Vejledning til læseren
|
|
- Dagmar Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet tilbage på den politiske dagsorden i mange OECD-lande. Større integration drevet af institutionelle processer (fx EU, WTO) og økonomiske trends (dvs. globalisering) nedbryder nationale grænser og skaber konkurrence langs regionale linjer på verdensmarkedet. På samme tid udfordrer persistensen af betydelige, regionale uensartetheder landes evne til at fremme økonomisk vækst og samtidig sikre social samhørighed. Den fornyede interesse for regionale spørgsmål har skabt nye krav om statistiske indikatorer på landsdelsniveau. Politikere har brug for sikre, statistiske oplysninger på baggrund af regional konkurrenceevne, men sådanne oplysninger er ikke altid tilgængelige. Landsdelsdata er begrænsede, og regionale indikatorer er vanskeligt sammenlignelige mellem lande. OECD Regions at A Glance sigter mod at begynde at udfylde dette hul og sammenligne store territoriale mønstre og regionale trends tværs over OECD-lande. Sammenligning af regioner Hovedspørgsmålet indenfor økonomisk analyse på landsdelsniveau er selve emnet for analysen, dvs. regionen. Ordet "region" kan betyde mange forskellige ting både i og mellem lande. Fx har den mindste OECD-region (Concepcion de Buenos Aires, Mexico) et område på mindre end 10 km 2, hvorimod den største (Nunavut, Canada) har mere end 2000 km 2. På lignende måde strækker befolkningen i OECD-regioner sig fra omkring 400 indbyggere i Balance ACT (Australien) til mere end 47 millioner i Kanto (Japan). OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
2 For at behandle dette spørgsmål har OECD klassificeret regioner i hvert medlemsland (se Sources & Methodologies "OECD Regional Grids"). Klassificeringen er baseret på to territoriale niveauer (TL). Det højeste niveau (Territorieniveau 2) består af omkring 300 makroregioner, og det laveste niveau (Territorieniveau 3) er sammensat af mere end 2300 mikroregioner. 1 Denne klassifikation, som - for europæiske lande i høj grad er i overensstemmelse med Eurostat klassifikationen muliggør en større sammenlignelighed af regioner på samme territoriale niveau. Disse to niveauer, som er officielt oprettet og relativt stabile i alle medlemslande, anvendes faktisk af mange som rammerne ved implementering af regionalpolitikker. Et andet spørgsmål drejer sig om den anderledes "geografi" i hver region. Fx kan man for Storbritannien måske stille spørgsmål ved relevansen af at sammenligne det højt urbaniserede område London med den landlige region Shetlandsøerne, selv om begge regioner tilhører samme territoriale niveau. For at tage disse forskelle med i betragtning har OECD oprettet en regional typologi, som regioner er blevet klassificeret i henhold til som hovedsageligt byområde, hovedsageligt landområde og mellemliggende områder. Denne typologi, der er baseret på procentdelen af den regionale befolkning, der bor i land- eller bysamfund, muliggør meningsfyldte sammenligninger af regioner, der hører under samme type (Sources & Methodologies "The OECD Regional Typology"). Publikationens struktur Efter de nye politiske tiltag oprettet i OECD-lande er "Regions at a Glance" organiseret omkring tre store temaer: 1. Regioner som aktørerne i national vækst. 2. Få det bedste ud af lokale fordele. 3. Konkurrere på basis af regional trivsel. Det første tema fremhæver, at faktorerne for national vækst synes at være meget lokaliseret i et lille antal regioner, således at fremme af national vækst ville kræve forbedring af brugen af disse faktorer indenfor regioner. Det andet tema evaluerer regionernes økonomiske resultater og identificerer ubrugte ressourcer, der kan mobiliseres til forbedring af regional konkurrenceevne. Sluttelig undersøger det tredje tema forskellige dimensioner af trivsel i det perspektiv, at trivsel er en nøglefaktor i forbedring af regional konkurrenceevne. Regioner som aktørerne i national vækst Koncentration er formentlig den mest slående funktion i geografien af økonomisk aktivitet. I alle OECD-lande synes produktion at være koncentreret om et lille antal bymæssige områder, industrier er placeret i højt specialiserede områder, og arbejdsløshed findes ofte koncentreret i nogle få regioner. Forskelle i klimatiske og miljømæssige forhold tilskynder ikke til, at folk bosætter sig i visse områder men favoriserer en befolkningskoncentration rundt om nogle få 1. Niveau 0 indikerer territoriet for hele landet, og Niveau 1 betegner grupper af makroregioner. OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
3 bymæssige midtpunkter. Mere end halvdelen af befolkningen i OECD (53%) bor hovedsageligt i bymæssige områder (fig. 1.4). Og dette koncentrationsmønster er selvforstærket af større økonomiske muligheder og bredere tilgængelighed af serviceydelser, der stammer fra selve urbaniseringsprocessen. I mange OECD-lande Østrig, Canada, Finland, Ungarn, Japan, Korea, Mexico, Portugal, Spanien, Sverige og Tyrkiet produceres ikke mindre end 40% af det nationale BNP i blot 10% af regionerne (fig. 2.1). Der er et lignende mønster for arbejdsløshed. Ca. 47% af arbejdsløsheden i OECDlande er koncentreret omkring de bymæssige regioner mod hhv. 31% og 22% i de mellemliggende områder og de landmæssige regioner (fig. 3.3). Men regionsmæssigt synes arbejdsløshedsfordelingen at variere væsentligt blandt lande. I Belgien, Japan, Korea, Holland, Storbritannien og USA er mindst 60% af den nationale arbejdsløshed koncentreret om de bymæssige regioner. Men ikke mindre end halvdelen af den totale arbejdsløshed i Finland, Irland, Norge, Polen og Sverige er koncentreret om de landmæssige regioner. Endelig er arbejdsløsheden i Frankrig, New Zealand, Spanien, Den Slovakiske Republik og Tyrkiet mest koncentreret om de mellemliggende regioner. Nøglefordelene ved økonomisk vækst synes at være centreret i et lille antal regioner. I 2001 kom 54% af alle patenter, der blev registreret i OECD-medlemslande, fra kun 10% af regionerne (fig. 5.1), og mere end 64% af den højtuddannede befolkning bor i bymæssige regioner (fig. 6.3). Koncentration af økonomiske fordele betyder, at nationale præstationer drives af dynamikken fra et lille antal regioner. I gennemsnit udgjorde 10% af regionerne 56% af den generelle jobskabelse i OECD-lande mellem 1996 og 2001 (fig. 9.3), hvorimod omkring 70% af jobtabene var koncentreret om andre 10% (fig. 9.4). Regionale faktorer synes derfor at spille en mindst lige så vigtig rolle som de nationale, når vi taler om fremme af den totale vækst i OECD-lande. Få det bedste ud af lokale fordele Den økonomiske ydeevne varierer betydeligt blandt OECD-lande, men internationale uensartetheder er ofte mindre end de forskelle, der observeres blandt regioner i det samme land. I 2001 var BNP pr. indbygger i Luxembourg mere end otte gange større end i Tyrkiet. Men i Tyrkiet var BNP pr. indbygger i regionen Kocaeli næsten 13 gange højere end i regionen Hakkari. Ligeledes var BNP pr. indbygger i det indre London Vest i Storbritannien mere end ni gange højere end på øen Anglesey (fig. 11.2). I det samme år var internationale forskelle i arbejdsløshedsrater så store som 17 procentpoint (fig. 13.1). Men regionale forskelle i arbejdsløshedsrater var over 20 procentpoint i Canada, Italien, Polen og Spanien (fig. 13.2). Økonomiske præstationer varierer væsentligt i OECD-regioner. Men hvorfor er nogle regioner mere konkurrencedygtige end andre? Regional benchmarking (tabel 15.1) gør det muligt at identificere hovedfaktorerne og forklare høj BNP pr. indbygger i visse regioner (konkurrencemæssig fordel) og lav BNP pr. indbygger i andre (konkurrencemæssig ulempe). OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
4 Produktivitet synes at være den væsentligste konkurrencemæssige fordel i størstedelen af regionerne med høj BNP pr. indbygger (43%). Det er også den hyppigste konkurrencemæssige ulempe i en endog større del af regioner med lav BNP pr. indbygger (62%). Høj deltagelse på arbejdsmarkedet synes at være den næsthyppigste konkurrencemæssige fordel i regioner med høj BNP pr. indbygger (20%), hvorimod arbejdskraftdeltagelse er hovedforklaringen på lav konkurrence i kun 8% af regionerne med et BNP-niveau pr. indbygger på under det nationale gennemsnit. Pendling, specialisering og beskæftigelsesrater synes at være lige vigtige i regioner med både lav og høj BNP pr. indbygger. Disse er ca. 15% for pendling, 7% for specialisering og 6% for beskæftigelsesrater (7% i regioner med lav BNP pr. indbygger). Endelig synes færdigheder oftere at være en konkurrencemæssig fordel end en forklaring på dårlig ydeevne. De er den største konkurrencemæssige fordel i 6% af regionerne med høj BNP pr. indbygger mod kun 1% i regioner med lav BNP pr. indbygger. Konkurrere på basis af regional trivsel Økonomiske fordele er afgørende for regional konkurrenceevne, men andre mere immaterielle faktorer - ofte refereret til som trivsel - hjælper med til at forklare en regions evne til at tiltrække virksomheder med høj værdi og uddannede arbejdere. Trivsel afhænger i afgørende grad af muligheden for adgang til ressourcer og serviceydelser, der ofte kun er tilgængelige i store økonomiske midtpunkter. I gennemsnit er afstanden (i tid), som en OECD-indbygger skal rejse for at nå til nærmeste centrum, 39 minutter i en bymæssig region, 1,55 time i en mellemliggende region og 3,29 timer i en landlig region (fig. 23.2). Adgang til højere uddannelser varierer væsentligt i regionerne. Tyrkiet og Den Slovakiske Republik har den største regionale forskel i tilmeldinger til videregående uddannelser, hvorimod USA, Holland og Norge viser meget små forskelle i regionale tilmeldingsrater (fig. 25.1). Adgang til sundhedsserviceydelser er et andet vigtigt aspekt indenfor trivsel. I næsten alle lande er antallet af læger pr. indbygger højest i bymæssige regioner og lavest i landlige regioner (fig. 27.2). I Den Slovakiske Republik er antallet af læger pr. indbygger i bymæssige regioner næsten dobbelt så højt som landsgennemsnittet, hvorimod raten i Østrig, Grækenland, Ungarn og Korea er ikke mindre end 50% højere end gennemsnittet. Forskelle i sundhedsstatus har en lignende betydning indenfor trivsel. I 2001 blev de største regionale forskelle registreret i USA, Australien og Mexico, hvorimod Japan, Holland og Portugal viste de mindste forskelle (fig. 26.2). Sikkerhed er en yderligere faktor ved regional tiltrækningskraft. Den bidrager til borgeres beslutning om at bo i visse regioner og hjælper med til at skabe et positivt forretningsmiljø for virksomheder. Spanien, Den Slovakiske Republik, Østrig og Tyrkiet synes at have de største regionale uensartetheder mellem kriminelle handlinger mod OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
5 ejendom. New Zealand, Grækenland og Danmark viste meget mindre forskelle blandt regioner (fig. 28.1). Canada, USA, Australien, Østrig, Finland, Korea og Spanien viste også de største regionale forskelle i omfanget af rapporterede forseelser overfor personer, hvorimod rapporterede forbrydelser overfor personer synes at være mere ligeligt fordelt blandt regioner i Irland og Danmark (fig. 29.1). Regionale forskelle i omfanget af fatale trafikulykker var størst i Portugal og USA og mindst i New Zealand, Holland og Den Slovakiske Republik (fig. 30.2). Bymæssige regioner registrerede sig for det største antal privatbiler pr. indbygger i næsten alle OECD-lande. Kun i USA, Sverige, Østrig og Canada var tætheden af privatbiler større i landlige eller mellemliggende regioner (fig. 31.2). OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
6 OECD 2005 Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse. Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes. Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk. De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation. Fax: +33 (0) OECD Rights and Translation unit (PAC) 2 rue André-Pascal Paris Frankrig Besøg vores website OECD REGIONS AT A GLANCE ISBN OECD
Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition. Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven.
Society at a Glance: OECD Social Indicators 2006 Edition Summary in Danish Society at a Glance: OECD sociale indikatorer 2006 udgaven. Sammendrag på dansk Det halvårlige sammendrag af sociale indikatorer,
Læs mereOECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition. Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators - 2006 Edition Summary in Danish Education at a glance: OECD indikatorer 2006 udgave Sammendrag på dansk I Education at a Glance bliver undervisere, politikere, studerende
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereConsumer Policy Toolkit. Forbrugerpolitisk toolkit. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Consumer Policy Toolkit Summary in Danish Forbrugerpolitisk toolkit Sammendrag på dansk Markederne for varer og tjenester har været igennem betydelige forandringer i de sidste 20 år. Reformer af love og
Læs mereAgricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005. Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 RESUMÉ
Agricultural Policies in OECD Countries: Monitoring and Evaluation 2005 Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande: Overvågning og evaluering 2005 Sammendrag på dansk RESUMÉ Der har kun været en
Læs mereFAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016
Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,
Læs mereEducation at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition. Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave
Education at a Glance: OECD Indicators -2005 Edition Summary in Danish Education at a Glance: OECD indikatorer - 2005 udgave Sammendrag på dansk Uddannelse og livslang indlæring spiller en kritisk rolle
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS
DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereOECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005. OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005. Resumé
OECD Science, Technology and Industry: Scoreboard 2005 Summary in Danish OECD Videnskab, teknologi og industri: Måltavle 2005 Sammendrag på dansk Resumé Den langsigtede tendens mod en videnbaseret økonomi
Læs mereThe DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1
The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereRevurdering af OECD's jobstrategi
OECD Employment Outlook: 2004 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave Sammendrag på dansk Revurdering af OECD's jobstrategi Af John P.
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mereVidenskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010
OECD Science, Technology and Industry Outlook 2010 Summary in Danish Videnskab, teknologi og industri i OECD Outlook 2010 Sammendrag på dansk I jagten på et hurtigt, bæredygtigt og varigt opsving efter
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereInternational Migration Outlook: SOPEMI 2010
International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter
Læs mereFormative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse
Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med
Læs mereSociety at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition. Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave
Society at a Glance: OECD Social Indicators 2005 Edition Summary in Danish Samfundet kort fortalt: OECD sociale indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Sammenligninger af udviklingsniveauet i forskellige
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereEn identitet, Et navn. Jenk skifter navn til ebmpapst. ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG. ebm-papst Denmark ApS
En identitet, Et navn ebm-papst Mulfingen GmbH & Co. KG ebm-papst Denmark ApS Bachmühle 2 D-74673 Mulfingen Phone +49 7938 81-0 Fax +49 7938 81-110 info1@de.ebmpapst.com Vallensbækvej 21 DK 2605 Brøndby
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mereDen danske erfaring og jagten på en europæisk social model
Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference
Læs mereOECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012. Education at a Glance 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
OECD Multilingual Summaries Education at a Glance 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/eag-2012-en Education at a Glance 2012 Sammendrag på dansk Education at a Glance 2012: OECD Indicators
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereHealth at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereVæsentlige analyseresultater og problemstillinger
Agricultural Policies in OECD Countries 2009: Monitoring and Evaluation Summary in Danish Landbrugspolitikker i OECD-lande 2009: Overvågning og evaluering Sammendrag på dansk Væsentlige analyseresultater
Læs mere1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.
Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0
Læs mereEuropaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt
Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV
DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereFremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?
Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,
Læs mereØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU
14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.
Læs mere3. Det nye arbejdsmarked
3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer
Læs mereJulehandlens betydning for detailhandlen
18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.
Læs mereModernising Government: The Way Forward. Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
Modernising Government: The Way Forward Summary in Danish Modernisering af de offentlige myndigheder: Vejen frem Sammendrag på dansk Gennem de sidste to årtier har vi været vidner til en tilstrømning af
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den
Læs mereBRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 2017
BRANCHESTATISTIK VINDMØLLEINDUSTRIENS EKSPORT 217 APRIL 218 WELCON Tal og data er udarbejdet af DAMVAD Analytics for Vindmølleindustrien. KONTAKT: Peter Alexandersen, presse- og kommunikationsansvarlig
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereEnergierhvervsanalyse
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereInternational Migration Outlook 2012. International Migration Outlook 2012. Summary in Danish. Sammendrag på dansk
International Migration Outlook 2012 Summary in Danish Read the full book on: 10.1787/migr_outlook-2012-en International Migration Outlook 2012 Sammendrag på dansk Opbremsningen i migrationen til OECD-landene
Læs mereVoksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande
Growing Unequal? : Income Distribution and Poverty in OECD Countries Summary in Danish Voksende ulighed? Indkomstfordeling og fattigdom i OECD-lande Sammendrag på dansk Er indkomstuligheden steget med
Læs mere7. Internationale tabeller
7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina
Læs mere15. Åbne markeder og international handel
1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mere#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA
#4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere
Læs mere0 20 40 60 80 100 Procent
It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0
Læs mereLars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK
Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mere8 It, produktivitet og udvikling
It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereDANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-
9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen
Læs mereKonkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder
Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Konkurrencekraften svækket hos danske fødevarevirksomheder AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Konkurrencekraften for fødevarevirksomheder i er svækket.
Læs mereEducation Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER: HEN IMOD EN EKSPLICIT POLITIK
Education Policy Analysis: Focus on Higher Education 2005-2006 Edition Summary in Danish Uddannelsespolitisk analyse 2005-2006 udgave Sammendrag på dansk INTERNATIONALISERING AF VIDEREGÅENDE UDDANNELSER:
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mereDen 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)
Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereArbejdsvilkår i en krisetid. Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult
Arbejdsvilkår i en krisetid Arbejdslivskonferencen LO-skolen, 17-21 juni, 2013 Tage Søndergård Kristensen Task-Consult Hvordan går det i Danmark? Har vi noget at have vores bekymringer i? Lykke og tilfredshed
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mere