Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken til 17.00
|
|
- Birgitte Østergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Skriftlig eksamen: 19. december 2005 Klokken til Hjælpemidler: Lommeregner Kursus: Kursus nr.: Vejledning og vægtning af opgaver: Dette er en multiple-choice eksamen. For hvert spørgsmål eller udsagn er fire mulige svar givet. Kun et af disse svar er korrekt. Afkryds højst en svarmulighed efter hvert spørgsmål. Der er 35 spørgsmål. Et korrekt svar giver 2%. Manglende svar giver 0%. Et forkert svar giver minus 1%. Det er derfor uklogt at gætte. Udfyld navn, studienummer og underskrift nedenfor. Navn:.. Studienummer:.. Underskrift:.. Side 1 af 18 sider
2 1) Momenter, vektorer og kraftsystemer Et punkt påvirkes af 3 forskellige kræfter; en vandret kraft F 1 = 75 N, en lodret kraft F 2 = 30 N, samt en skrå kraft F 3 = der har en angrebsvinkel på 60 i forhold til den vandrette x-akse. Hvad er størrelsen af resultanten i x-aksens retning? (Der regnes positivt i x-aksens positive retning.) y F 1 = 75 N x θ=60 F 2 = 30 N F 3 = a) F res,x = - 25 N b) F res,x = 11,6 N c) F res,x = 25 N d) F res,x = - 11,6 N 2) Momenter, vektorer og kraftsystemer En rektangulær klods er belastet af en lodret kraft F i punkt A i klodsens nederste højre hjørne. Hvordan bestemmes størrelsen af det tilhørende kraftmoment om klodsens midtpunkt O? O A F a) Som størrelsen af F gange afstanden mellem O og A. b) Som størrelsen af F gange den lodrette afstand mellem O og A. c) Som størrelsen af F gange den vandrette afstand mellem O og A. d) Som størrelsen af F gange den dobbelte afstand mellem O og A. Side 2 af 18 sider
3 3) Momenter, vektorer og kraftsystemer. Et kraftpar (engelsk: couple) udgøres af to lige store, modsatrettede kræfter P, hvis angrebslinier er adskilt afstanden d. Dette kraftpar giver anledning til et moment, som kan beregnes i alle punkter i kræfternes plan. Hvilket af følgende udsagn om momentets størrelse er sandt? P d P a) Momentets størrelse er det samme i alle punkter i planen. b) Momentets størrelse er givet som 2 gange afstanden mellem kræfternes angrebslinier. c) Momentet fra et kraftpar er altid 0 langs kræfternes angrebslinier. d) Momentets størrelse er uafhængigt af afstanden mellem kræfternes angrebslinier. 4) Statik En klods, der er påvirket af en tyngdekraft P=50 N, er ophængt i 2 snore. Det antages, at disse snore ikke forlænges ved en kraftpåvirkning. Den ene snor er i B fæstnet til et øje, mens den anden er fastgjort via en friktionsløs trisse i A til en kraftmåler. Begge snore danner vinklen 5 med den vandrette akse, og klodsen er ophængt midt mellem A og B. Hvor stor er den kraft, som kraftmåleren registrerer, når systemet er i ligevægt? Kraftmåler Α Trisse 5 5 Β P = 50 N a) 0 N b) Større end 50 N c) 50 N d) Mindre end 50 N Side 3 af 18 sider
4 5) Statik En klods (figur I) med massen 1000 kg er ophængt symmetrisk i to stænger, som hver især belastes med stangkraften S 1 = 4905 N. En anden klods (figur II) ønskes ligeledes ophængt i to symmetrisk belastede stænger, som i dette tilfælde er vinklet 30 i forhold til lodret. Hver af stængerne belastes i dette tilfælde med stangkraften S 2. Hvor stor en masse skal klodsen have i figur II, for at stangkræfterne S 1 og S 2 er lige store? S 1 = 4905 N 1000 kg S 1 = 4905 N θ=30 S 2 S 2 θ=30? kg g = 9,81m/s 2 figur I figur II a) 500 kg b) 866 kg c) 8496 kg d) 4905 kg 6) Atomer og krystaller Bindinger mellem atomer kan deles i stærke, primær bindinger og svage, sekundær bindinger. Hvilken af de følgende er en primær binding? a) van der Waals binding b) metallisk binding c) hydrogen binding d) dipol binding 7) Atomer og krystaller Variationen af summen af interatomar tiltrækning og frastødning plottes som kraft versus atomar afstand. Hældningen af kurven ved ligevægtsafstanden x 0 mellem atomerne er et mål for a) elektronegativitet b) elasticitetsmodul c) massefylde d) Bohr radius Side 4 af 18 sider
5 8) Krystalstruktur Hvilket af følgende metalliske krystalstrukturer har de tæt pakkede planer stablet i følgende rækkefølge: A B C A B C A B C? a) fladecentreret kubisk (face centred cubic (fcc)) b) heksagonal tæt pakket (hexagonal close packed (hcp)) c) rumcentreret kubisk (body centred cubic (bcc)) d) simpel kubisk (simple cubic (sc)) 9) Spændinger, tøjninger og elasticitet For en trækstang gælder i det elastiske område F = k L, hvor F er trækkraften, og L er forlængelsen af trækstangen. Konstanten k afhænger a) kun af materialet og trækstangens længde b) kun af materialet og trækstangens tværsnitsareal c) af materialet, trækstangens længde og tværsnitsareal d) kun af materialet Side 5 af 18 sider
6 10) Spændinger, tøjninger og elasticitet. En 20 kg lampe er i dens øje ved A ophængt i to kabler AB og AC, se figuren. Kablet AB danner en vinkel på 60 med lodret, og AC danner en vinkel på 60 med vandret. Diameteren af kablerne AB og AC er henholdsvis 12 mm og 10 mm. Vægten af kablerne er negligibel sammenlignet med lampen. B 12 mm 60 A C 10 mm 60 Hvor stor er den gennemsnitlige normalspænding i AC i forhold til den gennemsnitlige normalspænding i AB? a) Normalspændingen i AC er 0,6 gange den i AB b) Normalspændingen i AC og AB er den samme c) Normalspændingen i AC er 1,2 gange den i AB d) Normalspændingen i AC er 2,5 gange den i AB 11) Sikkerhed mod flydning En cirkulærcylindrisk stang med elasticitetsmodulen E = 100 GPa og flydespænding y = 410 MPa skal indgå som en del af en konstruktion, hvor stangen udsættes for en aksial trækbelastning. Valget står mellem stænger med to forskellige tværsnit: en massiv stang med diameter 2r og en hul stang med indre diameter r og ydre diameter 3r. Hvad er forholdet mellem de to stængers sikkerhed mod flydning? a) Sikkerheden mod flydning er ens for de to stænger b) Den massive stangs sikkerhed mod flydning er det halve af den for den hule stang c) Den massive stangs sikkerhed mod flydning er det dobbelte af den for den hule stang d) Den massive stangs sikkerhed mod flydning er 0,4 gange den for den hule stang Side 6 af 18 sider
7 12) Massemidtpunkt Et sammensat legeme er dannet ved at fjerne et kvadratisk element med sidelængden 2 cm fra en trekant med højden 6 cm og grundlinielængden 10 cm. Den vandrette afstand fra kvadratets centrum til trekantens venstre hjørne er 8 cm. Det antages, at trekanten har samme massefylde overalt. Hvad er x- koordinaten til massemidtpunktet af det sammensatte legeme? (Koordinaten angives med hensyn til trekantens nederste, venstre hjørne) Hint: Massemidtpunktet af en trekant er defineret som: 8 cm 10 cm 2 cm 6 cm y x c = b b y c = h h x a) c = 6,46 cm b) c = 6,82 cm c) c = 5,60 cm d) c = 4,94 cm 13) Statik og snittegninger En fast indspændt cirkulærcylindrisk stang med en længde på 0,75 m belastes med to aksiale trækkræfter P 1 = 25 kn og P 2 = 20 kn, der virker i henholdsvis x = 0.25 m og x = 0.75 m, se figuren. Stangen er fast indspændt ved x = 0. Hvad er snitnormalkraften N i henholdsvis et snit vinkelret på stangen for 0 < x 0,25 m og et snit vinkelret på stangen for 0,5 m < x 0,75 m? (Snitnormalkraften regnes positiv som vist på figuren.) P 1 = 25 kn 0,25 m 0,50 m P 2 = 20 kn x N x a) N = 25 kn for 0 < x 0,25 m og N = 20 kn for 0,25 m < x 0,75 m b) N = 45 kn for 0 < x 0,25 m og N = 45 kn for 0,25 m < x 0,75 m c) N = 45 kn for 0 < x 0,25 m og N = 20 kn for 0,25 m < x 0,75 m d) N = 20 kn for 0 < x 0,25 m og N = 20 kn for 0,25 m < x 0,75 m Side 7 af 18 sider
8 14) Statik Sammenlign den kraft som hælen overfører til gulvet, når en 480 N kvinde er iført henholdsvis almindelige sko og sko med stilethæle. Antag at hele kvindens vægt er anbragt på én fod, og at kvindens vægt alene overføres til gulvet i punkterne A og B, som vist på figuren. For den almindelige sko er A og B beliggende henholdsvis 30 mm og 145 mm fra vægtens angrebslinie, og for skoen med stilethæl er A og B beliggende henholdsvis 20 mm og 95 mm fra vægtens angrebslinie. 480 N 480 N A B A B 145 mm 95 mm 30 mm 20 mm For den kraft som hælen overfører til gulvet gælder, at a) den almindelige skos hæl overfører en kraft, der er meget større, end den stilethælen overfører b) den almindelige skos hæl overfører en kraft, der er lidt større, end den stilethælen overfører c) den almindelige skos hæl overfører en kraft, der er meget mindre, end den stilethælen overfører d) den almindelige skos hæl overfører en kraft, der er lidt mindre, end den stilethælen overfører Side 8 af 18 sider
9 15) Statik Under hovedet på en kløfthammer, som bruges ved udtrækning af et søm, placeres en stiv klods med tykkelsen 45 mm således, at hammerhovedet alene rører klodsen i punktet A, se figuren. For at trække sømmet ud af brættet kræves en lodret virkende trækkraft T = T 1 i sømmet. Denne trækkraft kan opnås ved at placere klodsen, så sømmet er i afstanden x = 50 mm fra A, og samtidig påføre en trækkraft P = 200 N vinkelret på hammerens skaft i afstanden L = 200 mm fra A. Overfladerne af hammer og klods er ved A tilstrækkeligt ru til at forhindre, at hammeren glider på klodsen. P = 200 N L A x Ved en fejl anbringes imidlertid klodsen i en anden afstand fra sømmet end den ønskede, ligesom trækkraften P påføres i en anden afstand end den ønskede. Således anbringes klodsen, så sømmet er i afstanden x = 52,5 mm fra A, og trækkraften P = 200 N påføres i stedet i afstanden L = 210 mm fra A. Vinklen på 20 mellem hammerens skaft og lodret ændres ikke. Hvad betyder det for trækkraften T i sømmet i forhold til den nødvendige trækkraft T 1? a) Trækkraften T i sømmet bliver større end T 1 b) Trækkraften T i sømmet bliver mindre end T 1 c) Trækkraften T i sømmet bliver lig med T 1 d) Trækkraften T i sømmet bliver nul Side 9 af 18 sider
10 16) Statik En lige, vandret bjælke belastes med et bøjende moment M samt en fordelt lodret belastning w. Hvilken af nedenstående fire bjælker er statisk bestemt? w a) M w b) M w c) M w d) M a) b) c) d) Side 10 af 18 sider
11 17) Statik En bjælke er midt på belastet med en skrå, nedadrettet kraft P, som har vinklen θ i forhold til lodret. For at holde bjælken i ligevægt virker der henholdsvis en vandret og en lodret reaktionskraft R A,x og R A,y i punkt A samt en enkelt lodret reaktionskraft R B,y i punkt B. Hvilken af følgende ligninger angiver det korrekte udtryk for den lodrette kraftligevægt for bjælken? (Der regnes positivt opad). R A,x A θ P B + R A,y R B,y a) P sin(θ) + R A,y + R B,y = 0 b) P cos(θ) + R A,y + R B,y = 0 c) P sin(θ) + R A,y + R B,y = 0 d) P cos(θ) + R A,y + R B,y = 0 18) Statik En simpelt understøttet bjælke AB med længden 5,2 m påvirkes af en lodret, nedadrettet kraft P=110 N. Kraftens angrebspunkt er placeret i afstanden 3,8 m fra bjælkens venstre ende, punkt A. Hvor store skal de lodrette understøtningsreaktioner V A og V B i henholdsvis A og B være, for at bjælken er i ligevægt? (De lodrette reaktioner regnes positivt opad.) P=110N 3,8 m + A B 5,2 m a) V A = -29,6 N V B = 139,6 N b) V A = 20,4 N V B = 89,6 N c) V A = 40,5 N V B = 150,5 N d) V A = 29,6 N V B = 80,4 N Side 11 af 18 sider
12 19) Cambridge Engineering Selector Vi ønsker at udvælge egnede materialer til skaftet af en badmintonketsjer. Skaftet skal være let og stift. I det første trin vælger vi at minimere massen af skaffet ved at vælge materialer, som resulterer i at M 1 =E 1/2 / har store værdier. Vi plotter densitet, (x-akse) mod Young s modul, E (y-akse). Alle materialer kan ses på plottet som bobler (engelsk: bubble chart). Derefter lægger vi en linie af gradient 2 på plottet. Hvilke materiale skal nu FRAVÆLGES? a) alle materialer til venstre for linien b) alle materialer til højre for linien c) alle materialer både på linien og til venstre for linien d) alle materialer på linien 20) Cambridge Engineering Selector Efter at vi har udvalgt de bedst egnede materialer til vores badmintonketsjer skal vi tænke på følgende a) kun ketsjerens form b) kun ketsjerens dimensioner c) kun ketsjerens fabrikationsproces d) alle ovenstående 21) Polymerkemi. Glasovergangstemperaturen, T g (the glass transition temperature, T g ) for polystyren er meget højere end den for polyethylen. Dette er fordi: a) polystyren har flere brint (hydrogen) atomer i monomer b) polystyren er en termoset c) polystyren er et lineært molekyle d) polystyren har en stor sidegruppe Side 12 af 18 sider
13 22) Plane gitre En plan gitterkonstruktion belastes, som vist på figuren. Gitterkonstruktionen er simpelt understøttet ved såvel A som B. 50 N 50 N A B Hvilken af følgende fire snittegninger/hovedsystemer er den rigtige? 50 N 50 N 50 N 50 N H 1 a) R 1 b) R 2 50 N 50 N H 1 R1 R2 M 2 H 2 50 N 50 N H 1 M 1 R 1 R c) 2 d) H 2 a) b) c) d) Side 13 af 18 sider
14 23) Friktion En 100 kg klods er anbragt på en flade, der danner en vinkel på 20 med vandret. Klodsen ønskes flyttet op ad den skrå flade, hvorfor der i klodsen er anbragt et kabel, som via en friktionsfri trisse er forbundet til en frithængende masse m. Hvor stor skal massen m være, for at klodsen lige netop er i ligevægt, når den statiske friktionskoefficient mellem klods og den skrå flade er 0,3, og der alene betragtes en mulig bevægelse op ad den skrå flade? m g = 9,81 m/s 2 a) m = 62,4 kg b) m = 6,01 kg c) m = 128,2 kg d) m = 59,8 kg 24) Friktion En 90 kg løber strækker sine lægmuskler før løb ved at læne sig mod en mur, som vist på figuren. I denne stilling er der ingen friktion mellem løberens hænder og muren. Løberens tyngdepunkt G kan antages at ligge 750 mm fra væggen og 900 mm over underlaget. Løberens hænder rører væggen i punktet B, som er placeret 300 mm over tyngdepunkt, mens hans fødder rører underlaget i punktet A, som er 1350 mm fra væggen. B 300 mm G 900 mm 750 mm 600 mm A Hvad skal den mindste statiske friktionskoefficient være, for at hans fødder ikke vil glide på underlaget? a) s = 1,0 b) s = 0,5 c) s = 1,1 d) s = 0,4 Side 14 af 18 sider
15 25) Arbejde og Energi En klods med massen M tabes fra højden h ned på en fjeder med fjederkonstanten k. Når klodsen rammer fjederen, vil den blive sammentrykket stykket x, før fjederkraften præcis har bremset klodsens nedadgående bevægelse, og vil få klodsen til at bevæge sig opad igen. Hvilket af følgende udtryk kan bruges til at bestemme den korrekte fjedersammentrykning x? M h x M a) Mgh = ½kx 2 b) Mg(h-x) = kx c) Mg(h+x)=½kx 2 d) Mgh = kx 26) Vridning Et rør med en indre diameter på 80 mm og en ydre diameter på 100 mm er i sin ene endeflade A fastgjort i en væg, som vist på figuren. Om rørets anden endeflade B anbringes en momentnøgle, som belastes med to modsatrettede kræfter P = 80 N angribende henholdsvis 200 mm og 300 mm fra rørets centrum. 80 N 200 mm B 300 mm C 80 N A Hvor i røret optræder den største tværspænding? a) I tværsnittet ved A b) I tværsnittet ved B c) I tværsnittet ved C, der er beliggende midt mellem A og B d) I et vilkårligt tværsnit mellem A og B Side 15 af 18 sider
16 27) Vridning To cirkulærcylindriske stænger belastes hver især med et vridningsmoment M v. Den ene stang er massiv med diameter D, og den anden er hul med indre diameter 0,5 D og ydre diameter 1,1 D. Hvor er den numeriske værdi af tværspændingen mindst? a) På det hule rørs inderside b) I centrum af det massive rør c) På det hule rørs yderside d) Det massive rør og det hule rør har samme værdi for den numerisk mindste tværspænding 28) Bjælkebøjning En lang, slank, lige bjælke med T-formet tværsnit belastes i dens midtpunkt vinkelret på bjælkeaksen af en lodret, nedadrettet kraft P. Bjælkens tværsnit er vist på figuren, og dets tyngdepunkt er placeret på tværsnittets symmetrilinie i afstanden h 1 fra tværsnittets underside. Tværsnittets samlede højde er h, og h 2 < h < h. Hvor opstår den største trykspænding? 1 A P h A L/2 L/2 h 1 Snit A-A a) På bjælkens underside ved de simple understøtninger b) På bjælkens overside ved de simple understøtninger c) På bjælkens underside midt på bjælken d) På bjælkens overside midt på bjælken Side 16 af 18 sider
17 29) Bjælkebøjning En simpelt understøttet lang, slank, lige bjælke belastes i ren bøjning, hvorved bjælken bøjer om z- aksen. Blandt de viste fire bjælketværsnit skal der vælges et tværsnit for bjælken. Alle fire bjælketværsnit har det samme areal (de skraverede arealer er ens). y y y y z z z z Hvilket tværsnit giver den mindste krumningsradius for bjælken? a) b) c) d) 30) Fasediagrammer. Legeringer af bly (Pb) og tin (Sn) kan tolkes ved brug af det binær-eutektiske fasediagram Pb-Sn. Hvor mange faser er i termodynamisk ligevægt i det eutektiske punkt? a) 1 b) 2 c) 3 d) 4 31) Fasediagrammer og mikrostruktur. Legeringer af kobber og sølv kan tolkes ved brug af det binær-eutektiske fasediagram Cu-Ag. Punkterne i dette diagram er følgende: Ren sølv (Ag) smelter ved 962 o C. Ren kobber (Cu) smelter ved 1085 o C. Den eutektiske isoterm strækker fra 8 til 91 vægt% Ag. Det eutektiske punkt er 72 vægt% Ag ved 779 o C. Hvor meget af den primære alfafase (- Cu) er der efter langsom afkøling af en legering, der indeholder 64 vægt% Ag fra 900 o C til stuetemperatur? a) 8 vægt% b) 12,5 vægt% c) 72 vægt% d) 87,5 vægt% Side 17 af 18 sider
18 32) Metalproduktion Stål til industrielle produkter, som f.eks. en cykel, produceres i 6 stadier fra 1) smeltning af malm, 2) stålfremstilling, 3) støbning af barre, 4) primær formning til plader eller stangmateriale, 5) fremstilling af komponenter ved sekundær formning og til sidst 6) samling / anvendelse af produktet. Ved hvilken af disse stadier er det muligt at ændre sammensætning af den legering der ønskes til produktet? a) under smeltning af malm b) under stålfremstilling c) under støbning af barre d) under primær formning af f.eks. plader 33) Mekaniske egenskaber af metaller Elasticitetsmodul (Young s modulus, E) af stål (jern (Fe) med lille indhold af kulstof (C)) kan ændres væsentligt ved følgende behandling: a) legering med metaller som krom og nikkel b) varmebehandling med bratkøling c) deformation under smedning d) ingen af ovenstående 34) Mekaniske egenskaber af metaller Under trækprøvning af et metallisk emne er der ensartet plastisk deformation igennem hele prøvningslængden mellem følgende 2 punkter på et spændings - tøjnings diagram: a) start af belastningen og flydespændingen b) start af belastning og forlængelse til brud c) flydespændingen og den ultimative trækstyrke d) den ultimative trækstyrke og forlængelsen til brud 35) Mekaniske egenskaber af polymerer Ved trækprøvning foretaget ved stuetemperatur er et polymer prøveemne målt til at udvise en meget høj elasticitetsmodul, E. Hvilken af følgende udsagn er mest sandsynlig? a) Prøveemnet er en elastomer ved stuetemperatur b) Prøveemnet er en termoset og har en glasovergangs temperatur over stuetemperatur c) Prøveemnet er termoplast og har en smeltetemperatur under stuetemperatur d) Prøveemnet er semi-krystallinsk med en glasovergangs temperatur under stuetemperatur Side 18 af 18 sider
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereStatik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Læs mere9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereArkitektonik og husbygning
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 8. juni 2018 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 8. juni 2018 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mere3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 27. maj 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 27. maj 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereOpgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Fredag d. 2. juni 2017 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Fredag d. 2. juni 2017 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 4 sider Skriftlig prøve, den 29. maj 2006 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning": Eksamenssættet vurderes samlet. Alle svar
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Mandag d. 11. juni 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 2. juni 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 2. juni 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, tirsdag den 24. maj, 2016 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10024 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereGRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang
GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING 2. kursusgang GRUNDLÆGGENDE MATERIALELÆRE OG FORARBEJDNING Dagens emner: Repetition fra 1. kursusgang Atombindingstyper Interatomare kræfter Atompakning Metaller
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 Skriftlig prøve, torsdag den 8 maj, 009, kl 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr 100 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt "Vægtning": Besvarelsen
Læs mereProjekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.
Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereELEMENTÆR STATIK. Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG
ELEMENTÆR STATIK Karl Terpager Andersen 2. udgave POLYTEKNISK FORLAG Elementær statik Af Karl Terpager Andersen 1986 og 1992 Polyteknisk Forlag 2. udgave 1992, 4. fotografiske oplag 1998 1. udgave, digital
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 14 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereNogle opgaver om fart og kraft
&HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat
Læs mereDu skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).
Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på
Læs mereDobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori
Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med
Læs mereMatematikprojekt Belysning
Matematikprojekt Belysning 2z HTX Vibenhus Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Belysning. Dokumentationen Din dokumentation skal indeholde forklaringer mm, således at din tankegang
Læs mereTryk. Tryk i væsker. Arkimedes lov
Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov 1/6 Tryk. Tryk i væsker. rkimedes lov Indhold 1. Definition af tryk...2 2. Tryk i væsker...3 3. Enheder for tryk...4 4. rkimedes lov...5 Ole Witt-Hansen 1975 (2015) Tryk.
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mere1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereAthena DIMENSION Tværsnit 2
Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................
Læs mereSide 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08
Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent
Læs mereKonstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint Eksisterende printprincipper og deres statiske muligheder og begrænsninger v. Kåre Flindt Jørgensen, NCC Danmark A/S 1 Vægprincipper Kantvægge V-gitret væg
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mere1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Læs mereEkspedition: Erhvervsskolernes Forlag, +45 63 15 17 00
Statik og styrkelære 2. udgave, 1. oplag 2013 Nyt Teknisk Forlag 2013 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Henrik Stig Møller Omslagsfoto: forestiller ARoS, Århus: Adam Mørk og schmidt/hammer/lassen/architects
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 23. august 2012 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 23. august 2012 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mere9/22/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 5 8.30-9.15 Statikkens grundsætninger for plane konstruktioner: Kraft og momentbegrebet 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning
Læs mereVektorer og lineær regression
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden
Læs mereVektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs merePlant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Plant gittersystem Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder.
Læs mereBevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.
Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde. Formål: a) At finde en formel for accelerationen i en bevægelse op ad et skråplan, og at prøve at eftervise denne formel, ud fra en lille vinkel og vægtskål
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Torsdag den 31. maj 018 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX181 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 11 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereLille Georgs julekalender december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?
1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 2. december Hvilket ord er et tal? SNE DIS VIN MIX MEL En mystisk kileskrift er tydet! 3. december betyder 243,
Læs mereJordskælvs svingninger i bygninger.
Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes
Læs mereTip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri
Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,
Læs mereINERTIMOMENT for stive legemer
Projekt: INERTIMOMENT for stive legemer Formålet med projektet er at træne integralregning og samtidig se en ikke-triviel anvendelse i fysik. 0. Definition af inertimoment Inertimomentet angives med bogstavet
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mereDet grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. En parabels skæring med x-aksen kaldes nulpunkter eller rødder.
Parabler En funktion med grundformlen y = ax 2 + bx + c kaldes en andengradsfunktion. Det grafiske billede af en andengradsfunktion er altid en parabel. 1. Hvis a = 0, er det ikke en andengradsfunktion.
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereTip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen
Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en teoretisk indføring, men der i stedet fokus på
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereProjekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse!
Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Det er velkendt at det største rektangel med en fast omkreds er et kvadrat. Man kan nemt illustrere dette i et værktøjsprogram ved at tegne et vilkårligt
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereBetonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave 1
Betonkonstruktioner - Lektion 3 - opgave Data: bredde flange b 50mm Højde 400mm Rumvægt ρ 4 kn m 3 Længde L 4m q 0 kn R 0kN m q egen ρb.44 kn m M Ed 8 q egen q L 4 RL 4.88 kn m Linjelast for egen vægten
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Villa. september 04 Dette dokument er en del af MatBog.dk 008-0. IT Teaching Tools. ISBN-3: 978-87-9775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereStart pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul
Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit
Læs mere10/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Plant gittersystem.
Statik og bgningskonstruktion Program lektion 7 8.30-9.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.15 10.45 Pause
Læs mereVærktøjskasse til analytisk Geometri
Værktøjskasse til analytisk Geometri Frank Nasser 0. april 0 c 008-0. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereKræfters parallelogram. Momentbegrebet Kræfters ligevægt i planen
Tektonik Program lektion 2 8.15-9.00 Kræfters parallelogram.. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kræfters ligevægt i planen 10.00 10.30 Pause 10.30 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. August 2015. Kl. 9.00-14.00. Prøveform a GUX152 - MAA
GUX Matematik A-Niveau August 05 Kl. 9.00-4.00 Prøveform a GUX5 - MAA Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne til 0 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål indgår med lige vægt
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereInstitut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Arealmomenter
Arealmomenter af. og. orden side Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave Arealmomenter Teori: Se lærebøgerne i faget Statiske konstruktionsmodeller og EDB. Se også H&OL bind,., samt bind appendix.3,
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereC 08 Bindende norm Side 1 af 6. Kobling
Bindende norm Side 1 af 6 Denne standard gælder kun for materiel, der også i virkeligheden er udstyret med puffere. Denne standard skal ses i sammenhæng med standard C 07 Puffere og standard B 09 Afkoblingsrampe
Læs mereHTX. Matematik A. Onsdag den 11. maj Kl GL111 - MAA - HTX
HTX Matematik A Onsdag den 11. maj 2011 Kl. 09.00-14.00 GL111 - MAA - HTX 1 2 Side 1 af 7 sider Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladt. Ved valgopgaver må kun det anførte
Læs mere10.2 Betons trækstyrke
10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.
Læs mereTo find the English version of the exam, please read from the other end! Eksamen i Calculus
To find the English version of the exam, please read from the other end! Se venligst bort fra den engelske version på bagsiden hvis du følger denne danske version af prøven. Eksamen i Calculus Første Studieår
Læs mere