Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya?
|
|
|
- Martin Brandt
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kan biomasse av kløver, luserne og raigras erstatte soya? Knud Erik Bach Knudsen Professor Department of Animal Science
2 Punkter Baggrund Udfordringerne mht til proteinforsyning Potentielle muligheder Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn Protein platformen Baggrund og organisering Resultater Fra laboratorie til pilotskala Muligheder og udfordringer Sammendrag og perspektiver
3 Baggrund Behovet for kvalitetsprotein for dyr og mennesker er stigende
4 Baggrund Behovet for kvalitetsprotein for dyr og mennesker er stigende
5 Baggrund - Soja Sojabønner (som skrå) er den væsentligste proteinkilde i husdyrproduktionen 80 pct. af alle sojabønner bruges til dyrefoder Produktion (2012): 270 mill tons 93 % kommer fra seks lande: Barsilien, USA, Argentina, Kina, Indien og Paraguay Danmark importere 1.7 mill tons årligt i foder til husdyr Danmark importerer i arealmæssig sammenhæng hvad der kan dyrkes på Sjælland
6 Baggrund - De negative sider ved dyrkning af soja Omdannelse af meget store arealer med skov, græs og savanna til landbrugsland Tab af naturlig lokale ecosystemer Sojabønner er en intensivt dyrket afgrøde der har et højt behov for en række resourcer (energi, vand, plantebeskyttelse, jordbund) Etiske spørgsmål (GMO, Beskæftigelsesforhold, menneskelige rettigheder) Danmark er 100% afhængig af import
7 Baggrund - Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af udvalgte afgrøder under danske forhold Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Vitamin E g/ha Soja Raps Ært Hvede Kløvergræs Rødkløver Enggræs
8 Baggrund opgør med den traditionelle måde at tænke fodring på Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller raps og energi fra korn Vitaminer og mineraler
9 Baggrund tænk nu hvis? Vi i stedet for at dyrke formålsbestemte afgrøder begyndte at tænker i udvikling af tekniske og konkurrencedygtige fraktioneringsmetoder - Bioraffinering - der kan sikre en optimal udbytte af alle værdistoffer
10 AARHUS Omstilling af korn og frøproduktion til grøn biomasse
11 Grøn biomasse til højværdi Fødevareproduktion Energiproduktion Specialkemikalier
12 BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering Aarhus Universitet/Det nationale center for fødevarer og jordbrug har etableret en grøn teknologiplatform til bioraffinering. Det er hensigten, at platformen skal fungere som ramme for udvikling af højværdiprodukter til erstatning af foder og kemikalier såvel som drivmidler gennem højteknologiske processer. Den samlede budgetramme er 50 mio. DKK men det forventes, at tilstødende projekter over tid vil bringe den samlede indsats op til mindst 100 mio. DKK. Platformene har stærke bånd til en national satsning indenfor bioøkonomi BioValue med deltagelse af Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
13 BioBase: grøn teknologiplatform til bioraffinering BioBase satsningen består af følgende platforme: 1. Dyrkning af grøn biomasse (ca. 7 mio. kr) 2. Biomasse fra engarealer (ca. 6 mio. kr) 3. Højkvalitetsprotein Grøn protein (16.9 mio. kr). 4. Hydorthermal liquifaction (HTL) (ca mio. kr) 5. Øko-øko (ca. 7 mio. kr)
14 Green Protein FEED Laboratory platform Technology platform for extraction Coordination FOOD Protein chemistry and stability Structure and bioactivity Evaluation of sidestreams Bioavailability and nutritional evaluation animals and humans Secondary metabolites
15 Hvorfor grøn biomasse?
16 Rela%v Solindstråling 70 % af solenergien 30 % af solenergien
17 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Raps 5 Rødkløver 12 S. K. Jensen (2013)
18 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Raps 5 20 Rødkløver S. K. Jensen (2013)
19 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Raps Rødkløver S. K. Jensen (2013)
20 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Raps Rødkløver S. K. Jensen (2013)
21 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Raps Rødkløver S. K. Jensen (2013)
22 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Vitamin E g/ha Raps Rødkløver S. K. Jensen (2013)
23 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Vitamin E g/ha Raps Rødkløver Forskel S. K. Jensen (2013)
24 Protein-, aminosyre- og vitamin E udbytte af raps og rødkløver Udby%e ton/ha Protein % Protein kg/ha Lysin kg/ha Methionin kg/ha Vitamin E g/ha Raps Rødkløver Forskel På ha 1,4 mill. 320 mill. 28 mill. 14 mill. 105 mill. S. K. Jensen (2013)
25 Proteinbehov i husdyrproduktionen Årlig forbrug: Produktion i DK: 1,7 mill ton Import: 1 mill ton 2,7 mill ton ren protein
26 Proteinproduktion fra grønmasse Scenarie: Rødkløver på ha Udbytte: kg TS/ha 2500 kg protein 4,4 mill tons tørstof 1 mill t protein
27 Bioraffinering af grøn biomasse repræsentere således et stort potentiale men rummer også en række udfordringer Hvad er status på nuværende tidspunkt? Officielt startet medio 2013; reelt primo 2014 Lab skala ekstraktion og forsøg med laboratoriedyr
28 Formål Undersøge ekstraktion og genfinding af protein fra lokalt dyrket grøn biomasse Analyse af genfundet protein Aminosyre indhold Aminosyre fordeling Mest velegnede afgrøde Mest velegnet metode for genfinding
29 Materialer Hvidkløver, rødkløver, lucerne og rajgræs I ekstraktionen har der været målt Udbytte Indhold af tørstof Indhold af protein og aminosyrer samt andre indholdsstoffer
30 Flowskema Råmateriale Skruepresse Pulp Juice Varme udfældning 60 C Grøn protein Juice Rest Juice ph udfældning Protein fraktion Varme udfældning 80 C Hvid protein Supernatant Supernatant
31 Lab processing
32 Resultater Aminosyre Protein Jensen (2014).
33 Laboratorieforsøg med hvidkløver Råvare Pulp 100 kg TS Neddeling og separation 60 kg TS 27 kg protein 16 kg protein Saft med proteiner 40 kg TS 11 kg protein Proteinudvinding Saftrest 18 kg TS 2 kg protein Protein koncentrat 22 kg TS 9 kg protein Jensen (2014).
34 Aminosyresammensætning (g/100 gram protein) af udfældet grøn protein fra de undersøgte planter WHO anbefaling Soja protein Hvid kløver Rød kløver Lucerne Rajgræs Lysin Methionin Cystein Threonin Tryptofan Jensen (2014).
35 Biologisk evaluering Vi er på nuværende tidspunkt i færd med at gennemføre biologisk evaluering (fordøjelighed og biologisk værdi) af de de udvundne proteinfraktioner fra hvidkløver, rødkløver, lucerne og rajgræs for at få afdækket proteinets kvalitet I forhold til enmavede dyr (og mennesker). Resultaterne fra disse forsøg forventes færdig inden udgangen af 2014.
36 Fra laboratorie- til pilotskala ekstraktion Et vigtigt element i Grøn protein platformen er etableringen af et pilotanlæg til ekstraktion af protein fra grøn biomasse Anlægget vil blive etableret i løbet af vinteren 2014/15 og anlægget forventes at stå færdig til ibrugtagning til vækstsæson 2015 Designet af anlægget vil blive baseret på de erfaringer der er opnået ved ekstraktion i laboratorieskala, input fra industrielle partnere og leverandører, samt pilotanlæg i Holland (GRASSA)
37 Etablering af pilotanlæg til fraktionering Green biomass Maceration, pressing & separation Remaining juice: - biogas - nutrient recy cling Solid fraction Stream 1 Stream 2 Liguid fraction (juice) Stream 3 End-user: Oligosaccharides - Monogastric (if free for ANF) Fibre-associated proteins End-user: - Dairy cow s and Sow s Soluble proteins (juice) End-user: - Monogastric (if free for ANF) - Ruminants (if stable in rumen)
38 Eksempel på mobilt anlæg designet til cellulosepulp og protein Grassa (2014):
39 Muligheder og udfordringer Logistik, høst, sæson Protein udbytte, stabilitet Raffinering Eliminering af potentielt negative komponenter Produkter: Foder, Fødevarer, Kemikalier, Pharma Produktion på marken Dyrkningssystemer, arter, genetik, etc.
40 Udpluk af projekter relateret til bioøkonomi i Danmark Bio refinery: Energy + feed + materials Other high value components Oil Dyes Flavourings Aromatics Drug components Other compounds BioValue BioValue Harvest Storage Transport Bio refinery C 6 C 5 Syngas Fibre Lignin Chemicals Materials Fuel/energy BioBase Dyrkning Soil improvement Fertilizer Leftovers Food Feed (protein) Leftovers MultiPlant Reactor Biogas Syngas BioBase - HTL BioBase Grøn protein
41 Sammendrag og perspektiver Grøn biomasse rummer et potentiale for fremstilling af højkvalitetsprotein til foder og fødevarer Laboratorieforsøg indikerer, at der kan ekstraheres protein med en god aminosyrebalance biologiske forsøg er igangsat Pilotskalaekstraktion vil yderligere afdække de praktiske udfordringer og muliggøre biologisk evaluering af proteinet på grise og sidestrømme på drøvtyggere De langsigtede perspektiver er dyrkning af en større andel højkvalitetsprotein til foder og fødevarer lokalt, samt produktion af specialprodukter
42 AARHUS Tak for Jeres opmærksomhed
43 Tak for Jeres opmærksomhed Nøglepersoner at kontakte: Søren Krogh Jensen Anders Peter Adamsen Trine Kastrup Dalsgaard Martin Riis Weisbjerg Helle Nygaard Lærke og Jan Værum Nørgaard
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER
PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER Lene Stødkilde-Jørgensen, Vinni Damborg, Jørgen Eriksen, Trine Dalsgaard, Søren Krogh Jensen Resultater fra projekterne Biovalue-SPIR, Multiplant, Biobase og SuperGrassPork
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN
BIORAFFINERINGSTEKNOLOGIEN Morten Ambye-Jensen Adjunkt, Center for Biorefining Technologies Department of Engineering Fællesseminar, BioValue, MultiPlant, SuperGrassPork, 17.09.2018 Lokalt og bæredygtigt
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE
PROTEIN EKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE SIMON KRISTENSEN SIMON FINNEMANN JENSEN ANDERS PETER ADAMSEN INSTITUT FO R ING ENIØ RVIDENSKAB OVERSIGT Udvinding af græsprotein generelt pilot anlæg i Foulum Hvad
TEKNISKE LØSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLØVERGRÆS
overskriften ssata Light TEKNISKE LSNINGER TIL UDVINDING AF PROTEIN FRA KLVERGRÆS ANDERS PETER ADAMSEN, SIMON KRISTENSEN, SIMON FINNEMANN JENSEN OVERSIGT eroverskrift én linje nktopstilling på teksten
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering
SUBLEEM - Generisk pilotanlæg til kaskadeudnyttelse af restressourcer gennem bioraffinering Projekt under Erhvervspartnerskaber for Cirkulær Forretningsudvikling Anne Christine Steenkjær Hastrup Sektionsleder
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere
Perspektiver for afsætning af økologisk græsprotein med udgangspunkt i markedet for foder til økologiske æglæggere Karen Hamann IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 26. Maj
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Bioraffinering. Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES
Bioraffinering Lars Villadsgaard Toft, Bioøkonomichef SEGES Klimagas fra DK landbrug, 2015 = 10.411 kt. CO 2 -ækv. Flere principper at opgøre klimabelastningen på En øget lokal produktion af protein
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Eksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse
Lokal bioøkonomi-satsning: Nye højværdiprodukter af relevans for både Klima, Miljø og Sundhed; Udvikling & Jobskabelse Lene Lange, PhD et Dr.Scient. Nu eget firma: LLa-BioEconomy, Research & Advisory We
Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering.
Biotest Aps Biotest Aps er en privat, forskningsbaseret virksomhed inden for mikrobiologi, bioraffinering og fermentering. Biotest s speciale er udviklingsarbejde i laboratorie- og pilotskala samt rådgivning
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Bioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Det Biobaserede Samfund
Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Mobil grøngødning til grønsager og bær
Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde
Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion
Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Biogas2020 Skandinaviens Biogaskonference, 8/11-2017, Skive Indlæg ved Thorkild Qvist Frandsen, Teknologisk Institut Disposition Hvorfor raffinering
-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Klimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO
Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter?
Hvordan kan Danmark blive et bioøkonomisk vækstcenter? Asbjørn Børsting, Formand for Det Nationale Bioøkonomipanel Årsmøde for økologer 2017 26. oktober 2017 Kommissorium..identificere erhvervspotentialerne
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Foders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER
IDA -ARRANGEMENT CIRKULÆR BIOØKONOMI NYE MULIGHEDER OG NYE TEKNOLGIER ([email protected], TLF +4521356050) CENTER FOR BIOREFINERY TECHNOLOGIES, 0 2-0 1. Bioraffinering hvorfor og hvorhen Cirkulær bioøkonomi
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
HESTEBØNNER I STALD OG MARK
HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun
Hamp som økologisk proteinkilde i 2011
Hamp som økologisk proteinkilde i 2011 Hampemøder d. 22. marts Gefion og 24. Marts Silkeborg. Bodil Engberg Pallesen, AgroTech Center for Bioressources [email protected] 20 års erfaring indenfor plantefibre
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter
Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi
Temadag 1: Vær med til at forme regionens nye satsning på bioøkononomi Koldkærgaard den 13. november 2014 Referat fra Workshop 2: Fra grøn biomasse til foderprotein og energi Facilitator: Knud Tybirk,
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: [email protected] Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Afgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø [email protected] 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning?
BioValue SPIR Aktiviteter i WP1 råvaregrundlaget Kan vi fordoble biomasseproduktionen og halvere markernes miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen Eksperimentel verificering i BioValue af forudsætninger for +10
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning
BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark
INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION
Økologi-Kongres 2015 Erik Fog Økologi BIORAFFINERING SOM SVAR PÅ UDFORDRINGER I ØKOLOGISK PRODUKTION Projektet OrganoFinery er en del af Organic RDD 2 programmet, som koordineres af ICROFS. Det har fået
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Dansk Protein Innovation. Strategi. Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein. Strategi Maj 2019
Dansk Protein Innovation Dansk Protein Innovation Strategi Maj 2019 Strategi Maj 2019 En styrket indsats for mere bæredygtig produktion af dansk protein Fakta om Dansk Protein Innovation Hvad er Dansk
