EUROPA-PARLAMENTET. til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 17. april 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi til Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport om realiseringen af et europæisk område for livslang læring (KOM(2001) 678 C5-0165/ /2073(COS)) Rådgivende ordfører: Myrsini Zorba AD\ doc PE

2 PE /7 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 23. januar 2002 valgte Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Myrsini Zorba til rådgivende ordfører. På møder den 18. marts 2002 og 16. april 2002 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Carlos Westendorp y Cabeza (formand), Yves Piétrasanta (næstformand), Myrsini Zorba (rådgivende ordfører), Sir Robert Atkins, María del Pilar Ayuso González (for Jaime Valdivielso de Cué), Luis Berenguer Fuster, Mario Borghezio (for Marco Cappato), Felipe Camisón Asensio (for Werner Langen), Massimo Carraro, Gérard Caudron, Giles Bryan Chichester, Elisa Maria Damião (for Reino Paasilinna), Willy C.E.H. De Clercq, Carlo Fatuzzo (for Guido Bodrato), Concepció Ferrer, Francesco Fiori (for Umberto Scapagnini), Colette Flesch, Christos Folias (for Christian Foldberg Rovsing), Glyn Ford (for Gary Titley), Per Gahrton (for Claude Turmes), Neena Gill (for Harlem Désir), Norbert Glante, Michel Hansenne, Roger Helmer (for Peter Michael Mombaur), Hans Karlsson, Bashir Khanbhai, Peter Liese (for Godelieve Quisthoudt-Rowohl), Rolf Linkohr, Caroline Lucas, Eryl Margaret McNally (for Nuala Ahern, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Erika Mann, Marjo Matikainen-Kallström, Patricia McKenna, Elizabeth Montfort, Angelika Niebler, Paolo Pastorelli, Elly Plooij-van Gorsel, Samuli Pohjamo (for Nicholas Clegg), John Purvis, Daniela Raschhofer, Imelda Mary Read, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Ilka Schröder (for Roseline Vachetta), Konrad K. Schwaiger, Esko Olavi Seppänen, W.G. van Velzen, Alejo Vidal- Quadras Roca, Dominique Vlasto og Olga Zrihen Zaari. AD\ doc 3/7 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Det Europæiske Råd pålagde i juni 2000 i Feira Kommissionen at udarbejde denne meddelelse som et led i den strategi, som EU-medlemsstaterne og Kommissionen skulle identificere for at give alle europæiske borgere adgang til livslang uddannelse, dvs. uddannelsesaktiviteter af enhver art gennem hele en persons liv, i skolen, på arbejdspladsen eller andre steder, med henblik på at opnå større viden og flere kvalifikationer. I meddelelsen omtales en lang række aktioner, der skal vedtages på området livslang læring, nemlig samarbejde mellem EU og dets medlemsstater samt mellem de nationale ministerier, og der planlægges nedsættelse af en gruppe på højt plan af repræsentanter for de ministerier, der er ansvarlige for livslang læring. I meddelelsen identificeres seks nøgleelementer i uddannelsesstrategier: partnerskab mellem beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, investeringsincitamenter, analyse af uddannelsernes indhold og inddragelse af nye informationsog kommunikationsteknologier, oprettelse af lokale uddannelsescentre, skabelse af en "læringskultur" og kvalitetskontrol. Anerkendelse af kvalifikationer og færdigheder, styrkelse af den europæiske dimension i informations-, vejlednings- og rådgivningstjenester, finansielle instrumenter, der skal samles på EU-plan med inddragelse af EIB og EIF og også EFRU og ESF samt indførelse af et europæisk kvalitetsmærke vil også medvirke til at fremme livslang læring. Ordførerens holdning Ordføreren finder meddelelsen positiv, men er bekymret over situationen på uddannelsesområdet i EU. Rent faktisk bør almen uddannelse og erhvervsuddannelse, som jo definerer livslang læring, være kædet sammen, men skolen og arbejdsmarkedet refererer ikke til de samme principper. Desuden findes der ikke nogen fælles uddannelsespolitik, da uddannelse stadig henhører under EU-medlemsstaternes kompetence. Ordføreren betoner disse modsætninger og gør opmærksom på, at de kan føre til en begrænsning af de uddannelsesmæssige målsætninger og bevirke, at uddannelsessystemet blot bliver en overgang til arbejdsmarkedet. Hun henleder opmærksomheden på, at erhvervsuddannelse ikke kan opveje en dårlig almen uddannelse; rent faktisk kan erhvervsuddannelse mislykkes på grund af et meget lavt forudgående uddannelsesniveau. Jo bredere et spektrum af emner, de grundlæggende færdigheder omfatter - som f.eks. historie, geografi, samfundslære, naturfag, litteratur - jo større held vil vi få med at skabe et solidt grundlag, hvorpå de nødvendige kvalifikationer for faglig produktivitet og fleksibilitet kan bygge. Grundskoleuddannelsen er en meget vigtig faktor i alles liv og nøglen til opnåelse af sociale, økonomiske og personlige mål. Det skal undgås, at der opstår risiko for, at kun folk med en god uddannelse nyder godt af livslang læring, mens folk med færre kvalifikationer bliver marginaliserede. Erhvervsuddannelse er et instrument, der øger det økonomiske potentiale. Der er stadig tale om for stort et omfang af social udstødelse i EU - i 2000 havde kun 60 % af EU-borgere i aldersgruppen færdiggjort deres videregående studier. Ordføreren opfordrer medlemsstaterne og EU til at gøre en fælles indsats for at prioritere, at alle får en uddannelse af PE /7 AD\ doc

5 god kvalitet, hvilket vil være en garanti for livslang læring. Hun understreger også nødvendigheden af at sikre kvaliteten af dokumenterede kvalifikationer, der er erhvervet gennem uformel uddannelse. Det er ordførerens opfattelse, at enhver uddannelsesfase bør være omfattet af livslang læring, dvs. grundskolen og gymnasieskolen samt universitetet og atypiske former for faglig uddannelse og undervisning, men med streng overholdelse af reglerne for og den rolle, som den intellektuelle uddannelse bør spille, og som bør være det grundlag, hvorpå faglige kvalifikationer skal bygge. Åben samordning mellem EU-staterne på uddannelsesområdet er efter ordførerens opfattelse ikke den bedste fremgangsmåde. Der er stadig mange forskelle blandt EU-medlemsstaterne inden for uddannelse og livslang læring. Halvdelen af dem har fastsat strategier på disse områder, men den anden halvdel har ikke. Åben samordning alene giver ikke nogen garanti for økonomisk og social samhørighed, og den sociale samhørighed vil lide under disse forskelle, og kløften mellem EU-medlemsstaterne vil blive endnu dybere. Ordføreren mener, at EU-medlemsstaterne bør tage skridt til at opfylde fælles kriterier for deres forskellige uddannelsesforløb af høj kvalitet og sørge for, at de er tilgængelige for alle. De nationale uddannelsessystemer bør tages op til revision med henblik herpå, samtidig med at der bør der vedtages strukturelle foranstaltninger, der kan lette gennemførelsen af disse ændringer. Nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter bør samarbejde og indgå aftaler vedrørende mål, værktøjer, indhold og evalueringsmetoder for livslang læring for at sikre, at de foranstaltninger, der træffes på dette område, virkelig er tilstrækkelige til at opnå de fastsatte mål. Ordføreren mener, at både EU og de nationale regeringer bør tilskynde virksomhederne til at indgå aftaler af kortere varighed inden for deres strukturer. Sådanne aftaler bør vedrøre de mål, der skal opnås, indholdet af livslang læring, instrumenterne til gennemførelse heraf og metoderne til evaluering, og vil være en vigtig indikator for den sociale rolle, som virksomhederne kan spille. Ordføreren erkender, at Kommissionens initiativer på området for anerkendelse af eksamensbeviser og diplomer er vigtige, men der skal træffes omfattende foranstaltninger på dette område. Endelig er hun enig i de prioriteringer, som fastsættes i meddelelsen, og glæder sig over fremme af investeringer, men mener, at fremgangsmåden bør være mere konkret. Følgelig anmoder hun Kommissionen om at undersøge, hvordan private investeringer kan fremmes, at analysere den rolle, som EIB og EIF vil kunne spille på området for fremme af livslang læring og at fremkomme med mere konkrete forslag med hensyn til støtte til lokale og regionale uddannelsescentre. KONKLUSIONER Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: AD\ doc 5/7 PE

6 1. understreger, at erhvervsuddannelse og livslang læring hænger snævert sammen; opfordrer derfor medlemsstaterne til at tage skridt til at opfylde fælles kriterier inden for deres uddannelsesforløb af høj kvalitet og at gøre dem tilgængelige for alle; 2. er af den opfattelse, at en forudsætning for overgangen til et vidensamfund, er, at adgangen til almen og faglig uddannelse forenkles; 3. gør opmærksom på, at erhvervsuddannelse alene ikke kan opveje en mangelfuld uddannelse, og ønsker, at Fællesskabets socialpolitik på den ene side og de nationale uddannelsespolitikker på den anden side afstemmes bedre efter hinanden med henblik at forbedre den faglige og den almene uddannelse samtidig med at uddannelse og erhvervsuddannelse fremmes på de områder, hvor dette medvirker til at begrænse svælget mellem markedets forventninger på den ene side og borgernes forventninger på den anden side; 4. konstaterer, at medlemsstaternes praksis for livslang læring i deres uddannelsespolitikker er meget forskellig, og understreger, at halvdelen af EU-medlemsstaterne ikke har en relevant strategi eller politik på dette område; 5. understreger, at det er nødvendigt at undgå, at kun de borgere, der allerede har en god uddannelse, kan nyde godt af livslange uddannelsesforanstaltninger, da en konsekvens heraf er, at folk, som ikke har de nødvendige kvalifikationer til at udnytte alle mulighederne for livslang læring, risikerer at blive marginaliserede; 6. er af den opfattelse, at det skal gøres lettere for socialt og økonomisk ugunstigt stillede personer, der i øjeblikket er dem, der har mindst fordel af uddannelsessystemerne, at få adgang til at erhverve sig elementære færdigheder; 7. opfordrer medlemsstaterne og deres nationale arbejdsmarkedsparter til i fællesskab at definere alle aspekter af livslang læring og udarbejde en fælles godkendt uddannelsesplan vedrørende mål, foranstaltninger og evalueringsmetoder; 8. understreger nødvendigheden af bedre samordning af nationale politikker for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning og inovation på europæiske plan; 9. anmoder EU og medlemsstaterne om at tilskynde virksomhederne til at vedtage interne kortsigtede aftaler om de mål, der skal opnås, samt implementeringsværktøjer og metoder til evaluering af livslang læring, og mener, at sådanne aftaler kan blive en vigtig indikator for den sociale rolle, som de enkelte virksomheder spiller; 10. er enig i Kommissionens målsætning om at fremme investeringer, men beklager, at de skridt, Kommissionen foreslår, ikke er særligt konkrete, og anmoder derfor Kommissionen om at foretage en mere dybtgående undersøgelse af, hvordan private investeringer kan fremmes, samt om at fremsætte konkrete forslag, for så vidt angår lokale og regionale uddannelsescentres rolle, samt om, hvordan de kan støttes; 11. opfordrer Kommissionen til at foreslå et program for finansiel støtte til offentlige, private eller blandede frivillige videreuddannelsesforanstaltninger for borgere i alle aldre i form af PE /7 AD\ doc

7 'pensionistuniversiteter' og 'folkeuniversiteter'; 12. betoner, at viden, som er erhvervet uden for det traditionelle uddannelsessystem, f.eks. erfaringer fra erhvervslivet eller samfundsudviklingen, skal betragtes som en del af livslang læring; 13. henviser til, at tilgangen af kvalificeret, uddannet og fleksibel arbejdskraft er vigtig for det europæiske erhvervsliv, så dets konkurrenceposition over for omverdenen ikke forringes; uddannelse skal derfor være dynamisk og tilpasses til samfundsudviklingen og markedets behov; 14. betoner, at livslang læring medvirker til større erhvervsmæssig mobilitet på arbejdsmarkedet. AD\ doc 7/7 PE