Projektforslag for etablering af luft-til-vand varmepumpe ved Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven.

Transkript

1 Projektforslag for etablering af luft-til-vand varmepumpe ved Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven. DATO: 20. JUNI 2019

2 RAPPORT: Projektforslag for etablering af luft-vand-varmepumpe ved Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a. DATO: PROJEKTNR: 1920 VERSION: 1 UDARBEJDET AF: UDARBEJDET FOR: Peter Taarnhøj Petersen Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a. KVALITETSSIKRET AF: Christian Nørr Jacobsen GODKENDT AF: Peter Taarnhøj Petersen MAAGØE A/S SJÆLLAND Hovedkontor Nr. Farimagsgade København K Danmark T info@viegandmaagoe.dk CVR: JYLLAND Samsøvej Hinnerup MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 1 AF 20

3 INDHOLD 1 RESUME OG INDSTILLNG INDLEDNING FORMÅL OG BAGGRUND PROJEKTANSVARLIGE TIDSPLAN FORHOLD TIL PLANLÆGNING OG ANDEN LOVGIVNING LOV OM VARMEFORSYNING LOV OM ELFORSYNING LOV OM MILJØBESKYTTELSE NATURBESKYTTELSESLOVEN LOV OM NATURGASFORSYNING LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER PLANLOVEN BYGGELOVEN KOMMUNAL PLANLÆGNING BERØRTE PARTER AREALAFSTÅELSE OG SERVITUTPÅLÆG REDEGØRELSE FOR PROJEKTET TEKNISKE ANLÆG I REFERENCESCENARIET BESKRIVELSE AF VALGT LØSNINGSMODEL INVESTERINGER GENERELLE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET ENERGI- OG MILJØMÆSSIG VURDERING SAMFUNDSØKONOMI SELSKABSØKONOMI FORBRUGERØKONOMI BILAG BILAG 1 ENERGIOMSÆTNING REFERENCEN 2020 til 2039 BILAG 2 ENERGIOMSÆTNING PROJEKTET 2020 til 2039 BILAG 3 ØKONOMISKE FORUDSÆTNINGER BILAG 4 SAMFUNDSØKONOMI BILAG 5 SELSKABSØKONOMI MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 2 AF 20

4 1 RESUME OG INDSTILLNG Projektforslaget omhandler etablering af en luft-til-vand varmepumpe hos Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a. Hvide Sande Fjernvarme dækker i dag varmebehovet i Hvide Sande by ved fjernvarme produceret på solfangere, elkedel, naturgasmotorer og naturgaskedler. Ved investering i en luft-tilvand varmepumpe er der hensigten, at varmepumpen delvist skal fortrænge varmeproduktion fra naturgaskedlerne, naturgasmotorerne og elkedlen. Varmepumpen vil dels drives med el produceret fra de nærliggende vindmøller, der er ejet af Hvide Sande Fjernvarme, og dels med el fra elnettet. De samfundsøkonomiske beregninger viser, at etablering af luft-til-vand varmepumpen vil være samfundsøkonomisk fordelagtig i forhold til den nuværende referencesituation. Den samfundsøkonomiske besparelse ved projektet bliver 40 mio. kr. over 20 år i nutidsværdi. Over en 20-årig periode viser beregninger, at der for Hvide Sande Fjernvarme vil være en selskabsøkonomisk akkumuleret besparelse på 63 mio. kr. over 20 år i nutidsværdi ved en kalkulationsrente på 5 %. Den selskabsøkonomiske besparelse udmønter sig i en forbrugerøkonomisk besparelse via hvile-i-sig-selv princippet. En fjernvarmeforbruger i et standardhus i Hvide Sande vil forventelig opleve en besparelse på ca kr./år inklusive moms. Det skal dog nævnes, at der er flere faktorer der spiller ind for det eksakte niveau af en takstnedsættelse, hvilket først kan fastlægges efter idriftsættelse. Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a ansøger hermed om Ringkøbing-Skjern Kommunes godkendelse af dette projektforslag efter 4 i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 64 af 21. januar 2019 om varmeforsyning, idet der henvises til Energiministeriets Bekendtgørelse nr af 27. december 2018 om godkendelse af projekter for kollektive forsyningsanlæg. Hvide Sande Fjernvarme ansøger således om godkendelse af: at der opføres varmepumpeenheder på Numitvej 25, 6960 Hvide Sande. at der opføres varmeoptagere på grunden ved krydset mellem Troldbjergvej og Numitvej, 6960 Hvide Sande (Se figur 1 for placering)at der etableres en rørforbindelse i privat areal mellem varmeoptagere og varmepumpeenheder Det indstilles til Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for nærværende projektforslag efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. 2 INDLEDNING 2.1 FORMÅL OG BAGGRUND Hvide Sande Fjernvarme planlægger at investere i en luft-til-vand varmepumpe for fremadrettet også at kunne tilbyde selskabets fjernvarmeforbrugere en konkurrencedygtig varmepris og reducere anvendelsen af fossile brændsler i varmeproduktionen. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 3 AF 20

5 Formålet med projektet er at udnytte strømproduktionen fra deres tre vindmøller til at drive en luft-til-vand varmepumpe, der producerer varme til fjernvarmenettet. Strømmen fra vindmøllerne kan desuden afsættes på spotmarkedet eller benyttes i Hvide Sande Fjernvarmes eksisterende elkedel. Elkedlen og varmepumpen skal foruden strøm fra vindmøllerne kunne drives med strøm fra den nærliggende 60/10 kv transformer, når vinden ikke blæser, og vindmøllerne ikke producerer. Der er fremadrettet usikkerhed omkring driften på naturgasmotorerne efter bortfaldet af grundbeløbet pr. 1. januar 2019, og hvor stor grad naturgasmotorerne skal holdes operationelle. Frafaldet af grundbeløbet er også en væsentlig årsag til, at Hvide Sande Fjernvarme ønsker at implementere et varmepumpeanlæg for at opretholde en konkurrencedygtig varmepris. Varmepumpeanlægget er planlagt for en samlet termisk ydelse på 4,3 MW. Projektforslaget vil fremme en samfundsøkonomisk fordelagtig udvikling af varmeforsyningen i Ringkøbing-Skjern Kommune som samtidig er i tråd med Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020 strategi, hvor én af målsætningerne er at fremme VE-baseret produktion i varmeforsyningen som erstatning for fossile brændsler. 2.2 PROJEKTANSVARLIGE Den ansvarlige for projektet er: Hvide Sande Fjernvarme A.m.b.a Numitvej 25, 6960 Hvide Sande Kontaktperson: Martin Halkjær Kristensen Tlf.: Vedrørende projektforslagets indhold kan Hvide Sande Fjernvarmes rådgiver kontaktes: Viegand Maagøe A/S Samsøvej Hinnerup Kontaktperson: Peter Taarnhøj Petersen Tlf.: TIDSPLAN Projektforslaget forventes behandles administrativ af Ringkøbing-Skjern Kommune inden projektforslaget sendes i høring hos de berørte parter. Efter høringsperioden kan Ringkøbing- Skjern Kommune godkende projektforslaget. Fremsendelse af projektforslag til Ringkøbing-Skjern Kommune Administrativ behandling af projektforslag i kommunen 20. juni juni til 24 juni 2019 Høringsperiode i 4 uger hos berørte parter Ultimo juni til primo juli 2019 Godkendelse af projektforslag i Ringkøbing Primo august 2019 Opstart af etablering af anlæg Efteråret 2020 Idriftsættelse af anlæg November 2020 MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 4 AF 20

6 4 FORHOLD TIL PLANLÆGNING OG ANDEN LOVGIVNING 4.1 LOV OM VARMEFORSYNING Jf. varmeforsyningsloven, som er affattet i Lovbekendtgørelse 64 af 21. januar 2019, skal der udarbejdes projektforslag for ændringer af kollektive varmeforsyningsanlæg. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag omhandlende projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er udstukket i projektbekendtgørelsen, som er affattet i Lovbekendtgørelse nr af 27. december Godkendelse af dette projektforslag tilføjer et nyt varmepumpeanlæg til Hvide Sande Fjernvarme, hvilket vurderes at være i overensstemmelse projektbekendtgørelsen og specielt nedenstående 6: 6: Kommunalbestyrelsen skal anvende forudsætningerne i dette kapitel i forbindelse med projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Kommunalbestyrelsen skal desuden i overensstemmelse med 1 i lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. dog 10, stk. 2, og 17, stk I projektbekendtgørelsens 18 stk. 1 og 2 fremgår det, at; Ved etablering af nye varmeproduktionsanlæg eller udvidelse af eksisterende varmeproduktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet, der forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg, kan kommunalbestyrelsen godkende projekter, der opfylder kriterierne i stk. 2-6, jf. dog 7, stk. 2, og 19. 7, stk. 2 angiver at; I mindre fjernvarmeområder, der forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, finder bestemmelserne i 18, stk. 2-4 og 7, og 22, stk. 3, 1. og 2. pkt., ikke anvendelse ved kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for etablering af produktionsanlæg til levering af opvarmet vand eller damp til et fjernvarmenet. Bestemmelserne angiver tilsammen, at kommunalbestyrelsen også kan godkende projekter i decentrale naturgasbaserede kraftvarmeområder, som ligger uden for bestemmelserne i 18 stk Dette underbygges desuden af Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fra 2007, hvori der står følgende om 18 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke er at betragte som brændsel. Dette gælder uanset, hvilket brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. 21 MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 5 AF 20

7 Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraftvarmeanlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen. Ud fra 6 og 18 - underbygget af Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fra betyder det, at kommunalbestyrelsen har hjemmel til at godkende etableringen af et luft-til-vand varmepumpeanlæg drevet af el, hvis projektet samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. 4.2 LOV OM ELFORSYNING Projektet berøres ikke af Elforsyningsloven, og derfor skal projektet ikke myndighedsmæssigt behandles efter Elforsyningsloven. 4.3 LOV OM MILJØBESKYTTELSE Det skal i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune fastlægges, om projektet vil være omfattet af Godkendelsesbekendtgørelses bilag 2 listepunkt G 201 Kraftvarmeproducerende anlæg, varmeproducerede anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW, og hvorvidt der skal foreligge en miljøgodkendelse. Herunder skal forhold som støj, krav til udsugning fra ammoniak og udledningstilladelse ved udledning af vand til recipient behandles. 4.4 NATURBESKYTTELSESLOVEN Varmeledningen føres igennem klitområde der betegnet som beskyttet natur. Fjernvarmeledningen skydes under området, og Ringkøbing-Skjern Kommune er hørt om dette. 4.5 LOV OM NATURGASFORSYNING Projektet berører ikke den nuværende naturgasforsyning og er derfor ikke omfattet er lov om naturgasforsyning. 4.6 LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER I lovbekendtgørelse nr af 25. oktober Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal vurderes, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering af projektet. Dette sker ved udarbejdelse af et VVM-anmeldelsesskema, der vil afklare, om der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering. Der vil i sammenhæng med nærværende projektforslag blive fremsendt et VVM-anmeldelsesskema til Ringkøbing-Skjern Kommune for myndighedsbehandling. Det vurderes ikke, at der er grundlag for en egentlig miljøvurdering. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 6 AF 20

8 4.7 PLANLOVEN Projektområdet, hvor varmeoptagerne skal placeres, er omfattet af lokalplan 79 som dækker hele havneområdet i Hvide Sande. Varmeoptagerne skal placeres i delområde 4a Nordhavnen. Området er udlagt til havneanvendelse. Der har indledningsvist været en dialog med Ringkøbing-Skjern Kommune vedrørende lokalplan 79 om opstilling af varmeoptagere til et nyt varmepumpeanlæg, og på baggrund heraf er det fra Ringkøbing-Skjern Kommunes side tilkendegivet, at der vil blive meddele dispensation fra lokalplanen til opstillingen af varmeoptagerne. 4.8 BYGGELOVEN Selve varmepumpen placeres i en eksisterende bygning på Numitvej 25, 6960 Hvide Sande. Projektet vil ikke medføre ændringer på de nuværende bygninger, og der vil ikke ske ændringer i de nuværende bygningers anvendelse. Der vil blive indhentet byggetilladelse til opstilling af varmeoptagere på området ved krydset mellem Troldbjergvej og Numitvej, 6960 Hvide Sande (se figur 1 for placering). 4.9 KOMMUNAL PLANLÆGNING Ringkøbing-Skjern kommune har på energiområdet vedtaget deres Energi2020 politik med følgende vision og målsætninger: Vision: Ringkøbing-Skjern Kommune er 100% selvforsynende med vedvarende energi i år Målsætninger: I 2020 udnytter vi lokale vedvarende energiressourcer i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2020 har vi en effektiv energi- og varmeforsyning baseret på vedvarende energi i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2020 har vi reduceret og effektiviseret energiforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune. Sammen skaber vi erhvervsvækst og værdi for borgere og virksomheder. Nærværende varmepumpeprojekt er fuldt ud i tråd med kommunens energi- og klimapolitik, da en stor del af naturgasforbruget hos Hvide Sande Fjernvarme bliver erstattet af varme produceret af et luft-til-vand varmepumpeanlæg der primært anvender el fra egne vindmøller som drivmiddel. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 7 AF 20

9 4.10 BERØRTE PARTER Følgende er berørte parter, som projektforslaget anbefales sendt i høring hos: - HMN Gasnet P/S, som distributør af naturgas - Hvide Sande Havn, som ejer og udlejer grunden, hvorpå varmeoptagerne skal placeres AREALAFSTÅELSE OG SERVITUTPÅLÆG Der forventes ikke at være arealafståelser eller servitutpålæg. Varmeoptagere bliver placeret på del af matrikel 11g, ejerlav Søgård Hgd. Holmsland Klit som er ejet af Hvide Sande Havn. Der foreligger en hensigtserklæring mellem Hvide Sande Havn og Hvide Sande Fjernvarme vedrørende leje af grunden fremadrettet. Rørforbindelse mellem varmepumper og varmeoptagere etableres i areal ejet af Ringkøbing- Skjern Kommune. Det er forventes, at der kan indgås aftale mellem Hvide Sande Fjernvarme og Ringkøbing-Skjern kommune om dette. 5 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 5.1 TEKNISKE ANLÆG I REFERENCESCENARIET Nærværende afsnit beskriver Hvide Sande Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg og produktionsfordelingen. I tabellen herunder er vist varme-, el- og indfyret effekt for alle Hvide Sande Fjernvarmes eksisterende produktionsanlæg. Produktionsanlæg Varmeeffekt [kw] El-effekt [kwe] Indfyret effekt [kw] Naturgasmotor Naturgasmotor Naturgaskedel Naturgaskedel Solvarme Elkedel Vindmøller (Samlet) Tabel 1 Specifikationer for eksisterende produktionsanlæg hos Hvide Sande Fjernvarme. Solvarmeanlægget har et samlet areal på m². Elkedlen drives af strøm fra egne vindmøller eller fra el-nettet Produktionsfordeling Produktionen fra de respektive produktionsanlæg - og dermed også produktionsfordelingen afhænger af den marginale produktionspris, som igen afhænger af vejr og vind samt el spotpriser. Produktionsfordelingen angivet herunder er simuleret for 2020, men fordelingen i den 20-årige planperiode varierer med kun i begrænset i forhold til 2020 i absolutte termer. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 8 AF 20

10 Produktionsanlæg Varmeproduktion [MWh] Andel [%] Elproduktion [MWh] Andel [%] Naturgasmotor Naturgasmotor Naturgaskedel Naturgaskedel Solvarme Elkedel Vindmøller Sum Tabel 2 Produktionsfordeling i referencescenariet i 2020 Energiomsætningen for hele planperioden fra 2020 til 2039 fremgår af bilag BESKRIVELSE AF VALGT LØSNINGSMODEL Der skal i projektet etableres et varmepumpeanlæg, der anvender luft som varmekilde, til produktion af fjernvarme. Den samlede varmeffekt fra anlægget forventes at være 4,3 MW fordelt på 4 varmepumpeenheder á ca. 1,1 MW hver. Anlæggets gennemsnitlige årlige SCOP bliver 3,1 1. Varmepumpeenhederne placeres i en eksisterende tilbygning til det eksisterende kraftvarmværk. Grundet pladsmangel på Hvide Sande Fjernvarmes egen grund på Numitvej 25 til varmeoptagerne, vil varmeoptagerne blive placeret på en lejet grund på havneområdet. Grunden er i et 3-område, men Ringkøbing-Skjerns Planafdeling har meddelt, at arealet var byzone i en lokalplan fra før 1. juli 1992, så arealet er undtaget fra 3-beskyttelsen til alle andre formål end landbrugsformål. Mellem varmepumpeenhedernes fordamper og varmeoptagere, vil der blive etableret en rørføring, hvori der skal cirkuleres en energibærer i form af en vand/glykolblanding. Rørføringen anlægges under igennem hedeområdet ved at skyde fjernvarmeledningen, således der ikke sker gravearbejder i området, der er klassificeret som beskyttet natur et såkaldt 3 område. Nedenstående skitse viser placering af varmepumpeanlæg, varmeoptagere og rørforbindelse. 1 Der er i beregningerne taget hensyn til de stedlige temperaturer for udeluft, årlige variationer i fjernvarmens frem- og returløbstemperatur, energi medgået til at afrimning og elforbrug til drift af pumper m.v. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 9 AF 20

11 Figur 1: Skitse af placering af varmepumpeanlæg, varmeoptagere og rørforbindelse Varmepumpeanlægget kan enten drives af strøm produceret fra egne vindmøller eller strøm købt fra elnettet, alt afhængig af, om der er produktion fra vindmøllerne og hvad der giver den laveste elpris og dermed varmeproduktionspris. Varmepumpen vil være i drift, når den marginale varmeproduktionspris er lavere end på de øvrige produktionsanlæg, hvilket typisk er de tidspunkter, hvor elspotpriserne er lave, så det bedre kan betale sig at udnytte strømmen, produceret fra egne vindmøller, selv frem for at sende strømmen til elnettet. Dette er et godt supplement til naturgasmotorerne, der vil køre når elspotpriserne er høje. 5.3 INVESTERINGER Hvide Sande Fjernvarme har indhentet en budgetpris på projektet. Budgetprisen er baseret på erfaringspriser fra tilsvarende varmepumpeanlæg. Den samlede investering for projektet beløbet sig til 31 mio. kr. Investeringen på 31 mio. kr. er eksklusive energibesparelser. Der er allerede opført en tilbygning forberedt for installering af varmepumperne med dertilhørende ventilation, adgangsforhold mv., så det er muligt at indpasse varmepumperne indenfor de eksisterende bygningsrammer på kraftvarmeværket på Numitvej. Der skal således ikke foretages yderligere investeringer til bygninger i nærværende projekt. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 10 AF 20

12 5.3.1 Energibesparelser I beregningerne er det estimeret, at værdien af energibesparelserne ligger på en enhedspris på 300 kr. pr. MWh. Enhedsprisen ligger lavere end det nuværende gennemsnitlige prisniveau for energibesparelser, men det forventes, at priserne vil falde i takt med at forsyningsselskaberne får realiseret den sidste del af deres energispareforpligtelse inden udgangen af 2020, hvilket dermed reducerer markedsværdien af energibesparelserne. Med den estimerede enhedspris pr. MWh er den samlede værdi af energibesparelserne fra projektet opgjort til ca. 4,8 mio. kr. Opgørelsen af energibesparelserne fremgår nærmere af bilag GENERELLE BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Beregningsprincip De selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvensberegninger ved projektet er gennemført som marginale beregninger, hvor der kun er inddraget de faktorer, der berører selve projektet. Afskrivninger af eksisterende anlæg, eksisterende lån, administrationsomkostninger og lignende, der ikke påvirker projektet, er derfor ikke indeholdt. Dette gælder ligeledes for de 3 vindmøller, da afskrivninger, administrationsomkostninger mv. er identiske for referencen og projektet, og vil derfor gå lige op i en selskabs- og samfundsøkonomisk sammenligning. De samfundsøkonomiske beregninger er udført i henhold til Energistyrelsens anvisninger for vurdering af projekter for kollektiv varmeforsyning. Beregningerne er foretaget over en planperiode på 20 år fra 2020 til Den selskabsøkonomiske beregning er udført i løbende priser, mens den samfundsøkonomiske beregning er gennemført i faste 2019 faktorpriser multipliceret med nettoafgiftsfaktoren. Der er udført to beregninger: Én beregning, hvor der ikke etableres en varmepumpe kaldet Referencen Én beregning, hvor der etableres en et luft-til-vand varmepumpeanlæg, kaldet Projektet Alle investeringspriser regnes som faste 2019-priser. Til simulering af energiomsætningen er der anvendt programmet energypro, hvor driftsstrategien er bestemt efter princippet om en prioritering af produktionsanlæg ud fra de laveste nettovarmeproduktionsomkostninger. De selskabs- og samfundsberegninger er efterfølgende udført i et regneark. Resultaterne af beregningerne kan udelukkende bruges til at sammenligne projektet og referencen i forhold til hinanden. Beregningerne siger ikke noget om den generelle selskabsøkonomi for Hvide Sande Fjernvarme. Grundet Hvide Sande Fjenvarmes geografiske placering er der ikke opstillet scenarie for etablering af biomasseanlæg baseret på halm eller flis. Transportomkostninger ved disse alternativer vil være for høje til at disse projekter kan blive rentable, ligesom de fysiske rammer ikke er tilstede. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 11 AF 20

13 Ligeledes er det grundet muligheden for udnyttelse af egen produceret strøm ikke vurderet rentabelt at investere i en naturgasdrevet varmepumpe Pris naturgas I forhold til den selskabsøkonomiske pris på naturgas er der taget udgangspunkt i de afregnede naturgaspriser for 2018 på månedesbasis. I beregningerne er naturgasprisen fremskrevet relativt i forhold til Energistyrelsens prognoser fra november I 2018 udgjorde den simple gennemsnitlige naturgaspris 2,056 kr. pr. Nm³. Figur 2 Prisudvikling naturgas, nominelle termer Der er anvendt den af HMN Gasnet oplyste distributionsafgift og energisparebidrag for Der er i beregningerne taget hensyn til anvendte naturgasmængderne for henholdsvis referencen og projektet ved opgørelse af udgifterne til distributionsafgift og energisparebidrag. Distributionsafgift og øvrige gebyrer på naturgas er fremskrevet med nettoprisindekset Pris elspotmarked For elspotpriserne er der taget udgangspunkt i elspotpriserne for året 2018 (DK-Vest). Priserne er fremskrevet med energinet.dk s prognoser for elspotpriser fra Den gennemsnitlige elspotpris i 2018 var 328,28 kr. pr. MWh MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 12 AF 20

14 Figur 3 Prisudvikling elspotmarked Indfødningstariffer og øvrige tariffer i forbindelse med køb og salg af el er fremskrevet med nettoprisindekset Afgifter De væsentliges afgifter der indgår i beregningerne, er opstillet i den følgende tabel. Der henvises desuden til Skats juridiske vejledning på området. Afgifter Energiafgift, naturgas Energiafgiftsgrænse, naturgas CO 2 afgift, naturgas Metanafgift, naturgas til motorer NO x afgift, naturgas til motorer NO x afgift, naturgas til kedler Tabel 3: Afgifter der anvendes i økonomiske beregninger 2018-satser Afgiftsniveau 2,199 kr./nm³ 46,3 kr./gj 0,391 kr./nm³ 0,067 kr./nm³ 0,029 kr./nm³ 0,008 kr./nm³ Alle afgifter er 2018-satser fremskrevet med nettoprisindekset over projektperioden. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 13 AF 20

15 For elvarmeafgiften gælder Lov om afgift af elektricitet, hvor elvarmeafgiften udvikler sig således: Elvarmeafgift Fra Fra Fra Tabel 4: Afgiftsniveau og udvikling af elvarmeafgift 2015-prisniveau. Afgiftsniveau 25,3 øre/kwh 20,4 øre/kwh 15,3 øre/kwh Elvarmeafgiften reguleres med udviklingen i nettoprisindekset Drift og vedligeholdelsesomkostninger Der er anvendt følgende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for produktionsanlæggene: Drift og vedligeholdelse Naturgasmotorer Naturgaskedel 1 Naturgaskedel 2 Solvarmeanlæg Elkedel Varmepumpe Tabel 5 Drifts og vedligeholdelsesomkostninger 2020-prisniveau. Pris 62,37 kr./mwh el 10,41 kr./mwh 3,05 kr./mwh 15,00 kr./mwh 11,00 kr./mwh 15,00 kr./mwh Priserne er for de eksisterende anlæg baseret på egne observationer, mens der for varmepumpen er anvendt prisniveau fra tilsvarende kendte anlæg. Omkostningerne reguleres med udviklingen i nettoprisindekset. 6 VURDERING AF PROJEKTFORSLAGET 6.1 ENERGI- OG MILJØMÆSSIG VURDERING Energimæssig vurdering Et af målene i dansk energipolitik har gennem mange år været at fremme vedvarende energi og udfase fossile brændsler som olie, naturgas og kul. I dette projektforslag reduceres forbruget af naturgas i naturgaskedlerne og naturgasmotorerne til fordel for fjernvarme produceret ved en luft-til-vand varmepumpe, som primært anvender el produceret af egne vindmøller eller via el købt fra elnettet, når elprisen er lav. Ved projektets gennemførelse opgøres nedenstående gennemsnitlige årlige energiforbrug over perioden. I tabellen præsenteres forbrug og produktion for de respektive produktionsenheder i forhold til referencesituationen. Opgørelserne er fordelt på henholdsvis varmeproduktion, elproduktion og naturgasforbrug. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 14 AF 20

16 Produktionsanlæg Varmeproduktion Reference [MWh] Varmeproduktion Projekt [MWh] Ændring [MWh] Naturgasmotor Naturgasmotor Naturgaskedel Naturgaskedel Solvarme Elkedel Vindmøller Varmepumpe Sum Tabel 6: Opgørelse af varmeproduktion i referencescenariet og varmepumpeprojektet i år Produktionsfordelingen i 2020 afviger ikke væsentligt herfra i de efterfølgende år i planperioden. Det ses, at særligt varmeproduktionen på den ene naturgaskedel og elkedlen reduceres markant ved etablering af et varmepumpeanlæg, som således vil dække mere end 50% af varmebehovet. Herunder er vist forskellen i den årlige gennemsnitlige elproduktion i 2020 mellem referencen og projektet: Produktionsanlæg Elproduktion Reference [MWh] Elproduktion Projekt [MWh] Ændring [MWh] Naturgasmotor Naturgasmotor Naturgaskedel Naturgaskedel Solvarme Elkedel Vindmøller Varmepumpe Sum Tabel 7: Opgørelse af elproduktion i referencescenariet og varmepumpeprojektet i år Produktionsfordelingen i 2020 afviger ikke væsentligt herfra i de efterfølgende år i planperioden. Der er ikke den store forskel i elproduktionen mellem referencescenariet og varmepumpescenariet, da det kun er gasmotorerne der kører lidt mindre. Vindmøllerne vil have den samme elproduktion i begge scenarier. Herunder er vist forskellen i den årlige gennemsnitlige naturgasforbrug i 2020 mellem referencen og projektet: MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 15 AF 20

17 Produktionsanlæg Naturgasforbrug Reference [MWh] Naturgasforbrug Projekt [MWh] Ændring [MWh] Naturgasmotor Naturgasmotor Naturgaskedel Naturgaskedel Solvarme - - Elkedel Vindmøller Varmepumpe Sum Tabel 8: Opgørelse af naturgasforbruget i referencescenariet og varmepumpeprojektet i år Produktionsfordelingen i 2020 afviger ikke væsentligt herfra i de efterfølgende år i planperioden. Da både naturgasmotorerne og den ene naturgaskedlerne vil køre langt mindre i varmepumpescenariet end i referencescenariet betyder det et markant fald i naturgasforbruget Miljømæssig vurdering Emissionerne ved fortsat drift, med produktionsfordelingen som beskrevet i afsnit 5.1, er beregnet for referencen samt for varmepumpeprojektet. Udledningen i form af CO 2, SO 2, NO x og PM 2,5 for hele planperioden kan ses herunder: Emissioner Reference [ton] Varmepumpeprojekt [ton] Difference [ton] CO CH 4 (CO 2 ækvivalent) N 2O (CO 2 ækvivalent) CO 2 samlet NO x SO PM 2, Tabel 9: Oversigt over emissionsdata for den samlede beregningsperiode på 20 år Det ses af tabellen at alle udledninger reduceres bortset fra PM 2,5 som forbliver uændret. Der opnås en markant reduktion på ton CO 2 inkl. CO 2 ækvivalenter over hele projektperioden. Den store reduktion skyldes, at der ved etablering af varmepumpeanlægget køres langt mindre med naturgaskedlerne og naturgasmotorerne. SO 2 og NO x falder også, hvilket skyldes at der i højere grad udnyttes el fra egne vindmøller til at drive varmepumpeanlægget og elkedlen end at udnytte el fra elnettet. Projektet vil samlet set være en stor miljømæssig gevinst. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 16 AF 20

18 6.2 SAMFUNDSØKONOMI Samfundsøkonomien i projektet er beregnet efter Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, juni Der er anvendt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner fra oktober 2018 til at foretage den samfundsøkonomiske sammenligning. I henhold til Energistyrelsens vejledning og forudsætninger indgår, ud over investeringer, driftsudgifter, brændselsudgifter m.v. også afgifter og miljømæssige omkostninger i den samfundsøkonomiske beregning. Herunder er de generelle anvendte samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger angivet: Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Kalkulationsrente 4% Skatteforvridningsfaktor 10% Nettoafgiftsfaktor 32,5% Tabel 10: Generelle samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger Der er i projektforslaget regnet samfundsøkonomi over en planperiode på 20 år Beregningsresultat De samfundsøkonomiske beregninger kan findes i bilag 4. Resultaterne fra beregningen kan ses herunder: Samfundsøkonomiske omkostninger i nutidsværdi Referencen [tkr.] Projektet [tkr.] Kapitalomkostninger Brændsler Elspot, køb Elspot, salg Drift- og vedligehold Miljøomkostninger og CO Skatteforvridningstab Samlet Tabel 11: Samfundsøkonomiske resultater for referencescenariet og varmepumpescenariet (inkl. nettoafgiftsfaktor på 32,5%). Kapitalomkostningerne er inklusive energibesparelser. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 17 AF 20

19 Den samfundsøkonomiske besparelse ved varmepumpeprojektet ift. referencescenariet er følgende: Samfundsøkonomisk besparelse ved varmepumpescenariet over 20 år Nutidsværdi 40,1 mio. kr. Tabel 12: Samfundsøkonomisk besparelse ved varmepumpeprojekt Som det fremgår af tabellerne herover, viser varmepumpeprojektet en stor samfundsøkonomisk besparelse på ca. 40 mio. kr. i nutidsværdi. I projektet vil der i forhold til referencen være meget lavere omkostninger til køb af brændsel grundet at gaskedlerne og gasmotorerne kører meget mindre. Omkostninger til køb af el fra elnettet falder en anelse i projektscenariet, da andelen af købt elspot falder en anelse. Indtægter fra salg af el bliver større i varmepumpescenariet i forhold til referencescenariet. Dette skyldes, at varmeproduktionen fra elkedlen (COP 1) reduceres væsentligt og erstattes af varme produceret med varmepumpen der har en væsentlig højere COP-værdi ( 3,1). Dette frigør en stor del af egen elproduktion fra vindmøllerne, som i stedet sælges på spotmarkedet og dermed generere en større indtægt end tidligere. Drift- og vedligeholdelsesomkostningerne bliver nogenlunde de samme med de ændringer der foretages i varmepumpeprojektet. Det skal bemærkes af drift og vedligeholdelse af vindmøller udgør en væsentlig del af udgifterne, men denne post er den samme i både referencen og projektet. Miljøomkostningerne falder ved projekt fordi der fortrænges naturgas og modsat vil der være et skatteforvridningstab ved fortrængning af naturgas Følsomhedsanalyser Der er gennemført følgende følsomhedsanalyser for at undersøge påvirkning på samfundsøkonomien ved projektet: - Investeringsomkostninger - Naturgaspris - Elspot-pris - CO 2 kvotepris Hver parameter er i den samfundsøkonomiske beregning ændret henholdsvis -20% og +20%. Det samfundsøkonomiske resultat, angives som en sammenligning mellem referencen og projektet, er angivet i tabellen herunder: MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 18 AF 20

20 Følsomhedsanalyser -20% [mio. kr] +20% [mio. kr.] Investeringsomkostninger Naturgaspris Elspot-pris CO 2 kvotepris Tabel 13: Samfundsøkonomisk besparelser af følsomhedsanalyser for relevante parametre Det ses, at samfundsøkonomien ved varmepumpeprojektet stadig viser et særdeles robust resultat ved en ændring af relevante beregningsparametre Følsomhedsanalyse variable elpris Prissætningen af de variable elpriser for el anvendt til elkedel og varmepumpe er udført i henhold til afsnit 4.1 i Energistyrelsens vejledning Samfundsøkonomisk beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober De samme principper er anvendt for variable elpriser for solgt elproduktion fra naturgasmotorerne. Projektet hos Hvide Sande Fjernvarme er i denne sammenhæng kompleks med flere variable elforbrugende og elproducerende enheder, hvorfor det er usikkert hvorvidt de i vejledningen anførte metoder, er retvisende for projektet i Hvide Sande. Derfor er der udover de i forrige afsnit gennemførte følsomhedsanalyse også udført et følsomhedsanalyse, hvor de variable elpriser opgøres efter et andet princip. Der er i dette tilfælde anvendt et princip for opgørelse af korrektionsfaktoren af den samfundsøkonomiske elpris, hvor faktoren bestemmes ud fra den faktisk gennemsnitlige afregnede elpris for den enkelte forbrugs-/produktionsenhed i forhold til årets gennemsnitlige elpriser på elspotmarked. Eksempel: Gennemsnitlig afregnet elpris på naturgasmotor på 400 kr./mwh og gennemsnitlig elpris på elspotmarkedet til 328 kr./mwh. Dette medfører en korrektionsfaktor i eksemplet for den samfundsøkonomiske elpris på 1,21. Den samfundsøkonomiske besparelse opgøres ved dette princip herved til 13 mio. kr., hvor det efter Energistyrelsen principper opgøres til 40 mio. kr. I begge tilfælde er dog tale om en markant samfundsøkonomisk besparelse. 6.3 SELSKABSØKONOMI I den selskabsøkonomiske beregning kigges alene på, og hvordan projektet vil påvirke selskabsøkonomien for Hvide Sande Fjernvarme. Følgende generelle forudsætninger gøres: Selskabsøkonomiske beregningsforudsætninger Investeringshorisont MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 19 AF år Selskabsøkonomisk kalkulationsrente 5% Tabel 14: Generelle beregningsforudsætninger for de selskabsøkonomiske beregninger De anvendte selskabsøkonomiske el- og naturgaspriser og deres fremskrivning over projektperioden er beskrevet under de respektive afsnit i afsnittet om generelle beregningsforudsætninger.

21 6.3.1 Selskabsøkonomisk resultat De selskabsøkonomiske beregninger kan findes i bilag 5. Resultaterne fra beregningen kan ses herunder: Selskabsøkonomisk overskud varmepumpescenariet over 20 år Nutidsværdi 63,2 mio.kr. Intern rente 23,2% Tabel 15: Selskabsøkonomisk resultat ved kalkulationsrente på 5 %. Selskabsøkonomien viser et overskud (kapitalværdi) på ca. 63,2 mio. kr. i nutidsværdi over 20 år og en intern rente på 23,2 %. Eftersom varmeforsyningen skal følge et hvile-i-sig-selv princip, kan der på sigt blive tale om tilbagebetalinger eller takstjusteringer, som er til gavn for Hvide Sande Fjernvarmes forbrugere. 6.4 FORBRUGERØKONOMI Selskabsøkonomien viser en gennemsnitlig årlig besparelse ved projektet på tkr 2. Da Hvide Sande Fjernvarmes variable varmetariffer er reguleret efter et hvile-i-sig selv princip, vil det selskabsøkonomiske overskud blive brugt til at reducere taksten og give forbrugerne en lavere varmeregning. I tilfælde af, at den samlede årlige selskabsøkonomiske besparelse afspejles i en direkte reduktion af fjernvarmetariffen. Dette medfører en årlig besparelse for et standardhus (130 m 2 og 18,1 MWh/år i forbrug) ca kr. inkl. moms. Det skal dog nævnes, at der er flere faktorer der spiller ind for det eksakte niveau af en takstnedsættelse, hvilket først kan fastlægges efter idriftsættelse. 2 Nutidsværdi udtrykt som annuitetsydelse ved kalkulationsrente på 5 % og over 20 år. MAAGØE HVIDE SANDE FJERNVARME A.M.B.A. SIDE 20 AF 20

22 BILAG 1 Energiomsætning reference 2020 til 2039

23 Hvide Sande Fjernvarme - Reference_00d_PTP.epp Hvide Sande Fjernvarme Projekt for varmepumpe Udskrevet/Side 25/04/ / 1 Brugerlicens : Viegand Maagøe A/S Nørre Farimagsgade 37 DK-1364 København K energypro Energiomsætning. summary Varmebehov [MWh] Varmebehov Elektricitet produceret af energianlæg [MWh] Elektricitet forbrugt af energianlæg [MWh] Leveret elektricitet [MWh] Peak [MW] 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 16,262 Modtaget elektricitet [MWh] Peak [MW] 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 10,000 Energianlæg: Solfanger Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: VP på vindmøllestrøm Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: VP på markedsvilkår Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Elkedel på vindmøllestrøm Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Elkedel på markedsvilkår Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gasmotor 1 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer energypro er udviklet af Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , Hjemmeside:

24 Hvide Sande Fjernvarme - Reference_00d_PTP.epp Hvide Sande Fjernvarme Projekt for varmepumpe Udskrevet/Side 25/04/ / 2 Brugerlicens : Viegand Maagøe A/S Nørre Farimagsgade 37 DK-1364 København K energypro Energiomsætning. summary Energianlæg: Gasmotor 2 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gaskedel 1 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gaskedel 2 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Vindmøllepark Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer Transmission mellem Numitvej 25 og Varmebehov Fra Numitvej 25 [MWh] Tab [MWh] Transmission mellem Beddingsvej 63 og Varmebehov Fra Beddingsvej 63 [MWh] Tab [MWh] Brændselsforbrug: Naturgas Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Peak [MW] 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 energypro er udviklet af Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , Hjemmeside:

25 BILAG 2 Energiomsætning projektet 2020 til 2039

26 Hvide Sande Fjernvarme - Projekt for varmepumpe_00e_ptp.epp Hvide Sande Fjernvarme Projekt for varmepumpe Udskrevet/Side 25/04/ / 1 Brugerlicens : Viegand Maagøe A/S Nørre Farimagsgade 37 DK-1364 København K energypro Energiomsætning. summary Varmebehov [MWh] Varmebehov Elektricitet produceret af energianlæg [MWh] Elektricitet forbrugt af energianlæg [MWh] Leveret elektricitet [MWh] Peak [MW] 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 16,252 Modtaget elektricitet [MWh] Peak [MW] 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 11,437 Energianlæg: Solfanger Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: VP på vindmøllestrøm Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: VP på markedsvilkår Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Elkedel på vindmøllestrøm Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Elkedel på markedsvilkår Varme prod. [MWh] Elforbrug. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gasmotor 1 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer energypro er udviklet af Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , Hjemmeside:

27 Hvide Sande Fjernvarme - Projekt for varmepumpe_00e_ptp.epp Hvide Sande Fjernvarme Projekt for varmepumpe Udskrevet/Side 25/04/ / 2 Brugerlicens : Viegand Maagøe A/S Nørre Farimagsgade 37 DK-1364 København K energypro Energiomsætning. summary Energianlæg: Gasmotor 2 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gaskedel 1 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Gaskedel 2 Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Varme prod. [MWh] Starter Driftstimer Energianlæg: Vindmøllepark Elproduktion. [MWh] Starter Driftstimer Transmission mellem Numitvej 25 og Varmebehov Fra Numitvej 25 [MWh] Tab [MWh] Transmission mellem Beddingsvej 63 og Varmebehov Fra Beddingsvej 63 [MWh] Tab [MWh] Brændselsforbrug: Naturgas Brændselsforb. [Nm3] Brændselsforb. [MWh] Peak [MW] 18,880 18,880 28,880 28,880 18,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 28,880 18,880 18,880 18,880 18,880 18,880 18,880 18,880 energypro er udviklet af Energi- og Miljødata, Niels Jernesvej 10, 9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , Hjemmeside: