Forskere: Danmark har alt for mange fagforeninger

Transkript

1 ARBEJDSMARKED Forskere: Danmark har alt for mange fagforeninger Dansk fagbevægelse er splittet op i alt for mange små forbund - De 169 forbund bør organiseres i langt færre og større enheder - Strukturen halter langt bagefter udviklingen på arbejdsmarkedet - Bevægelsens indre magtkampe går ud over servicen til medlemmerne - Smidigere faggrænser kunne øge erhvervslivets produktivitet med 5-1 pct. - Arbejdsmarkedsforskere retter i ny undersøgelse skarp kritik mod den konservative danske fagbevægelse Figur 1: I 195 var der lidt over 2 lønmodtagerorganisationer i Danmark. 5 år efter er der kun forsvundet ca. 3. Særligt skiller sig ud med mange små forbund. Den danske fagbevægelse hører til Europas mest konservative. I modsætning til fagbevægelsen i en række andre lande har den danske ikke formået at tilpasse sin organisation til udviklingen på arbejdsmarkedet. Lønmodtagernes organisationer er opsplittet i så mange mindre forbund, at det går ud over servicen til medlemmerne. Og udviklingen af den interne struktur mellem forbundene står nærmest i stampe og hæmmer fagbevægelsens gennemslagskraft i samfundet. Så skarpe er konklusionerne i en ny undersøgelse, som arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen offentliggør i dag. De er henholdsvis centerleder og forskningsleder ved FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. Deres analyse viser, at den danske fagbevægelse er splittet op i et stort antal småorganisationer. Der findes hele 169 forbund i Danmark, og omkring en tredjedel af dem har under 1. medlemmer. Se figur 1. Fagbevægelsen har dermed væsentligt flere forbund end mange andre lande i Europa. I Norge og Finland er der kun omkring 8-9 forbund, mens Sverige, som har tradition for industriforbund, har ca. 6. Se også figur 2. Tyskland har endnu færre og større forbund. I midten af marts slog fem forbund, der repræsenterer lønmodtagere på serviceområdet, sig f.eks. sammen i ét forbund: Ver.di. Det organiserer nu 3 millioner medlemmer Medlemsforbund i hovedorganisationerne Ialt Medlemmer pr. forbund Note: blev først stiftet i 1952 og i 1972, tidligere tal er skøn over allerede eksisterende medlemsforbund. Der eksisterer også enkelte forbund uden for hovedorganisationerne. Kilde: Due og Madsen, Fagbevægelsens struktur i det 2. århundrede. lige fra sygeplejersker og musikere til webdesignere og ansatte i bankerne. Undersøgelsen fastslår, at den danske fagbevægelses struktur har forandret sig overraskende lidt de sidste 5 år, selvom ny teknologi og nye virksomheder omformer arbejdsmarkedet i et stadigt hurtigere tempo. Vinderne er de konsulenter, kasserere og forbundsformænd, der sikrer sig job og magt i de mange forbund. Med omkring 2. ansatte i lønmodtagernes organisationer og A- kasser udgør den samlede fagbevægelse en af landets 1 største koncerner med en omsætning på 15-2 milliarder kr. - på niveau med Novo og FLS. Se også Ugebrevet nr. 28, Taberne er fagbevægelsens medlemmer, som mister politisk indflydelse, kæmper med stive faggrænser på jobbet, får for uprofessionel rådgivning og betaler høje kontingenter. Men også erhvervslivet taber, fordi forbundenes arbejdsdeling har betydning for, hvordan arbejdet tilrettelægges ude på virksomhederne. De kunne med et groft skøn arbejde 5-1 pct. mere produktivt, hvis de ikke skulle håndtere så mange forskellige overenskomster og faggrænser mellem de ansatte og kunne organisere arbejdet mere fleksibelt, anslår forskerne over for Ugebrevet. Nr april 21 1

2 Forskerne erkender, at fagbevægelsens struktur for de fleste medlemmer er svær at forholde sig til: Problemet er, at medlemmer kun ser, hvad de får for kontingentet, men ikke hvad de går glip af. Den danske fagbevægelses struktur indebærer, at utrolig mange personer udfører de samme opgaver. De bruger tid på at gå til møder med hinanden og organisere rammerne for aktiviteterne i stedet for at udføre fagligt arbejde, der direkte kommer medlemmerne til gavn. Der er alt for mange, der laver det samme på et for ukvalificeret niveau. Medlemmerne kunne få langt bedre service, mere engagerede tillidsmænd og en stærkere varetagelse af deres interesser med færre forbund, siger Jesper Due. Et politisk rockwool-lag I de andre store europæiske lande som f.eks. Storbritannien og Tyskland har forbundene i flere år været stærkt motiverede til at gøre deres organisation mere effektiv - simpelthen for at kunne holde på medlemmerne. Dansk fagbevægelse har ikke været udsat for samme pres. Men der er også andre grunde til, at den har tøvet med at omstille sig:! De mange små forbund har kunnet fastholdes gennem årtier, fordi svaghederne ved den fragmenterede struktur er blevet overvundet af de centrale overenskomstforhandlinger. Her har hovedorganisationerne godt styr på tropperne, og forbundene forhandler nogle gange i fællesskab via karteller som f.eks. KTO, CFU og CO-Industri. Organisationerne har dermed forhandlet med én stemme, og de små forbund har ikke været presset til at fusionere eller lade sig opsluge i større forbund. Aftalesystemets indretning har på denne måde kompenseret for ulemperne ved de mange små forbund.! Politikerne har heller ikke presset på for at ændre fagbevægelsens struktur. De har skabt mulighed for tværfaglige A-kasser, som bl.a. har holdt liv i en række små -forbund. A-kasserne skal samtidig kun mønstre 5. medlemmer. Hvis den grænse bliver hævet, vil en række kasser - og deres forbund - blive tvunget til at dreje nøglen om. Muligheden for at trække fagforeningskontingentet fra på selvangivelsen er også vigtig for tilslutningen fra medlemmerne. Og hvis lønmodtagerne friere kunne vælge, hvilket forbund de ønskede at stå i, ville der være en helt anden dynamik i forbundenes udvikling.! Mange forbund har derudover selv aktivt modsat sig forandring. Jesper Due og Jørgen Steen Madsen konstaterer, at organisationerne siden 197 har opbygget et stadigt mere omfattende lag af eksperter og konsulenter, og flere valgte politiske ledere er blevet ansat på fuld tid i forbundene. De vinker ikke uden videre farvel til deres positioner: Der er bemærkelsesværdig modstand mod forandring i det danske faglige system. Mange af de mennesker, der arbejder i de faglige organisationer, har jo en soleklar interesse i at forblive i stillingerne. Det er en del af hele kulturen i de enkelte forbund at bygge dem op og fastholde dem som selvstændige aktører, siger Jesper Due, der ikke tøver med at tale om et politisk rockwool-lag i fagbevægelsen. Figur 2: Dansk fagbevægelse har et stort antal forbund sammenlignet med de andre nordiske lande. Det koster medlemmerne indflydelse og penge. Medlemsforbund i hovedorganisationerne Danmark Finland Sverige Norge Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Dyb splid om forbundenes struktur Den mislykkede karteldannelse i i 199 erne er et eksempel på, at en række ansattes egne interesser har stået i vejen for, at fagbevægelsen kunne udvikle sin struktur. I 1989 vedtog s kongres at skabe 5 karteller. En række forbund skulle på sigt afgive og modtage medlemmer, hvis kabalen skulle gå op. Men flere forbund blokerede for den udvikling. Særligt SiD og KAD har kæmpet imod. De frygter, at de ufaglærtes stemme ikke vil blive hørt, hvis de skal gå i samarbejde med faglærte og teknikere. SiD nægter at opgive sin centrale rolle som et tværgående forbund, som har haft afgørende indflydelse på Socialdemokrati- 2 Nr april 21

3 Figur 3: Fagbevægelsen er på vej mod en sammensat og uklar struktur, og afklaring er tiltrængt. Fremtiden tilhører et færre antal store forbund. Men der er ikke enighed om, hvilke medlemmer og brancher de skal dække. et og dermed på hele velfærdssamfundets udvikling. Der findes i dag ikke en samlet plan for, hvordan skal udvikle sig. Flere modeller har været på tegnebrættet, men de er aldrig faldet i god jord hos alle parter. Så mens lønmodtagerne arbejder stadig mere fleksibelt i job med et bredt indhold, er fagbevægelsens organisatoriske udvikling næsten sat mat af bl.a. forbundenes interne strukturkampe. Se også figur 3. Forbundenes indbyrdes struktur Organisering efter brancher Kendes bl.a. fra Sverige, hvor ufaglærte og funktionærer er i samme fagforening efter princippet: Én virksomhed, én overenskomst, ét forbund. I 1971 vedtog s kongres at arbejde mod en struktur med såkaldte industriforbund og i 1983 i retning af 8-12 løsere karteller. I Tyskland organiseres medlemmerne nu i kæmpebrancher. Ét storforbund Foreslået af SiD i 1979 som en måde at skabe en fælles og slagkraftig bevægelse med en stærk lokal forankring med tværfaglige afdelinger/serviceenheder for medlemmer i hver kommune. Den 3. vej Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. En plan uden en plan, men hvor de 5-9 største forbund overlever. Forbund med fælles berøringsflader slår sig sammen på tværs af brancher og uddannelser. SiD bliver et særligt tværgående forbund. Foreslået af SiD i FAOS forudsiger, at de største forbund efterhånden vil sluge mange af de mellemstore i -familien. Men det vil ikke ske langs en såkaldt tredje vej, som SiD ønsker sig, med en række logisk afgrænsede forbund, der nogenlunde afbalancerer hinanden. Det vil ske efter junglelovens principper, hvor kun de stærkeste overlever. Det eneste, der kan stoppe denne planløse udvikling, er, hvis nogle af de store forbund er parate til at splitte sig og skabe en mere bæredygtig udvikling. Det gælder både SiD, KAD og HK. Den udvikling, der foregår nu, er den bedste opskrift på ballade og opslidende grænsestridigheder om, hvem der skal organisere medlemmerne. Disse stridigheder kan blive en alvorlig trussel mod s image og troværdighed, forudsiger Jesper Due. Han mener, at SiD sidder med nøglen til fagbevægelsens fremtidige struktur. Hvis SiD nægter at afgive medlemmer, er der ingen modeller, der kan falde i hak - heller ikke SiDs egen plan med en vis form for balance mellem nogenlunde lige store organisationer. Med SiDs modvilje mod at afgive medlemmer er mulighederne for at skabe 5-9 forbund i ved at være forpasset. kan om få år meget vel stå tilbage med 4 store, dominerende grupper af forbund med store faglige overlap: HK, SiD, Metal og et offentligt sektor-fællesskab. undersøger selv sin rolle Forskningsrapporten offentliggøres på et tidspunkt, hvor selv er ved at gennemføre en undersøgelse af fagbevægelsens struktur. har bedt et konsulentfirma om at lave en interessentanalyse af, hvordan organisationen opfattes af arbejdsgiverne, embedsmænd i ministerierne, journalister, politiske partier, forbund og andre samarbejdspartnere som f.eks. AOF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Analysen skal bl.a. undersøge s forhold til medlemsforbundene og indsamle bud på, hvordan arbejdsdelingen skal være mellem dem. Undersøgelsen skal også kortlægge s bredere rolle i samfundet, herunder relationerne til Socialdemokratiet, A-pressen og de andre hovedorganisationer som f.eks. og. Rapporten ventes at ligge klar inden sommerferien og skal derefter drøftes i s hovedbestyrelse til september. Selvom de mange forbund ikke har haft travlt med at finde sammen i større slagkraftige enheder, er der dog nogen udvikling at spore. Pædagogernes forbund, BUPL, og pædagogmedhjælpernes, PMF, drøfter i øjeblikket mulighederne for at slå sig sammen i ét forbund. Hvis Socialpædagogerne på sigt slutter sig til det nye forbund, vil det få over 1. medlemmer og blive større end KAD. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 43, 2. Nr april 21 3

4 Medlemmerne af Dansk El-Forbund og Dansk Metal skal også tage stilling til, om forbundene skal slå pjalterne sammen. I en pjece argumenterer de to forbundsformænd Max Bæhring og Erik Andersson for, at en fusion vil give en hel palet af fordele :! Større faglig og økonomisk styrke, hvor forbundet bliver sværere at komme uden om og kan sætte dagsordenen ved forhandlingsbordet og på Christiansborg.! Stærkere uddannelsesindsats med mere ajourførte uddannelser og et forenklet udbud.! Stærkere lokal indsats med mulighed for dialog og personlig rådgivning.! Stærkere tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, der bl.a. er bedre uddannede.! Større medlemsaktivitet og ungdomsarbejde lokalt og centralt.! Større informationsindsats også over for de enkelte brancher inden for forbundet. Hvis elektrikerne og metalarbejderne finder sammen om at skabe et forbund for faglærte håndværkere og teknikere, der også dækker hele IT-området, kan Teleforbundet og Teknisk Landsforbund blive de næste, der slutter sig til. Det vil lægge et pres på både HK-Industri og SiDs industrigruppe. Det faglige arbejde skal styrkes lokalt De mange forbund er en kilde til konflikter, mener forskerne: På trods af, at der f.eks. på mange arbejdspladser i industrien kun er én overenskomst, findes der mange forskellige kulturer og barrierer for fleksibilitet, som er affødt af forbundenes struktur. De ligger i holdninger og værdier hos f.eks. tillidsrepræsentanter og forbund, som definerer, hvem der må lave hvilke typer af arbejde. Og medlemmerne skal henvende sig i hver deres forbund, når de har sager omkring arbejdsmiljø, uddannelser osv. Det er ikke holdbart længere, siger Jesper Due. Forbundene skal samtidig tackle mere og mere decentrale lønforhandlinger. Det meste af lønnen fordeles ude på virksomheden. Mens mindre end 3 pct. af DA-området havde minimalløn i 199, er andelen i dag omkring de 8 pct. Det nye lønsystem i den offentlige sektor giver de samme udfordringer. Hvis medlemmerne skal have en professionel service lokalt med adgang til jurister, socialrådgivere, læger og konsulenter, er der behov for, at forbundene får større muskler regionalt. KAD er f.eks. ved at etablere større og mere slagkraftige regionale enheder. Men de små forbund har svært ved at gøre det samme. I funktionærernes er der i alt 14 forbund, hvoraf mange er så svage, at de i forvejen vanskeligt kan give deres medlemmer den nødvendige rådgivning. Kritikere hævder imidlertid, at tiden er løbet fra de store forbund, og at de små forbund ud fra et demokratisk perspektiv sagtens kan varetage medlemmernes interesser. Det kan de gøre i fællesskab, via internettet eller ved at trække på service i hovedorganisationerne: Mange af vores mindre forbund arbejder sammen for at yde medlemmerne den bedste service. Sygeplejerskerne, radiograferne, afspændingspædagogerne og fysioterapeuterne arbejder f.eks. tæt sammen. Der er mange flere fællesskaber, end man kan se på papiret. Og vores medlemmer tænker ikke østeuropæisk, hvor alting skal slås sammen. De tager udgangspunkt i deres fag og vil gerne mødes om det, siger formand for, Anker Christoffersen. Han hører ikke om seriøse fusionsplaner internt mellem -forbund. De frygter nemlig, at deres fag forsvinder, hvis de optages i et større forbund. Christoffersen vil dog ikke afvise, at fagbevægelsen kommer til at slanke sig og danne færre og mere slagkraftige forbund: Jeg er bestemt ikke uenig i, at vi har mange forbund i Danmark, og at de kan have problemer med at tilbyde service lokalt. I 21 tror jeg, at vi er nede på ca. 3 -forbund, forudsiger han. HK-formand: Lad medlemmernes behov styre udviklingen Karin Retvig er formand for HK-Service og medlem af det udvalg i, der har bestilt interessentundersøgelsen. Hun er optaget af udviklingen i Tyskland og tror, at der om 1 år kun vil være 5 forbund i. Jeg tror ikke længere på tanken om industriforbund. Der vil blive etableret nogle endnu større forbund, der samler personale, som har en fælles arbejdsdag. Faggrænserne er ved at forsvinde. Det bliver ikke overenskomster, der kommer til at styre udviklingen, men de arbejdsområder, de ansatte arbejder inden for, der bliver afgørende, siger Retvig. 4 Nr april 21

5 Som eksempel peger hun på, at hele branchen for banker, ejendomsmæglere og finansielle ydelser er ved at glide sammen med revisions-, advokat-, management- og ITsupport. Medlemmer vil arbejde i en samling af virksomheder, der dækker det hele. Det må fagbevægelsen forholde sig til. Hun mener ligesom Due og Madsen, at SiD spiller en nøglerolle. I øjeblikket køber SiD en masse små forbund op uden at have tænkt på, om det er rimeligt, at strukturen går den vej. Det ville være langt mere intelligent, hvis fagbevægelsen i fællesskab gearede sig til den erhvervsstruktur, vores medlemmer kommer til at leve i. Det er den, vi må tage pejling efter. Vi risikerer ikke at kunne levere den service, medlemmerne efterspørger. Det er kunderne, der bør være i centrum snarere end de enkelte forbunds fremtid, siger hun. Hans Jensen har en gang sagt, at medlemmerne ville græde, hvis de vidste, hvordan millioner af kroner af deres kontingenter bliver spildt på dobbelt og tredobbelt arbejde. Det er jeg helt enig med ham i. s formand har ikke lyst til at gentage den vending i dag. Men han byder gerne på, at er nede på omkring 1 forbund om 1 år. Med vores interessentundersøgelse forventer vi at få afdækket, hvad det er for en verden, skal fungere i fremover, og hvordan vi kan lave en så optimal arbejdsdeling som muligt. Vi har jo ikke længere en overordnet struktur, hvor man enten deler forbundene efter et virksomheds- eller et uddannelsesprincip. Udviklingen af fagbevægelsens struktur er vendt lidt på hovedet og tager udgangspunkt i, hvad forbundene selv finder ud af. Nogle forbund søger sammen på egen hånd, fordi de ikke er i stand til at opretholde det lokale apparat, der er behov for. Andre steder er der barrierer for omstilling. Der er selvfølgelig en vis konservatisme i forbundene. Det er der i alle organisationer, og det er meget menneskeligt. Det er en barriere, som vi ikke kan lave om på, siger Hans Jensen. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk REFERENCER: - Jesper Due og Jørgen Steen Madsen: Fagbevægelsens struktur i det 2. århundrede, -dokumentation nr. 1, 21, - Dansk Metal og Dansk El-Forbund: Mere plads til dig, Debatoplæg om en sammenlægning, november 2. - Kvindeligt Arbejderforbund: KAD strukturen i fremtiden - sammen og tæt på, KAD1, Kvinden i Fremtiden, København Specialarbejderforbundet: Den 3. vej, september Nr april 21 5