er tabu blandt ryttere

Transkript

1 TEMA: ANGST er tabu blandt ryttere 16 MAGASINET HEST AUGUST 2007

2 AF: PERNILLE ENGSIG / FOTO: JENS TØNNESEN Bedre selvværd, eksponering og slogans som»jeg vil, jeg kan, jeg tør.«psykologen Sigrun Erlingsdottir holder kurser for ængstelige ryttere, der vil ride med mere ro i maven. Langt de fleste ryttere føler sig jævnligt bange eller nervøse. Det kan være, når de skal ride på en fremmed hest eller i tiden efter et uheld. De fortæller det bare ikke til nogen.»selv de bedste og mest erfarne topryttere er af og til bange. Men også blandt ryttere er alt med angst tabubelagt,«pointerer psykolog Sigrun Erlingsdottir og uddyber:»angst vidner om svaghed og medfører selvbebrejdelse, flovhed og skam. Derfor er der ingen, der vil indrømme, hvis der er noget i livet, de ikke mestrer.«blev SELV BANGE Som habil islandshestetræner og tidligere konkurrencerytter på højt plan ved den islandske kvinde, hvad hun taler om. Efter fødslen af sit første barn blev hun bange for at ride alle andre heste end sin egen. Hun valgte at trodse sin skam og tale åbent om angsten. Bevidst begyndte hun at sætte sig små mål og udsætte sig for de situationer, hun frygtede, hvilket man i fagsprog kalder eksponering. Strategien hjalp, og i dag går den igen i de teknikker, hun lærer kursisterne, der møder op i hendes hjem på Stutteri Skovvang i Tjele. Sigrun Erlingsdottir mener, at en vis forsigtighed er sund og fornuftig. Derimod er den angst, som giver katastrofetanker, hjertebanken, kvælningsfornemmelser og et forvrænget selvbillede, usund og hæmmende. Men der er en vej op på hesten igen. PÅ AUTOMATPILOT»Du kan ændre adfærd og tanker, men ikke følelser - de er der bare,«forklarer Sigrun oplevede selv at blive bange for at ride, efter hun havde født sit første barn. Sigrun, der benytter kognitive, psykologiske metoder.»det handler om at automatisere den måde, man tænker på. Jo flere gange du gør en ting, jo mere bliver det til en vane. Tænk bare på første gang, du kørte bil. Det var svært, men nu kører det nærmest på automatpilot,«fortæller hun. Hendes weekendkurser indeholder teori omkring adfærd og praksis, som er rideundervisning. Alt efter motivation og personlighed bruger kursisterne en weekend, uger eller måneder på at lære at håndtere de ubehagelige følelser, så de igen kan glæde sig over en ridetur i stedet for at frygte den. For uden eksponering præsenterer Sigrun en række andre teknikker, som har basis i den kognitive psykologi. Kursisterne kan sige slogans som»jeg kan, jeg vil, jeg tør,«visualisere eller rette opmærksomheden mod noget andet som at synge, tygge tyg- MAGASINET HEST AUGUST

3 TEMA: ANGSTE RYTTERE Angst er meget tabubelagt, og derfor er det svært for folk at indrømme, at de er bange, fortæller psykolog Sigrun Erlingsdottir. gegummi, tælle træer eller lave vejrtrækningsøvelser. Indtil videre er det kvinder fra omkring 40 og op, der har søgt hendes hjælp. De fleste har været ude for et uheld eller en løbsk hest, som har sat sving i angstens onde cirkel, og deres alder og køn overrasker ikke psykologen.»nervøsiteten stiger med alderen. Kvinder er generelt mere angste, men de er bedre til at erkende deres følelser end mænd. Typisk vil mænd også i højere grad selv arbejde sig ud af det ved at eksponere,«forklarer Sigrun. Hun ved godt, at nervøse ryttere tit bliver mødt med spørgsmålet:»hvorfor stopper du ikke bare med at ride?«til det siger hun:»hvorfor skulle de dog det? Hesten er et vidunderligt dyr, og mange kan simpelthen ikke bare holde op. Jeg har selv været hundebange for at ride, men jeg nyder det virkelig i dag.«til ANGREB PÅ ANGSTEN Udsæt dig selv for det, du frygter - gradvist, ofte og på en nøje planlagt og forudsigelig måde. Brug slogans:»jeg kan, jeg vil, jeg tør.«ret opmærksomheden væk. Syng, tæl træer, gab, træk vejret, tyg tyggegummi. Opbyg dit selvværd - skriv en liste med 20 ting, du er god til omkring heste og ridning. Kontroller din vejrtrækning. Langsom ud- og indånding gennem næsen. Visualiser. Forestil dig en angstprovokerende situation, hvor du ikke bliver bange. For eksempel at du rider i galop over en åben mark. 18 MAGASINET HEST AUGUST 2007

4 TEMA: ANGSTE RYTTERE Angste ryttere Det var flovt at være bange AF PERNILLE ENGSIG FOTO: JENS TØNNESEN Efter et grimt styrt blev Malene Berg rystende angst for at ride. Hun ignorerede sin nervøsitet, indtil det stod klart for hende, at hun måtte gøre noget ved den eller droppe hestene. I 2001 købte Malene Berg hesten i sit liv. Thor var en flot islændervallak med imponerende gangarter og masser af fart. Han var også fyrig og sensibel. En såkaldt enmandshest. Men det var den 37-årige controller fra Randers ikke betænkelig ved, for hun var en rimelig erfaren rytter. Hun havde redet som barn og haft stor hest som voksen, og hun smilede over hele hovedet, når hendes nye vallak villigt tøltede over stok og sten. Men en dag gik det galt. Tempoet var højt, da hesten uden varsel stak af og galopperede blindt af sted mod en række træstubbe for enden af den åbne mark.»jeg kunne intet gøre. Jeg nåede at tænke, at jeg nok landede i stubbene, og at min hest ikke måtte komme til skade,«fortæller Malene. Ved stubbene drejede Thor skarpt. Malene landede på siden og slog sin ryg kraftigt. Da hun fik bakset sig op, stod hesten og hyperventilerede, og hendes mand, som havde overværet styrtet, kom til og hjalp hende i sadlen på ny.»jeg ville absolut op igen. Havde jeg ikke tvunget mig selv til det, var jeg nok aldrig kommet til at ride mere,«konstaterer hun. MED RYSTENDE KNÆ Efter styrtet bebrejdede Malene sig selv. Hun var overbevist om, at det var hendes ridning, den var gal med, og ikke hestens adfærd. Hun læste bøger om rideteknik, gik til balanceridning og deltog i horsemanship-kurser.»helt ubevidst undgik jeg at ride ud, og jeg foretrak at arbejde med min hest fra jorden eller at ride ham i en hal eller på en bane. Jeg var skuffet over mig selv og begyndte at føle mig som verdens dårligste rytter. Men jeg ville ikke erkende, at jeg var bange,«fortæller hun og tilføjer:»jeg håbede, det ville gå over af sig selv, hvis jeg ignorerede det længe nok.«i to år vovede Malene sig kun op på Thor fem gange, mens hun trænede ham til at adlyde hendes mindste vink fra jorden. Alligevel skulle hun lige vise sin mand, at hun turde ride sin hest uden sadel. Den følsomme vallak blev forskrækket og snurrede rundt, da hun lavede en hurtig bevægelse. Hun faldt af og slog sin ryg slemt for anden gang. Selvom Malene skiftede hest, sad angsten stadig i hende indtil hun fik hjælp til at bearbejde sin angst.

5 Malene Berg var en rimelig rutineret rytter, da hun købte sin nye islændervallak. Alligevel endte hun med at blive rystende angst efter et styrt. Angsten tog til. Malene fandt konstant på nye undskyldninger for ikke at tage ud at ride, og hun var bange for at sætte sig op på selv de mest pålidelige heste, som for eksempel den hoppe, hun skulle prøveride for sin mand sammen med en veninde.»det var en sød og rar hest, men jeg var så bange, selv om vi bare skridtede ud. Mine knæ rystede, så jeg kunne høre dem klapre mod sadlen. Min stemme dirrede, og jeg sad stiv og foroverbøjet på hesten, mens der kørte en katastrofefilm i mit hoved, hvor hesten løb, og jeg faldt af. Jeg holdt nærmest op med at trække vejret, og jeg mærkede en følelse af panik.«gode råd fra Malene Berg: - Erkend din angst og tal åbent om den - Vær klar til at møde omverdenens fordomme - Tag kontakt til andre, som er eller har været i samme situation - Søg hjælp, hvis du ikke selv kan komme videre DÉT HJALP MALENE BERG VIDERE - Ny, rolig hest (man kan altid»opgradere«igen) - Kursus for ængstelige ryttere - Sund fornuft. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker igen? - Fokus på for eksempel rolig vejrtrækning, naturen eller et tyggegummi. - Eksponering i form af mange korte, succesfulde rideture. FORDOMMENE VAR DET VÆRSTE Med beroligende ord fra veninden skridtede Malene turen til ende. Da hun kom hjem, besluttede hun sig for at sælge Thor, og hun fik endelig sat ord på angsten.»jeg erkendte, at jeg var bange, og at Thor var for sensibel til mig. Det var ikke spor fedt at sige højt. Angst er så tabubelagt, og jeg følte mig flov og svag. Hvorfor var det lige mig, der skulle have det sådan,«spørger Malene, der gik på jagt efter en stabil hest, som skulle hjælpe hende videre. Jagten indebar, at hun skulle prøve forskellige salgsheste, og hun besluttede sig for at melde klart ud om sin angst, når hun kontaktede sælgere.»det var pinligt. Nogle gange måtte de trække mig rundt, når jeg rystende af skræk og gråden nær skulle prøve deres heste. Men jeg blev jo nødt til at være ærlig, og så måtte de egentlig tænke, hvad de ville.«mødet med omverdenens fordomme var næsten det værste. Hun oplevede nedværdigende kommentarer og uforstående reaktioner.»mange spurgte, hvorfor jeg ikke bare holdt op med at ride eller fandt en anden hobby. Men hestene fyldte jo hele min fritid, og min mand red også. Og jeg elsker virkelig kontakten til dyrene MAGASINET HEST AUGUST

6 TEMA: ANGSTE RYTTERE og den fantastiske følelse af nærvær, de giver mig,«konstaterer Malene. Hun købte islændervallakken Dagfari. En tung, gammeldags type med et hjerte af guld. Alligevel slap angsten ikke sit tag i hende, og da hun så en annonce på nettet om et weekendkursus for ængstelige rytter med psykologen Sigrun Erlingsdottir, meldte hun sig til med det samme. PÅ KURSUS I ugen op til kurset overvejede hun at melde fra. Hun forestillede sig, at hun var den dårligste rytter og den mest bange deltager. Men hun glædede sig også, og kurset blev et vendepunkt.»jeg kunne jo genkende de andres undskyldninger og forklaringer. I løbet af weekenden fik jeg løsnet den knude inde mig, der var blevet større og større over lang tid.«det hjalp især Malene at bruge sin fornuft og se på, hvor lille sandsynligheden var for et nyt uheld. Hun fik nogle teknikker til at aflede angsten og fokusere på noget andet, som for eksempel at tygge på sit tyggegummi eller at kontrollere sin vejrtrækning. Og det gik op for hende, at hun ikke var alene.»selv topryttere kender til at føle angst for at ride. Det var en enorm lettelse for mig at høre,«mener Malene. Allerede på kursets anden dag red hun ud på Dagfari.»Jeg havde det forfærdeligt med det og begyndte på alle mine undskyldninger. Men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg sagtens kunne stoppe og styre min hest, så vi red bare af sted. Det var en stor sejr - jeg var lettet bagefter.«deltagerne fik udarbejdet et program med hjælp fra kursuslederen. Programmet indebar, at Malene skulle ride 10 minutter hver dag. Det gjorde hun, da hun kom hjem, og angsten forsvandt. I dag rider hun flere gange om ugen og har investeret i endnu en hest. En nytilredet vallak, der har meget at lære. Men det skræmmer hende ikke.»jeg er ikke bange mere, men jeg tager kun de opgaver, jeg kan magte. Jeg vil ikke udelukke, det kan ske igen, men nu ved jeg, hvad jeg skal gøre næste gang.«i dag har Malene fået styr på sin angst og har endda købt en hest mere 22 MAGASINET HEST AUGUST 2007

7 Ute Lehman fra»horse in Harmony«underviser heste og mennesker i lederskab og kommunikation Rytterens angst forvirrer hesten AF PERNILLE ENGSIG En bange rytter giver uklare signaler. Det kan gøre en sensibel hest stresset og en tung hest endnu mere doven. De fleste ryttere kender fornemmelsen af at være nervøs, og at angsten går direkte ned i hesten. Ifølge Ute Lehmann fra»horse in Harmony«, som underviser heste og mennesker i lederskab og naturlig kommunikation, er den god nok. Gennem sit job møder hun mange mennesker, som er blevet bange for at ride og derfor kun tør håndtere deres dyr fra jorden. Hun ser tydeligt, hvordan rytterens nervøsitet kan frustrere hesten.»jeg tror ikke, at angst som sådan smitter fra rytter til hest, Men kvaliteten i signalerne fra en meget nervøs rytter er anderledes og uklar, og det forvirrer helt klart hesten, så den ikke gør, som den plejer, og så bliver rytteren måske endnu mere utryg,«forklarer hun. FOKUS PÅ TIMING Ute Lehmann oplever, at hestenes forskellige temperamenter gør, at de reagerer på hver deres måde. En lidt tung, langsom hest vil typisk blive mere og mere døv for rytterens indvirkning, mens en sensibel type efterhånden bliver endnu mere spændt og stresset og i nogle tilfælde direkte farlig.»for det meste vil et nervøst menneske være bange for, at hesten måske stejler eller løber, når den bliver bedt om at gå til siden eller frem. Derfor er rytteren ikke vedholdende nok men signalerer»uh, du behøver ikke alligevel«og fjerner trykket fra hjælperne for tidligt,«fortæller Ute Lehmann. På den måde lærer den sensible hest, at den får fjernet signalet fra rytteren, når den spænder op, mens den tunge hest i stigende grad ignorerer signalerne fra sæde og schenkler. Ute Lehmann råder sine nervøse elever til at begynde fra jorden og fokusere på en opgave.»hvis jeg selv er nervøs, prøver jeg at arbejde med min timing. Jeg er ekstra opmærksom på at fjernet presset fra hesten nøjagtigt i det splitsekund, hvor den bevæger sig i den retning, jeg har bedt den om. Det er svært, og det kræver, at jeg koncentrerer mig om opgaven,«fortæller hun. MAGASINET HEST AUGUST