I dette kapitel lærer du

Transkript

1 Indledning / 17

2 1 Kend dit medie www. World Wide Web. Det engelske ord web (spider web) betyder spindelvæv. Og det er lige, hvad nettet er; et gigantisk spindelvæv et system af hypertekster, 1 der er forbundet med hinanden på kryds og tværs af internettet. Og allerede her har du dit første clue: hypertekst fungerer helt anderledes end en trykt tekst. Det, at teksterne er forbundne at de er klikbare er én af de væsentligste forskelle mellem de trykte og de digitale medier. I dette kapitel lærer du nogle grundlæggende karakteristika for nettet som medie, så du er klædt på til at skrive gode web-tekster hvad forskellen mellem tryk og web er at dine brugere læser i F-form og hvad det betyder for dine tekster hvad der karakteriser forskellige typer indholdssider på et website noget om brugervenlighed og konventioner lidt om troværdighed og SEO. 1 Hypertekst betyder tekst eller grafik på en hjemmeside, som indeholder links (hyperlinks) til andre sider på samme hjemmeside eller til en anden hjemmeside. 18 / Kend dit medie

3 Forskellige typer hjemmesider Ligesom der findes genrer inden for litteratur, findes der også forskellige typer af hjemmesider. Det siger næsten sig selv. Inden for hver type hjemmeside er der nogle typiske træk og karakteristika. De fleste af de råd, jeg giver her, retter sig mod offentlige og private informationshjemmesider og virksomhedshjemmesider (corporate sites). Men det betyder ikke, at mange af de råd og regler, du møder i denne bog, ikke også gælder for andre typer af hjemmesider. Helt overordnet kan vi inddele hjemmesider i de her kategorier: Søgemaskiner, vejvisere, portaler som Yahoo, Google, MSN, Gule sider, Krak, findvej.dk Informationshjemmesider som Sundhedsstyrelsen, DMI Nyhedshjemmesider som DR, Politiken, Mandag morgen Virksomhedshjemmesider/corporate sites private eller offentlige virksomheder og organisationers hjemmesider E-butikker, auktioner som Blå avis, Lauritz.com, ebay, amazon Web 2.0 som facebook, linkedin, twitter, Google+, Pinterest File-sharing sites (sites, hvor man kan sende/dele filer, billeder, film etc.) som dropbox, flickr, slideshare, Yousendit Fora og dating sites, skilsmisse-sites Personlige hjemmesider og blogs Hvad er nettet for noget? Nettet er dynamisk. En bog, et magasin, en tre-siders brochure eller en tyk rapport er en engangsforestilling. Et website udvikler sig hele tiden, får konstant nyt indhold og nye funktioner og retter sig dagligt ind efter brugerens behov og ønsker. Ideelt set. Kend dit medie / 19

4 Nettet handler om links. Vi linker et stykke indhold til noget andet indhold. Vi linker på tværs inden for samme hjemmeside. Vi linker ud af siden og hen til andre sider. Vi linker til grafik, film eller pdf-filer. Nettet fungerer på brugerens præmisser. Det er brugeren, læseren, kunden, borgeren, der klikker sig rundt på sitet. I modsætning til en bog, hvor læseren følger en bestemt rute (bortset fra hvis du er typen, der læser slutningen først), som forfatteren har valgt. Brugeren stykker selv sit indhold sammen. Han bestemmer helt selv, hvad og hvor han klikker. Han springer rundt, bruger tilbageknappen og bevæger sig lynhurtigt væk hen til et andet og mere interessant site, hvis han ikke finder, hvad han søger. 2 Nettet er ikke en bog, selvom det ofte virker, som om forfatteren til en web-tekst forstiller sig, at læseren sætter sig godt til rette i sin lænestol og åbner hjemmesiden, som han ville åbne en god bog. Nettet er uendeligt. Når vi går ind på et site, aner vi ikke, om det er på 25, 700 eller 5000 sider. Vi har heller ikke en fornemmelse af retning; der er ikke noget op eller ned, hen til venstre eller højre. Derfor er navigationen 3 så vigtig en del af en hjemmeside. Navigationen leder os rundt og fortæller os noget (det meste) om indholdet på hjemmesiden. Nettet er et aktivt medie vores fysiske holdning fortæller også noget om forskellen; du sidder foroverbøjet med musen i hånden foran din skærm. I modsætning til tv, som er et passivt medie, hvor du sidder tilbagelænet og bliver underholdt. Nettet er ikke en bog, selvom det ofte virker, som om forfatteren til en web-tekst forstiller sig, at læseren sætter sig godt til rette i sin lænestol og åbner hjemmesiden, som han ville åbne en god bog og stille og roligt læser teksten igennem fra ende til anden. Fra det første indledende velkommen og ned til siden slutter. Sådan foregår det desværre ikke (se også side 54 om den typiske bruger). 2 Selvom Steve Krug (se indledningen eller litteraturlisten) hævder, at brugere er overraskende tålmodige på sites, der frustrerer dem og har tendens til at bebrejde sig selv i stedet for hjemmesiden. 3 Navigation betyder den måde, sitet er organiseret på og den måde, du finder rundt på sitet via menuer og links. 20 / Kend dit medie

5 Det er langsommere at læse på nettet. Du læser 25 % langsommere på en pc-skærm end på papir (og endnu langsommere på smartphones og tablets.) Kan du godt se, at de karakteristika og forskelle har enorm betydning for, hvordan du skal skrive til nettet? Du skal nu til at tænke og skrive helt anderledes, end du er vant til. Velkommen til vores hjemmeside De fleste af os har lært at skrive tekster til tryk. Og de skrivevaner hænger rigtig godt fast i os. Det er klart. Problemet er, at den måde at skrive på slet ikke fungerer på nettet. Prøv at se her: Velkommen til RUC s hjemmeside RUC bryder en helt basal præmis for net-kommunikation: de byder velkommen. Men jeg er ikke kommet til reception. Jeg er på nettet, jeg har travlt. Sprog, tone, stil og opsætning minder meget om et brev og forudsætter, at man læser siden fra ende til anden. At man læser lineært. Det er stik imod nettets natur og kommer til at virke ude af trit og ikke som der står i teksten: nyt og kreativt ruc.dk Er der noget, der viser, at man ikke har styr på den mest basale forudsætning for net-kommunikation, så er det at byde velkommen på hjemmesiden. Jeg ved godt, at man byder velkommen i bedste mening, men det er rent fyld. På nettet er der ikke tid til den slags høflighedsfraser og small talk (se også side 54 om den typiske bruger). Kend dit medie / 21

6 Tip! Selvom det er fristende at byde velkommen på jeres forside eller fortælle, at I har fået ny hjemmeside så drop det. Kom lige til sagen i stedet. I samme kategori som at byde velkommen finder vi også behovet for at gøre opmærksom på, at man har fået en ny hjemmeside. Igen, det er selvfølgelig i bedste mening, men brugerne er nok ret ligeglade med, at virksomhed X har fået ny navigation eller nyt design. Det er selvfølgelig fristende, når man som medarbejder i månedsvis har knoklet med at få den nye side op at stå. Det kan man næsten se i eksemplet her fra forsiden på en større paraplyorganisations ny hjemmeside: Navigationen er blevet mere brugervenlig og vi har flyttet (næsten) alle de gamle dokumenter med over fra den gamle hjemmeside. Men vi har prøvet at gøre indholdet mere overskueligt. Informationen er i bedste fald interessant for skribentens kollega. Ikke for brugeren. Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? Hvis jeg spørger dig, hvad du gjorde, sidste gang du var på nettet, er der stor sandsynlighed for, at du svarer noget i stil med: Jeg tjekkede prisen på en sofa Jeg skulle finde vej til en restaurant Jeg tjekkede rejseplanen for tider for toget til Roskilde Jeg betalte en regning Jeg ledte efter noder til en bestemt sang Jeg undersøgte, hvordan man fjerner græspletter Jeg bestilte flybilletter til Rom Jeg skulle podcaste et radiogram Kan du se, hvor det bærer hen? Tjekke, finde, betale, undersøge, bestille Det er alle handlinger. Nettet er et handlingsbaseret medie. Og brugerne er målrettede og leder efter svar på et bestemt spørgsmål. Det er jo også derfor, at velkommen er overflødigt og irriterende. Alt det kommer vi meget mere ind på i næste kapitel hvor vi ser nærmere på brugerens typiske adfærd på nettet. Indtil vi når dertil, er det vigtigt, at du ved, at lige præcis det handlingsorienterede er præmissen for at skrive tekster til nettet. 22 / Kend dit medie

7 Hvis alle skribenter, journalister og web-redaktører kendte dette princip, ville nettet ikke vrimle med tekster og indhold, der så åbenlyst bryder dette princip. Her er en tekst på en webside. Men det er ikke en rigtig web-tekst. For der er ingen muligheder for aktiv handling, bortset fra at man kan skrive en mail (?). Du har klikket på Besøg os. Men i stedet for at få mulighed for at booke et besøg online får man en tekst med regler om, at man ikke må løbe og råbe (den information er malplaceret her, hvor jeg ikke er kommet på besøg endnu), og en aktivitetskalender (som ikke er klikbar). Tip! Sørg for, at du ikke har nogen sider uden en eller anden mulighed for aktiv handling. grantoftegaard.dk Muligheden for at udføre en aktiv handling på en web-side er afgørende. Men af en eller grund er det noget, de færreste tænker på, når de skriver. Derfor er nettet så propfyldt med døde sider. Sider, der ender blindt, fordi du ikke rigtig kan udføre noget aktivt på dem (se et eksempel på det på side 112). Kend dit medie / 23

8 Din bruger læser i F-form Brugeren læser meget lidt på en web-side. Og det er der heldigvis videnskabeligt bevis for. Jacob Nielsen 4 har gennem flere år lavet det, han kalder eye-tracking-undersøgelser. Undersøgelserne viser noget om, hvordan brugeren læser (eller rettere ikke læser) på en web-side. I en eye-tracking-undersøgelse får testpersonen sat et teknisk måleudstyr på øjnene, mens han sidder foran en computer. Udstyret måler, hvor og hvordan øjnene bevæger sig hen over en web-side. Det kommer der et varmekort ud af som du kan se tre af her. Det dominerende læsemønster på tværs af flere typer hjemmesider er, at man læser i en F-form. Det første varmekort er en Om os-side; det andet er en e-butik og det tredje en side med søgeresultater fra Google. Men F et går igen på alle tre. useit.com/alertbox/reading_pattern.html F-formen forklaret Først bevæger øjnene sig vandret i øverste del af siden (den øverste pind i F et) Så bevæger øjnene sig lodret ned og forsætter igen ud i en vandret bevægelse men ikke lige så langt som den øverste (den anden pind i F et) Til sidst bevæger øjnene sig lodret ned ude til venstre (F ets stamme). 4 Jacob Nielsen er dansk/amerikansk web-guru og ekspert inden for brugervenlighed. Læs mere på useit.com 24 / Kend dit medie

9 Det røde område er det sted, brugeren læser mest, det gule område får mindre opmærksomhed, og det blå område er der, hvor brugeren læser mindst. Det grå område får ikke nogen hits. Aha! Det er da guld værd at vide. Nu ved vi, at vi ikke læser lineært på en web-side. At vi slet ikke læser så meget. At vi skimmer og skanner. Og at vi sjældent når ned til den nederste del af siden. F-formen kan altså hjælpe os med at forstå, hvor vi skal placere vores vigtigste information på siden. Og hvor vi kan placere det, der er mindre vigtigt (se også nyhedstrekanten på side 81). Det er også interessant at vide, at brugere ret ofte springer billeder over til fordel for tekst. 5 Især billeder, der ikke er relateret til indholdet på siden. Det er også værd at notere sig, at folk ignorerer stock fotos (faktisk 85 % af tiden). 6 Yahoo har også lavet eye-tracking-undersøgelser, der viser det samme som Jacob Nielsens; nemlig at folk generelt skanner en web-sides øverste område for at beslutte, om de skal blive hængende og at de gør de på under tre sekunder Selv på virksomhedssider på facebook kigger folk også først på væggen og derefter på profilbilledet. De fleste brand-profilbilleder får næsten ingen opmærksomhed; mashable.com/2011/12/14/eyetracking-facebook-brand-pages On Web pages with multiple superfluous images, people treat the entire page as an obstacle course they must navigate. They look at the text around images, but not at the images: Jacob Nielsen og Kara Pernice, Eye tracking Web Usability. Eye tracking: Where do readers look first?, styleguide.yahoo.com Kend dit medie / 25

10 På den vigtigste plads står der strengt taget en omgang varm luft. Uden links. Det er ærgerligt at spilde en god plads på en indholdstom tekst og et stort (kedeligt) billede. Jeg har jo klikket ind på jobs. Så vil jeg gerne se ledige jobs på første linje. I F ets øverste pind. vejle.dk Vi skal se meget mere på, hvordan du kan opbygge sider på en hensigtsmæssig og brugervenlig måde i kapitel 3. Så nemt er det at se forskel på tryk og web Hvis jeg skal illustrere forskellen på tryk og web kun ved hjælp af tekst (den samme tekst) kan det gøres så enkelt her: Tekst til tryk I det følgende afsnit vil vi give en lang række gode råd og informationer, der skal hjælpe dig til at beslutte, hvilket slags lån der er mest hensigtsmæssigt for dig. Du får også informationer om andre og skjulte udgifter i forbindelse med låntagning. Og vi har lavet et underafsnit for dig, der skal tage et lån for første gang og dig, der skal omlægge et eksisterende lån. Hypertekst Find et lån, der passer dig Tjek de skjulte udgifter, når du låner Er det første gang, du låner? Se låneguiden Skal du omlægge dit nuværende lån? Du kan godt se det, ikke? 26 / Kend dit medie

11 Øvelse Teksten Aktiviteter har ingen links, dvs. ingen mulighed for aktiv handling. Kun en lang og svært læsbar papirtekst. Teksten bruger ord, der kun egner sig til trykte tekster, der læses lineært, fx udtrykket: sidst men ikke mindst. Det giver ikke mening på nettet. sundskolenettet.dk Du kan prøve at gøre det samme med teksten her, som jeg har gjort med bankteksten. Kend dit medie / 27

12 Forskellige typer indholdssider Helt overordnet er de fleste corporate sites og organisationshjemmesider bygget sådan her op: Forside portal Mellemside skanner, vælger, bevæger sig videre Mellemside skanner, vælger, bevæger sig videre Destinationsside skanner og får information Destinationsside skanner og får information Destinationsside skanner og får information Destinationsside skanner og får information Forside/portal En forside eller portal er den officielle indgang til hjemmesiden. Forsiden skal lede dig videre på sitet og du skal helst kunne regne ud med det samme, hvad det er for et site, du er havnet på og hvad du kan bruge det til. Forsiden er også det sted, man altid kan vende tilbage til, hvis man er helt lost. På forsiden læser vi som regel meget lidt. Og det er sjældent, at det indhold, vi leder efter, står på forsiden. Her skal man kunne orientere sig på et splitsekund uden at læse for meget. Vi skanner, vælger og klikker i løbet af meget, meget kort tid. 8 8 Ifølge Nielsen og Loranger opholder vi os i snit ca sekunder på en forside, se useit.com 28 / Kend dit medie

13 En forside skal altså opfylde (rigtig) mange behov på én gang. 9 Forsiden skal lynhurtigt fortælle virksomhedens mission: hvad og hvem; det vil sige, hvis hjemmeside er du havnet på og hvad kan du der. skal give dig et overblik over det meste af indholdet via navigationen skal (helst) have en søgefunktion skal indeholde teasers, hvor virksomheden fremhæver brugbart indhold, tophistorier eller andet aktuelt indhold må gerne have tilbud, konkurrencer og freebies (en freebie er, at du fx får 10 gode råd om, hvis du skriver dig op til et nyhedsbrev) skal have genveje til centrale områder og sider på sitet (mellem- og destinationssider). 9 Listen er bearbejdet efter Steve Krugs brugervenligheds-klassiker Don t Make Me Think, Kend dit medie / 29

14 Samvirkes forside opfylder på fornemste vis alle kriterierne for en god forside. Måske lige på nær af, at taglinen 10 forbrug, sundhed, miljø og mad ikke umiddelbart er nem at tyde. Vi burde have at vide, at det er et månedsmagasin. Samvirke fremhæver noget aktuelt og årstidsbestemt: bryllupskager og har en teaser til et aktuelt kagetema. Der er tydelige genveje til undersider (også flere end skærmbilledet viser), der er en konkurrence et tydeligt søgefelt og man kan læse det seneste nummer af Samvirke. Der er også tilmelding til nyhedsbrev længere nede på siden. Sådan! samvirke.dk Meget lidt tekst, meget få ord men tydelige indgange til de forskellige mellemsider (bolig, bil, pension etc.) og rigeligt til, at du kan komme videre alt sammen i løbet af få sekunder. useit.com/alertbox/reading_pa ern.html jyskebank.dk 10 En tagline er en sætning eller et par ord, der beskriver hele virksomheden; fx aarstiderne frugtkasser, grøntsagskasser og måltidskasser leveret til døren. 30 / Kend dit medie

15 En forside fra Skuespillerforeningen, som slet ikke ligner en forside Det er der alt for meget tekst til. skuespillerforeningen.dk Mellemsider En mellemside fungerer som et hurtigt pitstop på vejen fra forsiden og hen til destinationssiderne. Her læser brugeren også meget lidt. Han nøjes med at skanne, vælge og bevæge sig videre. På mellemsider er brugerne især allergiske over for tekster med salgsgas og branding, der fortæller, hvor fantastisk og innovativ virksomheden er. I det hele taget er brugerne meget kritiske over for salgstekster på nettet. En mellemside er et skridt på vejen hen til de oplysninger, brugeren søger. Men Udenrigsministeriet bruger de første linjer på at fortælle, at de har samlet oplysninger om børn, unge pensionister, og til at vise et stort billede af en familie på en strand. um.dk Det havde været langt mere operationelt at give brugeren indgange til relevante sider, som fx Skal børn have eget pas med på rejse? Kend dit medie / 31

16 De forskellige små tekster under hvert billede er ikke nødvendige på en mellemside. Medmindre man mener, at brugeren har brug for hjælpetekst for at finde rundt. Men tekster som: Vi har samlet de forsikringer, du kan få brug for i din fritid ( ), har ingen reel værdi. topdanmark.dk Er det virkelig en mellemside? Ja, det er det faktisk. Det er mellemsiden Om skolen, der skal lede videre til ledige stillinger, medarbejdere, nyheder etc. Risikoen for, at brugeren ikke stopper og læser al den tekst, er meget stor. I øvrigt hedder menupunktet Om skolen, men selve sidens overskrift hedder Tradition og fornyelse. Det forvirrer (se mere om overskrifter på side 88). designskolenkolding.dk 32 / Kend dit medie

17 En nem mellemside: Du kan hurtigt skanne, vælge og bevæge dig videre her. Her er næsten ingen tekst, men kun links videre til destinationssiderne. foa.dk Sådan! En god og overskuelig mellemside. samvirke.dk Jeg får hurtigt overblik og kan nemt komme videre. ase.dk Kend dit medie / 33

18 Destinationssider På en destinationsside skanner brugeren og får den information, han har været ude efter. Han læser (måske) lidt mere end på forsiden og mellemsiden. Eller han udfylder et skema, bekræfter en information, afslutter et køb eller bestiller en vare. Lidt mere tekst på destinationssiden, men ikke meget. Og stadig meget overskueligt sat op. ase.dk 34 / Kend dit medie

19 Brugervenlighed og konventioner Brugervenlighed (eller usability, som man også siger på dansk) handler om, hvor nemt og hurtigt det er for folk at løse en bestemt opgave på en hjemmeside. Kort sagt. Hjemmesider skal være intuitive og indlysende. Det skal være oplagt, hvad jeg skal gøre. På nettet findes en række konventioner, 11 som gør, at jeg ved, hvordan jeg skal gebærde mig. At et link er farvet og understreget, er fx en konvention. At menuen sidder øverst på siden, er en konvention. Og at et lille billede af en printer betyder, at man kan printe siden ud, er en konvention. Konventioner har stor betydning for, hvor hurtigt du kan orientere dig. Hjemmesider skal være intuitive og indlysende. Det skal være oplagt, hvad jeg skal gøre. Konventioner betyder også noget for genkendeligheden og altså for, hvor hurtigt tingene glider. Ligesom når du kører på motorvejen. Forstil dig, at Vejdirektoratet på en strækning fra Randers til Aarhus har besluttet sig for at placere skiltene ude på autoværnet i stedet for på ophængte skilte hen over vejbanen. Der er rimelig stor risiko, for at du ville køre galt. Sådan er det også på nettet. Der er ting, der fungerer godt, fordi vi ved, hvor de er og vi ved, hvad vi skal gøre. Fx klikke på et link. Så hvis noget, der ligner et link, ikke er det, bliver vi frustrerede (se, hvad der irriterer din bruger på side 56 og mere om links på side 108). Krugs definition på brugervenlighed Ifølge Steve Krug er det allervigtigste og eneste princip inden for brugervenlighed: Don t make me think, 12 som frit oversat kunne være noget i stil med Sæt mig ikke på hårdt arbejde. Det betyder i store træk, at en hjemmeside skal være selvforklarende og indlysende. Med indlysende mener han, at enhver uden det store kendskab til jeres fag, ekspertise eller jeres hjemmeside skal kunne bruge den uden problemer. 11 Når noget har virket godt i tilstrækkelig lang tid, bliver det en konvention. 12 Samme titel som hans bog fra Kend dit medie / 35

20 Når brugeren kommer ind på en hjemmeside, skal han derfor ikke tænke: Hvor er jeg? Hvor skal jeg begynde? Kan man klikke på den? Hvorfor hedder det sådan? Hvor har de gjort af? Og hvad er det vigtigste på denne side? Hvorfor kan man ikke se? Hvordan kan det være, at de har, men ikke? Du har garanteret selv oplevet at stoppe op på et site og tænke noget i stil med det. Der er rigtig mange ting, der kan få os til at stoppe og tænke. Gad vide, hvordan man mon gør her? Selvfølgelig er det ikke en katastrofe, hvis du skal tænke over noget en enkelt gang, men pointen er, at hvis du bliver bremset for mange gange på grund af ulogisk navigation, ugennemskuelige menupunkter eller forvirrende links eller grafik, bliver det for hårdt arbejde. Det bliver frustrerende. Lad mig illustrere med to eksempler: Hov, hvor er menuen? Er det menuen nederst? Hvad betyder den lille pil? Hvad er index? Hvad er intro? Hvad betyder oversigt download? Download hvad? Hvorfor er noget blåt og noget lyserødt? Er det begge links? Er de grå så ikke links? Hvad er forskellen på aktuelt og sidste nyt? Og hvad er nyhedsarkiv? Hvad betyder BY+RUM? Er det et projekt? Eller en kompetence? juulfrost.dk 36 / Kend dit medie

21 Hvad skal man her? Hvad er økoløft? Hvad kan jeg klikke på? Hvad sker der, når man klikker på de mennesker? Hvor kommer man så hen? Hvad er Vælg kategori? Hvad er det, der er 75 %? kbhmadhus.dk Interne sider kan også give vanskeligheder Også internt i organisationerne kan medarbejdere komme på hårdt arbejde, når de forsøger at bruge intranettet til selv de mest simple opgaver, som at tilmelde sig et kursus. Her er det to frustrerede medarbejdere fra samme organisation, der har forsøgt at tilmelde sig et kursus. Men måtte opgive: Jeg prøvede at tilmelde mig seminaret via det, der stod, man skulle, men fandt det fuldkommen umuligt at bruge, uden at jeg nu kan huske de tekniske detaljer. Så jeg fandt ud af at maile til sekretæren i stedet. En kollega her på nabokontoret baksede mindst lige så meget med det, men fandt en eller anden vej vi betragter vist begge siden på niveau med DSB s Rejsekort! Jeg skulle finde kurset, men det var meget besværligt, man aner ikke, hvad man kigger efter. Der var ikke noget tydeligt overblik, og jeg kunne ikke orientere mig. Kurserne står efter navn men hvis du ikke ved, hvad det handler om, så skal man klikke på hver enkelt kursus for at læse om det. Jeg brugte alt for meget tid på det og det lykkedes mig ikke at oprette mig, så jeg droppede det, vil ikke bruge mere tid på det. Kend dit medie / 37

22 Det er klart, at hvis en stor del af medarbejdere ringer til sekretæren i stedet for at betjene sig selv på intranettet eller dropper efteruddannelse, fordi det er for tidskrævende at tilmelde sig, så er det selvfølgelig meget problematisk. For at sige det mildt. Brugervenligt design Jeg tænker altid på, hvad en klog kollega engang sagde til mig: Dybest set er brugervenlighed ret kedeligt. Det handler om at gøre, ligesom alle de andre gør. Det princip er næsten naturstridigt for en designer, som jo gerne vil lave noget nyt og epokegørende. Som gerne vil bryde konventionerne. Det kan jeg også godt forstå. Problemet er bare, at det ikke altid er så heldigt på nettet. Og man skal vide, at hvis man insisterer på at bryde konventionen, skal man erstatte med noget, der er meget oplagt og intuitivt. Noget, der ikke kræver nogen videre tankevirksomhed og virker lige så godt. Eller bedre. Det kan godt være, at det var en god design-ide at placere underpunkterne lodret på siden, men det sætter mig på en hård opgave: først skal jeg forstå, at den lodrette grafik er undersider til projekter og så regner jeg ud (efter mange forsøg), at jeg skal have klikket på selve menupunktet projekter, før jeg kan få lov til at klikke på de enkelte projekter. Ellers er de ikke aktive. Pyha b19.dk 38 / Kend dit medie

23 Arkitekter og designere elsker hvid skrift på sort baggrund og meget sart og lille grå skrift på hvid baggrund. Begge dele er meget lidt læsbare på skærm. Og altså ikke særlig brugervenligt. cobe.dk Følg i det store hele konventionen Steve Krug siger, at man skal være gode venner med konventionerne på nettet. Fordi konventioner virker. Og derfor skal man være varsom med at bryde dem. I hvert fald skal man have gode argumenter for at gøre det. Det kan godt være, at det er kedeligt og uopfindsomt at placere tingene der, hvor alle andre gør. Men tro mig: det kan bedst betale sig. Så kan I jo sprælle andre steder og fx vise kant og kreativitet i sprog, tone og kundeservice. Brugervenlighed og troværdighed Troværdighed og brugervenlighed hænger sammen. En virksomheds troværdighed er altid på spil på nettet. For hver gang brugeren kommer på vildveje, og for hver gang han støder på forhindringer og uforståeligheder, får afsenders troværdighed et knæk. Frustrerede kunder, der ringer ind i stedet for at søge oplysningerne på hjemmesiden, er ikke bare tidskrævende og koster på bundlinjen. Det koster også troværdighed. Også selv om brugere har en tendens til at bebrejde sig selv (det er sikkert mig, der er dum), hvis det ikke lykkes dem at fuldføre en opgave på en hjemmeside, som jeg nævnte tidligere (se fodnoten på side 20). Kend dit medie / 39

24 Se for eksempel her, hvordan en flittig teatergænger bliver sat på hårdt arbejde på Det Kongelige Teaters hjemmeside: Jeg bliver så harm. Den side er er kun for de indviede. Det er svært at finde ud af, hvordan man køber en billet. Det er svært at finde bare der, hvor der står Køb billet. Og systemet er så rigidt; hvis du fx vil have to billetter på balkonen og der er kun er to pladser tilbage, der ikke er ved siden af hinanden, så siger den bare, at der ikke er flere billetter. Så jeg prøver altid at købe i deres billetkontor for at undgå at gå på hjemmesiden. Egentlig synes jeg, at det er arrogant det er jo en statslig institution, vi alle sammen betaler til. Det skal da bare virke. Barbara Bendix Becker, tekstildesigner Muligheder for billetkøb er en pudsig formulering for en aktiv handling som at købe billet. Det gør, at man ikke med det første får øje på den. Det lyder også lidt besværligt. Hvad er der galt med det enkle: Køb billet? kglteater.dk At købe billetter til en forestilling burde være det nemmeste i verden på et teaters hjemmeside og én af de vigtigste opgaver overhovedet. Det må ikke tage meget mere end et par sekunder for brugeren at finde og udføre opgaven. 40 / Kend dit medie

25 En virksomheds troværdighed kan lide skade på mange områder på et website. Manglende brugervenlighed er en hyppig årsag. En anden er, når brugeren tydeligt kan se, at der ikke er overensstemmelse mellem det billede, virksomheden tegner af sig selv, og det, den rent funktionelt og praktisk gør på sitet. Man kan sige, at hjemmesider er særligt sårbare, når det gælder troværdighed fordi brugeren lynhurtigt kan opdage, hvis tingene ikke hænger sammen (se også affaldstekst på side 123 og banktekst på side 95). Det er svært at finde nummeret til Call me s kundeservice. Ikke særlig hensigtsmæssigt, når man nu hedder Call me. Nummeret står allernederst på siden uden for skærmbilledet ude til venstre (ikke det mest oplagte sted). Og helt uden for F-formen. Det er i orden, at man satser på facebook og selvbetjening i stedet for at kunderne skal ringe, men så skulle man nok have valgt et andet firmanavn. callme.dk SEO eller min chef insisterer på, at jeg skal skrive SEO-tekster SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization, som betyder at optimere sit indhold, så søgemaskinerne (Google, Yahoo, Bing etc.) finder det. SEO og SEO-tekster som disciplin er blevet et buzzword inden for webformidling. På dansk taler man også om findbarhed, selvom findbarhed nok dækker bredere Ifølge forfatterne til bogen Når internettet har magten, Thomas Høgenhaven & Lasse Lundberg Andreasen, betyder findbarhed: at brugerne kan finde frem til en relevant hjemmeside på internettet, samt finde det relevante indhold på hjemmesiden, side 19. Kend dit medie / 41

26 Sådan virker SEO Søgemaskinerne analyserer ord på web-sider, specielt ord, der forekommer flere gange og ord, der er fremhævet, fx i fed, i overskrifter og i links. Ordene bliver lagret i søgemaskinen. Når du skriver et ord i søgefeltet på fx Google, forsøger Google at matche dit søgeord med de nøgleord, den har lagret fra hjemmesiderne. På den baggrund afleverer den en liste med søgeresultater. Men du skal bare huske, at det ikke nytter noget at få hevet en masse mennesker ind på jeres site, hvis du ikke også bruger lige så mange kræfter på at skrive brugervenligt og vedkommende indhold. Skriv til mennesker ikke maskiner 14 Engang da jeg havde skrevet en hel bunke tekster igennem på en kommerciel hjemmeside, blev jeg noget tid efter ringet op af en nyansat marketingkonsulent, der gerne ville vide, om jeg havde skrevet teksterne som SEO-tekster. Næh, det havde jeg ikke, måtte jeg indrømme. Og så forsøgte jeg at forklare, at jeg havde skrevet korte, klare og klikbare tekster med vægt på modtageren og i et varieret, enkelt og levende sprog. Men det var vist ikke helt det, marketingkonsulenten mente. Men jeg skal skynde mig at sige, at jeg godt ved, at SEO kan være et vigtigt internt redskab for kommunikationsmedarbejderen fordi det netop er så målbart ( Se, vi ryger til tops i søgemaskinerne). Og er der noget, som kommunikationsfolk godt kan trænge til, er det redskaber til at måle vores (uvurderlige) indsats. Batter alle de ord, vi skriver? Gør de nogen forskel? Og her er SEO selvfølgelig fristende. Men du skal bare huske, at det ikke nytter noget at få hevet en masse mennesker ind på jeres site, hvis du ikke også bruger lige så mange kræfter på at skrive brugervenligt og vedkommende indhold. Jeg har aldrig været en stor fan af SEO-tekster, som du måske har regnet ud. Altså, at producere tekster ud fra princippet om at ryge øverst på søgemaskinernes lister. Den slags tekster bliver ofte en værre omgang nonsens (tekster overdynget med nøgleord). Det er et forkert udgangspunkt at prøve at narre søgemaskinerne til at finde dit indhold. Når du skriver tekster med tanke på søgemaskinerne, har du tankerne de forkerte steder og dit indhold får et forkert fokus. 14 Gerry McGovern siger det sådan her: Always optimize for the searcher (the customer), not the search engine. 42 / Kend dit medie