LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE. Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse UNDERVISNINGSMATERIALET KLASSE

Transkript

1 LEV SUNDERE MED KOSTRÅDENE Lærervejledning til undervisningsmateriale for klasse 1

2 INDHOLD Formålet med undervisningsmaterialet 3 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning 3 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv 4 Spis frugt og mange grøntsager 9 Spis mere fisk 13 Vælg fuldkorn 16 Vælg magert kød og kødpålæg 21 Vælg magre mejeriprodukter 24 Spis mindre mættet fedt 27 Spis mad med mindre salt 30 Spis mindre sukker 33 Drik vand 37 Kostrådsquizzen 39 Trinmål 41 Overblik over opgaver til forskellige fag 42 2

3 Pjecen De officielle Kostråd kan bestilles som klassesæt hos Komiteen for Sundhedsoplysning på eller på tlf FORMÅLET MED UNDERVISNINGSMATERIALET Formålet med undervisningsmaterialet er, at eleverne får kendskab til de officielle kostråd via en teoretisk, undersøgende og praktisk tilgang. Arbejdet med materialet skaber betingelser og rammer for, at eleverne kan opnå viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de bliver i stand til at træffe valg, der fremmer deres egen sundhed. UNDERVISNINGSMATERIALETS INDHOLD OG OPBYGNING Undervisningsmaterialet omhandler de officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen har udarbejdet for at give danskerne mulighed for at leve sundere. Når man følger de officielle kostråd, vil ens krop få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, mens det bliver nemmere at holde en sund vægt. Man forebygger bl.a. en række livsstilssygdomme som fx hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og visse former for kræft. Kostrådene er en rettesnor til at få balance i det, man spiser og drikker i en hverdag med madglæde og passende aktivitetsniveau. Undervisningsmaterialet kan anvendes i dansk, matematik, natur/teknik eller som inspiration til en tværfaglig temadag eller sundhedsuge og er beregnet til klasse. Materialet består af denne lærervejledning samt opgaver til eleverne i en PowerPoint-præsentation. Når du læser lærervejledningen er det en fordel, hvis du har PowerPoint-præsentatioen åben på din skærm eller udprintet. Lærervejledningen indeholder 10 kapitler med de officielle kostråd. Hvert kapitel indeholder et kort teoriafsnit, som klæder dig på til at undervise i det enkelte kostråd. Efter teoriafsnittet er der beskrivelser af de opgaver, der findes i PowerPoint-præsentationen, som passer til kostrådet. For hver opgave er der beskrevet opgavens mål, varighed, materialer samt eventuelt relevante links. De opstillede mål relaterer til faghæfterne for fagene samt faghæfte 21, hvilket kan ses bagerst i lærervejledningen. Opgaverne er lavet, så du kan undervise eleverne om sundhed på en sjov, faglig og involverende måde. Til slut i PowerPoint en findes kostrådsquizzen, som du kan bruge, når du skal evaluere arbejdet med kostrådene. I slutningen af lærervejledningen findes facitlisten. Vi foreslår, at du arbejder på følgende måde: 1. Udpeg tre hjørner i klassen (1, x, 2). 2. Læs et spørgsmål op fra quizzen. 3. Eleverne skal nu gå til det hjørne, de mener, er det rigtige svar. 4. Snak om det rigtige svar. 5. Eleverne skal gå ind i midten, inden næste spørgsmål kommer. 3

4 1. RÅD SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Du er, hvad du spiser Din krop har brug for forskelligt mad, så den kan fungere. Spis lidt blandet, løb og hop - sådan bliver kroppen flot TEORI EN BALANCE MELLEM ENERGIINDTAG OG ENERGIFORBRUG Når man spiser varieret, har man de bedste muligheder for at få de næringsstoffer, man skal bruge for at holde sig sund og rask. Samtidigt er det vigtigt, at man hverken spiser for lidt eller for meget. Når man undgår at spise mere, end ens krop har brug for, bliver det nemmere at holde en sund vægt, og det øger chancen for et liv uden livsstilssygdomme. Der skal være en god balance mellem hvor meget energi, man får igennem mad og drikke, og hvor meget man forbruger igennem fysisk aktivitet. 4

5 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Du kan evt. bruge nedenstående eksempel som forklaring til eleverne: Kroppen er som en motor, den har brug for benzin, så den kan fungere. Hvis man bliver ved med at fylde benzin på en bil, uden den kører, så flyder benzinen over. Sådan er det også med din krop og det, du indtager. Hvis du spiser uden at bevæge dig, eller hvis du ikke bevæger dig nok i forhold til, hvor meget du spiser, så flyder du over bliver overvægtig. AT SPISE SUNDT OG VARIERET MÆRKER OG KOSTMODELLER TIL HJÆLP I DAGLIGDAGEN At spise varieret indebærer at spise forskellige grønsager, frugter og fuldkornsprodukter hver dag. Desuden bør man variere mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød henover ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. NØGLEHULSMÆRKET Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der kan hjælpe alle med at træffe sundere valg. Hvis et produkt på hylden i supermarkedet er mærket med Nøglehullet, betyder det, at det lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt samt kostfibre og fuldkorn. Produktet er derfor et sundere valg sammenlignet med andre fødevarer af samme type. Der er forskellige krav til de forskellige produktgrupper. Bemærk at mærkning med Nøglehullet er en frivillig ordning, og derfor er det ikke alle lødige produkter, der har Nøglehullet. Der er fire budskaber bag Nøglehullet: Spar på fedt Spar på sukker Spar på salt Spis flere kostfibre og fuldkorn. Nøglehulsmærket findes også på opskrifter og spisesteder, der tilbyder et sundere udvalg. For mere information omkring Nøglehulsmærket: 5

6 Gi madpakken en hånd og Y-tallerkenen er to gode modeller, der kan hjælpe os til at spise varieret. GI MADPAKKEN EN HÅND En god og sund madpakke består af fem ingrediensgrupper - en for hver finger. Fingrene består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt - det friske og søde Det er en ingrediens for hver finger. Denne håndfuld er nem at huske, både når man køber ind, og når man smører madpakken. For mere information om Gi madpakken en hånd: > Tips i hverdagen > Til måltiderne >Madpakker > Gi madpakken en hånd Y-TALLERKENEN Når man øser mad op på tallerkenen, skal man forestille sig, at man ligger et Y ned over sin tallerken, som fordeler fødevarerne således: 2/5 grønsager 2/5 fuldkornsprodukter eller kartofler 1/5 kød, fjerkræ, fisk eller bælgfrugter. For mere information om Y-tallerkenen: > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Y-tallerkenen. 6

7 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV FYSISK AKTIVITET Fysisk aktivitet gør det nemmere at holde en sund vægt, og samtidig styrker det ens mentale og fysiske velvære og forebygger en række livsstilssygdomme. Sundhedsstyrelsen har følgende anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge i alderen 5-17 år: Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 1 OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 3 SPIS VARIERET, IKKE FOR MEGET OG VÆR FYSISK AKTIV Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring det at være sund samt at spore dem ind på kostrådet Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Snak med eleverne om spørgsmålene på dias. Du kan evt. snakke med eleverne om, hvad forskellen er på forskelligt og ens mad, så de bedre forstår begrebet varieret. DIAS SIDE 4 SPIS OG DANS Sundhedsmål: At eleverne erfarer, at søde sager indeholder mere energi end grønsager, og at energiindtag og energiforbrug hænger sammen. Varighed: 10 min. Materialer: 10 g chokolade x antal elever, 10 g agurk x antal elever, musik. 1. Giv eleverne et stykke chokolade på 10 g. 2. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i fire minutter. 3. Giv eleverne et stykke agurk på 10 g. 4. Sæt noget musik på og få eleverne til at bevæge sig i få sekunder. 5. Snak i klassen, om der var forskel på længden af tid, de skulle bevæge sig, og hvordan det mon kan være. Svar: Chokolade indeholder meget mere energi end agurk, og derfor skal man bevæge sig i længere tid for at forbrænde samme mængde

8 DIAS SIDE 5 MADPAKKEHÅNDEN Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Madpakkehånden og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte en varieret madpakke. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge for en mindre gruppe, samt at de øver at lytte til andres fremlæggelser. Varighed: 45 min. Materialer: Billede af Madpakkehånden på dias samt hvidt papir og farver. Link: > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Madpakker > Gi madpakken en hånd 1. Fortæl eleverne om madpakkehånden. 2. Lad eleverne lave deres egen madpakkehånd. 3. De skal starte med at tegne deres egen hånd af på et stykke papir. Herefter skal de vælge, hvad de vil have på hver finger, når det er valgt, tegner og maler eleverne det valgte på fingrene. 4. Lad eleverne fremlægge deres madpakkehænder i små grupper. 5. Madpakkehænderne hænges op til inspiration for andre. DIAS SIDE 6 Y-TALLERKENEN Sundhedsmål: At eleverne stifter bekendtskab med Y-tallerkenen og opnår en viden om, hvordan man kan sammensætte et måltid, så man spiser varieret. Natur/teknikfagligt mål: At eleverne får idéer til, hvordan de kan sammensætte et sundt måltid. Varighed: 45 min. Materialer: Paptallerkner, reklamer, sakse og lim. Link: > Tips i hverdagen > Til måltiderne > Y-tallerkenen 1. Fortæl om og vis eleverne Y-tallerkenen, som et redskab til at spise varieret. 2. Eleverne får hver især en paptallerken og en stak reklamer og skal nu udforme et aftensmåltid ud fra Y-tallerkenen. Lad eleverne hænge deres Y-tallerken op i klassen. 3. Snak med eleverne om, at man skal spise varieret og pointér, at når man kigger rundt på deres forskellige tallerkener, så viser de, at der er mange forskellige måder at lave en sund tallerken mad på. 8

9 2. RÅD SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Er du mellem 4-10 år, bør du spise g frugt og grønt Mindst 1/2 skal være grønsager Haps en masse frugt og grønt. Det er krokodilleskønt TEORI HVORFOR SPISE FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Grønsager og frugt indeholder mange af de mineraler og vitaminer, man skal bruge for at holde kroppen sund. De indeholder desuden relativt få kalorier, og særligt de grove grønsager indeholder mange kostfibre. En grønsag er grov, når dens fiberindhold er mellem ca. 2-6 g fibre pr. 100 g (som fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter og bønner). HVAD ER KOSTFIBRE Kostfibre er kulhydrater ligesom stivelse og sukker. Det særlige ved kostfibre er, at de kun bliver delvist nedbrudt i mave-tarm kanalen. Kostfibrene findes i fuldkorn, frugt og grønt. Mad med et højt indhold af kostfibre mætter godt, fremmer fordøjelsen og er bl.a. med til at forebygge forstoppelse. Undersøgelser har vist, at kostfibre nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man får g kostfibre dagligt gennem maden. 9

10 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER GODE RÅD Spis 6 om dagen, lyder anbefalingen fra Fødevarestyrelsen, hvilket svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager og gerne mange af de grove grønsager med højt indhold af kostfibre. 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble. Grønsager kan indgå i alle måltider, og frugt og grønsager kan desuden spises som mellemmåltid. På den måde når man nemmest op på de 600 g om dagen. Man kan nyde grønsagerne både rå og tilberedte. De kan bl.a. tilberedes som bagte, kogte, dampede eller stegte. En god idé er at blande grønsager i kødretter, kødsovs og farsretter samt at bruge bagte rodfrugter (fx pastinak, selleri, gulerod og rødbede) som varmt tilbehør eller som mos. Både friske og frosne grønsager samt grønsager på dåse er ernæringsmæssige gode valg. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 8 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring frugt og grønsager samt, at de bliver sporet ind på kostrådet Spis frugt og mange grønsager. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis frugt og mange grønsager Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke frugter og grønsager kender I? (Fx æble, banan, gulerod, spinat, tomat) Hvor mange stykker frugt og grønt bør man spise hver dag? Svar: voksne skal spise 6 om dagen, ca. 600 g, mindst halvdelen skal være grønsager. Børn fra 4-10 år bør spise gram frugt og grønt afhængig af alderen. Hvordan kan du spise masser af frugt og grønsager hver dag? Svar: spis fx frugt og grønt til alle måltiderne, også som mellemmåltid. Spis frisk frugt i stedet for slik, og kom grønsager ned i fx kødsovsen. DIAS SIDE 9 RUTH OG RASMUS Sundhedsmål: At eleverne kender tomater, kartofler og æblers vej fra jord til bord. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at lytte til en oplæst historie. Varighed: 20 min. Materialer: Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt, og grønt og kartofler. Link: > Publikationer > Institutioner > Glad mad i børnemaver - Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt og grønt 1. Download Ruth og Rasmus opdager nyt om frugt, grønt og kartofler på ovenstående link. 2. Læs historien højt for eleverne. 10

11 DIAS SIDE VENDESPIL Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til forskellige frugter og grønsager. Danskfagligt mål: At eleverne træner lydering. Varighed: 15 min. Materialer: Print af dias med vendespil. Link: > Publikationer > Undervisning > Aktiv rundt i Danmark 2013 > kl. 1. Start med at vise alle billedkortene til klassen, så alle elever er klar over, hvad de enkelte frugter og grønsager hedder. 2. Snak eventuelt med eleverne om følgende ved hver grønsag / frugt: Sæson, dyrkning, oprindelse. Del eleverne i grupper og lad dem spille vendespil. På halvdelen af kortene er der et billede af en frugt eller grønsag, og på resten af kortene er der et forbogstav. Et stik består af et billedkort og et bogstavkort, som viser frugtens/ grønsagens forbogstav (fx hører et billede af en banan sammen med kortet, hvorpå der er et B). DIAS SIDE 14 BLINDSMAGNING Sundhedsmål: At eleverne oplever og sanser forskellige frugter og grønsager, og at de prøver at sætte ord på, hvordan det smager. Varighed: 20 min. Materialer: Forskellige slags grønsager (gerne nogle eleverne ikke kender så godt i forvejen fx hvidkål, squash mm.) samt tørklæder eller andet, der kan bindes om hovedet. 1. Rens, skræl og skær på forhånd diverse grønsager ud - medbring også en hel af hver grønsag. 2. Lad eleverne tage bind for øjnene og gå herefter rundt og giv hver elev et stykke grønsag. 3. Når alle har smagt, må eleverne se, om de kan gætte, hvilken grønsag, de har smagt. 4. Få eleverne til at fortælle om det, de har i munden, smager sødt eller bittert. På den måde kan de måske skelne mellem grønsager og frugter. 5. Blindsmagningen fortsætter som punkt 1-3, indtil alle grønsager er smagt. DIAS SIDE 15 GÆTTEKASSEN Sundhedsmål: At eleverne får øjnene op for nogle nye grønsager og frugter. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at beskrive og forklare en given ting. Varighed: 15 min. Materialer: En kasse samt forskellige grønsager og frugter. 1. Kom en grønsag eller frugt ned i kassen og vælg en elev, som skal op til kassen. 2. Eleven skal nu prøve at beskrive, hvad han/hun ser - uden at sige navnet på grønsagen eller frugten. 3. Lad eleverne beskrive ud fra: form, farve, hvor mange vokaler der er i ordet, antal stavelser, begyndelsesbogstav mv. 11

12 SPIS FRUGT OG MANGE GRØNSAGER DIAS SIDE 16 MÅL FRUGT OG GRØNT Sundhedsmål og matematikfagligt mål: At eleverne får en visuel oplevelse og erfaring med mængdeanbefalingen for frugt og grønt. Varighed: 30 min. Materialer: En kasse eller kurv med forskellige frugter og grønsager. 1 skærebræt, 1 urtekniv og 1 tallerken x antal grupper. Start med at fortælle eleverne, at vi helst skal spise meget frugt og grønt: Voksne skal spise 6 forskellige slags, svarende til ca. 600 g. Børn på 4-10 år skal spise ca. 4 forskellige slags, svarende til ca. 400 g. For både børn og voksne gælder, at mindst halvdelen skal være grønsager. Mens du fortæller, kan du vise mængderne på en vægt. Forklar, hvordan du nulstiller vægten når tallerkenen er lagt på, og hvordan du aflæser 400 g på vægten. 1. Del eleverne i grupper, og giv hver gruppe en vægt, et skærebræt, en urtekniv og en tallerken. 2. Lad hver gruppe komme op til lærerbordet og vælge 3 forskellig slags frugt og 3 forskellige slags grønsager. Sig, at de skal vælge både ud fra forskellige smage og farver. 3. Eleverne skal nu prøve at komme 3 forskellige frugter og tre forskellige grønsager op på en tallerken og se om de kan ramme 400 g (mellem g). Sig, at eleverne kan prøve at skære nogle af de store frugter/grønsager over i halve. Husk at halvdelen skal være frugt og halvdelen grønsager. 4. Til sidst skal grupperne præsentere deres frugt og grønt tallerken for hinanden. Snak fx med eleverne om: Hvilke farver er der på tallerkenerne? Hvordan smager frugterne og grønsagerne? Er der meget eller lidt på tallerkenen? Til hvilke måltider kan man spise de forskellige frugter og grønsager? Hvilke af grønsagerne kan man spise rå, og hvilke kan / skal man tilberede (fx i ovnen eller i en gryde)? 12

13 3. RÅD SPIS MERE FISK Spis fisk mindst 2 x om ugen til aftensmad og flere gange om ugen som pålæg i madpakken. Olie, jod og vitamin - fisk gør kroppen glad og fin TEORI HVORFOR SPISE MERE FISK Fisk, og især fed fisk, indeholder bl.a. omega-3-fedtsyrer, selen og D-vitamin, som kroppen har brug for, og som er svære at få nok af fra andre fødevarer. Når man spiser fisk flere gange om ugen, har man mindre risiko for at få hjertekarsygdomme i forhold til personer, som sjældent spiser fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg. I alt skal man gerne have 350 g fisk om ugen. Mindst 200 g skal helst være fed fisk som fx laks, ørred, makrel og sild. De magre fisk er fx torsk, tun og rødspætter. Hvis man spiser 3 skiver brød med fiskepålæg får man ca. 100 g fisk. 13

14 SPIS MERE FISK GODE RÅD Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk på dåse som torskerogn, tun og makrel samt skaldyr som rejer og muslinger. Der er mange forskellige måder at tilberede fisk på, som fx kogning, stegning, eller fisken kan bages i ovnen med grønsager, krydderurter og krydderier. Hvis man ikke er til ben i fisken, kan fiskehandleren filetere fisken for en. Man kan også købe fisk frosset i blokke eller som færdigretter, der blot skal på panden eller i ovnen. Det er en god idé at vælge fiskeprodukter mærket med Nøglehulsmærket. Mere information og viden om forskellige slags fisk: > Leksikon OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 18 SPIS MERE FISK Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring fisk samt, at de bliver sporet ind på kostrådet Spis mere fisk. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mere fisk Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke fisk kender I? (fx ål, torsk, tun) Hvilken mad med fisk kender I? (fx makrel i tomat, fiskelasagne) Hvor tit bør man spise fisk? (Mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg). DIAS SIDE 19 RUTH OG RASMUS Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om fisk - fra fangst til køkken. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at lytte til en oplæst historie. Varighed: 20 min. Materialer: Ruth og Rasmus fanger fisk. Link: > Publikationer > Institutioner > Glad mad i børnemaver - Ruth og Rasmus fanger fisk 1. Download Ruth og Rasmus fanger fisk på ovenstående link. 2. Læs historien højt for eleverne. 14

15 DIAS SIDE TEGN DIN YNDLINGSFISK Sundhedsmål: At eleverne præsenteres for forskellige fisk, så de får inspiration og lyst til at spise mere fisk. Desuden skal eleverne få en forståelse for, hvorfor det er sundt at spise fisk. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at fremlægge samt lytte til andres fremlæggelser. Varighed: min. Materialer: Ark med forskellige fisk på dias samt papir og farver. 1. Fortæl eleverne, at nogle fisk indeholder fedt, som er livsnødvendigt. 2. Herefter ses på de forskellige fisk på dias. 3. Eleverne får til opgave at tegne deres yndlingsfisk samt en ret, hvori fisken indgår. 4. Eleverne skal i grupper på skift fremlægge yndlingsfisken og retten for hinanden. 5. Tegningerne hænges op til inspiration for resten af klassen. DIAS SIDE REGN MED FISK Matematikfagligt mål: At eleverne arbejder med addition og subtraktion. Varighed: min. Materialer: Print af regneopgaver på dias. 1. Læreren gennemgår dias: Regn med fisk. 2. Eleverne løser opgaverne. 15

16 4. VÆLG FULDKORN Spis fuldkorn hver dag RÅD Fuldkorn det er mega hot. Brød og gryn gør maven godt TEORI HVORFOR VÆLGE FULDKORN Fuldkorn mætter rigtig godt. Det betyder, at man spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Desuden er fuldkorn godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Når man spiser fuldkorn, er det med til at forebygge blandt andet hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og forskellige typer af kræft. I gennemsnit spiser danskerne 55 g fuldkorn om dagen. Den officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75 g om dagen (40-60 g for børn mellem fire og ti år). 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød. 16

17 VÆLG FULDKORN HVAD ER FULDKORN Fuldkorn er hele kernen. Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kernen er taget med, også skaldelene og kimen. Det er nemlig her, de fleste af vitaminerne, mineralerne og kostfibrene findes. Almindeligt mel: mel uden kim og skaldele (fx almindeligt hvedemel). Fuldkornsmel: mel med alle kim og skaldele (fx grahamsmel).fedtholdige kerner og frø tæller ikke med som fuldkorn, fx solsikkekerner, græskarkerner, sesam- og hørfrø. GODE RÅD Der findes fuldkornsvarianter inden for flere varegrupper; morgenmadsprodukter, rugbrød, hvedebrød, havrebrød, forskellige knækbrød, ris, pasta, bulgur, couscous, samt hele eller knækkede korn, fx spelt og byg, som både kan koges som tilbehør til den varme mad og bruges i salater, grød og hjemmebagt brød. Det er vigtigt at spise fuldkorn fra forskellige produkter. FULDKORNSLOGOET Med Fuldkornslogoet er det nemt at vælge fuldkorn først. Fuldkornslogoet er garanti for sundere produkter med masser af fuldkorn. LINK TIL BRUG I UNDERVISNINGEN På findes god info om forskellige korntyper, deres egenskaber og udmalingsgrad. Når udmalingsgraden er 100 % er der tale om fuldkornsmel. 17

18 OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 27 VÆLG FULDKORN Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring fuldkorn samt, at eleverne bliver sporet ind på kostrådet Vælg fuldkorn. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg fuldkorn Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvad tror I, at fuldkorn er? Svar: hele kernen fx lavet til mel, flager eller gryn. Kender i nogle produkter, hvor der er mange fuldkorn i? (fx rugbrød, grovpasta) Er det sundt at spise havregryn? Svar: Ja! Havregryn er et fuldkornsprodukt det er fiberrigt og mætter rigtig godt. DIAS SIDE 28 RUTH OG RASMUS Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om vejen fra korn til brød. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at lytte til en oplæst historie. Varighed: 20 min. Materialer: Ruth og Rasmus finder fuldkorn. Link: > Publikationer > Institutioner > Glad mad i børnemaver - Ruth og Rasmus finder fuldkorn Download Ruth og Rasmus finder fuldkorn på ovenstående link. Læs historien højt for eleverne. DIAS SIDE 29 KEND DIT MEL Sundhedsmål: At eleverne bruger deres sanser til at skelne mellem almindeligt hvedemel og fuldkornshvedemel og tilegner sig en viden om, hvad der er sundest. Danskfagligt mål: At eleverne lytter og er i stand til at huske centrale oplysninger. Varighed: 20 min. Materialer: Almindeligt hvedemel, fuldkornshvedemel, 2 glasskåle x antal grupper, billede af hvede og af et korn på dias. Links: > undervisningsmateriale > indskolingen > korn 1. Del eleverne ud i små grupper. Meltyperne hældes op i hver sin skål og stilles ud på bordene. 2. Lad eleverne mærke på de to meltyper og beskrive forskellene. 3. Hold et kort oplæg om de to meltyper med fokus på, hvilken type der er sundest uden at fortælle eleverne, hvad der er i de enkelte skåle. Vis billede af et korn og mel på dias. 4. Kan eleverne gætte, hvilken mel der er i hvilken skål? 18

19 VÆLG FULDKORN Opgavens pointer: Fuldkornshvedemel indeholder alle dele af kornet (frøhvide, skalddele og kimen) og dermed alle de gode stoffer. Det almindelige hvedemel indeholder ikke skaldele og kim og er derfor mindre sundt end fuldkornshvedemelet DIAS SIDE 30 SMAG OG MÆRK Sundhedsmål: At eleverne sanser forskelligt brød og erfarer forskellen på hvidt brød og fuldkornsbrød, samt at de tilegner sig en viden om Fuldkornslogoet. Varighed: 20 min. Materialer: Tre tallerkener (x antal grupper), groft fuldkornshvedebrød (med Fuldkornslogoet), hvidt toastbrød og bondebrød - der er bagt hovedsageligt på rugsigtemel, poserne fra de tre typer brød. 1. Anret tre tallerkener med de tre forskellige typer brød og stil dem ud til grupperne. 2. Alle elever skal nu smage på de tre typer brød. Hvilke forskelle ser, smager og mærker de? 3. Fortæl eleverne om Fuldkornslogoet, og hvorfor vi skal vælge produkter med Fuldkornslogoet vis dias med logoet. 4. Hvilket af de tre typer brød, som eleverne har smagt, tror de har Fuldkornslogoet? Få eleverne til at forklare, at når nogle af delene fra kornet er sigtet fra, som i hvedemel og rugsigtemel, så er det ikke fuldkorn. DIAS SIDE PUSLESPIL Sundhedsmål: At eleverne opnår kendskab til hvilke produkter, der kan få Fuldkornslogoet Varighed: 30 min. Materialer: Print af puslespilsbrikker og 2 kegler x antal grupper. 1. Opstil fire baner, der hver især er markeret af en kegle i henholdsvis den ene og den anden ende af salen. 2. Ved hver slutkegle lægges puslespilsbrikker (ikke samlede) fra puslespillene med produkter med og uden fuldkorn. 3. Inddel eleverne i hold. 4. Holdene skal nu hente brikkerne fra deres slutkegle med tilbage til startkeglen. 5. Når den første elev kommer tilbage med puslespilsbrikken, kan den næste sendes af sted. Imens kan de resterende elever gå i gang med at lave puslespillet. 6. Det hold, der først får samlet deres puslespil, har vundet. 7. Tal med eleverne om, hvorfor to af produkterne fra puslespillene kan være fuldkornsmærkede, og hvorfor de andre to ikke kan. 19

20 DIAS SIDE FULDKORNSBOLLER Sundhedsmål: At eleverne lærer at bage sunde boller. Varighed: 90 min. Materialer: Se opskriften på dias. 1. Læg alle redskaber frem til hver gruppe og stil fødevarerne på et bord 2. Del eleverne så de er sammen to og to - og lad dem komme op til dig, så du kan måle af sammen med dem. 3. Lav bollerne i fællesskab, så du fortæller opskriften, imens eleverne arbejder. NB: Denne opgave egner sig bedst til, hvis I har mulighed for at komme i skolekøkkenet, og hvis I er to voksne, så I har mulighed for kun at have halvdelen af klassen i køkkenet af gangen. NBB: Opskriften tager hensyn til at I kun har kort tid til at lave bollerne. Det indebærer imidlertid, at opskriften går på kompromis med kulinarisk kvalitet, pga. et meget højt gær-indhold og meget kort hævetid. Det vil have en afsmitning på smagen og brødets struktur. Samtidig vil der ikke ske de kemiske processer, der gør, at man kan få udnyttelse af alle kornets sunde bestanddele. Et alternativ kunne være at lave en dej med kun lidt gær på størrelse med en ært, som koldhæver natten over. 20

21 5. RÅD VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Spis kød 2-3 gange om ugen til aftensmad De andre dage kan du spise fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter. Magert kød gør kroppen glad. Spis det på en rugbrødsmad TEORI HVORFOR VÆLGE MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Kød indeholder proteiner, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Kød er bl.a. en god kilde til B-vitaminer (fx B6 og B12) og mineralerne jern, zink og selen. Når man vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får man de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme. Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød. Det er derfor godt at undgå at spise for meget rødt kød og forarbejdet kød. Rødt kød er kød fra firbenede dyr, fx okse-, kalve, lamme- eller svinekød uanset om det er gennemstegt eller ej. Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man vælger kød og kødprodukter med max. 10 % fedt, og man højst spiser 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Man kan vælge fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg. 21

22 VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG GODE RÅD Kød kan tilberedes på mange måder det kan fx koges, grilles eller steges. Man skal huske at variere måden, man tilbereder kødet på, og at det ikke bør steges eller grilles til skorpen er mørk. Man kan bruge Y-tallerkenen som redskab til at øse op, hvorved 1/5 af måltidet skal være kød. Det er en god idé at vælge kødprodukter med Nøglehulsmærket, når man handler ind, da det gør det nemt at vælge de magre kødvarianter. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 37 VÆLG MAGERT KØD OG KØDPÅLÆG Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring kød og kødpålæg samt bliver sporet ind på kostrådet Vælg magert kød og kødpålæg. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magert kød og kødpålæg Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilke typer kød kender I? (fx oksekød, svinekød, kyllingekød) Hvilke typer kødpålæg kender I? (fx hamburgerryg, rullepølse, spegepølse) Hvad vil det sige, når kød er magert? Svar: Det har lavt fedtindhold med maks. 10 % fedt. DIAS SIDE 38 RUTH OG RASMUS Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om kødets vej fra dyret på marken til kødet i køledisken. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at lytte til en oplæst historie. Varighed: 20 min. Materialer: Ruth og Rasmus på sporet af kød. Link: > Publikationer > Glad mad i børnehaver - Ruth og Rasmus køber kød 1. Download Ruth og Rasmus på sporet af kød. 2. Læs historien højt for eleverne. DIAS SIDE PÅ JAGT Sundhedsmål: At eleverne får kendskab til Nøglehullet og bliver i stand til at vurdere, hvorfor en fødevare/et produkt er mærket Nøglehullet med fokus på kød og kødpålæg. Danskfagligt mål: At eleverne øves i at udtrykke deres tanker ud fra tidligere erfaringer og forestillinger. Varighed: min. Materialer: Print af dias med Nøglehullets logo, 1 hvidt ark, forskellige tomme, rengjorte kød- og kødpålægsemballager med og uden Nøglehulsmærket fx spegepølse, hakket oksekød m.m. Alternativ til dette kan være billeder af produkterne/emballagerne. Link: 22

23 1. Fortæl eleverne om Nøglehulsmærket. 2. Kød- og kødpålægsemballagerne med og uden Nøglehullet placeres rundt på et afgrænset område fx legepladsen. 3. Eleverne får til opgave at finde produkterne og tage dem ind i klassen. Hver elev må kun tage et produkt ad gangen. I klassen skal produktet anbringes på arket med Nøglehullet eller på det hvide ark. 4. Når alle produkter er samlet ind, mødes alle elever i klassen. 5. Fælles snak på klassen om opdelingen af produkterne med og uden Nøglehullet. Forklar kort om årsagen til Nøglehulsmærkningen (Fedtindholdet spar på fedt). DIAS SIDE 41 SMAG OG KEND KØD Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskelligt kødpålæg, og at de får nogle idéer til, hvordan de kan få kød som madpakke på en sund måde. Varighed: 30 min. Materialer: Skærebræt, kniv, rugbrød, forskelligt magert kødpålæg med Nøglehulsmærket (fx kyllingestrimler, minifrikadeller, oksespegepølse, røget filet). 1. Lav små rugbrødsmadder med forskelligt magert kødpålæg klar til eleverne - eller gør det sammen med eleverne afhængig af tid og muligheder. 2. Lad eleverne smage på de forskellige rugbrødsmadder. Tal om mulighederne for at få kød i madpakken på en sund måde: Så lidt forarbejdet kød som muligt (forarbejdet kød er røget, saltet og konserveret kød, fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon). Derfor er rester fra aftensmaden dagen før en god mulighed (fx kyllingestrimler, frikadeller med grønsager i osv.). Og helst kød og kødprodukter med lidt fedt (kig efter Nøglehullet). Man kan også vælge fisk og æg som pålæg. 3. Tal med eleverne om, hvorfor det er sundt at spise kød, fx at det indeholder byggesten proteiner - til musklerne, og at kød desuden har et højt indhold af nogle vitaminer og mineraler, som der ikke er så meget af i fx grønsager og kornprodukter. 23

24 6. RÅD VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER Drik skummetmælk, minimælk eller kærnemælk Mælk er godt for dine knogler og tænder. Et koldt glas mælk det er i top og fylder knoglebanken op TEORI HVORFOR VÆLGE MAGRE MEJERIPRODUKTER Mejeriprodukter indeholder protein og mange forskellige vitaminer og mineraler. De er bl.a. en vigtig kilde til calcium i vores mad. Fedt i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men man skal ikke have for meget, fordi fedt indeholder mange kalorier. Mejeriprodukter indeholder mættet fedt, som i for store mængder kan øge risikoen for livsstilssygdomme. Der er plads til de fede mejeriprodukter i en varieret kost men kun en gang imellem. Når man vælger de magre varianter af mejeriprodukter frem for de fede, får man mælkens gode næringsstoffer men mindre mættet fedt. For mælkeprodukter vil det sige skummet-, mini- eller kærnemælk og for surmælksprodukter, fx yoghurt og skyr, indebærer det max. 0,7 % fedt. For oste er det max 17 % fedt (30 +). Herunder hører også friskost og rygeost. GODE RÅD ¼-½ liter mælkeprodukt dagligt er passende i forhold til danske madvaner. Når man spiser sundt, er der også plads til 1-2 skiver mager ost (ca. 25 g). Man kan nemt gøre sin mad sundere ved at bytte de fedtholdige surmælksprodukter, fx cremefraiche og yoghurt 10 %, ud med magre varianter som hytteost og skyr. I stedet for at smage maden til med fløde eller smør kan man bruge krydderurter, krydderier, citronsaft, eddike, tomatpuré eller lidt sødt fx frugtgele. Det er en god idé at vælge mejeriprodukter med Nøglehulsmærket, så ved man, der er sparet på fedtet i produktet. 24

25 VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 43 VÆLG MAGRE MEJERIPRODUKTER Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse for mejeriprodukter, og de bliver sporet ind på kostrådet Vælg magre mejeriprodukter. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Vælg magre mejeriprodukter Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvad er mejeriprodukter? Svar: Produkter, der er lavet ved at forarbejde mælk. Hvilke mejeriprodukter kender I? (fx mælk, ost, yoghurt) Hvad betyder magre mejeriprodukter? Svar: Mejeriprodukter med lavt fedtindhold Hvorfor skal vi helst spise magre mejeriprodukter? Svar For at reducere vores indtag af mættet fedt og fedt i det hele taget. DIAS SIDE 44 RUTH OG RASMUS Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om mælk og ost - fra koen på marken til køledisken. Danskfagligt mål: At eleverne øver sig i at lytte til en oplæst historie. Varighed: 20 min. Materialer: Ruth og Rasmus løser mysteriet om mælk og ost. Link: > Publikationer > Glad mad i børnemaver Ruth og Rasmus løser mysteriet om mælk og ost 1. Download Ruth og Rasmus løser mysteriet om mælk og ost. 2. Læs historien højt for eleverne. DIAS SIDE 45 SMAG PÅ MÆLK Sundhedsmål: At eleverne sanser sig frem til, hvordan mælk med forskelligt fedtindhold smager, og at de tilegner sig en viden om Nøglehulsmærket ift. mejeriprodukter (mælk). Varighed: 30 min. Materialer: Forskellig mælk; skummet-, let- og sødmælk samt 1 plastikglas x antal elever. 1. Hæld først skummetmælk op til hver elev og lad dem smage. 2. Herefter gøres det samme med henholdsvis let- og sødmælk. 3. Kan eleverne smage forskel? 4. Lad eleverne kigge på kartonen hvilken mælk har Nøglehulsmærket? Snak med eleverne om, hvorfor den har, og de andre ikke har. Eventuelt: Hæld de tre slags mælk op i glas ved siden af hinanden og lad eleverne se på, om de kan se farveforskel på de tre slags mælk. 25

26 Svar: fedtet mætter den hvide farve. DIAS SIDE 46 SMAG PÅ MEJERIPRODUKTER Sundhedsmål: At eleverne oplever og smager forskellige magre surmælksprodukter. Varighed: 30 min. Materialer: Skyr, fromaige frais, kærnemælk, yoghurt naturel, hytteost samt plastikglas, skeer og paptallerkener x antal elever. 1. Giv hver elev en paptallerken, et plastikglas og en ske. 2. Giv hver elev lidt skyr på deres tallerken. Lad eleverne smage. 3. Gentag punkt to med de resterende mejeriprodukter. 4. Snak med eleverne om fx: Hvordan mejeriprodukterne smager forskelligt, ser forskelligt ud, mærkes forskelligt (konsistens) og dufter forskelligt. Til hvad og hvordan bruger man mejeriprodukterne i madlavningen? Til hvilke måltider spiser man de forskellige produkter? Vil du springe som en hare, må du ikke kroppen narre... 26

27 7. RÅD SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Gå efter det umættede fedt Det findes i planteolier, fx rapsolie og olivenolie, avocado, nødder og fede fisk som fx makrel og sild. Mættet fedt gør maven stor. Spis lidt mindre, siger mor TEORI HVORFOR SPISE MINDRE MÆTTET FEDT Danskerne spiser ca. en tredjedel for meget mættet fedt. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man skærer ned på forbruget af mættet fedt, bl.a. ved at vælge planteolier (fx rapsolie og olivenolie), flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. HVAD ER FEDT Fedt opdeles i forskellige typer fedtsyrer: Mættet: findes især i kød og mejeriprodukter (smør, mælk, ost) Enkeltumættet: findes især i planter og plantefrø (fx avocado, olivenolie og rapsolie) Flerumættet: findes især i fede fisk (fx makrel, laks og sild) og i mange forskellige planteolier (fx rapsolie og vindruekerneolie). Nødder og plantefrø har også et højt indhold af flerumættet fedt. 27

28 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Alt fedt er ikke lige sundt. Man skal helst spise fedt fra planteriget (vegetabilsk, enkelt- og flerumættet fedt) og fra fisk (fiskeolier, flerumættet fedt kaldet omega 3 fedtsyrer), og spare på fedt fra kød og mejeriprodukter (animalsk, mættet fedt). TOMMELFINGERREGEL jo blødere margarinen og smørret er ved stuetemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det. GODE RÅD Man kan skrabe brødet eller helt undlade at bruge fedtstof. Når man steger kød og grønsager, kan det gøres i olie frem for smør (raps- og olivenolie er hensigtsmæssigt pga. deres store indhold af monuumættede fedtsyrer). Desuden er det en god idé at smide stegefedtet væk. I madlavningen kan man få maden til at smage godt uden ret meget mættet fedt. Fx ved at vende pastaen eller kartoflerne med et par teskefulde pesto eller lidt olie sammen med hakkede, friske krydderurter i stedet for at servere opbagt- eller flødesovs. I sandwich og på brød kan man bruge pesto, hummus eller mayonnaise i stedet for smør. Når man køber ind, kan man gå efter Nøglehulsmærket. Det viser vej til de fedtstoffer, der indeholder mindre mængder mættet fedt. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 48 SPIS MINDRE MÆTTET FEDT Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring mættet fedt samt bliver sporet ind på kostrådet Spis mindre mættet fedt. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mindre mættet fedt Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Kender I noget mad, hvor der er meget fedt i? (fx smør, nødder, pommes frites). Hvorfor er det mon vigtigt for os at få fedt? Svar: Kroppen har brug for livsnødvendige fedtsyrer for at kunne fungere. Fedt transporterer fx fedtopløselige vitaminer rundt i kroppen. Hvorfor må vi ikke få for meget fedt? Svar: For meget fedt kan lede til overvægt og dertil relaterede sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme. Er noget fedt mon sundere end andet? Svar: Det meste af det fedt vi spiser, skal komme fra planter (umættet) og kun lidt skal komme fra dyr (mættet). 28

29 DIAS SIDE 49 FAST OG FLYDENDE Sundhedsmål: At eleverne på en konkret og visuel måde opnår en viden om, at flydende fedtstoffer er sundere end de faste. Varighed: 10 min. Materialer: Smør, flydende margarine, rapsolie, kokosfedt (palmin) eller svinefedt (raffinol). 1. Stil nogle faste og flydende fedtstoffer frem. 2. Spørg eleverne, hvilke fedtstoffer du har medbragt. 3. Spørg dem, hvilket der er faste og hvilke der er flydende. 4. Fortæl at de flydende fedtstoffer er sundeste. 5. Snak om, hvordan man kan spare på det faste fedtstof, fx bruge olie i stedet for smør, når man steger, skære fedtkanten af kødet, når man spiser etc. DIAS SIDE 50 SMAG PÅ DET GODE FEDT Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvilke fødevarer der indeholder sunde fedtstoffer samt at de får en forståelse for, hvorfor kroppen har brug for fedt. Varighed: 20 min. Materialer: Avokado, mandler og forarbejdet laks. 1. Gør små smagsprøver klar. 2. Lad eleverne smage på de forskellige fødevarer. 3. Snak med eleverne om, at disse fødevarer indeholder det sunde fedt. For fedt er ikke bare smør og olier, men findes også i nødder og fisk m.m. 4. Det gode fedt kommer fra planter og fisk. Det fedt, vi skal spare på, kommer især fra firbenede dyr og fede mejeriprodukter. 5. Spørg eleverne, hvorfor vi overhovedet skal have fedt. Svar: nogle fedtstoffer er livsnødvendige for kroppen og har betydning for huden, hjernen og synet. Fedtet i maden er nødvendigt for, at kroppen kan optage nogle af vitaminerne i maden. DIAS SIDE HJØRNER Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om, at det sunde fedt kommer fra planter og fisk, og det fedt, vi skal spare på, kommer fra firbenede dyr og fede mejeriprodukter. Varighed: min. Materialer: Forskellige fedtstoffer/fødevarer med fedt i på dias. 1. Fortæl eleverne at det sunde fedt kommer fra planter og fisk, og det vi skal spare på kommer fra firbenede dyr og fede mejeriprodukter. 2. Udpeg et hjørne i rummet, som betyder ja, og et andet hjørne der betyder nej. 3. Få eleverne ud på gulvet. 4. Benyt arket med fedtstoffer og fødevarer på dias og tag en fødevare ad gangen, og spørg eleverne: Er dette det sunde fedt? 5. Eleverne skal nu gå over i enten ja-hjørnet eller nej-hjørnet. 29

30 8. RÅD SPIS MAD MED MINDRE SALT Smag på din mad før du kommer salt på. Vi har vænnet os til at spise meget salt, men vi kan sagtens vænne os til mindre. Spis ej salt i lange baner. Giv dig selv de bedste vaner TEORI HVORFOR SPISE MAD MED MINDRE SALT Danskernes spisevaner og madlavning medvirker til, at vores mad ofte indeholder alt for meget salt. Vi får ca g salt igennem maden, og vi kan med fordel sænke vores forbrug med ca. 3 g dagligt. Det svarer til ½ tsk. For meget salt er en medvirkende årsag til livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme samt visse typer af kræft. Nogle fødevarer har altid et højt saltindhold på grund af den måde, de produceres på. Andre fødevarer som brød og morgenmadsprodukter kan også bidrage med meget salt, fordi vi spiser meget af dem. De største kilder til salt i danskernes kost er brød og kødpålæg, men fx ost, færdigretter, fastfood og morgenmadsprodukter bidrager også med en del. GODE RÅD Man kan spare på saltet i madlavningen og i stedet bruge flere krydderier og krydderurter i maden og ved at spare på de produkter, der indeholder meget salt, som fx soja og mange færdiglavede dressinger og sovse, som kan købes i butikkerne. 30

31 SPIS MAD MED MINDRE SALT OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 54 SPIS MAD MED MINDRE SALT Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring salt, og at de bliver sporet ind på kostrådet Spis mad med mindre salt. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spis mad med mindre salt Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvad er salt egentlig? Svar: en smagsgiver i vores mad, fx fint, groft, i flager og havsalt. Hvilken mad smager salt? (fx chips, peanuts, soja, oliven). Spiser vi for meget eller for lidt salt? Svar: kroppen har brug for lidt salt, men vi spiser alt for meget, og det er ikke sundt. DIAS SIDE 55 BLIV KLOG PÅ SALT Sundhedsmål: At eleverne bringer deres forforståelse om salt i spil og tager stilling til, hvordan man kan spare på salt i hverdagen. Endvidere at de får kendskab til synligt og skjult salt. Varighed: 10 min. Materialer: Computer og projektor. Link til film: > Kampagner > Kampagnefilm - Spar på saltet 1. Se tv-spottet på ovenstående link 2. Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der indeholder meget salt. 3. Snak med eleverne om, hvordan man kan spare på salt i sin hverdag. Fortæl eleverne, at der både er det synlige og skjulte salt. Det synlige, som de eksempelvis kommer på deres tomatmad, eller der er på pommes frites. Det skjulte, som der eksempelvis er meget af i færdigretter og spegepølse. DIAS SIDE SMÆK SALT Sundhedsmål: At eleverne får indsigt i, hvilke fødevarer der indeholder meget salt og hvilke, der indeholder lidt salt. Varighed:15 min. Materialer: Print af dias. 1. Snak med eleverne om, hvilke fødevarer og produkter der indeholder meget salt. 2. Hæng planchen; Meget salt og planchen; Uden / lidt salt op ved siden af hinanden, fx på tavlen eller en mur udenfor. 3. Del eleverne i to grupper. Hver gruppe får en fluesmækker. Grupperne stiller sig i hver sin række overfor plancherne. 31

32 4. Læs en fødevare fra dias højt for eleverne. Den forreste elev fra hver række løber op til plancherne og slår med fluesmækkeren på den planche, der passer til fødevaren. Eksempelvis passer spegepølse til Meget salt og æble passer til Uden / lidt salt. 5. Holdet får ét point, hvis de slår på den rigtige planche først. 6. Punkt 3 og 4 gentages til alle fødevarer er brugt eller til alle elever har været igennem minimum én gang. DIAS SIDE 61 SALT SE OG SMAG Sundhedsmål: At eleverne sanser, hvordan mad smager, når det indeholder salt, og at de erfarer, hvor meget salt de må få på en dag. Varighed: 25 min. Materialer: Til hver gruppe: Lille skål med salt, digitalvægt, en håndfuld saltede og usaltede peanuts, udskåret feta (og et skærebræt og en kniv til læreren). 1. Del eleverne i grupper. 2. Fortæl eleverne, at man maks. må spise 3,9 gram salt om dagen, når man er 6-9 år. 3. Lad grupperne hælde salt, langsomt, over på vægten, indtil de rammer 3,9 gram. 4. (Sig til eleverne, at de skal tage lidt salt ad gangen - brug fingrene. De fleste husholdningsvægte ikke kan måle så præcise decimaler, bed derfor eleverne om at veje 4 g af i stedet for) 5. Snak med eleverne om, at denne mængde er i alt på en dag, altså fra alt mad, de spiser. Så man skal tænke over, hvilken mad der er salt i. Fra opgaven med Tv-spot har de set, hvilke fødevarer, der indeholder meget salt. 6. Lad eleverne smage på saltede peanuts og udskåret feta. De skal prøve at sætte ord på, hvordan det smager, når noget er salt. 7. Lad eleverne smage på usaltede peanuts, så de kan smage forskel. 32

33 9. RÅD SPIS MINDRE SUKKER Skær ned på søde sager og sodavand Både i hverdagen og i weekenden. Cola, slik og søde sager smager godt men kroppen klager TEORI HVORFOR SPISE MINDRE SUKKER 6 ud af 10 børn og 4 ud af 10 voksne får for meget sukker. Over 80 % af sukkeret får vi fra slik, sodavand, is og kager. Ca. 10 % får vi fra søde morgenmadsprodukter og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker, som fx frugtyoghurt. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad og medfører risiko for at blive overvægtig. Søde sager kaldes også tomme kalorier. Det er fordi, de indeholder meget energi og kun få vitaminer, mineraler og andre sunde stoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn og unge max drikker ½ liter sodavand og saft henover en uge. Drikker man meget af de søde drikke, øger det risikoen for at tage på i vægt. Sukkeret kan også give huller i tænderne. Op til 10 % af madens samlede energi kan komme fra sukker, uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Denne mængde svarer til max 30 g sukker om dagen for et børnehavebarn, max 45 g for 6-9 årige, max 55 g for årige og max 65 g for årige. Til sammenligning er der ca. 15 g sukker på en spiseske med top og 50 g sukker i ½ liter sodavand. 33

34 SPIS MINDRE SUKKER GODE RÅD Man kan spare på sukkeret ved ikke at drikke sodavand og spise slik og kager hver dag, og man kan slukke tørsten i vand. Det er ikke meget bedre at drikke sodavand uden sukker, fordi syren også er med til at skade tænderne. Juice skal man heller ikke drikke for meget af, da det indeholder lige så mange kalorier som sodavand og saft. Trods alt er der flere vitaminer og mineraler i et glas juice sammenlignet med saftevand eller sodavand. Frugt og grønt er et sundt alternativ til andre søde fristelser til fx et mellemmåltid. Frugt og grønt er sundt og indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler. OPGAVER OG MÅL DIAS SIDE 63 SPIS MINDRE SUKKER Sundhedsmål: At eleverne får en forforståelse omkring sukker samt bliver sporet ind på kostrådet Spis mindre sukker. Varighed: 5-10 min. Materialer: Spørgsmål på dias. Link: > Råd og anbefalinger > De officielle kostråd > Spise mindre sukker Snak med eleverne om spørgsmålene på dias: Hvilken mad kender I, hvor der er meget sukker i? (fx slik, kager, is). Hvad kan der ske, når vi spiser for meget sukker? Svar: Vi får for meget energi og bliver overvægtige. Vi får ikke nok vigtige næringsstoffer, og vi får flere huller i tænderne. Hvornår mener I, det er i orden at spise slik, kager og drikke sodavand? (fx til fødselsdag, lørdag aften). Hvad kan vi spise i stedet for slik og søde sager? (fx frisk og tørret frugt og nødder). DIAS SIDE 64 SUKKERKNALDER Sundhedsmål: At eleverne tilegner sig en viden om, hvor meget sukker der er i udvalgte søde sager. Varighed: 5-10 min. Materialer: Sukkerspionplakat (se link til pdf). Link: > Publikationer > Pjecer og plakater mv. > Sukkerspionen - plakat 1. Print sukkerspion-plakaten (eller vis på skærmen). 2. Eleverne skal nu kigge på plakaten og svare på følgende spørgsmål: Hvor mange sukkerknalder er der i en mælkesnitte? Hvor mange sukkerknalder er der i to flødeboller? Hvor mange sukkerknalder er der i et bæger frugtyoghurt? Hvor mange sukkerknalder er der i en lille pose slik? DIAS SIDE SUKKER PÅ EN UGE Sundhedsmål: At eleverne erfarer, hvor meget sukker de indtager pr. dag i en uge og sammenligner dette med det anbefalede daglige indtag. Endvidere at de får en forståelse for, at det er i orden med søde sager, hvis det er i små mængder. Matematikfagligt mål: At eleverne anvender matematik i relevante hverdagssituationer. 34