OECD: Under job er i høj risiko for at blive automatiseret
|
|
- Ingelise Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Gennem de senere år er det næsten blevet en sandhed, at der i løbet af de næste 1- år vil forsvinde 8. job fra det danske arbejdsmarked som følge af den teknologiske udvikling. Dette bygger på resultaterne fra en undersøgelse foretaget af Frey og Osborne i 13. Studiet har fået kritik fra flere sider, og nu har OECD fremlagt beregninger, der viser, at det ikke er nær så mange job, som i fremtiden kan automatiseres. af analytiker Emilie Agner Damm 3. november 17 Analysens hovedkonklusioner Et studie af Frey og Osborne fra 13 konkluderer, at 7 pct. af alle amerikanske job er i høj risiko for at blive automatiseret i løbet af de næste 1- år. Nye tal fra OECD viser dog, at det nærmere er omkring 9 pct. af de amerikanske job, som kan automatiseres. Tilsvarende tal findes for Danmark. Det betyder, at det i Danmark er under. job, som over de næste 1- år er i høj risiko for at blive automatiseret. Det er dog ikke ensbetydende med, at beskæftigelsen vil falde med. personer, da historien viser, at ny teknologi også skaber nye job. Job varetaget af ufaglærte er typisk de job, som er i højest risiko for at blive automatiseret. Typisk er det også de job, hvor man har de laveste indkomster. Det er derfor vigtigt at sikre, at vi har et godt sikkerhedsnet, som kan gribe de personer, der mister deres job. Det også vigtigt med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som sikrer, at vejen tilbage i beskæftigelse bliver kortest mulig ligesom, at uddannelse er et helt centralt redskab til at sikre, at man er bedst muligt forberedt på den udvikling, som ny teknologi vil medføre på arbejdsmarkedet. OECD peger kort sagt på den danske model som løsning. Kontakt Analytiker Emilie Agner Damm Tlf Mobil ead@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 161 København V
2 OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Disclaimer: Kun 9 pct. af alle job er i høj risiko for at blive automatiseret Frey og Osborne udkom i 13 med et studie, der konkluderede, at op mod 7 pct. af alle amerikanske job var i høj risiko for at blive automatiseret i løbet af de næste 1- år. Studiet gav genlyd og er siden blevet brugt i mange sammenhænge. Det er blandt andet blevet brugt til at konkludere, at der i Danmark vil forsvinde mere end 8. job inden for en overskuelig fremtid. Et nyt studie fra OECD sætter dog spørgsmålstegn ved disse forudsigelser, og peger på, at det nærmere er 9 pct. af alle amerikanske job, som er i høj risiko for at blive erstattet af ny teknologi. Dertil kommer det, at det langt fra er sikkert, at alle job, som kan automatiseres, også vil blive det. Selvom det er teknisk muligt at automatisere en arbejdsopgave, vil virksomhederne kun vælge at gøre det, hvis det også er økonomisk fordelagtigt. I denne analyse har vi set nærmere på konklusionerne i studiet fra OECD. Først gennemgås OECD s resultater, hvorefter der præsenteres politiske værktøjer til at sikre, at Danmark er godt rustet til at imødegå et arbejdsmarked, som utvivlsomt vil gennemgå teknologiske forandringer i fremtiden. Mindre end hvert tiende job i Danmark er i høj risiko for at blive automatiseret OECD s studie konkluderer, at 9 pct. af alle danske job er i høj risiko for at blive automatiseret inden for 1- år. 9 pct. af alle job i Danmark svarer til under. job, og ligger således langt under det niveau, som studier, på baggrund af Frey og Osbornes metode, kommer frem til. På figur 1 ses det, at Danmark ligger omtrent på niveau med USA, Frankrig, Canada og det samlede OECD, mens andelen af job med høj risiko for at blive automatiseret er højst i Østrig, Tyskland og Spanien. Den laveste andel af job med høj risiko for automatisering er i Estland og Korea. Figur 1. Andel job i høj risiko for at blive automatiseret Andel af job som kan automatiseres Risikoen for automatisering er højere blandt personer med korte uddannelser Det er altså omkring 9 pct. af alle job i Danmark, som er i høj risiko for at blive automatiseret. Hertil kommer, at ens uddannelsesbaggrund spiller en væsentlig rolle i forhold til risikoen for om ens job vil blive automatiseret. Tal fra OECD viser, at personer med kort uddannelsesbaggrund er overrepræsenteret i de job, som har høj risiko for at blive automatiseret. Det ses af figur. Af de job, som er varetaget
3 OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret af personer uden anden uddannelse end grundskole, er det nemlig 33-1 pct., som er i høj risiko for at blive automatiseret i løbet af de næste 1- år. Helt modsat ser det ud for de job, som varetages af personer med videregående uddannelser. Under pct. af disse job er i høj risiko for at blive automatiseret. Figur. Andel job i høj risiko for at blive automatiseret fordelt på uddannelse Andel af job som kan automatiseres Samme billede gør sig gældende, hvis man undersøger risikoen for automatisering i forhold til lønmodtagernes indkomster. På figur 3 ses det, at mens omkring hvert tredje job, blandt de 1 pct. med de laveste indkomster i samfundet, har høj risiko for at blive automatiseret, er det pct. af de job, som varetages af den rigeste fjerdedel, der er i høj risiko for at blive automatiseret. Figur 3. Andel job i høj risiko for at blive automatiseret fordelt på indkomst Fattigste 1 pct Rigeste 1 pct. Risiko for at job automatiseres 3
4 OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret Vi skal værne om sikkerhedsnettet og satse på uddannelse og aktiv arbejdsmarkedspolitik Resultaterne fra OECD viser, at den teknologiske udvikling langt fra vil overflødiggøre alle job på arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid. Selvom nogle job vil blive automatiseret, vil den teknologiske udvikling også medføre, at der skabes nye job inden for nye arbejdsområder. Det vil ikke være første gang i historien, at nogle job forsvinder til fordel for, at nye typer af job kommer til. På trods af, at der ikke er grund til at frygte, at alle job forsvinder, står nogle grupper på arbejdsmarkedet overfor større udfordringer end andre. Det er typisk ufaglærte, der varetager de job, som i fremtiden enten vil blive automatiseret eller som i hvert fald vil undergå forandringer som følge af den teknologiske udvikling. I en ny rapport påpeger OECD nemlig, at selvom det ikke forventes, at mange job vil forsvinde, så vil den teknologiske udvikling betyde, at mange job vil ændre sig og dermed stille nye krav til lønmodtagere. Eftersom det især er de ufaglærtes job, der er i høj risiko for at forsvinde eller gennemgå grundlæggende forandringer, er der en risiko for, at de teknologiske fremskridt vil øge uligheden. For at modvirke dette anbefaler OECD en trebenet indsats: 1. For det første skal befolkningen uddannes, så de bedst muligt er gearet til at imødegå den teknologiske udvikling. Det skal både ske gennem det ordinære uddannelsessystem, men også i form af efteruddannelse, hvor det skal sikres, at både lønmodtagere og arbejdsgivere har incitamenter til efteruddannelse.. For det andet skal der være et sikkerhedsnet, som griber de personer, der mister deres job som følge af den teknologiske udvikling. Sikkerhedsnettet skal sikre, at personerne har ordentlige levevilkår i den periode, hvor de står uden for beskæftigelse. 3. For det tredje skal en aktiv arbejdsmarkedspolitik sikre, at personer, der mister deres job, hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skifte branche, og i så fald er det vigtigt at sikre, at personerne har de rette kvalifikationer. Ovenstående anbefalinger fra OECD ligger godt i tråd med den danske flexicuritymodel, som netop kombinerer et sikkerhedsnet med en aktiv arbejdsmarkedspolitik. De fremtidige forandringer på arbejdsmarkedet gør det endnu vigtigere at værne om det sikkerhedsnet, som igennem de senere år er blevet mere udhulet, som følge af kontanthjælpsloftet og nedskæringer i dagpengesystemet. Hvad kan forklare forskellen mellem Frey og Osborne og OECD s studier? Udgangspunktet for Frey og Osbornes studie er at undersøge, hvor mange job, der i løbet af de næste 1- år kan automatiseres som følge den forventede teknologiske udvikling. Ved at spørge en række forskere om muligheden for at automatisere forskellige job, knyttes en automatiseringssandsynlighed til alle job. Et job, med mere end 7 pct. risiko for at blive automatiseret, karakteriseres som et job i høj risiko for at forsvinde. Udgangspunktet for OECD s kritik af studiet er netop dette fokus på job, eftersom et job består af mange forskellige arbejdsopgaver, hvoraf nogle kan automatiseres, mens andre ikke kan. Deraf følger også, at det samme job i f.eks. to forskellige virksomheder kan have forskellige risici for at kunne blive automatiseret, fordi de to job er sammensat af forskellige arbejdsopgaver. Ifølge OECD bør det i stedet undersøges, hvilke arbejdsopgaver der kan automatiseres med den nuværende og forventede teknologiske udvikling. De job som indebærer en stor andel arbejdsopgaver, som
5 OECD: Under. job er i høj risiko for at blive automatiseret kan automatiseres, defineres i OECD s studie som værende i høj risiko for at blive automatiseret. Til studiet har OECD anvendt en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet spurgt ind til deres arbejdsopgaver samt baggrundsinformation. På den måde er det muligt at differentiere mellem forskellige typer af det samme job. Som et eksempel på det, skriver OECD, at der kan være en forskellig fordeling mellem rutineprægede arbejdsopgaver (lette at automatisere) og relations prægede arbejdsopgaver (svære at automatisere) inden for samme stillingsbetegnelse. OECD s studie tager altså højde for forskellige arbejdsopgaver indenfor samme type job, og kan på den måde også differentiere mellem, hvor let det er at automatisere den samme type job i to forskellige lande. Litteratur Arntz, Melanie, Gregory, Terry & Zierahn, Ulrich (16), OECD Social, Employment and Migration Working Papers, No. 189, OECD Publishing Paris: The Risk of automation for Jobs in OECD Countries. OECD (17), OECD Employment Outlook 17, OECD Publishing, Paris
Af Emilie Agner Damm Analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ANALYSE OECD: Robotterne koster ikke så mange job som frygtet Fredag den 3. november 2017 Gang på gang er det blevet skrevet, at robotter og anden automatisering kan koste 800.000 job i Danmark. Men organisationen
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mere85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse
85 pct. af de faglærte tjener mere end forslaget til en ny beløbsgrænse Regeringen vil ændre beløbsordningen. Regeringen lægger op til at sænke beløbsgrænsen, som udenlandsk arbejdskraft som minimum skal
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereMere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs
Mere end hver sjette ufaglærte EU-borger er i dag arbejdsløs Ledigheden i EU-7 var i maj måned på næsten 5 mio. svarende til, at ca.,3 pct. af den samlede arbejdsstyrke i EU-7 er arbejdsløse. Arbejdsløsheden
Læs mereLavere aktieskat forgylder de rigeste
Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereDanmark er blandt de lande med færrest langtidsledige
Danmark er blandt de lande med færrest langtidsledige er blandt de allermest velfungerende i Europa. Vi er blandt de lande, hvor flest står til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi er blandt de absolut
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereDisrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling
Den Sociale Kapitalfond Analyse Disrupted? Mange små og mellemstore virksomheder står over for en teknologisk omstilling November 217 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Denne analyse
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs merepersoner er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse
16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereStigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede
Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereNy model for børnecheck er stadig socialt skæv
Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv Den nye aftale om børnechecken, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået, vender stadig den tunge ende nedad. Mens de fattigste 10 pct. af befolkningen
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereDet danske arbejdsmarked er i europæisk top
Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereMarkante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension
Markante brancheforskelle på, hvor mange der ender på førtidspension Siden førtidspensionsreformen i 213 er tilgangen til førtidspension faldet markant. AE har for NNF set nærmere på de 4-59-årige, der
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereDer bliver færre servicemedarbejdere
Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger Den offentlige beskæftigelse er i dag lidt lavere end i 2. Dermed er den offentlige beskæftigelses andel af den samlede beskæftigelse mindsket. Pr. borger
Læs mereDen danske model er et værn mod langtidsledighed
Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark
Læs mereRegeringens skatteudspil rammer skævt
Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereDen danske langtidsledighed blandt Europas laveste
Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereStore lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft
Store lønforskelle for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft Der er stor forskel i lønindkomsterne for nytilkommen udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Mens en lønmodtager fra Bulgarien har en månedlig gennemsnitslønindkomst
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereFå er midlertidigt ansat i Danmark
Få er midlertidigt ansat i I er relativt få ansat på en midlertidig ansættelsesordning. I EU er det omkring pct., der er ansat midlertidigt. I er det knap pct. Ser man på aldersgruppen -34-årige, er tendensen
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereOver 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år
Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden
Læs mereAf Nikolaj Lægaard Simonsen Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf
ANALYSE Den danske flexicuritymodel skal styrkes ikke afvikles Torsdag den 27. september 2018 Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereKraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked
Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked På overfladen klarer det tyske arbejdsmarked sig fint, men dykker man ned i tallene, tegner der sig et billede af et meget polariseret arbejdsmarked. Der
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereOffentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed
Historisk lav andel anvendes på det offentlige forbrug eksklusiv sundhed Offentlig sektors del af økonomien er historisk lav bortset fra sundhed Ifølge regeringen udgør det offentlige forbrug en høj andel
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs merePæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp
Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at
Læs mereDet svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark
Det svenske arbejdsmarked er ikke et godt forbillede for Danmark I en ny rapport har DA udråbt Sverige som et forbillede og peget på, at Danmark bør sænke de sociale ydelser til overførselsmodtagerne for
Læs mereNyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet
Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mere