N O T A T. Offentlighedsfase for Forslag til Tillæg 70 til Kommuneplan Større sommerhuse i ikke-lokalplanlagte sommerhusområder

Transkript

1 N O T A T Offentlighedsfase for Forslag til Tillæg 70 til Kommuneplan Større sommerhuse i ikke-lokalplanlagte sommerhusområder Afdeling LBK - Planlægning Dato 23. august 2017 Sagsnummer Behandlinger af bemærkninger og indsigelser Ringkøbing-Skjern Kommune offentliggjort Forslag til Tillæg 70 til Kommuneplan Større sommerhuse i ikke-lokalplanlagte sommerhusområder. Forslaget har været fremlagt i perioden fra den 26. maj 2017 til den 21. juli Tabel 1 er en oversigt over adressaten på de bemærkninger og indsigelser, der er modtaget i foroffentlighedsfasen I Tabel 2 gennemgås bemærkninger og indsigelser samt administrationens bemærkninger hertil. Et kort bagerst i notatet viser placering af de nabobeboelser, hvor beboere har kommet med bemærkninger til projektet. De samlede bemærkninger er vedlagt i særskilt bilag. Tabel 1. Nr. Navn Myndigheder og andre organisationer 1 Miljø- og fødevareministeriet Miljøstyrelsen 2 Danmarks Naturfredningsforening Ringkøbing-Skjern 3 Grundejerforeningen Årgab Kirkvejs Grundejerforening og Kirkvejs Vejlaug

2 Borgere 5 Marie Schultz, ejer af sommerhus, Sønder Klitvej 110, Haurvig, 6960, Hvide Sande 6 Jørgen Gustafssom, ejer af sommerhus, Gyvelvej 4, Årgab, 6960 Hvide Sande 7 Kenneth Kjemtrup og Lene Herrstedt, ejere af sommerhus, Karen Brands Vej 195, Årgab, 6960 Hvide Sande 8 Birgitte Holmkær Kiil og Marianne Holmkær Vrist, ejere af sommerhus, Mettes Bjerg 9, Årgab, 6960 Hvide Sande 9 Gudrun Arnborg, ejer af sommerhus, Dortheasvej 23, Bjerregård, 6960 Hvide Sande 10 Thomas R. Andersen 11 Anne Winstrup og Kurt Vagner Jensen, Peder Oxesvej 13, 2990 Nivå 12 Ole Andersen, ejer af sommerhus, Fyrmarken 39, 6960 Hvide Sande 13 Grethe Gjeraae Hansen, Sportsvej 5, 8700 Horsens 14 Helene Marie Lorenzen 15 Lis Richter Hansen Administrationen 16 LBK - Planlægning Tabel 2. Afsender Bemærkningens indhold 1 a. Finder at planforslagets redegørelse bør udbygges med redegørelser for så vidt angår: Hvorvidt berørte 3-områder i sommerhusområderne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen for udlæg før 1. juli 1992; vejledning om at natur opstået efter 1. juli 1992 er omfattet af beskyttelse; og redegørelse for planlægningens overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier for særligt værdifulde sommerhusområder. Administrationens bemærkninger Ad 1a: Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at de ønskede tilføjelser til planforslagets redegørelse indarbejdes. Følgende tekst indsætte derfor i redegørelsen: Sommerhusområderne er i stort omfang beliggende i natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Hovedsageligt strandeng). I henhold til Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper, gælder beskyttelsen ikke for sommerhusområder (zonestatus) udlagt før 1. juli Bortset fra de 3 sommerhusområder udlagt i kommuneplanen ved landsplandirektiv, oktober 2010, er alle andre sommerhusområder omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

3 Derimod gælder ovennævnte undtagelse ikke for beskyttet natur (NBL 3) opstået efter 1. juli Ændring af naturens tilstand her vil kræve dispensation. Området forudsættes i lovgivningen at administreres stramt. Sommerhusområderne er delvist beliggende i kommuneplanens udpegning af områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Udpegningsgrundlaget er langt overvejende ovenfornævnte 3-beskyttede strandeng omfattet af undtagelsesbestemmelsen. Omfattende sommerhusområder er i meget stort omfang bebygget. Som allerede nævnt ovenfor ændres udbredelsen af sommerhusområderne ikke. 2 a. Finder det ikke dokumenteret i planforslagets redegørelse, at planændringen vil have en positiv turismeomsætningsmæssig effekt. Tværtimod siger pressemeldinger at der i 2016 og 2017 er rekordstor udlejning. b. En ændring af byggemulighederne under ét tager ikke højde for områdernes individuelle natur- og landskabsforhold, hvilket nogle steder kan være ødelæggende. Opfordrer i stedet til at de ikke-lokalplanlagte sommerhusområder lokalplanlægges, med udgangspunkt i de konkret natur- og landskabsforhold. c. Gør opmærksom på, at klittens geografi ikke tilbyder noget bagland for turisterne, hvorfor øget besøgstal uundgåeligt vil betyde øget slid på naturen. 3 Er imod udvidelsen af sommerhusene, fordi: a. Større sommerhuse vil medføre mere slid på veje, stier, stiger, klitter og generel nedslidning af naturen. b. Sommerhusene vil komme til at ligge meget tæt og vil ødelægge den naturoplevelse det er, at komme til Holmsland Klit. c. Pointerer at naboen vil komme meget tæt på, da der ikke er hække til at forhindre indkig m.m. d. Gør opmærksom på at flere og større huse vil resultere i større Ingen af sommerhusområderne indgår i grønt Danmarkskort. Ad 2b: Gennemførelse af konkret lokalplanlægning er den mest ideelle metode til at hæve bebyggelsesprocenten i de ikke-lokalplanlagte sommerhusområder, idet alle lokale forhold i så fald kan indarbejdes. Det er imidlertid også langt den mest omkostningskrævende, idet det vil fordre udarbejdelse af et stort antal lokalplaner. Muligheden for at udarbejde disse lokalplaner består i fremtiden, og som hidtil vil Ringkøbing-Skjern Kommune se positivt på henvendelser fra grundejerforeninger med ønsket om lokalplanlægning. Ad 3a: Planlægningen vil ikke medføre at der kan bygges flere sommerhuse, end der ellers ville kunne. Dertil kommer at mulighederne, et kommuneplantillæg vil give, vil blive udnyttet forskelligt alt efter ejerforholdene. På de fleste allerede bebyggede sommerhusgrunde vil der, selv over en længere tidsperiode, sandsynligvis kun i ubetydelig grad ske tilbygning, al den stund at de eksisterende sommerhuse allerede opfylder ejers

4 udledning i Ringkøbing Fjord. Bemærker at Ringkøbing-Skjern Kommune i forvejen er bekymret for udledningen af fosfor og overvejer at kloakere hele området. Dette vil medfører store omkostninger for kommunen og grundejerne. e. Finder på baggrund af ovenstående planforslaget vil være til skade for miljøet og vil medføre flere økonomiske og værdimæssige omkostninger, der langt vil overgå den ekstra indtjening for udlejningsbureauer og kommunen. behov. Det må formodes at de øgede muligheder også vil medføre større eller mindre tilbygninger, der vil gøre sommerhusene bedre egnede til pensionisters helårsbeboelse, og at der derfor vil ske en vis forøgelse af dette. Alt andet lige vil en ændring af kommuneplanens rammebestemmelser som skitseret derfor betyde, at der vil blive bygget tættere i sommerhusområderne; sliddet på stier og veje vil stige; trafikken vil øges osv. Imidlertid kan det diskuteres hvor stor den forholdsmæssige forandring vil blive og tidshorisonten herfor. Ad 3d: Ringkøbing-Skjern Kommune undersøger for øjeblikket udledningen til Ringkøbing Fjord i anden sammenhæng, med henblik på at finde den rigtige løsning for at nedbringe denne. Det er under alle omstændigheder RKSKs vurdering at den eksisterende udledning er så stor, at bidraget, muligheden for at opføre større sommerhuse giver, ikke væsentligt vil kunne ændre miljøpåvirkningen. 4 a. Grundejerforeningen kan under ingen omstændigheder acceptere store sommerhuse, hotellignende byggeri, i området, der vil medføre mere støj og uro. b. Vejlauget vil ikke acceptere øget slid på vejene. 5 a. Gør opmærksom på, at en bebyggelsesprocent på 15% og et maksimalt etageareal på 180 m 2, vil give en øget trafik og medføre et større slid på klitterne og vegetationen. b. Mener at kommunen bør sikre mod nedslidning, udbedre skader og etablere stier mellem sommerhusene og stranden, så miljøet ikke tager skade. 6 a. Tager kraftigt afstand fra og gør indsigelse mod planforslaget i området Årgab. b. Er uforstående overfor man, for at tækkes turistinteresser og konkurrenceforhold, vil forandre området på denne måde, som Ad 5a: Se ad 3a. Ad 5b: Strandfogeden under Naturstyrelsen fører tilsyn samt forebygger og udbedrer skader på klitterne.

5 vil være ødelæggende for natur, miljø og rekreative forhold. c. Mener at sommerhuse på 180 m 2 med 45 m 2 udhus og dertilhørende terrasser samt flisebelægning, ikke levner plads til noget grønt eller miljøskabende. d. Påpeger at de 2 huse der allerede er opført på 120 m 2, ikke passer ind i området grundet deres højde og drøjde, og forringer den landskabelige værdi man ellers finder i området. e. Grundejerne i de ikke-lokalplanlagte sommerhusområder har i lige så høj grad, som i de lokalplanlagte, disponeret i tillid til de gældende bestemmelser, og at områdets karakter og udseende ikke efterfølgende skulle smadres af kommunale beslutninger. f. Påpeger at han som formand for grundejerforeningen Årgab 73, vil gøre opmærksom på, at ved de sidste to generalforsamlinger, er der enstemmigt taget afstand fra planerne. g. Konkluderer at kommunen alene lader sig styre af kommercielle interesser på bekostning af natur og miljø, som ellers har været det bærende element gennem årtier. h. Forslår at kommunen ændrer sin beslutning, så det kun er de nye sommerhusområder, der vil blive omfattet af de nye bestemmelser. 7 a. Er imod at byggeprocenten bliver hævet, da dette vil medfører mere støj, mere trafik, flere parkerede biler i naturen og mere trængsel i butikkerne i Hvide Sande. b. Påpeger at området er karakteriseret ved en afslappende ferie stemning i sommerlandet, som er under pres, fordi turisterne kommer flere familier og bor i det samme hus. 8 Har følgende indsigelser: a. Påpeger at større huse giver mindre afstand mellem husene og øger risikoen for nabogener og konflikter. b. Påpeger at større huse med flere beboere vil give mere slid på vej, stier og klitter og forarme flora og fauna. c. Området vil ændre sig fra at være et familie-børneområde til et belastet område hvor man vil skræmme de nuværende brugere væk. d. Vurderer at en ændring i områdets karakter som kommuneplantillægget lægger op til kan medføre, at Ad 8b: Se ad 3a.

6 ejendomspriserne vil falde, og derved vil kommunen miste indtægter. 9 a. Er imod at man vil lade bygge huse på optil 180 m 2, fordi grundene ikke er særlig store i forhold til andre sommerhusgrunde i landet og andre steder på Klitten. b. Har troet at Bjerregård var fuldt udbygget, og har ikke tænkt tanken at denne slags byggeri ville kunne blive en mulighed. Er nu bekymret for at nabosommerhuset bliver solgt og de nye ejere vil lade et sommerhus på 180 m 2 blive opført, dobbelt så stort som det nuværende sommerhus, med mange biler og mennesker til følge. c. Mener at den nuværende charme ved Bjerregård er, at der er mange huse, men de er almindelige i størrelsen, hvilket giver en ro i området som er unik. 10 a. Takker nej til udvidelsen af sommerhuse på Klitten Bemærkningen indgår i den samlede vurdering af planen. 11 a. Finder planlægningen uheldigt, idet sommerhuse i den størrelse vil: ødelægge karakteren af områderne; være svære at indpasse i det eksisterende klitlandskab; og medføre redigeringer og ødelæggelser i landskabet ved anlæg. b. Finder at de nuværende sommerhuse på 120 m2 allerede virker dominerende og påtrængende i forhold til andre sommerhuse. c. Større sommerhuse vil ødelægge det gamle sommerhusmiljø, der kendetegner Søndervig. d. Mener at en udvidelse af arealgrænsen primært vil blive brugt til at opføre sommerhuse til udlejning. Det vil medføre, at der i ringe grad vil blive taget hensyn til eksisterende sommerhuse og ejere i området. e. Påpeger at selvom områder ikke har eller har været lokalplanlagte, har man som ejer, indrettet sig efter at sommerhusene at grænsen på 120 m2 fortsat ville blive håndhævet. f. Påpeger at store sommerhuse kun skal kunne bygges på grunde, hvor de ikke kommer til at dominere området. Eksempelvis nye sommerhusområder beregnet herpå. g. Er af den opfattelse at den landskabelige indpasning i klitlandskabet og hensynet til natur og miljø fortsat skal tillægges en stor betydning.

7 h. Påpeger at klitområderne langs vestkysten er meget attraktive og det er dem turisterne kommer for at opleve. Og derfor bør man ikke ødelægge den nuværende oplevelse af naturen. 12 a. Gør indsigelse mod planforslaget. Er af den opfattelse, at sommerhusområdet Fyrmarken-Sivbjerg ikke ville kunne klare den nye bebyggelsesprocent, da området vil blive for belastet. Mener at sommerhuse på den størrelse lokalplanen lægger op til typisk vil blive brugt til udlejningshuse. Pointerer at der ved udlejnings huse typisk følger 4-5 biler med, som vil bringe et stort pres på de interne veje i området, og dette vil belaste naturen/ miljøet i lagte højere grad end det finder sted i dag. b. Anmoder om at byrådet vil overveje, om en forhøjelse af bebyggelsesprocenten skal omfatte alle ikke-lokalplanlagte områder. Påpeger dog at nogle områder kunne tænkes at være egnede men ikke Fyrmarken-Sivbjerg. c. Er af den holdning at den nye kommuneplan indeholder mange positive tanker omkring udviklingen af kommunen, mener dette forslag er i den forkerte retning i forhold til kommuneplanen. 13 a. Mener at planforslaget er til gavn for de få ejerne af udlejningshusene, der kun sjældent benytter dem selv og til ulempe for de mange, der i dag glæder sig over områdernes åbne karakter. b. Mener at store sommerhuse bør opføres i særligt udlagte områder, så ikke alle sommerhusområder ødelægges. c. Finder at det er glæden ved den spredte bebyggelse og den ekstensive brug, der lyst til at komme til sommerhusområderne 14 a. Finder at planforslaget er en unødvendig dårlig ide. b. De store huse vil forandre området karakter, og forudser at området bliver et nyt Rømø. c. Finder at de større sommerhuse vil dominere på naturens bekostning. 15 a. Kan under ingen omstændigheder acceptere store sommerhuse, hotellignende byggeri, i området, der vil medføre mere støj og uro. b. Finder at der i sommerhusområder skal være plads til at nyde den smukke natur i fred og ro. Håber at dette fortsat vil blive Ad 12b: Se ad 2b. Ad 13b: Se ad 2b.

8 prioriteret. 16 a. Planforslaget er fremlagt som tillæg 70 til Kommuneplan Kommuneplan er ikke længere gældende, idet Kommuneplan er nu vedtaget. b. Planforslaget er formuleret i overensstemmelse med Forslag til Kommuneplan , idet der i kommuneplanrevisionen indgik en oprydning og harmonisering af rammebestemmelserne. Som oplyst i forbindelse med Kommuneplan s endelige vedtagelse, var der i Forslag til Kommuneplan indsneget sig fejlfortolkninger ved indarbejdelse af de generelle rammebestemmelser i de enkelte rammer i forhold til grundstørrelse, maksimalt etageareal, højde og etageantal. Ad 16a: Tillægget vedtages som Tillæg 2 til Kommuneplan , og teksten i planforslaget konsekvensrettes herefter. Ad 16b: Idet fejlfortolkningen i Forslag til Kommuneplan slår igennem i planforslaget, konsekvensrettes disse i henhold til vedtagelsen af Kommuneplan Herunder konsekvensrettes tillige en reparationsbestemmelse i planforslaget, der har givet mulighed for maksimalt etageareal på 240m 2 i grundstørrelsesintervallet m 2.