Den er da fredet? - Status på bygningsfredningen i museets ansvarsområde. Af Mette Bjerring og Morten Pedersen
|
|
- Ivar Graversen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Mette Bjerring og Morten Pedersen Den er da fredet? - Status på bygningsfredningen i museets ansvarsområde Der er ca fredede bygninger i Danmark. Selvom nogle måske vil synes, at det lyder af meget, så udgør de mindre end 2 af landets samlede bygningsmasse. Det er langt mindre end andelen i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. I det lys har fredningsinstrumentet altså kun sjældent været benyttet i Danmark til beskyttelse af arkitektoniske og kulturhistoriske bygningsværdier. Alligevel har kendskabet til de relativt få bygninger, som så er sluppet gennem nåleøjet, traditionelt været sparsomt, og især begrundelserne for at frede har sjældent været klarlagt. Tit og ofte rummer de sagsakter, der i dag ligger til grund for Kulturarvsstyrelsens forvaltning af fredningerne, således ikke andet end den lakoniske orientering til de lokale myndigheder om, at Det Særlige Bygningssyn har indstillet bygningen til fredning. De værdier, der med fredningen har skullet tages hånd om, har traditionelt ikke været beskrevet, og det har gjort såvel forvaltningen som formidlingen af fredningsværdierne ganske vanskelig. Det er derfor mere end velkomment, at Kulturarvsstyrelsen og Realdania i 2010 i samarbejde igangsatte initiativet Bygningskultur 2015, der blandt andet omfatter en gennemgang af Danmarks fredede bygninger. Fredningsgennemgangen gennemføres af Kulturarvsstyrelsen fra 2010 til 2015, og dens primære formål er en besigtigelse og beskrivelse af bygningernes fredningsværdier både deres bestanddele og deres tilstand der vil blive fulgt op af et tilbud til ejerne om en gratis handlingsplan for fremtidig sikring og udvikling. Det er en stor opgave, der har krævet prioriteringer. Blandt andet er der på Kulturarvsstyrelsen udelukkende ansat arkitekter og kunsthistorikere til arbejdet, mens der er satset på samarbejdsvilje fra landets statsanerkendte museer med henblik på tilvejebringelsen af en kulturhistorisk faglighed til fredningsgennemgangen. Museerne er da også forpligtet af Museumsloven til at samarbejde med planmyndighederne om sikringen af væsentlige bevaringsværdier, men styrelsens rene arkitekturfaglige prioritering kan nu alligevel undre, ikke mindst i lyset af, at bygningsfredningsloven sidestiller arkitektoniske og kulturhistoriske værdier! 7
2 Henover efteråret 2011 nåede fredningskaravanen til Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde, det vil sige Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner. Museet har fra begyndelsen opfattet fredningsgennemgangen som en chance for at få de bygninger, der jo må opfattes som perlen i vor bygningsarv, beskrevet og hentet lidt frem i lyset. Hensynet til kulturarven var, med andre ord, begrundelsen for, at museet prioriterede at bruge ressourcer på et samarbejde om at få det bedste produkt på plads, og derfor gennemførte en udredning af de fredede bygningers kulturog bygningshistorie og kulturhistoriske værdier i Aalborg og Mariagerfjord kommuner. Det resulterede i et materiale med beskrivelser af de enkelte bygninger, der kom til at ligge til grund for Kulturarvsstyrelsens præcisering og videre arbejde med fredningsværdierne. Den samlede gennemgangs resultater vil blive gjort tilgængelige på Kulturarvsstyrelsens bygningsdatabase Fredede og Bevaringsværdige Bygninger i løbet af 2012, hvor de også vil være genstand for en mindre udstilling i museets udstillingsbygning i Algade. I det følgende vil der derfor være fokus på nogle mere overordnede aspekter i form af et lille indblik i museets erfaringer med, i hvilket omfang fredningsinstrumentet overhovedet har været bragt i anvendelse til at forme vores nordjyske kulturarv, og hvad der har været fokus på at tage hånd om gennem årtierne. Har der været noget at frede? Hvis man hævder, at fredningsinstrumentet kun har været anvendt sparsomt på landsplan, er det imidlertid nærmest vand i sammenligning med, hvordan situationen har været i Nordjylland. Der er ganske vist pletter med flere fredede bygninger end andre steder, men i sammenligning med landets samlede bestand har nordjyderne oplevet overordentligt få bygningsfredninger siden vedtagelsen af den første bygningsfredningslov i Det har ikke mindst været tilfældet i Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde. 8
3 Årti Antal nyfredede ejendomme i de fire kommuner fordelt på årti Andel af samlet antal fredede ejendomme i de fire kommuner i 2011 De fire kommuners fredningers andel af antal fredede ejendomme på landsplan i det pågældende årti stk. 29 % 2,2 % 1920 erne 0 stk. 0 % 1930 erne 7 stk. 8 % 1940 erne 0 stk. 0 % 1950 erne 7 stk. 8 % 1960 erne 17 stk. 19 % 2,2 % 1970 erne 4 stk. 4 % 1980 erne 15 stk. 16 % 2,5 % 1990 erne 11 stk. 12 % 2,4 % 2000 erne 4 stk. 4 % 2,2 % I alt 91 stk. 100 % 2,2 % I de første to år efter lovens vedtagelse blev der på landsplan fredet i alt 1156 ejendomme (der hver især kan omfatte adskillige bygninger, haver, hegn og andre anlæg). Der blev altså lagt hårdt ud. Fra begyndelsen var det imidlertid klart, at Det Særlige Bygningssyn ikke fandt fredningsværdierne i det nordjyske. For selvom ikke mindre end 29% af de fredninger, som i dag findes i de fire kommuner i museets ansvarsområde, stammer fra fredningsinstrumentets allerførste år, så svarede det ikke til mere end godt 2% af samtlige fredninger, der i det samme årti blev gennemført på landsplan. Antallet af nyfredninger pr. årti i Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde, Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommune. Kilde: fredede-bygninger (link primo 2012). Det er nok oplagt, at den landsdel, der geografisk befandt sig fjernest fra København, som udgangspunkt også ville være forholdsvist svagt repræsenteret i det samlede billede. København rummer jo statsadministrationens markante bygningsmasse, og her befandt administrationen af den nye bygningsfredningslov sig også. Det var måske samtidigt nærliggende at tænke sig, at den geografiske skævhed ville have udjævnet sig en smule, efterhånden som de københavnske fredninger havde nået et vist niveau, og Det Særlige Bygningssyns medlemmer havde fået taget toget rundt til de øvrige landsdeles bygningsarv. Men som det fremgår af tabellen ovenfor, blev det i hvert fald ikke tilfældet for Nordjyllands vedkommende. Selvom der gennem årtierne kom flere nordjyske bygningsfredninger til, var andelen af fredninger i de fire kommuner i museets ansvarsområde konstant i forhold til tallene på landsplan. De 91 ejendomme (155 bygninger), der er fredet i området ved indgangen til 2012, udgør således fortsat kun 2,2 % af de i alt fredede ejendomme (ca bygninger og andre anlæg) på landsplan. Sammenligner man antallet af fredninger i Aalborg med situationen i Danmarks øvrige større provinsbyer, Odense og Aarhus, tegner der sig et mindre dramatisk billede, men indtrykket af en væsentligt svagere brug af fredningsinstrumentet i det nordjyske fremstår stadig 9
4 Årti Nyfredninger (ejendomme) fordelt på årtier i de nuværende Aalborg, Odense og Aarhus kommuner. Kilde: (link primo 2012) erne 1930 erne 1940 erne 1950 erne 1960 erne 1970 erne 1980 erne 1990 erne 2000 erne I alt Aalborg Kommune 13 stk. 0 stk. 5 stk. 0 stk. 2 stk. 1 stk. 4 stk. 7 stk. 3 stk. 2 stk. 37 stk. Odense Kommune 18 stk. 1 stk. 0 stk. 6 stk. 6 stk. 0 stk. 2 stk. 10 stk. 5 stk. 3 stk. 51 stk. Aarhus Kommune 7 stk. 2 stk. 0 stk. 1 stk. 5 stk. 1 stk. 19 stk. 6 stk. 12 stk. 4 stk. 57 stk. med stor klarhed. Fordelt på antallet af ejendomme udgør antallet af fredninger i Aalborg Kommune således rundt regnet kun to tredjedele i forhold til henholdsvis Odense og Aarhus kommuner. Den lavere andel i Aalborg må generelt karakteriseres som resultatet af en svagere opfølgning på den første fredningsbølge efter bygningsfredningens introduktion i For hvor der blev lagt relativt pænt ud i Aalborg i og især i forhold til Aarhus, hvor der kun frededes halvt så mange bygninger som i Aalborg så skulle der gå næsten 60 år, før spørgsmålet om bygningsfredninger i erne igen fandt et nævneværdigt indpas i den nordjyske hovedstad. Og da ser det endda ud til at være sket som det svageste indslag i en bred indsats, der omfattede alle de tre byer. Det lidt højere udgangspunkt fra 1918 til 19 i Odense blev således løbende fulgt op fra 1940erne, og da der igen blev taget fat i Aalborg fra 1970 erne, antog det odenseanske arbejde blot et endnu højere niveau. Tilsvarende overtrumfede fredningen af i alt 41 ejendomme i Aarhus i perioden fra 1970 til 2000 fuldstændigt den aalborgensiske indsats i samme periode, således at det aarhusianske slutresultat oversteg både Odense og markant Aalborg. 10 Årbog_2011.indb :13:06
5 Det kan synes bemærkelsesværdigt, at en region som den nordjyske, hvor der i så høj grad satses på indtægter fra turister og tilrejsende med interesse for områdets seværdigheder, i så udtalt en grad er underrepræsenteret i fordelingen af den bygningsarv, der er fundet værdig til at blive fredet. Og det er ikke mindre påfaldende i lyset af, at landsdelen rummer Danmarks fjerdestørste by, Aalborg, der oven i købet i en lang periode henover renæssancen var landets næststørste, mens blandt andet Odense og Aarhus var mindre byer. En del af forklaringen kan nok findes i opbygningen af Bygningssynets arbejde, der i et vist omfang har været tematisk præget og møntet på at sikre helheder som for eksempel gadeforløb frem for mere enkeltstående og løsrevne bygninger. I de første 25 år efter oprettelsen i 1918 var Bygningssynets opmærksomhed på provinsbyerne således koncentreret omkring Helsingør, Køge, Randers og Ribe, mens blandt andet Aalborg fik lov at hvile. Det forklarer dog ikke alt, og især ikke det sparsomme fredningsarbejde i den nordjyske hovedstad efter Men der kan vel grundlæggende tænkes to årsager til den iøjnefaldende situation. For det første skal der jo være en bygningsarv, som det anses for værd at frede, og måske er det oplevelsen af en pauver bygningsmæssig tradition og en mindre følsom håndtering af de bygningskulturelle værdier, som kommer til udtryk i fredningslisternes tal for Nordjylland. I en statusrapport i slutningen af 1980 erne kunne Det Særlige Bygningssyn henvise til en sådan forklaring på, at fredningsfrekvensen siden 1918 havde været meget lav i det midt- og vestjyske. Her havde bygningernes (manglende) kvalitet gennemgående ikke kunnet kvalificere dem til en fredning. Det er nærliggende at tænke sig, at Det Særlige Bygningssyn fandt, at situationen havde en lignende karakter i Nordjylland, men forklaringen på, at fredningsfrekvensen havde været tilsvarende svag i det nordjyske, fandt synet det imidlertid ikke engang umagen værd at berøre i rapporten. Måske fandt synets medlemmer det overflødigt at nævne, hvad der blev anset for indlysende for enhver? Den anden mulighed er, at der kan have været forhold i det nordjyske, måske af en mere ideologisk art, som har modvirket, at fredningsinstrumentet er kommet i anvendelse. Der er jo tale om et indgreb i den private ejendomsret legitimeret af almene samfundshensyn, og den fastfrysende virkning, som en bygningsfredning har, har næppe heller været anset for hensigtsmæssig i alles øjne. At lokale forskelle på indstillingen til bygningsarven har givet sig udslag i fredningsfrekvensen, fremgår blandt andet af, at Det Særlige Bygningssyn ved begyndelsen af 1990erne i endnu en statusrapport kunne henvise til et lokalt engagement som grundlaget for den øgede fredningsfrekvens i Odense og især i Aarhus fra Et omfattende lokalt initieret registreringsarbejde i kølvandet på de foregående tiårs radikale kvartersaneringer i de to byer havde således udmøntet sig i en række fredningsindstillinger, der for en god dels vedkommende var blevet imødekommet. Til sammenligning kan der jo i dag henvises til, at en tilsvarende lokalt initieret systematisk indsats helt var 11
6 udeblevet for Aalborgs vedkommende. Hvad årsagen end var, så var en væsentlig del af grundlaget for yderligere fredninger dermed ikke blevet tilvejebragt. Fredningsemner i Aalborg, Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt kommuner gennem årtierne På landsplan var de første 70 års fredningsindsats først og fremmest møntet på at sikre bygningsarven fra før 1850, som nævnt gerne ved sikring af helheder i form af gadeforløb og kvarterer i den københavnske bygningsmasse. Men der var også andre mønstre i, hvad der blev taget hånd om. Blandt hovedtendenserne kan det nævnes, at frygten for politiske vanskeligheder modvirkede fredninger af bøndergårde helt frem mod 1980erne, hvor der til gengæld blev taget fat på sagen med blandt andet en temafredning af fynske gårde. I dette tiår blev fredninger af bygninger fra perioden også gængse, ikke mindst i lyset af et begyndende mere positivt syn på historicismens arkitektur, men efterhånden også med kulturhistoriske argumenter om at tage hånd om væsentlige levn efter det moderne samfunds fremkomst. Resultatet blev et øget fokus på servicebygninger som skoler, ting- og arresthuse, toldkamre m.v. Og selv om det i starten gik overordentligt langsomt, fandt også industriens bygninger vej til bestanden af fredede bygninger, markeret med fredningen i 1980ernes slutning af en række jernbanestationer og fredninger i 1990erne af deciderede produktionsanlæg som på Carlsberg og Den Hvide Kødby. Industriens anlæg har budt på helt særlige udfordringer i en fredningssammenhæng, ikke mindst når de er blevet tømt for deres oprindelige funktioner og har skullet bringes ind i fremtiden med nye anvendelser. Men i lyset af et stigende ønske om at sikre deres værdier for eftertiden og med udviklingen af nye metoder og syn på konvertering har de alligevel i enkelte tilfælde fundet vej til landets fredede bygningsmasse. På det seneste har Velfærdssamfundets Kulturarv så småt været ved at bevæge sig ind i fredningsmyndighedernes særlige søgelys. Ud over en lang række temafredninger af alt fra de fynske bøndergårde til båker langs den jyske vestkyst har der også været fokus på at sikre en række geografiske koncentrerede forekomster af fredningsemner. Det har, som allerede nævnt, været tilfældet i en række købstæder, men også landsbyer, som for eksempel Ketting på Als (1989), har været målet for en sådan indsats. 12 Vender vi os kort mod de nordjyske forhold, genfinder vi nogle af udviklingstendenserne i fredningsinstrumentets greb om kulturarven. Da de første nordjyske fredninger blev foretaget i , angik de som i det øvrige Danmark de ældste bygningsværker. Fredningerne faldt dels på nogle af landsdelens herregårde som Lundbæk, St. Restrup og Kongstedlund, dels på større uomgængelige anlæg i Aalborg, hvor blandt andet Helligåndsklosteret, Rådhuset, Ham-
7 Fredninger i Nordjyllands Historiske Museums ansvarsområde, Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Jammerbugt Kommune: 1: Bratskov, 2: Strandingskroen, 3: Birkelse, 4: Klim Kalkværk, 5: Kokkedal, 6: Bjørnkjær, 7: Sandagervej 49, 8: Sandagervej 52, 9: Slettestrand Redningsstation, 10: Kancelligården, 11: Svinkløvvej 547; 12: Oxholm, 13: Præstegårdsladen i Østerby. Aalborg Kommune: 14: Helligåndsklosteret, 15: Brix Gaard, 16: Aalborg Post- og Telegraf, 17: Vang, 18: Klarupgaard, 19: Fjordgade 2, 20: Gammeltorv 10, 21: Aalborg gl. Rådhus, 22: Tinghuset, 23: Bryggergaarden, 24:Lundbæk, 25: Gaarden, 26: Bjørumgaard, 27: Aalborg Station, 28: Pakhuse i Kattesundet og Borgergade, 29: Kirkegårdsgade 3, 30: Nordjyllands Kunstmuseum, 31: Ting- og Arresthuset, 32: Kongstedlund, 33: Mellemgade 52, 34: Gudumlund, 35: Nørregade 1, 36: Nørregade 9, 37: Postgård, 38: Refsnæs, 39: Store Restrup, 40: C.A.C. Motorrenovering, 41: Ryesgade skole, 42: Hals Skanse, 43: Aalborg Slot, 44: Brigadér Hallings Gård, 45: Vaar, 46: Godthaab Hammerværk, 47: Hamborggaarden, 48: Jørgen Olufsens Gaard, 49: Distriktstoldkammeret, 50: Jens Bangs Stenhus. Rebild Kommune: 51: Buderupholm, 52: Albæk, 53: Randrup, 54: Nørlund, 55: Gerding Præstegård, 56: Vorgaard, 57: Skørping Station, 58: Lindenborg. Mariagerfjord Kommune: 59: Bies Bryggeri, 60: Hobro Ting- og arresthus, 61: Fuglsang 4, 62: Fuglsangsgade 12-14, 63: Fuglsangsgade 9, 64: Fyrkat Mølle, 65: Havnø Vindmølle, 66: Als Præstegård, 67: Hjerritsdal Vandmølle, 68: Hybenvej 1, 69: Kirkegade 1, 70: Museet, 71: Klosteret, 72: Havnekranen, 73: Sognegade 2, 74: Sognegade 4, 75: Hobro Station, 76: Teglgade 11, 77: Teglgade 13, 78: Teglgade 18, 79: Teglgade 19, 80: Teglgade 20, 81: Teglgade 21, 82: Mariager Rådhus, 83: Postgaarden, 84: Thygeslund, 85: Gl. Skole, 86: Visborggaard, 87: Villestrup, 88: Østergade 28, 89: Østergade 5 A&B, 90 Østergade 7A, 91: Østergade 7B. (De fredningsnumre, som ikke findes på kortet, skal enten findes i Aalborg centrum eller Mariager). 13 Årbog_2011.indb :13:10
8 borggaarden, Jørgen Olufsens Gaard, Aalborg Slot og Jens Bangs Stenhus blev fredet. Efter denne første bølge fulgte fire årtier med stort set stilstand i fredningsarbejdet i de fire kommuner i museets ansvarsområde. I løbet af de 40 år blev der således kun fredet 14 ejendomme, primært herregårde og andre bygninger på landet. De nye fredninger omfattede blandt andet Klarupgaard, Bjørum, Postgaarden, Refsnæs, Hjerritsdal Mølle, Fyrkat Mølle, og Oxholm på Øland. Da fredningsfrekvensen atter steg i 1960erne, var baggrunden i høj grad, at Mariager i 1964 blev genstand for en samlet fredningsindsats for sikringen af den gamle bykernes bygningsværdier. Den helhedstilgang, som hidtil havde præget fredningsarbejdet i København, kom hermed også til Nordjylland. Initiativet var baseret på lokale kræfter, der med etableringen i 1961 af Selskabet til bevarelse af gamle bygninger i Mariager A/S (senere Fonden til bevarelse af gamle bygninger i Mariager) formåede at modvirke den nedrivning af byens bygninger, som ellers nok havde været konsekvensen af periodens begyndende højkonjunktur. På selskabets opfordring udarbejdede Det Særlige Bygningssyns sekretariat i 1962 publikationen Bevaringsplan Mariager, 1962, der med sin formidling af bygningsmassens kvaliteter, og med påpegningen af det begrænsede grundlag for at tage hånd om dem, åbnede manges øjne for behovet for en samlet fredningsindsats. Bevaringsplanen udgjorde samtidigt det faglige grundlag for indstillingen af en række af bygningerne til fredning, og i kunne byens eksisterende fredninger derfor suppleres med i alt 15 ejendomme. Dermed opstod den iøjnefaldende situation, at den lille købstad i dag fremstår med nogenlunde lige så mange fredninger som den indbyggermæssigt hen ved 100 gange så store Aalborg ernes stigende tendens på landsplan til øget fokus på den del af bygningsmassen, der er yngre end 1850 herunder service- og industrianlæg -, gav sig også udslag i det nordjyske. I Aalborg betød det blandt andet fredninger af Aalborg Post- og Telegraf (1910), Ting- og Arresthuset (1918 & 1943), Aalborg Station (1902), Ryesgade Skole (1911), Distriktstoldkammeret (1902) og Nordjyllands Kunstmuseum (1972). I Mariagerfjord Kommune blev Bies Bryggeri (sidste halvdel af 1800-tallet), Hobro Ting- og Arresthus (1920) og Hobro Station (1893) fredet. Endelig er den øgede interesse efter årtusindskiftet for sikring af industribygninger ligeledes kommet til udtryk i de fire kommuner i museets ansvarsområde hvor fredningsinstrumentet imidlertid samtidigt atter er så godt som taget ud af brug. De kun to fredninger, det blev til i det seneste tiår i Aalborg Kommune, var således begge industrifredninger, nemlig Godthaab Hammerværk (F 2007), og Arne Jacobsens C.A.C. Motorrenovering (F 2009). 14
9 Status 2012 Kulturarvsstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger i Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord kommuner har banet vejen for en bedre funderet forvaltning af de enkelte bygningers værdier i fremtiden. Skal fredningsgennemgangen samtidigt bruges som en anledning til at gøre en mere overordnet status, må konklusionen være, at området har været målet for ganske få fredninger. Udtrykt lidt populært kan man sige, at fredningsinstrumentet ikke ligefrem er blevet slidt op i det nordjyske. Der har nærmere været tale om en så sparsom anvendelse, at der snarere har været en fare for, at det er gledet ud af den nordjyske bevidsthed, at bygninger kan fredes og dermed måske også, at nogle bygninger kan rumme så store værdier, at det af den grund er værd at holde på dem ud fra samfundsmæssige hensyn. Fredninger gør det muligt at værne om værdierne, samtidigt med at de har en kanoniserende effekt. Det seneste tiårs faldende fredningsfrekvens tyder ikke på, at denne situation er på vej til at ændre sig selvom meget lange perioder uden fredninger tidligere er blevet afløst af fornyet aktivitet. Skulle det ske igen, kan overblikket over de foregående små 100 års fredninger imidlertid nok udstikke et par ledetråde. Spørgsmålet er i hvert fald, om det er blandt de ældre byhuse og regionens herregårde, at det største fredningspotentiale findes. Disse grupper synes at have været genstand for en målrettet indsats, uden at det dog kan afvises, at noget er overset. Institutions- og servicebyggeriet fra årtierne omkring 1900 har også allerede været i søgefeltet. Bevæger man sig op i tid, kommer man imidlertid ind i et felt med store bygningsmæssige kvaliteter i det nordjyske. Aalborg er for eksempel kendt i hele landet og til tider internationalt for sine fine funkisbebyggelser i Nørresundby og langs Vesterbro, bl.a. det fine ovale byrum ved viadukten. Den seneste revision af bygningsfredningsloven har åbnet mulighed for fredninger af landskabsarkitektoniske værker, herunder byrum. Men fra det 20. århundrede rummer især Aalborg mange fine huse såsom mange af Ejnar Packness bygninger rundt omkring i byen, 4. maj kollegiet på Hasserisgade, Lindholm Høje Museet, Hasseris Gymnasium, Aalborg Seminarium og en række af byens markante villaer. Selvom der som nævnt er fredet nordjyske industrianlæg, må den generelle interesse for denne kategori imidlertid nok siges at have været underrepræsenteret i især Aalborg. Ikke mindst i lyset af, at Kulturarvsstyrelsens udpegning af landets 25 vigtigste industriminder omfattede to af byens navnkundige fabrikker, Aalborg Portland (1889-) og De Danske Spritfabrikker (arkitekt Alfred Cock-Clausen, 1931), og at Aalborg Kommune i 2005 påtog sig rollen som en af de såkaldte kulturarvskommuner med særligt fokus på industriens kulturarv. Især peger spritfabrikkens status som et af hovedværkerne i dansk industriarkitektur, kombineret med dens 15
10 kulturhistoriske betydning, vel oplagt på, at anlægget hører til blandt landets mest værdifulde industrianlæg. Endeligt har det endnu ikke været at mærke i det nordjyske overhovedet, at velfærdssamfundets kulturarv så småt er ved at bevæge sig ind i fredningsinstrumentets søgelys. Skal der peges på det væsentligste træk ved efterkrigstidens danske samfundsudvikling, må velfærdstænkningen være et oplagt bud, og levnene efter den er mangfoldige, også i Nordjylland. Tænk blot på Aalborg Universitetscenter (arkitekterne Dall & Lindhardtsen, 1974), der har været så afgørende for hele landsdelens udvikling gennem de seneste årtier, og hvis fysiske struktur ikke blot afspejler periodens nytænkning omkring projektarbejdet på de højere uddannelser, men også udgør et gennemarbejdet eksempel på den brutalistiske arkitektur, som i dag præger Aalborgs bybillede. For yderligere oplysninger om (alle link primo 2012): Bygningskultur 2015: Arbejdet i Det Særlige Bygningssyn kan belyses historisk via beretninger, diverse oversigter og mødereferater: De fredede bygninger: Kulturarvskommuner: 16
Bygningsfredning Hvad synes du?
Af Morten Pedersen Bygningsfredning Hvad synes du? Den fysiske kulturarv er en højt skattet del af befolkningens daglige oplevelse af landskaber og byrum. Med den gældende lovgivning er landets statsanerkendte
Læs mereNUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Bygningsfredning og BK 2015. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA
NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Bygningsfredning og BK 2015 Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 5. og 6. okt. 2010 Seminar om bygningsbevaring i Nuuk SIDE 1 5. oktober 2010 Bygningsfredning
Læs mereNETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur: 90 lokale foreninger 600 personlige medlemmer 40 frivillige 4 fagudvalg 1 sekretariat Utallige samarbejdsparter Lokalplaner: Svar i høringsfasen Støtte
Læs mereKulturarv i planlægningen
Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter
Læs mere- En koordineret indsats for bygningskulturen
Bygningskultur 2015 - En koordineret indsats for bygningskulturen side 1 20. marts 2011 Bygningskultur 2015 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra
Læs mereBYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN
BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN Af Hans Peter Svendler, direktør, Realdania, og Steen Hvass, direktør, Kulturarvsstyrelsen Realdania og Kulturarvsstyrelsen har igennem
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs mereLovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid
Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget
Læs mereBYGNINGSFREDNING GENNEM 100 ÅR
BYGNINGSFREDNING GENNEM 100 ÅR Restaureringsseminar 2018 Jannie Rosenberg Bendsen, Post doc, Ph.d. Arkitektskolen Aarhus Haslund og Heymans Hus fredet. En Samtale med de to Herrer. [ ] nu er de blevet
Læs mereTillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
Læs mereFredede bygninger. Del-, detalje-, og interiørfredning vil i det følgende blive benævnt Differentieret fredning
Side 1 af 5 Dette notat opsummerer Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs betragtninger og forslag til ændringer i den gældende Lov om bygnings fredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Læs mereDECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
DECEMBER 2010 - NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR 2015 - ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur 1 GENNEMGANG AF DANMARKS FREDEDE BYGNINGER Af Mogens A.
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereThe Danish Club FÅ FLERE BESØGENDE TIL DIT HISTORISKE HUS
The Danish Club FÅ FLERE BESØGENDE TIL DIT HISTORISKE HUS Få flere gæster til dit historiske hus Aldrig har vores behov for det autentiske, det unikke og det lokale været større end i disse år. Her har
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 23. april 2019] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 bygogplan@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 11. april 2019 Jour.nr.: 16/08288 Ophævelse
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
Til høringsparterne Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 13. september 2018 Jour.nr.: 18/00066 Ophævelse af fredningen
Læs mereFra ruin til byens perle
Jollmands Gaard Fra ruin til byens perle Skepsis mødte lokale ildsjæle, som besluttede at tage sig kærligt af den gamle Jollmands Gaard, der stod faldefærdig i byens udkant. For de fleste virkede projektet
Læs mereRAMSHERRED 40, AABENRAA KOMMUNE
RAMSHERRED 40, AABENRAA KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF BINDINGSVÆRKSSIDEBYGNINGERNE, RAMSHERRED 40 I AABENRAA KOMMUNE AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af Bindingsværkssidebygningerne
Læs mereSAK SCREENING AF KULTURMILJØER
SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Passagen
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse
Læs mereSLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE
SLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF SLOTSGADE 13, AABENRAA KOMMUNE AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af forhuset og tværhuset på ejendommen Slotsgade
Læs mereAt værne landets ældre bygninger
Af Morten Pedersen At værne landets ældre bygninger Danmark fik en bygningsfredningslov i 1918, og i dag, snart 100 år efter, er cirka 9.000 bygninger omfattet af loven, hvis formål er at værne landets
Læs mere1.1 Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution. 1.2 Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Vedtægter for Nordjyllands Historiske Museum 1. Museets Navn og ejerforhold 1.1 Nordjyllands Historiske Museum er en selvejende institution. 1.2 Nordjyllands Historiske Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk
Læs mereBesøgstal, offentlige tilskud, egenindtægt og udvikling
Besøgstal, offentlige tilskud, egenindtægt og udvikling Af Lars Christian Nørbach Mangt og meget er blevet sagt om besøgstal egnethed eller mangel på samme til at vurdere den ene eller anden kulturinstitutions
Læs mere2.1 Museets ansvarsområde omfatter følgende kommuner: Jammerbugt Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune.
UDKAST Vedtægter for Nordjyllands Historiske Museum 1. Museets Navn og ejerforhold 1.1Nordjyllands Historiske Museum, der er det samlende navn for Aalborg Historiske Museum, Lindholm Høje Museet, Gråbrødrekloster
Læs mereDNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.
BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi
Læs mereADELGADE 119, VORDINGBORG KOMMUNE
ADELGADE 119, VORDINGBORG KOMMUNE OPHÆVELSE AF FREDNINGEN AF KLOSTERLY I PRÆSTØ OG UDPEGNING AF SAMME SOM BEVARINGSVÆRDIG AFGØRELSE Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve fredningen af Klosterly, Adelgade
Læs mereBygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011
Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot side 1 Bygningskultur 2015 er en satsning på at kvalificere arbejdet med den danske bygningsarv ud fra 2 overordnede spor: En systematisk
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 20. juni 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 18. juni 2018 Ophævelse af fredningen af Christoffer
Læs mereMalerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger
Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 31. oktober 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 30. oktober 2018 Jour.nr.: 16/11006 Ophævelse
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereMuseum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mere27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.
Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereBygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter
Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for
Læs mereArne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, Center for Bygningsbevaring; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv -
A Arne Høi Arkitekt maa;. Centerleder, ; Raadvad Dansk Studieleder ved den Nordiske Master i Arkitektonisk Kulturarv - NORDMAK Adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus i RAADVAD i RAADVAD 5 arkitekter
Læs mereREFERAT 3/ Den 3. oktober 2012 REFERAT. af Det Særlige Bygningssyns møde den 3. oktober 2012 på LO-Skolen i Helsingør
REFERAT 3/10-2012 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Arkitektur H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V (sekretær Anne-Grethe Demant direkte 33 74 52 39) Den 3. oktober
Læs mereOm udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger
Om udskillelse fra Nordjyllands Historiske Museums samlinger Af Signe Stidsing Hansen De seneste år har der i den danske museumsverden været fokus på arbejdet med genstandssamlingerne, og der har været
Læs mereBEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE
Eskær Mosbjergvej 510, Mosbjerg Nørregade 38, Sindal BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE Strandvejen 37, Tornby Astrupvej 652, Astrup Nørregade 27, Hjørring Forord I Hjørring Kommune er godt
Læs mereNotat 25. august 2017
Notat 25. august 2017 Høringsnotat høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger) Kulturministeriet
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 2. maj 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 26. april 2018 Ophævelse af fredningen af Skibbroen
Læs mereO P L Æ G til Folketingets kulturudvalg
O P L Æ G til Folketingets kulturudvalg Vedr. L 93 Forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven. Landsforeningens fingeraftryk
Læs mereRealdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.
Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes
Læs mereF R E D N I N G S F O R S L A G
F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereFor og imod. eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune
For og imod eller Hvad er kom der ud af den bevarende sanering i Helsingør Kommune Kommunerne og kulturarven Et stort flertal af danskerne mener, at det er vigtigt at bevare og udvikle kulturarven, og
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FUGLSANGSGADE 12-14 OG KIRKEGADE 5 MARIAGERGJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10. 2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereFremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner
22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereDet tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger
Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse
Læs mereBilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse
Bilag 1 Baggrundsnotat om kapacitetsfastsættelse De nordjyske almene gymnasier I Nordjylland er der i alt 14 almene gymnasier, der udbyder STX (almen studentereksamen). Disse ligger for størstedelens vedkommende
Læs mereVedr. høringsbreve fra Slots og Kultur Styrelsen, ifb. m. affredning af 3 ejendomme i Syddjurs Kommune.
From: Sent: Mon, 26 Mar 2018 09:28:12 +0200 To: Kurt Sørensen Cc: 'Team Hoffmann Co';enybo@stofanet.dk;Hanne Sloth;'Lea Glerup Møller' Subject: SV: Tre høringsbreve Til Syddjurs kommune, Att. Kurt Sørensen.
Læs mereKulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource?
GENANVENDELSE AF BYGNINGSMASSE, DER ER DEL AF KULTURARVEN Kulturarv klassens umulige dreng eller inspirerende ressource? Intro Fredning og bevaringshensyn Værdisætning hvad har værdi og for hvem? Bygningsarvens
Læs mereAftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden
Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereDet Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006).
Det Særlige Bygningssyn 5. oktober 2006 Det Særlige Bygningssyns indstilling vedrørende fredning af bygninger i Christiania-området (revideret på mødet 1.september 2006). Indstillingens grundlag Det Særlige
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereto save or not to save
to save or not to save Artiklen handler om Vadehavskommunernes forskellige planlægningspraksis i arbejdet med bevaringsværdige bygninger og helheder. Af Jannie Uhre Ejstrud Illustrationer: Rena Gonatos
Læs mereforåret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:
foråret 2019 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ KONTAKTFHF@GMAIL.COM ELLER TLF: 51 71 75 35 Rundvisning i Højesteret Rundvisning i Højesteret ved højesteretsdommer
Læs mereHvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )
1 2 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som
Læs mereMette Slyngborg, Sydvestjyske Museer. Odense 29. januar 2018
SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG MANGE FLERE Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer Odense 29. januar 2018 SAMARBEJDET MELLEM MUSEUM OG KOMMUNER OG EN DEL ANDRE Introduktion strategi i forhold til
Læs mereBehandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby
Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest
Læs mereDet økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner
28. november 2018 Det økonomiske opsving har ikke sat det store aftryk på boligejernes investeringsplaner Hvis danskerne skal investere i deres bolig, er det oftest enten et nyt køkken eller et nyt badeværelse,
Læs mereKulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder
Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober 2016 Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder Disposition KIP og SAVE fusion Formelle krav Retningslinjer Bevaringsværdier
Læs mereSolevad Vandmølle, Assens Kommune
Kulturarvsstyrelsen: Solevad Vandmølle, Assens Kommune http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/fredninger-i-hoering/solevad-va... Page 1 of 2 30-06-2011 Forside Fredede bygninger Fredning Fredninger
Læs mere20. marts Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. marts 2019 Til Teknik- og Miljøudvalget Orienteringsnotat vedr. bevarende lokalplaner Sagsnr. 2019-0046715 Dokumentnr. 2019-0046715-1
Læs mereSteder med sjæl. Læs mere på www.bygningskultur2015.dk
Steder med sjæl Udstillingen Steder med sjæl fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? Giv din mening til kende og stem
Læs mere2016 Kulturarvshåndbog
2016 Kulturarvshåndbog Plan- og Boligudvalget, Kolding Kommune Indhold - Introduktion - BYGNING o Fredet o Bevaringsværdig - Kulturmiljø - Bevarende lokalplan - Bygningsfornyelsesstøtte - Oversigt over
Læs mereHvor foregår jobvæksten?
2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 7. december 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. december 2018 Jour.nr.: 18/02564 Ophævelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KARREBÆK MØLLE NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereFra side 7 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 17 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 4. KVARTAL 218 PRISUDVIKLINGEN MED OG UDEN SÆSONKORREKTION I denne 17. udgave af Bolig&Tal ses på prisudviklingen for boliger i 4. kvartal 218. I fjerde
Læs mereBYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Læs mereÅrsberetning 2012 for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Årsberetning 2012 for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur BESTYRELSEN I foråret 2012 besluttede Søren Vadstrup og Anders Mürtue at trække sig fra bestyrelsen på grund af arbejdspres. Suppleanterne
Læs mereKulturudvalget L 148 Bilag 1 Offentligt
Kulturudvalget 2016-17 L 148 Bilag 1 Offentligt Høringsnotat Udkast til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Bevaring af særlige kulturarvsmæssige samlinger).
Læs mereMuseer i Qeqqata Kommunia. Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008
Museer i Qeqqata Kommunia - Status og visioner Foto: Tea Dahl Christensen. Maniitsup Katersugaasivia. Juni 2008 Foto: Anne Bahnson. Sisimiut Katersugaasiviat. Januar 2009 Notat til museumskonferencen 2009
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Lovforslag nr. L 148 Folketinget
Lovforslag nr. L 148 Folketinget 2016-17 Fremsat den 14. marts 2017 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup
Læs mereNordjyske virksomheders brug af jobrotation
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af
Læs mereAssens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING
Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND
Læs mereBOLIG&TAL 11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 11 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 216 Indhold - opdatering af BVC-indeks samt
Læs mereEfterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør
Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør
Læs mereBlåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret
Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning
Læs mereINDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003
18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereAndre aktiviteter. Museerne i undervisningen underholdning eller undervisning?, underviser i samarbejde med MUSCO og pædagogisk udvikling, Esbjerg.
Andre aktiviteter Mette Slyngborg Bestyrelsesposter Esbjerg Kommunes Byfond (2008-). Esbjerg Daghøjskole (1996-99) Tillidshverv TR på Sydvestjyske Museer for Dansk Magisterforening Faglige netværk ICOM
Læs merePå side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 12 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL 217 Opdatering af BVC-indeks - 1. kvartal 217 I denne 12. udgave af Bolig&Tal fokuseres der på prisudviklingen den seneste tid. De store
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mereSkipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten
Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring
Læs mere