Lærervejledning Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd. Tema: Dyrevelfærd
|
|
- Ingvar Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fag: Biologi Klassetrin: klasse 01 Tema: Dyrevelfærd
2 02 Til læreren Hvad er dyrevelfærd? Kan man måle den? Hvem har ansvaret for den? Husdyrvelfærd har igennem mange år været i fokus. Det er også tilfældet for landbruget. Landmænd er stolte og glade for at arbejde med dyr. De gør en stor indsats for at behandle dyrene godt og sikre deres velfærd. Gennem adskillige år er der sket forbedringer af dyrevelfærden bl.a. igennem forskning, udvikling og udnyttelse af viden i produktionen i form af f.eks. indretning af stalde og ændret driftsledelse. Dog møder landbruget til stadighed kritik og en skeptisk holdning til det, der sker. Det bygger især på de konkrete sager i medierne inden for produktion og transport. Stigende interesse og ny viden gør, at alles holdninger til dyrevelfærd udfordres og udvikles hele tiden. Den er ikke status quo og en endegyldig definition på, hvad dyrevelfærd er, findes ikke. Interessen indikerer dog, at det er relevant, at eksisterende dilemmaer og udfordringer for dyrenes velfærd bliver bragt frem i lyset og drøftet. På den måde skabes et mere sammensat og helt billede af rammerne for vores landbrugsproduktion og den måde husdyrene behandles på. Dette materiale handler om dyrevelfærd og rummer et skræddersyet undervisningsforløb i tre dele: Øjenåbner - først sikres elevernes engagement og personlige stillingtagen via tankevækkende billeder og udsagn Fordybelse - gruppearbejde hvor eleverne fordyber sig i en konkret produktionsform Præsentation - der er oplæg til, hvordan eleverne på forskellig vis kan afrunde forløbet Sæt 6-9 lektioner af til forløbet. Hvad skal du gøre? Denne lærervejledning giver dig tips til, hvordan du kommer igennem undervisningsforløbet med dyrevelfærd som tema. Vejledningen er hentet fra -> vælg Dyrevelfærd. Samme sted kan du finde elevmateriale, som du kan printe og anvende i grundskolens ældste klasser i biologi. Elevmaterialet kan bruges selvstændigt eller i forlængelse af jeres lærebogs behandling af emnet. Eleverne skal i en del af forløbet selv finde informationer, så adgang til internettet er en fordel. Hvad er dyrevelfærd? Der findes ingen generel anerkendt definition af begrebet dyrevelfærd, men muligheden for naturlig adfærd er afgørende. En brugbar definition er følgende: Dyrevelfærd består af dyrenes positive og negative oplevelser. Væsentlige negative oplevelser er smerte og frygt. Væsentlige positive oplevelser er glæde, leg og tilfredsstillede forventninger. Bedømmelsen af dyrevelfærd skal baseres på videnskabelig erkendelse, og praktisk erfaring vedrørende dyrenes adfærd, sundhedstilstand og fysiologi. Kilde: Husdyrhold adfærd, velfærd og etik, Giersing et al., Landbrugsforlaget, 2006 Indhold 03 Faghæfte 15 for faget biologi: Dyrevelfærd placeret i forhold til slut- og trinmål efter 9. klasse 04 Fokus og forløb Hvilke områder er i fokus? Hvad er forløbets læringsmål? Hvordan er forløbet? 05 Øjenåbner 06 Fakta eller fordomme - Tip Fordybelse og præstation 09 Evaluering 11 Bedriften et ekstra tilbud til undervisningen Temaet om dyrevelfærd er udgivet af: Åbent Landbrug Skolekontakt, Landbrugsraadet. Det er udarbejdet i samarbejde med lærer Gry Kvolsbjærg. Spørgsmål kan rettes til: Åbent Landbrug Skolekontakt på telefon eller mail: landbrugsraadet@landbrug.dk Fotos: Jens Tønnesen, Dorte Callmann-Hinke m.fl. Bedriften et computerbaseret læringsmiljø Dyrevelfærd er et oplagt tema til at følge op på Bedriften, som er et computerbaseret spilog læringsmiljø om landbrug og voksenliv. Du kan inddrage Bedriften i din undervisning i biologi. I kan sagtens arbejde med temaet dyrevelfærd uden at bruge Bedriften det er blot et ekstra tilbud. Læs mere om Bedriften sidst i denne vejledning.
3 03 Faghæfte 15 for faget biologi: Dyrevelfærd placeret i forhold til slut- og trinmål efter 9. klasse De centrale Slutmål Trinmål kundskabs- og færdighedsområder De levende organismer og deres omgivende natur: kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge Miljø og sundhed: beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den omgivende natur forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer Biologiens anvendelse: undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktion vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer Arbejdsmåder og tankegange: genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold og udnyttelse af naturressourcer forholde sig til aktuelle løsningsog handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer
4 04 Fokus og forløb Hvilke områder er i fokus? Hvordan er forløbet? I arbejdet med temaet dyrevelfærd er der tre områder, som er vigtige: produktionsforhold transport slagtning I dette materiale er fokus lagt på produktionen på bedriften, da det er her, dyrene lever deres liv. Men ideerne kan naturligvis anvendes på de to andre forhold også. Med den sparsomme tid til faget biologi arbejdes der sandsynligvis kun med dyrevelfærd én gang i forløbet klasse. Undervisningen må derfor være eksemplarisk, således at en stor del af den forståelse og viden, eleverne opnår om ét husdyrhold, kan overføres til et andet. Materialet her indeholder relevante oplysninger om: slagtesvin ægproduktion malkekvæg Alt efter interesse kan man vælge at arbejde med andre husdyr. Forløbet er på 6-9 lektioner og er tilrettelagt efter følgende model: Øjenåbner: Billeder med kontraster fra de tre produktionsområder. Hvad fortæller billederne? Beskriv nogle mulige årsagssammenhænge Fakta eller fordomme (Tip 13) Stil op et sted på linien fra enig til uenig og tag stilling til et udsagn. Enkelte elever argumenterer for deres holdning Fordybelse: Fakta om svineavl, ægproduktion og mælkeproduktion Konventionelt/økologisk/historisk Artikler fra aviser og tidsskrifter Links til forskellige organisationers hjemmesider mv. Præsentation: Oplæg til paneldebat med diskussion og spørgsmål fra tilhørerne. To til tre elever repræsenterer hver sin produktion Forslag til fremstilling af vendbare plancher Forslag til evaluering Hvad er forløbets læringsmål? Læringsmålene for dette forløb er: Elevernes interesse for emnet dyrevelfærd bliver vækket, og de tager stilling til produktion af fødevarer i dansk landbrug Eleverne forstår sammenhængen mellem dyrenes adfærd i naturen og den adfærd, de udviser som produktionsdyr Eleverne bliver i stand til at genkende biologiske argumenter i den samfundsmæssige debat Eleverne får viden om forskellige interessemodsætninger og baggrund for at argumentere for en stillingtagen
5 05 Øjenåbner / 2 lektioner Første del af forløbet skal dels inspirere eleverne til fordybelse og stillingtagen, dels give læreren et billede af deres forståelse og holdninger. Klassen deles i grupper af tre til fire elever i hver gruppe. Med inspiration i billeder og spørgsmål skal der debatteres. Det er ikke meningen, at der skal opnås enighed. Men det er vigtigt, at alle elever kommer til orde. Eleverne udfylder Tip 13. Bagefter gennemgår I den sammen. Ta stilling Temaet indeholder ikke blot en biologisk dimension men i lige så høj grad en dyreetisk; vi kan alle have en holdning til, hvad der er godt for dyr. Markér en imaginær linie på gulvet med god plads til at eleverne kan stille sig et sted på linien. Liniens endepunkter repræsenterer HELT ENIG og HELT UENIG. Eleverne skal nu stille sig et sted på linien alt efter deres holdning til det fremsatte udsagn. Den fysiske aktivitet tvinger alle elever til aktiv deltagelse. Hver især skal man overveje, stille sig på linien og være klar til at argumentere for sit standpunkt. Som lærer interviewer du herefter enkelte elever for at få argumenterne på banen. Udsagnene kunne være: Dyr må ikke lide, men i den vilde natur er dyr ikke hensynsfulde over for hinanden og har derfor heller ikke krav på særlige hensyn, når de er i menneskers varetægt. Kæledyr skal have det bedre end produktionsdyr. God dyrevelfærd er vigtigere for heste og køer end for høns. Hvis dyrene har plads nok, har de det godt Hvis dyrene er sunde og raske, så har de det godt Lærerlitteratur Hvordan forbereder du dig? Litteratur, der er relevant for dig som forberedelse og baggrundsviden, er bl.a.: Husdyrhold adfærd, velfærd og etik Giersing et al., Landbrugsforlaget, 2006 Bogen dækker emnet dyrevelfærd bredt ud fra en filosofisk, dyreetisk og biologisk vinkel. Der er kapitler om kvæg, svin, høns, mink, heste og hunde, samt et afsluttende kapitel om love og regler. Målgruppen for bogen er landbrugselever, gymnasieelever, landmænd m.fl. Materialerne til eleverne kan du også bruge til forberedelse af undervisningen. Elevmaterialer Hvilke materialer skal eleverne bruge? Der er udarbejdet materialer i tre versioner, som hver passer til de tre områder: Dyrevelfærd og slagtesvin Dyrevelfærd og malkekvæg Dyrevelfærd og ægproduktion Materialerne kan du downloade fra -> vælg Dyrevelfærd -> vælg Elevmaterialer (Det er en fordel at printe frem for at kopiere materialet. På den måde bliver tekst og fotos mest tydelige.) Samme sted ligger der en elektronisk materialesamling til hver af de tre versioner. Dem kan du henvise eleverne til, hvis de har adgang til internettet. Materialesamlingerne kan med fordel lægges på Elevintra, så de lange links til relevante hjemmesider er dynamiske.
6 06 Fakta eller fordomme / TIP 13 I elevmaterialet er der en Tip 13, hvor eleverne skal tage stilling til udsagn. De skal vurdere, om der er tale om fakta eller fordomme. Udsagn kan ses her: TIP 13 Faktum Fordom 1. Man kastrerer de små hangrise, for at de ikke skal være så aggressive, når de vokser op. 2. Koens foder har betydning for smørrets farve. 3. Høns lægger kun æg, hvis der er en hane i hønsegården. 4. Køer i konventionelt landbrug kommer aldrig på græs. 5. Svin mudderbader, fordi de kun i begrænset omfang kan svede. 6. Økologiske æg er altid brune. 7. Soen laver reder, når den skal have smågrise. 8. En ko begynder altid at producere mælk, når den er voksen. 9. Hvis en ko eller et svin er sygt og ikke kan reddes, så er det dyrlægen, som skal aflive dyret. 10. Vildsvin har ikke krølle på halen. 11. Køer får ikke horn, det får kun tyre. 12. Tamsvinet har gennem bevidst avlsarbejde fået et ribben mere end vildsvinet, så der er mere bacon på et tamsvin. 13. Smågrise har en patteorden hos soen. Hver gris har sin patte. Se de korrekte svar på næste side.
7 07 Fakta eller fordomme / Svar 1. Fordom. Kastration sker for at undgå ornelugt i kødet. 2. Faktum. Ja, der er f.eks. et naturligt farvestof i græsset, der er med til at forstærke smørrets gule farve. 3. Fordom. Hvis man tager hønens æg, så den ikke kan ruge på dem, så lægger den nogle flere. 4. Fordom. Nogle gør, andre gør ikke. Det er ikke et krav, men de bedrifter, der har mulighed for det, praktiserer det ofte. 5. Faktum. Ja, når mudderet tørrer og vandet fordamper, så køler det. 6. Fordom. Nej, hønseracen er afgørende for æggeskallens farve. Foderet har betydning for blommens farve. 7. Faktum. Ja, hvis der er rodemateriale som f.eks. halm, så vil soen lave en rede til sine unger. 8. Fordom. Nej, en ko begynder først at producere mælk, når den får sin første kalv. Når kalven tages fra koen, så fortsætter den mælkeproduktionen, fordi den bliver malket. 9. Fordom. Nej, det må landmanden gerne selv, hvis han har de fornødne færdigheder til at gøre det. 10. Faktum. Det er kun tamsvinet, som har krølle på halen. 11. Fordom. Hos langt de fleste kvægracer får alle dyrene horn. Men de bliver afhornet, når de er kalve, for at de ikke skal skade hinanden, når de stanger. 12. Faktum. 13. Faktum. Pattegrisene finder bl.a. frem til deres patte ved hjælp af lugtesansen.
8 08 Fordybelse og præsentation / 3-6 lektioner Forberedelse til paneldebat I fordybelsesperioden arbejder eleverne i grupper med to til tre personer i hver gruppe. Hver gruppe vælger en produktionsform inden for hvert af de tre områder: slagtesvin, malkekvæg eller ægproduktion. De skal sætte sig ind i dyrenes biologiske adfærd, produktionsmetoder i landbruget, interessemodsætninger, priser mv. Hver gruppe skal forberede sig til en paneldebat med spørgsmål fra tilhørerne, der består af resten af klassen plus læreren. Debatten begynder med et kort indlæg fra hver gruppe. Sørg for at klassen samlet dækker så mange områder som muligt. Har dine elever tjek på, hvad adfærd, sundhed, fysiologi, staldsystemer og fiksering er? Hvis ikke, så er det en god ide, at du gennemgår udvalgte begreber. Alternativ: vendbare plancher Som alternativ til mundtlige oplæg og paneldebat kan eleverne formidle deres viden ved at lave en udstilling i klassen, på gange eller på skolebiblioteket. På begge sider af stift karton udarbejder eleverne plancher, som ved ophængning i en snor kan vendes. På den ene side: billeder og beskrivelse af de vilde dyrs naturlige adfærd På den anden side: billeder og beskrivelser af husdyrenes adfærd. Eller... På den ene side: billeder og beskrivelser af dyr fra én produktionsform. For eksempel frilandsgrise. På den anden side: billeder og beskrivelser af dyr fra en anden produktionsform. For eksempel konventionel svineproduktion. Filmtips Appetitvækker: små film Som optakt til fordelingen af produktionsformer kan de små film fra spillet Bedriften vises. De varer to minutter i gennemsnit. Du kan finde links til her: -> vælg Dyrevelfærd -> vælg Film fra Bedriften. I kan se dem direkte via internettet. Der er også links til dem i materialesamlingerne.
9 09 Evaluering / 1 lektion Evalueringen af emnet skal give både lærer og elever dokumentation for, at der har fundet læring sted. Lad eleverne lave et par mindmaps hver især. Emnet Dyrevelfærd handler om... skrives i en cirkel i midten. Der trækkes pile ud fra cirklen til forklaringer. Anden mindmap hedder Dyrevelfærd afhænger af Forståelsen af begreber og sammenhænge skal gerne fremgå af elevernes besvarelser. Der findes ingen faste løsninger. Eksempel 1: Dyrs adgang til lys og frisk luft Foder og vand Pladsforhold Målrettet avlsarbejde Beskyttelse af dyr Dyrevelfærd handler om... Flokstørrelse Forståelse af dyrs naturlige adfærd og behov At undgå stress og smerte Respekt Transportforhold
10 10 Evaluering Eksempel 2: Hvad forbrugerne vil betale for varerne Hvad medierne har fokus på Forskning på området Landmandens forståelse af dyrenes naturlige adfærd Dyrevelfærd afhænger af... Love og regler i EU Statens regler og love Konkurrence fra udlandet
11 11 Bedriften / et ekstra tilbud til undervisningen Har du og dine elever fået smag for at arbejde videre med landbruget? Det kan I gøre ved at inddrage Bedriften. Med Bedriften prøver man kræfter med dilemmaer og beslutninger, der hører til livet som landmand. Økologi, øremærker, dyrevelfærd, drikkevand, gylle og afgrøder er eksempler på store og små emner, eleverne må forholde sig til, når de arbejder med Bedriften. Bedriften er et computerbaseret spil- og læringsmiljø for klasse, skræddersyet til brug i biologi. Hvordan tilmelder du din skole? Over 800 skoler har allerede et klassesæt stående. Er din skole ikke en af dem, så kan du bestille Bedriften hos Landbrugsraadet på telefon eller på Et klassesæt koster 500 kroner. I prisen er inkluderet fri skolelicens. Ved du ikke, om din skole allerede har et klassesæt, kontakt da Anette Larsen på al@landbrug.dk eller på telefon Hvad går Bedriften ud på? Dine elever oplever landbrugets mange facetter ved at bruge Bedriften. Eleverne ser bl.a., at livet er forskelligt fra landmand til landmand. De oplever, at opgaver følger dagens rytme og årets gang. De kommer tæt på landmænd via film, webcam, chat og blog. Er Bedriften relevant i forhold til biologiundervisningen? Bedriftens emner relaterer sig til biologiundervisningen. Eleverne kommer til at: afprøve kræfter med de forskellige produktionsformer i landbruget få kendskab til både økologiske og konventionelle bedrifter opleve IT som en del af undervisningen BedriftenKlassesæt består af skræddersyede undervisningsforløb, kopiark og oversigt over, hvordan Bedriften opfylder trinmålene for biologi. Vil du prøve Bedriften gratis? Er du i tvivl om, om Bedriften er noget for dig og din klasse? Så prøv BedriftenBasis gratis. Du kan hente den fra TIP Besøg en landmand Har du fået lyst til at tage på gårdbesøg med din klasse? Så er 800 landmænd rundt om i Danmark klar til at tage imod jer. Du finder den rette gård og landmand på -> vælg Skole og landbrug -> vælg Besøg en landmand
Elevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereIntroopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse Tema: Dyrevelfærd - Ægproduktion. Dyrevelfærd: Ægproduktion
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Ægproduktion 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereGår borgerne op i, om søerne er løse?
Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1 Hvad og hvorfor? Baggrund
Læs mereMadens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK
Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne
Læs meretil 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereØkologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette
Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette Vores tema omhandler økologisk samt konventionel produktion
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Malkekvæg. Dyrevelfærd: Malkekvæg
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Malkekvæg 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereNedenfor ses de færdigheds- og vidensmål, der dækkes ved arbejdet med forløbet.
Grønne erhverv Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Hvor kommer maden fra, og hvordan bliver den produceret? Hvad ligger forud for, at flæskestegen lander i supermarkedets køledisk? Forløbet
Læs mereElevsider Fag: Biologi Klassetrin: klasse Tema: Dyrevelfærd - Slagtesvin. Dyrevelfærd: Slagtesvin
Fag: Biologi Klassetrin: 7.-9. klasse 01 Dyrevelfærd: Slagtesvin 02 Til dig og din gruppe Tal med din gruppe om dyrevelfærd. Billeder og spørgsmål kan give jer inspiration. I skal ikke nødvendigvis blive
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereSamlede dokumenter om GRISEN
GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller
Læs mereÅrsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07:
Årsplan for Biologi for 9. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog B, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereFakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser
Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Spørgsmålene er inspireret af Termometeret fra Dansk Center for Undervisningsmiljø, og der er valgt flg. områder ud: Generel
Læs mereØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV
Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs mereAt eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.
Læs mereUndervisningsplan med slut- og delmål for. biologi
Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og
Læs mereOpfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.
- 1 - Dette skema er til afklaring af hvilke kompetencer eleven har. Meningen er at elev og læremester udfylder skemaet i fællesskab, og derved får en drøftelse af på hvilke områder, der er behov for at
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereTilfredshedsundersøgelse. Aalborg Bibliotekerne 2011
Tilfredshedsundersøgelse Aalborg Bibliotekerne 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion og metode 3 2. Baggrundsspørgsmål 4 3. Generel tilfredshed 6 4. Bibliotekets tilbud 7 5. Bibliotekets faciliteter
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
Læs mereDet handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Læs merePuslespil om den danske model. Vis sammenhængen i den danske model
Læs om den danske model Hør om den danske model Puslespil om den danske model Gå dig klog på den danske model Vis sammenhængen i den danske model Vis sammenhængene i det fagretslige system Vis sammenhængene
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereE B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Læs mereVisuel NAT/TEK/MAT på Søndermarkskolen
Et eksempel på en visuel præsentation i forbindelse med forløbet Hjælp - der er rod i geometrien Skoleafdelingen Att.: Mads Egsholm Forsøgs- og udviklingsmidler 2011/2012 Børne- og Ungeområdet Rådhuset
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mereDigital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læs mereUndersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004
Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereMERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES
MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer
Læs mereLav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne
Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen
Læs mere4.2. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
4.2 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for at læse og er blevet
Læs mereÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE
ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereSådan bruger du Spor. Schultz
Sådan bruger du Spor Schultz Hvad kan jeg bruge Spor til? Spor hjælper dig, når du skal vælge uddannelse og job. Først skal du svare på, hvad du vil, og hvad du kan. Resultatet er en liste med job, der
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereMILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM M AR IAGERFJORD KO M M U N E
MILJØMENTOR LAV DIN EGEN FILM MILJØMENTOR HVAD ER EN MILJØMENTOR? En mentor er en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereRuth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger
Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereVIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereTiden er nu kommet til den tredje måling i undersøgelsen Inklusionspanelet.
TEL +45 3348 0800 FAX +45 MFH@SFI.DK WWW.SFI.DK 27. APRIL 2015 KÆRE KLASSELÆRER Tiden er nu kommet til den tredje måling i undersøgelsen Inklusionspanelet. Du modtager dette brev, fordi skolelederen på
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereForberedelse - Husk inden:
Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 15. Biologi
Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Fælles Mål Faghæfte 15 Biologi Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 12-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave, 1.
Læs mereTag på markeder med PØ
Tag på markeder med PØ Markedstid er festtid! Lokale høst-, og havemarkeder, grønne-, mad-, og demokratifestivaler byder op til samtale, smagsoplevelser og inspiration. Det er der, hvor have- og økologifolket
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet
ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene
Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTag din. Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context. Indhold
Tag din Praktik i Europa 2015-2017 ERASMUS+ Local skills in a European context Indhold Praktik i udlandet under ERASMUS+... 3 Hvad går projektet ud på?... 3 Hvorfor i udlandspraktik via ERASMUS+?... 4
Læs mereUnge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning
Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Biologi
Årsplan Skoleåret 203/4 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 3/4. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan FAG: Biologi KLASSE: 7 ÅR: 3/4
Læs mereMETODESAMLING TIL ELEVER
METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:
Læs mereDet personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger.
Det personlige valg 0.-3.klasse Vores lokalsamfund Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Rammerne er et lokalsamfund, hvor eleverne er aktive medspillere. Tværfagligt samarbejde i dansk, matematik,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere1.OM AT TAGE STILLING
1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mere