De danske lønmodtagere har gode forhold sammenlignet med ansatte i andre EU-lande.

Transkript

1 FØRSTEPLADS Vi har de bedste job i Europa Af Cecilie Agertoft Vi har de bedste job i Europa - UgebrevetA4.dk Fredag den 19. januar 2018 Danskerne kan glæde sig over at være de europæere, der i gennemsnit har de allerbedste arbejdsvilkår. Det fastslår en ny europæisk analyse. En god balance mellem arbejds- og privatliv bidrager til at bringe Danmark helt til tops. Forskere og FOA drypper lidt malurt i sejrskruset. Der er grund til smil på arbejdet, for vi har i gennemsnit de bedste arbejdsforhold i EU. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix (arkiv). De danske lønmodtagere har gode forhold sammenlignet med ansatte i andre EU-lande. Faktisk er forholdene så gode, at Danmark indtager en førsteplads i Europa, når det drejer sig om kvaliteten af vores job. Det viser en analyse fra forskningscentret European Trade Union Institute (ETUI), som er tilknyttet den europæiske fagbevægelse. Forskere fra ETUI har udviklet et indeks, som kan måle og sammenligne jobkvalitet på tværs af EU-landene. Helt overordnet ser forskerne blandt andet på forhold som løn, jobsikkerhed, arbejdstider, kompetence- og karriereudvikling samt betingelser for fagligt arbejde. Læs analyse om undersøgelsen Side 1 af fra 7 ETUI

2 Læs analyse om undersøgelsen fra ETUI I indekset fra ETUI er det lige meget, om man regner løn med ind eller ej, så tager Danmark førertrøjen. Det forklarer seniorforsker hos ETUI Agnieszka Piasna, der står bag undersøgelsen.»danmark klarer sig ret godt i forhold til balance mellem arbejds- og privatliv. Danmark er også langt foran de andre europæiske lande, når det gælder kompetence- og karriereudvikling,«siger Agnieszka Piasna. (Artiklen fortsætter under grafikken) Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Svært for børnefamilier Selvom vi sammenlignet med andre lande klarer os godt i Danmark, når det drejer sig om balancen mellem arbejdsog privatliv, er det langt fra alle danske lønmodtagere, der oplever det sådan. Det fastslår arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Trine Larsen.»Forskellige undersøgelser viser, at det især er børnefamilier og pårørende til ældre, der kan have svært ved at få tingene til at gå op i en højere enhed. Og det gælder for såvel akademikere som faglærte og ufaglærte,«siger Trine Larsen. De danske mænd rapporterer om bedre arbejdsforhold end kvinderne. Agnieszka Piasna, seniorforsker ved European Trade Union Institute Det kan også vidne om balanceproblemer, Side 2 af 7 at der stadig er

3 Det kan også vidne om balanceproblemer, at der stadig er flere og flere lønmodtagere, som bliver ramt af arbejdsrelateret stress, vurderer Trine Larsen. Agnieszka Piasna fremhæver da også, at arbejdslivet for mange danskere bliver for stor en mundfuld.»arbejdsintensiteten, der for eksempel handler om tempoet i arbejdet, er ret høj i Danmark. Det gør arbejdet meget intenst og skaber problemer relateret til udbrændthed og et presset arbejdsmiljø,«siger hun. Kvinder er mere utilfredse Agnieszka Piasna gør opmærksom på, at Danmarks topplacering på indekset over jobkvalitet også hænger sammen med, at både kvinder og mænd nyder godt af vilkårene på det danske arbejdsmarked.»i Danmark er kønsforskellen meget lille med hensyn til arbejdstid og balance i arbejdet, hvor både de danske kvinder og mænd for eksempel drager fordele af gode aftaler for arbejdstid. I nogle EU-lande og især i de østeuropæiske er kløften mellem kønnene enorm,«fortæller Agnieszka Piasna. Kvinderne skal gøre karriere samtidig med, at de har hjem, børn og mand at passe. Karen Stæhr, sektorformand i FOA Samtidig slår hun dog ned på en kønsmæssig skævhed blandt de danske arbejdstagere, som kun findes i to andre EU-lande. Netop det forhold at kvinderne i Danmark i højere grad end mændene kan fortælle om fysisk nedslidning og dårligt arbejdsmiljø.»det gælder for eksempel problemer med arbejdsintensitet, fysiske arbejdsforhold, chikane og mobning. Det er ret exceptionelt for Danmark, for i de fleste europæiske lande har kvinderne især bedre fysiske arbejdsforhold end mændene,«siger seniorforskeren. De danske kvinders problemer med dårligt fysisk arbejdsmiljø hænger blandt andet sammen med, at kvinderne her langt oftere end mændene arbejder med omsorgsarbejde, hvor de risikerer nedslidning, hvis de løfter andre mennesker, forklarer Agnieszka Piasna. Omsorgsarbejde er fysisk hårdt Der er absolut stor risiko Side for fysisk 3 af 7 nedslidning blandt

4 Der er absolut stor risiko for fysisk nedslidning blandt ansatte inden for social og sundhedsområdet, pointerer Karen Stæhr. Hun er formand for social- og sundhedssektoren i fagforbundet FOA, hvor hovedparten af medlemmerne er kvinder.»fysisk skal de skal løfte og flytte, og de står nogle gange i meget dårlige arbejdsstillinger. Og selvom de har lifte og anden teknologi, er der ikke altid mulighed for at bruge hjælpemidlerne. Det slider selvfølgelig på kroppen,«siger Karen Stæhr. Nogle af de her former for løsansættelser begynder at brede sig til brancher og sektorer, hvor man ikke tidligere har haft tradition for at bruge løsansættelser. Trine Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Sektorformanden peger samtidig på, at de danske kvinder måske i højere grad end kvinder i EU som sådan fortæller om dårligere arbejdsforhold, fordi vi har forholdsvis mange kvinder på arbejdsmarkedet.»men det hænger måske også sammen med, at vi stadig halter bagud på ligestillingsfronten. Kvinderne skal gøre karriere samtidig med, at de har hjem, børn og mand at passe. Og så har vi også et efterslæb i forhold til ligeløn,«siger Karen Stæhr. Hele grafikken er indsat sidst i pdf'en. Flere atypiske ansættelser Mange af de nye job, der blev skabt i Europa i kølvandet på finanskrisen er ustabile, fremgår det af analysen. Der er kommet flere såkaldte atypiske former for ansættelser - blandt andet ansættelser på begrænset tid eller på deltid. Herhjemme er der også kommet Side 4 af flere 7 midlertidige

5 Herhjemme er der også kommet flere midlertidige ansættelser siden 2008 ifølge ETUI. Men udviklingen her er dog ikke gået så stærkt som i de fleste andre EU-lande, fortæller Agnieszka Piasna. På det danske arbejdsmarked har løse ansættelser blandt andet vist sig ved, at der i de senere år er kommet flere vikarer, platformsarbejdere og freelancere. Og siden 2000 er flere blevet ansat på deltid og kontrakter med få ugentlige arbejdstimer, forklarer Trine Larsen. Men udviklingen i tidsbegrænsede kontrakter har været relativ stabil, pointerer hun.»i nogle brancher er løsansættelser mere udbredt end i andre. Men vi ser samtidig også, at nogle af de her former for løsansættelser begynder at brede sig til brancher og sektorer, hvor man ikke tidligere har haft tradition for at bruge løsansættelser,«siger arbejdsmarkedsforskeren. Det oplever man blandt andet i industrien, hvor man i højere grad end tidligere bruger vikarer. Og indenfor servicebranchen ansættes der i dag flere på deltidskontrakter med få ugentlige arbejdstimer, forklarer Trine Larsen. Side 5 af 7

6 Side 6 af 7

7 Side 7 af 7