DATAINFORMERET LEDELSE
|
|
|
- Helena Simonsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DATAINFORMERET LEDELSE LEDERTRÆF, SKANDERBORG Simon Calmar Andersen, 7. januar 209
2 PROGRAM. Hvad er datainformeret ledelse? 2. Hvad siger forskningen i datainformeret ledelse 3. Tre øvelser lige til at tage med hjem: ) Forundring og fortolkning 2) Forklaringer 3) Løsninger 4. Opsummering
3 8 / 0 / HVAD ER DATAINFORMERET LEDELSE?
4 8 / 0 / TO TILGANGE Stille til ansvar - Bruge data til at tjekke om nogle ikke lever op til målsætninger - Politisk/demokratisk legitimt - men kan også virke demotiverende og i værste fald skabe perverse effekter Læring - Bruge data til at - følge med i om det går den rette vej i forhold til mennesker møder mennesker - spotte hvis der er områder, hvor det ikke går som ønsket - udvikle arbejdshypoteser om hvad forklaringen kan være - træffe ledelsesbeslutning om hvilke løsninger der skal prioriteres - følge op på løsninger ser ud til at have de ønskede virkninger - Og som anledning til visionsledelse
5 VISIONSLEDELSE Det er ikke hvad I tror, I siger, men hvad medarbejderne opfatter som har en sammenhæng med borgernes udbytte Selvopfattet visionsledelse Oplevet visionsledelse Medarbejders handlinger Borgeres udbytte
6 8 / 0 / HVAD KAN VI MÅLE? Let at måle det, som er uvæsentligt Det væsentlige er svært eller umuligt at måle Målingsvaliditet aldrig perfekt heller ikke ved iagttagelser, faglige skøn m.v. To grøfter: Vi undlader at følge systematisk med i hvordan det går Vi styrer efter det vi kan måle I stedet: Kombiner forskellige data -kilder og gå forsigtigt frem
7 8 / 0 / HVAD ER DATA? Kvantitative datakilder - fx Brugertilfredshed Faglige mål Medarbejdertrivsel Sygefravær Økonomi Leder- og medarbejderomsætning Øvrige data om faglige indsatser Lokale tavle-data Kvalitative datakilder - fx Dialog med borgerne Dialog med pårørende Dialog med medarbejderne Dialog med andre ledere Dialog med samarbejdspartnere Observationer
8 HVAD SIGER FORSKNING I DATAINFORMERET LEDELSE?
9 HVAD VI VED FORSKNINGSMÆSSIGT? () Datainformeret ledelse kan være et redskab til skabe bedre resultater, men resultaterne kommer ikke af sig selv
10 8 / 0 / Brug af målstyring, kvalitetsudvikling, virksomhedsplaner i folkeskoler tilbage i havde ikke nogen målbar sammenhæng med elevers læring målt ved afgangsprøverne - men det havde det i privatskolerne Hvorfor denne forskel mellem offentlige og private organisationer?
11 8 / 0 / Andel der bruger pol målstyring 90% Folkeskoler 69% 57% Frie grundskoler 36%
12 HVAD VI VED FORSKNINGSMÆSSIGT? () Datainformeret ledelse kan være et redskab til skabe bedre resultater, men resultaterne kommer ikke af sig selv (2) Kvantitative data er entydige, men fortolker ikke sig selv: Forskellige personer fortolker identiske resultater forskellig men den samme person kan også fortolke samme tal forskelligt - afhængig af hvad resultatet holdes op imod
13 8 / 0 / Blandt dine brugere er 85 % tilfredse eller meget tilfredse med den service de modtager fra din organisation
14 8 / 0 / Fortolkning af præcis samme tal flytter sig afhængig af om det holdes op mod bedre/dårligere resultat sidste år over/under en politisk målsætning)
15 HVAD VI VED FORSKNINGSMÆSSIGT? () Datainformeret ledelse kan være et redskab til skabe bedre resultater, men resultaterne kommer ikke af sig selv (2) Kvantitative data er entydige, men fortolker ikke sig selv: Forskellige personer fortolker identiske resultater forskellig men den samme person kan også fortolke samme tal forskelligt - afhængig af hvad resultatet holdes op imod (3) Opbakning fra medarbejderne afhænger af hvordan det bliver begrundet
16 8 / 0 / På næste medarbejdermøde planlægger du at fortælle dine medarbejdere at I vil begynde at indsamle flere data på jeres brugeres udvikling.
17 8 / 0 / Præcis samme tiltag (flere test i skoler/børnehaver), men med forskellig begrundelser a) ingen yderligere begrundelse b) forældrene ønsker det c) forskning viser det gavner udsatte børn
18 HVAD VI VED FORSKNINGSMÆSSIGT? () Datainformeret ledelse kan være et redskab til skabe bedre resultater, men resultaterne kommer ikke af sig selv (2) Kvantitative data er entydige, men fortolker ikke sig selv: Forskellige personer fortolker identiske resultater forskellig men den samme person kan også fortolke samme tal forskelligt - afhængig af hvad resultatet holdes op imod (3) Opbakning fra medarbejderne afhænger af hvordan det bliver begrundet
19 HVORDAN GØRE DET I PRAKSIS?
20 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Reaktion Forklaringer
21 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Reaktion Forklaringer
22 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Reaktion Forklaringer
23 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Løsninger Forklaringer
24 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Løsninger Forklaringer
25 ØVELSE
26 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Løsninger Forklaringer
27 FORUNDRING OG FORTOLKNING AF DATA De centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Er der tendenser i tallene, der giver anledning til undren? Er resultatet/resultaterne tilfredsstillende? På hvilke områder har vi brug for en prioriteret, strategisk indsats?
28 FORUNDRING OG FORTOLKNING AF DATA De centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Er der tendenser i tallene, der giver anledning til undren? Er resultatet/resultaterne tilfredsstillende? På hvilke områder har vi brug for en prioriteret, strategisk indsats? At svare på det, kræver at kigge på de tilgængelige data både overordnet og i detaljen at sammenholde med hvad ledere og medarbejdere ellers ved om resultaterne at holde det op imod en velvalgt sammenligningsgrundlag/ambitionsniveau
29 ØVELSE I: FORTOLKNING AF DATA I grupper af fire: Vurder ud fra nedenstående data fra august 208 -Er der noget i tallene, der giver anledning til undren? -Har min organisation leveret et tilfredsstillende resultat i forhold til sygefravær?
30 ØVELSE : FORUNDRING OG FORTOLKNING AF DATA () Konsulenter kommer ud til jeres borde med jeres datarapporter (2) Brug 3 minutter på at overveje om der er noget, I synes giver anledning til undren 0 minutter: (3) Tag en runde ved bordet, hvor I kort præsenterer for hinanden om/hvad der har givet jer anledning til undren i tallene
31 OPSAMLING PÅ ØVELSE I
32 FORUNDRING OG FORTOLKNING AF DATA De centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Er der tendenser i tallene, der giver anledning til undren? Er resultatettilfredsstillende? Svært at vurdere uden sammenligningsgrundlag
33 FORTOLKNING AF DATA Det centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Har min organisation leveret et et tilfredsstillende resultat på det pågældende område? Sammenligne med sidste måned: øget sygefravær
34 FORTOLKNING AF DATA Det centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Har min organisation leveret et et tilfredsstillende resultat på det pågældende område? Sammenligning med august forrige år: Klar reduktion
35 FORTOLKNING AF DATA Det centrale ledelsesmæssige spørgsmål: Har min organisation leveret et et tilfredsstillende resultat på det pågældende område? Klar reduktion siden april men undgå stigning som sidste år??
36 FORTOLKNING AF DATA Selvom gennemsnit er fint, kan det dække over store forskelle på medarbejderniveau. -> giver input til løsningsfasen
37 FORUNDRING OG FORTOLKNING AF DATA Udviklingen over tid Lignende områder / enheder Målsætninger Individuelle oplysninger
38 ØVELSE 2
39 BRUG AF DATA Datar Implementering Fortolkning Løsninger Forklaringer
40 BRUG AF DATA: FORKLARINGER Hvordan kan vi forklare de tendenser i data, som vækker undring? Eks; Hvorfor er sygefraværet steget fra forrige måned? Hvorfor er der en støt stigning fra juni og frem? Hvorfor er der så markante forskelle mellem medarbejderne? Kan være måde at inddrage medarbejdere Skelne mellem Eksterne (forhold som I ikke har direkte indflydelse på) Interne (forhold som I kan påvirke) Og skelne mellem Kollektive (forhold som påvirker alle) Individuelle (forhold vedr. den enkelte)
41 ØVELSE 2: FORKLARINGER () Post-it sedler og diagram over interne/eksterne, individuelle og kollektive faktorer (2) 5 minutter brainstorm: Skriv mulige forklaringer på sygefravær på post-it sedler 20 minutter () Placer sedlerne på diagrammet (2) Brug hinanden til at drøfte hvor de skal placeres
42 OPSAMLING PÅ ØVELSE 2
43 ØVELSE 3
44 BRUG AF DATA Data Implementering Fortolkning Løsninger Forklaringer
45 BRUG AF DATA: FORKLARINGER Kollektive årsager Dårligt arbejdsklima Manglende økonomiske midler Interne årsager Eksterne årsager For mange arbejdsopgaver Brugernes krav Individuelle årsager
46 BRUG AF DATA: LØSNINGER Kollektive løsninger Dårligt arbejdsklima Manglende økonomiske midler Interne løsninger Eksterne løsninger Vagtplanlægning? For mange arbejdsopgaver Brugernes krav Individuelle løsninger
47 ØVELSE 3: LØSNINGER Brug 5 minutter på at overveje a) Med den viden I har i dag: Hvor vurderer I at det er vigtigst at lave en strategisk satsning det kommende år? b) Hvad er jeres næste skridt: Hvem vil I tale med om dette? Hvilke data mangler I?
48 OPSUMMERING
49 OPSUMMERING. Hvad er datainformeret ledelse - en cyklisk læringsproces med mange typer data 2. Hvad siger forskningen i datainformeret ledelse - meget afhænger af formål og sammenligningsgrundlag 3. Tre øvelser lige til at tage med hjem: ) Bliv i fortolkning inden i springer til løsning 2) Skelne interne og eksterne forklaringer 3) Vælge løsninger der kan implementeres og som I tror på 4. Opsummering
50 8 / 0 / 2 0 9
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
VELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik
Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår
Aktionslæring i dagplejen Der hvor individuel og fælles læring opstår Formålet med i aften 1. At tilgodese dagplejens behov for viden til alle 2. At give mulighed for og støtte til at beslutte et fælles
Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Konference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Politik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem
Fastholdelse af elever i det danske erhvervsuddannelsessystem Forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne, d. 19/11-2009 Peter Koudahl og Britt Østergaard Larsen Beskrivelse af VET-projektet Deltagere
Præsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
DEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE
EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Det gør du som effektleder... Hvad er effektledelse? De politiske effektmål 4 6 8 Konkret sker effektledelse igennem: Narrativer Data (Tvær)faglighed
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
DIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Forbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
ARBEJDSMILJØSTRATEGI
ARBEJDSMILJØSTRATEGI 2018-2020 ARBEJDSMILJØPOLITIKKENS VISION Vi skaber effektivitet og kvalitet i løsningen af kerneopgaven gennem høj social kapital samt sikre og sunde rammer. 2 Sådan er arbejdsmiljøstrategien
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf
Tværgående ledelse Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics Skanderborg Kommunes Ledertræf 17.01.19 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET 05-10-18 CHRISTIAN
Et spadestik dybere. Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015
Et spadestik dybere Maria Staun, IA Vibeke Rischel, sundhedsfaglig chef Læringsseminar 6, I sikre hænder 10. november 2015 1) Sætte fælles mål med affinity diagram 2) Proceskort og forbedringsmodel 3)
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Forbedringsmodellen PDSA værksted
Forbedringsmodellen PDSA værksted LS I d. 8/2 kl. 9:15-11:15 (samt 11:15-13:45) Søren Schousboe Laursen, Hospitalsenheden Horsens Pernille Bechlund, Frederiksberg Kommune Bodil Andersen, Dansk Selskab
FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Vejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Læsetest oversigt: Klassetrin test tidspunkt 0. kl. Sprogvurderings materialet fra Socialstyrelsen august/september 1.kl. OS 64 Resultatet
UDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut [email protected] www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted
Aktionslæring Den ubrudte læringshistorie i Græsted Hvad er aktionslæring? Systematiske eksperimenter med - og refleksioner over hverdagens konkrete praksis (dét, vi gør) Aktionslæring er læring i fællesskab,
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Drejebog til temadag med Tegn på læring
Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Ny Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser
Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af 7 indsatser Indholdsfortegnelse Evaluering af 7 indsatser... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse?
System of Profound Knowledge Hvad kan vi lære om hvordan vi skaber endnu mere fremdrift i forbedringsarbejdet gennem denne linse? Læringsmål Efter sessionen har du fået indsigt i: Næste relevante skridt
1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Verdensmester i talentudvikling. Strategi for talentudviklingen i [X] forbund for perioden 2014-2016 (2017-2020)
Verdensmester i talentudvikling Strategi for talentudviklingen i [X] forbund for perioden 2014-2016 (2017-2020) 1 Indledning Team Danmark har udarbejdet en vejledende skabelon, der skal hjælpe forbundene
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen
INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Hvad er en god sikkerhedskultur?
Sikkerhedskultur Hvordan går det med sikkerheden? Virksomheder er i stigende grad udsatte og sårbare over for såvel eksterne som interne sikkerhedstrusler. Truslerne kan være rettet mod mennesker, it-systemer,
Lær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
