Bestyrelsesmøde nr. 47, 14. juni 2010 Pkt. 8 Bilag 1 og 2. Bestyrelsen

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 47, 14. juni 2010 Pkt. 8 Bilag 1 og 2. Bestyrelsen S A G S N O T A T 3. JUNI 2010 Vedr.: Pkt. 8 - Bilag 1 og 2 Finansiering og gennemførsel af energispareprojekter Sagsbehandler: Campus Plan og Byg og Koncern-økonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET REKTORSEKRETARIATET Baggrund KU har fastlagt en overordnet strategisk satsning vedrørende energibesparende foranstaltninger, energieffektivitet og bæredygtighed. Det overordnede sparemål er, at KU skal reducere sit energiforbrug i 2013 med 20 % i forhold til forbruget i KU s Energihandlingsplan 2010 anviser for hvert fakultet de aktiviteter, der skal gennemføres for at nå målet og det tilhørende investeringsbehov er fastlagt. Det er helt overvejende i de våde fakulteters bygninger, at der skal investeres, og hvor energibesparelserne skal høstes. De tørre fakulteters bygningers energiforbrug pr. årsværk er 1/5 eller mindre end i de våde bygninger. NØRREGADE KØBENHAVN K DIR MOB cakr@adm.ku.dk REF: CAKR Nuværende finansieringsmodel Energihandlingsplan 2010 tilsiger, at der foretages en samlet investering på 105 mio. kr. fordelt med 20 mio. kr. i 2010, 35 mio. kr. i henholdsvis 2011 og 2012 og 15 mio. kr. i Ved denne investering er det vurderet, at universitetet vil opnå en energibesparelse, ved udløb af 2013, på 20 % af energiforbruget (kwh) i 2006, målt som forbruget pr. medarbejder/studerende. Af figur 1, ses de årlige prognosticerede besparelser fordelt efter fakultet. Sparetiltag, der gennemføres i 2010 vil fra 2011 give en helårseffekt på 9 mio. kr., og vil i 2010 give en besparelse på ca. 4,5 mio. kr. De opnåede besparelser vil være stigende frem mod 2013, hvorefter de årlige prognosticerede besparelser er på ca. 37 mio. kr.

2 Note: De beregnede besparelser udgør 42 mio. kr., men til brug for business casen i dette notat, er der fradraget en usikkerhedsmargin på 5 mio. kr. SIDE 2 AF 12 Figur 1. Fordelt på fakulteter ses her en forudsat takt for hvornår energispareprojekterne begynder at give besparelser (kr./år fremadrettet). De sidst gennemførte besparelser giver helårseffekt fra NAT LIFE SUND FARMA HUM SAMF,JUR,TEO,FA Laboratoriemodernisering og energiplanen Som et led i Campusplanens investeringer skal der også gennemføres renovering af eksisterende laboratorier for 700 mio. kr. i den kommende 5 årsperiode Det er en præmis fra staten, at laboratoriemoderniseringen også rummer energispareelementer, hvorfor planen for laboratoriemodernisering også skal inkludere energispareprojekter fx vedrørende ventilationsanlæg, varmeanlæg, belysningsanlæg, mv. UBST har meddelt, at KU i forbindelse med gennemførelsen af laboratoriemoderniseringen endvidere vil blive stillet over for krav om gennemførelse af en række forskellige myndighedskrav vedrørende fx tilgængelighed og eventuel yderligere isolering af bygninger, som skal udføres og som ikke kan finansieres af lab-puljen. Disse tilknyttede opgaver skal finansieres af KU, fx som SEA-finansiering. Dette ekstra finansieringselement er et nyt krav, der skal indarbejdes i de kommende års budgetter. For at opnå samtidighed i realisering af energispareprojekter og laboratoriemoderniseringsprojekter samt efterlevelse af myndighedskrav i moderni-

3 sering af bygninger, vil KU have fordel af også at SEA finansiere energispareprojekter. SIDE 3 AF 12 UBST kan tilvejebringe den nødvendige kapital for at KU kan gennemføre investeringer i energisparetiltag m.m. tidligere og i en hurtigere takt end ellers og frem for alt sammen med laboratorierenoveringen. UBST har oplyst en forrentning af den investerede kapital på 6,7 %, men UBST har oplyst, at der føres forhandlinger med finansministeriet om at gøre låneordningen mere attraktiv. Forslag til ny finansieringsmodel Energihandlingsplan 2010 forudsætter som nævnt, at der afsættes i alt 105 mio. kr. til energispareprojekter. I 2010 er afsat 20 mio. kr. og i 2011 og i 2012 er der brug for 35 mio. kr. og i mio. kr. Det foreslås, at der lånes 105 mio. kr. som SEA-finansiering med en tilbagebetalingsperiode på 10 år til finansiering af de ovenfor omtalte energiinvesteringer og myndighedskrav. Beløbet benyttes bl.a. i tilknytning til labpuljens 700 mio. kr., men benyttes også til energispareprojekter i andre bygninger og til andre energisparetiltag. KU's måltal om 20 % reduktion i energiforbrug kan ikke realiseres alene ved energisparetiltag der gennemføres som del af laboratoriemoderniseringsprojekterne. Betydelige årlige besparelser i forbrug vil vise sig fra 2012 til Det vurderes at der fra 2010 vil være en årlig besparelse i energiudgifterne på ca. 4,5 mio. kr. stigende til ca. 37 mio. kr. frem til 2014 i takt med at effekten af investeringerne slår igennem og giver et mindre energiforbrug på KU. Besparelserne vil dels kunne anvendes til at finansiere KU s udgifter til renter og afdrag på lån af 105 mio. kr. og den yderligere besparelse vil kunne tilfalde fakulteterne. Mål- og rammestyringsmodellen for energibesparelser på KU, som Campusstyregruppen vedtog d. 26. november 2009 er fortsat gældende, men med følgende præciseringer: Energiprojekter identificeres, prioriteres og gennemføres af BYG/ekstern energirådgiver og realiseringen gennemføres med fokus på de projekter, der kan realiseres hurtigst og sikre opfyldelsen af KU s samlede energisparemål. Energi-/infrastrukturprojekterne vil ikke mindst ske i de lab-bygninger, der skal moderniseres i med finansiering fra 700 lab-puljen.

4 KU fælles skal overvåge og sikre at det samlede energiforbrug udvikler sig som målsat. Ved at tekniske energispareprojekter (byggesager) prioriteres og gennemføres centralt som led i KU's samlede byggeportefølje øges sandsynligheden for at projekterne integreres og gennemføres. SIDE 4 AF 12 Fakulteterne skal således fortsat varetage en ambitiøs energiledelse, energistyring, adfærdspåvirkning, grønne indkøb og grøn it. På disse områder er der væsentlige, nødvendige energibesparelser at hente med korte tilbagebetalingstider. Dele af de 105 mio. kr. skal anvendes til at realisere fakulteternes ansvarsområder. Eksempelvis er det indeholdt at afse ca. 10 mio. kr. til energistyring (CTS og målere). Fakulteterne skal fortsat bidrage til identificering af energiprojekter samt levere data/nøgletal som skal dokumenteres i fakulteternes årlige energiredegørelser og handlingsplaner samt kvartalsopgørelser. Vurdering af finansieringsmodeller I nedenstående tabel 1 er angivet to modeleksempler. Det første eksempel angiver den nuværende ordning, hvor der som forudsat i Energihandlingsplan 2010, afsættes 105 mio. kr. I det andet eksempel tages udgangspunkt i en lånefinansiering med tilbagebetaling, hvor KU låner 105 mio. kr. i 2010 hos UBST mod en lejeforhøjelse over 10 år. Med en 10-årig amortisering og den anførte rente på 6,7 %, vil det koste ca. 14,7 mio. kr. årligt. I tabel 1 angives de årlige omkostninger, besparelse og balance for de to eksempler. Tabel 1. Sammenligning af to finansieringstyper Eksempel 1 (Puljeafsætning) Investering (låneordning Energipulje) 20,0 35,0 35,0 15,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Offeromkostning, lavere renteindtægter 0,5 0,9 0,9 0,4 Årlig besparelse, jf. Energihandlingsplan ,5 15,5 26,0 34,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 Årligt over-/underskud -16,0-20,4-9,9 18,6 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 Akkumuleret over-/underskud -16,0-36,4-46,3-27,6 9,4 46,4 83,4 120,4 157,4 194,4 231,4 Eksempel 2 UBST lånefinansiering Investering (lejefinansieret lån UB ST) 0 6,3 12,6 14,7 14,7 14,7 14,7 14,7 14,7 14,7 14,7 Årlig besparelse, jf. Energihandlingsplan ,5 17,5 29,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 37,0 Årligt over-/underskud 4,5 11,2 16,4 22,3 22,3 22,3 22,3 22,3 22,3 22,3 22,3 Akkumuleret over-/underskud 4,5 15,7 32,1 54,4 76,7 99,0 121,3 143,6 165,9 188,2 210,5 Prisen for afvikling af lånet over en tiårig periode vil udgøre ca. 136 mio. kr., hvor den samlede besparelse i samme periode er skønnet til i alt ca. 210 mio. kr. Besparelsen er således markant større end udgiften. Forudsætningen for holdbarheden af de viste regneeksempler er naturligvis at den skønnede besparelse vil have et omfang som angivet. Besparelsen er et kvalificeret skøn, baseret på en af energirådgivere beregnet besparelse for hvert af Energihandlingsplanens enkeltprojekter, hvorefter disse individuelt beregnede besparelser er sammenlagt til den samlede besparelse. Det anses

5 ikke for muligt at kvalificere dette skøn yderligere, førend der foretages en programmering og projektering af hvert projekt. SIDE 5 AF 12 Figur 2. Årligt over-/underskud efter finansieringstype Årligt over-/underskud efter finansieringstyper 40,0 30,0 20,0 Mio. kr. 10,0 0,0-10, ,0-30,0 Puljeafsætning Lånefinansiering Af figur 2 fremgår, at der for den lånefinansierede model hos UBST har et positivt Cash-Flow gennem hele perioden, hvorimod modellen med puljeafsætning via budgettet først opnår et positivt Cash-Flow omkring Fordelen ved den nuværende ordning, hvor fakulteterne låner af energipuljen mod et tilbagebetalingskrav, medfører en samlet investering på ca. 105 mio. kr. over en 4 årig periode. Den fulde besparelse vil ved den nuværende ordning indtræffe med udgangen af Den anden løsning, hvor investeringerne gennemføres ved et lån hos UBST og hvor gennemførelse af de enkelte energiprojekter håndteres centralt har den fordel, at den årlige afsætning er lavere end i eksempel 1 (den nuværende ordning), men dog i en længere periode. Fordelen ved denne model er, at der kan gennemføres større investeringer i 2011 og 2012 og at tilbagebetaling over 10 år af et SEA lån på 105 mio. kr. letter presset de førstkommende år på KU s budget.

6 I bilag 1 er der redegjort for gennemførte og planlagte energiprojekter på KU. SIDE 6 AF 12 I bilag 2 ses hovedbudskaber i Grønt Regnskab Indstilling Det foreslås, at energispareinvesteringer på op til 105 mio. kr.,. i fremtiden finansieres ved låntagning hos UBST. Den umiddelbare fordel vil være, at KU sikrer, at de nødvendige energimæssige investeringer foretages, og at de foretages med den kortest mulige horisont, med henblik på at KU s overordnede sparemål nås med udgangen af 2013, som besluttet. De besparelser der opnås, anvendes til at finansiere KU s udgifter til låntagning og yderligere besparelser tilfalder fakulteterne

7 Bilag 1: Oversigt over energiprojekter SIDE 7 AF 12 KU s mål om 20 % reduktion af energiforbruget i for perioden , er i energihandlingsplanlægningen vurderet at kunne realiseres ved investeringer i perioden på 120 mio. kr. Heraf har der i KU s budget været afsat hhv. 5, 10 og 20 mio. kr. For perioden har Grøn Campus angivet behov for 85 mio. kr. fordelt med hhv. 35, 35 og 15 mio. kr. Energipuljeinvesteringerne på i alt 120 mio. kr er i runde tal forventet fordelt som følger: Indsats Investering /mio. kr Investering /mio. kr Besparelse /mio. kr. årligt Verificeret af 1. Beskrevne proj. i LABpulje bygninger og andre våde bygninger 2. Beskrevne proj. i tørre bygninger 3. Tematiske tiltag, der kan konkretiseres 4. Proj., der forventes identificeret af FAK fremadrettet 5. Energistyring (CTS og målere) 6. Adfærd/ kommunikation 27,2 45,5 18 Rådgivere 4 0,5 1 Rådgivere 0 21,5 6 Rådgivere BYG 0, BYG 1,0 1,5 2,5 Rådgivere og BYG 7. Grøn it/indkøb 2,5 0 4 BYG I alt, afrundet Gennemsnitlig tilbagebetalingstid 3,2 år I angivelsen af besparelser er til brug for business case her fradraget en usikkerhedsmargin på 5 mio. kr. Besparelserne er forventet at give fuld effekt med udgangen af 2013, dvs. at besparelserne fra 2014 slår igennem med helårseffekt på ca. 37 mio. kr. årligt. Også med den angivne usikkerhedsmargin vurderes reduktionsmålet at kunne nås, forudsat, at energiforbruget på KU i øvrigt ikke er stigende.

8 Muligheder for fremskyndelse hvis finansiering er til stede Hvis der gennem låneoptag hos UBST tilvejebringes 85 mio. kr. fra 2011, vil bestræbelsen være at gennemføre elementerne i energihandlingsplanen hurtigst muligt. SIDE 8 AF 12 Punkterne 1-2 i skemaet ovenfor kan søges fremskyndet, her ligger der beskrevne projekter. Flere af projekterne skal koordineres med laboratorierenoveringerne. Den samlede projektsum for punkterne 1-2 er i alt 46 mio. kr. for perioden I den aktuelle prognose for opnåelse af forbrugsreduktion er allerede lagt til grund, at de fleste af disse besparelser kan høstes før Alligevel vurderes det muligt at fremskynde realiseringen i nogen grad, for med tilgængelig finansiering og central prioritering kan godkendelses- og prioriteringsproceduren med FAK forenkles, ligesom der i et vist omfang kan igangsættes projekter for større summer end ellers. Prioriteringen vil være at udføre de hurtigt realiserbare projekter samt de større projekter først for at opnå den bedste ressourceudnyttelse i BYG, på fakulteterne og hos rådgiverne mhp. hurtigst mulig opnåelse af besparelser. Punkterne 4-5 kan fremskyndes i et vist omfang ved målrettet at tilbyde FAK rådgiverassistance til identificering af energispareprojekter og til forbedring af grundlaget for energistyring (energimålere udover de lovpligtige samt CTS anlæg til styring og overvågning). Punkterne 6-7 er vanskelige at fremskynde.

9 Bilag 2: Grønt regnskab 2009 hovedbudskaber SIDE 9 AF 12 S A G S N O T A T 19. APRIL 2010 Vedr.: Grønt regnskab hovedresultater og forklaringer for energiområdet Sagsbehandler: Campus Plan & Byg Hovedresultater i forhold til målsætninger Grønt regnskab 2009 viser, at KU s energiindsats begynder at vise resultater. Efter 2 år med stigende forbrug og vækst i CO2-emissioner har KU fra 2008 til 2009 oplevet et pænt fald. Faldet betyder, at KU bevæger sig i den rigtige retning i forhold til målopfyldelsen om en 20% reduktion i energiforbrug og CO2-emissioner pr. årsværk i 2013, sammenlignet med Der er brug for en fortsat ambitiøs indsats.

10 Energi og CO2 pr. årsværk med målsætning 2013 SIDE 10 AF 12 8,00 7,00 6,00 6,85 7,23 7,24 6,37-20 % 5,48 5,00 4,00 MWh/årsværk 3,00 2,00 2,11 2,24 2,33 2,11-20 % 1,69 ton CO2/årsværk (graddagekorr) 1,00 0, (KU base line) inkl. Life og Farma Fra 2008 til 2009 er der følgende udviklinger: KU s samlede graddagekorrigerede energiforbrug er faldet med 8,9 %. KU s samlede graddagekorrigerede energiforbrug pr. årsværk er faldet med 12,7 %. CO2-emissionen samlet er faldet med 2,4 % CO2-emission pr. årsværk er faldet med 6,4 %. KU's samlede elforbrug er faldet med 0,5 % KU s samlede faktiske varmeforbrug er faldet med 2,5 %, mens det graddagekorrigerede varmeforbrug faldet med 13,2 %. Den store forskel mellem det graddagekorrigerede og det ikke graddagekorrigerede fald skyldes, at der graddagemæssigt var stor forskel på 2008 som var et meget varmt år og 2009 som nærmede sig normalen. Graddagekorrektion er en anerkendt og overalt anvendt beregningsmetode til at kunne sammenligne årenes varmeforbrug på trods af temperaturmæssige forskelle årene imellem. Årsagen til at faldet i CO2-emissioner pr. årsværk er forholdsmæssigt lavere end i det samlede energiforbrug pr. årsværk er at CO2-emissioner knyttet til transport indgår, samt at varme har en mindre CO2-emission pr. kwh end el.. Emissionerne fra transport (primært international flytransport) er steget med 6,1 % fra '08 til '09. Vækst i årsværk for studerende og ansatte med 4,3 % fra '08 til '09, bidrager

11 ligeledes til et øget fald i både energiforbrug og CO2-emissioner pr. årsværk. Fra '07 til '08 steg antallet af årsværk lidt mindre (2,4 %). SIDE 11 AF 12 Samlet set er resultatet en konsekvens af indsatser og udviklinger på en række i områder: - realiserede tekniske projekter (Energipuljen, samt FAK's egne energiprojekter) - styrket energiledelse og -fokus på FAK - forbedret energiadfærd hos brugerne - ændrede brugsmønstre, som følge af ændrede aktiviteter i bygningerne, hvilket kan have midlertidig effekt, f.eks. reduceret laboratorieaktivitet - fraflytning af bygninger, særligt fortætning i Indre By, samt midlertidigt tomme bygninger på Farma. Elforbrug Elforbrug (MWh) Ændring i % Teo ,3 Samf ,3 Jur ,3 Hum ,5 Sund ,3 Nat ,5 Life ,5 Farma ,9 KU samlet ,5 KUs samlede årlige elforbrug er faldet med ca. 0,5 % fra 2008 til 2009 og har således kun bidraget en smule til det samlede fald i KU's energiforbrug. Sund har som eneste fakultet haft en væsentlig stigning 2008 til 2009 på 8,3 %, mens Life's elforbrug er steget med 0,5 %. Alle andre fakulteter er faldet med mellem 2,9 og 7,3 %. Det største fald på 7,3 % ses i Indre by (SAMF, JUR, TEO og FA). Ifølge Sund skyldes stigningen flere forhold, bl.a. ibrugtagning af Proteincenteret, Kantine og fælles servercenter, samt længere drifttider på ventilationen på Tandlægeskolen. De væsentlige fald i Indre By skyldes fortætningsindsatsen, hvor en række bygninger er fraflyttet i 2009, styrket energistyring hos DO1, forbedret energiadfærd hos medarbejderne, samt en række tekniske projekter

12 finansieret via energipuljen (særligt indenfor belysning; LED-lys, bevægelses-følere mv.). SIDE 12 AF 12 Varme KU s samlede faktiske varmeforbrug er faldet med 2,5 % fra 2008 til 2009, mens det graddagekorrigerede varmeforbrug er faldet med 13,2 %. Varmeforbrug i MWh (graddagkorrigeret) Ændring i % Teo ,9 Samf ,9 Jur ,9 Hum ,6 Sund ,0 Nat ,5 Life ,3 Farma ,3 KU samlet ,2 Farma vurderer, at de væsentlige forbrugsreduktioner særligt skyldes fraflytning af eksterne lejere (Fys- og Ergoterapeutskolerne, Samfundsfarmaci samt dele af UP4) som derfor i perioden ikke har været opvarmet. Fremadrettet vil de blive anvendt af Farma selv og forbrugsreduktionerne har derfor overvejende midlertidig karakter. På Life er der særligt opnået væsentlige fald fra 08 til 09 som følge af tilbagevenden til "normalt" niveau for ventilation i døgndrift og ferier efter ekstraordinært stort behov i 08 (affødt af forskningsaktiviteter), energigennemgang af Skovskolen, samt en række mindre energiprojekter. Det vurderes at indsatsen for en mere energirigtig adfærd også har leveret et væsentligt bidrag, på samtlige fakulteter. Særligt indsatsen for at brugerne lukker stinkskabe vurderes at have bidraget til et fald i varmeforbruget på de våde FAK. Forbedret energistyring, samt en række projekter har betydet, at Biocenteret har opnået et fald i elforbrug på 2,8 % fra '08 til '09, samt en væsentlig reduktion på 16 % i naturgasforbruget til brug i befugtere til dyrestaldene.