Aalborg i perspektiv Erhvervsplan

Transkript

1 Aalborg i perspektiv 2010 Erhvervsplan

2 Indhold Indledning... s. 3 Satsninger og mål i Erhvervsplan s. 4 Kort om erhverv, beskæftigelse, ledighed og produktivitet... s. 5 Satsning 1. Den erhvervsvenlige kommune... s. 8 Satsning 2. Globale styrkepositioner... s. 18 Satsning 3. Global og lokal tilgængelighed... s. 24 Satsning 4. Den attraktive by... s. 32 Satsning 5. Viden i verdensklasse... s. 36 2

3 Indledning Effektmåling Mange taler om vigtigheden af at måle effekten af indsatser på erhvervsområdet. I Aalborg Kommune gør vi noget ved det. Vi arbejder målrettet med at udvikle en model, der kan vise sammenhæng mellem initiativer på erhvervsområdet, og den effekt, de giver i form af flere arbejdspladser, øgede investeringer, øget indtjening mv. Det er ikke let. Der er rigtig mange faktorer, der spiller ind på, hvordan udviklingen i erhvervslivet går. Konjunkturer og global købekraft har betydning, outsourcing spiller ind, der er tilfældigheder, der spiller ind på eks. placering af store og betydningsfulde virksomheder mv. Det er altså langt fra alene kommunens indsats og kvaliteten af erhvervslivets lokale rammevilkår, der har betydning for udviklingen i erhvervslivet. Ikke desto mindre nærer vi en begrundet tro på, at de erhvervsinitiativer, kommunen og vores samarbejdspartnere sætter i værk, har en positiv indvirkning på udviklingen af erhvervslivet. Derfor vil vi i forbindelse med Erhvervsplan indlede arbejdet med at gennemføre målinger af Erhvervsplanens effekt. Indhold i denne rapport I nærværende rapport, som er et indstik til Aalborg Kommunes Erhvervsplan , præsenteres statistik og statusbeskrivelser, der belyser de satsninger og mål, der er opstillet i Erhvervsplanen. Rapporten skal betragtes som en nulpunkts-måling for kommende evalueringer af Erhvervsplanen. Det vil sige, at der i nærværende rapport er lavet opgørelser på, hvordan status på målene er i 2010 (eller nyeste tilgængelige tal). Ud fra nulpunkts-målingen er det muligt at følge en udvikling på de forskellige mål, når Erhvervsplan og den tilhørende Handlingsplan er sat i værk. For visse mål er det ikke muligt at lave nulpunkts-måling, da der ikke findes data herfor, eller det ikke giver mening med et nulpunkt. Indikatorer og målingsmetoder til effektmålingen vil til stadighed blive udviklet i Erhvervsplanens periode. Fremtidige evalueringer I 2012 udarbejdes en midtvejsevaluering af Erhvervsplanen, og ved udgangen af 2014 laves en afsluttende evaluering. Evalueringerne vil dels bestå af opgørelser på målene for at sige noget om effekten af Erhvervsplanen og dels af evalueringer på de enkelte initiativer for at vise, hvor mange involverede, hvor mange arrangementer og resultater af mere kvalitativ karakter, der er opnået i Erhvervsplanens periode. Erhvervsplanens 3 dele Del 1. Erhvervsplan Erhvervsplanen beskriver den strategi, Aalborg Kommune og Aalborg Erhvervsråd vil arbejde efter frem til Planen er bygget op omkring 5 satsninger: Den erhvervsvenlige kommune Globale styrkepositioner Global og lokal tilgængelighed Den attraktive by Viden i verdensklasse Del 2. Handlingsplan De konkrete initiativer, der skal medvirke til at realisere strategien, er beskrevet i toårige handlingsplaner ( og ). Det giver mulighed for tilpasning af initiativer undervejs i Erhvervsplanens periode afhængigt af konjunkturer og udviklingen i verdenssamfundet. Del 3. Aalborg i perspektiv I denne tredje del præsenteres statistik og baggrundsviden, der viser Aalborgs udgangspunkt og udfordringer i den erhvervspolitiske indsats. Aalborg i perspektiv skal betragtes som en nulpunkts-måling for kommende evalueringer af Erhvervsplanens effekt. 3

4 Satsninger og mål i Erhvervsplan Mål Globale styrkepositioner Mål Flere virksomheder og arbejdspladser Øget innovation i virksomheder Øget omsætning Flere globalt orienterede virksomheder Øget overlevelsesgrad blandt iværksættere Flere vækstiværksættere Den Erhvervsvenlige Kommune Nye virksomheder Styrkelse af eksisterende virksomheder Produktudvikling og innovation Flere netværkssamarbejder Tiltrække investeringer, virksomheder og højtuddannet arbejdskraft Øget bæredygtighed Mål Viden i verdensklasse Vision Aalborg skal være en global, attraktiv og konkurrencedygtig erhvervsby De unges uddannelsesniveau skal løftes Flere i videregående uddannelse Fastholdelse af højtuddannede Internationale medarbejdere Mål Den attraktive by Udvikling af erhverv, uddannelse og oplevelser i vækstaksen Gode rammevilkår for øvrige vækstområder Oplevelser og events Udvikling af detailhandel og turisme Mål Global og lokal tilgængelighed Udvikling af Aalborg Lufthavn Udvikling af Aalborg Havn Fortsat udbygning af vejnettet i kommunen Højklasset kollektiv trafikløsning til byens vækstsakse Bredbånd i landdistrikter 4

5 Kort om erhverv, beskæftigelse, ledighed og produktivitet Udvikling til service- og vidensby Aalborg får stadig flere virksomheder inden for service- og videnserhverv, og antallet af vidensmedarbejdere stiger. Det ses blandt andet ved ændringen i beskæftigelsen fordelt på erhverv. Der er sket en forskydning i beskæftigelse hen imod service- og videnserhverv. Beskæftigelsen inden for de primære erhverv er faldet markant de seneste år. Det samme gælder beskæftigelsen inden for industri samt bygge og anlæg. Private tjenesteydelse har derimod haft en markant stor stigning i beskæftigelsen i samme periode Primære erhverv Udvikling til service- og vidensby ændring i beskæftigelsen Fremstilling, bygge og anlæg Handel, hotel og transport Private tjeneste ydelser Offentlige ydelser Kilde: Danmarks Statistik Udvikling i antal arbejdspladser Antallet af arbejdspladser i Aalborg Kommune steg markant i perioden 2005 til Aalborg oplevede, i modsætning til de andre store bykommuner, ikke fald eller stagnation i antal arbejdspladser fra 2008 til 2009 under den økonomiske krise. Indeks 100= Århus København Aalborg Hele landet Odense Kilde: Danmarks Statistik 5

6 Kort om erhverv, beskæftigelse, ledighed og produktivitet 7,0% Udvikling i ledighed i procent af arbejdsstyrken 6,0% Ledigheden på vej ned igen Ledigheden har været stigende i Aalborg Kommune gennem 2009 og toppede i januar 2010, hvor 5,5% af arbejdsstyrken var ledige. Siden januar 2010 er ledigheden faldet til 4,2% i oktober ,0% 4,0% 3,0% København Odense Aalborg Hele landet Århus 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Danmarks Statistik Ledighed i procent af arbejdsstyrken, oktober ,6% - 2,6% 2,7% - 3,1% 3,2% - 3,6% 3,7% - 4,2% 4,3% - 6,8% Større fald i ledigheden i Aalborg end på landsgennemsnit I oktober 2010 var der ledige i Aalborg Kommune. Ledigheden er faldet med 5,3% i forhold til oktober året før. I hele landet faldt ledigheden kun med 0,2% fra oktober 2009 til oktober Ledigheden er dog stadig højere i Aalborg Kommune sammenlignet med hele landet. I Aalborg er 4,2% af arbejdsstyrken ledige, mens 3,6% af arbejdsstyrken i hele landet er ledige pr. oktober Kortdata: Kort- og matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kilde: Danmarks Statistik 6

7 Gennemsnitlig årlig vækst i produktivitet, Høj vækst i produktiviteten Over en 10-årig periode har Nordjylland haft den næsthøjeste vækst i erhvervslivets produktivitet. Af de øvrige danske regioner er det kun Region Hovedstaden, der har haft højere vækst. Desværre er det ikke muligt at beregne erhvervsproduktiviteten for Aalborg Kommune, da produktivitet ikke bliver opgjort på kommuneniveau. Region Hovedstaden Region Nordjylland Hele landet Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtjylland 0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% Kilde: Vækstforum Nordjylland og Danmarks Statistik Erhvervsindkomst pr. beskæftiget udtryk for arbejdsproduktivitet Vi benytter i stedet erhvervsindkomst pr. beskæftiget i Aalborg Kommune som udtryk for arbejdsproduktivitet inspireret af en ny RegLab analyse om vækstens anatomi. Erhvervsindkomst per beskæftiget kan opgøres enten efter de beskæftigedes bopæl eller efter deres arbejdssted. Opgjort efter bopæl udtrykker erhvervsindkomsten per beskæftiget befolkningens evne til at generere indkomster uanset hvor dette arbejde udføres, idet de højeste indkomster ofte hentes på arbejdspladser uden for kommunen. Opgjort efter arbejdssted udtrykker erhvervsindkomsten per beskæftiget de lokale arbejdspladsers evne til at generere indkomster uanset om dette arbejde udføres af egne borgere eller af indpendlere fra andre kommuner. Erhvervsindkomsten pr. beskæftiget efter bopæl er kr. i 2008 og dermed noget højere end erhvervsindkomst pr. beskæftiget efter arbejdssted på kr. Både erhvervsindkomst pr. beskæftiget efter bopæl og efter arbejdssted er steget med over 30% siden Erhvervsindkomst pr. beskæftiget efter bopæl i Aalborg (1.000 kr.) Erhvervsindkomst pr. beskæftiget efter arbejdssted i Aalborg (1.000 kr.)

8 Satsning 1 Den erhvervsvenlige kommune Mål Øget innovation Indikatorer Ændring i andel virksomheder med innovationsaktiviteter Ændring i andel virksomheder med planlagte innovationsaktiviteter Omsætning fra innovative produkter eller serviceydelser 65% af virksomhederne i Region Nordjylland har haft innovationsaktiviteter det seneste år. 60% af virksomhederne i Region Nordjylland planlægger innovationsaktiviteter det kommende år. Andelen af virksomheder, der har haft eller planlagt innovationsaktiviteter, har været stigende siden % af den private omsætning i Region Nordjylland stammer fra nye produkter eller serviceydelser. Innovationsaktiviteter for virksomheder i Region Nordjylland 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Nordjysk Konjunktur Barometer Innovationsaktivitet det seneste år Planlægger innovationsaktivitet Omsætning efter nyhedsgrad i Region Nordjylland, 2008 Nye på verdensplan 1% Nye på virksomhedens marked 10% Nye for virksomheden 10% Innovationsaktiviteter En virksomhed siges at have foretaget en innovationsaktivitet, hvis den pågældende virksomhed har udviklet nye produkter, tjenesteydelser eller processer. Uændrede produkter og/eller services 79% Kilde: Danmark Statistik Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, % 50% 40% 30% 20% 10% 0% Tyskland Østrig Belgien Finland Irland Sverige Portugal Grækenland Danmark Holland Tjekiet Italien Frankrig Norge Spanien Tyrkiet Slovakiet Polen Ungarn Figuren er alene en indikator på, hvor Danmark ligger i forhold til andre europæiske lande. Oplysningerne kan ikke direkte sammenlignes med andel virksomheder med innovationsaktiviteter i Region Nordjylland. Anm.: Andel virksomheder, der har indført nye produkter og/eller processer i perioden inden for de seneste tre år. Kilde: Eurostats Community Innovation Survey. 8

9 Hvad har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation? Hvilken betydning tillægger du: Kvalificeret personale Viden om markedets udvikling Muligheden for at beskytte/hemmeligholde innovation Ekstern teknologisk assistance 11% 11% 28% 29% 59% 39% 62% 35% 32% 36% 26% 18% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 9% 3% Kvalificeret personale har størst betydning for innovation Kvalificeret personale tillægges størst betydning for virksomhedernes mulighed få at være innovative. 59% af de adspurgte virksomheder tillægger kvalificeret personale afgørende betydning. Næststørst betydning tillægges viden om markedets udvikling. Afgørende betydning Stor betydning Ringe betydning Ingen betydning Kilde: Nordjysk Konjunktur Barometer Innovation som konkurrenceparameter Hvilken betydning: har innovation som konkurrenceparameter for din virksomhed generelt forventer du, at innovation vil have for din virksomhed på lang sigt 22% 36% 61% 57% 14% 4% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Afgørende betydning Stor betydning Ringe betydning Ingen betydning Innovation har betydning for virksomhederne på langt sigt Hovedparten af de adspurgte virksomheder mener, at innovation har afgørende eller stor betydning som konkurrenceparameter for deres virksomhed. Ligeledes mener hovedparten, at innovation vil have afgørende eller stor betydning for virksomheden på langt sigt. Kilde: Nordjysk Konjunktur Barometer Tal for Region Nordjylland Vi benytter tal for Region Nordjylland til at belyse målet om øget innovation. Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nye data alene for Aalborg Kommune. Det antages, at innovationsaktiviteten for virksomheder i Aalborg Kommune ligger på niveau eller lidt over Region Nordjylland, hvilket tidligere innovationsanalyser også har vist. Er egenkapital eller fremmedkapital vigtigst? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Egenkapital Fremmedkapital Er der generelt problemer med at skaffe kapital? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja Nej

10 Satsning 1 Den erhvervsvenlige kommune Mål Flere arbejdspladser Indikator Ændring i antal arbejdspladser Antallet af arbejdspladser har været faldende siden januar 2009, hvor der var arbejdspladser. I 2010 er der (estimeret) arbejdspladser, som i løbet af året falder til arbejdspladser. Udvikling i antal arbejdspladser i Aalborg Kommune samt i antal beskæftigede personer, der bor i Aalborg Kommune Arbejdspladser Beskæftigede * 2011* Anm.: Tal for 2010 og 2011 er estimeret på baggrund af beskæftigelsesprognosen, som Beskæftigelsesregion Nordjylland laver halvårligt. Kilde: Danmarks Statistik og Overblik over Arbejdsmarkedet Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland 1. og 2. halvår Beskæftigelsen i Aalborg Kommune i 2010 og 2011 De seneste officielle tal for beskæftigelse og antal arbejdspladser fra Danmarks Statistik er pr. 1. januar Tal for 2010 og 2011 er derfor estimeret på baggrund af den beskæftigelsesprognose, som Beskæftigelsesregion Nordjylland laver halvårligt. Ifølge beskæftigelsesprognosen forventes beskæftigelsen i hele Nordjylland at falde med 3,4% fra 1. januar 2009 til 1. januar I løbet af 2010 forventes et mindre fald i beskæftigelse på 0,7%. I estimatet for 2010 og 2011 antages det, at Aalborg Kommune oplever samme fald som hele regionen. Hvis man ser på ledighedsudviklingen i 2009 og 2010, så har Aalborg Kommune omtrent samme forløb som Region Nordjylland. Udvikling i antal arbejdspladser og i antal beskæftigede personer, der bor i Aalborg Kommune Arbejdspladser Beskæftigede * * Kilde: Danmarks Statistik og Overblik over Arbejdsmarkedet Nordjylland, Beskæftigelsesregion Nordjylland 1. og 2. halvår

11 Mål Øget omsætning Indikator Ændring i den private sektors omsætning Ændring i den private sektors værditilvækst 121,7 mia. kr. i omsætning i Omsætningen er øget med 11,5 mia. kr. siden 2007, svarende til en vækst på 10%. 45,2 mia. kr. i værditilvækst i Værditilvæksten er øget med 3,7 mia. kr. siden 2007, svarende til en vækst på 9%. Omsætning og værditilvækst i den private sektor, Aalborg Kommune Omsætning Værditilvækst Mia. kr. 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Erhvervenes andel af den private sektors omsætning, værditilvækst og beskæftigelse, 2008 Omsætning Værditilvækst Beskæftigelse 60% Erhvervenes bidrag Handel er det erhverv, der bidrager mest til den samlede omsætning i den private sektor i Aalborg Kommune, nemlig 53%. Handel er også det erhverv, der bidrager mest til den private sektors værditilvækst og beskæftigelse. 28% af fuldtidsbeskæftigelsen og 22% af værditilvæksten i den private sektor stammer fra Handel. Industri bidrager med 20% af den samlede omsætning og med 22% af den samlede værditilvækst. Knap en fjerdedel af fuldtidsbeskæftigelse arbejder inden for erhvervet Industri. Information & Kommunikation bidrager med 14% af den samlede værditilvækst. 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: Råstofudvikling, Vandforsyning og renovation samt Andre serviceydelser mv. udgør mindre end 1%, og er derfor ikke medtaget i figuren. Beskæftigelse er her målt som fuldtidsbeskæftigelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 11

12 Satsning 1 Den erhvervsvenlige kommune Mål Øget internationalisering Indikator Udvikling i eksport Eksportens andel af den samlede omsætning 67,6 mia. kr. i eksport i Region Nordjylland i Eksporten er øget med 11,6 mia. kr. siden 2007, svarende til en vækst på 21%. Eksportens andel var 26% af den samlede private omsætning i Region Nordjylland i Eksportudviklingen (mia. kr.) Region Nordjylland Mia. kr. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0, Kilde: Danmarks Statistik Eksportens andel af den samlede omsætning i Region Nordjylland 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Danmarks Statistik International handel, 2008 International handel Danmark var i 2008 det 8. mest handlende land i OECD og ligger dermed pænt over gennemsnittet for OECD. Danmark ligger dog fortsat et godt stykke efter andre små og velstående lande som Holland og Belgien. 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Belgien Slovakiet Ungarn Irland Tjekiet Holland Østrig Danmark Korea Schweiz Sverige Island OECD gns Finland Tyskland Polen Norge Portugal Canada New Zealand Storbritannien Spanien Mexico Italien Grækenland Frankring Tyrkiet Australien Japan USA Anm.: Gennemsnit af den samlede eksport og import i pct. af BNP. Kilde: OECD Factbook Tal for Region Nordjylland Vi benytter tal for eksporten i Region Nordjylland til at belyse målet om internationalisering. Det skyldes, at der ikke findes data for eksporten på kommuneniveau. De 5 regioner er de mindste områder, som Danmarks Statistik opgør eksport på. Eksport registreres typisk på hovedselskabet eller i et særligt handelsselskab. Hvis hovedselskabet ligger i én kommune, mens produktion og udvikling ligger i en anden kommune, så bliver hele eksporten tilskrevet den kommune hvori hovedselskabet ligger. Det sker uanset hvor stor en andel af de varer eller tjenesteydelser, som eksporteres, der rent faktisk bliver produceret på virksomheder i den anden kommune. Det betyder, at eksport som indikator bliver mere usikker, jo mindre geografiske områder man ønsker at se på. På trods af dette vurderer vi, at eksport og eksportudvikling er den bedste indikator til at belyse målet om øget internationalisering. Vi vil dog undersøge muligheden for at finde andre supplerende indikatorer til en endnu bedre belysning af målet om øget internationalisering. Det antages, at eksporten for virksomheder i Aalborg Kommune ligger på niveau med virksomhederne i hele Region Nordjylland. 12

13 Udvikling i markedsandele Danmarks markedsandele for varer et faldet med godt 2 pct. årligt de seneste 10 år, hvilket er noget mere end OECDgennemsnittet. Som det ses af figuren er det især de traditionelle vestlige industrilande, som har tabt markedsandele det seneste årti. Tabet af markedsandele blandt de traditionelle industriøkonomier er en naturlig følge af, at en række vækstøkonomier i stigende grad er blevet integreret i verdenshandlen og har vundet betydelige markedsandele. Det er en udvikling, som øger den samlede verdenshandel, og kommer alle lande til gode. 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0 Gns. årlig ændring i eksportmarkedsandele for varer, ,0 Storbrittanien USA Irland Frankrig Japan Canada Sverige Portugal Italien Finland Danmark Schweiz Mexico New Zealand Spanien Grækenland Holland Tyskland Island OECD gns Østrig Korea Australien Norge Ungarn Turkiet Polen Tjekiet Slovakiet Anm.: Gns. årlig procentvis ændring i eksportmarkedsandele for varer. Et lands eksportmarkedsandel er målt ved landets vareeksport i forhold til verdens samlede vareeksport (løbende priser). Ekskl. Belgien. Kilde: OECD Economic Outlook no. 87, WTO. Orienteret mod nærmarkederne Danmarks handel har traditionelt været orienteret mod nærmarkederne. En del af eksporten er dog indirekte knyttet til de globale markeder via nærmarkederne som underleverancer især gennem Tyskland. Eksport til vækstmarkederne I flere vækst- og udviklingslande findes der allerede i dag en middelklasse med betydelig købekraft, fx Kina og Indien. Og i 2030 skønner OECD, at de asiatiske lande vil udgøre op mod 66 pct. af den globale middelklasse. Det kan blive en udfordring for danske eksportvirksomheder, hvis de ikke får etableret fodfæste på disse markeder. Den danske vareeksport til de nye vækstøkonomier i Latinamerika og Asien udgør en beskeden del af den samlede vareeksport. Danmark ligger betydeligt efter både OECD og en lang række europæiske lande Eksportandel til højvækstmarkeder, 2008 BRIK Next11 Korea Australien Japan USA Finland New Zealand OECD gns Tyskland Italien Schweiz Sverige Turkiet Frankrig Storbrittanien Grækenland Spanien Polen Østrig Holland Danmark Ungarn Belgien Slovakiet Canada Island Irland Tjekiet Norge Portugal Mexico Anm.: Vareeksport til BRIK (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) og NEXT-11 (Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Korea, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Tyrkiet, Vietnam) i forhold til landets samlede vareeksport. Kilde: UN Comtrade og Konkurrenceevneredegørelse

14 Satsning 1 Den erhvervsvenlige kommune Mål Flere nyetablerede virksomheder Indikatorer Antal nye CVR registreringer Antal reelt nye virksomheder Etableringsraten Iværksætterraten Udviklingen i antal CVR registreringer, nye virksomheder og iværksættere i rådgivning - Aalborg Kommune Cvr registeringer Reelt nye virksomheder Iværksættere i NIN-rådgivning Antallet af nye CVR registreringer er faldet siden I 2009 er der er registreret nye CVR numre, mens der er registreret nye CVR numre i 2010 (foreløbig opgørelse). Der er etableret 685 reelt nye virksomheder Etableringsraten er 9,9 Iværksætterraten er 5, * Anm.: Nye CVR registreringer er antallet af virksomheder, der er registreret inden for markedsmæssige erhverv hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. CVR registreringer kan betragtes som en foreløbig indikator for udviklingen i antal nye virksomheder. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, NIN og NNerhverv Danmarks Statistik har i november offentliggjort de seneste oplysninger om iværksættere og de nye virksomheder. Særkørsel er bestilt og efter modtagelse opdateres figurer og tabeller inden trykning. Nyetableringer Nyetableringer måles ved etableringsraten og ved iværksætterraten. Etableringsraten Følgende defineres figurer: som antal nyetableringer Iværksættere i forhold til i rådgivning virksomhedsbestanden, mens iværksætterraten er defineret som antal nyetableringer i forhold til indbyggere. OECD sammeligning: Figur 9.2 Etableringsrater, 2006 Etableringsraten Iværksætterraten Aalborg 9,9 5,3 København 13,9 9,7 Århus 12,0 6,8 Odense 10,4 8,8 Esbjerg 8,9 2,8 Randers 10,2 5,8 Hele landet 10,5 6,7 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Anm.: Opdateres med nye tal 14

15 Mål Øge overlevelsesgraden hos iværksættervirksomhederne Indikatorer Andel nye virksomheder, som overlever Andel nye CVR registreringer, som overlever (er i normal drift) 63% af de nye virksomheder lever stadig 3 år efter etablering 62% af de nyregistrerede CVR numre er stadig i normal drift 3 år efter etablering. 51% af de nyregistrerede CVR numre er stadig i normal drift 5 år efter etablering. Ca. 45% af de nyregistrerede CVR numre er stadig i normal drift 6-7 år efter etablering. Overlevelse, nye virksomheder, år 2 år 3 år 4 år 5 år Aalborg Kommune 2003-virksomheder virksomheder virksomheder virksomheder virksomheder Hele landet 2003-virksomheder virksomheder virksomheder virksomheder virksomheder Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opdateres med nye tal Overlevelse efter etablering, nye CVR registreringer CVR registreringer efter startår og status i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: NNerhverv 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år Overlevelse efter etablering Normal drift i 2010 Opløst Etableringsår 15

16 Satsning 1 Den erhvervsvenlige kommune Mål Øge antallet af vækstiværksættere Indikatorer Antal og andel vækstiværksættere Udvikling i antal vækstiværksættere Antal ansøgninger til Vækstiværksætterprogrammet (VIP) Antal påbegyndte vækstguideforløb Der er 9% vækstiværksættere i Region Nordjylland 34 ansøgninger til Vækstiværksætterprogrammet (VIP) 21 påbegyndte vækstguideforløb 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Andel vækstiværksættere Region Nordjylland Hele landet Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsens regionale statistikbank Hvad er en vækstiværksætter? En vækstiværksætter defineres af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte 2 år efter etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20% de efterfølgende 3 år. Vækstiværksætterprogrammet For at en iværksætter har mulighed for at blive en del af Vækst Iværksætter Programmet (VIP), skal det være realistisk, at virksomheden kan nå 5 ansatte og 5 mio. kr. på 5 år. I VIP programmet benyttes en anden definition på vækstiværksætter end EBST. På nuværende tidspunkt er det kun muligt at se på udvikling af nyetablerede virksomheder over en 3-årig periode. Vi ser derfor på, hvor stor en del af de nye virksomheder, der har mindst 5 ansatte og 5 mio. kr. i omsætning 3 år efter start. Vækst i omsætning og beskæftigelse i nye virksomheder, der stadig lever 3 år efter start 14,0% 12,0% 5 ansatte eller derover 5 mio kr eller derover Særkørsel for Aalborg Kommune er bestilt fra Danmarks Statistik, og når vi modtager disse oplysninger opdateres dette afsnit inklusiv figurer og tabeller. 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Aalborg København Århus Odense Esbjerg Randers Hele Landet Vækstiværksættere og den vækst de genererer 3 år efter etablering - hele landet Vækst siden etablering Antal Mia. kr. Antal Mia. kr. Vækstiværksættere Fuldtidsansatte Omsætning Fuldtidsansatte Omsætning 2003-virksomheder , , virksomheder , ,0 Kilde: Danmarks Statistik 16

17 Mål Øge antallet af globalt orienterede iværksættere Indikatorer Ændring i antal nye virksomheder med eksport i etableringsåret Ændring i andel nye virksomheder med eksport i etableringsåret 47 nye virksomheder har eksport i etableringsåret, hvilket svarer til 6,9% af samtlige nye virksomheder. Andelen af nye virksomheder med eksport i etableringsåret har været stigende de seneste 3 år. Andel nye virksomheder med eksport i etableringsåret i Aalborg Kommune 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opdateres med nye tal Andel nye virksomheder med eksport i etableringsåret Grundlag for overlevelse og vækst Nye virksomheders internationale orientering og evne til at konkurrere på de globale markeder kan være vigtige faktorer, når der skal skabes grundlag for at opnå solide vækstforløb. Analyser - bl.a. Iværksætterindeks peger på, at virksomheder med eksport i etableringsåret oftere opnår højere vækst og derved i højere grad overlever de første fem år. Esbjerg Århus Aalborg København Odense Hele Landet Randers 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Opdateres med nye tal 17

18 Satsning 2 Globale styrkepositioner Mål for Energi Udvikle nye virksomheder Styrke eksisterende virksomheder Tiltrække virksomheder og investeringer Etablering af netværk Øget bæredygtighed i virksomhederne Indikatorer Antal nye virksomheder Flere virksomheder/arbejdssteder Flere arbejdspladser Øget omsætning Øget værditilvækst Øgede investeringer Øget innovation (hvis muligt at måle for styrkepositionen) Antal medlemmer i netværk Forbedret miljø- og klimapræstationer for medlemmer af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) Videreudvikling af metoder Det er desværre ikke muligt at lave nulpunkts-målinger og status for de globale styrkepositioner Energi og miljø, sundhedsteknologi og Arctic Business. Grunden er, at der i statistikken ikke findes branchekoder, hvori virksomhederne på de tre områder indgår samlet og isoleret fra andre brancher. Derfor arbejder vi på at udvikle metoder til at identificere de enkelte virksomheder, der indgår i de tre styrkepositioner. Når de er identificeret, har vi mulighed for at trække data på gruppen af virksomheder, og præsentere nulpunkt og udvikling for de tre områder. For styrkepositionen IKT og digitale medier findes der korresponderende branchekoder. På de næste sider præsenteres statistik for styrkepositionen IKT og digitale medier. Præsentationen vil ligne den, der i kommende evalueringer vil være for de tre øvrige styrkepositioner. Mål for Sundhedsteknologi Udvikle nye virksomheder Styrke eksisterende virksomheder Tiltrække virksomheder og investeringer Produktudvikling og øget afsætning hos virksomhederne Indikatorer Antal nye virksomheder Flere virksomheder/arbejdssteder Flere arbejdspladser Øget omsætning Øget værditilvækst Øget investeringer Øget innovation (hvis muligt at måle for styrkepositionen) Mål for Arctic Business Øget samhandel Øgede investeringer Flere partnerskaber Indikatorer Der arbejdes med udvikling af indikatorer for Arctic Business. 18

19 Satsning 2 Globale styrkepositioner IKT og Digitale medier Mål Tiltrække højtuddannet arbejdskraft Indikatorer Andel medarbejdere med en lang videregående uddannelse Udvikling i medarbejdernes uddannelsesniveau Højere andel med en lang videregående uddannelse inden for IKT. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% Andel beskæftigede med lang videregående uddannelse hele landet, 2008 IKT medarbejdernes uddannelse I starten af 2011 er der planlagt en analyse om uddannelsesniveauet blandt medarbejdere på IKT virksomheder i Aalborg Kommune og i Region Nordjylland. Her får vi de nødvendige data til indikatorerne for målet om at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Målet er nået, hvis der er en stor og stigende andel medarbejdere med en lang videregående uddannelse, samtidig med at uddannelsesniveauet blandt medarbejderne er stigende. 0,0% Telekommunikation IT-konsulentvirksomhed Arbejdsmarkedet i alt Kilde: Bidrag til vækst og velfærd - nøgletal for it-erhvervet, Dansk Erhverv og IT-Branchen Nøgletal for IT erhvervet Der er en større andel med en lang videregående uddannelse, som er beskæftiget inden for Telekommunikation og IT konsulentvirksomhed sammenlignet med arbejdsmarkedet totalt set. Telekommunikation og IT konsulentvirksomhed udgør ca. 70% af IKT erhvervene. Mål Udvikle nye virksomheder Udvikling i antal CVR registreringer inden for IKT Aalborg Kommune Indikatorer Antal nye virksomheder Flere arbejdssteder I 2009 er der er registreret 175 nye CVR numre inden for IKT er stadig i normal drift i I 2010 er der registreret 133 nye CVR numre inden for IKT er stadig i normal drift. Der var 335 arbejdssteder inden for IKT ultimo Der er 23 flere arbejdssteder i forhold til 2 år tidligere, hvilket svarer til en stigning på 7,4% (jf. figur side 20) Normal drift Opløst i * Kilde: NNerhverv 19

20 Satsning 2 Globale styrkepositioner IKT og Digitale medier Mål Tiltrække virksomheder og investeringer Indikator Flere arbejdssteder Øgede investeringer Der var 335 arbejdssteder inden for IKT ultimo Der er 23 flere arbejdssteder i forhold til 2 år tidligere, hvilket svarer til en stigning på 7,4%. Fra 2000 til 2008 steg både hardwareog softwareinvesteringerne i hele landet med godt 70%. I 2008 udgjorde IT-investeringer 29% af de samlede faste bruttoinvesteringer i Danmark. Udvikling i arbejdssteder inden for IKT (ultimo året) Ændring ,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% -1,0% Hele landet Aalborg Odense Århus København Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Arbejdssteder inden for IKT i Aalborg Kommune (ultimo året) Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Stigende IT investeringer Investeringer i IT vil bidrage til værdiskabelse på sigt ved at øge kapitalapparatet og dermed også arbejdsproduktiviteten. Fra 2000 til 2008 steg både hardware- og softwareinvesteringerne med godt 70%. Tallene dækker kun op til den indledende fase af den økonomiske krise, hvorfor vi sandsynligvis vil se et fald i investeringerne i 2009 og evt. også i IT vinder fortsat stigende indpas på produktions- og arbejdsprocesserne i økonomien. Det viser den høje vækstrate i IT investeringerne. Væksten i hardware og software ser ud til at følges ad over hele perioden, hvilket tyder på, at investeringer i software og investeringer i hardware er komplementære. Hvis man ser på IT investeringerne i forhold til de samlede faste bruttoinvesteringer, er IT investeringernes andel stigende. I 2008 udgjorde IT-investeringerne 29% af de samlede faste bruttoinvesteringer i Danmark. Andelen er næsten tredoblet på 18 år. Skønt der stadig er betydeligt vækstpotentiale, er det dog ikke realistisk, at andelen forsat vil stige så meget de kommende år. IT-Branchen forventer, at væksten i IT investeringerne de kommende år vil være højere end væksten i øvrige investeringstyper, men på sigt vil stabilisere sig på et niveau svarende til BNP-væksten. Kilde: Bidrag til vækst og velfærd - nøgletal for IT-erhvervet, Dansk Erhverv og IT-Branchen 20

21 Udvikling i IT investeringer i Danmark i mia. kr. Kilde: Bidrag til vækst og velfærd - nøgletal for it-erhvervet, Dansk Erhverv og IT-Branchen IT investeringers andel af faste bruttoinvesteringer i Danmark Anm.: Faste bruttoinvesteringer dækker over alle investeringer, der ikke er lagerinvesteringer, herunder immaterielle aktiviteter. Bruttobegrebet dækker over, at der ikke foretages nogen former for afskrivninger. Kilde: Bidrag til vækst og velfærd - nøgletal for it-erhvervet, Dansk Erhverv og IT-Branchen 21

22 Satsning 2 Globale styrkepositioner IKT og Digitale medier Mål Styrke eksisterende virksomheder Indikator Flere arbejdspladser Øget omsætning Øget værditilvækst Der var arbejdspladser inden for IKT ultimo Der er skabt 866 flere arbejdspladser i forhold til 2 år tidligere, hvilket svarer til en stigning på 12%. IKT har en omsætning på 12,3 mia. kr. - stigning på knap 0,9 mia. kr. i forhold til ultimo IKT har en værditilvækst på 7,7 mia. kr. - stigning på 1,08 mia. kr. i forhold til ultimo ,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% Udvikling i arbejdspladser inden for IKT (ultimo året) Ændring Aalborg Hele landet København Århus Odense IKT virksomhederne styrket Der er kommet flere arbejdspladser, og både omsætning og værditilvækst er øget blandt de eksisterende virksomheder inden for IKT. Aalborg er den eneste store bykommune, der har haft vækst i både arbejdspladser, omsætning og værditilvækst inden for IKT. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Flere arbejdspladser Aalborg Kommune har haft stigning i antal arbejdspladser inden for IKT på 12,1%. Det er modsat i de tre andre store bykommuner, der alle har haft fald i antal IKT arbejdspladser. Arbejdspladser i inden for IKT i Aalborg Kommune IKT omsætning og værditilvækst (mia. kr.) i Aalborg Mia. kr. 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Omsætning Værditilvækst , ,

23 Udvikling i omsætning inden for IKT Ændring ,0% Øget omsætning Omsætningen inden for IKT er steget med 8,2% i Aalborg Kommune. I Århus steg omsætningen med 1,5%, mens København og Odense oplevede et markant fald i omsætningen på henholdsvis 13,2% og 16,9%. 5,0% 0,0% -5,0% -10,0% -15,0% -20,0% Aalborg Århus Hele landet København Odense Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Udvikling i værditilvækst inden for IKT Ændring Øget værditilvækst Aalborg Kommune har haft en betydeligt større stigning i værditilvækst inden for IKT sammenlignet med de tre andre store bykommuner. Værditilvæksten er steget med 16,4% i Aalborg Kommune, mens Odense som den eneste store bykommune oplevede et fald (på 3,7%). 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% -5,0% Aalborg Hele landet København Århus Odense Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 23

24 Satsning 3 Global og lokal tilgængelighed Mål Aalborg Lufthavn positionerer sig som en af Danmarks 3 internationale lufthavne Indikatorer Stigning i antal passagerer Stigning i antal ruter Antal forbindelser til hubs God kollektiv trafik til og fra lufthavnen Stigende antal parkeringspladser Passagerantallet er generelt stigende. I 2010 forventes et samlet antal på rejsende (estimeret antal passagerer for opgjort pr. november 2010) Antallet af nye ruter er stigende, og nye kommer løbende til Forbindelse til hub Amsterdam åbner pr. 27. marts 2011 Shuttle-buskørsel med Aalborg Taxa etableret medio Videre planer for en styrket kollektiv trafik til og fra lufthavnen er under udarbejdelse Antallet af parkeringspladser er stigende. Med indvielsen af 950 nye pladser i 2010 er den samlede kapacitet på godt Udvikling i ruter Ruter i 2007: Hele året: CPH, Oslo, London. Sommer: Torshavn Ruter i 2008: CPH, Oslo, London, Torshavn. Nye ruter: Paris, 2xMalaga, Island Ruter i 2009: CPH, Oslo, London, Torshavn, Paris, 2x Malaga, Island. Nye ruter: Gran Canaria, New York via Island Ruter i 2010: CPH, Oslo, London, Torshavn, Paris, 2x Malaga, Island, Island via NY, Gran Canaria. Nye ruter: Nice, Kreta, Mallorca, Boston via Island, Antalya, Amsterdam, Fort Myers Florida. Charterturismen fra Aalborg Lufthavn er ikke indregnet i ovenstående, da der ikke er tale om deciderede ruter. Forbindelser til hubs Aalborg - København Der er 24 daglige afgange mellem Aalborg og København Aalborg - Amsterdam Med åbning af ruten Aalborg-Amsterdam pr. 27. marts 2011 får Aalborg adgang til hele verden. Der er indgået aftale med luftfartselskabet KLM/Air France om to afgange på hverdage til Schipol Airport i Amsterdam. Som den fjerdestørste europæiske lufthavn er Schipol Airport et af Europas primære hubs til Syd- og Nordamerika, Asien og Afrika. Det gør det til en af Europas mest travle lufthavne med hele 74 interkontinentale ruter. Kollektiv trafik til lufthavnen Bustrafik Metrobus linje 2 (2A, 2B, 2M) servicerer Aalborg Lufthavn. Frekvensen varierer fra 15 min. til en time. Man kan derfor risikere at ankomme med fly fra udlandet uden mulighed for at komme videre med kollektiv transport. Derfor har Aalborg Lufthavn tænkt i nye baner og indgået samarbejde med Aalborg Taxa om at tilbyde shuttle-buskørsel om aftenen til en fordelagtig pris. Togtrafik Nærmeste station er Lindholm, som ligger 1,5 km. fra Aalborg Lufthavn. Flere parkeringspladser Aalborg lufthavn tilbyder gratis parkering til sine gæster. I løbet af 2010 er 950 nye parkeringspladser indviet, så kapaciteten er nu pladser. P1: 1416 p-pladser P2: 580 p-pladser P3: 737 p-pladser For rejsende, som vil garanteres en plads umiddelbart ved siden af terminalen, er det muligt at betale sig fra det. Parkering i Direct Parkering koster 70 kr. om dagen og råder over 346 p-pladser. Stigning i passagerantal Antallet af rejsende til og fra Aalborg Lufthavn er steget støt i perioden Trafik (jan-nov) Indenrigs Udenrigs Charter Total * * 2010 foreløbigt resultat 24

25 Mål Aalborg Havn har positioneret sig som intelligent havn Indikatorer Intelligente logistikløsninger Samarbejde i netværk Sund trafik til og fra havnen Udvikling af samlet godsstrategi Center for Logistik (CELOG) etableret på Aalborg Universitet Samarbejde med relevante netværk og virksomheder er etableret og udvides løbende Trafikale analyser pågår. Nyt trafiktællingssystem forventes ibrugtaget 2011 Godsforbindelse til hele verden etableret via forbindelsen Aalborg - Rotterdam. Der arbejdes videre på at etablere logistik og distribution direkte fra Aalborg. Den intelligente havn Aalborg Havn har markant betydning for den samlede erhvervsaktivitet og dermed for lokalområdets beskæftigelse og skatteindtægter. Som oftest karakteriseres en havn ved, hvor mange skibsanløb, tons gods, meter kaj og antal kraner, den råder over. Aalborg Havn har derudover valgt i stigende grad at fokusere på samarbejde og udvikling af intelligente logistiske løsninger. Der er tale om strategisk forretningsudvikling i samarbejde med virksomheder. Aalborg Havns samarbejde i netværk er derfor en bærende del af den Intelligente havn. Aalborg Havn er desuden en central partner og drivkraft i Arctic Business Network og Hub North. Intelligent trafiktælling Aalborg Havn er i gang med en række trafikale analyser til forbedring af de trafikale forhold i og omkring Aalborg Havn. I 2011 ibrugtages et nyt trafiktællingssystem baseret på GPS-signaler. Ved hjælp af systemet får man overblik over trafikmønstret på havnen og kan således kortlægge nøjagtigt hvor meget trafik, der genereres på vejene. Samlet godsstrategi Aalborg Havn har etableret en container feeder-rute til og fra Rotterdam, som er Europas største containerhavn med transitgods til og fra stort set alle havne i hele verden. Det betyder, at Aalborg og Nordjylland nu har direkte godsforbindelse til hele verden. Der arbejdes fremadrettet på at etablere logistik/distribution direkte via Aalborg. En samlet godsstrategi er under udarbejdelse. Center for Logistik Center for Logistik (CELOG) er et ingeniørmæssigt forsknings- og videnscenter på Aalborg Universitet. Centret har to interesseområder: forskning og samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner. I samarbejde med CELOG fokuserer Aalborg Havn på udviklingsprojekter inden for tre hovedområder: Aalborg som basishavn for Grønland med en effektiv logistikkæde til hele Nordatlanten Aalborg som base for offshore og vindenergi Virksomhedsservice inden for logistik i relation til produktion, handel og servicefag CELOG leverer forbedringer via udviklingsprojekter inden for styringsmæssige parametre som sporbarhed, leveringstid, leveringssikkerhed og fleksibilitet. Udviklingsprojekterne sker i samarbejde med virksomheder og institutioner med henblik på forbedring af vare- og informationsflow, større kapacitetsudnyttelse samt forbedringer i forretningsprocesser, planlægning og integration - både internt og eksternt i forsyningskæden. Aktivitet på Aalborg Havn Transport af gods i tons ,8 mio. tons ,2 mio. tons ,9 mio. tons Antal anløb over tid anløb anløb anløb Aalborg Portland og Vattenfall De to private havne, Aalborg Portland og Vattenfall, genererer ca. 4,0 mio. tons gods og udgør yderligere ca. 700 skibsanløb pr. år. Aalborg Havn* Beskæftigelse (antal personer) Indkomstskabelse (mio. kr.) Skatteprovenu (mio. kr.) Produktionsværdi (mio. kr.) *Talmateriale iflg. COWI-rapport fra 2008 på baggrund af samfundsøkonomisk analyse udarbejdet af Syddansk Universitet. 25

26 Satsning 3 Global og lokal tilgængelighed Mål Vejnettet: Fremkommelighed over Limfjorden samt til og fra Aalborg Indikatorer Smidig forbindelse over Limfjorden Velfungerende vejnet til og fra byen samt i centrum 3. nordgående spor ved Limfjordstunnellen etableret pr. 1/ Statslig afklaring på den 3. Limfjordsforbindelse forventes pr. september 2011 Udbygning af vejanlæg i Aalborg Syd afventer VVM-redegørelsen. Egnsplanvej inklusiv et ny tilslutningsanlæg til E45 forventes realiseret i de kommende år 3. Limfjordsforbindelse VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for den 3. Limfjordsforbindelse iværksattes primo 2010 og forventes at foreligge i foråret 2011, inden prioriteringen af nye større anlægsarbejder i efteråret Såfremt det vedtages at afsætte midler til forbindelsen i 2011, kan anlægget stå færdigt i ca nordgående spor ved Limfjordstunnellen De daglige kødannelser i nordlig retning i Limfjordstunnelen er til stor gene for såvel erhvervsliv som pendlere. Med den nylige etablering af et 3. spor nord for Limfjordstunnelen mellem tunnelen og Bouet er fremkommeligheden sikret. Vejdirektoratet påbegyndte anlægsarbejdet i september 2010, og den 1/ blev det tredje spor indviet. Vejanlæg i Aalborg Syd Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige udvikling i Aalborg har skabt udfordringer flere steder på vejnettet. Gennem Skalborg er der dagligt kødannelse, og byudviklingen i bl.a. Gug Øst og Universitetsområdet nødvendiggør en udbygning af vejnettet med en sammenhængende tværforbindelse i det sydlige Aalborg. Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: Egnsplanvej - til aflastning af Universitetsboulevarden Ændret tilslutningsanlæg på E45 Ny Dallvej/Sydlig Motorvejsindføring (to hovedalternativer) Den politiske beslutning vedrørende de to alternativer afventer færdiggørelsen af VVM-redegørelsen for den 3. Limfjordsforbindelse i statens regi pr. september Der er gennemført rådgiverudbud i 1. halvår 2010, og projekteringen af Egnsplanvej og ændret tilslutningsanlæg på E45 er påbegyndt. Antal køretøjer på Limfjordsbroen og i Limfjordstunnelen Nye vejanlæg i Aalborg Syd År Tunnel Bro I alt

27 Mål Vejnettet: Aalborg som ITS-region SPOT på Østre Allé Indikatorer Brug af Intelligente Transportsystemer Intelligent trafikstyring omkring Limfjordstunnelen udvides i SPOT-systemet på Østre Allé forventes ibrugtaget i januar 2011 Nordjylland som ITS-region Trafikken i og omkring Limfjordstunnelen er steget kraftigt de seneste år og er tæt på kapacitetsgrænsen. Derfor har Aalborg Kommune i samarbejde med Vejdirektoratet igangsat en række projekter med det formål at forbedre fremkommeligheden for trafikanterne i hele Aalborg-området. Midlet er Intelligente Transportsystemer (ITS). Der er primært tale om ITSbaserede projekter, der teknisk kan supplere hinanden via dataudveksling. Vejdirektoratet opgraderer og udvider det eksisterende ITS-anlæg i og omkring Limfjordstunnelen i løbet af 2010 og SPOT på Østre Allé På Østre Allé fra Nyhavnsgade til Sønderbro er et nyt intelligent signalstyringssystem, kaldet SPOT, under etablering i 9 signalregulerede kryds på strækningen. SPOT skal fordele grøntiden mellem hoved- og sideretningen på grundlag af en løbende beregning af den ankommende trafik til de enkelte kryds og en prognose for det samlede trafikflow igennem signalanlæggene de næste to minutter. Hermed forventes kødannelser begrænset og kapaciteten udnyttet bedre. Til beregning af den ankommende trafik er der etableret et større antal detektorer i vejbanen på strækningen og på tilstødende sideveje. Systemet forventes ibrugtaget i januar ITS er en forkortelse for Intelligente transportsystemer ITS dækker i trafikledelsessammenhænge bl.a. over styring af trafikstrømme (mennesker, køretøjer og gods) ved hjælp af trafikinformation, trafikstyring, efterspørgselsstyring og andre virkemidler for at holde transportsystemet tilgængeligt, fremkommeligt, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt. En løbende indsamling af data om trafik og fremkommelighed indgår som en integreret del af trafikledelse. Konkrete ITS-tiltag Hastighedstilpasning og køvarsling i nord- og sydgående retning på motorvej E45 og i Limfjordstunnelen Vognbaneregulering i Kridtsvinget Trafikregulering i tunnelen Visuel overvågning af Limfjordsstrækningen som støtte for beredskab og politi samt trafikinformation Indsamling af datagrundlag Supplerende vognbanesignaler, variable hastighedsbegrænsningstavler og variable advarsels- og informationstavler Dynamisk trafikkort til PC og smartphone med fremkommelighedsinformation på motorvejen omkring tunnelen 27

28 Satsning 3 Global og lokal tilgængelighed Mål Vejnettet: Forbedrede trafikale forhold i Aalborg Øst Indikatorer Færdiggørelse af trafikale analyser af Aalborg Øst i forbindelse med Aalborg Havn og Nyt Sygehus Trafikale analyser af Aalborg Øst i forbindelse med Aalborg Havn gennemført Analyser i forbindelse med det nye sygehus pågår. Trafikale analyser i Aalborg Øst Havneområdet Med Vejudbygningsplanen fra 2005 og tillægget til denne fra 2009 har Aalborg Kommune sat fokus på udviklingen af infrastrukturen i Aalborg Øst. Et godt samspil mellem forskellige transportmidler udgør kernen i det såkaldte transeuropæiske net (TEN-T). Havnene er tiltænkt en særlig rolle i løsningen af udfordringerne på transportområdet, idet søtransport kan begrænse trængslen på vejene. Vejdirektoratet har i 2009 gennemført en analyse af rampekrydsene ved Øster Uttrup Vej på baggrund af kapacitetsproblemer i krydset. Analysen resulterede i et skitseprojekt for en ombygning af rampekrydsene fra rundkørsler til signalregulerede kryds samt ændringer af de tilstødende strækninger på Østre Uttrup Vej. Projektforslaget indgår nu i Vejdirektoratets prioriteringer. Havnens udbygningsplan: Grønlandstrafikken forventes på kortere sigt at flytte sig fra det eksisterende bassin til en ny kaj med større bagarealer umiddelbart øst for det nuværende bassin. Området til flydende gods kan evt. komme i spil, såfremt den 3. Limfjordsforbindelse etableres som en Østforbindelse, da den berører dele af den nuværende oliehavn. Det nye Universitetssygehus Forslag til Kommuneplantillæg og Lokalplan for det nye universitetssygehus forelægges Aalborg Byråd den 10. januar Det nye Universitetssygehus planlægges opført på et ca. 92 ha. stort areal mellem Selma Lagerlöfs Vej og Hadsund Landevej lige øst for universitetet. Umiddelbart syd for området ligger arealreservationen til Egnsplanvej. Øst for Hadsund Landevej er der yderligere areal til en evt. fremtidig udbygning af universitetssygehuset, såfremt der opstår behov derfor. Trafikmodelkørsler har vist, at et nyt sygehus, som samlet forventes at resultere i ca nye bilture til området pr. døgn, vil medføre en forøgelse af trafikken ad Egnsplanvej i størrelsesordenen biler pr. døgn. Trafikforøgelse vil øge kapacitets-udnyttelsen til ca. 43% i vejens østende og ca. 65% for den to-sporede strækning i vejens vestende. Som udgangspunkt vurderes det, at realisering af vejen som en to-sporet vejforbindelse vil være tilstrækkelig. Vælger man at lade Egnsplanvejs 4-sporede forløb starte ved den forlagte Vissevej, har Egnsplanvej i princippet en strækningskapacitet, som er tilstrækkelig til at afvikle hele mertrafikken, som følge af et nyt, fuldt udbygget sygehus. Derfor anbefales det at realisere Egnsplanvej, som forudsat i VVM -redegørelsen, som en overvejende tosporet vejforbindelse, der går over i 4 spor mellem Vissevej og rampekrydset til E45. Kommende vejrelaterede projekter Udbygning af Tranholmvej fra 2 til 4 spor. Herunder etablering af dobbeltrettet sti og stitunnel under Tranholmvej ved Øster Uttrup Vej Udbygning af krydset ved Øster Uttrup Vej fra en to-sporet til en fire-sporet rundkørsel Forlængelse af Korinthvej til Nørkæret Forlængelse af Nørkæret til Egensevej for at opnå en ekstra vejforbindelse til Østhavnen. Via Universitetsboulevarden og Egnsplanvej kan denne på sigt give adgang til E45 Placering af det nye Universitetssygehus 28