N O T A T. Foroffentlighedsfase for Større sommerhuse i ikke-lokalplanlagte sommerhusområder. Myndigheder og andre organisationer

Transkript

1 N O T A T Afdeling LBK - Planlægning Dato 22. november 2016 Sagsnummer Foroffentlighedsfase for Større sommerhuse i ikke-lokalplanlagte sommerhusområder Behandlinger af bemærkninger og indsigelser Ringkøbing-Skjern Kommune har igangsat planlægningen for større sommerhuse langs vestkysten ved gennemførelse af en foroffentlighedsfase i perioden 26. august til 23. september Tabel 1 er en oversigt over adressaten på de bemærkninger og indsigelser, der er modtaget i foroffentlighedsfasen I Tabel 2 gennemgås bemærkninger og indsigelser samt administrationens bemærkninger hertil. Tabel 1. Nr. Navn Myndigheder og andre organisationer 1 Erhvervsstyrelsen 2 Danmarks Naturfredningsforening - Ringkøbing-Skjern 3 Søndervig Beboerforening 4 Sammenslutningen af sommerhusgrundejerforeninger på Holmsland Klit 5 Grundejerforeningen Mågedalen 6 Grundejerforeningen Årgab af

2 Borgere 7 Jonna og John Bølcho, P.Chr.Dahlsvej 25, Hegnet 8 Ann Ditlev Jensen og Ole Graversen, Sønder klitvej 116, Haurvig 9 Hanne og Preben Jørgensen, Gudenåvej 52, 7400 Herning (Hafevej i Søndervig) 10 Lars Hartvig Linaa, Holdvej 30. Søndervig, 6950 Ringkøbing 11 Susanne og Peter Lambæk Holdvej 15, Søndervig, 6950 Ringkøbing 12 Ole Christensen og Birgit Fevre, Granvej 17, Årgab 13 Ulla og Torben Schubert, nordsøvej 346, Søndervig 14 Christian Holst, Sivbjerg 15, 6960 Hvide sande 15 Anne Winstrup og Kurt Vagner Jensen, Peder Oxesvej 13, 2990 Nivå 16 Kathrine og Niels Ancher Andersen, Snerlevej 5, 6960 Hvide Sande 17 Birgitte Holmkær Kiil og Marianne Holmkær Vrist, Mette Bjerg 9, Holmslands Klit 18 Ole B Hansen, Strandkrogvejen 32, 6960 Hvide Sande 19 Janni Bjerg Mikkelsen og Lars Bjerg Christensen, Klitdalen 43, 6950 Ringkøbing 20 Jonna Byskov Nielsen, adresse ikke oplyst 21 Jørn Bo Andersen, Tingodden 289, 6950 Hvide Sande 22 Torben Peder Jakobsen, Ahornvej 3, 6950 Ringkøbing 23 Anne Kappel, Sønder Klitvej 131, Havrvig, 6960 Hvide Sande 24 Gitte og Claus Gravesen, Strandkrogvejen 40, 6960 Hvide Sande 25 Ninni Frøstrup, Nordre Strandvej 175, 3140 Ålsgårde 26 John Bo Siemonsen, Karen Brands vej 56, 6960 Hvide Sande 27 Janne Johansen, Nordsøvej 282, 6950 Ringkøbing 28 Hans Peter Sørensen, Haderslevvej 169, 6000 Kolding 29 Inge Lise og Erik Tvistholm, Sand Holms Vej 65 og 67 Søndervig, 6950 Ringkøbing 30 Ole Hejgaard Sørensen, Præstehaven 13, 8210 Aarhus V 31 Jørgen Kongstadt, Tingodden 465, 6960 Hvide sande 32 Margit Olavsgaard, Tingodden 253, 6960 Hvide Sande 33 Jørgen Gustafsson, Spøttrupvej 15, 7400 Herning 34 Peter Mose, Ansgargade 11, 3. TH, 5000 Odense C 35 Gunhild Damgaard Pedersen, Studevejen 3, 6622 Bække. 36 Harry Haahr, Kirkehøjvej 26, 6893 Hemmet 37 Andreas H Nielsen, Junker Strangesvej 43, 7100 Vejle 2

3 38 Thorben Nielsen, Tingodden 447, 6960 Hvide sande 39 Birgitte Damgaard, Geflevej 207, 6960 Hvide Sande 40 Jørn Thaysen, Troldedalen 57, Søndervig, 6950 Ringkøbing 41 Helle og Ole Buch, Tingodden 455, 6960 Hvide Sande 42 Gudrun og Jørgen Hansen, Tingodden 32, 6960 Hvide Sande 43 Peter Esbjerg, Julianevej 27, Bjerregård, 6960 Hvide Sande 44 Carsten Andreasen, Bjerregård, 6960 Hvide Sande Frederik Christensen, Færøgade 24, 6950 Ringkøbing (Lodbjergsvej i Søndervig) 47 Kenneth Kjemtrup, Karen Brands Vej 195, 6960 Hvide Sande 48 Jørn Pedersen, Nordsøvej 278, Søndervig, 6950 Ringkøbing 49 Ole Pedersen, Runevej 131, 8210 Aarhus v 50 Lise Johansen, Holdvej 45 i Søndervig, 6950 Ringkøbing 51 Lars Høy Møller, Regnspovedalen 4, 6950 Ringkøbing 52 Solveig Fyhn Sanden, Tværsigvej 13, 6740 Bramming 53 Henning Hansen, Tingodden 297, 6960 Hvide Sande 54 Hugo Hjersing, Engtoften 78, 7330 Brande 55 Henning Sønderby, Rødkildebanken 23, 4320 Lejre 56 Helge Willesen, Tjørnevænget 1, 6000 Kolding Tabel 2. Afsender Bemærkningens indhold 1 a. Erhvervsstyrelsen har ikke bemærkninger til indholdet af debatoplægget. b. Gør opmærksom på at kommuneplanrammerne giver offentligheden mulighed for, at vurdere hvordan kommuneplanen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte rammeområder. c. Gør opmærksom på at en ændring af en kommuneplanrammebestemmelse ikke ændrer byggeretten på en ejendom. 2 a. Gør opmærksom på, at der langs vestkysten er stillet krav om store parceller på m 2 for, at bevare indtrykket af landskabets åbne karakter samtidig med, at der er fastholdt et maksimalt areal for det enkelte sommerhus på 120 m 2 for, at begrænse antallet af personer i husene og dermed nedbring 3 Svarforslag Ad 2a: I kommuneplanen er der fastsat en minimums grundstørrelse på 1200 m² i mange af kommunens sommerhusområder, og i andre primært

4 sliddet på den oftest meget sårbare kystnaturs klitter og hede. b. Finder det nogle steder kan være ødelæggende for et sommerhusområdes karakter, hvis sommerhusene ved tilbygning eller nedrivning og nybyggeri bliver 50% større end det har været muligt siden områderne opstod. Under alle omstændigheder vil det større antal beboere medføre et markant øget pres på naturen. c. Ændringerne i tillægget vil ikke omfatte lokalplanlagte områder, som begrundes med, at grundejere i de lokalplanlagte områder har indrettet sig i tillid til lokalplanens bestemmelser. Det samme argument kan fremføres for de uplanlagte sommerhusområder, som alle er af ældre dato og har været underlagt kommuneplanens generelle retningslinjer for sommerhusbebyggelse. En ændring af disse bestemmelser under ét vil ikke tage højde for de særlige landskabelige og naturmæssige forhold, der gør sig gældende for hvert enkelt område. d. DN skal derfor opfordre kommunen til at fastholde de gældende bestemmelser og først gennem lokalplaner for hvert område tage konkret stilling til mulighederne for byggeriets omfang og størrelsen af parceller, så området ikke bliver overbelastet æstetisk eller i forhold til naturen og naboerne. lokalplanlagte områder er grundstørrelsen på minimum 2000 m². Ad 2b: Før 2008 gav Bygningsreglementet et fradrag for overdækninger i beregningen af bebyggelsesprocenten. Overdækninger er, som sikkert bekendt, hyppigt forekommende på sommerhuse. Med Bygningsreglement 2008 blev dette fradrag i beregningen af bebyggelsesprocenten sløjfet, som modvægt til den generelle forøgelse af bebyggelsesprocenten til 15. Med fastholdelse af en bebyggelsesprocent på 10 i kommuneplanen er der således tale om en reel indskrænkning af byggemulighederne, idet overdækninger nu medregnes i beregningen af bebyggelsesprocenten. Beregningen af bebyggelsesprocenten følger altid det gældende Bygningsreglement, når en lokalplan ikke siger andet. Det er således ikke entydigt, at bygningsmassen øges med 50%. Dels er der reelt ikke tale om en sådan forøgelse sammenholdt med mulighederne før 2008, som beskrevet ovenfor, og dels er det de konkrete grundforhold, samt udformning og placering af den eksisterende bebyggelse, der afgør om mulighederne kan udnyttes maksimalt. Ad 2d: Grundejere og grundejerforeninger har mulighed for, at anmode Byrådet om at der udarbejde en lokalplanfor grundejerforeningens område, hvori der kan opstilles bestemmelser i forhold til bebyggelsen, veje og stier samt æstetikken i lokalplansområdet. 4

5 3 a. Er enige i forslaget med den tilføjelse, at beboerforeningen foreslår, at der også gives tilladelse til, at man kan bygge garager og udhuse på op til 50 m 2, svarende til de regler, der gælder i byggereglementet. 4 a. Forholder sig dybt kritisk overfor planlægning af større sommerhuse, der vil lukke op for store hotellignende sommerhuse i de områder på Klitten, hvor der ikke er lokalplaner. Det vil være ødelæggende for de kvaliteter og værdier, der er kendetegnende for området, og som værdsættes af både sommerhusejere og gæster, der lejer huse. b. Ændringerne i tillægget vil ikke omfatte lokalplanlagte områder. Grundejere i ikke lokalplanlagte områder må så affinde sig med, at kommunen nu ændrer sin praksis selvom grundejere har haft en forventning om, at de grundlæggende bestemmelser for området vil blive opretholdt. Vi synes, at det er en urimelig behandling af grundejere, der har investeret i tillid til gældende praksis. c. Sammenslutningen mener, at forslaget er en meget kortsigtet beslutning. Holmslands Klit er et enestående natur- og sommerhusområde og bør fortsat udvikles med respekt for landskab, natur og miljø. d. Sammenslutningen savner en nærmere analyse af, hvad de store sommerhushoteller reelt betyder for økonomien og turisterhvervet i området. Måske kan man tiltrække nye gæster, men vil dette ske på bekostning af de nuværende målgrupper? e. Hvem vil bo op ad et sommerhushotel, der med al erfaring hurtigt slides ned og egentlig kun er opført for indtjeningens skyld. Og erhvervsmæssig udlejning som dette må kaldes, da ejeren formentlig aldrig selv bruger det er iflg. lovgivningen ulovligt. f. Tager man med disse ønsker om større sommerhuse hensyn? Hvad med de sommerhusejere, der måske gennem mange år har boet i et ikke lokalplanlagt område - skal de nu tvinges til salg med udsigt til faldende ejendomspriser? g. Større sommerhuse vil øget presset på vejene og kræve mere vedligeholdelse vurdering Ad 3a: Forslaget følger bygningsreglementets bestemmelser om, at fradrag i ansættelsen af bruttoetagearealet for garager og udhuse maksimalt udgør 35 m 2. Ad 4g: Planlægningen vil ikke medføre at der kan bygges flere sommerhuse, end der ellers ville kunne. Dertil kommer at mulighederne, et kommuneplantillæg vil give, vil blive udnyttet forskelligt alt efter ejerforholdene. På de fleste allerede bebyggede sommerhusgrunde vil der, selv over en længere tidsperiode, kun i ubetydelig grad ske tilbygning, al den stund at de eksisterende sommerhuse allerede opfylder ejers behov. Det må formodes at de øgede muligheder også vil medføre større eller mindre tilbygninger, der vil gøre sommerhusene bedre egnede til pensionisters helårsbeboelse, og at der derfor vil ske en vis forøgelse af dette. Alt andet lige vil en ændring af kommuneplanens rammebestemmelser som skitseret derfor betyde, at der vil blive bygget tættere i sommerhusområderne; sliddet på stier og veje vil stige; trafikken vil øges osv. Imidlertid kan det diskuteres hvor stor den forholdsmæssige forandring vil blive og tidshorisonten herfor. 5

6 af sommerhusområderne. Hvem skal betale herfor? (Det vil typisk være alle sommerhusejere i området, da vejvedligehold typisk sker solidarisk, medmindre kommunen vil gå ind og fastsætte en udgiftsfordeling, der afspejler den faktiske brug af vejene.) h. Alternativt til større sommerhuse kunne man måske kigge på renovering af udtjente huse og via lokalplan sikre nyopførelser med kvalitet og indpasning i landskabet. 5 a. Vurderer at sommerhuse på en 1200m 2 grund maksimalt burde være 120m 2. b. Større grunde vil kunne klare større sommerhuse. Eksempelvis en grund på 2000m 2 vil nemt kunne bære et sommerhus på 150 m 2. Her vil bebyggelsesprocenten være på 7,5. c. Der burde være krav om, at nye udstykninger skal indeholde regulære byggefelter og ikke være kreative. d. Kommunens praksis med dobbelt huse på 240 m 2 på dobbelt grunde m 2, kan vi nok ikke ændre, men det ville vi gerne. Store sommerhuse hører ikke hjemme i det almindelige sommerhusområde i klitten. Sådanne huse må henvises til en placering i baglandet. 6 e. Er formand for Grundejerforeningen Årgab af 1976, og som tidligere udtrykt er vi imod forslaget. f. Vil betyde mere slid på veje, stier, stiger, klitter og generel nedslidning på naturen. g. Husene vil komme til at ligge meget tæt, og vil ødelægge den naturoplevelse som vi alle kommer til Holmsland Klit efter. Naboen vil komme meget tæt på, da vi jo ikke har hække til at forhindre indkik m.m. h. Flere og større huse vil alt andet lige medføre større udledning i Ringkøbing Fjord. I forvejen er kommunen bekymret for mængden af udledning af fosfor og overvejer kloakering af hele området, hvilket vil medføre store omkostninger for såvel kommunen som grundejerne. i. Som det fremgår af ovenstående vil oplægget være til skade for miljøet og medføre omkostninger. Både økonomiske og værdimæssige omkostninger som efter vores opfattelse langt vil overgå evt. ekstra indtægter for fx udlejningsbureauer og kommunen. j. Jeg havde behagelig telefonsamtale med Carsten Riisgaard og fik tilsendt kort m. m. Så vidt jeg kan se, er de ubebyggede områder nord og syd for Mettes Bjerg ikke berørt af sagen, da der er henholdsvis lokalplan og rekreativt område. Rekreativt område er også den nordligste del af Tingodden. Det er vi til- vurdering Ad 5d: Selvom kommuneplanens rammebestemmelser varierer lidt, kan der med de nuværende bestemmelse typisk ikke bygges et sommerhus på over 120m 2, selvom de slår flere grunde sammen. Se 2a. vurdering Ad 6b: Ad 6d: Ringkøbing-Skjern Kommune undersøger for øjeblikket udledningen til Ringkøbing Fjord i anden sammenhæng, med henblik på at finde den rigtige løsning for at nedbringe denne. Det er under alle omstændigheder RKSKs vurdering at den eksisterende udledning er så stor, at bidraget, muligheden for at opføre større sommerhuse giver, ikke vil kunne afgørende ændre miljøpåvirkningen. vurdering 6

7 fredse med. Lad mig endelig vide, hvis jeg har taget fejl af dette. 7 a. Finder planen ugennemtænkt. Sommerhusområdet vil få karakter af parcelhusområde og den traditionelle sommerhuskultur vil på sigt forsvinde. b. Det vil blive en meget tæt bebyggelse, som ikke levner megen udsigt til de små huse. c. Det sorte træhus i debatfolderen har helt spoleret miljøet for de omkringliggende og mindst et af husene er sat til salg af samme grund. 8 a. Større sommerhuse må forventes at betyde flere brugere og øget brug af området som vil medfører større sild på hede- og klitarealer. b. Gående trafik fra sommerhusområdet Haurvig-Skodbjerge til stranden passere et hede- og klitareal. Denne trafik har medført, at de naturlige stier udvides hurtigt. c. Invester og bygherrer, der ønsker store sommerhuse, bør derfor henvises til at slå mindre grunde sammen, således at bebyggelsesprocenten ikke øges. 9 a. En bebyggelsesprocent på 15 vil medfører alt for tætte sommerhus områder med store huse på små grunde. 10 a. De ikke lokalplanramte områder bør lokalplanlægges ifm. øget bebyggelsesprocent. b. Reglerne for bebyggelse i øvrigt bør skærpes. - Byggehøjden bør sænkes fra 5 til 3,5 meter (hensyn til naturen og naboer) - Huse med store tagflader (fx over 90m 2 ) pålægges at etablere grønne tage (primært hensyn til naturen, miljøet og æstetikken i områderne) - Sommerhuse bør placeres 5 meter fra skel, dog minimum 15 meter fra naboejendomme som er placeret 5 m fra skel. Dvs. nye sommerhuse maksimalt kan pålægges en placering 10 m fra skel. Herved undgår små sommerhuse at få en kæmpe nabo kun 10 m fra huset. - Placering på grunden fortsat. Her forslås, at husene skal bygges i vej niveau, med det formål at de ikke bygges op i klitterne, hvor der ikke allerede er bebygget på grunden. 11 a. Hilser forslaget velkommen og vil gerne rose kommunen for dens fremsynshed og politiker der virkelig vil det bedste for kommunen og ønsker at fastholde/øge strømmen af turister. 12 a. Øge bebyggelsesprocent går mod kommunens slogan Naturen rige. b. Større sommerhuse vil medfører øget belastning af miljømæssige- og naturmæssige værdier. Mere konkret: Ad 8: vurdering Ad 12: Se 4g 7

8 - Mere slid på veje, stier, klitter og generel nedslidning på naturen. - Husene vil komme til at ligge væsentligt tættere, og ødelægge den naturoplevelse, som vi er kommet til Holmsland Klit efter med luft og albuerum. - Øget miljøbelastning i form af større udledning i Ringkøbing Fjord. - Både økonomiske -, og værdimæssige omkostninger, som nemt kan overstige de luftige estimater på øget beskæftigelse og indtjening i erhvervslivet. 13 a. Sommerhuse på op til 180 m 2 vil betyde flere turister og øget slid af klitterne, vej forhold og genneralt hele infrastrukturen. b. Vil muligvis udfordre ambulancer og brandvæsnet. 14 a. Æstetisk: Områderne vil komme til at virke kompakte, og skæmme det åbne klitlandskab. b. Naturen: Større huse flere gæster (turister) vil øge sliddet på den sårbare natur. Der er, allerede med den nuværende belastning, steder der hvor slitagen er markant. c. Miljøet: Flere personer i sommerhusene vil formentlig også medføre større udledning af spildevand til Ringkøbing fjord. Idet områderne er ukloakerede med nedsivningsanlæg 15 a. Sommerhuse på op til 180 m 2 vil være dominerende og ødelægge karakteren af de pågældende områder samt påvirke landskabsarkitekturen i området. b. Store sommerhuse bør udelukkende bygges på grunde der er så store at de ikke vil virke dominerende i området. Dvs. i ny udstykkede områder der er tiltænkt sommerhuse af denne størrelse og derved vil kunne indpasses nænsomt i terrænet. c. Det er vores opfattelse, at den landskabelige indpasning i klitlandskabet og hensynet til natur og miljø fortsat bør tillægges stor vægt, og at der derfor ikke bør åbnes for muligheden for en bebyggelsesprocent på 15 i de ikke-lokalplanlagte sommerhusområder. 16 a. I allerede tætliggende sommerhusområder som Aargab vil sommerhuse på op til 180 m 2 betyde at sommerhusene kommer til at ligge endnu tættere og der vil være mulighed for indkig, hvilket der ikke er interesse i. b. Der vil ligeledes blive mere slid på veje, stier, klitter m.m. c. Der kan på sigt blive krav om kloakering, med udgift for kommune og som- vurdering Ad 13a: vurdering Ad 14b: Ad 14c: Se ad 6d. vurdering Ad 16b: Ad 16c: Se ad 6d. 8

9 merhusejere. d. Miljø og natur i og omkring Hvide Sande er unikt, lad nu værre med at ødelægge det, fordi udlejningsbureauer, og nogle få sommerhusejere ønsker større indtjening. 17 a. Større huse mindsker afstanden mellem husene med deraf følgende risiko for nabogener og konflikter. b. Større huse med flere beboere medfører mere slid på veje, stier og klitter samt forarmelse af flora og fauna. c. Området ændrer karakter fra at være et familie-børneområde til et belastet område, der kan skræmme den nuværende målgruppe væk. d. Ændring af områdets karakter som foreslået i kommunaltillægget kan medfører at ejendomspriserne falder med deraf følgende lavere kommunale indtægter. 18 a. En øget bebyggelsesprocent vil få sommerhusområder til i højere grad at ligne et rabarberkvarter b. Vil infrastrukturen i områderne være i stand til modtage flere turister og deres biler? (I forvejen er der trafikale problemer, især på skiftedage) c. Hvis bebyggelsesprocenten skal stige med 50, skal størrelsen på nye udstykninger stige med tilsvarende med 50 %? d. Øget bebyggelsesprocent uden at øge størrelsen på nye grunde vil følge den voksende danske kultur, som hedder grådighed og tomhed. vurdering Ad 17b: vurdering Ad 18b: Det er ikke Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering at planlægningen i sig selv vil betyde mærkbar forringelse af fremkommeligheden og trafiksikkerheden på det overordnede vejnet, set i forhold til de nuværende udfordringer. Se også ad 4g. Ad 18c: Det er ikke en del af planlægningen, at kravet til grundstørrelse skal stige. 19 a. Vurdere at en øget bebyggelsesprocent vil blive investorer/spekulanter der ønsker at bygge de store sommerhuse for at få en udlejningsgevinst. (Ændre markedet og de makroøkonomiske forhold samt forringer naturoplevelsen i området) b. Forslaget vil øge trafikmængden i sommerhusområderne med tilhørende støj og støv gener. c. Ydermere vil forslaget betyde, at de forholdsvis små grunde (1200 m 2 ), vil blive fyldt op af større sommerhuse og den øgede bilmængde. Det vil kunne vurdering Ad 19b: Ad 19c: Uanset planlægningen vil overfladevand stadig skulle nedsives i sommerhusområderne. Fremtiden regnmængde vil ikke være afhængig af planlægningen, ligesom grundvandsstanden 9

10 give resultere i øgede oversvømmelser i regnfulde periode, da naturen flere steder i dag allerede har svært ved at absorbere regnvandet. Der vil formentligt også skulle etableres større nedsivningsanlæg i området i forbindelse med nyt byggeri. Hvilken påvirkning vil dette have på grundvandsstanden? 20 a. Vurdere at forslaget vil give et parcelhusagtig miljø og mindske naturkvaliteten i områderne. b. Synes det er vigtigt at bevare så meget natur som muligt. 21 a. En bebyggelsesprocent på 15 vurderes som værende en dårlig ide. Forslår at man godkender op til 180m 2 hvis grunden er minimum 1800m 2, så en bebyggelsesprocent på 10 ikke overskrides. Dermed bliver mindre grunde ikke overfyldt af store sommer og dertilhørende biler. b. Håber man fortsat ønsker at værne om vores flotte natur ved vestkysten af hensyn os selv og vores gæster (turisterne). 22 a. Protestere mod forslaget. Mener at man skal beholde grænsen på bebyggelsesprocent på 10 og maksimalt 120m 2. b. Vurdere at Sommerhusområderne er tæt nok i forvejen og man bør bevare naturområderne. 23 a. Større sommerhuse medfører en stor risiko for at overskride en grænse for, hvad landskabet kan klare. b. Mon ikke de fleste har set nogle af de nye større sommerhuse, hvor man uvilkårligt kommer til at tænke: Hvor er naturen henne? c. Smadrer man naturområder med for store byggerier, vil der givetvis ikke gå ret længe, før kvalitetsbevidste natur-turister søger til andre egne. d. Erhvervsmæssige interesser er nærmest pr. definition profitsøgende og dermed kortsigtede. Politikere har også ansvaret for helheden på den lange bane og vi har valgt dem for at undgå, at nogle få ødelægger det hele for os alle. Ikke bare her og nu, men for altid. 24 a. Vi vil gerne gøre indsigelse imod at der skal gives tilladelse til at bygge større sommerhuse end 120m 2. Dette begrunder vi i at der er i forvejen er mange turister og større sommerhuse vil øge antallet af turister og dermed slid på området/naturen. 25 a. Godkender forslaget men påpeger at det er meget vigtigt at materialer og farver ikke er skæmmende for de pragtfulde naturområder. b. Dog føler jeg mig lidt forfordelt, da jeg ejer matr. Nr 84ø i Årgab. Grunden er på 2389 m 2 og der mangler altså 11m 2 i at jeg kan udstykke en grund. Det har heller ikke vil være det. vurdering Ad 25a: Planlægningen vil ikke ændre på begrænsningerne i materiale- og farvevalg, der ligesom i dag fortsat vil være reguleret at bestemmel- 10

11 åbenbart været meningen engang, da mit hus har nr. 27 og mit nabohus har nr. 23. Der mangler altså nr. 25? Vejen, som er udbygget og rummer max. 6 huse, er planlagt til at være 5 m bred, men har aldrig været bredere end 2,50 m. Der kunne blive flere sengepladser, hvis der kunne udstykkes en grund. 26 a. Mener at sommerhusene vil ligge for tæt, hvis et lovforslag om en bebyggelsesprocent på 15 godkendes. b. Mener det vil være i orden at fjerne begrænsningen på 120m 2. Dog kun hvis grunden er stor nok til kunne bære et større sommerhus. 27 a. Større sommerhuse vil betyde at der ikke er meget plads til natur imellem husene, ej heller til privatliv for de enkelte. Et privatliv og en fred som jeg er sikker på, at vi er mange der nyder ved Vesterhavet. b. I dag taler alt for, at man ønsker mindre huse og mere nærvær, så jeg tror det er helt misforstået, når man taler om at der er et øget behov for større huse. c. En bebyggelsesprocent på 15 bør kun og absolut kun gælde for særligt store parceller på grunde over 2000m 2. d. Jeg synes det er meget trist at ødelægge det naturskønne område med kæmpe sommerhuse. Naturen er det er det mest bevaringsværdige vi har og den skulle gerne være der til vores efterkommere også. 28 a. Er i mod forslaget og synes det er en dårlig ide med større sommerhuse. b. Konstatere at området omkring Hvide Sande har de sommerhuse der er plads til. c. Større sommerhuse vil give meget mere trafik i sommerhus områderne. Dette vil medføre meget mere slid på de små vej som allerede nu er ved, at være overbelastet med feriegæster. d. Har talt med tyske feriegæster som klager over for mange biler, støvgener fra vejene, og alt for høj fart på de små veje. 29 a. Synes at kommunen burde droppe forslaget om en udvidelse af bebyggelsesprocenten fra 10 til 15. b. Større sommerhuse vil medføre flere turister og deraf større nedslidning af klitterne. c. Øget trafik på veje som i forvejen har dårlige trafikforhold. d. Større sommerhuse vil med tiden kræve en kloakering for hele området, med store udgifter for alle sommerhusejere. e. Der burde i stedet laves en lokalplan hvor der er regler for eksempel højden serne i Bygningsreglementet. vurdering Ad 28: Se ad 4g vurdering Ad 29b: Ad 29c: Se ad18b. Ad 29d: Se ad 6d. 11

12 på volde. 30 a. Sommerhuse med en størrelse over 120 m 2 vil typisk have karakter af et minihotel hvor større grupper lejer sig ind. Naturen vil derfor blive nedslidt hurtigere og de mange gæster vil til tider være en belastning for de omliggende huse. b. Foreslår at beholde reglen om en bebyggelsesprocent på 10 for bebyggelsen og en max størrelse på husene på 120 m 2. c. Hvis der skal dispenseres for de eksisterende regler, vil jeg kraftigt anbefale at dette kun tillades i få områder, eller helst i et enkelt område, hvor alle huse har samme status. 31 a. Vil på det kraftigste protestere mod at RKSK har planer om at øge bebyggelsesgraden på grundene i Årgab området. b. En sådan ændring vil fuldstændig ændre naturoplevelsen i området da husene derved kommer til at ligge meget tæt. c. En sådan ændring vil ligeledes medføre et større slid på klitter, veje, stier og den øvrige natur. 32 a. Er klart imod projektet. b. Vi skal værne om natur og miljø. Det gør omhandlede sommerhuse med en bebyggelses på 15% ikke. c. De økonomiske gevinster kan jeg heller ikke umiddelbart få øje på. Tværtimod kunne det få negative konsekvenser for hele området. 33 a. Tager på det kraftigste afstand fra den påtænkte godkendelse af sommerhuse på op til 180 m 2 i Årgab området. Det virker helt ude af proportion med almindelig sund fornuft, at for at øge turistinteresser og konkurrenceforhold, gør et indgreb i området, som vil være ødelæggende for natur, miljø, rekreative forhold osv. b. At opføre huse på 180 m 2 samt 45 m 2 udhus og dertil terrasser og en større flisebelægning på grundstørrelser på m 2 i vores område, vil overhovedet ikke levne plads til noget som helst grønt eller miljøskabende. c. Konstatere at det er tilstrækkeligt, at der er opført 2 huse på 120 m 2, som både med hensyn til højde og drøjde ikke er nogen pryd for området og slet ikke falder ind den landskabelige værdi, som området ellers er præget af. vurdering Ad 31c: vurdering 12

13 d. At kommunen nu inddrager ikke-lokalplanlagte områder i modsætning til lokalplanlagte områder, som har disponeret i tillid til lokalplanens forudsætninger, virker som et fuldstændig søgt argument for at komme igennem med en beslutning, som ellers kun ville få begrænset betydning, da der ikke er megen plads til nye udstykningsområder på Holmsland Klit. e. Da vi startede i vores område for mere end 50 år siden, var det i lige så høj grad med forventning om, at områdets udseende og karakter ikke skulle smadres af efterfølgende kommunale beslutninger, reguleret af lokalplan eller ej. f. Jeg vil også tillade mig (som formand for Grundejerforeningen Årgab 73, som består af 34 medlemmer på Gyvelvej/Granvej/Snerlevej) at gøre opmærksom på, at vi har haft spørgsmålet oppe at vende på de seneste 2 generalforsamlinger, hvor der enstemmigt af generalforsamlingen er lagt afstand til planerne. g. At denne dårlige beslutning så muligvis bliver fulgt op af en lige så dårlig beslutning omkring kloakering af områderne på grund af husenes størrelse, gør jo bare situationen helt komplet, nemlig at kommunen alene lader sig styre af kommercielle interesser på bekostning af natur og miljø, som ellers har været det bærende element igennem årtier. h. Jeg skal derfor foreslå, at kommunen ændrer sin beslutning derhen, at det alene er nye udstykningsområder, som bliver omfattet af de nye bestemmelser. Så ved alle grundejere, hvad de går ind til, og man kunne evt. bestemme, at husene skulle have en mindstestørrelse på 120 m 2, så ville man om ikke andet få noget ensartet. 34 a. Er i mod at tillade en bebyggelsesprocent på 15, da sommerhusene vil blive for dominerende/fylde for meget i det unikke naturlandskab. b. Vores egen grund er på 1905 m 2, en smuk klitgrund, med hus og garage på samlet 115 m 2. Hvis vi vil udnytte det maksimale bruttoetageareal, vil det ødelægge herlighedsværdien af grunden. 35 a. Vedr. Kirksvej 9, Hvide Sande, matr.nr. 156 afb Søgård Hovedgård. Da en del af ovennævnte grund ligger i landzone, foreslår jeg grunden på i alt m 2 opdelt med frigrund med udkørsel til Drewsensvej. Arealet vil være velegnet til bebyggelse af stører sommerhus. Der vil være en fin udsigt til Ringkøbing fjord, og tæt på indkøbsmuligheder. 36 a. Har ingen bemærkninger til de 15 % samt max 180m. pr. grund. b. Det kunne være interessant, såfremt det blev tilladt at opføre 2 sammenhæn- 13

14 gende/ rækkehuse pr. grund, for at holde priserne nede, således at det blev mere økonomisk overkommeligt at købe at sommerhus. Jeg tænker bl.a. på, at de små huse ved Falen samt *Stærekasserne* bliver solgt relativt hurtigt. 37 a. Jeg er imod forslaget om større bebyggelsesprocent i vores område og henviser til bemærkninger fra vores formand Knud Kølbæk Grundejerforeningen Aargab af a. Er i mod lovforslaget om at give tilladelse til at større sommerhuse på op til 180 m 2 kan bygges. b. Det er vigtigt at huske på, at vi færdes i en meget skrøbelig natur, som vi skal være fælles om at beskytte. Ved så store huse, vil der komme en helt anden og skadelig belastning af hele området 39 a. Vil stærkt fraråde at tillade opførelse af sommerhuse på op til 180 m 2. b. Jeg tror store sommerhuse vil ændre ret meget på det miljø der er opbygget igennem årene, idet man lægger et alt for stort element ind i et område, så det æstetisk slet ikke hænger sammen. c. Desuden vil vejnettet og klitterne som er ganske belastet i forvejen lide ekstra under flere folk i området. 40 a. Gennemførelsen af forslaget begrundes med hensynet til turisternes efterspørgsel efter store huse. Men denne efterspørgsel kan lige så vel sættes over styr, hvis der i klitlandskaberne tillades større bygninger med mindre hensyntagen til landskabelig indpasning, natur og miljø. b. Disse indvendinger vægter ikke med samme styrke i "baglandet. Ændringer bør undlades i klitlandskabet men kunne eventuelt tillades i baglandet. 41 a. Ønsker ikke, at der bliver bygget sommerhuse op til 180 m 2, idet det vil ødelægge den eksisterende idyl med sommerhusstemning. Store sommerhuse vil medføre, at området bliver parcelhuslignende. b. Sommerhuse på op til 180 m 2 vil medføre betydeligt flere personer pr. sommerhus med tilsvarende højere forstyrrelse af freden. Det vil også medføre en betydelig forøgelse af biltrafik og parkerede biler på de små veje og de enkelte grunde, hvilket vil være til stor gene for gående og cyklende sommerhusgæster 42 a. Protestere mod forslaget om større sommerhuse. Området er i forvejen præget af tæt sommerhusbebyggelse og større sommerhuse vil gøre hele området mindre attraktivt. b. Ligeledes skal man være opmærksom på den øgede belastning af sommerhusområderne, som større huse med større kapacitet vil medføre. Ad 39c: vurdering Ad 41b: vurdering Ad 42b: 14

15 43 a. Er ejer af et mindre sommerhus på 60,2 m 2 med plads til 6 personer. Sommerhuset lejes ikke ud men lånes ud til venner og familie. En udvidelse af sommerhuset til 12 personer sommerhus som så blev lejet ud ville alt andet lige belaste miljøet dobbelt så meget. b. Så vidt jeg ved, er det tilladt at bygge et sommerhus på 120 m 2 fordi grundene vist er omkring 1200 m 2 Det er mere end rigeligt. For naturens skyld siger jeg nej til en bebyggelsesprocent på a. Er ejer af et sommerhus i Bjerregård med en bebyggelsesprocent på ca. 8. Ved en udvidelse af bebyggelsesprocenten til 15 vil det på grunden være muligt at udvide huset med ca. 100 m 2. Vil det i planforslaget blive oplyst om dette skal ske som en eventuel tilbygning til eksisterende bygning eller forestiller man sig at der kan opføres et nyt sommerhus på samme ejendom? b. Frygter det bliver spekulanternes marked og at en stor øgning i turiststrømmen som i dag allerede går alvorlig ud over naturen og miljøet. Turister må få væsentlig bedre oplysninger om den sarte natur og om danske ejendomsforhold. Her må turistnæringen komme med en større indsats mod specielt udlejemarkedet for sommerhuse a. Hvis forslaget om en bebyggelsesprocent på 15 bliver en realitet, må jeg så bygge et længe ønsket værelse til mit hus? Medtaget at dette ikke er i strid med afstanden til mine naboer, eller gælder den øgede bebyggelsesprocent kun nye huse? 47 a. En øget bebyggelsesprocent vil fjerne oplevelsen af at bo i naturen og vil betyde at turisterne søger andre steder hen for at finde ro og natur, f.eks. Sverige eller Norge. Det vil gøre at erhvervslivet i Hvide sande på længere sigt vil miste omsætning. b. Naturen er vigtigere for Holmsland end indtjening til personer, som ikke er skatteborgere i kommunen. 48 a. Ønsker forslaget velkommen og synes det er en god idé. b. Man burde måske tillade at man kunne købe en nabogrund og lade den være ubebygget - f.eks. fjerne et gammelt hus og få lidt mere natur. 49 a. Det er ikke størrelsen på sommerhusene det kommer an på. Det er derimod naturen som burde være i højsæde. Jeg har ferielejlighed i Søndervig. For hvert år vi kommer er der flere hegn, carporte, diger med hybenroser, tråde spændt ud og fjernelse af de stier der har ført igennem området i årtier eller 15 vurdering Ad 44a: vurdering af planlægning. Ad 46a: Kun ved at vurdere et konkret projektforslag kan det afgøres, om der er byggeret.

16 52 a. Jeg ville være ked af at "luftige" sommerhusområder med god afstand og plads til naturen ændrer sig til store sommerhuse der ligger så tæt at det "luftige" forsvinder for området. Der skal jo kun 1200 m 2 grund til at tillade store "kasser" på 180 m 2. b. Hvis der skal tillades byggeri af store sommerhuse over 10% og 120 m 2 bør det følges af et mindstekrav til grunden på fx m a. Vi mener det vil være helt malplaceret at bygge "sommerhuse" på over 110m 2 i de nævnte områder. Der er i forvejen alt for mange parcelhus lignende bebyggelser. 54 a. Syntes ikke det er en god ide med større begyndelsesprocent på grundene i områderne omkring Nr. Lyngvig. b. Vejen er slet ikke eget og brugbar til en større trafikmængde end i dag, hvilket i forvejen kniber. Kan slet ikke se hvorfor der er grundlag for større sommerhuse. 55 a. Det unikke ved disse strækninger ved Vesterhavet er efter min mening de store vider. I visse områder som f.eks. Årgab er der meget tæt bebygget i forvejen. For at bevarer eksklusiviteten i området er det vigtigt, at det ikke bliver endnu tættere bebygget. b. Jeg vil derfor mene, at sommerhuse på op til 180 m 2, er okay hvis man fastholder en bebyggelsesprocent på 10. c. Hæves bebyggelsesprocenten synes jeg generelt at det vil gøre området mindre attraktivt. 16 århundreder. b. Færdselsretten i klitområderne er ukrænkelig, uanset størrelsen på husene. Det er vigtigt at holde fast i - ellers kunne vi lige så godt holde ferie hjemme i parcelhusområdet. c. Det er også vigtigt at holde fast i nogle neutrale byggematerialer og byggestile. Nogle nye bygninger ligner noget der hører hjemme i Hartzen, parcelhuse, eller små slotte. d. Det skal være egnstypisk, som fx de huse der er afbilledet i oplægget. Virkeligheden ligner desværre ikke oplægget. 50 a. Bakker ikke op om en udvidelse fra 10 til 15% eller en forøgelse af kvadratmeterne fra 120m 2 til 180m a. Synes godt om oplægget og ser frem til at se det blive gennemført. Ad 54b: vurdering

17 56 a. Ideen med at give tilladelse til større huse underminerer sommerhuskonceptet. Der er så vidt jeg kan se ikke nogen egentlig begrundelse for ideen. Jeg forestiller mig, at forslaget opstår pga. flere forskellige interesser hos kommunen. b. Man kunne godt forestille sig, at der er stor interesse fra kommunens side til at få flere til at flytte ind i sommerhuse som helårsbolig og dermed få flere skatteborgere. Det vil nok ikke fremme turismen i området, idet det derved bliver færre huse til udlejning. Omvendt kan tanken jo også være man øger kapaciteten og dermed antallet af turister, men hvis det bliver gennemført og taget i anvendelse i større udstrækning, vil området bliver mindre attraktivt for de tilbageværende, der ikke ønsker at et større hus. c. Vores hus (60 m 2 ) er af den lidt gamle slags, der stort set ikke er udvidet, men let ombygget og løbende vedligeholdt. Vi har ingen interesse i så store huse omkring os, idet vi på den måde vil få flere og flere tættere og tættere på. Det er netop det store åbne areal omkring husene, der gør dem attraktive for både ejere og lejere. Det vil blive delvis ødelagt, når kapaciteten øges. d. Vi ved fra vore gæster, hvad de sætter pris på og det er for vores vedkommende, at det er et lille hyggeligt hus, hvor der er fredeligt og roligt. Det kan meget let gå hen og blive ødelagt med180 m 2 store sommerhuse i området. Derfor er vi modstandere af forslaget og ønsker det ikke gennemført. Der er rigeligt med store sommerhuse i forvejen. Ad 56b: vurdering 17