ville blive fulgt af en mulighed for at se, hvordan tallene ville se ud med de nye KMF-regler, som først træder i kraft Men denne funktionalitet forventes ifølge KL først at kunne anvendes efter påske. Når denne funktionalitet er klar, kan den forventeligt bruges til at sammenholde KMF-udviklingen i de enkelte kommuner. Når Lars og Peter 21. april skal holde et oplæg for kommunale og regionale direktører om Ledelsesinformationsgruppens arbejde kan der orienteres om dette. Det bliver formentlig ikke muligt at have tal klar til DAS 2. maj (dagsorden hertil udsendes 25. april), men alternativt kan tallene medtages i statusrapporten til DAS/SKU efter sommerferien. 5. Statusrapport I lighed med sidste år, skal projektgruppen for ledelsesinformation bidrage til den årlige status, hvor vi følger op på mål og indikatorer i Den Politiske Sundhedsaftale. Det er aftalt med Sundhedskoordinationsudvalget at denne status forelægges på deres 3. møde i år, den 6. oktober. Med den forudgående proces i DAS 5. september 2017 og PSG, den 21 august 2017, betyder det, at vi skal have et udkast klar til aflevering til PSG den 4. august. Projektgruppen har til opgave at bidrage til at opdatere kapitel 2 plus de tilhørende bilag med tabellerne i den status vi afgav sidste år. På mødet skal aftales en proces for arbejdet, som skal ske i samarbejde med Vibeke Olesen og Jane P. der koordinerer det samlede arbejde med Status. Link til Status: saftaler/sundhedsaftale%202015/status%20på%20sundhedsaftalen% ashx Referat: Det skal afklares, hvornår de nationale data foreligger (Jane snakker med Hans Victor i forhold til en tilbagemelding), da dette er afgørende for tidsplanen. Lars Lejbølle og Peter Hvid tager den primære tovholderrolle på datadelen af statusrapporten i samarbejde med Jane Pedersen og Vibeke Olesen, som står for den øvrige del af statusrapporten. Arbejdet med statusrapporten skal så vidt muligt være afsluttet inden sommerferien pga. deadline til Porteføljestyregruppen 4. august. 6. Planlægning af kommende møder Som nævnt ovenfor skal statusrapport fremlægges på det 3. møde i SKU, som er den 6. oktober Materialet skal afleveres til Porteføljestyregruppen allerede den 4. august - der sigtes derfor efter en proces, hvor vi kan være færdige inden sommerferien. Referat: Næste møde forventes afholdt i slutningen af maj. Der udsendes en doodle senere. 7. Eventuelt Referat: Ingen bemærkninger 5