Mål og indikatorer Tryksår og medicin
|
|
|
- Elias Holm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og indikatorer Tryksår og medicin Mål og indikatorer Tryksår og medicin Version 1, udgivet februar 2017
2 Indledning I Sikre Hænder har til formål at vise, at det er muligt med en målrettet indsats at reducere unødige skader på borgere i primærsektoren. Den overordnede målsætning er at øge patientsikkerhedskulturen i kommunerne samt at sikre, at den rette borger får den rette pleje og behandling til rette tid. For at nå disse mål skal kommunerne implementere tryksårs- og medicinpakken, samt henholdsvis en ledelses- og en borger/pårørende som hver for sig bidrager til det samlede mål om at øge patientsikkerheden og reducere antallet af skader. For hver pakke er der udarbejdet en eller flere resultatindikatorer til at dokumentere, at implementeringen har den ønskede virkning på borgerne. Derudover er der til hver pakke udarbejdet en eller flere procesindikatorer til løbende at følge pakkens implementeringsgrad. Justering af de definerede indikatorer kan forekomme undervejs i programmet. Mål og indikatorer I dette dokument beskrives mål og indikatorer for I Sikre Hænder, såvel på resultatniveau som på procesniveau. Målene i I Sikre Hænder er ambitiøse og kræver at man ændrer sine arbejdsgange, og ikke blot kan nøjes med i en periode at anstrenge sig ekstra. På pilotenhederne skal målet for pakkerne være opnået ved afslutningen af programmet den 31. december Mål og indikatorer er godkendt af styregruppen efter indstilling fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Definitioner Mål En kvantitativ og tidsmæssig angivelse af, hvad der ønskes opnået og hvornår. F.eks. Min. 300 dage siden seneste nyopstået tryksår d. 31. dec Indikator En indikator er en variabel, der anvendes til at vurdere niveauet af kvalitet. I forbedringsarbejdet anvendes indikatorer til at vurdere hvorvidt de forventede resultater er opnået (resultatindikatorer), hvorvidt de beskrevne processer er gennemført (procesindikatorer). F.eks. dage mellem nye opstået tryksår (resultatindikatorer) eller andelen af borgere hvor HUSK gennemføres (procesindikatorer) Målestrategi Fremgang i forbedringsarbejdet monitoreres kontinuerligt ved brug af tidstro og lokale dataopgørelser, så man har mulighed for hele tiden at justere sine processer for at opnå den ønskede kvalitet. I I Sikre Hænder arbejdes der således ikke kun med før- og eftermålinger, da dette ikke vil give samme mulighed for at følge og lære af processen. Statistisk analyse af data foretages med seriediagrammer, hvor data fra hver indikator plottes løbende. Om der opnås forbedringer, afgøres i forhold til en baseline. En baseline er indikatorens niveau i perioden før eller umiddelbart efter programstart. Baselinen fastsættes så vidt muligt på baggrund af mindst 12, helst 20 eller flere, på hinanden følgende målepunkter, som kun udviser tilfældig variation. For at kunne sammenligne baseline med data i programperioden er det en forudsætning, at data indsamles på samme måde og på samme niveau i hele perioden. Overordnede mål for programmet Etablering af en varig platform for forbedringsarbejde Min. 300 dage siden seneste tryksår / Reducere antallet af nyopståede tryksår med 75% Min. 300 dage siden seneste alvorlige medicineringsfejl som kræver læge kontakt / Reducere antallet af alvorlige medicineringsfejl med 50% Spredning af de kliniske interventioner til 75% af kommunens samlede enheder 2
3 Tryksår Definition: Tryksår er læsioner af hud og underliggende væv forårsaget af iskæmisk nekrose på grund af længerevarende, uaflastet tryk eller vævsforskydning. Tryksår inddeles i kategorierne: Kategori 1: Rødmen på huden som ikke forsvinder ved fingertryk. Kategori 2: Skader på de øverste hudlag med vabeldannelse, som kan gå over i sår. Kategori 3: Sår, der omfatter alle hudlag. Kategori 4: Sår, der går ned til underliggende knogle med tab af alle vævslag. Enhedsniveau: Dage mellem nyopståede tryksår kategori 1 Resultatindikator 300 dage Dage mellem de to seneste opståede tryksår, kategori 1 Dage mellem nyopståede tryksår kategori 2-4 Data indsamles dagligt. Hver gang der forekommer et tryksår, kategori 1, registreres datoen, og antallet af dage siden forrige tryksår udregnes. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) x-aksen angiver tryksår kat 1 i tidsmæssig rækkefølge. y-aksen angiver antallet af dage siden forrige tryksår Grafen skal være stigende, da det indikerer at der går flere dage mellem tryksår Resultatindikator 300 dage Dage mellem de to seneste opståede tryksår kategori 2-4 Data indsamles dagligt. Hver gang der forekommer et tryksår, kategori 2-4, registreres datoen, og antallet af dage siden forrige tryksår udregnes. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) x-aksen angiver tryksår kat 2-4 i tidsmæssig rækkefølge. y-aksen angiver antallet af dage siden forrige tryksår Grafen skal være stigende, da det indikerer at der går flere dage mellem tryksår 3
4 Enhedsniveau: Antal borgere imellem at der IKKE er lavet en tryksårsrisikovurdering ved første kontakt eller udskrivelse fra sygehus Mindst 20 borgere i mellem ~ 95% Antal borgere som er visiteret eller nyhenvist Antal borgere som er udskrevet fra sygehuset Antal borgere imellem at der ikke er lavet en tryksårsrisikovurdering ved første kontakt eller udskrivelse fra sygehus fx. Braden score Antal borgere som revurderes for tryksårsrisiko Ved hver første kontakt eller udskrivelse fra sygehus noteres det, hvorvidt der er blevet lavet en tryksårsrisikovurdering eller ej. Hver gang en borger ikke har fået lavet en risikovurdering tælles, hvor mange korrekte vurderinger der er blevet lavet siden forrige gang en borger ikke fik lavet en risikovurdering (Dvs. det mellemliggende antal korrekte vurderinger mellem to missede vurderinger). Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle første kontakter og udskrivelser fra sygehuset som forekommer på enheden. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). x-aksen angiver borgere i tidsmæssig rækkefølge, hvor der ikke er lavet risikovurdering, y-aksen angiver antallet af borgere med korrekt risikovurdering siden forrige manglende risikovurdering Grafen skal være stigende, da det indikerer at der bliver lavet flere korrekte vurderinger mellem to missede vurderinger Lokalt bestemt Antal borgere der revurderes for tryksårsrisiko ved Efter akut sygedom Ved ændringer i ernæringstilstanden Ved ændringer i funktionsniveauet fx. Braden score. Data indsamles dagligt på enhedsniveau. Dvs.at det dagligt tælles hvor mange borgere der er blevet revurderet Data opgøres ugentligt x-aksen angiver uger y-aksen angiver antallet af borgere der er blevet revurderet 4 Andelen af situationer, hvor HUSK gennemføres Mindst 95 % Antal situationer hvor borgere i tryksårsrisiko bør HUSK es Antal situationer hvor borgere i tryksårsrisiko har modtaget alle elementer i HUSK. Data indsamles dagligt. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der opfylder nævnerdefinitionen, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) Data opgøres ugentligt x-aksen angiver uger y-aksen angiver andelen af situationer, hvor HUSK er gennemført Grafen skal være stigende.
5 Medicineringsfejl Definition: En utilsigtet hændelse med medicin er en kendt eller ukendt hændelse eller fejl, der sker i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed eller i forbindelse med forsyning af og information om medicin. Den utilsigtede hændelse er defineret ved at være til skade eller at kunne have været til skade for en patient og skyldes ikke patientens sygdom (Kilde: Sundhedsstyrelsen). Der skelnes mellem utilsigtede hændelser og bivirkninger. Enhedsniveau: Dage siden sidste alvorlige medicineringsfejl som har krævet lægekontakt Resultatindikator 300 dage Dage mellem de to seneste alvorlige medicineringsfejl hvor lægekontakt har været påkrævet. Data indsamles dagligt. Hver gang der forekommer en medicineringsfejl registreres datoen, og antallet af dage siden forrige medicineringsfejl udregnes. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) x-aksen angiver medicineringsfejl i tidsmæssig rækkefølge. y-aksen angiver antallet af dage siden forrige medicineringsfejl Grafen skal være stigende, da det indikerer at der er flere dage mellem medicinerings fejl Antal medicineringer der ikke er givet til rette tid Resultatindikator Lokalt bestemt Antal gange hvor den fastordinerede medicin ophældt i dispenseringsæsker eller dosispakke/rulle, ikke er givet til den rette tid. Data indsamles dagligt. Hver gang den fastordinerede medicin ikke er givet til rette tid, registreres datoen for fejlen. Afhængig af hyppigheden af fejlen opgøres indikatoren enten som antal medicineringsfejl om ugen/måneden eller som antal dage imellem medicineringsfejl. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der er tilknyttet enheden, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) Hvis indikatoren opgøres som antal: x-aksen angiver uger eller måneder y-aksen angiver antal gange medicinen ikke er givet til rette tid Grafen skal være faldende, da det indikerer at der er færre medicineringsfejl om ugen/ måneden Hvis indikatoren opgøres som dage imellem x-aksen angiver medicineringsfejl i tidsmæssig rækkefølge. y-aksen angiver antallet af dage siden forrige gang medicinen ikke blev givet til rette tid Grafen skal være stigende, da det indikerer at der er flere dage mellem medicineringsfejl. 5
6 Enhedsniveau: Borgere imellem der IKKE er lavet medicinafstemning inden for 24 timer efter udskrivelsen Mindst 20 borgere i mellem ~ 95% Antal borgere som er udskrevet fra sygehuset Borgere imellem der IKKE er lavet medicinafstemning inden for 24 timer efter udskrivelsen. Ved hver udskrivelse fra sygehus noteres, hvorvidt der er blevet lavet medicinafstemning indenfor 24 timer. Hver gang der ikke er blevet lavet medicinafstemning tælles, hvor mange korrekte afstemninger der er blevet lavet siden forrige gang der ikke blev lavet medicinafstemning (Dvs. det mellemliggende antal korrekte medicinafstemninger mellem to missede medicinafstemninger). Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle udskrivelser fra sygehuset som forekommer i enheden. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden). x-aksen angiver borgere i tidsmæssig rækkefølge, hvor der ikke er lavet medicinafstemning y-aksen angiver antallet af borgere siden forrige manglende medicinafstemning Grafen skal være stigende, da det indikerer at der bliver lavet flere korrekte medicinafstemninger i mellem to missede medicinafstemninger Andelen af borgere, der har fået screenet deres medicinliste ved en STOP liste Mindst 95 % Antal borgere der har en medicinliste Antallet af borgere der har fået screenet deres medicinliste ved STOP listen inden for den sidste måned eller som har været visiteret til medicinydelse inden for den sidste måned. Data indsamles månedligt. Opgørelsen sker på enhedsniveau dvs. der tælles blandt alle borgere der opfylder nævnerdefinitionen, og ikke kun blandt testpersoner. (Hvis dette ikke er muligt, noteres det som en annotation, hvordan populationen ændrer sig i løbet af måleperioden) Data opgøres månedligt x-aksen angiver måneder y-aksen angiver andelen af patienter, der har fået screenet deres medicinliste ved en STOP liste Grafen skal være stigende. 6
7 Enhedsniveau: Andelen af dispenseringer hvor Tjeklisten for sikker medicindispensering er opfyldt Mindst 95 % Antal dispenseringsydelser Antal dispenseringsydelser hvor alle punkter på Tjeklisten for sikker medicindispensering er opfyldt (Dvs. der kan svares ja til alle punkter) (I tilfælde af at et element ikke er relevant for den pågældende dispensering, tælles elementet som værende opfyldt) Data enten indsamles ved hver dispensering eller ved en stikprøve. Hvis data indsamles ved en stikprøve, skal minimum indgå doseringer i stikprøven, og den skal være udtrukket tilfældigt blandt alle mulige dispenseringer. Hvis nævneren ændres i løbet af målpeioden, skal dette noteres ved en annotation. Data opgøres ugentligt x-aksen angiver uger y-aksen angiver andelen af dispenseringer hvor Tjeklisten for sikker medicindispensering er opfyldt Grafen skal være stigende Andelen af administrationer hvor Tjeklisten for sikker medicinadministration er opfyldt Mindst 95 % Antal medicinadministrationer Antallet af medicinadministrationer, hvor alle punkter på Tjeklisten medicinadministrationer opfyldt. (Dvs. der kan svares ja til alle punkter) Data enten indsamles ved hver administration eller ved en stikprøve. Hvis data indsamles ved en stikprøve, skal minimum indgå administrationer i stikprøven, og den skal være udtrukket tilfældigt blandt alle mulige dispenseringer. Hvis nævneren ændres i løbet af målpeioden, skal dette noteres ved en annotation. Data opgøres ugentligt x-aksen angiver uger y-aksen angiver andelen af administrationer Tjeklisten for sikker medicinadministration er opfyldt Grafen skal være stigende 7
8
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi, at en forandring er en forbedring? Rie L R Johansen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Arjen Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia Bladt Tjørnelund, Sønderborg Kommune Reflekter
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 3, udgivet januar 2017 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Udgivet af Dansk Selskab
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver?
Hvordan er brugen af data til forbedring forbundet med de daglige borger opgaver? LS 2 ISH 10 & 11 oktober 2017 Pia Tjørnelund, sygeplejerske Sønderborg kommune Arjen Stoop, chefkonsulent Dansk Selskab
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne
Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold
Stop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved
Introduktion til medicinpakken d. 7. februar 2017 ved Torben Hellebek, Praktiserende læge Arjen Peter Stoop, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Pia B. Tjørnelund, hjemmesygeplejerske Dagsorden Kort præsentation
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang
Teamdag for Botilbud v/ Hanne Miang Dansk Selskab for Patientsikkerhed Dagsorden Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor skal vi gøre noget? Problemet Hvad er det vi kan gøre ved det? Metode Hvilke
Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.
Tryksår- fra uundgåelig sengelejekomplikationer til forebyggelig skader på plejecentre og i hjemmeplejen Kl. 11.00-12.30 og 13.30-15.00 Ved Lone Kelm, Marlene Malling, Henriette Hansen Introduktion til
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus
Indikatorer, mål og målestrategi for Patientsikkert Sygehus Indledning... 3 Overordnede målsætninger... 4 Målestrategi og -metoder... 5 Identifikation og beskrivelse af forbedringer... 7 Mobilt akutsystem...
Diskutér to og to. 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet?
Data vi lærer af Diskutér to og to 1. Hvorfor bruger vi data i forbedringsarbejdet? 2. Hvornår bruger vi data i forbedringsarbejdet? Hvorfor har vi så stor fokus på data? Fordi data brugt rigtigt kan understøtte
I Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune. Storyboard. læringsseminar 4 d oktober 2018
I Sikre Hænder Mariagerfjord Kommune Storyboard læringsseminar 4 d. 8.-9. oktober 2018 Overordnede driverdiagram Mål (inden 31.12.18) Primære Drivere Sekundære Drivere Opbygge en varig platform for forbedringsarbejdet
Læringsseminar 3 11-12 nov.2014
Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Team: Hjemmeplejen Frederiksberg Sølvi, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Ninette, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Nattanun, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32
Patientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Fra projekt til kvalitetsprogram
Fra projekt til kvalitetsprogram I sikre hænder Sønderborg Kommune Joan Slaikjer Hansen Plejecenterchef Hanne Miang Projektleder og kvalitetskonsulent Sønderborg Kommune I sikre hænder Social og Senior
Introduktion til forbedringsmodellen
Introduktion til forbedringsmodellen LS I d. 7/2 kl. 13-14 (samt 14-15) Pernille Bechlund, faglig leder, Frederiksberg Kommune Bente Øllgaard, fagkoordinator, Thisted Kommune Søren Schousboe Laursen, projektleder,
Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord. Sønderborg Kommune November 10-11 2015
Storyboard præsentation læringsseminar 5 Hjemmepleje og sygepleje Distrikt Fjord Sønderborg Kommune November 10-11 2015 Team Distrikt Fjord - Sønderborg Hjemmeplejen Egernsundeved Dagligleder Lone Kelm
Prototypen for medicinhåndtering. Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44
Prototypen for medicinhåndtering Reduktion af medicinfejl SÅDAN! Plejehjemmet Vestervang 44 1 Indholdsfortegnelse s.3 Udgangspunktet s.5 Det har vi opnået s.10 De indledende øvelser og overvejelser s.16
Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference. Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted
I sikre hænder session 7 KL-ældrekonference Tina Lynge Projektleder I sikre hænder Bente Øllgaard lokal projektleder Thisted Programmet Den brændende platform for hvorfor dette arbejde er nødvendigt Kort
Infektionspakken - workshop
Infektionspakken - workshop Formål med sessionen Få sat en ramme for arbejdet med infektionspakken Komme videre med ideer til afprøvninger Lære at bruge driverdiagrammer DRIVERDIAGRAMMER 3 Driverdiagrammer
Forberedelse Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013
Forberedelsespakken Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Forberedelsespakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Forberedelsespakken vil løbende blive
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet. Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune
Forbedringsmodellen for nye i forbedringsarbejdet Tove Hagen, Lolland Kommune Tina Helene Jensen, Sønderborg Kommune Bente Øllgaard, Thisted Kommune Forbedringsmodellen lidt historik All improvement will
Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår
Kliniske retningslinier for brug af Handicares puder og madrasser til forebyggelse af tryksår Trykfordeling Handicare støtter vigtigheden af en integreret og struktureret tilgang til tryksår som udtrykt
Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset. Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune
Medicinafstemning inden 24 timer efter udskrivelse fra sygehuset Udviklingskonsulent Tina Helene Jensen Sønderborg Kommune Medicinpakken I sikre hænder De fire delpakker er: Tjekliste for sikker medicindispensering
I sikre hænder. Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Beth Lilja, direktør
I sikre hænder Et samarbejde mellem SUM, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beth Lilja, direktør Thisted Kommune Frederiksberg Kommune Viborg Kommune Sønderborg Kommune Lolland Kommune Forberedelse
Medicinsikkerhed I botilbud og på plejecentre. #patient16
Medicinsikkerhed I botilbud og på plejecentre #patient16 Sikker medicinering Oplægsholder. Pia Bladt Tjørnelund Henriette Hansen Charlotte Rossing Moderator: Anne Kahn Sessions ansvarlig: Tina Lynge Medicinsikkerhed
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer. Ved Tina Lynge
Forbedringsmodellen test og implementering af forbedringer Ved Tina Lynge En lille øvelse. Hvor gode er sundhedsvæsenet til at indføre nye tiltag (implementere) 17 år Det tager i gennemsnit 17 år fra
Data driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017
Hvordan kan der skabes tempo i forbedringsarbejdet? Læringsseminar 2, d.10 oktober 2017 Konsulent Bodil Elgaard Andersen, DSFP Konsulent Pernille Bechlund, PB-respekt Risikomanager Merete Larsen, Frederiksberg
Tryksår og forflytning
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Revideres næste gang: Godkendt:
Overskrift: Risikovurderig af tryksår: Braden-scoring Akkrediteringsstandard: Godkendt: Revideres næste gang: - Juni 2017 Juni 2020 Formål: At sikre systematisk tryksårsscreening af borgere, der modtager
SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister
SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk
Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør
Patientsikkerhedsrundering Afdeling. Formål: Kigge, være nysgerrig på hverdagen og undersøge om vi gør vi det vi siger vi gør Område og mulige spørgsmål Referencer Notater Patientsikkerhed organisering
Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser
Patientsikkerhed i Næstved kommune Årsberetning 2017 Om utilsigtede hændelser Indhold 1.0 Indledning. 3 2.0 Organisering.. 3 3.0 Opgørelse over rapporteringer i 2017.....4 4.0 Bidrag til Styrelsen for
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Afrapportering af utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune 2013 og 2014
Indledning Glostrup Kommune er igennem Sundhedsloven forpligtet til at arbejde med utilsigtede hændelser (UTH): LBK nr. 913 af 13/07/2010. Der er rapporteringspligt for alle UTH, der sker i forbindelse
Velkommen til læringsseminar for botilbud. I sikre hænder. Den 9. september 2015
Velkommen til læringsseminar for botilbud I sikre hænder Den 9. september 2015 Hvem er vi? CharloCe Rossing Kirsten Pultz Linda Thomsen Mira El- Souri BeMna Friese Bjarke Abrahamsen HenrieCe Mabeck September
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016
Kvalitetsudvikling understøttes af forbedringstavler 1. december 2016 Kvalitetsudvikling i Psykiatrien Særlige fokus områder Medicinering (særlig antipsykotisk medicin) Somatiske sygdomme hos psykiatriske
Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc
Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram
Faldpakken. Ved Rie Johansen og Tina Lynge
Faldpakken Ved Rie Johansen og Tina Lynge Flowdiagram til faldpakken Patienten får konstateret et fald. Der udføres straks faldregistrering. Overveje akut lægetilkald eller vurdering på sygehus. Alle patienter
Forbedringskatalog. Forbedringskatalog
Forbedringskatalog Forbedringskatalog Version 1, udgivet februar 2017 3 I sikre hænder 2016 2018 5 En varig platform for forbedringer en ny forbedringskultur 5 Forbedringsarbejdet 8 Spredning internt i
Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.
Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes
27-04-2011. Hvordan kombineres lægemiddeløkonomi og Den Danske Kvalitetsmodel? - set fra en cheflæges synspunkt
? - set fra en cheflæges synspunkt Cheflæge Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest? Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne Lægemiddeløkonomi er ikke nævnt under akkrediteringsstandarderne
Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015
Forebyg medicineringshændelser Masterclass i Kommunal Medicinhåndtering 2015 Typiske risikofyldte medicineringshændelser med udgangspunkt i særlig farlige lægemidler udgangspunkt i særlig farlig situationer
Tryksår og forflytning
Tryksår og forflytning Kirsten Rasmussen, Fysioterapeut Nis Kaasby, Sygeplejerske, cand.cur.evnen til raskt å opfatte hva som er det viktigste og mest presserende i hver enkelt klinisk situasjon Benner
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste
Pilottest af Sikker Kirurgi Tjekliste Tak for jeres deltagelse i pilottest af Sikker Kirurgi Tjeklisten, som er et projekt regionerne i fællesskab går ind i. Regionerne har udvalgt og understøtter afdelinger
Tryksårspakken i kommunerne
Tryksårspakken i kommunerne Tryksår rammer især ældre mennesker med kroniske lidelser. Dårlig almentilstand og nedsat funktionsniveau er medvirkende årsager. Patienter i den primære sundhedssektor fx i
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om
Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4
Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet
Patientsikkerhed i Næstved kommune. Årsberetning Om utilsigtede hændelser
Patientsikkerhed i Næstved kommune Årsberetning 2016 Om utilsigtede hændelser Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Organisering.. 3 3.0 Opgørelse over rapporteringer i 2016....4 4.0 Bidrag til Patientsombuddets
Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland
Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende
Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en
Forberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere
Forbedringsmodellen i praksis - noget for begyndere Vibeke Rischel, Sundhedsfaglig chef Dorte Mayann Hansen, Forbedringskonsulent Program for workshoppen 11.15-12.45 Introduktion Baggrund for forbedringsarbejdet
SFI til Tryksår-pakken
SFI til Tryksår-pakken Hospitalsenheden Horsens Regionshospitalet Horsens og Brædstrup samt Skanderborg Sundhedscenter Afdeling for Kvalitet og Sundheds IT Sundvej 30 DK-8700 Horsens Tel. +45 7842 5000
Kvalitet og Udvikling - Hospitalsenheden Vest. 1
1 www.regionmidtjylland.dk Dagens indhold Velkommen Lille sang om Tryksårspakken Patientsikkert Sygehus (Anna Marie Fink) Mål, monitorering og baseline (Charlotte Mouritsen) Film Regional retningslinje
FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Patientsikkert AUH. Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken. Jesper Buchholdt Gjørup
Patientsikkert AUH Forbedringsmodellen som redskab til at implementere tryksårs-, kirurgi- og sepsispakken Jesper Buchholdt Gjørup CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
