SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 2009
|
|
|
- Bodil Hedvig Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 9 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Resultater Spørgeskemadata fra perioden august-december 9: Livskvalitet, spiritualitet, angst, depression, mestringsstrategier og subjektiv handleevne. Der er oplysninger på i alt 144 personer. Tabel 1. lige livskvalitetsværdier (EORTC) ved baseline og opfølgning Norm N Opfølgning p værdi Livskvalitet Fysisk Rolle <. 7 Emotionel Kognitiv Social Træthed Kvalme Smerte Åndenød Søvnløshed Nedsat appetit Forstoppelse Diarre Finansielle problemer Norm værdier er for kræftpatienter generelt
2 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 2 Figur 1. s EORTC s værdier ved baseline og opfølgning samt norm værdi Livskvalitet Fysisk Rolle 68 Emotionel Kognititv Opfølgning EORTC norm Social Figur 2. s EORTC symptom værdier ved baseline og opfølgning samt norm værdi Opfølgning EORTC norm
3 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 3 Tabel 2. lige livskvalitetsværdier (SF36) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Norm værdi Fysisk livskvalitet (samlet) Psykisk livskvalitet (samlet) Fysisk Rolle (fysisk) Smerte Overordnet helbred Vitalitet Social Rolle (psykisk) Psykisk velbefindende Norm værdier er for kræftpatienter generelt Figur 3. Forskel i livskvalitet (SF36) ved baseline og opfølgning Opfølgning SF36 norm
4 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 4 Tabel 3. lige værdier for spirituelt velbefindende (FACIT-SP) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Spirituelt velbefindende Tabel 4. lige værdier for angst og depression (HADS) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Angst Depression Figur 4. Forskel i angst og depression (HADS) ved baseline og opfølgning Angst Depression Opfølgning Tabel 5. lige værdier for subjektiv handleevne (general self-efficacy GSE) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Subjektiv handleevne 81.69
5 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 5 Tabel 6. lige værdier for mestringsstrategier (mini MAC) ved baseline og opfølgning N Opfølgning p Subjektiv handlekraft Hjælpeløshed - håbløshed Ængstelig optagethed Kognitiv undgåelse Fatalisme Figur 5. Forskel i mestringsstrategier (mini MAC) ved baseline og opfølgning Subjektiv handlekraft Hjælpeløshed - håbløshed Ængstelig optagethed Kognitiv undgåelse Fatalisme Opfølgning
6 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 6 Tabel 7. Vurdering af egen fysisk form Opfølgning Virkelig god God Nogenlunde Mindre god Dårlig I alt p-værdi<.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 8. Afser tid til fysisk aktivitet Opfølgning Nej Ja I alt 9 9 p-værdi=.3 for Chi 2 der sammenligner baseline og opfølgning Tabel 9. Overvejer at begynde at dyrke motion Opfølgning Nej Ja, indenfor næste måned Ja, indenfor næste halve år I alt p-værdi=.25 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel. Nuværende kostvaner Opfølgning Sunde og ernæringsrigtige Fornuftige Rimelig fornuftige Ikke specielt fornuftige Elendige 3 3 I alt 2 2 p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning
7 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 7 Tabel 11. Nødvendigt at spise mere sundt Kolonne1 Opfølgning Kolonne2 Meget nødvendigt Nødvendigt Kun lidt nødvendigt Behøver ikke ændre kostvaner I alt p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 12. Spiser efter kostanbefalinger Opfølgning Nej Ja I alt p-værdi <. for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 13. Overvejer at spise efter anbefalinger Opfølgning Nej Ja, indenfor næste måned Ja, indenfor næste halve år I alt p-værdi =.2 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 14. Har dyrket motion i fitness center Opfølgning Nej Ja I alt p-værdi =.81 for Chi 2 der sammenligner baseline og opfølgning Tabel 15. Rådgivning af diætist eller kostvejleder Opfølgning Nej Ja I alt p-værdi =.29 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning
8 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 8 Tabel 16. Deltagelse i gruppeterapi Opfølgning Nej Ja I alt p-værdi =.37 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 17. Deltagelse i individuel terapi Opfølgning Nej Ja I alt p-værdi =.73 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 18. Fritidsaktiviteter udover sport Opfølgning Flere gange En gang om ugen Flere gange om måneden En gang om måneden Sjældnere Aldrig I alt p-værdi <.5 for Fisher s exact testder sammenligner baseline og opfølgning Tabel 19. Benyttet tilbud fra Kræftens Bekæmpelse Opfølgning N % Uoplyst 5 35 Nej Ja I alt 144 Tabel. Brug af tilbud fra Kræftens Bekæmpelse Nej/Uoplyst % Ja % Benyttet samtale med rådgiver Benyttet deltagelse i grupper Benyttet Åben Torsdag
9 Resultater: Udvikling i velbefindende over tid blandt brugere fra august-december 9, p. 9 Resultater i 9 med hensyn til livskvalitet, spiritualitet, angst, depression, mestrings strategier og subjektiv handleevne, ved Pernille Envold Bidstrup og Christoffer Johansen Undersøgelsen omfatter 144 borgere, der var tilknyttet Sundhedscenter for Kræftramte, og på hvilke der er indhentet oplysninger gennem et registreringsskema på sundhedscentret og en række validerede skalaer, der har været afprøvet indenfor onkologien (se bilag om skalaer). Det skal understreges, at komplet opfølgning kun er tilfældet for mellem 76 og 1 borgere af de oprindelige 144 afhængig af hvilken skala der vurderes. Livskvalitet (EORTC) Af tabel 1 samt figur 1 & 2 fremgår det, at der er en signifikant forbedring af rolle, emotionel og smerteforekomst, når de to måletidspunkter bliver sammenlignet. Der er ikke signifikante forskelle på den samlede livskvalitet eller andre delmål i EORTC. For visse dimensioner ligger borgerne, der anvender sundhedscentret, højere end normen - for andre ligger de lavere. Livskvalitet (SF36) I tabel 2 og figur 3 kan man se, at der er signifikante forbedringer på den samlede psykiske livskvalitet mellem de to målepunkter. Dette gælder også fysisk, rolle (fysisk), smerte, og rolle (psykisk). For andre af SF36 målene finder vi ikke signifikante forskelle. Spirituelt velbefindende (FACIT-SP) Vi finder ingen signifikante forandringer i det spirituelle velbefindende (tabel 3) Angst og depression (HADS) I tabel & figur 4 kan man se, at vi observerer en signifikant reduktion i angst, men ikke i målet for depression. Subjektiv handleevne (General Self Efficacy GSE) Vi finder ingen forandring over tid for den generelle subjektive handleevne. Mestringsstrategier (Mini MAC) Vi observerer en signifikant reduktion i anvendelsen af ængstelig optagethed som mestringsstrategi ved måling over de to tidspunkter (tabel 6 & figur 5). Enkelte spørgsmål om forandringer Tabellerne 7 til beskriver, hvor mange der samlet set svarer på en bestemt måde ved baseline og opfølgning. Man kan ikke i disse tabeller se, hvor mange der har ændret deres svar i den ene eller den anden retning fra baseline til opfølgning. P-værdierne, der angives i forbindelse med tabellerne, angiver derimod om personerne der har svaret på en bestemt måde ved baseline svarer forskelligt ved opfølgningen. Et eksempel er tabel 12, hvor procentdelen der spiser efter kostanbefalingerne ved baseline og opfølgning er den samme (83 %): men lige mange personer har ændret deres svar i forskellig retning og derfor er p- værdien signifikant. Tabeller og p-værdier skal fortolkes samlet således, at der kun er tale om ændringer, hvis de tydeligt kan ses i tabeller og p-værdier.
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Gør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Klassetrinsgruppering=0-3 klasse
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:
Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes
=0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad
Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Rådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013
Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2013 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil vi gerne støtte og vejlede
Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Evaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Lær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Beskæftigelsesregion Midtjylland 29. september 2014 Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning
HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom
LÆR AT TACKLE hverdagen med langvarig sygdom Pædagogik og underviserkompetencer v. Lea Hegaard Dunkerley Seminar Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Nicolaj Holm Ravn Faber, Chefkonsulent 1 Disposition
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter
Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter Lovgivning Nationale rammer Politik Sundhedsaftalen Sundhedstilbud i DKS Målgruppe, medarbejdere og flow Borgere med kronisk sygdom / risiko for kronisk sygdom
Palliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
En hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Job og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Deltagerinformation. Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1
Deltagerinformation Deltagerinformation om undersøgelsen Livet med neurofibromatose NF1 Jeannette Doris Pernille Karoline Der mangler viden i sundhedsvæsenet og kommunerne om, hvordan man bedst kan støtte
SUNDHEDSCOACHING SKABER
SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam
Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam Udfyldes af patient, pårørende, plejeperson eller anden Ansøgers navn Adresse Postnr & By CPR nr. Telefon Kommune
Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Fysioterapi mod stress
Fysioterapi mod stress Behandling til den Treenige hjerne Annette Sigshøj www.stress-ellertraumer Fysiske symptomer Hovedpine Muskelsmerter Rygsmerter Træthed Forstoppelse Diarre Smerter i brystet Forhøjet
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Seksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Quality of Life Questionnaire
Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A
Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%
total beelser: 1.670 3-I-1 MÅLING 2017 Svarprocent: 92% HELBRED 01 I denne rapport vises undersøgelsens resultater vedrørende sundhed. Yderst til højre sammenlignes afdelingens resultat så vidt muligt
Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen [email protected] Tine Meyer [email protected]
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom
Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger
Livsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Lær at tackle job og sygdom
Lær at tackle job og sygdom Sundhed og beskæftigelse 1. oktober 2015 Lea Hegaard chefkonsulent Komiteen for Sundhedsoplysning Om projektet Formål: At styrke den kommunale indsats for sygedagpengemodtagere
Kostdagbog til 1 uge
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup Kostdagbog til 1 uge Navn: Fødselsdato: Mandag (side 1 af 2) Mad & drikke Ud for alle måltider skal du skrive ALT, hvad du spiser og drikker Morgenmad
GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017
GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende
Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2014
Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Efterår 2014 2 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald,
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Status -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10. januar 2008 blev det besluttet, at Forvaltningen skal fremkomme med budget på følgende tiltag:
Pkt.nr. 5 Sundhedspuljen 2009 663812 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at aktiviteter og budget tages til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Bilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken
LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.
