MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL
|
|
|
- Mogens Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24. APRIL 2014 MUSLING ER SO M FO DERMIDDEL JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTO R INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FLEMMING G ERTZ LANDSKONSULENT PLANTEPRODUKTION, NATUR, MILJØ OG LANDSKABJAN. VIDENCENTRETNOERGAARD@AGRSC I.DK DEL 1: SOM FO DERMIDLER (JAN) DEL 2: SOM VIRKEMIDDEL (FLEMMING ) MARINE PROTEINKILDER 24. APRIL 2014
2 KOMPENSATIONSOPDRÆT MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
3 PROJEKT: MUSLING ER OG SØSTJERNER SOM FODER Projektpa rtnere DTU Aqua, Da nsk Ska ldyrcenter, Nykøbing Mors Aa rhus Universitet, Institut for Husdyrvidenska b, Foulum Støtte fra Region Nordjylland Væ kstforum Na turerhvervstyrelsen Foreningen Muslingeerhvervet MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
4 PROJEKT: MUSLING ER OG SØSTJERNER SOM FODER Formå l Udvikle dyrkning og processering a f muslinger Kemisk karakteristika Fordøjeligheder på grise og fjerkræ MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
5 RÅVARER Muslinger Vilsund Blue: kogning/ a fska lning La vet til mel i Sverige Sa mme pa rti til ensila ge Hakke frosne muslinger. 2,5% myresyre. O mrøring i 3 uger, ph 3.1 Søstjerner 1500 t fanget i Limfjorden i maj 2013 La vet til mel hos SARIA i C uxha ven Friske søstjerner gennem skruepresser. Sa ften frysetørret. MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL 2014 Fiskeensilage (laks) fra Norge 5
6 KEMISKE ANALYSER, 1/6 Mel eller ensilage nødvendig for holdbarheden. MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
7 KEMISKE ANALYSER, 2/6 I tørstof: Muslinger: 60% rå protein, 16% fedt og 6% a ske Hele søstjerner, mel: 70% rå protein! Søstjernepressesa ft: 39% rå protein og 47% aske! Fiskeensilage: 78% rå protein MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
8 KEMISKE ANALYSER, 3/6 I tørstof: Søstjernepressesaft: aske er ikke sand. 14% Ca. Ellers la vt a ske, P og Ca ifht. fx fiskemel MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
9 KEMISKE ANALYSER, 4/6 17 a minosyrer udgør 83-87% af rå protein MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
10 KEMISKE ANALYSER, 5/6 Aminosyreprofil i muslinger er fin MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
11 KEMISKE ANALYSER, 6/6 Enzymfordøjeligt rå protein ved ileum (EFNi) La vest i muslinger - højest i fiskeensila ge EFNi, % in DM Mussel Mussel meal Mussel silage Starfish meal Starfish juice dry Fish silage MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
12 ILEUM KANULEREDE G RISE MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
13 ILEUM KANULEREDE G RISE Standardiserede ilea le fordøjeligheder (St. ford./ SID) Muslingemel Muslingeensila ge Søstjernemel Søstjernepressesa ft Fiskeensila ge (N-fri bla nding) 6x6 romerkva dra t Fokus på rå protein og aminosyrer MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
14 ILEUM KANULEREDE G RISE Søstjernepressesa ft udgik da grisene ikke ville æ de foderet. 43% inklusion er for meget Foderrester i % af tildelt MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
15 STANDARDISEREDE ILEALE FO RDØ JELIG HEDER (ST. FO RD./ SID) G enerelt lille va ria tion mellem dyr Rådata plots som eksempler: Rå prote in Lysin Tre onin MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
16 STANDARDISEREDE ILEALE FO RDØ JELIG HEDER (ST. FO RD./ SID) Muslinger > søstjerner > fiskeensila ge Muslingeensilage har højere fordøjeligheder end mel MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
17 PRISVURDERING Ta k til Peter Mark Nielsen Bla nding med 9-30 kg VSP norm, 145 ford. rå protein, 110 FEsv/100 kg, 20% byg, 15% soja skrå, resten hvede, HP200 og kartoffelproteinkonc. Muslingemel indgå r ved 614 kr./ 100 kg Muslingeensilage i vådfoder ved 179 kr./ 100 kg Skyggepriser i forhold til fiskemel til 1050 kr./100 kg Muslingemel 778 kr./ 100 kg Muslingeensilage 218 kr./ 100 kg MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
18 KONKLUSIONER Muslinger som foder Højt rå protein, a minosyre- og fedtindhold. Fin aminosyreprofil og fordøjelighed. Ensilage øger fordøjeligheden. Søstjerner som foder Hele søstjerner har højt rå protein og aminosyreindhold og ok fordøjelighed. Søstjernepressesaft har lovende kemisk sammensæ tning. Fiskeensila ge Noget lavere fordøjelighed end forventet MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
19 Største udfordring for ma rine proteinkilder er os selv I am very sure pigs like caviar as well - Kommentar på AllAboutFeed.net MUSLINGER SOM FO DER 24. APRIL
20 Muslinger som virkemiddel (del 2) Fodringsseminar 24. april 2014 Landskonsulent Flemming Gertz
21 Disposition Næringsstoffer i vandmiljø Effekt af muslinger Optimeret N-Norm og kompensation Opsummering
22 Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013
23 Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013
24 Nærringstoffer i vandmiljøet Professor Hans W. Paerl, DCW 2013
25 Klorofyl (juni 2013) DMI DMI
26 Marin virkemiddelstrategi Marine virkemidler det handler om at bryde den dårlige spiral med aktive tiltag Fiskeriforvaltning Iltning af bundvand i udvalgte fjorde Stenrev i udvalgte fjorde Reetablering af ålegræs filtereffekt ( Muslinger
27 Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Statusrapport
28 Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf
29 Muslinger på line Fjerner næringsstoffer Filtrer vandet 0,6 0,9 ton N/ha Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf
30 Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf
31 Muslinger på line Kilde: MUMIHUS, Jens Kjerulf
32 Merudlening ved optimeret N-Norm Karup Å opland: Kvælstof anvendt: 135 øget til 160 kg N Udvaskning: øges 10 kg N Udledning: 2 kg N Merudledning for hele Karup Å opland: Ca.60 ton N
33 Kompensation ved merudledning Skive fjord: Merudlening: 60 ton N Behov: 100 ha muslingeanlæg Omkostninger: 6 mio kr (uden salg af muslinger)
34 Økonomi Karup Å opland: Omkostning for anlæg: 200 kr/ha (dyrket areal) Gevinst ved optimeret N-Norm: 320 kr/ha (forudsætning: 16% undergød + Normtal) Samlet gevinst: 120 kr/ha (uden salg af muslinger)
35 Muslinger på line Lyssvækkelse (%) ha 400 ha 600 ha Kilde: MUMIHUS, Aarhus Uni Farmstørrelse
36 Opsummering For mange næringsstoffer påvirker negativt Skive Fjord i en tilstand hvor reduktion af N har lille effekt Kompensationsopdræt 0,6-0,9 kg N/ha Kompensationsgevinst 120 kr/ha (uden salg) Kompensationsgevinst 320 kr/ha (med salg) Miljøgevinst pga. filtrering (ikke medregnet)
37 Tak for opmærksomheden
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin
Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Protein til nykælvere - produktionsforsøg
Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Kompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Billigere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S [email protected] & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F [email protected] 2 Hvad
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Økologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Anvendelse af blåmuslinger til husdyrfoder
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 10, 2016 Anvendelse af blåmuslinger til husdyrfoder Petersen, Jens Kjerulf; Nielsen, Carsten Fomsgaard; Nørgaard, Jan Værum; Steenfeldt, Sanna; Fitridge, Isla Publication
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Fra vådfodertank til krybbe
Fra vådfodertank til krybbe Driftsleder Henrik Berg og chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP Disposition Nye forsøg med vådfoder Formalingsgrad af korn Tab af syntetiske aminosyrer Ædetidsstyring Vådfodring
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Fiskeri og miljø i Limfjorden
Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet
Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol. År 2010.
Årsberetning for Den Frivillige Foderkontrol År 2010. 1 Indholdsfortegnelse: Medlemmerne af Den frivillige Foderkontrol.3 Næringsstofanalyser.. 4 Afvigelser for næringsstofanalyser... 5 Askeindhold i forhold
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
DU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
Fytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen
AARHUS UNIVERSITET Fytase Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder Hanne Damgaard Poulsen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Foulum [email protected] Indhold Hvad gør
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER
PROCESSERING AF DEN LILLE MELORM TIL FODER OG FØDEVARER AGROBIOLOG DANSK INSEKT NETVÆRK, 24. MAJ 218 DISPOSITION Baggrund Hvorfor har vi brug for alternative proteinkilder? Hvorfor er den lille melorm
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning
G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning Institut for Agroøkologi 14. JANUAR 2014 Hvorfor mobil grøngødning? Mobil grøngødning: G røngødning (bæ lgplante afgrøde) høstes, lagres og tilføres
Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
VELKOMMEN TIL GET2PET
VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien
Proteinniveau til unge kvier
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion
AAT BOOST TIL NYKÆLVERE
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1 OG MARTIN R. WEISBEJERG, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 1 VIDENSCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG MED BIDRAG FRA A.L.F. HELLWING, L. HYMØLLER OG C. LAURIDSEN,
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet [email protected] Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
