Interview med anæstesilæge Erik Stolberg

Transkript

1 Interview med anæstesilæge Erik Stolberg Dato: 4. november 2011 Interviewer: Lige praktisk, hvis vi kunne få dit fulde navn. Læge: Erik Stolberg. Interviewer: Yes, og din stilling er? Læge: Jeg er overlæge på anæstesiafdelingen, og så er jeg i øvrigt afsnitsleder for transport. Interviewer: Yes. Hvor mange års erfaring har du inden for transport af intensivpatienter? Læge: Af intensivpatienter? Altså voksentransporten har jeg kørt siden 2002, der har jeg været med fra starten. Forud for det var der jo andre transportordninger, som man kunne, sådan lidt mere ad hoc præget, altså, sådan at forstå at skulle man have en eller anden transport fra a til b så man, hvem kan vi mon sætte til det. Det var som regel yngste mand, jo. Interviewer: Yes. Så hvis vi... Læge: Men, jeg vil lige sige... Voksentransporten har undergået en forandring. Fordi lige nu er den forankret i den afdeling som vi... Som jeg er ansat i til dagligt, altså hjerte-lunge-kar afdeling, hvilket ikke har noget med hjerte-lunge-kar som sådan at gøre, men den er bare havnet der, sansyndligvis fordi ingen andre ville have den. Læge: Tidligere var det en frivillig ordning med frivillige, ansatte mennesker, som så fik en lidt bedre løn og betaling, end vi gør i dag. Interviewer: Okay. Så for at komme lidt mere ind på selve transporten: Når I transporterer intensivpatienter interhospitalt, hvad er setuppet så normalt sådan personalemæssigt? Læge: Altså voksentransporten, og det er uændret fra dengang, den var frivillig til nu. Voksentransporten baserer sig på nogle instrukser her i regionen, tidligere amtet, som beskriver, at når man... En hel række transportformer, hvoraf en af dem er fra intensiv til intensiv. Der er det sådan, der snakker man om en kategori 1-transport og en kategori 2-transport, hvor kategori 1 betyder, at der skal være to uddannede anæstesipersonaler med, og katagori 2 betyder at der skal bare være 1. Og det går lidt på, hvor syge patienterne er, og hvor mange organsvigt der er, og hvor mange truende organsvigt, der er. Det er sådan noget, man afgør, og så er der selvfølgelig en gråzone mellem 1 og 2, og så er man så nødt til at kalde det en etter, da man ikke kan finde ud af, om man kan nøjes med en toer, ikke? Så 85\% af transporterne er en kategori 1 med 2 ledsagende personer, som er fuldt uddannede. Det er en læge og en sygeplejerske. Fra narkosen. Det er sådan,

2 at alt det her transport... Det, der er indgangen til de her transporter, det er, at patienterne er sådan, at der kræves anæstesiledsagelse. Det er ikke sådan, at det nødvendigvis behøver at være fra intensiv til intensiv, men det er det jo oftest. Interviewer: Så inden vi lige dykker ned i selve proceduren, så kunne vi godt tænke os at vide. En narkoselæge, hvor deltager I mest aktivt under sådan en transport? Hvor er det, at I har jeres arbejdsgang, eller hvad skal man sige? Læge: Jamen, det er jo et team, så man deltager hele tiden. Det er lige fra at skubbe sengen til at om-intubere, hvis tuben falder ud, eller. Der er selvfølgelig nogle ting, som typisk læger gør, og som sygeplejersker ikke kan gøre. Der er så godt som ingenting, som sygeplejersker gør, som ingen læge kan gøre, selvom det måske er tradition for, at de ligesom holder sig til at håndtere luftveje, så er det kun en tradition, for det kan alle jo. Så er der bestemte ting, altså anlæggelse af centralt venekateter f.eks., det er en traditionel lægeopgave. Og det kan man godt komme ud for, at en af patienterne er så syg, at der ligesom skal opgraderes på intravenøse adgange og monitoreringsniveauer, inden man overhovedet synes, at man kan køre nogen steder. Jamen, den ligger godt op til det næste så, for vi har delt forflytningen lidt op, så vi har tænkt at forberedelsen af patienten inden flytningen, og hvad det er for nogle opgaver, I gør jer der, eller overvejelser I gør der, og hvad I kører patienten igennem, inden de er klar til at forflytte? Læge: Hovedmantraet inden for flytning er, at patienten er stabil, og det er ikke altid, at det kan lade sig gøre, men det tilstræber man. Der er sådan set to typer flytninger. Den ene er en flytning, som begrunder sig i pladsmangel, og det vil sige, at man flytter fra en intensiv til en anden bare på grund af pladsmangel. En anden type af transporter er, hvor man ønsker at opgradere behandlingsniveauet. Det kan være, hvis man har en eller anden... Hvis man er på et perifert sygehus og det, patienten lige fejler, skal behandles på et større centralt sygehus, typisk Aalborg, fordi det er det eneste store i området her. Og der er det jo klart, at de patienter ser noget forskellige ud sommetider, fordi en pladsflytning går fra intensiv til intensiv. Sådan en patient... Der er jo ingen, der ville finde på at flytte sådan en, medmindre han var stabil. Så vil man tage en anden så at sige, ikke? Så de er jo monitoreret, og de er stabile. De er sådan set klar til at blive flyttet, lige så snart man har skrevet papirerne færdige og sådan foretaget de nødvendige informationer af patient og pårørende og stamafdelingen, og hvem man ellers skal huske at snakke med. Så er det hele sådan set klart, hvorimod det kan se lidt mere broget ud, hvis man kommer til Dronninglund om natten kl. 04, og der ikke ligesom er den know-how, der skal til for at håndtere sådan en patient. Der kan godt være meget arbejde, før man kan tillade sig at køre nogen steder. Interviewer: Okay. Hvad for nogle transporter? Nu nævnte du selv lige de to. Hvad for nogen laver I flest af? Læge: Det gør vi af pladsmangel. Det meste foregår stille og rolig. 60/40, vil jeg tro. Interviewer: Nå. Under forberedelserne af patienten er der så, har du oplevet nogle praktiske forhold som komplicerer eller stjæler tid, når I forbereder patienten til transporten?

3 Læge: Ja, vi har masser, der stjæler tid. Tænker du på, om vi skal arbejde med patienten, eller tænker du på tilkørselsforhold? Interviewer: Selve forberedelserne af patienten der er det lidt mere, når I er oppe på afdelingen og har med patienten at gøre. Læge: Ja, for det kan jo godt være, hvis der er nogle problemer med tilkørselsforholdene. Nu er bussen jo forholdsvis stor, og der er jo arrangeret og aftalt på alle matrikler rundt omkring, hvor bussen skal være osv. Ikke desto mindre har vi jo mødt en tidsrøver, der hedder, at den gang, vi skal ind af f.eks. på Hjørring sygehus, den er fyldt med madvogne. Så tager det lidt tid, inden man får vækket en portør, der så kan flytte de her madvogne, og så kan man så komme igennem, ikke? Det er så den ene ting. Der kan også ved en fejltagelse stå en ulovligt parkeret bil, der hvor man skal holde. Det er også set. På afdelingen der er det jo sådan, at patienterne som regel er klar, hvis det er til pladsflytningen. Men hvis det er den anden type, så varierer det meget efter, hvor det er, og hvad niveauet er på det sted, og hvad kulturen er på det sted. Der er det jo sådan at i Fredrikshavn, hvor vi nogle gange flytter hertil eller til Hjørring, der har de jo en anæstesivagt, som kan køre hen og forberede patienten i den tid, vi bruger på at komme derop. De er som regel vældigt flot monitoreret og stabiliseret og klar til at køre. Vi har også hentet nogle ude i Dronninglund, hvor der ikke er så lang herind. Nu ved jeg ikke, hvor stive I er i geografi, men Dronninglund ligger ret tæt på. De har ikke umiddelbart nogen anæstesibistand, og der kan man komme ud, og hvor lyset ikke er tændt inde ved patienten, havde jeg nær sagt, og hvor man skal starte helt fra bunden af og lave alt ting. Interviewer: Vi har været i gang med at snakke med nogle af de Falckreddere, der er med også, og de siger, at et af de steder hvor de føler, at det bliver lidt presset, det er, når man specielt flytter personerne fra leje til leje. Det ved jeg ikke om I... Læge: Hvordan pressede? Hvad mener du med presset? Interviewer: Det er ligesom der, hvor der sker flest eller kan ske flest komplikationer med ledninger og monitorering og sådan noget, når de flytter fra den seng de ligger i og så over i den specialseng, der følger ambulancen. Læge: Ja. Jeg tror, det er en teoretisk betragtning, for jeg tror ikke, at de har set det. Interviewer: Nej, okay. Læge: Altså. Teoretisk set har I eller du ret, og det kan jeg også sidde og sige, at det er det farligste tidspunkt. Hvis ikke man passer på, så er det, men det gør vi. Jamen altså, jeg kan ikke lige komme på, at vi har haft nogen rigtigt større ulykker, sådan. Det er ikke givet, at jeg ville have hørt det, men eftersom jeg er driftsansvarlig for den, så plejer jeg at få det støvet op, hvis der har været et eller andet usædvanligt. Få det fortalt eller sådan noget. Interviewer: Så har vi transporten oppe fra afdelingen og ned til ambulancen. Hvad for nogle opgaver varetager I som plejepersonale, eller nu er du så anæstesilæge, men hvad har I af arbejdsopgaver?

4 Læge: Ja. Der er en anæstesisygeplejerske og en anæstesilæge, jo ikke. Der er jo, på en kritisk syg patient er der jo typisk luftvejehåndtering, ventilation og kredsløbshåndtering. Det er vel sådan set det. Resten følger ligesom med af sig selv. Og det er jo det, vi gør, det er normalt det, man gør på en afdeling. Opgaven går jo lidt på kryds og tværs. Patienten ligger jo i en respirator, der sidder på sengen og følger med ikke, og jeg vil sige at med noget af det udstyr vi havde tidligere, der havde en meget kort levetid på batteriet, så kort, at man faktisk, hvis man fik en lille pause under gangtransporten, så var den gået ud, inden man nåede ud til ambulancen. Det var noget med 5 minutter eller sådan noget. Det var helt slidt op. Det kan I så ikke helt bruge som eksempel her, for det her det virker. Det er nyt. Jeg siger det bare, for det kunne være en tænkt komplikation undervejs. Men altså vi har ikke nogle helt faste spilleregler, hvem der gør hvad altså. Det er traditionelt sådan, at hvis der er noget med luftvejene og sådan noget, og skal man håndventilere på vejen ned, så er det som regel sygeplejersken, der gør det, men så skiftes man til det, og så går den ene ind i elevatoren, men den anden ventilerer osv. Det er et team. Man ved nogenlunde hvad... Det er jo lægen, der har ansvaret, kan man sige ikke. Så er der også nogen, der skal skubbe sengen, og det gør Falckredderne som regel uden vores hjælp, men det kan vi også finde på. Interviewer: Fint. Så har vi transporten ind i ambulancen og transporten i ambulancen. Læge: Og der snakker vi bussen? Læge: Og kun bussen? Interviewer: Ja, kun bussen. Jeg tænker, at opgaver er nok de samme som under transporten, men om I opdager specielle komplikationer ved at komme ind i den nye ambulance med sliske og det hele? Læge: Ja, det er jo flere ting, der kan gå galt og som gudskelov endnu ikke er gået galt, udover at vi har ødelagt sengens hjul et par gange, hvilket, vi tror, skyldtes de der forholdsvis stejle bump oppe på slisken, der. Det er hårdt ved grejet, kan man sige. Men eftersom sengen jo en tænkt som sådan en enhed, så er det jo ikke ret meget, der sådan kan gå fra hinanden, kan man sige. Og det er sådan det smarte ved det lidt tungere opsæt, som det lidt er, fordi man har alting med rundt og det er det, der gør, at den vejer så meget. Men der er jo ikke noget, der sådan kan skilles ad, selvom man kører over bump og alt sådan noget. Det kan selvfølgelig være ubehageligt for nogen patienter, men de fleste er jo så dølet hen, så det er ikke noget. Vi har ikke haft nogle uheld med at køre ud over kanten og komme op på slisken og så ikke få bremset rigtigt og bakket ud igen. Men det er jo teoretisk set katastrofalt. Så vi har jo sideslisker, og så er der bremser på selve slisken, hvor man ikke må køre op, før de er aktiveret. Hvis alle forholdsregler bliver fulgt, så sker det heller ikke noget. Men altså er der en, der en dag sjusker med det, så kan der jo ske noget. Interviewer: De der hjul, som I har fået, er det nogen I har fået testet efter?

5 Læge: Nej altså... Det firma, som havde de hjul, det var nogle relativt svage hjul, så nu har vi købt de stærkeste, de havde i kataloget. Så holder de ikke, så ved vi ikke rigtig, hvad vi skal gøre, helt ærligt. Interviewer: Nej. Nu sagde du, at de var gået i stykker et par gange. Hvor lang tid tager det jer at få den i produktion igen, skulle jeg til at sige? Læge: Det afhænger lidt af, hvad der her været jo. Den har sommetider stået stille i 3-4 dage. Sidst stod den stille i 3 uger, fordi det ikke kun var hjulene, men der var også noget med en hæve-sænke mekanisme med en motor, der var gået i stykker. Og så var der efterårsferie, og der skete bare ingenting. Alle teknikerne var taget på efterårsferie. Interviewer: Hvis man så lige ser på. Hvis man kunne finde en forkromet løsning på det med hjulene, sådan at de virkede fra nu og til evig tid, hvordan vil du rangere den? Altså hvis man fik nogle hjul der til dels kørte bedre henover, hvad hedder sådan noget, ujævnheder og ikke gik i stykker, hvordan vil du skalere den på en skala fra 1 til 5? Læge: At man har nogle hjul, der kan køre? Det er jo meget vigtigt. Interviewer: At de ikke er så sårbare over for... Læge: Jamen, det er da 4, for man kan da godt køre turen færdig, men lige så snart man kommer hjem, så bliver... Det har typisk været sådan, at hvis det har vaklet lidt i de bøsninger der, så har den ikke kunne bremse. Så har mam ikke kunne trykke på bremsepedalen. Det er jo ikke kritisk, for man kan jo bare skubbe den op og så sætte de der stoppere på, og så gør det ikke noget, at sengen ikke er bremset, sådan set. Inde i bussen er den jo spændt fast, så der gør det sådan set heller ikke noget. Man kan godt køre med den uden, men det er jo ikke noget, vi tilstræber at slække på den slags sikkerhed, så jeg vil sige, at det er en 4'er. Vi tager den jo ud af drift, så det er en 4'er. Det er ret vigtigt. Men hvis vi skulle kalde den 5, så var det vel noget med, at vi skulle tage den ud af drift og finde en anden seng med det samme. Det gør vi alligevel ikke. Interviewer: Nej. Jamen, så er vi kommet dertil, hvor den står fint fastspændt inde i bussen. Og der er I jo så som plejepersonale omme bag i bussen, hvor Falckredderne sidder henne foran. Oplever I noget, der ikke fungerer inde i selve bussen under transporten? Læge: Altså, der har jo været noget sådan hen ad vejen, som ikke rigtigt har fungeret, og noget kan vi heller ikke finde ud af. Der er sådan nogle telefoner, så man kan ringe ud med, som jeg ikke lige ved, hvordan virker, men altså, jeg har ikke haft brug for. Jeg bruger altid min egen mobiltelefon, så der er sådan nogle behov... Altså, der er dækket en løsning på nogle behov, som vi sådan set ikke rigtig har Interviewer: Ja, okay. Læge: Der har da også været ting, der er gået i stykker i bussen. Det som bussen har flest problemer med, det er jo rampen. Bussen har jo været ude af drift nogle gange, fordi rampen ikke... Så blev den skæv og ville ikke rigtigt. Den skal jo klappe sammen på en bestemt måde, og det skal passe på

6 en bestemt måde. Og hvis ikke den står helt rigtigt, og den kommer lidt skævt ind, så vil den ingenting. Det er jo klart, at når de tester den dernede, og står der, og hverken kan få den til at gå op eller ned, så kan de jo ikke køre med den. Interviewer: Nej. Læge: De skal jo vide, at det virker, når de kører. Interviewer: Ja, lige præcis. Læge: Det er en af de tekniske problemer, som udover det der med sengehjulet har stoppet ordningen en del dage, men den har kørt. Interviewer: Okay. Læge: Og så har vi haft problemer med varmereguleringen i bussen. Interviewer: Okay? Læge: Hvor der har været to varmeniveauer. Alt for koldt og alt for varmt en overgang. Det skal vise sig, når vi kommer til vinter, om det er løst, fordi om sommeren så mærker vi ikke meget til det. Men vi har haft et problem med at den er svær at regulere. Interviewer: Okay. Læge: Vi kan ikke regulere den indefra. Altså, man skal ud til Falck, hen til Falckredderne og sige, at de skal skrue lidt ned, og nu skal de skrue lidt op. Interviewer: Okay. Vil det hjælpe jer, hvis I fik et panel ind til jer, så I kunne styre det selv? Læge: Ja, det ville det. Interviewer: Så prøver vi lige skalaen igen. På en skala fra 1 til 5 hvor ligger den så henne? Læge: Jamen, det er jo ikke vigtigere, end at man kan kommunikere med Falck og så det. Om det virker eller ej, det mener jeg er mindst 4, ikke? Men om vi har det, eller om de har det, det kan vel kun trække 2. Interviewer: Ja, okay. Læge: Hvis du forstår? Så er der selve proceduren under kørslen. Om det er komplikationsfrit, eller om der er komplikationer, det er sådan set lige meget, men hvordan fungerer den? Læge: Jamen, det fungerer sådan set fint. Bussen er jo relativt blød at køre i, så det er ikke sådan, at vi ligger på to hjul, og sengen er jo godt spændt fast, hvis ellers den er spændt rigtigt fast.

7 Læge: Der er nogle Falckreddere, som har måtte korrigeres på, hvordan den skal spændes fast. Det er sådan noget med, at den skal krydsspændes i stedet for ligeud, men det lærer de nu hurtigt. Så kører transporten jo stille og roligt og arbejdsmæssigt. Altså, komforten er jo høj for os. Vi sidder godt fastspændt og patienten er også fastspændt. Vi har let ved at se alting, og vi har let til at nå de pumper, som er nede under sengen, fordi de er lige her. Man kan faktisk lave det meste uden at rejse sig op, hvilket vi jo også tilstræber, fordi det jo er en risiko at rejse sig op, da det er en kørende bus. Læge: Vi har også en mus, som kan køre, som kan betjene... Hvis man har fat i den, så kan man betjene den skærm, der står på sengen bare ved et museklik, i stedet for at skulle op og trykke på skærmen. Interviewer: Ja, okay. Jamen, så noget af det sidste inden vi lige kommer til noget evt... Læge: Ja, jeg har lige en ting, som jeg vil sige, som måske kunne... Det var noget med ordet tidsrøveri, som du... Selve bussens størrelse, det at den skal hen bestemte steder, fordi den skal slå en siderampe ud. Dvs. at der skal være plads til bussen, rampen + en sengs længde, for at man kan få sengen af rampen, så at sige. Det stiller store krav til parkeringspladsen, så der er ikke så mange at vælge imellem rundt omkring på de forskellige matrikler. Oftest skal man sætte den lidt hen i et hjørne eller sådan lidt andre steder end de normale ambulanceindgange, hvilket vil gøre, at man har nogle længere transportveje, og at det er lidt besværligt at bakke til noget nogen gange. Det koster lidt tid. Interviewer: Det koster tid. Læge: Det tager også tid at få sengen op i bussen, inden man overhovedet kører, inden man kører mod en patient, kan man sige, ikke? Læge: I de gamle ordninger sad båren jo i ambulancen, men eftersom vi ligesom har valgt at have alt udstyret på den, så synes vi ikke at den skal stå for lud og koldt vand nede ved Falck, vel? Der er meget kostbart udstyr på den, som skal vedligeholdes og serviceres. Interviewer: Det er vel også jer, der står for... Læge: Og det er vores udstyr, kan man sige, ikke? Så vi har valgt, i modsætning til en almindelig ambulance, hvor man tit har nogle monitorer, som sidder i ambulancen, så har vi valgt... Der er jo en monitor i ambulancen og også i bussen, som man kan bruge som reserve, hvis vores skulle svigte, kan man sige. Den der der hedder LP15\textregistered, ikke? Men ellers er det jo vores, og det følger sengen, og det er egentligt et godt koncept, men det tager lidt tid at få sengen op i bussen, og så kan bussen jo heller ikke køre så hurtigt som en traditionel ambulance kan og slet ikke under udrykning. Alt det tager ekstra tid, så jeg tror faktisk vores... Jeg er lidt spændt på at se, når vi gør det op ved årets slutning. Jeg tror vores brugere, som jo er dem rundt i regionen, faktisk oplever, at vi er længere om at møde op. Den er heller ikke designet til hastesituationer.

8 Interviewer: Nej. Læge: Så det gør i de fleste tilfælde ikke noget, men er det et eller andet ude i Dronninglund med en kritisk patient, hvor de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved det. Der kunne man godt ønske sig, at man var lidt hurtigere. Læge: Men det, vi kan ikke rigtig gøre noget ved det. Selve grundkonstruktionen i hele har kostet tid i forhold til de lidt lettere løsninger, vi havde tidligere. Interviewer: Ja, okay. Læge: Til gengæld har vi jo en fremragende komfort og en fremragende ergonomi på arbejdspladsen, og det havde vi ikke før. Interviewer: Det sidste spørgsmål, vi lige har inden der lige kunne komme noget evt. hvis det var, det er det, du lidt har snakket om lige nu, men bussen størrelse i sig selv. Det, at de er gået over til en stor minibus. Læge: Nej, det er jo ikke en stor minibus. Det er en lille rigtig bus. Interviewer: Ja, en lille rigtig bus. Det var også det, jeg mente. Men om det har nogle problemer inde i kabinen, og om den er mere støjfyldt, eller om den bumper mere på vejen eller... Læge: Nej. Der er ingen problemer indeni. Den er heller ikke specielt støjende. Tværtimod er den meget mindre støjende, end det vi plejer at køre i. Den kører behageligt, og vi har gode arbejdsforhold, men den er alt for stor. Læge: Fordi halvdelen af den bruger vi ikke til noget. Vi har en masse skabe stående, hvor vi har alt mellem himmel og jord til alle tænkelige situationer næsten, og det er fint. Men nødvendigt? Det kan man godt diskutere. Interviewer: Ja, okay. Jamen med mindre du har noget eventuelt, så har vi sådan set fået svar på vores. Læge: Ja altså, det var jo... Jeg har jo overtaget den fra nogen, der har planlagt, at den skulle se sådan ud. Jeg er lidt ked af størrelsen, det må jeg sige, som driftsleder af den. Det er upraktisk at have så stor en, og hvorfor skal vi have en rampe oppe i 2. sals højde, det kan man jo også spørge sig selv. Jeg mener... For rundt i Aalborg der kører der sådan nogle servicebusser, dem kender I godt. De der små, ikke? Når nu de kommer hen til en kantsten, så kører de sådan 'nyyyit'. Hvorfor kunne man ikke køre ind i sådan en?

9 Læge: Altså, hvorfor? Hvis man havde sådan en. Den er for det første meget mindre end den her, og for det andet så kunne man... Hvis de kan vælte ned på siden for at kørestolen kan komme ind nede i byen. Det kunne vi vel også have gjort med... Så kunne vi have køre, ganske vist op ad bakken der, ikke? Men så havde der ikke været det der komplicerende moment med en rampe, en lift, som kan gå i stykker, som skal passe nøje, og som i øvrigt koster en masse penge, osv. osv. Det havde jeg sådan, jeg er mere lavpraktisk, end dem der har konstrueret den. Interviewer: Jamen, det var såvidt det. Vi har lidt gået ud fra at flytningen ud af ambulancen og til den nye afdeling er lidt den samme procedure? Læge: Det er det. Det er bare spejlvendt. Interviewer: Lige præcis. Så det er sådan set det, vi har nu. Så vi vil sige mange tak for interviewet. Læge: Ja, det var så lidt.