Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder nummer 2 april årgang Goetsch:»Still life of Daffodils«

2 At se og forstå Prædiken til Fastelavns søndag Lukas 18, Af Morten Kvist Samtidig med at lyset for alvor kommer tilbage, begynder også fastetiden. Det passer symbolsk med, at vi skal se mere af Jesu liv, end vi har kunnet hidtil i vinterens mørke. Det ligger i Jesu ord til disciplene: Se, vi går op til Jerusalem,, og det tiltagende lys skal hjælpe os på vej. Mere og mere vil komme for en dag, og alvoren vil langsomt mærkes. Jesus skal lide og dø. Han vil ofre sig frivilligt, så verden kan se, at skabermagten i sit inderste væsen er kærlighed; dette inderste skal netop åbenbares eller altså foldes ud stykke for stykke. Ejendommeligt nok lægges der også op til, at vi, idet vi ser mere og mere, vil forstå mindre og mindre. Det gælder i hvert fald for disciplene, og det er dem, vi skal spejle os i. Selvom disciplene er så tæt på Jesus som overhovedet muligt og ser alt, vil han også blive mere og mere fremmed for dem. Det understreges meget stærkt: Men de fattede ikke noget af dette; det var skjult for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Hele tre gange får vi at vide, at disciplene intet forstår, og mon så ikke det er blevet sagt! Denne ejendommelighed, at se mere og mere og forstå mindre og mindre, at være vidne uden at få indsigt er utilfredsstillende og får derfor også en bestemt virkning. Disciplene begynder at kigge indad, for det er den naturlige reaktion, når man ikke forstår, hvad man ser. Er det mig, der er noget i vejen med? Mine øjne? Min forstand? Og det er netop meningen, at de og vi skal kigge indad. Fastens indadvendthed Fastetiden har samme liturgiske farve som adventstiden, violet, som netop symboliserer indadvendthed, i adventstiden for at forberede Jesu fødsel, i fastetiden for at forberede hans død og opstandelse. Violet er en stille, dyb farve, beslægtet både med den blå evighed og den røde, opblussende lidenskabelige kærlighed, så man kan komme i tvivl, om den er mest det ene eller det andet. Violet er begge dele, og det kan være svært at forstå, hvis man ellers kan tale om at forstå en farve. Man skal så at sige erfare sig ind i denne farve, hvad disciplene netop ikke har gjort endnu. Det er de først 2

3 på vej til. Derfor er de forvirrede, eller det er skjult for dem, hvad der foregår, selvom alt sker lige for øjnene af dem. Så fastetiden er indadvendthedens tid, hvilket er lidt anderledes end eftertankens tid. Psykologisk set kan det være svært at kende forskel, men det er værd at få den frem alligevel. Eftertanke er, som ordet også siger, noget der foregår efter en række begivenheder, der har gjort indtryk. Man har brug for at få rede på disse indtryk, så man kan bevæge sig fra den rene oplevelse af noget til også at have gjort en erfaring. Noget man allerede kender bliver tænkt efter eller igennem én gang til. Indadvendthed er mere diffus. Det Lill Thelin: Uden titel kan man være af sindelag, fordi man skal have hele sjælen med sig, når man handler. Indadvendt kan man være af frygt for verden eller for at beskytte sig mod at tage stilling og vælge. Det kan man være pga. tvivl, mangel på mod, af dårlig samvittighed, eller fordi man er i det forkerte selskab, eller fordi man i det hele taget føler sig forladt eller endda fortabt. Det er alle sådanne violette følelser, eller altså blues, som en beslægtet stilart i musikken jo også kaldes, der eksponeres i fastetiden. Disciplene skal lære dem at kende, og vi skal se dem i øjnene med den dybeste alvor. Vi må ikke blot slå dem hen som noget, der straks skal overvindes, og nu må vi alle se at blive i godt humør igen. Humør er godt, munterhed er charmerende, men hvis det dækker over, at et menneske aldrig er indadvendt og derfor ikke kender til eller vil vide af, hvad hjertet rummer, bliver det overfladisk. Og kristendommen er alt andet end overfladisk. Er der noget, kristendommen vil kalde frem i 3

4 Ukendt kunstner: Blind Faith mennesker og statuere i verden, så er det dybde, så at verden og et menneskes liv kan blive noget mere end den hektiske faren omkring, som vi i dag kender alt for godt, noget mere end blot et højt aktivitetsniveau: Et sted hvor kærlighedens fylde kan bryde frem og modsige de violette følelser. Det kræver, at vi står ved dem, indrømmer dem plads i vores tilværelse, for at kunne træde ud af dem. Fastetiden er netop noget, disciplene og vi skal igennem, så at glæden kan vokse også ud af f.eks. usikkerhed, frygt og svigt. Vor Herres Jesu Kristi kærlighed formel og erfaring Vi skal huske på, at det er Jesus, som med vilje og som en del af sin frelsesvirksomhed, kalder disse følelser frem i disciplene. Det sker med hensigt. Disciplene skal føres ud i alle hjørner af tilværelsen, også hvor de ikke har været før og slet, slet ikke drømmer om at komme. De skal lære sig selv at kende, deres angst, deres tvivl, så de bagefter kan erfare, hvad skabermagtens kærlighed kan overvinde. De skulle sidenhen tale om vor Herres Jesu Kristi kærlighed, og det blev en formel, som alle senere generationer har arvet efter dem. Det er let at se hen over, at denne formel netop rummer disciplenes senere eftertanke over, hvad de havde gennemlevet. Formlen vor Herres Jesu Kristi kærlighed er altså udtryk for erfaring, endda en rigdom af erfaring, som de slet ikke kunne forstå, da de af Jesus blev ført ind i dem selv ved at være sammen med ham. Siden blev de af hans ånd ført ud igen. Hvad fik disciplene at se? De så deres eget indre, deres egne mangler. De oplevede deres egne svigt, tvivl og uklarhed, og derfor havde de selvfølgelig også svært ved at handle i tiltro til, at de kunne gøre det rigtige. De oplevede deres egen ånds skrøbelighed, og dette blik indad viste sig at blive en længevarende proces. Den varede helt indtil påske, og i denne tid forsøgte de som så mange før dem og efter at fortolke virkeligheden i lyset af deres egne, forkerte 4

5 forventninger i stedet for at høre, hvad Jesus sagde til dem. De var med et markant udtryk af Martin Luther indkrogede i sig selv, et udtryk han brugte til at beskrive, hvad synd er. Indadvendthed og synd Indadvendthed har med synden at gøre. Ikke således at man bliver mere syndig af indadvendthed, og at man derfor skal se at vende blikket udad mod næsten igen og skyndsomst. Nej, det betyder, at man får synden at se, når man vender sig indad, og at man skal gøre det af og til. Vil vi ikke vide af synden og os selv som syndere, vil vi ikke forstå, hvad vi ser, når vi ser indad, så forstår vi heller ikke, hvorfor de bedste hensigter kan være så ødelæggende, som de kan, og hvorfor vore egne handlinger kan være så utilstrækkelige, som de er. Nu bliver synden jo også overvundet, ikke ved at den forsvinder ud af verden, for der kommer hele tiden ny synd til, men overvundet ved at den kan tilgives og glemmes. Vi behøver ikke at hænge fast i de gamle synder. På samme måde skal vi heller ikke forblive i det indadvendte, men må vende os mod vores næste, for at give ham, hvad vi nu har at give. Vi skal give, hvad Jesu ånd lærer os at give eller bedre: Hvad den kalder frem i os med henblik på at give til nogen. Det er forskelligt, hvad vi kan give hinanden, og ikke kun fordi vi nu engang er forskellige mennesker. Vi har forskelligt at give, alt efter hvor vi befinder os i livet, om man er gammel eller ung. Er man ung, er noget af det mest værdifulde, man kan give, sit arbejde. Er man gammel og slidt, har man ikke meget arbejde at give, men man kan give sin velsignelse til nogen, sine dyrebareste ord og sin rigdom f.eks. Omvendt har det ikke den store betydning, hvis man som ung vil velsigne nogen, for velsignelsen er endnu ikke tung nok. Man har ikke nok at sige og sikkert heller ikke megen rigdom. Intet at frygte Vi skal altså ikke være bange for synden og for at være indadvendte. Det er et vilkår, vi skal kende og igennem hvilket vores kærlighed skal blive til og vokse. Netop derfor er fastetiden optakt til påsken, hvor den uovervindelige kærlighed, Guds skabermagt, folder sig ud og efter påske giver anledning til en lang periode med eftertanke, 50 dage frem til pinse skal disciplene bruge til at finde ud af, hvad først deres egen uforstand og indadvendthed og derpå påsken var svanger med. Den blinde mand. Til sidst må vi ikke glemme den blinde mand, der er en slags modstykke til disciplene. Han er den totale indadvendthed, kan intet se og ved ikke, hvad der foregår omkring ham. Han er fortabt i sit mørke. Han er på den anden side ikke et øjeblik i tvivl om, at Jesus kan helbrede ham. Han 5

6 ser intet og forstår dog alt, ved, hvad hans hjerte trænger til og råber det ud, så alle kan høre det. Han har brug for at komme i kontakt med verden, så også han får noget at give, i dette tilfælde sin lovprisning af Gud, hvad vi bestemt ikke må undervurdere. Han er fattig. Det har Jesus ikke lavet om på, men inde i sig selv, i mørket, har den fattige, blinde tigger lært, hvad det vil sige at være indkroget i sig selv, så nu kan han lovprise Gud for at være kommet ud. Samtidig med at vi er indkrogede i os selv, er vi altid på vej ud, og derfor skal vi huske at lovprise Gud. Amen Tale ved altergangen Nadveren er et indadvendt sted. For det første fordi vi her ser os selv som disciplene, der ikke kunne stå distancen og opdagede deres egen synd. For det andet fordi syndernes forladelse virker som et forvandlende mysterium, der fører os tilbage til verden igen. Det sker som det daglige livs måltid, brød og vin, bundet til det daglige livs kærlighed, så vi dagligt kan føres ind i og ud af os selv. Amen Ukendt kunstner: Midnight Blues. 6

7 Døbte, viede og konfirmander i Herning og Gjellerup valgmenigheder Døbte: Gjellerup Valgmenighed 2013: 17/2: Peter Gundager Jensen 17/2: Alberte Højland Rømer 17/3: Oskar Emil Degn Sandholm 4/8: Lauge Dalsgaard Kirkegaard 17/11: Laura Gynther Homan Søgaard Herning Valgmenighed 2013: 7/4: aksel Christian Caben Sommer 4/8: Karl Gustav Lennie Alexandersen Viede: Hammerum Kirke 2013: 11/5: Trine Søs Andersen & Frederik Hauge Jørgensen 22/6: Helle Bjerregaard & Mads Harald Skov Olesen 17/8: Cecilie Kidmose Piechnik & Anders Buur Bækgaard 17/8: mette Bjørn Nielsen & Rune Bjørn Nielsen (velsignelse) 24/8: marie Nieboer & Søren Lundtofte Konfirmander 2014: Hammerum Palmesøndag: 1. Sebastian Appel, Ravnsbjerg Krat 11, Hammerum 7400 Herning 2. agnes Jefelt Dybro, Vestertorp 52, Hammerum, 7400 Herning 3. Chris Runeberg Kristiansen, Frølundvej 27, 7400 Herning 4. Kristian Beck Blaabjerg, Søbjergvej 73, 7441 Bording 5. asger Kjær, Kølkærvej 56, Hammerum, 7400 Herning 6. emilie Mailil Søndergaard, Svendlundvej 4, Rind, 7400 Herning Herning, den 27. april: 1. William Karl Agesen-Pagh, Monradsgade 36, 7400 Herning 2. Sofie Choe Kristensen, Odensevej 6, 1., 7400 Herning 3. Christina Valentina Mikkelsen, Gl. Kirkevej 19, 7400 Herning 4. Jeppe Wittrup Møller, Thrigesvej 29.0 dør 2, 7400 Herning 5. Sara Julie Holm Nees, Korsørvej 21, 7400 Herning 6. morten Øgelund Overgaard, Vesterlindvej 34, 7400 Herning 7. Jodie Marie Holleris Stoakes, Th. Nielsens Gade 84 A, 7400 Herning 8. Camilla Juul Blichfeldt Svendsen, Buskvej 9, Hammerum, 7400 Herning 9. Clara Lambæk Thinggaard, Nørretorp 72, Gjellerup, 7400 Herning 10. Frederik Barslev Torp, Webersvej 10, 7400 Herning 11. maxwell Thomas White, Egebakken 25, 7400 Herning 7

8 Farvel til Ballade om Gud Af Morten Kvist Efter nøje overvejelse har vi i arrangementsgruppen bag Ballade om Gud besluttet, at den afholdte ballade i 2013 blev den sidste. Det er selvfølgelig med et vist vemod, vi har taget beslutningen. Ballade om Gud har i alle årene været en dejlig begivenhed, som vi har set frem til. Men vi har på den anden side også været i stand til at sige, at alting har sin tid, en tid til at rive ned, en tid til at bygge op. (Prædikeren 3,3). Der har i de senere år været en svagt svindende tilslutning til balladen, og der er kun kommet ganske få nye med. Det kunne der muligvis gøres noget ved, men vi har vurderet, at det ville kræve temmelig meget ekstra arbejde. Det har vi svært ved at påtage os. Samtidig har mange menneskers ferievaner ændret sig til ugunst for balladen. Der er kommet en stramhed ind i ferieplanerne for de enkelte familier, så det er blevet vanskeligere at få foredragsholdere og deltagere, når feriesæsonen først er begyndt. Arrangementet blev i sin tid (1987 i Ryslinge) lagt netop allerførst i skolernes ferie, inden folk rigtig var kommet afsted med hele familien. Dette lille hul i kalenderen er blevet lukket. Ballade om Gud blev lavet, fordi der var brug for offentligt at tilkendegive, hvor vigtigt det er at tale om Gud. Mange troede endnu dengang, at religion stod til at blive afskaffet. Uden at vi kan tage æren for det, har det mildest talt ændret sig. Men vi vil gerne rose os selv lidt for, at vi holdt fast i det nødvendige i at tale om det evige på samtidens betingelser. Michellangelo: Skabelsen 8

9 Det betyder, at der stadig er og altid vil være brug for at tale om Gud, men samtalen har flyttet sig. Det kræver nye sammenhænge og fora, og vi håber, at balladen har været med til at inspirere alle til at tage del, hvor denne samtale måtte finde sted fremover. Det gælder offentligt såvel som privat. Således siger vi tak for mange gode år med Ballade om Gud. Tak til alle, som har hjulpet og været med. En særlig tak til Agnete Hastrup og Jørgen Lynggaard, som har bidraget alle årene i Hammerum og uden hvem, møderne ikke havde kunnet afholdes. Det har været både alvorligt og muntert, netop som det må være, når man skal tale om Gud. Ny struktur. Mere bureaukrati? I løbet af foråret kan vi forvente et egentligt forslag til strukturelle ændringer af folkekirken. Kirkeråd eller? Det bliver et af de væsentlige punkter. Ud fra et subjektivt indtryk af, hvad der er blevet skrevet og sagt om debatoplægget, og ud fra debatoplægget selv, som er skåret til efter en medieret løsning, er det sandsynligt, at det egentlige forslag ikke vil bruge ordet kirkeråd. Man finder nok et andet, der ligger mellem en økonomisk følgegruppe og så et egentligt kirkeråd. Vi får se. Mit ærinde er i den forbindelse at gøre opmærksom på ét bestemt forhold. I alle hjørner af den statslige forvaltning indføres i disse år New Public Management. Det skal tjene konkurrencestaten, altså det forhold at staten først og fremmest anskues i dens konkurrenceforhold til andre stater. Det siver så ned igennem alle forvaltninger, skoler, plejehjem, politistationer etc., der er sat på intern konkurrence. Det er hele den statslige og kommunale forvaltning udsat for liberale principper, nyliberalisme kaldes det af og til, selvom det kun findes i statens regi (det private erhvervsliv har for længst fundet ud af, at det er for besværligt og for dyrt). Politiet og folkeskolen skal i princippet 9

10 »Bureaukratisme«give overskud, som en anden virksomhed, og det skal naturligvis kunne måles på en eller anden måde. Det betyder, at de enkelte ansattes indsats nu bliver målt og vejet og indrapporteret som aldrig før. Det har medført et på én gang nidkært og forstemmende kontrolregimente, et gigantisk bureaukrati, som slider på arbejdsglæden og reelt truer friheden i arbejdet. Folkekirken har allerede fået en forsmag på dette bureaukrati i form af tvungne økonomiske styresystemer, krævet af Finansministeriet. Min bekymring er nu, at en strukturændring i folkekirken vil medføre de samme begrædelige forhold for præster og menighedsråd, som for f. eks. gymnasielærere, der skal være på arbejde fra 8-16? Og mange andre. Der er virkelig en fare for, at friheden til i høj grad selv at planlægge sit arbejde, bliver stærkt indskrænket for sognepræster i den danske folkekirke. Man kunne nemt forestille sig, at husbesøg skal aflægges indenfor almindelig arbejdstid. Idéer til prædikener og engageret læsning bliver f. eks. henlagt til særlige dage og et begrænset antal timer, fordi der som bekendt er så meget andet at ordne også. Og det hele bliver organiseret af provsten, som jo allerede står klar med hele apparatet af mus-samtaler, regulativer og teambuilding. Et vigtigt spørgsmål til overvejelse er derfor, hvad der bedst kan dæmme op for dette hæmningsløse, selvopfedende bureaukrati? Jeg håber, dette bliver adresseret i det kommende forslag. Selvom vi grundigt 10

11 har lært at adskille kirke og stat, så bliver det sværere og sværere at skelne mellem kirkelig forvaltning og statslig forvaltning. Og den statslige forvaltning, New Public Management, står efter mit bedste skøn i vejen for evangeliets frie løb. Hvordan det? Det er vel bare en udvendig ordning? Ja, men så omfattende og pågående, at den slår indad. Den påvirker hjerterne, tænkemåden, initiativet, lysten til at prøve nyt, - og dermed den enkeltes frihed og ansvarlighed.her har evangeliet et og andet at bemærke. Morten Kvist Billedkunst i Hammerum Kirke Et tema i billedkunst om træer, deres rødder og kroner, er ved at tage form i 3. kl. på Hammerum Friskole sammen med lærer Miriam Wimmer Kjærgaard. Udgangspunktet er bl.a. sangen Linedanser (Højskolesangbogen nr. 145), hvor det bl.a. lyder: Ud af sorgen vokser lykken / og livet / i påskens evige fest. / De stærkeste rødder har træ r i / blæst. Børnene har også arbejdet med træer ud fra Bibelen, hvor træer omtales utallige og afgørende steder. Også vores præst, Morten Kvist, vil blive involveret, og det hele ender med at komme op som billeder på væggen i kirken. Det når forhåbentlig at ske som en festlig optakt til påsken. Efterfølgende vil vi afholde fernisering, som vi plejer. Karen Marie Holm 11

12 Indskrivning af konfirmander Indskrivning af konfirmander foregår i år ved at kontakte mig på telefon eller mail: hgv@post.tele.dk eller pr. post til: Nørre Allé 21. Tidligere år har man skullet melde sig til ved at møde op på en af friskolerne på et angivet tidspunkt. De seneste år har ingen imidlertid gjort det på den måde. Det er foregået pr. telefon eller mail. Det tager vi nu konsekvensen af. Jeg har været på besøg i 6. klasse på Hammerum Friskole og kommer det i 6. kl. på Herning Friskole i løbet af foråret. Jeg vil fortælle nærmere om konfirmationsforberedelsen. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. Konfirmation i Hammerum Palmesøndag d. 29. marts 2015 og i Herning 1. søndag efter påske d. 12. april MK Ferie Jeg holder ferie fra lørdag d. 24. maj til lørdag d. 31. maj begge dage incl. Embedet passes af cand. theol. Solveig Bøye, Århus, tlf eller MK Kalender: Fredag den 11. april kl i Hammerum Kirke og kl i Herning Valgmenighedskirke: Optakt til påske Som i de foregående år holder vi optakt til påske sammen med hhv. Hammerum Friskole og Herning Friskole i kirkerne. Vi synger påskesalmer og jeg fortæller. Alle er velkomne. - MK Tirsdag den 29. april kl : Koncert i Herning Valgmenighedskirke med Kølkærkoret Dirigent Poul Ross-Hansen. Program: Årstidens sange. 12

13 Onsdag den 21. maj: Forårsudflugt til Testrup Højskole Afgang fra Herning Friskole kl og fra Hammerum Friog Efterskole kl Forstander Jørgen Carlsen vil forestå en sangaften, vi skal have kaffe med tilbehør og mere sang. Hjemkomst forventelig kl Tilmelding til præsten eller på sedlerne i kirkerne. Pris: 100 kr. Onsdag den 4. juni kl : Sommerkoncert i Herning Valgmenighedskirke med MidtVest Pigekorene MidtVest Pige-, Junior- og Børnekor giver fælles koncert. Entre: Voksne 75,- kr. Børn 25, - kr. Se flere oplysninger på Lørdag d. 14. & søndag d. 15. juni: Årsmøde for Valg- og Frimenighederne i Vejstrup på Fyn om»unge, fællesskab og tro«lørdag den 14. juni: : Ankomst til Vejstrup Efterskole, Højskolevej 49, 5882 Vejstrup ( : Velkomst i foredragssal / sang / praktiske oplysninger : Arbejdscaféer. Et væsentligt sigte med arbejdscaféerne vil være at få et indblik i unges tanker om tro og inspirere menighederne med idéer og tiltag, der i et eller andet omfang kan foldes ud i deres fremtidige fællesskab : Generalforsamling + aktiviteter for børn og unge : Festmiddag (+ sange). Vi går mod solnedgangen til valgmenighedskirken (ca. 1 km.) : Musikalsk oplevelse, fællessang og efterfølgende caféstemning i Valgmenighedskirken. (v. Rasmus Borring). Søndag den 15. juni: : Morgenmad : Gudstjeneste (friluft ved efterskolen) forberedt af valgmenighedspræsten i samarbejde med mini- og juniorkonfirmander og årets konfirmandhold : Frokost : Opsamling på arbejdscaféer 15.00: kaffe og afslutning Tilmelding: Tilmeldingsfrist senest den 19. maj 2014 til kasserer Lone Rosager Poulsen, Edelsmindevej 11, 5700 Svendborg, mail@rosagerregnskab.dk Læs mere på 13

14 Onsdag den 18. juni kl : MidtVest pigekor holder Venne-koncert i Herning Valgmenighedskirke Entre: Voksne 75,- kr. Børn 25,- kr. Lørdag den 6. september: Sommermøde På grund af trængsel i kalenderen i juni og august vil vores sommermøde blive flyttet til lørdag d. 6. september! Det kan vel dårligt kaldes et sommermøde, så vi må finde et andet navn. Der kommer mere om det samt program for dagen i næste nummer af bladet. Mødet arrangeres i et samarbejde med vore to menigheder og Hammerum Friskole. Det vil blive lagt til rette, så både forældre og børn fra friskolen og menighedernes medlemmer kan deltage alle og enhver er naturligvis velkomne. Fra generalforsamlingerne Referater fra de to generalforsamlinger i 2014 vil snarest muligt kunne findes på hjemmesiden: Kalenderen opdateres løbende på Herning og Gjellerup Valgmenigheders fælles hjemmeside Ukendt kunstner, Ukendt titel Ved adresseændring Oplysninger om adresseændring sendes til forretningsførerne. Herning: Grethe Nielsen, grethe. nielsen@herningvalgmenighed.dk eller Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning. Gjellerup: Birgitte Götze, birgittegotze@privat.dk eller Østergade 57, 7430 Ikast. 14

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Lis Bareuther (næstformand), Nørregade Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Tommy Overgaard (kirkeværge), Haakonsgade Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Lena Bøgelund Vestergaard, L.V. Bircks Vej 14, Hammerum Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Dorthe Hansen, Tjørnevej 4, Hammerum, (telefontid 8-14 på hverdage) Gert Andersen, Søndervang 11 C, 6973 Ørnhøj (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Redaktionen Morten Kvist (ansh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis.bareuther@herningvalgmenighed.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 11. april optakt til påske 8.15 optakt til påske 13. april Ingen Konfirmation Skærtorsdag Fælles m. Herning Langfredag Fælles m. Hammerum Påskedag påskedag Fælles m. Hammerum april Konfirmation Ingen 4. maj maj St. Bededag Ingen ingen 18. maj maj Kristi Himmelfart 9.00 (kirkekaffe) juni Pinsedag pinsedag juni Fælles m. Herning (årsmøde) 22. juni juni (kirkekaffe) 9.00 NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenestene forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.