Tryksår og tryksårsforebyggelse. Juni 2019 Aase Fremmelevholm

Transkript

1 Tryksår og tryksårsforebyggelse Juni 2019 Aase Fremmelevholm

2 Undervisningens indhold Fakta om tryksår Risikofaktorer Kategorisering af tryksår Shear Forebyggelse af tryksår Braden-skala Refleksion via billeder over oplæg

3 Fakta om tryksår Tryksår har mange omkostninger, både for patient og samfund Det giver forlænget indlæggelsestid, og mange gener for patienten Der findes ingen nyere tal på hvad de økonomiske omkostninger løber op i, som følge af tryksår hverken på landsplan eller internationalt. I 2013 anslog en dansk undersøgelse at udgifterne løb op i ca. 1,3 mia.kr( Journal of Medical economic)

4 Huden i forhold til tryksår En vurdering af dybden af tryksåret, forudsætter at man kender til hudens forskellige lag Huden har mange funktioner, og den vigtigste er beskyttelse af kroppen Huden er vores største organ!

5 Hudens opbygning

6 Hudens opbygning (fortsat) Epidermis (overhuden) Mellem 0,05 4 mm tyk. Har ingen blodkar Tykkest i håndflader og fodsåler Der produceres fedtstoffer og keratin(proteinstof)

7 Hudens opbygning (fortsat) Dermis (læderhuden) Består hovedsagelig af bindevæv Rig på arterioler og venoler - Indeholder nerveender, svedkirtler, talgkirtler, hårsække og blodkar Subcutis (fedtlaget) - Består af bindevæv og celler der oplagrer fedt - Ca. 60 % af kroppens fedtdepoter findes her. - Skader i dette hudlag kan være svære at få til at hele op

8 AmitGefen Computermodeller for at forstå tryksårets ætiologi Forskning for at undgå at rygmarvsskadede udvikler tryksår Figure 3. Example of sitting pressure distributions of same subject (male, aged 34 year, weight 87 kg, body mass index 26 kg/m2) seated on four studied cushions, (a) viscoelastic A, (b) viscoelastic B, (c) foam C, and (d) foam D, and on (e) rigid support. Journal of Rehabilitation Research & Development nr.1, 2010 s

9 Linder-Ganz et al. Journal of Biomechanics 2006 Figure 2. Magnetic resonance imaging scan example of right buttocks in (a) non-weightbearing and (b) weight-bearing positions, with muscle (Mn and Mw) and fat (Fn and Fw) tissue thicknesses marked on images. IT = ischial tuberosity. Journal of Rehabilitation Research & Development nr.1, 2010 s

10 Hvad er ny viden? Grænseværdier for celledød De første 6 timer spiller iskæmi ingen rolle ved udvikling af tryksår Når cellerne presses, vil porte åbne sig i cellerne (ikke en fysiologisk mulighed normalt) Når cellerne strækkes (shear) sker der en ukontrolleret transport af stoffer ind/ud af cellen, ex. calcium ind som fører til celledød. Dette sker ved vævsforskydning(shear). Her dør cellerne indenfor 15 minutter!

11 SHEAR Vandrette kræfter i vævet Forskydningskræfter Sker vrid i væv og blodkar, som fører til celledeformation og trykskade Hyppigste årsag til trykskade på hæle og os sacrum ved indlagte patienter. Enhver brug af sengens hovedgærdeløft på mere end 20 grader vil føre til nedglidning, også selvom du bruger sengens knæ-knæk funktion.

12 Hvem får tryksår?( Risikofaktorer) Høj alder (70 procent af alle tryksår findes hos patienter over 70 år) Nedsat mobilitet Sengeleje Dårlig almentilstand Inkontinens Nedsat kognitiv formåen, som fx ved demens Neurologiske sygdomme Nedsat følesans

13 Hvem er især i risiko? Diabetikere Hoftefraktur Apopleksi Rygmarvsskadede Demens Udbredte brandsår Lavt blodtryk Lav blodprocent Feber Smerter Dehydrerede Kan i få Tryksår?

14 Kategorisering af tryksår Tryksår inddeles i kategorierne 1 4 Ses ofte over knoglefremspring Kan være en god hjælp i forhold til vurdering og behandling af såret.

15 Kategori 1 Rødme der ikke blegner ved fingertryk, dvs der er varig skade i hudens mikrokredsløb. Huden er præget af mørk mis- farvning, varme og ødem Huden er intakt Kan være smertefuldt

16 Kategori 1

17 Kategori 2 Delhudsskade med involvering af epidermis, dermis eller begge dele Såret er overfladisk Ofte bullae-dannelse Kan være smertefuldt

18 Kategori 2

19

20 Kategori 3 Fuldhudstab, eventuel med nekrose Omfatter subcutis Skaden kan nå den underliggende fascie, men bryder ikke igennem denne. Ofte underminering

21 Kategori 3

22 Kategori 4 Udbredt vævsdestruktion, nekrose eller skade på muskel, knogle eller bindevæv Med eller uden fuldstændig ødelæggelse af huden Ofte ingen smerter

23

24 Terminalt tryksår!

25 Tryksår fra udstyr Sonder Iltkatetre Skinner Gips Sko Halskraver Bandager fra bandagist

26

27 Forebyggelse af tryk fra sonde

28 Er alt som er på bagdelen tryksår? Huden udsættes for urin og afføring Hudens styrke nedsættes af urin og gør den mere sårbar over for friktion PH værdien øges og vækst af patogene bakterier fremmes.

29

30 Tryksår eller dermatit?

31

32 Bledermatit Tryksår Årsag Fugt (friktion) Tryk/shear Lokalisering Peri-anal(mellem ballerne) Over knoglefremspring Udseende Diffus- kissing ulcer En plet Dybde Overfladisk Overfladisk og dyb Nekrose Muligt Kanter Diffuse- uregelmæssig Mere præcise kanter Farve Rødme er ikke en selvfølge Rødme er en selvfølge

33 1 NONE of these photographs is a pressure ulcer! 2 3 T.Defloor - Verplegingswetenschap - Universiteit Gent

34 Forebyggelse

35

36 Case til risikovurdering med Braden Oda på 77 år er opereret for et lårbensbrud. Du møder hende siddende i sin stol og hun vil gerne du hjælper hende ud på toilettet. Du kan se hun er gledet lidt frem på sædet. Til mobilisering har hun en høj gangvogn. Toilettet er kun få skridt fra stuen hvor Oda sidder. Hun har brug for hjælp til at få sine bukser af og på igen og anvender lige nu et lille bind. Oda er bange for ikke at kunne nå at komme ud på toilettet i tide. Efter toiletbesøget skal du sørge for hendes frokost og hun siger flere gange at hun ikke kan spise så meget kun et halvt stykke rugbrød. Efter frokosten vil hun gerne hvile sig idet hun siger hun bliver så træt af det smertestillende medicin. 36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50 Litteratur og inspiration Hjemmesider: Bøger: Tryksår af Britta Østergaard og Susan Bermark Sår og Sårbehandling af Britta Østergaard og Susan Bermark